UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 1. februar 2023 af Østre Landsrets 9. afdeling
(landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Michael de Thurah og Mette Koue (kst.) med nævninger).
9. afd. N nr. S-2987-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(cpr.nr. Født 1979)
(advokat Peter Secher, besk.)
Retten i Hillerøds dom af 12. oktober 2021 er anket af tiltalte med påstand om frifindelse for forhold 1 og frifindelse for den del af forhold 2, der vedrører, at forholdet skal henføres under straffelovens § 81 a eller § 81 b. Tiltalte har i øvrigt nedlagt påstand om formildelse, således at der fastsættes en tidsbestemt fængselsstraf.
Tiltalte har ikke haft bemærkninger til dommens bestemmelser om opholdsforbud og kon-fiskation.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Den for Vidne 1 beskikkede bistandsadvokat, advokat Jørn Haandbæk Jensen, har for landsretten gentaget de nedlagte påstande om erstatning og tortgodtgørelse til Vidne 1 og de fem børn nævnt i byrettens dom. Der er endvidere på vegne af Vidne 1 og børnene taget forbehold for yderligere erstatning eller godtgørelse, herunder udgifter til psykolog.
- 2 -
Tiltalte har som for byretten bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse for så vidt angår Vidne 1 og erstatningspligten og kravet om tortgodtgørelse for så vidt angår børnene. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til opgørelsen af kravet vedrørende forsørgertabserstatning til de fem børn.
Supplerende oplysninger
Ud over det citerede i byrettens dom fra den kriminaltekniske erklæring vedrørende våben-teknisk undersøgelse af personbil Reg. nr. 3 fremgår tillige følgende af erklæringen:
”…
4.2 Vurdering
Ud fra de udfundne spor og effekter i forbindelse med undersøgelsen vurderes det, at køretøjet blev ramt af mindst 10 selvstændige skudafgivelser og derud-over 1 sandsynlig skudafgivelse, der ramte og knuste sideruden i højre fordør. Dette begrundes med, at afdøde ifølge det oplyste formentlig sad på forreste højre passagersæde. Han blev ramt af et projektil i kaliber 9 mm i brystkassen på højre side af ryggen. Projektilet (…), der blev sikret i afdøde, bar præg af, at have ramt glas, inden det ramte afdøde. Dette projektil er sandsynligvis det, der knuste sideruden i højre fordør.
Ud fra, at der er afgivet 10 (formentlig 11) selvstændige skudafgivelser mod
køretøjet og dette ligeledes er sammenhængende med, at der er fundet 11 stk. afskudte patronhylstre (…) på gerningsstedet.
Ud fra de udfundne skudretninger tyder det på, at det mest sandsynlige hændel-sesforløb kan opdeles i 3 forskellige scenarier.
Et, hvor køretøjet har bevæget sig frem eller tilbage, i forhold til skytten, der kan have stået på en og samme standplads.
Et, hvor skytten har bevæget sig på køretøjets højre side. Startende enten fra
forenden og frem eller omvendt.
Et, hvor det har været en kombination af de foregående scenarier.”
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede 3, Vidne 1, specialkonsulent Vidne 10, politiassistent Vidne 8 og politiassi-stent Vidne 11.
De i byretten af vidnerne politiassistent Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, politiassistent Vidne 5, Vidne 12, politiassistent Vidne 7 og Vidne 9 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
.
- 3 -
Tiltalte har forklaret bl.a., at han har været medlem af Bandidos i 12 år. Han ønsker ikke at udtale sig om sine titler i Bandidos, eller hvad mærket ”TCB” på hans v est betyder. Han har virket som en slags konfliktmægler i Bandidos, f.eks. hvis nogen uden for klubben havde et økonomisk mellemværende med et af medlemmerne. Det er en rolle, han har fået med tiden, da det har vist sig, at han er god til den slags.
Når han har valgt at udtale sig i denne sag, er det, fordi han gerne vil stå til ansvar for det, han har gjort, men ikke at han skulle have planlagt at ville skyde på de pågældende. I perioden forud for episoden den 2. januar 2021 havde han ikke noget forhold til NNV. Det var ikke nogen, han omgikkes med, og han ville normalt heller ikke anse det for farligt at mødes med nogen fra NNV. Han havde ikke noget nærmere kendskab til NNV ud over, at det var en ny gruppering fra Nørrebro. Han kendte ikke nogen a f NNV’s medlemmer.
Tiltalte ønskede ikke at besvare anklagerens spørgsmål om det forudgående møde med NNV og optakten til mødet den 2. januar 2021. Han vil dog gerne besvare sin forsvarers spørgsmål herom.
Det var hans opfattelse, at det ikke var den person, som i hans telefon er angivet som ”Kaldenavn 1” , og som ha n havde korrespondancen med om mødet, der havde penge til gode. Det var en af de andre, som deltog i det første møde, men han ved ikke hvem.” Kaldenavn 1” deltog også i det første møde. Tiltalte tæ nkte ikke andet om ”Kaldenavn 1” end, at det var en knægt fra Nørrebro. Den 9. december 2020 blev han anholdt af politiet og fik beslaglagt sine mobil-telefoner. Det var grunden til, at han fik et nyt nummer, som han også sendte til ”Kaldenavn 1” . Han må have talt med ”Kaldenavn 1” på den gamle telefon også, men husker det ikke nærmere. Det kan godt passe, at han kun brugte Tlf nr. 3 i perioden fra den 29. december 2020 til den 2. januar 2021, da han skilte sig af med telefonen efter skudepisoden. Det var Person 1, der i første omgang videregav tiltaltes nummer til NNV. Person 1 må åbenbart have kendt nogen i NNV.
Forud for episoden den 2. januar 2021 dukkede der nogle videoer op, der viste en person, som var blevet bortført, og som blev mishandlet af nogle andre personer. Han havde fået at vide, at det var nogen fra NNV, der stod bag disse videoer. Han opfattede videoerne som en form for advarsel om, hvad der kunne ske, hvis man havde et udestående med NNV.
.
- 4 -
Det var omstændighederne ved det første møde samt videoerne, der gjorde, at han valgte at medbringe en pistol til mødet den 2. januar 2021. Han var ikke bange eller nervøs, men han var opmærksom på, hvad det var for typer, han skulle mødes med. Han tog afsted til mødet alene, da han mente, at han ville kunne styre det. Han tog pistolen med for en sik-kerheds skyld, selv om han ikke regnede med, at der ville ske noget. Han tænkte ikke på, at det indebar en særlig risiko at have en pistol på sig, hvis han blev stoppet af politiet. Det var ikke ualmindeligt for ham at være bevæbnet, og det forekom jævnligt, at han havde enten et knojern, en kniv, en peberspray eller en pistol på sig.
Den bekendte, som havde mellemværendet med NNV, hedder Person 32. Person 32 er tidligere medlem af Bandidos. Han har ikke nævnt Person 32 før nu, fordi han har villet være flink.
På et tidspunkt forud for den 2. januar 2021 blev tiltalte ringet op af en kammerat, som fortalte, at Person 32 havde et økonomisk mellemværende med nogen fra NNV. På daværende tidspunkt var Person 32 medlem af Bandidos. Det skulle dreje sig om noget med en leaset bil. Han ringede efterfølgende til Person 32, som sagde, at det var rigtig nok, men at mellemvæ-rendet var ude af verden. Senere blev han ringet op af en, der fortalte, at nogle NNV-drenge var på vej til Burger King i Hillerød for at mødes med tiltalte.
