Landsskatterettens kendelse af 31. marts 2011 i sag 10-02355

Print

Relaterede love

Momsloven
Opkrævningsloven

Relaterede retsområder

Afgiftsret
Insolvensret
Skatteret

Klagen vedrører skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar, da virksomheden ikke har indgivet oplysninger til SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 113.458 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 9.273 kr. til 104.185 kr.

Sagens oplysninger

SKAT har modtaget kontroloplysninger vedrørende virksomheden, hvoraf det fremgår, at indehaveren har udstedt fakturaer til forskellige hoteller vedrørende honorar for receptionsvagter i 2007 - 2009. I alt er der ifølge kontrolmaterialet faktureret 194.092 kr. ekskl. moms, som udgør 48.523 kr. SKAT har derfor indkaldt virksomhedens regnskab til gennemgang.

SKAT har ikke modtaget materiale fra virksomheden og har derfor indhentet virksomhedens kontoudskrifter fra banken. Det er heraf konkluderet, at der er foretaget 75 indsætninger i banken over hele perioden, som er anset for at vedrøre skattepligtig omsætning svarende til salgsmoms på i alt 114.695 kr. Virksomheden har i perioden angivet 1.237 kr., og momstilsvaret er derfor forhøjet med 113.458 kr., jf. skemaet nedenfor. Indehaveren har desuden selv opgjort kvartalsvist momstilsvar, som er vedlagt klagen til Landsskatteretten og udgør følgende:

Ifølge SKAT

 

Ifølge indehaveren

 

Kvartal

Beløb

Kvartal

Beløb

2. kvt. 2007

560 kr.

1. kvt. 2007

1.015 kr.

3. kvt. 2007

7.550 kr.

2. kvt. 2007

560 kr.

4. kvt. 2007

3.320 kr.

3. kvt. 2007

0 kr.

1. kvt. 2008

12.706 kr.

4. kvt. 2007

0 kr.

2. kvt. 2008

18.214 kr.

1. kvt. 2008

15.488 kr.

3. kvt. 2008

10.436 kr.

2. kvt. 2008

12.414 kr.

4. kvt. 2008

26.477 kr.

3. kvt. 2008

2.956 kr.

1. kvt. 2009

6.540 kr.

4. kvt. 2008

14.715 kr.

2. kvt. 2009

18.462 kr.

1. kvt. 2009

300 kr.

2. kvt. 2009 angivet

- 1.237 kr.

2. kvt. 2009

1.075 kr.

3. kvt. 2009

1.267 kr.

3. kvt. 2009

0 kr.

4. kvt. 2009

9.163 kr.

4. kvt. 2009

0 kr.

I alt

113.458 kr.

 

48.523 kr.

Virksomhedens indehaver har til Landsskatteretten indsendt en opgørelse, som viser, at 49 af indsætningerne på hans bankkonto, som SKAT har anset for virksomhedsrelaterede, ifølge indehaveren ikke vedrører virksomheden. Beløbsmæssigt har indehaveren opgjort dette til i alt 380.577 kr. svarende til 76.115 kr. i moms. SKAT har medregnet disse indsætninger i forhøjelsen. Klagerens liste er opgjort således:

Nr.

Dato

Tekst på kontoudskrift

Beløb

1

14.08.2007

Indbetaling

13.800 kr.

2

30.08.2007

Indbetaling

14.000 kr.

3

10.09.2007

Indbetaling

9.950 kr.

4

18.12.2007

Indbetaling

16.600 kr.

5

17.01.2008

Indbetaling

9.400 kr.

6

23.01.2008

Indbetaling

5.000 kr.

7

11.02.2008

Indbetaling

4.000 kr.

8

31.03.2008

Overførsel - se medd.

16.395 kr.

9

29.04.2008

Indbetaling

19.000 kr.

10

12.06.2008

Indbetaling

10.000 kr.

11

07.07.2008

Indbetaling

8.450 kr.

12

23.07.2008

Indbetaling

10.500 kr.

13

06.08.2008

Indbetaling

4.650 kr.

14

11.08.2008

Indbetaling

7.950 kr.

15

08.09.2008

Indbetaling

5.850 kr.

16

06.10.2008

Indbetaling

4.000 kr.

17

20.11.2008

Indbetaling

2.700 kr.

18

05.12.2008

Indbetaling

9.600 kr.

19

05.12.2008

Indbetaling

1.757 kr.

20

10.12.2008

Indbetaling

13.000 kr.

21

11.12.2008

Indbetaling

8.750 kr.

22

15.12.2008

Indbetaling

9.000 kr.

23

22.12.2008

Indbetaling

10.000 kr.

24

02.01.2009

Indbetaling

16.000 kr.

25

28.01.2008

[...1] - se medd.

