Klagen vedrører lokaleudgifter, forsikringsudgifter, telefonudgifter og udeholdt indtægt ved salg af BMW X5.
Personlig indkomst
Indkomståret 2005
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for selvangivne lokaleomkostninger på
125.813 kr., herunder udgifter til fællesomkostninger, el og varme samt vedligeholdelse.
Landsskatteretten godkender fradrag for andel af el-udgifter på 6.778 kr., hvori er medregnet en talmæssig korrektion af skatteankenævnets afgørelse på 2.500 kr., samt fradrag for vedligeholdelsesudgifter med 21.722 kr.
Skatteankenævnet har godkendt fradrag for selvangivne forsikringsudgifter
på 74.708 kr. med 7.371 kr.
Landsskatteretten godkender fradrag for 64.481 kr.
Skatteankenævnet har godkendt fradrag for selvangivne telefonudgifter på 21.575 kr. med 2.158 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Indkomståret 2006
Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af skønsmæssigt ansat salgspris af BMW X5 på 225.000 kr.
Landsskatteretten nedsætter skatteankenævnets forhøjelse til 0.
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for selvangivne lokaleomkostninger,
herunder el og varme samt vedligeholdelse på 40.157 kr.
Landsskatteretten godkender fradrag for andel af el-udgifter på 2.500 kr. svarende til en talmæssig korrektion af skatteankenævnets afgørelse på 2.500 kr. samt fradrag for vedligeholdelsesudgifter med 22.232 kr.
Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for selvangivne vedligeholdelsesudgifter
på 48.068 kr.
Landsskatteretten godkender fradrag med 48.068 kr.
Skatteankenævnet har godkendt fradrag for selvangivne telefonudgifter
på 14.874 kr. med 1.487 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Klageren erhvervede i indkomståret 2004 landbrugsejendommen [adresse1], [by1], hvor han havde registreret folkeregisteradresse i den omhandlede periode. Ejendommen havde et vurderet jordareal på 51,6 ha., og der var ifølge vurderingsoplysningerne et stuehus, en længe med fyrrum/karlekammer, en længe med stald samt en længe med maskinhus.
Klageren var i de omhandlede indkomstår tillige ejer af lejligheden [adresse2], [by1], hvor han havde registreret folkeregisteradresse i en periode af indkomståret 2007.
Klagerens repræsentant har oplyst, at landbrugsejendommen i indkomståret 2005 blev drevet med hestehold og kornproduktion, ligesom der var indtægter fra hektarstøtte. I indkomståret 2006 bestod ejendommens drift af hesteholdet samt vedligeholdelse af de arealer, der gav ret til hektarstøtte. Klageren har under retsmødet oplyst, at han havde landbrugsdrift på gården i både indkomståret 2005 og indkomståret 2006, herunder kornproduktion og arealer udlagt til græs.
Der var i indkomstårene 2005 og 2006 følgende indtægter i klagerens landbrugsvirksomhed:
Indkomståret 2005 | DKK |
Øvrige indtægter | 2.444 |
Korn | 92.928 |
Hektarstøtte | 137.671 |
Indtægter i alt | 233.043 |
Indkomståret 2006 | DKK |
Øvrige indtægter | 2.543 |
Hektarstøtte | 139.651 |
Indtægter i alt | 142.394 |
Klageren har i landbrugsvirksomhedens regnskab bl.a. fratrukket følgende udgifter:
Indkomståret 2005 - lokaleomkostninger | DKK |
Fællesomkostninger [adresse2], [by1] | 10.764 |
El og varme (el, [adresse2], [by1] - 1.289 kr.; el, [adresse1], [by1], ekskl. moms og elafgift - 13.555 kr.; varme 48.167 kr.) | 63.010 |
Reparation og istandsættelse | 52.039 |
Lokaleudgifter i alt | 125.813 |
Der er fremlagt dokumentation for el-udgifterne. Det fremgår af faktura fra klagerens elselskab, at hans anslåede årlige elforbrug på ejendommen [adresse1] i indkomstårene 2005 og 2006 var ca. 12.500 kWh. Prisen for 1.040 kWh var for klageren på mellem ca. 1.640 kr. - 1.830 kr. i den omhandlede periode. Det fremgår af beregning fra et elselskab, at en husstand med en person i gennemsnit anvendte 2.954 kWh og en husstand med en person med et forbrug lidt over gennemsnittet 4.070 kWh.
