Der klages over en begrænsning af fradraget for forpagtningsafgift.
Skatteankenævnet har godkendt fradrag for forpagtningsafgift med 375.000 kr., selvangivet med 500.000 kr. Klagerens indkomst er dermed forhøjet med 125.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Klageren ejede sammen med sin far ejendommen Y i Y1-by Kommune. Denne blev solgt i 2002.
Med overtagelse 20. oktober 2002 købte de herefter i fællesskab ejendommen X med ejerforholdet: 71 % til klageren og 29 % til faderen. Pr. 31.12.2003 solgte klageren 30 % af ejendommen til faderen. Pr. 01.01.2005 købte klageren den resterende del af ejendommen af sin far, hvorefter han blev eneejer. Der er tale om et landbrug på ca. 180 hektar, som dels er landbrugsjord og dels skov.
Det delte ejerskab gælder kun den faste ejendom, idet klageren fra starten har ejet alle maskiner, ligesom han alene har stået for driften af X.
Ved det oprindelige køb i 2002 blev der oprettet en lejekontrakt, dateret 23. november 2002, hvorefter klageren skulle betale 160.000 kr. pr. år til faderen for forpagtning af 29 % af X.
Følgende fremgår af kontrakten: "Forpagtningsaftalen er fortsættende i 5 år og kan kun opsiges forinden af parterne ved salg af det forpagtede".
Der blev ikke oprettet en ny lejekontrakt ved udgangen af 2003, hvor faderen købte yderligere 30 % af X. Forpagtningsafgiften for indkomståret 2003 udgjorde 160.000 kr.
Klageren har til SKAT oplyst, at faderen ønskede en forhøjelse af forpagtningsafgiften, hvis han skulle gå med til at købe yderligere 30 % af ejendommen ved udgangen af 2003. Dette skyldtes bl.a., at de nu mente, at der var udsigt til yderligere indtægter ved jagt, fiskeri og udlejning af bygningerne (end dem, der hidtil var blevet oppebåret). Der er ikke i øvrigt fremlagt oplysninger om forpagtningsforholdet.
Klageren har fratrukket forpagtningsudgifter i indkomståret 2004 med 500.000 kr., som dækker forpagtningen af 59 % af X fra hans fader. I året før er der fratrukket 160.000 kr. vedrørende forpagtning af 29 %. Denne udgift er dokumenteret ved lejekontrakt. Denne aftale om leje for 2003 svarer til ca. 550.000 kr. for hele ejendommen, hvilket - efter SKATs opfattelse - stemmer med markedslejen.
Klageren har videre oplyst, at der er ca. 145 hektar, som kan bortforpagtes, mens resten er skov m.m. uden væsentlig forpagtningsværdi.
Klageren har til SKAT oplyst, at forpagtningsafgiften for jord i 2004 typisk var på ca. 4.700 kr. pr. hektar. SKAT er af den opfattelse, at den var mellem 2.500 kr. og 3.000 kr. pr. hektar - afhængig af boniteten m.m. Beregnet herudfra er det SKAT's opfattelse, at en samlet leje på ca. 550.000 kr. for hele ejendommen er realistisk.
En jordleje på 3.500 kr. pr. ha i 2004 er dermed for høj. Historisk har forpagtningsafgiften ligget meget tæt på EU's hektarstøtte. Hektarstøtten i 2004 var 2.364 kr. pr. hektar. Det er derfor SKAT´s opfattelse at forpagtningsafgiften i 2004 var ca. 2.500 kr. pr. hektar i ...-området. Det bemærkes i den forbindelse, at ... området ikke har store svineavlere, som "overbyder hinanden", og som er villig til at "give en overpris" for at få arealer til gylleudbringning.
Lejen for 2004 er ikke dokumenteret ved en fornyet lejekontrakt. På baggrund heraf samt ovenstående bemærkninger, har SKAT alene godkendt fradrag for en leje på 375.000 kr. i indkomståret 2004, svarende til en forholdsmæssig omregning af lejen fra 2003. En højere leje vil være en ikke fradragsberettiget gave til klagerens fader.
SKAT har dermed forhøjet klagerens indkomst med 125.000 kr., jf. statsskatteloven § 6 litra a.
På baggrund af oplysningerne i den forelagte forpagtningsaftale dateret 23. november 2002 kan det umiddelbart konstateres, at klageren i 2003 betalte 160.000 kr. i forpagtningsafgift for 29 % af ejendommen. Da klageren ikke har fremlagt konkrete oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør, at forpagtningsafgiften i 2004 skal opgøres/værdiansættes efter andre principper end i 2003, er det nævnets opfattelse, at det i mangel på andre holdepunkter må være rimeligt at værdiansætte en forøgelse af forpagtningsandelen på 30 %, således at forpagtningsafgiften ligeledes forøges med 30 %. Resultatet af en sådan beregning vil føre til, at den årlige markedsmæssigt fastsatte forpagtningsafgift i 2004 vil være på 325.517 kr. Efter nævnets vurdering har klageren således betalt en væsentlig højere forpagtningsafgift end det, der kan udledes af den indgåede kontrakt, samt hvad der normalt betales i området.