Han skyndte sig at køre hen til Burger King for at vente på dem. Efter ca. et kvarter var der en bil, der kørte hen mod ham. Fire maskerede mænd hoppede ud af bilen. Han syntes, at det var en meget uærlig og uværdig måde at indlede et møde på. Personerne havde holdt og iagttaget ham i et kvarter, inden de gav sig til kende. Måske havde de håbet på, at Person 32 også ville dukke op, men det er bare hans egen teori. Tiltalte sagde til dem, at mellemvæ-rendet var ude af verden. De sagde, at det nu drejede sig om en gæld på 30.000 kr. for et ur. Efterfølgende ringede han til Person 32, som sagde, at det med uret var en ni år gammel sag. Da han hørte dette, tænkte han, at han ville tage et nyt møde med NNV. Han ville ger-ne uddybe over for dem, hvorfor de ikke skulle have nogen penge. Han forventede, at de nok ville være uenige med ham, men derudover ikke gøre mere. Det er normalt, at man mødes fysisk og ikke tager den slags over telefonen, da det kan give anledning til misfor-ståelser.
.
- 5 -
Han spurgte Person 32, om han ville med til det andet møde, men det ønskede Person 32 ikke. Til-talte kendte til Skole, fordi hans bilvask lå i nærheden. Han har også arbejdet på en adresse lige ved siden af Skole. Han valgte Skole som mødested, fordi det første møde ved Burger King foregik på en stor parkeringsplads, som tiltalte ikke kunne over-skue. Han ville undgå, at nogen kunne holde og overvåge ham. Han ankom til Skole en time før det aftalte mødetidspunkt, da han ville være sikker på, at der ikke holdt nogen og ventede på ham. I den time sad han bare og ventede. Han var kørende i en Opel, som han havde lånt af en mekaniker, der var nabo til hans vaskehal. Han havde kørt i Opel ’ en i en måneds tid. Han havde selv en leaset BMW, men leasingkontrakten var udløbet, og brem-serne var smadret, så den holdt bare parkeret et sted på daværende tidspunkt.
I dag husker han ikke præcist, hvad han sagde til føreren af bilen, men det var noget i ret-ninge n af; ”Der kommer ikke nogen penge jeres vej” . Mens ha n sagde det, så han, at pas-sageren bag føreren stak en hånd ud ad vinduet med noget, der lignede en pistol. Han fik et chok. Det var hans opfattelse, at pistolen blev peget mod ham. Der blev ikke sagt noget. Han reagerede ved at trække sin pistol og gå om foran bilen. Situationen kan sammenlig-nes med, at der springer et dådyr ud foran bilen, mens man kører. Du når ikke at tænke, før du træder på bremsen. Han nåede kun at opfatte, at der var en farlig situation, men nåede ikke at tænke nærmere over det. Han vidste ikke, hvad deres intention var. Han opfattede det bare som om, at han var i livsfare.
Han gik om foran bilen og skød ned i kølerhjelmen. Bilen bakkede og kom til at holde med siden mod ham. Han skød igen mod den. Han skød mod siden af bilen, da han ikke ville have, at de skulle komme ud af bilen. Han trak tiden lidt mellem skuddene, da han ikke ville risikere at løbe tør for skud, mens de stadig var der. Han ville jage dem væk. Han nå-ede ikke at tænke over, hvad der kunne ske med personerne i bilen, inden han skød. Han anså det ikke som en mulighed selv at komme væk. Han ville ikke kunne nå hen til sin egen bil og køre derfra. Han pegede pistolen nedad mod kølerhjelmen, da han afgav de første skud. De resterende skud skød han også i nedadgående retning. Han skød mod bilen og ikke mod personerne i bilen. Hans hensigt var at få dem til at køre deres vej.
Han anså det for nødvendigt at skyde så mange gange, som han gjorde, for at få dem til at køre væk. Han mener, at de første tre skud mod kølerhjelmen var en slags varselsskud. Bilen holdt stille et øjeblik, efter den havde bakket og holdt med højre side mod ham. Han
.
- 6 -
var på det tidspunkt ikke klar over, at det muligvis skyldtes, at bilen gik i stå. Han frygtede, at personerne ville komme ud af bilen.
Efter episoden tog han hjem. Han regnede med, at politiet ville dukke op og anholde ham kort tid efter. Det skulle hans kone og børn ikke opleve, og derfor ville han have dem i et sommerhus. Det var ikke, fordi han var bekymret for, hvad NNV kunne finde på. Der blev hurtigt lejet et sommerhus til dem. Det var ikke ham selv, der lejede sommerhuset. Hvis det hele havde været planlagt, ville hans og andre medlemmers familier være blevet bragt i sikkerhed på forhånd. Derefter fik han en person til at hente sig, og de kørte ind til byen, hvor han fortalte nogle af de andre medlemmer om, hvad der var sket. Det var nogle timer efter episoden. Det er klart, at det var problematisk for forholdet mellem Bandidos og NNV, at han havde skudt en person fra NNV.
Der var ikke tale om et planlagt angreb den 2. januar 2021. Hvis man vil skyde nogen i et bagholdsangreb, vil man benytte en stjålet, hurtig bil, som man så efterfølgende vil brænde af. Man vil heller ikke medbringe en telefon, som han gjorde, da alle ved, at telefoner kan spores. Derudover vil man havde fyldt magasinet i sin pistol helt op. Der kan være 16 skud i den pistol, som han havde taget med, men der var kun isat 11 patroner. I det hele taget vil man aldrig arrangere det som et aftalt møde, hvor man på forhånd har givet sig til kende. Et beløb på 30.000 kr. er ikke nok til, at nogen skulle slås ihjel.
Efter episoden den 2. januar 2021 og frem til sin anholdelse den 14. januar 2021 var han meget stresset og presset som følge af det, der var sket. Han har derfor meget vanskeligt ved at huske ting fra denne periode. Det er ikke udtryk for, at han ikke ønsker at besvare spørgsmål herom. Han har generelt svært ved at huske de beskeder, som han skrev i denne periode og husker ikke, hvad hans korrespondance med Person 29 handlede om. Han kan heller ikke huske nærmere om de billeder, der er fundet på hans telefon. Han ved ikke, om det er ham, der har skrevet den seddel med nummerplader, d er blev fundet i Opel’en. Han skilte sig ikke af med sine våben efter episoden den 2. januar 2021, da han forventede, at politiet ville anholde ham for episoden under alle omstændigheder. De lå i Opel’en, da han ikke ville have dem i huset, hvor der var børn. Han har altid haft en skudsikker vest.
Tiltalte havde ikke nok våben til en konflikt med NNV, så han skulle ud at skaffe våben. Det er måske derfor, der var et billede på hans telefon, som viser seks pistoler.
.
- 7 -
Han ønsker ikke at forklare nærmere om, hvorfor bilnøglen til Opel’en lå i postkassen ved hans hjem. Der var én indkørsel ved huset, og der parkerede hans kone. Derfor parkerede han Opel’en lidt væk fra huse t.
Person 32 er en person, tiltalte kender, men han bryder sig ikke om Person 32. Person 32 har tidligere forsøgt at snyde ham for 350.000 kr. Mødet med NNV var bare et job, som tiltalte udførte, fordi en kammerat havde spurgt, om ikke han kunne hjælpe Person 32.
Han er involveret i en anden sag, hvor der indgår kildeoplysninger om, at NNV ville have ham smidt ud af Bandidos på grund af episoden den 2. januar 2021.