2.000 kr.

26

05.03.2009

Indbetaling

8.600 kr.

27

31.03.2009

Indbetaling

4.600 kr.

28

06.04.2009

Indbetaling

7.300 kr.

29

08.04.2009

Overførsel - se medd.

14.960 kr.

30

14.04.2009

Indbetaling

11.000 kr.

31

14.05.2009

[virksomhed1] - se medd.

3.000 kr.

32

20.05.2009

[...1] - se medd.

3.750 kr.

33

25.05.2009

Indbetaling

9.700 kr.

34

02.06.2009

Indbetaling

17.000 kr.

35

17.06.2009

Tak for hjælpen - se medd.

3.800 kr.

36

22.06.2009

Indbetaling

9.600 kr.

37

26.06.2009

Indbetaling

7.450 kr.

38

15.07.2009

[...1] - se medd.

3.750 kr.

39

05.08.2009

Indbetaling

500 kr.

40

14.08.2009

Overførsel - se medd.

400 kr.

41

12.10.2009

[...1] - se medd.

3.750 kr.

42

16.11.2009

Indbetaling

7.000 kr.

43

20.11.2009

Indbetaling

3.000 kr.

44

23.11.2009

Indbetaling

3.000 kr.

45

24.11.2009

Overførsel - se medd.

800 kr.

46

26.11.2009

Overførsel - se medd.

265 kr.

47

17.12.2009

Indbetaling

17.500 kr.

48

23.12.2009

Indbetaling

6.500 kr.

49

28.12.2009

Indbetaling

1.000 kr.

  

I alt

380.577 kr.

Under sagens behandling i Landsskatteretten har virksomhedens indehaver indsendt yderligere materiale og redegørelser vedrørende de forskellige overførsler til hans bankkonto.

Ifølge R75 kontroloplysninger for virksomhedens indehaver har et fagforbund for indkomståret 2007 indberettet 2.000 kr. i indkomst for indehaveren.

Skattecentrets afgørelse

Da virksomheden ikke har indsendt dokumentation til SKAT, er salgsmoms for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2009 opgjort skønsmæssigt til 113.458 kr. på baggrund af indsætninger på virksomhedens bankkonto.

Da virksomheden ikke har angivet købsmoms, er det forudsat, at den ikke har haft købsmoms. Der er derfor ikke beregnet skønsmæssig købsmoms.

SKAT har på baggrund af klagen til Landsskatteretten udtalt, at da SKAT ikke har modtaget virksomhedens regnskab, og da opgørelsen fra SKAT er lavet skønsmæssigt, kan det godt tænkes, at virksomheden har ret i, at SKAT har opgjort et skyldigt momstilsvar, der er for stort.

Virksomhedens påstand og argumenter

Virksomhedens indehaver har fremsat påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes med 64.935 kr. til 48.523 kr. Indehaveren kan erkende, at beløbet ikke er afregnet rettidigt, og han har derfor overført beløbet aconto til SKAT.

Samtidig er der vedlagt en komplet oversigt over indehaverens fakturaer for hele perioden. Faktura 3720 mangler, men den vedrører en overførsel på 3.000 kr. den 14. maj 2009. Fakturaen er på 2.400 kr. + moms 600 kr.

Indehaveren har indsendt redegørelse for, at han i den omhandlede afgiftsperiode havde alkoholmisbrugsproblemer, hvilket ligeledes er bekræftet ved indsendelse af en erklæring fra indehaverens læge. Indehaveren har således ikke haft overskud til at udarbejde regnskab mv. for virksomheden i denne periode.

Der er udarbejdet en liste over posteringer på bankkontoen i [finans1]. Indsætningerne har ikke relation til den momspligtige virksomhed. Listen viser indsætninger på i alt 380.577 kr., som ikke vedrører virksomheden.

Der er desuden vedlagt en komplet kontoudskrift fra indehaverens bank, hvor samtlige afregninger af de udskrevne fakturaer fremgår. Der er overført beløb fra indehaverens arbejdsgiver, som ikke relaterer til de udskrevne fakturaer. Der er tale om kontante udlæg, som indehaveren har foretaget for hoteller til køb af f.eks. [...] billetter, blomster, rejseudlæg, seminarer mv. Indehaveren har efterfølgende afleveret behørig dokumentation for udlæggene, som han har betalt enten via dankort eller kreditkort.

Indehaveren har fra sin arbejdsgiver modtaget erklæring, hvori det bekræftes, at der er foretaget overførsler og afregninger. Indehaveren har ikke foretaget arbejde og/eller modtaget honorar for dette, som ikke er faktureret.

Han har endvidere i hvert af årene 2007, 2008 og 2009 modtaget op til 50.000 kr. fra sin mor kontant efter aftale, og har indsat disse på sin bankkonto efter behov.