Udgifterne til reparation og istandsættelse vedrørte bl.a. maskinudgifter, opgravning af dræn og oprydning ved gård, maling, motorolie samt service på kedel.
Indkomståret 2005 - forsikringer | DKK |
Arbejdsskadeforsikring - [virksomhed1] | 3.904 |
Erhvervsforsikring - [virksomhed1] | 1.439 |
Erhvervsforsikring - [virksomhed1] | 1.711 |
Landbrugsforsikring - [virksomhed1] | 28.970 |
Erhvervsbil til kørsel med egne varer - [virksomhed1] | 10.317 |
Arbejdsmaskineforsikring - [virksomhed1] | 1.959 |
Landbrugsforsikring - [finans1] | 18.100 |
Traktor- og høstmaskineforsikring - [finans1] | 2.477 |
I alt | 74.708 |
Skatteankenævnet har den 15. juli 2009 oplyst, at det ikke fremgik af de fremsendte bilag, om forsikringerne var betalt og var gældende, idet bogføringen var foretaget via mellemregningen med privatøkonomien, ligesom der ikke var foretaget en fordeling af udgifterne mellem privat og erhverv.
[virksomhed1] A/S har den 27. januar 2010 oplyst, at policerne med gyldighed i indkomståret 2005 vedrørende erhvervsbil til kørsel med egne varer, erhvervsforsikring, landbrugsforsikring og arbejdsskadeforsikring på i alt 45.003 kr. er betalt. Endvidere har [finans1] oplyst, at 18.500 kr. vedrørende en landbrugsforsikring og 978,25 kr. vedrørende en traktorforsikring, er indbetalt til [finans1] henholdsvis den 3. marts 2005 og den 9. juni 2005.
Indkomståret 2006 - lokaleomkostninger | DKK |
El og varme | 6.329 |
Reparation og istandsættelse | 33.828 |
Indtægter i alt | 40.157 |
Udgifterne til reparation og istandsættelse vedrørte bl.a. udgifter til smedearbejde og reparation af vandværk, herunder udskiftning af vandværkspumpe.
Istandsættelsesudgifterne til gården på i alt 48.068 kr. vedrørte bl.a. konstruktion og montering af stalddøre og halmlemme, reparation af murværk, reparation af betongulve i trappehuller og fugning af vinduer.
Klagerens BMW X5, som udelukkende er erhvervsmæssigt anvendt, blev solgt den 16. maj 2006. Der er ikke oplyst et salg eller en salgssum i regnskabet. Bilen blev indregistreret på ny den 15. marts 2007.
Det fremgår af klagerens regnskab, at der er solgt driftsmidler for 625.000 kr., og ifølge modtagne bilag er der solgt en traktor til en jysk maskinforretning for 625.000 kr.
Den 23. oktober 2009 sendte klageren en e-mail til skatteankenævnet med oplysning om, at det ikke var muligt at skaffe yderligere dokumentation vedrørende salget af klagerens BMW X5, og at punktet derfor måtte behandles på det foreliggende grundlag.
Den 3. marts 2010 anmodede klageren om, at der blev truffet afgørelse på det foreliggende grundlag.
Skatteankenævnet traf afgørelse den 9. marts 2010.
Den 14. december 2010 har en sparekasse oplyst, at klageren fra sin konto den 8. februar 2007 har overført 187.500 kr. med teksten "bytte X5 til Porsche". Dette er sammen med klagerens forklaring bekræftet af bilens køber.
De selvangivne fradrag for udgifter til lokale, forsikring, telefon og vedligeholdelse af ejendom er nedsat med 212.567 kr. for indkomståret 2005 og 101.612 kr. for indkomståret 2006. Endvidere er klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt forhøjet for indkomståret 2006 med 225.000 kr., da klageren ikke har selvangivet salgssum ved salg af en erhvervsmæssigt anvendt bil.
Alene omkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Vedrørende fratrukne lokaleomkostninger samt istandsættelsesudgifter vedrørende udlænger på [adresse1] er der ikke fremlagt dokumentation for, at maskinhuset er opvarmet, og at istandsættelsesudgifterne er afholdt på den erhvervsmæssigt anvendte bygning.