Vidnet Forurettede 3 har forklaret bl.a., at han kendte Forurettede 1 og Forurettede 2. Forurettede 1 var en gammel barndomsven, som han havde kendt i mere end 25 år. Forurettede 2 var en bekendt, som han havde kendt i et par år, og som han havde set en gang imellem gennem fælles venner. Han kendte ikke personen, der førte bilen den 2. januar 2021 og havde ikke set ham før. De blev ikke præsenteret for hinanden. Navnet Forurettede 4 siger ham ikke noget. Forurettede 1 havde tidligere haft relationer til bander, men han ved ikke, om Forurettede 1 fortsat havde relationer til bandemiljøet den 2. januar 2021, men det gik han ud fra, at Forurettede 1 nok havde. Han ved ikke noget om, hvorvidt Forurettede 2 havde relationer til bander. Han tror, at Forurettede 2 på daværende tidspunkt var registreret hos politiet som medlem af NNV. Han havde ikke rigtig talt med Forurettede 1 i et år forud for episoden, fordi de var blevet uvenner.
Han ville ikke hentes på sin bopæl. Da han har forladt bandemiljøet, og da der tre gange har været skudepisoder ved hans bopæl, vil han ikke have, at der er nogen, der ved, hvor han bor. Heller ikke hans venner. Det ville han heller ikke dengang.
Han stolede på Forurettede 1. Han vidste ikke, hvem der ville være med i bilen, da han aftalte at mødes med Forurettede 1. De skulle ikke andet end at køre en tur, hygge sig og ryge en joint sam-men. Han talte med Forurettede 1 og Forurettede 2 under turen, men ikke med chaufføren. De talte om alt muligt, men han husker ikke hvad. Han skyldte ikke nogen nogle tjenester, og han var hverken bange for Forurettede 1 eller Forurettede 2. De sagde til ham, at de skulle ordne noget.
.
- 8 -
Det var ikke unormalt, at Forurettede 1 hentede ham, og at de kørte tur og hyggede sig, lige som det heller ikke er unormalt i det miljø, at man lige skal mødes med nogen eller ordne et eller andet. Det blander andre sig ikke i. Forurettede 1 kom fra Hillerød, så der var ikke noget usædvan-ligt i, at de kørte mod Hillerød. Han spurgte ikke til, hvad de skulle i Hillerød. Han tænkte, at Forurettede 1 måske skulle besøge sin mor. Han havde tit kørt denne rute sammen med Forurettede 1, når Forurettede 1 skulle hjem til sin mor. Han stolede på, at de ville have sagt til ham, hvis de skulle noget usædvanligt eller farligt. Han kender ikke noget til et tidligere møde i Hillerød.
Han hørte musik i høretelefoner på det meste af turen, da han ikke er så social. Han kunne godt høre, hvad de andre sagde, selv om han havde høretel efoner i ørene. Det var små ”in ear” -høretelefoner. Han kan ikke huske mærket, men de var trådløse og sorte. Skuddene faldt næsten med det samme, de var kørt ind på gårdspladsen. Der gik måske 30 sekunder. Han sagde til chaufføren, at denne skulle parkere bilen med forenden mod ud-kørslen, så de hurtigt kunne køre væk. Chaufføren begyndte derfor at bakke, og så faldt skuddene. Han mener ikke, der blev sagt noget, inden det første skud faldt. Han hev Forurettede 2, der sad ved siden af ham på bagsædet, ned, da han hørte skud. Det var en ren refleks. Han sagde til chaufføren, at denne skulle køre. Han kan ikke sige, hvor hurtigt skuddene faldt efter hinanden. Han så ikke glasskår fra bilens vinduer og kiggede ikke ud ad vinduet, mens der blev skudt. Han så derfor ikke, hvem der var på gårdspladsen. Han kan ikke hu-ske, om skuddene fortsatte, efter de havde bakket og begyndte at køre væk. Han har ikke nogen opfattelse af rækkefølgen af de enkelte skud, der ramte bilen.
Mens de kørte mod hospitalet, forsøgte han at berolige chaufføren, da denne var ved at gå i panik. De var ikke forberedt på det, der var sket. Der blev ikke rigtig talt om noget i bilen, mens de kørte mod hospitalet. De havde bare travlt med at komme derhen.
Han lagde ikke mærke til, om nogle af de andre i bilen havde halsedisser på, men det er helt sædvanligt at bære halsedisse i det miljø. Han havde ikke handsker på i bilen. Det er muligt, at han havde nogle handsker med, da det var i januar måned, men det husker han ikke. Han lagde ikke mærke til, at der lå en hammer og en lygte i bilen. Han havde heller ikke kendskab til, om nogen af de øvrige i bilen havde en kniv.
Han hjalp med at bære de to, der var blevet ramt, ind på hospitalet. På et tidspunkt gik han lidt væk og op ad nogle trapper til et parkeringsareal, da han overvejede at stikke af fra det
.
- 9 -
hele, men besluttede så at gå tilbage til sine venner. Han sagde til politiet, at han havde fået det dårligt på grund af sin diabetes, fordi han ikke ville indrømme, at han havde overvejet at stikke af. Han gemte ikke noget uden for hospitalet. Han kendte ikke de øvrige personer, der efterfølgende ankom til hospitalet. Han har ikke ringet eller skrevet til nogen og bedt dem om at komme til hospitalet. Han ringede kun til sin kone. Han så ikke, hvad Forurettede 4 foretog sig, efter de ankom, fordi han var koncentreret om at hjælpe Forurettede 1 ind på hospitalet. Han så ikke, om Forurettede 4 på et tidspunkt løb væk. Han ved ikke, om Forurettede 4 var ude at gem-me noget.
Han blev først bedt om at aflevere sine ejendele til politiet henne på politistationen, og da var hans høretelefoner væk.
Han kender ikke noget til forholdet mellem personerne i bilen og Bandidos i tiden efter episoden, eller om der var nogen, der ledte efter nogen.
Han har modtaget og set nogle ”ydmyge lsesv ideoer” . Videoerne florerede bl.a. på Face-book. Derudover kender han ikke noget til videoerne, eller hvad intentionen med videoerne har været.
Han ved ikke, hvorfor der blev skudt på dem og har ikke efterfølgende hørt noget om årsa-gen. Han har ikke længere kontakt med Forurettede 2.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun og Forurettede 1 boede sammen. Forurettede 1 var forsørger for hende og deres fem børn.
Hun tror ikke, at Forurettede 1 var i ”bad standing ” hos Bandidos. Forurettede 1 mødtes ofte med personer fra Bandidos, uden at der var problemer. Forurettede 1 havde om morgenen den 2. januar 2021 for-talt hende, at han skulle til et møde med Bandidos. Forurettede 1 nævnte ikke tiltalte i den forbin-delse, men fortalte hende, at det drejede sig om nogle penge, ca. 20.000 kr., og et ur. Uret tilhørte enten Forurettede 4 eller Forurettede 3. Hun kender Forurettede 4, som hun har et fint forhold til. Hun har et problem med Forurettede 3, da han har opført sig illoyalt over for Forurettede 1, og da det altid er gået galt, når Forurettede 3 har været involveret.
.
- 10 -
Forurettede 1 og Forurettede 2 havde et mellemværende med Forurettede 3. Det var muligvis derfor, at Forurettede 3 var med til mødet den 2. januar 2021. Hun tror ikke, at Forurettede 3 skyldte Forurettede 1 penge. Forurettede 1 og Forurettede 3 var uvenner, idet Forurettede 3 for nogle år siden havde lokket Forurettede 1 i et baghold. Det var derfor, at Forurettede 1 havde et mellemværende med Forurettede 3. Hun boede dengang i Tyrkiet, og hun husker ikke de nærmere omstændigheder ved bagholdet. Forurettede 1 har ikke fortalt hende så meget om det. Det kan godt være, at Forurettede 1 og Forurettede 3 ikke havde talt sammen i et år forud for den 2. januar 2021. Hun ved ikke, om det var Forurettede 1, der kontaktede Forurettede 3 forud for mø-det.
