Landsskatterettens kendelse af 21. december 2012 i sag 12-0191670

Print

Relaterede love

Ejendomsværdiskatteloven_invalid
Skatteforvaltningsloven

Relaterede retsområder

Skatteret

Klagen vedrører anmodning om ekstraordinær genoptagelse, da klageren i de påklagede indkomstår har betalt 100 % af ejendomsværdiskatten, mens klagerens ægtefælle har betalt 50 % af ejendomsværdiskatten for en ejendom, som ejes af klageren og hendes ægtefælle i lige samejes.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2005-2007

SKAT har nægtet ekstraordinær genoptagelse

af klagerens skatteansættelse.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006 samt 2007 med henblik på en ejendomsværdibeskatning ud fra en ejerandel på 50 %.

Sagens oplysninger

Klageren og hendes ægtefælle købte ejendommen [adresse1], [by1], den 15. december 2000 i lige sameje. Skødet er underskrevet både af klageren og af hendes ægtefælle den 4. januar 2001.

I [virksomhed1] bliver klageren ved en fejl registreret med en ejerandel på 100 % og ægtefællen med en ejerandel på 0 %.

Det fremgik oprindeligt af klagerens selvangivelse for 2001, at klagerens ejerandel er 100 %. Dette er ændret af klageren til 50 % i juni 2002. Ifølge årsopgørelsen har klageren betalt 50 % af ejendomsværdiskatten på i alt 7.800 kr., svarende til 3.900 kr. Af ægtefællens skatteoplysninger, R75, fremgår det, at han har betalt 3.900 kr.

Klageren har i 2002 og 2003 betalt 100 % af ejendomsværdiskatten vedrørende ejendommen [adresse1], [by1]. Klageren har ifølge årsopgørelserne betalt 8.190 kr. i indkomstårene 2002 og 2003. Landsskatteretten har ikke oplysninger om ægtefællens betaling. Ud fra SKATs oplysninger til klageren har ægtefællen ikke betalt ejendomsværdiskat i 2002 og 2003.

Oprindeligt fremgik det af klagerens selvangivelse for 2004, at klagerens ejerandel er 100 %. Den 30. juni 2005 har klageren tilføjet på sin selvangivelse for 2004:

"[adresse1], [by1] ejes med 50 %. Øvrig 50 % ejes af [person1], jfr. tidligere meddelelse."

Ifølge årsopgørelsen for indkomståret 2004 har klageren betalt 50 % af ejendomsværdi-skatten, svarende til 4.095 kr., mens hendes ægtefælle har betalt de resterende 50 %. I indkomstårene 2005-2010 har klageren betalt 100 % i ejendomsværdiskat svarende til 8.190 kr. pr. år, mens ægtefællen har betalt ud fra en ejerandel på 50 %.

Det fremgår af klagerens skattemappe for 2005 og frem, under personlige skatteoplysninger - ejendomsoplysninger, at klagerens ejerandel er på 100 %. SKAT har oplyst, at oplysningerne stammer fra [virksomhed1].

Derudover foreligger der kvitteringer, vedrørende udvidet selvangivelse 2006 og udvidet selvangivelse 2007, for klagerens indberetninger via internettet henholdsvis den 20. maj 2007, kl. 17:23, og 23. juni 2008, kl. 21:30. Af de udvidede selvangivelser fremgår ejerandelen af ejendommen [adresse1], [by1], af rubrik 177. Der er fortrykt "100,00", og klageren har ikke foretaget ændringer vedrørende denne rubrik ved sine indberetninger.

Af SKATs "Skatten 2010 - Hjælp til årsopgørelsen" fremgår følgende:

"

Tjek tallene

Du skal tjekke tallene på årsopgørelsen eller servicemeddelelsen, og oplyse hvis der er indkomster fradrag eller andre oplysninger, der er forkerte eller mangler. Det er dit ansvar, at tallene er rigtige. Hvis du ikke har ændringer eller tilføjelser, skal du ikke gøre noget...

Særlige emneområder

Ejendomsværdiskat

Hvis du er boligejer, står der på årsopgørelsen eller servicemeddelelsen, hvilke ejendomsoplysninger vi har. Er du uenig i oplysningerne, kan du indtaste de korrekte oplysninger om din ejendom i TastSelv. Det gør du under Ændre årsopgørelsen eller selvangivelsen."

Klageren og hendes ægtefælle modtog deres årsopgørelser for 2010 den 20. juli 2011 via deres skattemapper. Heraf fremgik, at klageren var opkrævet ejendomsværdiskat for ejendommen [adresse1], [by1], med 10 promille af 819.000 kr. Af ægtefællens årsopgørelse fremgik, at han var opkrævet ejendomsværdiskat for ejendommen [adresse1], [by1], med 50 % af 10 promille af 819.000 kr.

