Landsskatterettens kendelse af 08. november 2013 i sag 13-0241725

Klagen vedrører fradrag for befordring bopæl/arbejdsplads. Spørgsmål om omfang af kørsel. Forældelse.

Landsskatterettens afgørelse

Ligningsmæssige fradrag

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har anset klageren for

berettiget til fradrag for befordring mel-

lem bopæl [adresse1], [by1], og arbejds-

plads [adresse2], [by2], i hen-

hold til ligningslovens § 9 C med

(60 - 24) km x 178 arbejdsdage x

1,83 kr., i alt 11.727 kr.

Indkomståret 2009

Skatteankenævnet har anset klageren for

berettiget til fradrag for befordring mel-

mel bopæl [adresse1], [by1], og arbejds-

plads [adresse2], [by2], i hen-

hold til ligningslovens § 9 C med

(60 - 24) km x 100 arbejdsdage x

1,90 kr., i alt 6.840 kr.

Indkomståret 2010

Skatteankenævnet har anset klageren for

berettiget til fradrag for befordring mel-

mel bopæl indtil 30. juni [adresse1], [by1], og arbejds-

plads [adresse2], [by2], i hen-

hold til ligningslovens § 9 C med

(60 - 24) km x 70 arbejdsdage x 1,90 kr.,

i alt 4.788 kr.

Endvidere har skatteankenævnet anset kla-

geren for berettiget til fradrag for befordring

mellem bopæl efter 30. juni [adresse3],

[by3], og arbejdsplads [adresse2],

[by2], i henhold til ligningslovens § 9 C

med (55 - 24) km x 67 arbejdsdage x 1,90 kr.,

i alt 3.946 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelser.

Sagens oplysninger

Klageren har været tilmeldt folkeregisteret på adressen [adresse4], [...], [by4], siden den 1. april 2004.

Ejendommen er en landbrugsejendom med bopælspligt.

Klageren er ansat ved [by5] Kommune med arbejdssted [adresse2], [by2].

Klageren har i perioden 11. november 2002 til den 14. april 2011 været ejer af en Skoda Octavia.

I perioden 16. juli 2007 til den 21. september 2009 har bilen ifølge synsrapport kørt 56.000 km. I denne periode på 26 måneder er der i gennemsnit kørt 2.153 km pr. måned.

Der er ikke ført kørebog.

Ifølge KRAK er der ca. 186 km hver vej mellem [by4] og [by2].

Antallet af arbejdsdage for klageren i 2008 - 2010 er opgjort af SKAT på grundlag af klagerens manuelle flexlister til følgende:

I 2010 har klageren købt en ejendom på [adresse3], [by3], sammen med sin datter og svigersøn.

Klageren har oplyst, at hun i løbet af 2010 har flyttet sine ejendele og sit dyrehold til [adresse3]. Klageren har ændret sine forsikringer fra september 2010, således at der er taget højde for, at hendes indbo og heste opholder sig på [adresse3], [by3].

Klagerens datter og svigersøn har boet på adressen [adresse1], [by1], inden flytning til [adresse3], [by3].

Klageren har ifølge PostDanmark fået omadresseret sin post til [adresse1], [by1], i perioderne 1. februar - 1. april 2008, 4. november 2008 - 1. april 2009 og 1. november 2009 - 15. marts 2010 og til [adresse3], [by3], i perioderne 9. juli - 1. november 2010 og 19. november 2010 - 1. maj 2011.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har for de pågældende indkomstår anset klageren for berettiget til fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C for befordring indtil 30. juni 2010 mellem bopæl [adresse1], [by1], og arbejdsplads [adresse2], [by2], og efter 30. juni 2010 mellem bopæl [adresse3], [by3], og arbejdsplads [adresse2], [by2].

Det bemærkes, at skatteankenævnet anser, at forudsætningerne for SKAT´s anvendelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold § 1, stk. 4, er til stede.

Spørgsmålet er, hvad der skal anses som sædvanlig bopæl og befordring hjem/arbejde vedrørende alle årene.

Reglerne om befordringsfradrag står i ligningslovens § 9 C, som giver mulighed for standardiseret fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Fradraget skal beregnes på grundlag af den normale transport ved bilkørsel efter kilometersatser, uanset hvordan transporten er sket.

Der kan imidlertid kun godkendes fradrag for en transport, der rent faktisk er sket, og bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt fradragstager.

Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således kunne sandsynliggøre eller dokumentere, at transport rent faktisk har fundet sted, i det omfang fradrag er selvangivet.

