Østre Landsrets dom af 07. november 2022 i sag BS-33331/2020-OLR

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 7. november 2022

Sag BS-33331/2020-OLR

(9. afdeling)

Sagsøger

(advokat Anders Valentiner-Branth og

advokat Lau Franzmann Berthelsen)

mod

Danske Bank A/S

(advokat Anne Buhl Bjelke)

Landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Ib Hounsgaard Trabjerg og Vita Hjort Horneman (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 4. november 2019. Ved kendelse af 23. marts 2020 bestemte Københavns Byret, at Sagsøgers anmod-ning om, at sagen skulle henvises til Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, ikke blev taget til følge. Sagsøger kærede med Pro-cesbevillingsnævnets tilladelse byrettens kendelse til Østre Landsret, der ved kendelse af 18. august 2020 tog anmodningen om henvisning af sagen til lands-retten som 1. instans til følge.

Sagen drejer sig om, hvilken retsstilling Sagsøger har krav på i henhold til en aftale, hun i 1971 indgik om pristalsreguleret alderdomsopspa-ring.

Påstande

Sagsøger, har nedlagt følgende påstande:

2

Principalt:

Sagsøgte tilpligtes at betale 385.000 kr. - eller et mindre beløb efter rettens skøn -med procesrente fra sagens anlæg.

Subsidiært:

Sagsøgte tilpligtes at betale de løbende regulerede månedlige mindstebeløb (inkl. statens indekstillæg) for sagsøgers seks indekskontrakter med sagsøgte for hele perioden august 2019 til og med juli 2029.

Mere subsidiært:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at forrente sagsøgers seks indekskontrakter med den højeste rente, som sagsøgte tilbyder kunder med opsparing.

Sagsøgte, Danske Bank A/S, har over for Sagsøgers principale og subsidiære påstand påstået frifindelse mod betaling af det pristalsregulerede månedlige mindstebeløb inklusive statens indekstillæg i henhold til lovbe-kendtgørelse nr. 521 af 18. maj 2017 og bekendtgørelse nr. 1203 af 31. oktober 2014 med eventuelle senere ændringer, indtil indeståendet på indekskonto Konto nr. i Danske Bank A/S er brugt op, uanset om den aftalte udbetalings-periode herved bliver længere eller kortere. Over for Sagsøgers mere subsidiære påstand har Danske Bank A/S nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Sagsøger indgik den 12. juli 1971 en aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing med Den Danske Landmandsbank (nu Danske Bank), og banken oprettede i den forbindelse seks indekskontrakter og en indekskonto i hendes navn. Af aftalen fremgår bl.a.:

”Aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing

i henhold til gældende lov

…

OPRETTELSE AF KONTO

1. Ved nærværende aftale oprettes mellem kontohaveren og banken seks indekskontrakt(er) med grundbeløb i henhold til loven. Banken opretter i kontohaverens navn en indekskonto, der forrentes med ban-kens højeste indlånsrente, for tiden 8 ½ % p.a., og en overrente, for ti-den ¼ % p.a.

INDBETALING

2. Kontohaveren indskyder i indeværende kalenderår senest 31/12 en grundindbetaling på det af aftalen omfattede antal indekskontrakter gange 46,10 kr. og i de efterfølgende kalenderår til og med 2018 senest

3

den 31/12 en årlig indbetaling, der udgør grundindbetalingen pristals-reguleret i henhold til loven. Grundindbetalingen er ved benyttelse af en grundrente på 4 ¼ % p.a. beregnet på grundlag af en aftalt udbeta-lingsperiode på - - ti - - år.

UDBETALING

3. A. Fra den 1. i måneden efter kontohaverens fyldte 67. år udbetales kontoens indestående til denne i månedlige beløb af en sådan størrelse, som kontoens indestående forrentet gennem den aftalte udbetalingspe-riode med grundrenten berettiger til. Til kontohavere, som er berettige-de til, og som ønsker at modtage statens indekstillæg, sker udbetalin-gerne dog for hver af de af aftalen omfattede indekskontrakter mindst med det beløb, der sammenlagt med det under B omtalte indekstillæg ville udgøre 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse. Udbetalinger-ne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestå-ende er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.

B. Endvidere udbetales gennem banken det månedlige indekstillæg, som kontohaveren måtte oppebære i henhold til loven.

…”

Sagsøger indbetalte herefter løbende den aftalte grundindbetaling i henhold til aftalens punkt 2.

Danske Bank sendte årligt udskrifter til Sagsøger med oplysninger om bl.a. den aktuelle saldo, pensionsafkastskat og rentetilskrivning på indeks-kontoen samt anvendte rentesatser i forhold til indestående. For eksempel frem-går af en udskift dateret 31. december 2009 (udskrift nr. 73) bl.a. følgende rente-satser:

”Betingelser pr. udskriftsdag

Rente af hele indestående ved saldo

Under sagen er der fremlagt oversigter over, hvilke rentesatser Danske Bank A/S har anvendt ved forrentning af indeståender på indekskonti i perioden fra 1990 til 2020. Det fremgår heraf, at renten angivet som ”højeste indlånsrente” har varieret over tid mellem 6 % og 0 %, mens overrenten har varieret mellem 4,24 % og 0,01 %. Det fremgår endvidere, at banken siden 2002 har anvendt for-skellige rentesatser afhængig af saldoen på indekskontoen (såkaldte rentetrap-per).

I sagen foreligger desuden for perioden 2009-2020 såkaldte rentetavler, der an-giver, hvilke rentesatser Danske Bank generelt har anvendt i nærmere angivne

4

perioder på forskellige typer indlånskonti, herunder afhængig af indestående på kontiene.

I 2004 modtog Sagsøger fra Danske Bank to oversigter, der indeholdt vejledende prognoser over det fremtidige indekskontoforløb ved udbetaling fra henholdsvis det 65. og 67. år. og et ydelsesforløb på 10 år. Det er i begge oversigter angivet, at opstillingen var uforpligtende for banken.

Om ydelsesforløbet ved udbetaling fra det 65. år fremgår bl.a. følgende oplysninger:

I 2016 rettede Sagsøger henvendelse til banken vedrørende sin indekskonto, og ved mail af 29. november 2016 skrev Danske Bank til hende:

”Jeg har desværre ingen præcise beregninger jeg kan sende, lige nøjag-tigt for din konto.

Dog kan jeg fortælle, at udbetaling ved 65 år vil blive ca. kr. 2.300,- pr. måned og hvis du venter til 67 år vil udbetalingen være ca. kr. 2.800,-pr. måned.

Når du skal vælge udbetaling kan du vælge mellem en variabel rente og en fast rente. Den faste rente er højere end den variable og dette be-tyder at vælger du denne, får du en kortere udbetalingstid af dine pen-ge. Til gengæld får du me re udbetalt pr. måned – men det kan vi vende til bage til når vi kontakte r dig om udbetalingen. Vi skriver til dig ca. 2 m åneder før du bliver 65.”

5

I 2019, inden udbetalingerne til Sagsøger begyndte, modtog Sagsøger et brev af 2. maj 2019 fra Danske Bank, hvoraf fremgår:

”Udbetaling på din indekskonto

I løbet af kort tid skal du have de første udbetalinger på din indekskon-to Konto nr..

Vigtig information inden du starter udbetaling af din indekskonto

I vedlagte faktaark har vi samlet de regler og vilkår, som du skal være opmærksom på, når du starter udbetaling fra din indekskonto. Her kan du læse mere om statens indekstillæg, valg af grundrente og mini-mumsudbetaling.

Din månedlige udbetaling, når du fylder 67 år

Vælger du den normale grundrente, bliver den

månedlige egenudbetaling864,43 kr.

+ opfyldning til grundbeløb639,55 kr.

+ statens indekstillæg, der i 2019 er1.355,52 kr. 

Månedlig udbetaling i alt2.859,50 kr. 

Vælger du den variable grundrente, bliver den

månedlige egenudbetaling733,60 kr.

+ opfyldning til grundbeløb770,38 kr.

+ statens indekstillæg, der i 2019 er1.355,52 kr. 

Månedlig udbetaling i alt2.859,50 kr. 

De viste udbetalinger er før betaling af personlig indkomstskat.