Klageren har den 19. august 2011 foretaget en henvendelse til SKAT. Heraf fremgår følgende:

"Jeg har modtaget min årsopgørelse og kan se, at jeg er opkrævet 100 % ejendomsværdiskat for [adresse1], [by1]. Min mand er opkrævet ejendomsværdiskat for 50 %. Ved henvendelse til skat har jeg fået oplyst at dette er sket fra og med 2004.

Min mand og jeg har hidtil haft hver sin økonomi og først nu, hvor han er blevet pensionist og jeg har overtaget økonomien for os begge ser jeg på hans årsopgørelse at han også betaler en del af ejendomsværdiskatten.

Jeg skal venligst anmode om at få det rettet så vi hver har 50 % og tilbagebetaling fra 2004...."

Den 26. januar 2012 sendte SKAT et forslag til afgørelse til klageren, hvoraf det fremgår, at klageren har betalt ejendomsværdiskat med 50 %, svarende til 4.095 kr., i 2004. Derudover blev det tilkendegivet, at det var SKATs opfattelse, at der ikke kunne foretages en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007. Forudsætningen hos SKAT var, at klageren ejede 50 %, og at SKAT mente, at klageren burde have været opmærksom på, at hun fra 2005 og frem havde betalt for meget i ejendomsværdiskat.

Klageren indsendte herefter en mail til SKATs sagsbehandler den 21. februar 2012, hvor det blev tilkendegivet, at det var SKAT, der havde begået en fejl, og ikke klageren, og at klageren havde reageret inden 6 måneder efter, at hun havde fået kendskab til det forhold, der begrunder afgivelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Dette medførte, at SKAT fremsendte et nyt forslag til afgørelse dateret den 8. marts 2012. Ifølge dette nye forslag lagde SKAT til grund, at klageren havde en ejerandel på 100 %, jf. oplysningerne om ejendommen indberettet af [virksomhed1]. SKAT fremsendte endvidere forslag om tilbagebetaling til klagerens ægtefælle.

Klageren svarede SKAT den 27. marts 2012, hvor hun bemærkede, at hendes ægtefælle var glad for, at han skulle have penge tilbage, men at han samtidig var ked af ikke længere at være medejer af parrets hus på [adresse1], [by1]. Klageren påpegede endnu en gang, at der var sket en fejl ved opkrævning af 150 % ejendomsværdiskat i indkomstårene 2005-2010, og hun henviste til, at det af det tinglyste skøde fremgår, at klageren og hendes ægtefælle begge er ejere af ejendommen.

Ved brev af 30. marts 2012 har SKAT oplyst klageren om, at SKAT ikke kan ændre ejendomsoplysningerne, hvorfor klageren skal henvende sig til ejendomsskattekontoret, der hvor ejendommen er beliggende. SKAT indhentede dog skødet og kunne herefter konstatere, at klagerens ejerandel er på 50 %.

SKAT har ved afgørelsen af 23. april 2012 konstateret, at der intet skal foretages vedrørende indkomståret 2004, da klageren med rette har betalt ejendomsværdiskat med 50 %. SKAT har ændret ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2008-2010, men nægtet at ændre for indkomstårene 2005-2007, jf. nedenfor.

SKATs afgørelse

SKAT har afvist klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2005-2007.

I henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1 skal der betales ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Fristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet for indkomstårene 2005-2007.

Der er dog i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 mulighed for ekstraordinær genoptagelse af ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat for indkomstårene 2005-2007 under visse forudsætninger, jf. § 27, stk. 1.

For klagerens vedkommende er skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, relevant. Bestemmelsen kræver, at der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag.

Hvis en af betingelserne i § 27, stk. 1, er opfyldt, er der yderligere en betingelse, der skal være opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. I henhold til denne bestemmelse kan en ansættelse kun foretages, hvis anmodningen om ekstraordinær genoptagelse er fremsat senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Den almindelige frist for at få ændret ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2005-2007 er udløbet henholdsvis den 1. maj 2009, 1. maj 2010 og 1. maj 2011. Klageren har indsendt sin anmodning den 19. august 2011.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er begået en myndighedsfejl, da ejendomsværdiskatten er beregnet på grundlag af oplysninger modtaget via [virksomhed1]. De oplysninger, som fremgår af skattemappen, heriblandt ejerandelen på 100 %, er indberettet af det kommunale ejendomsskattekontor. Fejlen er således ikke begået af SKAT.

Klageren har for 2005 indsendt en selvangivelse, mens indberetningen af klageren er sket via internettet for indkomstårene 2006 og 2007. I den forbindelse har klageren, ved afkrydsning i felt 130 og indsendelse af bilag til selvangivelsen om ejendomsværdiskat, haft mulighed for at gøre SKAT opmærksom på, at hun var uenig i de oplysninger, som SKAT har vedrørende ejendommen [adresse1], [by1]. Ifølge SKAT har klageren ikke benyttet sig af den mulighed.