Der er henset til virksomhedens omfang mv. godkendt et skønsmæssigt fradrag på 2.500 kr. til el-udgifter i både indkomstårene 2005 og 2006.
For så vidt angår telefonudgifterne er disse på grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger vedrørende virksomhedens art og omfang skønsmæssigt ansat til 10 % af afholdte udgifter.
Det fremgår ikke af bilagene vedrørende forsikringsudgifterne, hvorvidt de fremsendte opkrævninger er betalt, og om forsikringerne i øvrigt var gældende. Der er ikke foretaget en udgiftsfordeling på erhverv og privat.
Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter der alene er anerkendt fradrag for 7.371 kr. i forsikringsudgifter.
Salget af den udelukkende erhvervsmæssigt anvendte BMW X5 er ikke medtaget i regnskabet. Henset til at klageren - trods opfordring hertil - ikke har fremsendt oplysninger om salgsprisen, er det med rette, at SKAT har ansat salgsprisen til 225.000 kr.
Der er nedlagt påstand om, at klagerens indkomst i indkomstårene 2005 og 2006 skal nedsættes med henholdsvis 129.001 kr. og 316.753 kr.
Følgende beløbsmæssige opgørelse af påstanden er foretaget:
Indkomståret 2005 | DKK |
Lokaleudgifter | 58.816 (el med 6778 og vedligeholdelse med 52.038) |
Forsikringsudgifter | 60.477 |
Telefonudgifter | 9.708 |
I alt | 129.001 |
Indkomståret 2006 | DKK |
Skønsmæssigt ansat salgspris for BMW X5 | 225.000 |
Lokaleudgifter | 36.992 (el med 3.164 og vedligeholdelse med 33.828) |
Istandsættelsesudgifter på [adresse1] | 48.068 |
Telefonudgifter | 6.693 |
I alt | 316.753 |
For så vidt angår el-udgifterne må mindst 50 % af disse henføres til den erhvervsmæssige drift, idet de særligt i indkomståret 2005 i væsentlig grad oversteg de sædvanlige el-udgifter for en normal husholdning. Det er i den forbindelse ganske naturligt at konkludere, at den del af el-udgifterne, der ikke kan henføres til en almindelig husholdning, kan henføres til erhvervsvirksomheden.
Derfor er der i indkomstårene 2005 og 2006 som minimum fradrag for henholdsvis 6.778 kr. og 3.165 kr. i el-udgifter.
Lokaleudgifterne er erhvervsmæssige, idet klageren overtog ejendommen nyistandsat i indkomståret 2004. De omhandlede udgifter er således medgået til renovering og vedligeholdelse af udhusene, der blandt andet blev pudset og malet i de omhandlede indkomstår, ligesom der blev afholdt udgifter til småanskaffelser som udskiftning af brandstofslange og filter, reservedele til en tipvogn, reparation af en truck og fremstilling af halmspyd til samme samt opgravning af dræn, spuling af disse og indkøb af maling mv.
Det er dokumenteret, at disse udgifter er erhvervsmæssige.
Udgifter skal bedømmes som enten drifts- eller vedligeholdelsesomkostninger, og i det omfang der er tale om vedligeholdelsesomkostninger skal disse vurderes i henhold til UfR 1958.1173 H.
I indkomståret 2006 afholdt klageren en udgift på 48.068 kr., som medgik til konstruktion og montering af stalddør og halmlemme i ejendommens erhvervsmæssige udlænger, reparation af murværk og betongulve samt fugning af vinduer i de erhvervsmæssige udlænger.
Det er godtgjort, at omkostningerne er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a eller e.
Repræsentanten bemærkede under retsmødet, at udgifterne på 48.068 kr. kan straksfradrages efter afskrivningslovens § 18, stk. 2.