Udbetalingsperiode

Din udbetalingsperiode er i din indeksaftale fastsat til 10 år. Som følge af det lave renteniveau både nu og tidligere vurderer vi, at udbeta-lingsperioden vil blive forkortet. Vi kan ikke oplyse, hvornår udbeta-lingerne og statens indekstillæg stopper, da det vil afhænge af det frem-tidige minimumsbeløb og renteniveau.”

Sagsøger valgte, at forrentning skulle ske med den variable grundrente.

Af Danske Banks brev af 12. juni 2019 til Sagsøger fremgår bl.a., at hendes indeksudbetalinger i 2019 ville udgøre 2.859,50 kr. pr. måned før indkomstskat, hvoraf egenudbetalingen udgjorde 733,60 kr. om måneden, som blev forhøjet med 770,38 kr. til 1.503,98 kr. med henblik på at overholde statens minimumsudbetaling for at opnå indekstillæg, og at statens indekstillæg udgjorde 1.355,52 kr. Af brevet fremgår herudover bl.a. følgende:

”Aftale om udbetaling af din indekskonto Konto nr. med variabel grundrente

6

Her kan du se dine månedlige udbetalinger i 2019. Du vil hvert år i de-cember modtage en ny meddelelse med oplysning om beløbene for det kommende år.

Den samlede udbetaling (inkl. statens indekstillæg) skal udgøre mini-mum 2.859,50 kr. pr./mdr. (2019) for at bevare retten til indekstillægget. Er den beregnede udbetaling mindre end minimumsbeløbet, forhøjes egenudbetalingen fra din indekskonto. Det kan medføre, at udbeta-lingsperioden bliver kortere end oprindeligt aftalt.

…

Forudsætninger for udbetalingen

•Indeksopsparingen er oprettet i 1971, og der er tegnet 6 kontrakter.

•Startdato for udbetaling: 1. august 2019.

•…

•Den beregnede værdi af din indeksopsparing var ved udbetalingens oprindelige start 86.930,25 kr.

•Egenudbetalingerne er beregnet med en variabel beregningsrente (variabel grundrente). Den variable beregningsrente der er benyttet er på 0,29 % (2019).

•Du modtager indekstillæg fra staten, så længe saldoen på indeksop-sparingen er tilstrækkelig til, at du får udbetalt minimumsbeløbet.

•Udbetalingen er aftalt til 10 år, men vil ofte afvige pga. forskellen mellem faktisk forrentning og beregningsrente, eller forhøjelse til minimumsbetalingen hvis du er berettiget til indekstillæg. Udbeta-lingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens saldo er udbetalt, uanset om den faktisk udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.

•Udbetalingen genberegnes årligt som følge af ændrede satser fra sta-ten.

•…

Ovennævnte beregning er baseret på gældende lovgivning.

…”

Sagsøger rettede herefter ved mail af 21. juni 2019 henvendelse til Danske Bank. Af mailen fremgår:

”Når jeg sammenholder de telefoniske oplysninger med din e-mail af 5/4 og skrivelsen af 12/6, ser det ud for mig som om, at den tiårige ud-betalingsperiode aftalt for mine indekskontrakter med sikkerhed bliver omtrent halveret. Endvidere at halveringen ikke er bankens ansvar, men dels skyldes andre renteforhold i samfundet end i den oprindelige prognose, og dels skyldes krav fra staten om mindsteudbetalinger fra kontoen.

Da jeg mener, at jeg har overholdt min del af kontrakterne gennem me-re end 45 år og ikke har påtaget mig at kontrollere bankens prognoser, beregninger, forretninger eller lignende, er jeg meget skuffet over den

7

tilkendegivne holdning fra bankens side, da min pensionstilværelse bli-ver forringet betydeligt. Men såfremt banken efter fornyet overvejelse vil overholde sin del af kontrakterne og gennemføre udbetalinger med indekstillæg i cirka 10 år som aftalt, skal jeg anmode om skriftlig be-kræftelse fra banken herom inden 15. juli.”

Danske Bank besvarede henvendelsen ved mail af samme dato, hvoraf fremgår:

”Jeg forstår til fulde din skuffelse, men det er desværre ikke Danske Bank som er årsag til det afkortede udbetalingsforløb.

Det er som tidligere nævnt en kombination af det meget lave renteni-veau og et krav fra Statens side om at man skal have udbetalt et mini-mumsbeløb fra ordningen.

…”

Forklaringer

Vidne har afgivet forklaring.

Vidne har forklaret, at han arbejder som lead specialist i Danske Bank. Han har i ca. 25 år været ansat i Danske Bank-koncernen, heraf de første 11 år i Da-nica Pension. Han har arbejdet med pensionsområdet i bred forstand og har bl.a. arbejdet med indekskontrakter, herunder den type kontrakter som denne sag handler om. Han har ikke rådgivet Sagsøger eller haft kontakt til hende i øvrigt.

Danske Bank har nu ca. 32.000 indekskontrakter fordelt på ca. 5.400 indekskon-ti. Antallet er faldet med tiden, da man ikke har kunnet tegne indekskontrakter siden 1971.

En indekskontrakt i Danske Bank er en alderdomsopsparing, som man kunne oprette fra 1957 til 1971. Det var staten, der oprettede ordningen for at opmun-tre til opsparing. Ordningen fungerer på den måde, at en kontohaver indbetaler et af staten fastsat beløb. Indbetalingen pristalsreguleres. Derefter udbetales opsparingen over en årrække, så længe der er opsparede midler til udbetaling. Banken forrenter indeståendet på indekskontoen med bankens højeste indlåns-rente for konti uden særlige vilkår samt en overrente.

Bankens opgaver i relation til indekskontrakter er bl.a. at sørge for oprettelse af en konto, opkrævning af løbende indbetalinger, indberetning af skat, forskellige beregninger og udbetalinger. Banken skal herunder sikre, at udbetalingerne ikke kommer under minimumsbeløbet. Banken udbetaler også det statslige til-læg til kontohaver. Banken får efterfølgende dette refunderet af staten.

8

Indekskontrakter oprettet i et pengeinstitut adskiller sig som produkt fra in-dekskontrakter oprettet som led i en aldersdomsforsikring i et pensionsselskab. Den største forskel består i, at pensionsselskabernes forsikringsordninger har en garanteret rente, mens der i pengeinstitutter er tale om en variabel rente.

Grundrenten indgår bl.a. i beregningen af, hvad en indekskontohaver skal ind-betale, og hvad der skal udbetales til sin tid. Grundrenten har ikke noget med forrentningen af indeståendet på indekskontoen at gøre. Grundrenten er en sats, der fastsættes af staten hvert år.

Staten udgiver årligt tabeller, der viser, hvad den pristalsregulerede ydelse er for hver kontrakt, og hvad indekstillægget er pr. måned. Beløbene er afhængige af fødselsår ved oprettelse, og hvilket år kontrakten er tegnet. Der er tale om faste beløb, som hverken banken eller kunden kan ændre på.

Han har de sidste 10-12 år set, at udbetalingsperioderne er blevet kortere end 10 år og 15 år. På grund af det lave renteniveau gælder det alle udbetalinger nu. Danske Bank blev i 2011 i forbindelse med de almindelige beregninger i

ordningerne for første gang opmærksom på, at udbetalingsperiodernekunne

blive afkortet. Han kender ikke til, at der allerede i 2002 skulle have været tilfælde, hvor udbetalingsperioderne blev afkortet. I forbindelse med beregningerne i 2011 konstaterede banken nogle få tilfælde, der lå to til tre år forud for 2011.

Danske Bank sender hvert år et kontoudtog til kunden i begyndelsen af januar, hvor man kan se indekskontoens saldo, rentetilskrivning og rentesatser. Når udbetalingen skal til at starte op, sender banken en oversigt, og nogle praktiske forhold afklares. Der sendes desuden en oversigt over beskatning i begyndelsen af februar. Banken sender kontoudtog til kunden, så længe der er en saldo på indekskontoen. Banken oplyser ikke kunderne om udbetalingsperiodens læng-de, inden udbetalingerne påbegyndes.