Klageren er tilmeldt folkeregisteret i [by4] på en ejendom med bopælspligt og arbejder i [by2]. Der foreligger en opgørelse over hendes arbejdsdage inkl. hjemmearbejdsdage.

Det kan konstateres, at i 2010 er klageren fortsat tilmeldt [by4], selv om hun reelt bor i [by3].

Der er oplysninger om, at klageren overnatter andre steder end der, hvor hun er tilmeldt folkeregisteret.

Der foreligger oplysninger om, at klageren får omadresseret sin post i vinterhalvåret til sin datters adresse i [by3].

Det ligger fast, at der kan foretages fradrag for befordring mellem hjem og arbejde, jf. ligningslovens § 9 C.

Men praksis på området viser, at ved ekstraordinært lange afstande, hvilket der i denne sag må siges at være tale om, skal det dokumenteres eller sandsynliggøres, at transporten har fundet sted i det omfang, klageren ønsker fradrag for.

I henhold til SKM2004.162.HR har Højesteret fastslået, at afstanden til og fra arbejde på tilsammen 698 km og 409 km klart overstiger det, der kan anses for sædvanligt. Højesteret fastslår også, at det er den skattepligtige, der ønsker fradrag, der skal bevise eller sandsynliggøre, at der har fundet befordring sted i det påståede omfang. Dette kan ikke ske ved blot at fremlægge lejekontrakter og erklæringer fra arbejdsgiver. I den konkrete sag fandt Højesteret derfor ikke bevisbyrden løftet.

I denne sag er der tale om en befordring på 372 km mellem [by4] og [by2].

Der foreligger oplysninger om, at klageren også overnatter i [by6] og [by1].

Der syntes derfor ikke at være tvivl om, at der skal fremlægges dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at transporten rent faktisk har fundet sted i det omfang, som klageren ønsker fradrag for.

Klageren har på intet tidspunkt fremsendt dokumentation eller sandsynliggjort, at kørsel har fundet sted i det fratrukne omfang.

Man må også formode, at klageren har gjort sig nogle overvejelser og beregninger af, hvordan hun er kommet frem til de foretagne befordringsfradrag.

Man må som minimum kunne kræve, at klageren har foretaget en opgørelse af, hvornår hun overnatter hvor, og hvor mange kilometers befordring dette giver.

Ud fra en sådan opgørelse ville klageren også eventuelt kunne bevise, hvor centrum for hendes livsinteresser eventuelt er.

Det må konstateres, at der på intet tidspunkt er fremsendt beviser, dokumentation, nærmere redegørelse for klagerens kørselsmønster, således at ligningsmyndigheden har haft en reel chance for at efterprøve klagerens beregning af befordringsfradrag.

Det er med rette, at SKAT, i forbindelse med beregningen af befordringsfradrag, har anset klagerens datters adresse i [by1] for klagerens bopæl, og hendes ejendom i [by4] som fritidsbolig, hvortil der ikke er fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C.

Det er derfor med rette, at SKAT har reduceret klagerens befordringsfradrag, således at der kun godkendes fradrag for befordring mellem klagerens arbejde og datterens adresse i [by1].

Det er ikke dokumenteret eller endog sandsynliggjort, at kørsel har fundet sted i det omfang, som klageren ønsker fradrag for.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at hun anses for berettiget til fradrag for befordring bopæl/arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9 C med følgende beløb:

Indkomståret 2008:

191 arbejdsdage med fradrag af 13 hjemmearbejdsdage og 34 arbejdsdage med overnatning i HT-området = 144 arbejdsdage.

Indkomståret 2009:

152 arbejdsdage med fradrag af 52 hjemmearbejdsdage og 17 arbejdsdage med overnatning i HT-området = 83 arbejdsdage.

Indkomståret 2010:

137 arbejdsdage med fradrag af 58 arbejdsdage med overnatning i HT-området = 79 arbejdsdage.

SKAT har truffet afgørelse om, at klagerens sædvanlige bopæl for de pågældende indkomstår har været hos datteren, henholdsvis [adresse1] i [by1] og [adresse3] i [by3], og at det kørselsfradrag, som klageren er berettiget til, alene omfatter kørsel til disse adresser. Klageren fastholder, at hendes livsinteresse fortsat har været tilknyttet [by4].

Under sagens behandling er klageren blevet gjort opmærksom på, efter hvilke regler kørselsfradraget skal beregnes. Klageren har tidligere henvendt sig til SKAT for at få oplyst, hvordan reglerne var, og fik dengang oplyst, at hun skulle angive fradrag for de kilometer, der var mellem arbejde og bopæl - 24 km. Strækningen er ifølge KRAK 372 km. Hvis der herfra trækkes 24 km pr. dag, indgår den fradragsberettigede kørsel med 348 km pr. dag. Kørsel fra klagerens datters adresse er efter KRAK 60 - 24 km = 36 km. Undtagelsen fra denne regel blev ikke oplyst.