Som led i indehaverens arbejde i receptionen på et hotel har han solgt [...]- kort til hotellets gæster. Det foregik således, at gæsterne afregnede kontant til indehaveren, som trak betalingen på sit kreditkort. Kontanterne blev herefter indsat på bankkontoen i [finans1], og der var ikke vederlag til indehaveren vedrørende disse transaktioner.

Alle kontante indbetalinger på bankkontoen har været lån, tilbagebetalinger eller kontanthævninger på indehaverens kreditkort. Han har blandt andet modtaget et antal indbetalinger på kontoen med teksten "tak for hjælp" eller med angivelse af indehaverens cpr.-nr. Dette har ligeledes været udlæg.

I 2009 lånte klageren i 4. kvartal 40.000 kr., som endnu ikke er tilbagebetalt. Der er desuden et privat lån på 50.000 kr., som klageren heller ikke har tilbagebetalt.

Virksomheden har ikke modregnet indgående afgift, som i givet fald ville kunne nedsætte momstilsvaret. Dette er begrundet med, at indehaveren ikke har gemt kvitteringer for de udgifter, som er medgået til at skabe den fakturerede omsætning.

Det har desuden været umuligt at tjene så mange penge og arbejde så mange timer yderligere. Indehaveren har haft fast lønnet arbejde med A-indkomst i næsten hele perioden. Herudover har han faktureret ca. 1.200 timer og arbejdet som receptionist og faktureret ca. 150 kr. pr. time.

SKATs regnestykke vil betyde, at indehaveren ud over fast arbejde og 1.200 fakturerede timer skulle have arbejdet yderligere 1.733 timer, hvilket er fysisk umuligt.

På opfordring fra Landsskatteretten har indehaveren udarbejdet en redegørelse for de enkelte overførsler til hans bankkonto.

Redegørelsen kan skematisk opgøres således:

Nr.

Tekst

Beløb

1

Min samlever

13.800 kr.

2

Min samlever

14.000 kr.

3

Min samlever

9.950 kr.

4

Privat lån, [person1]

16.600 kr.

5

Privat lån, [person1]

9.400 kr.

6

Min mor

5.000 kr.

7

Min mor

4.000 kr.

8

Skal være 16.394,50 fra [virksomhed2], løn marts

16.395 kr.

9

Feriepenge fra arb.giver via [virksomhed3]. Samtidig hævet

10.000 kr. i [finans2]

19.000 kr.

10

Min samlever

10.000 kr.

11

Min samlever

8.450 kr.

12

Min samlever

10.500 kr.

13

Min mor

4.650 kr.

14

Min samlever

7.950 kr.

15

Privat lån, [person1]

5.850 kr.

16

Min mor

4.000 kr.

17

Min mor

2.700 kr.

18

Privat lån, [person1]

9.600 kr.

19

Skal være 1.756,83, medicintilskud ...

1.757 kr.

20

Privat lån, [person1]

13.000 kr.

21

Hævet 11.000 kr. i [finans2], rest indsat i [finans1]

8.750 kr.

22

Privat lån, [person1]

9.000 kr.

23

Min mor

10.000 kr.

24

Min samlever

16.000 kr.

25

Ovf. fra [fagforbund], honorar som tillidsmand, allerede beskattet

2.000 kr.

26

Min samlever

8.600 kr.

27

Min mor

4.600 kr.

28

Min samlever

7.300 kr.

29

Udlæg for [...] -billetter. Indsat af [virksomhed2]

14.960 kr.

30

Feriepenge udb. via [virksomhed3]

11.000 kr.

31

Faktura 3720

3.000 kr.

32

Ovf. fra [fagforbund], honorar som tillidsmand, allerede beskattet

3.750 kr.

33

Min samlever

9.700 kr.

34

Min samlever

17.000 kr.

35

Nabos søn, udlæg for hotelregning i Norge

3.800 kr.

36

Lån, [person1]

9.600 kr.

37

Min samlever

7.450 kr.

38

Ovf. fra [fagforbund], honorar som tillidsmand, allerede beskattet

3.750 kr.

39

Skal være 499,53, medicintilskud ...

500 kr.

40

Ovf. fra [virksomhed2], udlæg lægeerklæring

400 kr.

41

Ovf. Fra [fagforbund], honorar som tillidsmand, allerede beskattet

3.750 kr.

42

Min kollega [person2]

7.000 kr.

43

Hævet 4.000 kr. i [finans2] og indsat i [finans1]

3.000 kr.

44

Min kollega [person2]

3.000 kr.

45

Ovf. fra [virksomhed2], 2 stk. lægeerklæring

800 kr.