Forurettede 1 tog ikke til mødet i Hillerød i NNV-regi. Det var almindeligt, at Forurettede 1 hjalp med at klare andres mellemværender. Hun ved ikke, hvordan Forurettede 1's inkassoforretninger foregik. Det blev hun ikke inddraget i. Hvis Forurettede 1 og Forurettede 2 fik penge ud af mellemværendet, ville de sandsynligvis have delt pengene.
Forurettede 1 havde i ugen forud for den 2. januar 2021 haft et andet møde med Bandidos. Hun ved ikke, hvem der deltog i dette møde, men Forurettede 2 var vist med. Forurettede 1 fortalte hende ikke, hvordan mødet var gået.
Forurettede 1 var ikke medlem af NNV, men han var medlem af gruppen, da det hed Brothas. Forurettede 1 hang ud sammen med medlemmer af NNV, bl.a. Forurettede 2 og Forurettede 4. Hun har hørt Forurettede 2 om-talt som Titel 2. Hun kendte ikke Forurettede 2, dengang Forurettede 1 blev dræbt. Forurettede 3 har været medlem af NNV. Hun ved ikke, hvorfor eller hvornår Forurettede 3 forlod NNV.
Hun loggede om natten til den 3. januar 2021, omkring kl. 01.00, på Forurettede 1's Snapchat-konto. Der var optaget en video fra gerningstidspunktet, som var delt i en NNV-gruppe på Snap-chat af profilnavnet Brugernavn, som tilhører Forurettede 2. Hun afspillede videoen på sin egen tele-fon, samtidig med at hun filmede videoen med sin brors telefon. Hun sendte herefter opta-gelsen fra brorens telefon til sin egen telefon. Hun blev først bekendt med, at politiet ikke havde set videoen, da hun afgav vidneforklaring i byretten. Videoen havde været delt i gruppen i nogle timer, da hun filmede den. Hun ved ikke, hvorfor Forurettede 1 var medlem af en NNV-gruppe på Snapchat. Hun har ikke kendskab ti l ”ydmygelsesvideoer” .
Hun talte ikke med Forurettede 2, Forurettede 4 eller Forurettede 3, da hun ankom til Hillerød Hospital. Forurettede 2 lå på operationsbordet, og Forurettede 4 var anholdt. Hun har efterfølgende fået oplyst af politiet, at
.
- 11 -
det var meningen, at Vidne 9 skulle have været med til mødet i Hillerød. Poli-tiet har også nævnt navnene Person 32 og Person 33.
Vidnet kriminaltekniker Vidne 10 har forklaret bl.a., at en halvautomatisk pistol har en genladningsfunktion ved affyring, som bevirker, at det affyrede patronhylster kastes ud af kammeret, og der skubbes en ny patron ind i kammeret. I en revolver vil et afskudt pa-tronhylster blive siddende i tromlen, efter at projektilet er affyret. Halvautomatisk betyder, at der skal trykkes på aftrækkeren, hver gang pistolen skal affyres.
Det er ofte tilfældigt, hvor et afskudt patronhylster lander, da det bl.a. afhænger af, hvor-dan hylsteret rammer underlaget. I den kriminaltekniske erklæring viser foto nr. 2, hvordan de afskudte patronhylstre var placeret, efter at prøveskydningerne af pistolen var foretaget.
Placeringen af de afskudte patronhylstre på det foreliggende luftfoto af gerningsstedet, kan tyde på, at der har været to forskellige standpladser, men han kan ikke afvise, at der f.eks. er blevet sparket til nogle af patronhylstrene.
Han kan ikke ud fra patronhylstrenes placering på det foreliggende foto fra gerningsstedet, hvor politiet har markeret placeringen af de afskudte patronhylstre, sige, hvor skytten har stået, da skuddene blev affyret. Patronhylsterets nedslag, færden på stedet efter skudafgi-velsen m.m. kan have indflydelse på patronhylstrenes placering.
KT 29, projektilet, der blev sikret i afdøde ved obduktionen, og KT 48, projektilet, der blev sikret i køretøjet, er identificeret som affyret fra den halvautomatiske pistol. De anvender konklu sionen ”identificeret” , når det dire kte er påvist, at våbenet har affyret projektilerne. Det er ikke alle de affyrede projektiler, der er udfundet. Nogle af projektilerne kan have været ødelagte, og nogle kan fortsat sidde i bilen.
Krudtpartikler dannes i en patrons fænghætte, og fænghætten vil afgive unikke krudtpartik-ler, der ikke vil fremkomme ved f.eks. fyrværkeri. Det vil være tilfældigt, hvor meget et projektil vil trække med sig af krudtpartikler ved skudafgivelsen, og det er ikke muligt at oplyse, hvor langt krudtpartikler bevæger sig, da det vil afhænge af forholdene, der skydes under, f.eks. vindforholdene. Hvis en person har krudtpartikler på sig, kan det skyldes, at personen har afskudt et våben, eller at der er sket afsmitning. Et vist antal af krudtpartikler
.
- 12 -
vil indikere, at personen enten har affyret et våben eller har befundet sig tæt på et våben, mens det er blevet affyret. Sandsynligheden for at finde krudtpartikler på en person, der er ramt af et projektil, er stor, da forsøg har vist, at der kan være krudtpartikler ved indgangs-hullet fra projektilet. Der vil også kunne forekomme krudtpartikler på en person, der har siddet i en bil, der er skudt på, da krudtpartiklerne vil komme med projektilet ind i bilen. Hvis en af personerne i bilen har krudtpartikler på sig, kan det både skyldes, at personen har affyret et våben, eller at der er skudt projektiler ind i bilen. Det vil i dette tilfælde ikke nødvendigvis være på personens hænder, at man finder krudtpartikler.
I den kriminaltekniske erklæring angiver skitsen i bilag 3 skudhullernes placering i bilen og skudvinklerne, herunder om projektilets bane har været opadgående eller nedadgående. Pistolens munding vil normalt søge i opadgående retning, hvis pistolen ikke holdes i et fast greb, når den affyres, eller hvis skuddene afgives hurtigt efter hinanden. En nedadgående pil angiver, at skuddet er afgivet i nedadgående retning. De skud mod bilen, som de har målt, er afgivet i nedadgående retning, hvilket tyder på, at der har været tidsmæssigt op-hold mellem de afgivne skud. Han kan ikke oplyse, i hvilken rækkefølge skuddene er affy-ret mod bilen, og de påviste skudhuller er vilkårligt nummeret i den kriminaltekniske er-klæring.
Der var på bilens højre side et indskudshul, HB 5, i sideruden ved bagerste passagersæde. Sideruden var delvist nedrullet. Han kan ikke nærmere angive, hvor langt vinduet var rullet ned, da det blev ramt. Teknikerne vil normalt ikke åbne eller lukke bilruderne ved under-søgelsen. Det er hans vurdering, at projektilets bane sandsynligvis blev afbøjet af overkan-ten af ruden, og at projektilet har ramt ryglænet på forreste passagersæde.
Der blev i forbindelse med den våbentekniske undersøgelse af personbilen optaget fotos, hvor der er isat gule sonder i skudhullerne for at illustrere projektilernes omtrentlige skud-baner. En sonde er ca. 50 cm lang, men sonden, der illustrerer skudbanen for projektilet, HB7, foto nr. 20, er længere, da denne er sammensat med en anden sonde.