Boligforhold i 2008 og 2009.

Klagerens bopæl har i 2008 og 2009 entydigt været [adresse4], [by4] på Lolland. Ejendommen er en landbrugsejendom med bopælspligt.

Ejendommen blev erhvervet i 1987. Klageren fik arbejde i [...] Amt i 1988 og har boet på Lolland uden afbrydelser.

Desværre mistede klageren sit arbejde i 2004, og det var ikke muligt for hende at få nyt arbejde på Lolland, Falster (eller Sydsjælland). Derfor tog klageren det job i [by5] Kommune, som hun kunne få, også selv om det lå meget langt væk. Klageren var på det tidspunkt 59 år, og arbejde hang ikke på træerne.

Gården i [by4] er på 2,5 ha og drives af klageren.

Landbrugsarealet er græsningsarealer, der benyttes til klagerens konkurrenceheste. Arealet med indhegninger og dyreholdet kræver jævnligt tilsyn og pleje. I kortere perioder har klageren ikke opholdt sig på ejendommen dagligt, og i de perioder tilså og plejede klagerens nabo derfor bedriften.

Klageren har, lige siden hun flyttede til Lolland i 1988 og indtil sommeren 2010 boet og har haft heste på ejendommen og har deltaget i konkurrencer. Klageren har i mange år været medlem af den lokale rideklub i [by4].

Klagerens bolig på [adresse4] er på 365 m2 boligareal. Boligarealet er indrettet således, at der er mulighed for udleje af en selvstændig bolig. Dette har klageren gjort i mange år, samtidig med at hun selv boede der. Klageren har således i alle årene haft egen bolig med bad og køkken, og indtil september 2010 har hun også haft alle sine møbler og personlige ejendele her.

Klageren har i 2008 og 2009 haft etableret IT-hjemmearbejdsplads på ejendommen i [by4]. Dokumentation på IT-arbejdspladsen på [adresse4] kan fremskaffes, formodentlig via [virksomhed1], som var leverandør af IT-forbindelsen.

Klagerens lægetilknytning er [by4] lægerne, som hun har konsulteret i forbindelse med sygdom og sundhedstjek.

Til dokumentation af ovennævnte henvises til BBR-meddelelse for ejendommen, indretningsplan, diverse regninger fra dyrlæger og smed samt skriftlig korrespondance i forbindelse med konkurrencedeltagelse på Lolland og Falster samt udskrift af kontoudtog fra bank, der bekræfter klagerens tilstedeværelse på Lolland-Falster.

I 2008 fremgår det af kontoudtog, at indkøb med VISA er foretaget i [by4] eller på vejen til [by4] 99 gange. Indkøb med VISA i Nordsjælland er foretaget 34 gange.

Kontoudtog for 2009 har været fremsendt til SKAT, men er tilsyneladende forsvundet. Klageren har rekvireret disse kontoudtog fra [finans1].

Det skal bemærkes, at på grund af den lange og tidskrævende transport til [by4] var det mest praktisk at handle ind i Nordsjælland for at kunne nå det inden lukketid.

Personlige ejendele, møbler samt ansvarsforsikring af dyrehold har været tilknyttet klagerens bopæl i [by4] indtil september 2010.

Der henvises til skriftlig korrespondance med forsikringsselskabet [virksomhed2], hvoraf det fremgår, at klageren først i september 2010 flytter sine møbler fra [by4] til den ejendom, som hun, i tredjedels eje, har erhvervet i Nordsjælland den 1. januar 2010.

Boligforhold i 2010.

I 2010 har klageren erhvervet del i ejendommen [adresse3] i [by3]. Ejendommen havde ligget ubeboet hen i flere år, og den er i det første halve år af 2010 ubeboelig, idet der mangler bade- og køkkenfaciliteter, og opvarmningsinstallationerne er ikke intakte. Ejendommen om- og nedvurderes i 2010 på baggrund af besigtigelse fra vurderingsmyndigheder i maj 2010, nedvurdering sker på baggrund af ejendommens tilstand (ubeboelig, igangværende istandsættelse).

Ejendommen erhverves, fordi den lange transport til [by4] er en belastning. Klageren beholdt fortsat sin bopæl i [by4].

Klageren er fortsat tilknyttet sundhedsvæsenet i [by4], og klageren har sin boligregisteradresse her.

Befordring.