De oversigter, banken har sendt til Sagsøger i marts 2004, er alene vejledende prognoser. De angivne tal vil se sådan ud over 10 år med de forbe-hold, at man ikke kender alle faktiske forhold, herunder renteudvikling og inf-lation. Ca. tre måneder inden udbetalingerne påbegyndes, sender banken et brev til kunden, der viser, hvad udbetalingen bliver. Oversigten over den må-nedlige udbetaling i bankens brev af 2. maj 2019 til Sagsøger viser, hvad der trækkes fra kundens egen opsparing, da man skal op på et mini-mumsbeløb for at få udbetalt tillæg fra staten.

Den mail, banken sendte til Sagsøger 29. november 2016, vedrørte valget mellem fast og variabel grundrente. Det er den samme sondring, man ser i bankens brev af 2. maj 2019 til Sagsøger. På grund af det lave ren-

9

teniveau i de senere år vil det dog ikke gøre nogen forskel, om man vælger den ene eller anden type grundrente. Der vil med det lave renteniveau altid være for lidt på indekskontoen til udbetaling i hele perioden.

”Danske Basis” er det produkt, som Danske Bank betragter som ”højeste ind-lånsrente uden særlige vilkår” . Denne kontoform anses som en konto uden særvilkår, fordi man frit kan indsætte og hæve penge på kontoen. I forhold til indekskonti anvender banken ”rentetrapper” , hvor den højeste indlånsrente varierer afhængigt af, hvor meget man har stående på sin konto. Renten fast-sættes med udgangspunkt i renteniveauet på Danske Basis, men med en over-rente. ”Danske Basis” har senere ændret navn til ”Danske Konto” , men der er tale om det samme produkt.

Retsgrundlaget

Lov nr. 260 af 2. oktober 1956 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og al-derdomsopsparing indeholdt bl.a. følgende bestemmelser:

” § 4. En indekskontrakt skal omfatte udbetaling til interessenten af et konstant årligt grundbeløb af den i stk. 2 nævnte størrelse fra det fyldte 67. år. Kontrakten kan enten give ret til en livrente med løbetid på

mindst 10 år eller en årlig ydelse med udbetaling over enaftalt periode af

mindst 10 års varighed. Såfremt den aftalte periode er længere end 15 år, skal herefter faldende udbetalinger være livsbetingede.

Stk. 2. Grundbeløbets størrelse er lig 500 kr. gange forholdet mellem

detailpristallet pr. juli i kalenderåret forud for kontraktens oprettelse og detailpristallet pr. juli 1956.

§ 5. For hver indekskontrakt beregnes en fra kontraktens oprettelse til interessentens 67. år konstant årlig grundindbetaling, der på det ved kon-traktens oprettelse gældende beregningsgrundlag, jfr. stk. 2, vil kunne sikre udbetaling af det i § 4 nævnte grundbeløb i den aftalte periode.

Stk. 2. For indekskontrakter tegnet på forsikringsbasis er beregnings-

grundlaget de til enhver tid gældende tariffer. For indekskontrakter på opsparingsbasis er beregningsgrundlaget den rente, som statsanstalten for livsforsikring på tidspunktet for kontraktens oprettelse anvender i sin tarif for opsat, livsvarig livrente med pristalsreguleret præmie.

Stk. 3. …

§ 6. Fra interessentens 67. år og indtil udløbet af udbetalingsperioden -således som denne i henhold til lovens bestemmelser måtte være for-længet eller forkortet i forhold til den aftalte periode - dog ikke efter in-teressentens død, udbetales af vedkommende forsikringsselskab eller pengeinstitut en årlig pristalsreguleret ydelse, som er lig med 500 kr. gan-ge forholdet mellem detailpristallet pr. juli i kalenderåret forud for ud-betalingsåret og detailpristallet pr. juli 1956. Der udbetales dog mindst den ydelse, som interessentens egne indbetalinger berettiger ham til.

Stk. 2. Til delvis dækning af den pristalsregulerede ydelse refunderer

staten et indekstillæg, der udgør forskellen mellem den pristalsregulere-de ydelse og den årlige udbetaling eksklusive bonus, som interessenten

10

ville have opnået, hvis han i Statsanstalten for livsforsikring på tids-punktet for kontraktens oprettelse havde tegnet en til det 67. år opsat, livsvarig livrente på enkelt liv med et grundbeløb som angivet i § 4, stk. 2, og med pristalsreguleret præmie, idet det herved forudsættes, at be-regningsgrundlaget har været uændret siden kontraktens oprettelse.

Såfremt interessenten i medfør af § 2 er afskåret fra at oppebære in-

dekstillæg eller ønsker at udskyde modtagelsen af indekstillæg, jfr. fol-keforsikringslovens § 40 stk. 1, nedsættes den årlige udbetaling i hen-hold til § 6 stk. 1 til den ydelse, som interessentens egne indbetalinger berettiger ham til.

Stk. 3. Bortset fra det i § 7, stk. 2, nævnte tilfælde anvendes den bonus

eller tillægsrente, der vedrører tiden indtil det 67. år, til forøgelse af den årlige udbetaling. Såfremt det i kontrakten er aftalt, at bonus eller til-lægsrente helt eller delvis skal tilfalde interessentens arbejdsgiver, kan udbetaling heraf dog ske til denne.

Den bonus eller tillægsrente, der vedrører tiden efter det 67. år, kan

anvendes til forøgelse af den årlige udbetaling eller til forlængelse af udbetalingsperioden

§ 7. …

Stk. 2. Såfremt den rente, der godskrives interessenten på en indeks-

kontrakt, der er oprettet i bank eller sparekasse, er mindre end den i henhold til beregningsgrundlaget gældende rente, jfr. § 5, stk. 2, udlig-nes differencen - i det omfang det er muligt - ved anvendelse af den i pengeinstituttet opsamlede tillægsrente. Om fornødent kan udbeta-lingsperioden afkortes.

Af forarbejderne til loven fremgår bl.a. følgende i de almindelige bemærkninger (lovforslag nr. L 3 af 12. september 1956):

”Indekskontrakter med banker og sparekasser.

Indekskontrakter med banker og sparekasser kan oprettes vedrørende årlige indskud i tiden indtil indskyderens fyldte 67. år med påfølgende udbetaling over en årrække.

For udbetalingerne fastsættes en ”aftalt periode ” på mindst 10 år og

højst 15 år. Den ”aftalte periode” anvendes sammen med en fikseret grundrente som kalkulationsgrundlag ved bestemmelse af interessen-tens årlige indbetaling.

Grundrenten er ifølge lovforslagets § 5, stk. 2 den rentesats, som

Statsanstalten for Livsforsikring på tidspunktet for kontraktens opret-telse anvender i sin tarif for opsat livrente af den tidligere beskrevne art.

Ved kontraktens oprettelse skal interessenten erlægge engrundindbeta- 

ling, der bestemmes således, at interessenten ved årligt at betale et beløb af denne størrelse i tiden fra kontraktens oprettelse til det fyldte 67. år ville kunne sikre påfølgende årlig udbetaling i den ”aftalte periode” af et grundbeløb på 500 kr. gange forholdet mellem detailpristallet pr. juli i kalenderåret forud for kontraktens oprettelse og detailpristallet pr. juli 1956, når forrentningen i såvel indbetalingsperioden som udbetalings-perioden baseres på grundrenten.

Den årlige indbetaling i de følgende år er lig grundindbetalingen gange

forholdet mellem detailpristallet pr. juli i kalenderåret forud for indbe-

11

talingen og detailpristallet pr. juli i kalenderåret før kontraktens opret-telse.

De erlagte årlige indbetalinger godskrives indskyderen på en i det på-

gældende pengeinstitut oprettet ”konto A ”, som til enhver tid forrentes med pengeinstituttets højeste indlånsrente, eventuelt suppleret med yderligere rentetilskrivning. Tillægsrenten, som er forskellen mellem det tilskrevne rentebeløb og det til grundrenten svarende beløb, overfø-res årligt i tiden indtil indskyderens fyldte 67. år fra konto A til en for indskyderen oprettet ”konto B ”.

Forsåvidt den tilskrevne rente i et kalenderår måtte være mindre end

det efter grundrenten beregnede rentebeløb, tilbageføres - i det omfang, det er muligt - et til forskellen svarende beløb fra konto B til konto A.