Det er klagerens ansvar at kontrollere, at SKAT har de korrekte oplysninger, herunder at årsopgørelserne indeholder de rigtige beløb, og at tilføje manglende eller ændre forkerte beløb indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26.

Da klageren ikke har været opmærksom på, at der er blevet betalt for meget i ejendomsværdiskat for ejendommen [adresse1], [by1], er det SKATs opfattelse, at dette kan sidestilles med et glemt fradrag og dermed ikke anses for en særlig omstændighed, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2005-2007.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at reaktionsfristen på 6 måneder er overskredet. Anmodningen skal være fremsat senest 6 måneder efter det tidspunkt, hvor klageren bliver opmærksom på det forhold, der ønskes genoptaget. Ifølge SKAT løber reaktionsfristen fra det tidspunkt, hvor klagerens årsopgørelser for 2005-2007 er udskrevet/lagt i skattemappen, hvilket er henholdsvis den 25. september 2006, den 29. maj 2007 og den 15. juli 2008.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2007 skal genoptages, da klagerens ejendomsværdiskat vedrørende ejendommen beliggende [adresse1], [by1], i disse indkomstår skal nedsættes til 50 % af den ejendomsværdiskat, der er pålagt hele ejendommen.

Klageren ejer ejendommen [adresse1], [by1], i lige sameje med sin ægtefælle, [person1]. [person1] har i indkomstårene 2005-2007 betalt 50 % af den ejendomsværdiskat, der er pålagt hele ejendommen.

SKAT har begået en fejl ved at pålægge klageren og hendes ægtefælle en samlet ejendomsværdiskat på 150 % i de påklagede indkomstår.

Der er foretaget følgende registreringer i SKATs IT-system:

Indkomstårene 2005 og 2006

 
 

Årsopgørelse

R 75

Klageren

[adresse2] ejerandel: 25 %

[adresse1],

Ejerandel: ikke angivet

[adresse2] ejerandel: 25 %

[adresse1],

Ejerandel: 100 %

[adresse3]

Ejerandel: 37 %

Klagerens ægtefælle

[adresse2] ejerandel: 25 %

[adresse1],

Ejerandel: 50 %

[adresse2] ejerandel: 25 %

[adresse3]

Ejerandel: 37 %

Indkomståret 2007

 
 

Årsopgørelse

R 75

Klageren

[adresse1],

Ejerandel: ikke angivet

[adresse1],

Ejerandel: 100 %

[adresse3]

Ejerandel: 37 %

Klagerens ægtefælle

[adresse1],

Ejerandel: 50 %

[adresse3]

Ejerandel: 37 %

Klageren og hendes ægtefælle har i en årrække haft hver sin økonomi. Først efter at klagerens mand blev pensionist, har klageren overtaget økonomien for dem begge. Klageren har derfor først på dette tidspunkt set sin ægtefælles årsopgørelser for de i sagen omhandlede indkomstår. Efter at klageren havde set sin ægtefælles årsopgørelser, anmodede hun straks om genoptagelse af sine skatteansættelser den 19. august 2011.

Ifølge ejendomsværdiskattelovens § 5, 1. pkt., skal der for en ejendom, hvor beregningsgrundlaget ikke overstiger 3.040.000 kr., betales ejendomsværdiskat med 10 promille.

Da klageren har ejet ejendommen [adresse1], [by1], i lige sameje med sin ægtefælle, skal hun imidlertid kun betale 50 % af den ejendomsværdiskat, der er pålagt hele ejendommen, jf. ejendomsværdiskattelovens § 13, 1. pkt.

Fejlen i klagerens skatteansættelser er formentlig opstået som følge af registreringen af et fejlagtigt faktum i SKATs IT-system(er). I SKATs IT-system(er) har det således i de omhandlede indkomstår været registreret, at klageren ejer ejendommen [adresse1], [by1], med en ejerandel på 100 %.

Samtidigt har det i SKATs IT-system(er) været registreret, at klagerens ægtefælle ejer samme ejendom med en ejerandel på 50 %.

Det er en kendsgerning, at en genstand, herunder en fast ejendom, aldrig kan være ejet i et sådant forhold af en række ejere, at summen af ejerandelene overstiger 100 %.

Det er også forholdsvis let at undersøge, om man har forbrudt sig mod denne kendsgerning. Man skal således blot ved en simpel summering lægge de enkelte ejerandele sammen og sikre sig, at summen ikke overstiger 100 %.