For så vidt angår forsikringsudgifterne på 60.478 kr. vedrørte disse erhvervs-, landbrugs- og arbejdsskadeforsikringer, der alle har en naturlig tilknytning til det udøvede erhverv, hvorfor omkostningerne er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Telefonudgifterne i indkomstårene 2005 og 2006 på henholdsvis 19.417 kr. og 13.387 kr. er fradragsberettigede, idet klageren har haft behov for at være i telefonisk kontakt med leverandører, rådgivere, medhjælpere samt diverse håndværkere mv. i løbet af de omhandlede indkomstår, hvortil kan medregnes samtaler med revisorer og øvrige rådgivere, der i de omhandlede indkomstår har været klageren behjælpelig med ejendommens drift.
Således er i hvert fald minimum 50 % af udgifterne fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Den omhandlede BMW X5 blev afmeldt fra bilregisteret den 16. maj 2006, idet det ikke var muligt for klageren at forsikre bilen i indkomståret 2006. Den henstod derfor ubenyttet på klagerens ejendom i indkomståret 2006, førend den blev tilmeldt på ny den 15. marts 2007 af den nye ejer.
I begyndelsen af indkomståret 2007 indgik bilen i en byttehandel, hvor klageren modtog en Porsche Cayenne S. Der foreligger ikke dokumentation for byttehandlen, hvorved BMW'en blev udskiftet med Porschen, men det er bekræftet af både den person, som erhvervede BMW'en, og klagerens bankmand, at klageren overførte 187.500 kr. til køberen for bilen.
En virksomhed kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, in fine.
Bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt virksomheden, hvilken bevisbyrde skærpes, bl.a. i det tilfælde hvor udgifterne har privat karakter.
Det fremgår af cirkulære nr. 247 af 31. december 1996 (TSS 1996-35), som er ophævet med virkning fra den 2. januar 2007, jf. SKM2007.3.SKAT, og TSS 2004-38, pkt. 3, der er ophævet med virkning pr. 2. januar 2008, at den vejledende sats for privat el-forbrug var 4.000 kWh for et parcelhus, hvilken sats understøttes af de anførte vejledende satser i Ligningsvejledningen 2010, E.B.2.1, og el-selskabernes beregninger af et gennemsnitsforbrug for en husstand med en person.
Ud fra oplysningerne om et normalt el-forbrug i en husstand og priserne på el i de omhandlede indkomstår indrømmes klageren et skønsmæssigt fastsat fradrag på 50 % af den oplyste el-udgift i indkomståret 2005 eller 6.778 kr. For indkomståret 2006 er det derimod ikke godtgjort, at den erhvervsmæssige andel af el-udgifterne har oversteget SKATs skøn på 2.500 kr., hvorfor afgørelsen stadfæstes for dette år.
Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at der er fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendom, hvorimod udgifter til forbedring af den skattepligtiges ejendom ikke er fradragsberettigede, jf. statsskatteloven § 6, stk. 2. Forbedringsudgifter vil derimod efter omstændighederne kunne afskrives i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, eller afskrivningsloven.
Den skatteretlige sondring mellem vedligeholdelses- og forbedringsudgifter tager efter retspraksis udgangspunkt i ejendommens tilstand på tidspunktet for den skattepligtiges erhvervelse af ejendommen, jf. Højesterets dom af 31. oktober 1958, offentliggjort i UfR 1958.1173 H. Herefter anses udgifter, som er medgået til at sætte ejendommen i en bedre stand, end den havde ved den skattepligtiges erhvervelse, for ikke-fradragsberettigede forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der er anvendt til at udbedre den forringelse af ejendommen, som er sket i den skattepligtiges ejertid, anses som fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter.
Det er klageren, som skal godtgøre, at afholdte istandsættelsesudgifter kan kvalificeres som vedligeholdelsesudgifter.
Landsskatteretten finder ikke, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at alle de afholdte reparations- og vedligeholdelsesudgifter helt eller delvist har vedrørt vedligeholdelse af driftsbygningerne.
Dog godkendes de dokumenterede udgifter til maskinvedligeholdelse på 19.092 kr. samt udgifter til dræn på 2.630 kr. fratrukket ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2005. Ligeledes godkendes de dokumenterede udgifter til vandværk på 22.232 kr. for indkomståret 2006.
For så vidt angår istandsættelsesudgifter på 48.068 kr. må det på grundlag af bl.a. udgifternes karakter anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at disse udgifter vedrører en erhvervsmæssigt anvendt bygning, hvorfor der indrømmes straksfradrag for hele beløbet ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2006, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2.