En skudafstand er defineret som afstanden mellem pistolens munding og et indskudshul i bilen. Ved det påviste indskudshul i bilens bagrude, HB7, er skudafstanden beregnet til at være ca. 0,86 meter og ikke 0,66 meter, som angivet i hans forklaring i byretten.
.
- 13 -
Vidnet politiassistent Vidne 8 har forklaret bl.a., at han tidligere har været tilknyttet Nordsjælland Politis efterretnings- og analyseenhed. Enheden monitorerer rocker- og ban-degrupperinger i Nordsjællands politikreds efter nærmere retningslinjer fra NEC, som va-retager den nationale monitorering af grupperingerne. Politiet har en database, hvor oplys-ninger om rocker- og bandemiljøet deles internt. Nogle af oplysningerne om miljøet har politiet modtaget fra lukkede kilder. Han har i kraft af sit arbejde kendskab til rockergrup-pen Bandidos. Han kan ikke huske, om han har arbejdet med andre bandekonflikter ud over konflikten i 2021. Det er politiets erfaring, at medlemmer af Bandidos generelt ikke ønsker at oplyse politiet om gruppens opbygning, regler, struktur mv.
Bandidos er hierarkisk opbygget med en præsident, vicepræsident, Sergeant at Arms, Road Captain og Secretary/Treasurer. Derudover er der et antal almindelige medlemmer samt prøvemedlemmer ”probationary ” og hangarounds. Politiet har ikke kendskab til, hvad der kræves for, at et medlem af Bandidos får tildelt betegnelsen ”Sargen to de Armas” , som er identisk med betegnelsen ”Sergeant at Arms” . Det er politiets vurdering, at et Bandidos-medlem med betegnelsen ”S argento de Armas ”, bl.a. har ansvaret for klubbens sikkerhed, herunder i forbindelse med en konfliktsituation.
Det er politiets opfattelse, at en Bandidos-vest kun anvendes af den person, som vesten tilhører. Han mener, at ”National” henviser til Bandidos ´ nationale hovedorganisation, og at en person med mær ket ”Na ti onal” , er en del af ledelsen. Han ved ikke, hvad mærket ”Expect no Mercy” står for. Det er politiets op fattelse, at mærk et ”TCB” angiver, at en person hierarkisk er und erlagt ”Sergeant at Arms” og samtidigt er pålagt at udføre forskel-lige opgaver for klubben. Han har ikke kendskab til, hvad der kræves for at blive fuldgyl-digt medlem af Bandidos, eller hvilke medlemmer der u dfører ”det beskidte arbejde” for Bandidos.
Når der i konfliktnotatet er henvist til, at hændelserne var kollektiviseret, betyder det, at klubben støttede et forurettet medlem, og at det dermed var et anliggende for hele klubben.
Politiet har observeret, at sikkerheden og vagtbemandingen i Bandidos ’ klubhuse bliver forøget under en konflikt, og at medlemmerne er iført skudsikre veste. Det er ligeledes observeret, at Bandidos under en konflikt har kørt rundt og holdt øje med forskellige om-råder. Der har været tilfælde, hvor medlemmer er taget i sommerhus eller til udlandet, hvis
.
- 14 -
de har frygtet for deres liv. Han ved ikke, om medlemmernes familier har været med i disse tilfælde. Politiet har ikke kendskab til, hvilke medlemmer der særligt bliver beskyttet under en konflikt.
Politiet har observeret, at der efter den 2. januar 2021 blev indsat vagter foran klubhuse tilknyttet Bandidos. Hvis der i konfliktnotatet ikke er anført episoder forud for den 2. janu-ar 2021, skyldes det, at der ikke har været indberettet nogen hændelser.
Den 3. januar 2021 mødtes personer med tilknytning til Bandidos på en parkeringsplads ved Vej 45. Mødet er medtaget i konfliktnotatet, da mødestedet og mødetidspunk-tet efter politiets vurdering ikke er sædvanligt. Møder i Bandidos afholdes normalt i klub-husene.
Politiet har under patruljekørsel den 4. januar 2021 observeret, at Person 31, der er Titel 1 f or Bandidos MC Europe og kendt som ”Person 31” , havde en vagt tilk nyttet den pågældende dag. Oplysningen blev indberettet til efterretnings- og analyseenheden af den pågældende patrulje. Politiet holder ik ke decideret ”Person 31” under o bservation, men hvis en patrulje kører forbi hans adresse og observerer noget af interesse, vil det blive vide-regivet til enheden.
Han har ikke kendskab til, hvordan Bandidos sædvanligvis vil udføre et attentat mod en anden gruppering. Der er eksempler på, at Bandidos har anvendt stjålne biler, som efterføl-gende er blevet brændt af, og at der ikke var medbragt telefoner under et skyderi. Han har ikke kendskab til andre sager, hvor et ledende medlem af Bandidos har udført et attentat. Han har ikke kendskab ti l ”ydmygelsesvideoer” .
Vidnet politiassistent Vidne 11 har forklaret bl.a., at det rettelig er ham, der har ud-arbejdet dokumentationsrapporten om NNV-gruppen i bilag U-1-4.
Efter politiets opfattelse opstod der på et tidspunkt en intern konflikt i banden Brothas, der gjorde, at banden blev splittet op. En af fraktionerne blev til NNV. NNV blev dannet i en kaosfase, hvor nogle havde et modsætningsforhold til andre medlemmer i Brothas. Med tiden blev NNV mere struktureret og fik afdelinger forskellige steder. NNV beskæftiger sig efter politiets opfattelse med typisk bandekriminalitet.
.
- 15 -
Politiet har ikke noget indgående kendskab til strukturen i NNV, men det er opfattelsen, at der er en ledelse, der bestemmer i NNV, men derudover en mere løs struktur. Efter politiets opfattelse var Forurettede 2 på tidspunktet omkring den 2. januar 2021 et ledende medlem af NNV. De to øvrige NNV-medlemmer, der sad i bilen, var længere nede i hierarkiet. Der er ikke noget usædvanligt i, at medlemmer fra NNV også færdes med personer, som ikke har tilknytning til NNV. Personer uden tilknytning til NNV kan f.eks. godt udføre tjenester for gruppen. Det er forskelligt, hvorvidt personer fra NNV ønsker at stå ved deres tilknyt-ning til NNV, og det er ikke unormalt, at personer fra bandemiljøet har en modvilje mod at samarbejde med politiet, selv om de selv er de forurettede i en sag. Det er et typisk møn-ster, at banderne søger at gengælde, hvis et af deres medlemmer bliver udsat for noget. Det kan enten resultere i fysisk hævn, men det kan også være et krav om betaling af ”blod pen-ge” . Normalt vil et drab på et bandemedlem medføre, at der også er en fra den rivaliseren-de bande, der skal slås ihjel.
Han husker ikke, om Forurettede 3 tidligere har været registret som tilknyttet NNV. Han har ikke kendskab til en uoverensstemmelse mellem Forurettede 1 og Forurettede 3 eller et tidli-gere baghold. Han ved ikke, hvad der var grunden til, at Forurettede 3 var med i bilen den 2. januar 2021 sammen med tre medlemmer af NNV. At en person befinder sig i en bil sam-men med medlemmer af NNV, er ikke i sig selv nok til, at politiet vil registrere personen som tilknyttet NNV. Han har ikke kendskab til, at der skulle have været trusler mod Forurettede 1 forud for drabet.