Når der henses til, hvor enkelt det er at foretage en sådan kontrol, må det betragtes som culpøst, at SKAT ikke manuelt eller maskinelt har foretaget kontrollen, enten i forbindelse med registreringen af ejerandelene eller senest på det tidspunkt, hvor SKAT udfærdiger klagerens skatteansættelser.

Det er for ansvarsspørgsmålet ligegyldigt, hvorvidt det ansvarsbegrundende forhold lader sig henføre til menneskelig eller maskinel adfærd, jf. Folketingets Ombudsmand: "Forvaltningsretlige krav til det offentliges IT-løsninger".

Klageren har reageret på SKATs fejl, straks da hun opdagede fejlen. Hun blev først opmærksom på SKATs fejl, da hun så sin ægtefælles årsopgørelser.

Det fejlagtige faktum, som må antages at have givet anledning til de forkerte skatteansættelser, fremgår ikke af klagerens årsopgørelser. SKAT har således ikke angivet klagerens ejerandel af ejendommen [adresse1], [by1], i årsopgørelserne.

Klageren har i forbindelse med aktindsigt i sagen modtaget kopi af R 75 fra SKAT, hvilket synes at dokumentere, at SKAT allerede i forbindelse med ligningen af klageren og dennes ægtefælle i indkomståret 2001 har været opmærksom på, at det har været en fejl, at klageren i SKATs IT system(er) har været registreret som ejer af ejendommen [adresse1], [by1], med en ejerandel på 100 %.

I den i kopi vedlagte R 75 for klageren vedrørende indkomståret 2001 er der ved et realkreditlån hos [finans1] med håndskrift af SKAT noteret "[adresse1]". På samme vis er der i den i kopi vedlagte R 75 for klagerens ægtefælle ved et realkreditlån, ligeledes hos [finans1], med håndskrift af SKAT noteret "[adresse1], [by1]".

At SKAT formentlig har været klar over, at dette næppe harmonerer med, at klageren skulle eje ejendommen [adresse1] med en ejerandel på 100 %, sandsynliggøres af, at der i klagerens R 75 for indkomståret 2001 ud for ejendommen [adresse1] i hånden er slået en ring om tallet 100 ved ejerandelen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives tilladelse til en ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT, eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at SKAT henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, finder anvendelse, hvor der er tale om særlige omstændigheder, der medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det er skatteyderen, der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår direkte af ordlyden af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, at fristerne vedrører ansættelsen af ejendomsværdiskatten.

Der er enighed om, at klageren uretmæssigt er blevet opkrævet 100 % af ejendomsværdiskatten vedrørende ejendommen [adresse1], [by1], samtidig med at klagerens ægtefælle er blevet opkrævet 50 % af ejendomsværdiskatten for ejendommen.

Klageren anmodede om tilbagebetaling af den for meget opkrævede ejendomsværdiskat, og dermed om genoptagelse af sin skatteansættelse, ved mail af 19. august 2011, efter at have modtaget årsopgørelsen for 2010 i sin skattemappe den 20. juli 2011. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26 er således sprunget for så vidt angår indkomstårene 2005, 2006 og 2007.

Der er ikke grundlag for at genoptage skatteansættelserne for de påklagede indkomstår i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Der foreligger en fejl i [virksomhed1]s ejendomsoplysninger, som har medført, at klageren er blevet beskattet med 100 % af ejendomsværdiskatten for ejendommen [adresse1], [by1]. SKAT har dog i forbindelse med klagerens ændringer i hendes selvangivelser henholdsvis i 2001 og 2004 haft de korrekte oplysninger vedrørende klagerens ejerandel. SKAT har uanset dette fortsat med at beskatte klageren med 100 % af ejendomsværdiskatten i 2005 og frem, ligesom SKAT efter klagerens ændring af ejerandelen i selvangivelsen for 2004 beskatter ægtefællen ud fra en ejerandel på 50 %, mens ejendomsandelen for klageren følger ejendomsoplysningerne i [virksomhed1], dvs. en ejerandel på 100 %. SKAT foretager dermed en delvis brug af ejendomsoplysningerne og klagerens oplysninger om ejerandele. Dermed er der tale om en myndighedsfejl, som påhviler SKAT. Klagerens skatteansættelser kan derfor ekstraordinært genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren først den 20. juli 2011, i forbindelse med modtagelsen af årsopgørelsen for 2010, bliver opmærksom på fejlen, da hun ellers ville have reageret tidligere. Klagerens anmodning om genoptagelse til SKAT er fremsendt ved mail den 19. august 2011. Fristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således overholdt.

Landsskatteretten lægger til grund, at der for indkomstårene 2002 og 2003 for klageren og ægtefællen er betalt i alt 100 % af ejendomsværdiskatten, jf. SKATs oplysninger herom til klageren.

Da der foreligger særlige omstændigheder, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og da 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt, pålægger Landsskatteretten SKAT at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006 og 2007.