Fra indskyderens fyldte 67. år frigøres den på konto A opsamlede ka-

pital ved årlig udbetaling af ”den pristalsregulerede ydelse ”, der er 500 kr. gange forholdet mellem detailpristallet pr. juli i kalenderåret umiddel-bart forud for udbetalingsåret og detailpristallet pr. juli 1956.

Til delvis dækning af denne udbetaling yder staten et årligt indekstil-

læg af samme størrelse som det indekstillæg, staten udreder til indeks-kontrakter oprettet i forsikringsselskaber. Indekstillægget bortfalder, når hele den på konto A opsamlede kapital er frigjort, dog senest ved indskyderens død.

Af konto B frigøres hvert år så stort et beløb, at saldoen på denne kon-

to nedbringes proportionalt med nedbringelsen af saldoen på konto A.

Den årlige udbetaling fra konto A skal mindst andrage den ydelse,

indskyderens egne indbetalinger berettiger ham til, selv om udbetalin-gen herved kommer til at overstige den pristalsregulerede ydelse. Dette kan blive aktuelt i udbetalingsår med lavt prisniveau. Efter de foreslåe-de regler vil udbetalingsperioden kunne blive længere end den ”aftalte periode” , hvilket bl.a. beror på, at rentetilskrivningerne i bank og spa-rekasse efter det fyldte 67. år kan anvendes til forlængelse af udbeta-lingsperioden, jfr. § 6, stk. 3.

Udbetalingsperioden kan blive kortere end den ”aftalte periode” , hvis

den af et pengeinstitut anvendte rentesats er lavere end grundrenten, og konto B er opbrugt.

…”

Af de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 4-7 fremgår:

”Til §§ 4 og 5.

I disse paragraffer er nævnt, hvilke betingelser der kræves opfyldt, for at de særlige regler, som ifølge lovforslaget skal gælde for indekskon-trakter, kan finde anvendelse på en afsluttet kontrakt.

Til §§ 6 og 7.

Den i § 6 omhandlede “pristalsregulerede ydelse” er opstillet som et mål for den årlige udbetaling - eksklusive det til bonus eller tillægsrente svarende beløb - der knyttes til en indekskontrakt. I princippet skulle disse udbetalinger være ens for alle indekskontrakters vedkommende og indekstillægget tilpasses herefter. Som nærmere begrundet i indled-ningen har man dog af praktiske grunde foreslået, at samme indekstil-læg ydes uanset hvilken kontraktsform, en person har valgt.

12

Den årlige udbetaling i henhold til en indekskontrakt kommer derfor

til at bestå af to led: 1) den udbetaling, som interessentens egne indbeta-linger giver ham ret til og 2) det statsydede indekstillæg.

Forsåvidt der er tale om en opsat, livsvarig livrente af nærmere be-

skrevet art, som er tegnet i et forsikringsselskab, der anvender samme tariffer som Statsanstalten for Livsforsikring, vil 1) og 2) tilsammen nøj-agtigt blive lig den i § 6, stk. 1, definerede “pristalsregulerede ydelse” suppleret med et til bonus eller tillægsrente svarende beløb under for-udsætning af, at tarifferne har været uændret siden kontraktens opret-telse.

I alle andre tilfælde foretages en regulering, som enten fører til forø-

gelse eller formindskelse af den årlige udbetaling eller til forlængelse el-ler forkortelse af udbetalingsperioden.

Et hovedprincip i lovforslaget går ud på, at ydelse af indekstillæg fra

staten betinges af regelmæssig opsparing af en vis størrelse over en år-række. Det er derfor i § 6, stk. 3, foreslået, at bonus og tillægsrente, der vedrører indbetalingsperioden, som hovedregel først skal komme til udbetaling ratevis efter interessentens fyldte 67. år.

… .”

Ved lov nr. 551 af 22. december 1971 om ændring af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing blev adgangen til fremadrettet at oprette indekskontrakter ophævet med virkning fra den 25. november 1971.

De gældende bestemmelser, der i vidt omfang svarer til bestemmelserne i 1956-loven, findes i dag i lovbekendtgørelse nr. 521 af 18. maj 2017 om pristalsregule-ret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.

Bekendtgørelse nr. 1203 af 31. oktober 2014 om pristalsreguleret aldersdomsop-sparing i pengeinstitutter, der er udstedt i medfør af § 3 og § 12, stk. 4, i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing indeholder nærmere regler om administrationen af opsparingsordningen i pengeinstitutter, herunder i §§ 2, 8, 15 og 16 bl.a. følgende bestemmelser:

”§ 2. …

Stk. 2. Indeksaftalen skal have en af Finansministeriet godkendt form.

…

…

§ 8. De under en indeksaftale foretagne indbetalinger indsættes på en indekskonto, som pengeinstituttet opretter i interessentens navn.

Stk. 2. Indekskontoen forrentes til enhver tid med den for vedkommen-de pengeinstitut gældende højeste indlånsrente, eventuelt med tillæg af en overrente.

…

§ 15. Forrentes en indekskonto i dele af udbetalingsperioden med en højere rente end den, der er lagt til grund ved beregning af egenudbeta-

13

lingerne, jf. § 10, stk. 1, medfører det en forlængelse af udbetalingsperi-oden.

Stk. 2. Forrentes indekskontoen i dele af ind- eller udbetalingsperioden

med en rente, der er utilstrækkelig til at sikre månedlig udbetaling efter reglerne i § 10, stk. 4, gennem hele den aftalte udbetalingsperiode, vil udbetalingsperioden blive afkortet.

§ 16. De månedlige udbetalinger under en indeksaftale fortsætter, indtil indekskontoens indestående er opbrugt. Ydelse af indekstillæg til op-fyldte indekskontrakter fortsætter, så længe der fra indekskontoen efter tilførelse af indekstillæg kan ske udbetaling af fuld månedlig pristalsre-guleret ydelse.”

Anbringender

Sagsøger har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringen-der gældende:

”3. ANBRINGENDER

3.1. Sagsøgers principale og subsidiære påstand (”aftalt udbetalings-periode”)

Sagsøger gør i første række gældende, at hun har ret til positiv opfyl-delsesinteresse i henhold til hendes indekskontrakter svarende til, at der kan ske udbetalinger og opnås indekstillæg for en periode på 10 år fra udbetalingsperiodens start den 1. august 2019 til og med juli 2029.

I forhold til den principale påstand er sagsøger som tidligere anført er enig i, at det påståede beløb skal reduceres med de allerede opfyldte delbetalinger på domstidspunktet, ...

3.1.1. Den ”aftalte udbetalingsperiode”

Sagsøger gør gældende, at rettens vurdering, herunder fortolkningen af indekskontrakten …, må tage udgangspunkt i styrkeforholdet mellem parterne, herunder at der er tale om et forbrugerforhold med Danske Bank som den ubetinget stærke part.

Der henvises til aftalelovens § 38 b … eller princippet i denne bestem-melse, hvorefter fortolkningstvivl – uden for tilfælde, hvor en aftale er individuelt forhandlet – skal komme forbrugeren til gode, således at den aftale, der tilbydes forbrugeren, skal være udarbejdet på en klar og forståelig måde og skal fortolkes på den for forbrugeren mest gunstige måde.

Efter en sådan fortolkning er sagsøgeren – som dengang 18-årig forbru-ger – ved aftalen tilsikret en udbetalingsperiode på ca. 10 år, jf. nærmere nedenfor.

Der henvises også til aftalelovens § 38 c, stk. 1, jf. § 36, stk. 1, … hvoref-ter ”en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gæl-

14

dende” , såfremt det vil være ”stridende mod hæderlig forretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i partnernes rettigheder og forpligtel-ser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende” . I så fald kan forbrugeren dog ”kræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde uden ændringer, hvis dette er muligt” .

Fra forarbejderne kan i den forbindelse også henvises til forarbejderne til aftalelovens § 36, hvor det bl.a. er anført, at denne bestemmelse efter omstændighederne vil kunne benyttes til at tilsidesætte urimelige ren-teaftaler ….

Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 5. juli 2022 i ni prø-vesager om pensionsvalg i FSP Pension i 2011, landsrettens sag BS-57519/2019-OLR m.fl. …. Ved dommen fandt landsretten, at sagsøgerne ikke havde modtaget tilstrækkelig rådgivning om konsekvenserne af deres pensionsvalg. Det måtte derfor anses for urimeligt, jf. aftalelovens § 36 og § 38 c, stk. 1, at sagsøgerne skulle bære risikoen for levetidsfor-udsætningerne i en overenskomstbestemt pensionsordning.

Endelig henvises der til koncipistreglen, jf. f.eks. Det Finansielle Anke-nævns sag 269/1991 …. I sagen blev et tilsagn om forrentning af en in-dekskonto med en bestemt rentesats fortolket til fordel for klageren blandt andet med henvisning til, at pengeinstituttet som den professio-nelle part i kontraktforholdet havde konciperet tilsagnet. Den aftale, som tilsagnet var udtryk for, var derfor bindende for pengeinstituttet, indtil den blev opsagt med rimeligt varsel.

Sagsøger var 18 år på aftaletidspunktet og blev tilbudt en bogstavelig talt guldrandet aftale om alderdomsopsparing, ... Ved sine udbetalinger blev hun efter aftalen stillet i udsigt at få udbetalinger i ”den aftalte ud-betalingsperiode” på 10 år, jf. aftalens punkt 2.

Det forhold, at det også følger af indekskontraktens punkt 3A, sidste punktum, at der sker udbetaling, indtil kontoens indestående er op-brugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længe-re eller kortere, kan ikke forstås på den måde, at der er hjemmel i afta-len eller i øvrigt til at ændre ”den aftalte udbetalingsperiode” i en sådan grad, at der ikke længere kan tales om en 10-årig udbetalingsperiode. Det må i det mindste gælde, når der som i den foreliggende sag er tale om, at udbetalingsperioden mere end halveres til ca. 5 år.

En sådan retsstilling må kræve meget stærke aftalemæssige holdepunk-ter, som ikke foreligger, og/eller udtrykkelig vejledning, som ikke er gi-vet. Det understøttes efter sagsøgers opfattelse af, at der er tale om mid-ler opsparet til pension. Det understøttes også af, at der efter § 4, stk. 1, i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing alene kunne indgås aftaler om indekskontrakter med en udbetalingspe-riode af mindst 10 års varighed ….

Antallet af sager om afkortning af udbetalingsperioden på indekskonti i pengeinstitutter ved Det Finansielle Ankenævn viser efter sagsøgers opfattelse i sig selv, at den almindelige forbruger ikke overraskende har forstået ”den aftalte udbetalingsperiode” på 10 år som hjemlende en ret

15

til udbetalinger i 10 år …. Det samme gør de mange folketingsspørgs-mål og svar, som har været stillet og besvaret …. Der henvises også til artiklen fremlagt af Danske Bank fra oktober 2018, ”Pensionschok: For få penge til 10 års udbetaling” ….

Som anført af Danske Bank er baggrunden for, at sagsøger og mange andre kunder ikke får udbetalinger som forventet i den ”aftalte udbeta-lingsperiode” på 10 år det lave renteniveau både nu og tidligere” …. Det er imidlertid samtidig ubestridt, at det er det enkelte pengeinstitut, der fastsætter renterne, og at renterne varierer ….

Sammenfattende gør sagsøger gældende, at hun har ret til positiv op-fyldelsesinteresse i henhold til hendes indekskontrakter svarende til, at der kan ske udbetalinger og opnås indekstillæg for en periode på 10 år fra udbetalingsperiodens start den 1. august 2019 til og med juli 2029.

3.1.2. Alderdomsforsikring som alternativ til alderdomsopsparing og mangelfuld rådgivning

Sagsøger gør i den forbindelse også gældende, at der ikke er forskelle mellem indekskontrakter indgået med henholdsvis forsikringsselskaber og pengeinstitutter, som kan begrunde en forskelsbehandling af hen-holdsvis forsikringskunder og bankkunder med hensyn til den aftalte udbetalingsperiode, hvorefter kunder, som har tegnet indekskontrakter i forsikringsselskaber, er garanteret en 10-årig udbetalingsperiode, hvorimod bankkunder kan risikere, at perioden for udbetalinger mere end halveres og i flere tilfælde endda forkortes endnu mere.

Lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing blev vedtaget efter fælles drøftelser og forhandling med repræsentanter fra både forsikringsselskaber og pengeinstitutter …. Der er også tale om en fælles lov for både forsikringsselskaber og pengeinstitutter med bl.a. samme udbetalingsbestemmelse i § 6, fælles forarbejder osv. ….

Der er ikke i hverken ordlyd eller forarbejder nogen beskrivelse af, at man ved tegning af en indekskontrakt i et pengeinstitut – til forskel fra i et forsikringsselskab – risikerede en markant reduktion af udbetalings-perioden. Tværtimod udtalte finansministeren i forbindelse med lov-forslagets fremsættelse, at det var et hovedprincip for lovforslaget, at reglerne så vidt muligt skulle være ens for banker, sparekasser og for-sikringsselskaber ….

I samme forbindelse udtalte finansministeren bl.a. følgende …:

”Det eventuelle tilskud, staten må yde for at tilsikre udbetaling af de pristalsregulerede ydelser, kaldes indekstillægget. Ordningen er bygget op således, at indekstillægget er uafhængigt af, hvilken kontraktform det drejer sig om, og uafhængigt af, med hvilket selskab eller pengein-stitut kontrakten er indgået.”

Der taltes da også i forbindelse med forhandlingerne af loven i Folke-tinget – generelt set – om en ”konjunktursikret alderdomsopsparing” … og retten til årlige udbetalinger, hvor værdifastheden var garanteret ….

16

Det bestrides derfor, at det kan afskrives som uheldige omstændighe-der, at indekskontrakter i forsikringsselskaber ”med tiden har vist sig at være mere økonomisk gunstige” ….

Hvis landsretten vurderer, at det er berettiget at gøre forskel mellem forsikringskunder og bankkunder, gøres det i anden række gældende, at Danske Bank har misligholdt sin pligt til at rådgive sagsøger om risi-koen for, at udbetalingsperioden ville blive væsentligt reduceret.

Der henvises i den forbindelse også til § 8, stk. 2, i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder …. Heraf fremgår det, at et pen-geinstitut skal yde rådgivning, hvis kunden anmoder herom, eller af egen drift, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor. Om rækkevidden af denne rådgivningsforpligtelse i forhold til pengeinsti-tuttets pligt til at rådgive om forrentning af indekskontrakter fremgår blandt andet følgende af økonomi- og erhvervsministerens svar på spørgsmål nr. S 2382 af 12. juni 2009, ….

”Finanstilsynet har oplyst, at et pengeinstitut skal henlede kundens opmærksomhed på en dårlig forrentning af pensionsprodukter, herun-der hvis en rentetilskrivning på indekskontrakter er så lav, at der ikke kan udbetales indekstillæg fra staten. Dette gælder dog kun i forbindel-se med en gennemgang af kundens økonomi, som kunden har anmodet om, eller hvis kunden spørger til f.eks. forrentningen af sine indekskontrakter.”

Som fremhævet ovenfor blev sagsøger på intet tidspunkt forud for tidspunktet for hendes pension rådgivet om risikoen for, at den aftalte udbetalingsperiode ville blive reduceret – heller ikke selv om sagsøger ved flere lejligheder spurgte til udbetalingsforløbet for hendes indeks-kontrakter, herunder i 2004 … og 2016 ….

Det anførte af Danske Bank om forskellene mellem indekskontrakter med forsikringsselskaber og indekskontrakter med pengeinstitutter … kan give det indtryk, at enhver forbruger, herunder sagsøger, med sin indekskontrakt … og lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing i hånden … i 1971 uden videre burde have kunnet indse, at en indekskontrakt om en 10-årig alderdomsopsparing tegnet i et pengeinstitut – uanset formuleringen om en 10-årig ”aftalt udbeta-lingsperiode” – gav ret til udbetalinger i et ikke nærmere defineret åre-mål på alt mellem f.eks. 4 og 10 år. Den samme forbruger burde ifølge denne tankegang samtidig uden videre have kunnet indse, at hvis hun i stedet havde tegnet en 10-årig alderdomsforsikring, ville hun derimod være garanteret udbetalinger i hele den aftalte udbetalingsperiode.