Han er bek endt med de såkaldte ”ydmygelsesvideoer” . Det er videoer, der florerer i ban-demiljøet, og som typisk viser personer, der er blevet frihedsberøvet, og som udsættes for ydmygende handlinger. Videoerne skal enten tjene som pressionsmiddel i forhold til offe-ret for at få vedkommende til at betale penge eller gøre noget, eller det kan være for at yd-myge vedkommende ved at dele videoen på de sociale medier. Denne type videoer er set både i rocker- og bandemiljøet, men har de senere år været mest udbredt i bandemiljøet, navnlig hos de løsere strukturerede gadebander. Ham bekendt har der ikke kørt sager mod NNV-medlemmer vedrørende ”ydmygelsesvideoer ”, men han kan ikke udtale sig yderlige-re herom. Efter politiets opfattelse er NNV også involveret i afpresningssager.
.
- 16 -
Retsgrundlag
Om straffelovens § 81 a
Bestemmelsen fik sin nuværende formulering ved lov nr. 672 af 8. juni 2017 om bl.a. æn-dring af straffeloven, der trådte i kraft den 1. juli 2017. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget, jf. L 190 af 26. april 2017, er anført bl.a.:
”2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for straffelovens § 81 a til også at omfatte de straffelovsovertrædelser, der er opregnet i bestemmelsen, i tilfælde hvor de pågældende overtrædelser er egnede til at fremkalde en konflikt mel-lem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skyde-våben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres sær-deles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brand-stiftelse omfattet af straffelovens § 180. Samtidig foreslås det at udvide anven-delsesområdet for bestemmelsen til også at omfatte forhold efter straffelovens § 192 a om overtrædelse af våbenlovgivningen under særligt skærpende om-stændigheder.
Med de foreslåede ændringer gives § 81 a et bredere anvendelsesområde end i dag. Det vil således fremover være tilstrækkeligt, at den aktuelle lovovertræ-delse er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftelse, og anklagemyndigheden vil således ikke som i dag skulle føre bevis for, at gerningen har baggrund i en konflikt.
Begreberne konflikt og grupper skal forstås i overensstemmelse med gældende ret [ …].
Ved vurderingen af, om en lovovertrædelse er »egnet til at fremkalde« en kon-flikt af den nævnte art, vil det bl.a. kunne tillægges betydning, om en eller beg-ge af grupperne i almindelighed er kendt for at besidde skydevåben mv., her-under om de har et kendt reaktionsmønster ved konflikter med andre grupper, hvori det bl.a. indgår, at der anvendes skydevåben mv. eller begås brandstiftel-se. Det vil også kunne tillægges betydning, om gerningspersonen eller personer fra en af grupperne eksempelvis er eller har været i besiddelse af ulovlige sky-devåben mv. eller skudsikre veste eller lignende genstande, der tyder på, at de pågældende er beredte på en konflikt med anvendelse af skydevåben mv. eller regner med at kunne møde modstandere, som er i besiddelse af skydevåben mv. Der vil ligeledes kunne lægges vægt på den aktuelle situation i de to grup-per, herunder f.eks. om der er en anspændt stemning mellem grupperne, en uenighed om kriminelle markeder mv. eller en aggressiv adfærd i øvrigt, og om den omhandlede lovovertrædelse i den sammenhæng kan være egnet til at fremkalde en konflikt i § 81 a’s fo rstand. Det bemærkes i den forbindelse, at de straffelovsovertrædelser, som er opregnet i § 81 a, alle er meget grove forbry-delser. Visse af lovovertrædelserne vil dog for en generel betragtning være me-re egnede til at fremkalde en konflikt i bestemmelsens forstand end andre. Ek-sempelvis vil forbrydelser som drab, drabsforsøg, grov vold eller frihedsberø-velse, som udgangspunkt skulle anses for egnet til at fremkalde en konflikt, når de begås af en person fra eksempelvis en rocker- eller bandegruppe mod en
.
- 17 -
person fra en rivaliserende gruppe, medmindre der foreligger ganske særlige forhold, der taler for et andet resultat. I denne vurdering vil der også skulle indgå oplysninger om de konkrete grupper, herunder f.eks. om deres medlem-mer og kendte reaktionsmønstre mv. som nærmere anført ovenfor. Omvendt vil en række af lovovertrædelserne i § 81 a for en generel betragtning ikke på tilsvarende vis være egnede til at frem kalde en konflikt i § 81 a’s f or-stand. Eksempelvis vil forbrydelser som vold mod personer i offentlig tjeneste eller ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder i al-mindelighed næppe kunne anses for egnede til at fremkalde en konflikt mellem grupper i bestemmelsens forstand.
Det vil ligeledes kunne indgå i vurderingen, om den pågældende lovovertræ-delse på tidspunktet for pådømmelsen heraf rent faktisk har fremkaldt en kon-flikt. Omvendt betyder fraværet af en sådan konflikt ikke, at lovovertrædelsen dermed er uegnet til at fremkalde en konflikt. Det afgørende vil under alle om-stændigheder være de oplysninger, der foreligger om grupperne og deres med-lemmer mv. og den konkrete forbrydelse, og om sammenhængen mellem disse oplysninger gør, at lovovertrædelsen efter en konkret vurdering må anses for egnet til at fremkalde en konflikt mellem de pågældende grupper. Det foreslås endvidere at udvide opregningen af bestemmelser i § 81 a til lige-ledes at omfatte straffelovens § 192 a om overtrædelse af våbenlovgivningen under særligt skærpende omstændigheder.
Det indebærer, at straffen for besiddelse mv. af bl.a. enkeltskudsvåben, halvau-tomatiske våben, repetervåben, fuldautomatiske skydevåben, panserværnsra-ketter, morterer, håndgranater, bomber, miner, eksplosivstoffer, springknive og faldknive vil kunne forhøjes i medfør af straffelovens § 81 a, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.
Som eksempel på et tilfælde, hvor en overtrædelse af straffelovens § 192 a kan have baggrund i en konflikt omfattet af straffelovens § 81 a, kan nævnes, at en person fra en gruppe ulovligt besidder en pistol under særligt skærpende om-stændigheder, hvis pistolen bl.a. besiddes med henblik på generelt at kunne forsvare sig selv eller andre mod angreb fra en anden gruppe eller besiddes med henblik på at kunne angribe en person fra en anden gruppe. Bestemmelsen vil også kunne finde anvendelse på ulovlig indførsel af skydevåben, ulovlig handel med våben og ulovlige våbenlagre, der helt eller delvist har baggrund i en konflikt med en anden gruppe.
…”
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldsspørgsmålet fremgår:
”Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Forhold 1
.
- 18 -
Efter bevisførelsen, herunder den foreliggende korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 2, kan det lægges til grund, at det i dagene op til den 2. januar 2021 blev aftalt, at tiltalte skulle mødes med Forurettede 2 og andre.
Tiltalte har om baggrunden herfor forklaret, at han skulle søge at løse et økonomisk mel-lemværende, som en anden person havde med personer fra NNV. Tiltalte har også forkla-ret, at der tidligere havde været afholdt et møde mellem tiltalte og fire personer fra NNV i samme anledning. Dette harmonerer med forklaringen fra Vidne 1.
Vi finder efter de afgivne forklaringer og sagens øvrige oplysninger, at det kan lægges til grund, at Forurettede 2 kørte til gerningsstedet beliggende Adresse 1 i Hillerød sammen med Forurettede 1, Forurettede 3 og Forurettede 4 med sidstnævnte som fører af bilen, mens Forurettede 1 sad som forsædepassager, Forurettede 2 sad på bagsædet bag ved Forurettede 1, og Forurettede 3 sad på bagsædet i venstre side bag føreren.