Transport mellem arbejdssted og bolig er foregået dels med egen bil, dels med klagerens datters bil. Klageren har desuden anvendt tog og har haft samkørsel med andre.

Bilen er en Skoda Octavia. Privatkørsel ansættes i henhold til vejledning til 8.000 km om året, idet det bemærkes, at klageren hverken er kørt på ferie eller til sommerhus i bilen. Faktisk kørsel kan dokumenteres med værkstedsregninger.

Faktisk kørsel i egen bil

I samme periode har klageren benyttet 10 turs klippekort til DSB, strækning [by5] - [by7], idet månedskort ikke var økonomisk fordelagtigt.

Det er ligeledes korrekt, at klageren i et vist omfang har benyttet sin datters bil. I de pågældende år har denne bil kørt i alt 110.000 km. Der henvises til dokumentation herfor.

Klagerens datters kørsel til og fra arbejde er meget begrænset, idet er kun er 5 - 6 km fra hendes bolig til hendes arbejdsplads. Det er derfor, om end ikke dokumenteret, men derimod sandsynliggjort, at klageren har anvendt hendes bil i perioden.

SKAT´s afgørelse hviler på den antagelse, at klagerens sædvanlige bopæl var hos datteren.

Skatteankenævnet har angivet 6 vigtige kriterier for vurdering af sædvanlig bopæl, samtidig refererer nævnet til, at fastsættelse ikke kan ske ud fra et enkelt kriterium.

Kriterierne er:

1. Personlig tilknytning.

2. Social tilknytning.

3. Familiemæssig tilknytning.

4. Boligmæssig tilknytning.

5. Opholdenes hyppighed.

6. Tilmelding til folkeregisteret.

Ingen af disse kriterier indgår i skatteankenævnets begrundelse for antagelsen om, at klagerens sædvanlige bopæl er hos datteren.

SKAT´s afgørelse i henhold til bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Klageren er af den opfattelse, at der foreligger forældelse for indkomst for 2008 (og 2009 ?). Brev og hermed varsel er først sendt i oktober 2011. Af bekendtgørelsen fremgår det, jf. § 1, at varsel for fysiske personer med enkle økonomiske forhold skal ske inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Undtagelse herfra kan kun ske i følgende tilfælde, jf. § 1, stk. 4.

Her står:

4) Når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.

Skatteankenævnet skriver som begrundelse for, at ovenævnte bestemmelse/undtagelse er gældende i denne sag, citat:

"Det er et spørgsmål om hvad der skal anses som sædvanlig bopæl og befordring hjem/arbejde, vedrørende alle årene"

I nærværende tilfælde er der ikke et helt tilsvarende forhold, idet klageren netop i 2010 erhverver boligen i [by3] og dermed ændrer sine befordringsforhold og bopælsforhold væsentlig.

Den anonyme anmeldelse

Som en sidste bemærkning vil klageren gerne kommentere SKAT´s reference til den anonyme anmeldelse:

Tilsyneladende vejer anmeldelsens påstand tungt og tages af SKAT som dokumentation af faktiske forhold i 2008, 2009 og 2010.

Tilfældigvis er klageren efterfølgende blevet bekendt med, hvem der har anmeldt.

Det er genboen overfor. Genboen har klageren først truffet i 2010, efter at klageren har erhvervet ejendommen på [adresse3], og han har intet kendskab til de faktiske forhold.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende) skal told- og skatteforvaltningen uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for fysiske personer inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Dog gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., bl.a., når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Jf. herved bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Skatteansættelserne for indkomstårene 2008 - 2010 inkl. vedrører alle fradrag for befordring bopæl/arbejdsplads. Det tiltrædes derfor, at SKAT har været berettiget til at anvende bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

Der kan derfor ikke antages at foreligge forældelse vedrørende indkomstårene 2008 og 2009.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Dette følger af ligningslovens § 9 C, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst. Fradraget for befordring over 100 kilometer beregnes dog med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af en række nærmere angivne kommuner.

Dette følger af ligningslovens § 9 C, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006).

Med virkning fra og med indkomståret 2010 er ligningslovens § 9 C, stk. 3, ændret således, at 100 km´s-grænsen er forhøjet til 120 kilometer (lov nr. 519 af 12. juni 2009 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.), jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29. november 2010).

Det må lægges til grund, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2008 - 2010 har været [adresse1], [by1], indtil den 30. juni 2010 og derefter [adresse3], [by3].

Efter de foreliggende oplysninger kan klageren ikke anses for at have haft befordring bopæl/arbejdsplads i de pågældende indkomstår i videre omfang end godkendt af skatteankenævnet.

Skatteankenævnets afgørelser stadfæstes derfor.