Sammenfattende gør sagsøger gældende, at der ikke er belæg hverken i lovgrundlaget eller i indekskontrakten indgået med sagsøger for denne i givet fald meget væsentlige forskel, der er på indekskontrakter om al-derdomsforsikring i et forsikringsselskab og indekskontrakter om al-derdomsopsparing i et pengeinstitut, som Danske Banks fortolkning er udtryk for.

17

Hvis landsretten finder, at der er grundlag for denne forskel mellem bankkunder og kunder i forsikringsselskaber, har Danske Bank mislig-holdt sin forpligtelse til at rådgive sagsøger herom, herunder om risiko-en for, at den aftalte udbetalingsperiode kunne blive væsentligt reduce-ret.

3.2. Sagsøgers mere subsidiære påstand (højeste indlånsrente)

Sagsøgers gør mere subsidiært gældende, at Danske Bank har tilsidesat sin pligt til at forrente indeståendet på sagsøgers indekskonto med ”bankens højeste indlånsrente” .

3.2.1. Bankens højeste indlånsrente – renter på andre indlån til opspa-ring

Punkt 1 i sagsøgers indekskontrakt indeholder bl.a. følgende bestem-melse, …:

”Banken opretter i kontohaverens navn en indekskonto, der forrentes med bankens højeste indlånsrente, for tiden 8 ½ % p.a., og en overrente, for tiden ¼ % p.a.”

Ordlyden er klar og uden begrænsninger.

Formuleringen svarer desuden kravet til forrentning, der også fremgår af forarbejderne til lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og al-derdomsopsparing …, og af § 8 i bekendtgørelsen om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter …:

”Indekskontoen forrentes til enhver tid med den for vedkommende pengeinstitut gældende højeste indlånsrente, eventuelt med tillæg af en overrente.”

Der er således heller ikke i indekskontrakterne eller i lovgrundlaget no-gen begrænsning af, at der med formuleringen ”bankens højeste ind-lånsrente” tænkes på den mindre indlånsrentesats, som Danske Bank eller andre pengeinstitutter har valgt at tilbyde med hensyn til ”ind-skud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår” . Sær-ligt er der ingen angivelse af, at det skulle ligge inden for aftalen at til-byde højere forrentning af andre opsparingsprodukter uden at tilbyde en tilsvarende forretning af indekskontrakter, som ligeledes tjener op-sparingsformål.

Højeste indlånsrente må derfor forstås – som det også følger af en na-turlig læsning – som netop bankens højeste indlånsrente, der tilbydes kunder med opsparing, sådan som skiftende mindretal i Det Finansielle Ankenævn også har lagt til grund, jf. f.eks. sag nr. 185/2020 …, sag 294/2019 …, sag 215/2016 … og sag 291/2013 ….

Det bemærkes i den forbindelse, at pengeinstitutterne selv i forbindelse med tilblivelsen af lov om alderdomsforsikring og alderdomsopsparing sammenlignende med netop andre former for opsparing, herunder ”ungdomsopsparing” og ”opsparing til børns uddannelse” , …:

18

”Samtidig med at fremsætte dette lovforslag skal de to organisationer udtale, at selvom forslaget efter vor opfattelse indeholder væsentlige opsparingsfremmende virkninger, er der dog hermed kun skabt et sær-ligt incitament for denne form for alderdomsopsparing, medens der fortsat eksisterer en række andre opsparingsformer og opsparingsfor-mål – f.eks. ungdomsopsparing og opsparing til børns uddannelse – hvor spørgsmålet om lignende skattemæssige begunstigelser gør sig mindst lige så stærkt gældende.”

Det taler også imod en indskrænkende fortolkning af udtrykket ”ban-kens højeste indlånsrente” , at der er tale om forbrugerforhold med pen-geinstituttet som den ubetinget stærke part, jf. herved også aftalelovens § 38 b og § 38 c, stk. 1, jf. § 36 …. Det samme gør det forhold, at der er tale om midler opsparet til pension, hvor forventningen til sikkerheden for investeringen er så meget desto større. Endelig taler det imod en indskrænkende fortolkning, at kravet om forrentning med ”bankens højeste indlånsrente” blev til i tæt samarbejde med bl.a. pengeinstitut-terne, som bidrog til – og uden reservationer blåstemplede – den valgte ordning om forrentning med bankens højeste indlånsrente.

Sagsøger er enig i, at Danske Banks forståelse af begrebet ”højeste ind-lånsrente” stemmer overens med Det Finansielle Ankenævns praksis. I den forbindelse kan f.eks. også henvises af beskrivelsen af denne prak-sis i Lennart Lynge Andersen og Peter Møgelvang-Hansen: Bankretlige emner, Klager over pengeinstitutter, 2. udgave (2005), side 28 …:

”Spørgsmålet om fortolkningen af det i praksis hyppigt anvendte vilkår om, at kontoen forrentes med »højeste indlånsrente« med tillæg af en overrente, blev på et tidligt tidspunkt forelagt Pengeinstitutankenæv-net, jf. sag 81/1988 og er siden vendt tilbage jf. sagerne 1/1990, 267/1990, 352/2000, 33/2001, 444/2001, 126/2002, 149/2002 og 444/2003. Ingen af klagerne, der – naturligt nok – undrede sig over, at renten på andre ind-lånskonti var højere end »højeste indlånsrente«, fik medhold. Pengein-stitutankenævnet udtalte i alle sagerne, at udtrykket »højeste indlåns-rente« må anses for en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår.”

Som anført har skiftende mindretal i Ankenævnet anlagt den modsatte opfattelse.

Om det forhold, at anden lovgivning også anvender begrebet ”højeste indlånsrente” , jf. …, bemærkes, at der heller ikke i disse retsgrundlag er nogen støtte at hente for Danske Banks fortolkning om, at der med be-grebet ”højeste indlånsrente” sigtes til ”renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår” .

Det bestrides i den forbindelse i øvrigt, at en indekskontrakt, som inde-holder særlige vilkår om bl.a. båndlæggelse og opsigelse …, aftalens punkt 5 og 7), kan betegnes som – eller sammenlignes med – en almin-delig konto uden særvilkår.

19

Danske Bank har – og har historisk haft – andre typer af indlånskonti med en højere forrentning end den rente, som tilskrives sagsøgers in-dekskontrakt, jf. … indlånsrenten på f.eks. Danske Gave, børneopspa-ring og Danske Netopsparing. ….

Allerede af den grund har Danske Bank misligholdt sin pligt til at for-rente sagsøgers indekskonto med bankens højeste indlånsrente.

3.2.2. Bankens højeste indlånsrente – renter afhængigt af indeståen-dets størrelse

Sagsøger gør herudover gældende, at Danske Bank ikke har været be-rettiget til at forrente sagsøgerens indekskonto med en lavere rentesats end andre indekskonti og andre opsparingskonti som f.eks. Kapitalpen-sion mv., Puljeinvest og Danske Netopsparing med et større indeståen-de, ...

Udtrykket ”bankens højeste indlånsrente” kan som uddybet ovenfor ikke gradbøjes – ikke i forhold til produkttype, herunder særligt ikke i forhold til andre typer af indlån beregnet til opsparing, men heller ikke i forhold til størrelsen af indeståendet på den enkelte kundes konto.

Hverken indekskontrakten eller lovgrundlaget giver således grundlag for at forrente sagsøgers indekskontrakt med en lavere rentesats end kunder, som også har indekskontrakter i Danske Bank, men blot har et større indestående. Det samme gælder i forhold til andre sammenligne-lige opsparingsprodukter som Kapitalpension mv., hvor indehaveren har et større indestående.