Tiltalte var på gerningstidspunktet medlem af rockergruppen Bandidos, og efter sagens oplysninger finder vi, at det kan lægges til grund, at ha n var såkaldt ”Sargento de Armas” . På baggrund af de af politiet udarbejdede rapporter sammenholdt med sagens øvrige op-lysninger finder vi i forhold til de fire personer i bilen, at det kan lægges til grund, at Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 4 på gerningstidspunktet var medlemmer af grupperingen NNV. Ifølge Forurettede 3's forklaring havde han på daværende tidspunkt for-ladt bandemiljøet.
Det kan efter tiltaltes egen forklaring og sagens øvrige oplysninger lægges til grund, at tiltalte havde valgt mødestedet, og at han ankom dertil omkring kl. 18.00. Forud herfor havde tiltalte samme dag kl. 10.21 skrevet fø lgende til Forurettede 2 ”Adresse 1 3400 Hillerød. Har lånt et lokale på en Skole.. så vi kan holde et møde omkring hva i skal have og lave en aftale om hvordan vi gør fremover, hvis der sku være noget.. kl 19” . Tiltalte har erkendt, at han ikke havde lånt noget lokale på Skole på stedet. Tiltalte har endvidere erkendt, at han bevæbnede sig, da han tog afsted.
Der blev på gerningsstedet fundet 11 afskudte patronhylstre, og efter de foreliggende tek-niske erklæringer og tiltaltes egen forklaring kan det lægges til grund, at efter at de fire personer i bilen var kørt ind på gårdspladsen på gerningsstedet for at parkere, affyrede til-
.
- 19 -
talte med en medbragt pistol 11 skud mod bilen, som de fire personer sad i. Ifølge krimi-nalteknisk erklæring om våbenteknisk undersøgelse af bilen blev fire af skuddene afgivet mod bilens forende og ramte både i venstre og højre side, herunder i nederste højre hjørne af forruden. Tre af skuddene og antageligt et fjerde blev afgivet mod højre side af bilen, hvoraf et ramte den bagerste siderude, mens tre skud blev afgivet mod bilens bagende og ramte der forskellige steder, herunder bagruden. I kriminalteknisk erklæring af 26. april 2021 er anført, at det vurderes, at syv af skudafgivelserne er foretaget på en afstand på mel-lem ca. 1,90 meter og ca. 5,82 meter, og at de resterende skud meget vel kan være afgivet inden for de førnævnte afstande.
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at Forurettede 1 blev ramt af et skud som be-skrevet i tiltalen og døde som følge heraf, mens Forurettede 2 blev ramt af to skud som beskrevet i tiltalen og som følge heraf var i livsfare. Forurettede 4, der var fører, og Forurettede 3, der sad på bagsædet i venstre side, blev ikke ramt.
Om hændelsesforløbet, efter at bilen med de fire personer ankom til gårdspladsen, har til-talte i grundlovsforhøret den 15. januar 2021 forklaret bl.a., at han forventede, at der ville komme fire personer, og at de ville være bevæbnede. Derfor var han også bevæbnet. Umiddelbart efter at bilen med de fire personer var ankommet til gerningsstedet, havde han en ordveksling med føreren af bilen, der rullede vinduet ned, og tiltalte tilkendegav herun-der, at de ikke ville få nogen penge. Tiltalte var placeret skråt foran bilens venstre side-spejl, da han så, at personen på sædet bag ved føreren trak en pistol og stak den ud af side-ruden. Herefter trak tiltalte sin pistol. Han skød først gennem forruden i den del af bilen, hvor føreren sad. Herefter bakkede bilen og begyndte en vendingsmanøvre. Tiltalte fulgte med og kom om på bilens højre side, hvor tiltalte skød ind i kabinen. Bilen kørte væk, og tiltalte skød i den forbindelse ind gennem bilens bagrude. Tiltalte har videre forklaret, at han var overbevist om, at den person, der stak pistolen ud gennem sideruden, ville skyde ham. Tiltaltes hensigt med at skyde var at undgå at blive skudt. Det var tillige hans hensigt at dræbe de fire personer i bilen.
Han havde ikke planlagt en aktion mod personerne fra NNV. Han tog pistolen med for om nødvendigt at kunne forsvare sig. Han antog, at personen trak pistolen for at skyde tiltalte eller tage tiltalte som gidsel i bilen.
.
- 20 -
I byretten har tiltalte forklaret bl.a., at da bilen med de fire personer ankom, gik han hen og talte kortvarigt med føreren. Efter at tiltalte havde sagt, at de ikke ville få nogen penge, registrerede tiltalte, at der røg en arm ud af bilen bagerst i venstre side, og han opfattede det, som om der var en pistol. Han stod da ved sidespejlet, og han fornemmede, at der var tale om en pistol, men kan ikke sige, at han konkret så pistolen. Tiltalte gik foran bilen for at komme i dækning for skudvinklen og trak sin pistol. Han skød 2-3 gange mod forruden i retning mod føreren. Tanken var, at enten døde de eller kørte, eller også døde han. Da bilen bakkede, skød han mod siden af bilen, fordi han ikke vidste, om han ramte, eller om de havde våben allesammen. Han fortsatte med at skyde, idet han var bange for, at hvis han stoppede, ville de komme ud af bilen og skyde ham. Han trak tiden lidt, fordi han ikke vid-ste, om de havde våben, og om de ville træde ud af bilen. Tiltalte skød, da bilen havde bakket og holdt stille i et par sekunder, og da den begyndte at køre igen. Tiltalte skød for ikke selv at blive dræbt. I øjeblikket ville tiltalte gerne have, at de forsvandt. Hvis de døde, døde de. Tiltalte tænkte ikke over, hvem han ville ramme. Han skød bare.
Tiltalte har i landsretten ændret forklaring om, hvordan han skød, og hvad der var hans intention. I landsretten har tiltalte således forklaret bl.a., at han skød ned i kølerhjelmen, da han stod foran bilen. Efter at bilen havde bakket og var kommet til at holde med højre side mod ham, skød tiltalte igen, da han ikke ville have, at personerne i bilen skulle komme ud af bilen. Han skød alle skud i nedadgående retning. Han skød mod bilen og ikke mod per-sonerne i bilen. Hans hensigt var at få personerne til at køre fra stedet.
På baggrund af tiltaltes forklaring i grundlovsforhøret og i byretten sammenholdt med sa-gens øvrige oplysninger, herunder de kriminaltekniske erklæringer om, hvor og hvordan skuddene ramte bilen, finder vi, at det kan lægges til grund, at tiltalte begyndte at skyde mod bilen med de fire personer, da han stod foran bilen. Han skød herunder mod den del af forruden, hvor føreren sad. Bilen begyndte at bakke og foretage en vendingsmanøvre, og under denne skød tiltalte flere gange mod højre side af bilen, herunder mod den forreste siderude, der knustes, og også mod den bagerste siderude. Til sidst, da bilen havde bakket og kortvarigt holdt stille og derefter kørte, skød tiltalte flere gange mod bilens bagende, herunder mod bagruden.
Uanset at tiltalte løj om, at han havde lånt et lokale, og uanset omstændighederne ved afgi-velsen af de 11 skud finder vi efter en samlet vurdering af sagens oplysninger og omstæn-
.
- 21 -
digheder, at det ikke uden for rimelig tvivl kan anses for bevist, at tiltalte på forhånd havde planlagt at skyde de fire personer i bilen. Vi har herved bl.a. henset til de foreliggende op-lysninger om det møde, der var aftalt, og den forudgående korrespondance og mødeaktivi-tet. Tiltalte skal derfor frifindes for den del af tiltalen, der angår forudgående planlægning af skyderiet beskrevet i tiltalen.