Den betalte forpagtningsafgift til klagerens fader afviger væsentligt fra markedsprisen, og SKAT har derfor været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte størrelsen af fradraget vedrørende forpagtningsafgiften, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det skøn, SKAT har foretaget er velbegrundet og rimeligt, hvorfor nævnet ikke finder anledning til at ændre værdiansættelsen.
Nævnet har herefter alene godkendt fradrag for forpagtningsafgift på 375.000 kr. i indkomståret 2004.
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for forpagtningsafgift på 500.000 kr. i indkomståret 2004.
Der er ikke ved bedømmelsen af fradragets størrelse taget tilstrækkelig hensyn til de specielle forhold, der gør sig gældende på ejendommen.
Der er lagt vægt på, at der den 23. november 2002 blev lavet en forpagtningskontrakt vedrørende 29 % af ejendommen.
Der er dog sket så store ændringer parterne imellem, at man ikke umiddelbart kan overføre forholdene for en kontrakt, der vedrører 29 % af ejendommen, til en kontrakt, der vedrører 59 % af ejendommen.
Myndighederne anser en jordleje på 3.500 kr. pr. ha for at være for høj. Det eneste argument, der fremføres herfor, er en påstand om, at forpagtningsafgiften historisk har ligget meget tæt på hektarstøtten. Dette er dog kun en fornemmelse hos myndighederne.
Den lokale planteavlskonsulent CP, har givet udtryk for, at en realistisk forpagtningsafgift på jord vil være på ca. 4.000 kr. pr. ha. Endvidere fremgår det af en artikel fra Landbrugsavisen, at den gennemsnitlige forpagtning i 2004 var på 3.558 kr.
Myndighedernes udokumenterede skøn på 2.500 kr. pr. ha har derfor ikke hold i virkeligheden.
Myndighederne har i deres vurdering endvidere helt set bort fra, at det ikke kun er landbrugsjord, der er omfattet af forpagtningskontrakten.
Der er et stort bygningskompleks, som omfatter en bolig, som er lejet ud for 76.000 kr. om året. De øvrige bygninger har været udlejet for 109.000 kr. En del af den jord, som myndighederne ser bort fra, gør det muligt at få jagt- og fiskeleje på 102.000 kr. Det er forhold, som man ikke har været opmærksom på, da man indgik forpagtningen vedrørende de første 29 %.
Det er derfor naturligt at forhøje forpagtningsafgiften, når man genforhandler kontrakten, fordi det er en større andel af ejendommen, der forpagtes. Set i bakspejlet er det faktisk kontrakten, der er indgået i 2002, der kunne rejses kritik af.
Det kan dokumenteres ved nedenstående regnestykke:
Forpagtningsafgift (selvangivet) | 500.000 kr. |
Jagt- og fiskeleje | 102.000 kr. |
Husleje nr. 2 | 76.000 kr. |
Husleje lade mv. | 109.000 kr. |
Rest til jorden | 213.000 kr. |
Ved 145 ha | 1.469 kr. pr. ha. |
Det kan således ses, at selvom forpagteren har nogle vedligeholdelsesomkostninger, er der rigelig plads til en forpagtningsafgift på 2.500 kr., som påstået af myndighederne.
Landsskatteretten bemærker, at selvom det forpagtede areal i 2004 steg betydeligt, ligesom den aftalte pris for forpagtningen, medførte dette ikke, at der blev indgået nogen ny skriftlig aftale mellem parterne, der efter rettens opfattelse må anses for interesseforbundne. En mere intensiv udnyttelse af det forpagtede med udleje af bygningerne og opnåelsen af indtægter fra jagt og fiskeri har således heller ikke udmøntet sig i nogen skriftlig aftale mellem parterne, og overvejelserne om yderligere indtægtsgrundlag herfor må i øvrigt anses for ikke nærmere dokumenterede.
Retten er i øvrigt enig med myndighederne i, at prisfastsættelsen af forpagtningsafgiften kan påvirkes af, om området kan anses for husdyrtæt, herunder om en svineproducent har brug for jorden til udspredning af gylle. Fraværet af svineproducenter i området ses dog ikke bestridt.
Klageren har efter Landsskatterettens opfattelse ikke opfyldt de skærpede dokumentationskrav, der er for transaktioner mellem interesseforbundne parter.
Da der i øvrigt ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets skøn over forpagtningsafgiften, tiltræder Landsskatteretten, at der alene godkendes fradrag for forpagtningsafgift med 375.000 kr. i indkomståret 2004. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.