3.2.3. Danske Banks synspunkt om forældelse

Det bestrides, at sagsøgers krav på forrentning af sagsøgers indekskon-trakter med Danske Banks højeste indlånsrente er helt eller delvist for-ældet. Sagsøgers krav på forrentning (pengekravet), opstår først i takt med, at sagsøger har kunnet kræve udbetaling i henhold til kontrakter-ne. Det vil for sagsøgers vedkommende sige fra august 2019. Der er tale om alderdomsopsparing, og sagsøger har ikke kunnet kræve udbeta-ling på et tidligere tidspunkt.

Sagsøger henviser i forbindelse til forældelseslovens § 2, stk. 1, hvoref-ter forældelsesfristen skal regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor sagsøger kunne kræve at få sin fordring i henhold til indekskontrakter-ne opfyldt …, hvilket efter indekskontrakterne var fra og med det fyldte 67. år …. Der kan i den forbindelse også henvises til Det Finansielle Ankenævns sag 152/1997 ….

Det forhold, at indekskontrakterne indeholder en særlig opsigelsesad-gang, som ikke er udnyttet, ændrer ikke herved, jf. forældelseslovens § 2, stk. 5 ….

I anden række gør sagsøger gældende, at forældelsesfristen har været suspenderet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2 …. De fremlagte kontoudt-og … indeholder ingen oplysningerne om højere rentesatser på andre

20

sammenlignelige typer konti, og sagsøger har heller ikke i øvrigt haft anledning til at være opmærksom på, at Danske Bank – i strid med in-dekskontrakterne og retsgrundlaget – har forrentet hendes konto med en for lav rentesats.

Under alle omstændigheder bestrider sagsøger, at den for lave forrent-ning, der har fundet sted indtil 3 år før denne retssag blev anlagt den 4. november 2019 …, er forældet, subsidiært indtil 3 år før påstanden om forrentning blev nedlagt den 16. august 2021 ….

Hertil kommer, at den mere subsidiære påstand også har til formål at sikre korrekt forrentning fremadrettet og indtil udbetalingsperiodens ophør.”

Danske Bank A/S har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende:

” 3. Overordnede bemærkninger

Over for Sagsøgers påstande gør Danske Bank overordnet føl-gende gældende.

3.1 Indekskontrakten er lovreguleret

Tvisten skal afgøres på grundlag af kontrakten ”Aftale om pristalsregu-leret aldersdomsopsparing” , der angår seks indekskontrakter (samlet omtalt som ”indekskontrakten”). Indekskontrakten blev indgået den 12. juli 1971 … mellem Danske Bank (tidligere Den Danske Landmands-bank) og Sagsøger.

Indekskontrakten er reguleret af den nugældende lovbekendtgørelse nr. 521/2017 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsop-sparing (herefter ”loven”) … og den nugældende bekendtgørelse nr. 1203/2014 om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter (herefter ”bekendtgørelsen”) …. De tidligere versioner af reglerne, her-under ved indekskontraktens indgåelse i 1971, indeholdt enslydende regler af relevans for sagens tvistepunkter ….

Loven gælder overordnet for indekskontrakter i forsikringsselskaber (alderdomsforsikring) og i pengeinstitutter, mens bekendtgørelsen de-tailregulerer indekskontrakter i pengeinstitutter (alderdomsopsparing) som den pågældende indekskontrakt i sagen. Indekskontrakter i forsik-ringsselskaber (alderdomsforsikring) er særskilt reguleret.

Reguleringen af indekskontrakter i pengeinstitutter er overordnet op-bygget som følger, hvad angår de for sagen relevante bestemmelser:

•Kundens pristalsregulerede minimumsindbetalinger til indekskon-toen (lovens § 5 …, bekendtgørelsens §§ 6-8, jf. § 19 …)

•Pengeinstituttets forrentning af indeståendet på indekskontoen (bekendtgørelsens § 15 …), herunder med ”højeste indlånsrente” (bekendtgørelsens § 8, stk. 2 …)

21

•Pengeinstituttets pristalsregulerede minimumsudbetalinger fra in-

dekskontoen (lovens § 6 og bekendtgørelsens §§ 11-12) med tillæg af statens pristalsregulerede indekstillæg (lovens § 1 og § 6, stk. 3 … og bekendtgørelsens §§ 17-20 …)

•Udbetalingsperiodens længde (bekendtgørelsens §§ 15-16 …)

Indekskontrakten er udformet i Finansministeriets godkendte form, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 2 …, jf. bilag A …, der følger samme opbyg-ning og indhold som regelgrundlaget.

3.2 Faste beløb og pristalsregulering i henhold til lovregulering Der er enighed om …, at loven og bekendtgørelsen bestemmer, at både kundens indbetalinger til indekskontoen, pengeinstituttets udbetalinger og statens indekstillæg er faste beløb, der pristalsreguleres og offentlig-gøres årligt af staten, i dag ved Udbetaling Danmark ….

Der gælder dermed de helt samme beløb for alle indekskunder, der er født i samme år (fx år 1952 som Sagsøger), og som har indgået indekskontrakter i samme år (fx år 1971 som Sagsøger), og som har valgt udbetaling fra samme år (fx ved 67. år som Sagsøger)

….

For at Sagsøger har kunnet gøre krav på statens indekstillæg, har det efter lovreguleringen ikke været muligt for Sagsøger at ind-betale mere eller mindre på indekskontoen end de pristalsregulerede indbetalingsbeløb …. Ligesom det ikke har været muligt for Danske Bank at udbetale større eller mindre beløb til Sagsøger, herunder for at forlænge udbetalingsperioden …, hvis Sagsøger fortsat skulle modtage statens indekstillæg.

Det har heller ikke været muligt for Danske Bank at ændre i betingel-serne for opnåelse af statens indekstillæg, der er fastsat i lovregulerin-gen ….

Det fremgår klart af regelgrundlaget …, at Sagsøger kun har krav på udbetaling af statens indekstillæg, så længe der er indestående nok til udbetaling af de pristalsregulerede minimumsudbetalingsbeløb. Det er staten, der er pligtig til at betale statens indekstillæg ….

Det har dog været muligt for Sagsøger efter indekskontraktens pkt. 3. … at få udbetalt lavere beløb fra indekskontoen månedligt, end fastsat i de pristalsregulerede udbetalingsbeløb, for at forlænge udbeta-lingsperioden. Men i så fald ville Sagsøger miste retten til statens indekstillæg.

Det er Danske Banks opfattelse, at Sagsøger ikke bestrider, at Danske Bank har foretaget en korrekt beregning af henholdsvis indbe-talingerne, udbetalingerne og statens indekstillæg i henhold til lovregu-leringen og indeksaftalen.

3.3 Forrentning

22

Indeståendet på indekskontoen er forrentet med en variabel markeds-rente svarende til Danske Banks ”højeste indlånsrente ” for almindelige

opsparingskonti med tillæg af enoverrente i overensstemmelse med in-

dekskontraktens pkt. 1 …, lovreguleringen … og Det Finansielle Anke-nævns praksis ….

Danske Bank har oplyst …, at den højeste indlånsrente og overrente fastsættes efter de makroøkonomiske tendenser og markedssituationen i den finansielle sektor. Kriterierne for fastsættelse af renterne sker på daglig basis, ligesom markedet konstant overvåges. Af hensyn til kon-kurrencereglerne om prisfastsættelse kan Danske Bank ikke oplyse i de-taljer, hvordan renten fastsættes.

Det er Danske Banks opfattelse efter Sagsøgers mere subsidiære påstand, at Sagsøger ikke bestrider, at der var aftalt en variabel forrentning af indeståendet …, som lovreguleringen tillader …, og at Sagsøger ikke (længere) gør gældende, at forrentningen (rente-satsen i %) var garanteret ved indeksaftalens indgåelse.

Det skal kort bemærkes, at ”grundrente n” , der var på 4 ¼ % i 1971, ind-gik i beregningsgrundlaget for ind- og udbetalingernes størrelse, jf. be-kendtgørelsens § 5 …. Grundrenten har ikke relevans i forhold til den aftalte forrentning af indeståendet i henhold til bekendtgørelsens § 8 ….

3.4 Danske Banks rolle

Danske Bank har alene administreret indekskontoen, herunder beregnet og håndteret indbetalinger og udbetalinger, samt foretaget den løbende forrentning af indeståendet. Danske Bank har ikke ydet investeringsrå-dgivning eller i øvrigt forvaltet eller investeret Sagsøgers inde-stående på indekskontoen.