For så vidt angår spørgsmålet, om tiltalte har handlet i nødværge kan det lægges til grund, at der ikke blev skudt mod tiltalte, og ifølge tiltaltes forklaring blev der heller ikke sagt noget, da han ifølge sin forklaring stod på venstre side af bilen og så, hvad han opfattede var en pistol, der af personen placeret i venstre side bag føreren blev rakt ud gennem vin-duesåbningen og rettet mod ham.
Forurettede 3, som sad i venstre side på bagsædet, har afvist at have haft en pistol med i bilen og at have truet. Der er heller ikke blevet fundet nogen pistol. Der blev fundet få krudtpartikler på Forurettede 3's hænder, men ifølge prøvningsrapport af 5. februar 2021 fra Teknologisk Institut og forklaringen fra kriminaltekniker Vidne 10 kan det skyldes flere forhold. Kriminaltekniker Vidne 10 har i retten forklaret, at han ikke kan sige noget om, hvorvidt personen på bagsædet til venstre har håndteret et våben. Henset til an-tallet af krudtpartikler kan disse stamme fra afsmitning fra skuddene, der gik ind i bilen, eller fra at have håndteret afdøde, hvilket Forurettede 3 ifølge sin forklaring gjorde i bilen.
Herefter og ud fra en samlet vurdering af bevisførelsen og sagens omstændigheder finder vi ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte blev truet med en pistol, der blev rakt ud gennem vinduesåbningen i venstre side bag føreren. De fundne krudtpartikler bevirker dog, at det ikke kan udelukkes, at Forurettede 3 i bilen har håndteret et våben.
Men selv hvis det forholdt sig sådan, at der fra vinduesåbningen i venstre side bag føreren blev rettet en pistol mod tiltalte, eller tiltalte fejlagtigt antog dette, finder vi, at betingelser-ne for at anse tiltaltes 11 skud mod bilen for straffri i medfør af straffelovens § 13, stk. 1, eller stk. 2, ikke er opfyldt. Vi har herved lagt vægt på antallet af pistolskud affyret på kort afstand og omstændighederne ved afgivelsen af de 11 skud, mens de fire personer sad i bilen. Vi har herunder lagt vægt på, at det på baggrund af tiltaltes egen forklaring må læg-ges til grund, at tiltalte først afgav skud mod bilen, efter at tiltalte var gået væk fra bilens venstre side og hen foran bilen, der herefter begyndte at bakke og køre væk.
.
- 22 -
Tiltaltes forklaring i landsretten om, at han alene skød, for at personerne i bilen skulle køre fra stedet, harmonerer ikke med tiltaltes forklaring under grundlovsforhøret og i byretten. Herefter og henset til placeringen og antallet af skud tilsidesætter vi tiltaltes forklaring her-om, og vi finder det bevist, at tiltalte i situationen handlede med forsæt til at dræbe perso-nerne i bilen.
Vi finder herefter tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 og § 237, jf. § 21, ved at have dræbt Forurettede 1 og forsøgt at dræbe de øvrige tre personer i bilen.
Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, kan det lægges til grund, at tiltalte var klar over, at en eller flere af de personer, som han skulle mødes med den 2. januar 2021, var medlemmer af eller havde tilknytning til NNV.
I overensstemmelse med det anførte i forarbejderne til lovændringen af straffelovens § 81 a, som blev gennemført i 2017, finder vi, at den lovovertrædelse, som tiltalte er fundet skyldig i, var egnet til at fremkalde en konflikt mellem Bandidos og NNV af den art, som er omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 1.
På baggrund af indholdet af tiltaltes korrespondance med flere i perioden efter skudepiso-den, som er gengivet i byrettens dom, de dokumentationsrapporter udarbejdet af analyse-enheden hos henholdsvis Nordsjællands Politi og Københavns Politi, der også er beskrevet i dommen, samt forklaringerne fra politiassistent Vidne 8 og politiassistent Vidne 11, finder vi, at det også kan lægges til grund, at skuddrabet og drabsforsøgene begået af tiltalte udløste en konflikt mellem Bandidos og NNV.
Herefter finder vi, at overtrædelsen af straffelovens § 237 og § 237, jf. § 21, som tiltalte er fundet skyldig i, er omfattet af straffelovens § 81 a, stk. 2.
Forhold 2
Tiltalte har erkendt sig skyldig i den del af tiltalen, der angår overtrædelse af straffelovens § 192 a. På baggrund af det anførte under forhold 1 finder vi, at der er grundlag for at anse forhold 2 for omfattet af straffelovens § 81 a.
.
- 23 -
Thi bestemmes:
Tiltalte er i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 237 og § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, og i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, jf. straffelovens § 81 a. ”
Straffastsættelsen
Samtlige voterende har stemt for at fastsætte straffen til fængsel på livstid.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte, der tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet, i forhold 1 er fundet skyldig i at have dræbt én person og forsøgt at dræbe tre personer ved på kort afstand af have affyret 11 pistolskud mod den bil, de forurettede sad i. Tiltalte, der tidligere er dømt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, er samtidig i forhold 2 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved under særligt skærpende omstændigheder at have besiddet pistolen med ammunition og anvendt den på offentligt tilgængeligt sted. Begge disse forhold er fundet omfattet af straf-felovens § 81 a. Derudover har tiltalte gjort sig skyldig i endnu en overtrædelse af straffe-lovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved efter forhold 1 og 2 i en bil at have været i besid-delse af den i forhold 1 anvendte pistol nu isat magasin med 4 skarpe patroner samt yderli-gere en revolver isat fire skarpe patroner.
Der er ved strafudmålingen henset til, at det i forarbejderne til straffelovens § 81 a er for-udsat, at der i tilfælde, hvor domstolene normalt ville udmåle en straf på mere end 10 års fængsel for forhold omfattet af straffelovens § 81 a, f.eks. i en drabssag, som udgangspunkt skal fastsættes en straf af fængsel på livstid, jf. de almindelige bemærkninger til lovforsla-get (Folketingstidende 2008-09, tillæg A, lovforslag nr. L 211, afsnit 2.2.5, s. 8064).
Efter grovheden og karakteren af forholdene kan hverken det forhold, at tiltalte er frifundet for, at drabet og drabsforsøgene skulle være begået efter forudgående planlægning, eller sagens øvrige omstændigheder føre til, at der fastsættes en tidsbestemt straf.
.
- 24 -
Opholdsforbud
Tiltalte er fundet skyldig i to forhold omfattet af straffelovens § 81 a, jf. straffelovens § 79 a, stk. 1, 1. pkt. Herefter og af de grunde, byretten har anført vedrørende den tidsmæssige og geografiske udstrækning af et opholdsforbud, tiltrædes byrettens bestemmelse om op-holdsforbud.
Konfiskation
Af de grunde, byretten har anført, tiltrædes byrettens bestemmelse om konfiskation.
Erstatning
Vidne 1 har oplyst, at hun blev skilt fra Forurettede 1 i 2010, men at de på tids-punktet for Forurettede 1's død var islamisk gift. Hun har endvidere oplyst, at de ikke havde samme folkeregisteradresse. Herefter, og da der ikke for landsretten er fremlagt oplysnin-ger, som dokumenterer eller nærmere belyser Vidne 1's og de fem børns nærmere relation til Forurettede 1, tages de fremsatte krav om godtgørelse og erstatning ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 14. januar 2021.
T h i k e n d e s f o r r et :
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at bestemmelserne om erstatning udgår.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)
.