46

Ovf. Fra [virksomhed2], udlæg for blomster til gæst

265 kr.

47

Min kollega [person2]

17.500 kr.

48

Min kollega [person2]

6.500 kr.

49

Min kollega [person2]

1.000 kr.

 

I alt

380.577 kr.

Indehaverens samlever og kæreste har ved flere lejligheder overført beløb til indehaveren. Kæresten er fra Peru og har været bosat i Schweiz fra 1999 til oktober 2010, hvor han flyttede til Danmark. Indehaveren har oplyst, at kæresten for 2007 har overført i alt 8.000 schweizerfrancs (CHF), i 2008 har han overført 7.000 CHF og i 2009 har han overført 12.000 CHF.

Beløbene er overført til Danmark via [finans3] og klageren har indsat dem på sin bankkonto i [finans1]. Kæresten har i de nævnte år flere gange fået visum til at besøge indehaveren i Danmark. Opholdene har været af længerevarende karakter, og kæresten har derfor sendt penge forlods. Han har endvidere i 2010 overført 50.000 kr.

Indehaveren har vedlagt kopi af visa for de gange, kæresten har besøgt ham i [by1], ligesom der er indsendt kopi af kærestens pas.

Indehaveren har herudover for flere år siden oprettet en konto i [finans2] med konto nr. [...2], som fik koden "mor", men har stået i indehaverens navn. Moderen ville ved lejlighed indsætte småbeløb, som skulle bruges når indehaveren og moderen skulle rejse til udlandet.

Moderen har underskrevet en erklæring om, at hun har givet indehaveren 15.000 kr. i 2007, 52.000 kr. i 2008 og 15.000 kr. i 2009. Pengene er dels givet kontant og dels indsat på konto i [finans2].

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomhedens regnskabsmateriale, herunder kassekladderne, er ikke fremlagt. Virksomheden kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.

Indehaverens kontoudskrifter fra [finans1] med konto nr. [...3] viser, at der er foretaget 38 indsætninger på kontoen, som er benævnt "indbetaling". Disse indsætninger vedrører ifølge indehaveren ikke omsætning i virksomheden, men derimod tilbagebetaling af udlæg samt skattefri indbetalinger fra hans mor og hans kæreste m.fl. Indehaveren har ikke på objektivt grundlag dokumenteret, at dette er tilfældet. De fremlagte erklæringer dokumenterer ikke, at indsætningerne ikke er momspligtig omsætning i virksomheden. Landsskatteretten har på den baggrund ikke anset SKATs skøn for at være fejlagtigt vedrørende disse indsætninger.

Indehaveren har endvidere anset, at en del af de af SKAT medregnede beløb, som i teksten er benævnt "overførsler", ikke er skattepligtige, som opgjort af SKAT.

Nr. 8 i skemaet ovenfor har indehaveren dokumenteret ved lønseddel fra [virksomhed2] A/S. Det er dermed dokumenteret, at de 16.395 kr. ikke vedrører omsætning i virksomheden, og Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af momstilsvaret med 3.279 kr.

Nr. 19 i skemaet vedrører udbetaling fra Sygeforsikringen. Det er dokumenteret, at de 1.757 kr. ikke vedrører omsætning i virksomheden, og Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af momstilsvaret med 352 kr.

Nr. 29 i skemaet ovenfor har indehaveren dokumenteret ved underbilag. Indehaveren har modtaget 220 billetter til [...], som har sendt en faktura på 14.960 kr. til [virksomhed2], att. indehaveren. Beløbet er overført fra hotellet til indehaverens bankkonto og indgår i forhøjelsen fra SKAT. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen vedrørende overførsler med 2.992 kr., som vedrører afgiften af overførslen af beløbet til [...].

Nr. 25, 32, 38 og 41 i skemaet udgør ifølge oplysninger fra indehaverens skattemappe honorarer modtaget fra Hotel- og Restauranterhvervets uddannelsesfond, som er indsat på indehaverens bankkonto. Beløbene på hhv. 2.000 kr., 3.750 kr., 3.750 kr. og 3.750 kr., i alt 13.250 kr. vedrører dermed ikke omsætning i virksomheden, og Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af momstilsvaret med 2.650 kr.

Virksomhedens indehaver har ikke dokumenteret, at de resterende beløb ikke er skatte- og momspligtige. Det er således ikke godtgjort, at klageren i form af lån eller gaver har modtaget ikke momspligtige ydelser fra sin mor, samlever og kollegaer. Der kan ikke støttes ret på efterfølgende erklæringer vedrørende disse indsætninger, jf. blandt andet praksis i Vestre Landsrets dom den 19. december 2008, SKM2009.36.VLR.

Landsskatteretten nedsætter ud fra ovenstående afgørelsen med i alt 9.273 kr.