Alle udgifter til forsikringspræmier vedrørende erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. driftstab, brand- og tyveriforsikringer samt ansvarsforsikringer kan fratrækkes, ligesom udgifter til forsikringsdækning af arbejdsgiverens forpligtelser efter dagpengeordningen er fradragsberettigede.
De af klageren afholdte dokumenterede udgifter til forsikringer vedrører policer, som ud fra bilagene må anses for at dække i de omhandlede indkomstår, ligesom policerne alle må anses for at ligge inden for klagerens erhvervsvirksomheds område, hvorfor der indrømmes fradrag for 64.481 kr.
Privat andel af telefonudgifter opgøres i henhold til de i indkomståret 2006 gældende regler efter TSS 2004-38, pkt. 2, og Ligningsvejledningen 2007, E.B.2.1, hvoraf det fremgår:
1. Telefon uden for arbejdsstedet
En telefon anses skattemæssigt for at være placeret uden for arbejdsstedet, hvis
- telefonen er placeret i hjemmet eller fritidshus og lign.
- telefonen er placeret i virksomheden, når denne drives fra hjemmet, og der kun er én telefon
- telefonen er en mobiltelefon, der anvendes delvis privat.
Abonnementsudgift.
Erhvervsdrivende kan ikke fradrage abonnementsudgifter til telefon uanset den erhvervsmæssige anvendelse, hvis telefonen anses for at være placeret uden for arbejdsstedet. Hvis en mobiltelefon tages med hjem, er der formodning for, at den også benyttes privat, og abonnementsudgiften kan ikke fradrages. På tilsvarende måde må en mobiltelefon, som installeres i en firmabil, der er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat.
Samtaleudgift.
Anvendelse af SKATs vejledende mindstesats for private samtaleudgifter forudsætter, at den erhvervsdrivende ikke efter de almindelige regler kan fremlægge behørig dokumentation eller sandsynliggøre størrelsen af den erhvervsmæssige samtaleudgift. For erhvervsdrivende, som anvender en eller flere telefoner uden for arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtalerne vedrørende telefon nr. 1 til 1.790 kr. ekskl. moms. (For 2006 var satsen 1.810 kr. ekskl. moms). Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn. Hvis den faktiske samtaleudgift ikke overstiger 1.790 kr. ekskl. moms (For 2006 1.810 kr. ekskl. moms), anses hele udgiften for at være privat.
2. Telefon på arbejdsstedet
Erhvervsdrivende kan fradrage abonnementsudgifter til telefon, selv om telefonen også anvendes privat, hvis telefonen er placeret på arbejdsstedet.
For erhvervsdrivende, som benytter en telefon på arbejdsstedet til private samtaler, fastsættes mindsteværdien af de private samtaler til 1.790 kr. ekskl. moms. (For 2006 1.810 kr. ekskl. moms). Såfremt den faktiske samtaleudgift ikke overstiger 1.790 kr. ekskl. moms (for 2006 1.810 kr. ekskl. moms) pr. år, anses hele udgiften for privat.
Det er oplyst, at klageren har haft folkeregisteradresse på [adresse1] i de påklagede år. Det er ikke godtgjort, at der har været installeret mere end én telefon på adressen. Efter praksis anses telefonen derfor skattemæssigt for at være placeret uden for arbejdsstedet. Da Landsskatteretten ikke finder det godtgjort, at den erhvervsmæssige andel af telefonudgifterne har oversteget 10 % af de samlede telefonudgifter, som ansat af SKAT, stadfæstes afgørelsen på dette punkt.
Indtægt ved salg af formuegoder periodiseres som udgangspunkt til det indkomstår, hvori endelig, bindende købsaftale er indgået.
Den omhandlede BMW X5 blev afmeldt fra bilregisteret den 16. maj 2006 og blev igen indregistreret den 15. marts 2007, og klageren har fremlagt oplysninger fra en sparekasse, hvoraf fremgår, at han den 8. februar 2007 overførte 187.500 kr. som bytte for en BMW X5 til en Porsche, ligesom den oplyste køber har bekræftet dette.
Derfor beskattes klageren ikke af indtægt ved salg af BMW X5 i indkomståret 2006.
Skatteankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.