3.5 Fortolkning af indekskontrakten

Danske Bank gør overordnet gældende, at indekskontrakten på sæd-vanlig vis skal fortolkes efter dens ordlyd og formål i overensstemmelse med loven og bekendtgørelsen.

Danske Bank afviser, at koncipistreglen eller aftalelovens § 38 b … har relevans for fortolkningen, allerede idet Danske Bank ikke er koncipist. Indekskontrakten er udformet på det af Finansministeren godkendte format … og indeholder kun vilkår, der efter sin ordlyd og indhold føl-ger af lovreguleringen. Koncipistreglen kan ikke finde anvendelse ved fortolkning af lovregulerede aftaler, hvor en aftalepart ikke kan anses for at være koncipist, når ordlyden er konciperet af lovgiver ….

Danske Bank afviser også, at Danske Bank har udøvet nogen form for retsmisbrug eller har indtaget en magtposition ved indgåelsen af in-dekskontrakten …, der skal komme Danske Bank til skade ved aftale-fortolkningen, jf. aftalelovens § 36 og § 38 c om ugyldighed. Som nævnt er der tale om en standardaftale i en af Finansministeriet godkendt form, hvis indhold og ordlyd er i overensstemmelse med lovgrundla-get. Det er ubestridt, at indekskontrakten er en forbrugeraftale. Forbru-

23

gerbeskyttelsen og balanceringen af ”styrkeforholdet” mellem Sagsøger og Danske Bank er allerede afspejlet i den præceptive lovregu-lering, der tilgodeser forbrugerens retsstilling over for pengeinstituttet.

Endeligt afviser Danske Bank …, at indekskontrakter hos forsikrings-selskaber har relevans for fortolkningen af indekskontrakter hos penge-institutter. Der er tale om et helt andet finansielt produkt med en anden risiko, der er underlagt en anden aftale … og detailregulering, jf. be-kendtgørelse nr. 1233 af 03/12/2009 om pristalsreguleret alderdomsfor-sikring. Til støtte herfor påberåbes Vestre Landsrets dom af 3. juni 2021

…, hvor landsretten fandt, at det er uden betydning, at kundens retsstil-ling muligvis ville have været anderledes, hvis kunden havde indgået aftale om en livrente med et forsikringsselskab (alderdomsforsikring) i stedet for en indekskontrakt med et pengeinstitut (alderdomsopspa-ring).

4. Tvisten om udbetalingsperioden

Til støtte for Danske Banks påstand over for Sagsøgers principale og subsidiære påstande gør Danske Bank følgende gældende.

4.1 Afgrænsning

Ifølge Sagsøgers principale og subsidiære påstande skal landsretten tage stilling til, om Danske Bank efter indekskontrakten er forpligtet til at udbetale det pristalsregulerede månedlige mindstebeløb med statens indekstillæg til Sagsøger indtil den 31. juli 2029 (i samlet 10 år).

I den principale påstand har Sagsøger opgjort beløbet skøns-mæssigt til 385.000 kr. Beløbet er ikke revideret siden stævningen ….

Danske Bank har som nævnt inden og under retssagen – hvilket afspej-les i Danske Banks påstand om frifindelse mod betaling – anerkendt at være forpligtet til at udbetale det pristalsregulerede månedlige mindstebeløb med statens indekstillæg til Sagsøger, indtil inde-ståendet på indekskontoen er brugt op.

Det resterende indestående pr. 1 september 2022 er 29.796,15 kr. kr. Ifølge Danske Banks beregninger forventes indeståendet at være op-brugt i første del af 2024, hvormed udbetalingerne ophører. Den ende-lige slutdato kan ikke endeligt opgøres, da staten fastsætter pristalsre-gulerede månedlige mindstebeløb og statens indekstillæg årligt ….

Danske Bank bestrider at være forpligtet til at udbetale det pristalsregu-lerede månedlige mindstebeløb med statens indekstillæg indtil den 31. juli 2029 eller i øvrigt at have misligholdt indekskontrakten.

Danske Bank bestrider også at have tilsidesat reglerne om god skik og dennes forpligtelser som administrator af indekskontrakten i øvrigt.

I forhold til statens indekstillæg gøres det gældende, at Danske Bank ikke kan være forpligtet til at betale indekstillægget, som skal betales af den danske stat i henhold til lovreguleringen …. Hvis landsretten måtte

24

finde, at der er en pligt til udbetaling af indekstillægget indtil den 31. juli 2029, gør Danske Bank gældende, at det er staten, som må være forpligtet til at udbetale statens indekstillæg i den 10-årige periode ind-til den 31. juli 2019, og at Danske Bank ikke hæfter herfor og også af den grund skal frifindes. Danske Banks anbringender uddybes i det følgen-de.

4.2 Afkortet udbetalingsperiode

Danske Banks beregning viser, at Sagsøgers indestående på in-dekskontoen vil være brugt op i første del af 2024, hvorved hun mister retten til statens indekstillæg, inden der er gået 10 år fra første udbeta-ling.

Danske Bank gør gældende, at det var forudsat ved indekskontraktens indgåelse og konkret reguleret i indekskontraktens pkt. 3.A … og lovens § 6, stk. 1, 1. pkt. … og bekendtgørelsens §§ 15-16 …, at udbeta-lingsperioden kunne blive afkortet, og at retten til statens indekstillæg samtidig ville bortfalde.

Af indekskontraktens pkt. 2 … ses det, at udbetalingsperioden på 10 år fastsættes i forbindelse med beregningen af kundens indbetaling. Det følger af indeksaftalens pkt. 2, og lovreguleringen i øvrigt …, at den af-talte udbetalingsperiode på 10 år sammen med grundrenten er anvendt som kalkulationsgrundlag ved fastsættelsen af størrelsen på Sagsøger indbetalinger. Hvis den rente inklusive overrente, som Dan-ske Bank har forrentet indekskontoen med, har været lavere end grun-drenten, vil det indebære en mindre opsparing end forudsat ved bereg-ningen af den årlige indbetaling.

Den 10-årige periode indgik dermed i beregningsgrundlaget for fast-sættelsen af Sagsøgers ydelse og var ikke en garanteret periode. Danske Bank har dermed ikke garanteret eller på anden vis forpligtet sig til, at udbetalingsperioden skulle være 10 år, dvs. indtil den 31. juli 2019.

Det var heller ikke i hverken indeksaftalen eller i lovreguleringen for-udsat, at Danske Bank har haft pligt til at forrente indekskontoen såle-des, at renten mindst svarer til grundrenten for, at udbetalingsperioden blev 10 år. Tværtimod er det i indeksaftalens punkt 3.A. … og i lovens § 7, stk. 2, … og bemærkningerne hertil … fastslået, at udbetalingsperio-den kan afkortes, hvis rentetilskrivningen har været lavere.

Danske Bank har dermed aldrig garanteret eller på anden vis forpligtet sig til at betale en højere rente end højeste indlånsrente på almindelige opsparingskonti med tillæg af en overrente, jf. afsnit 5 nedenfor.

Det forhold, at renterne har udviklet sig i væsentlig negativ retning si-den 1970’erne, har ikke været Danske Banks risiko. Som redegjort for, aftalte parterne en variabel forrentning af indeståendet, og Danske Bank har aldrig garanteret en fast rente. Indekskontrakten og lovregule-ringen tog netop højde for en uventet renteudvikling.

25

Sagsøger har dermed hverken efter indeksaftalen eller lovregule-ringen krav på at modtage yderligere udbetalinger, efter at indeståen-det på opsparingskontoen er udbetalt.

Danske Bank bestrider …, at der er grundlag for, at pengeinstitutter er forpligtede efter reglerne til at ”yde den samme form for pensionsordning som forsikringsselskaberne ”, og at Sagsøger kan påberåbe sig ret-tigheder, der følger med indekskontrakter i forsikringsselskaber, der har andre vilkår … og er baseret på en anden detailregulering (M19). Danske Bank henviser til tidligere processkrifter …, hvor der er rede-gjort for forskellene på produkterne. Danske Bank kan heller ikke hol-des ansvarlig på grundlag af, at Sagsøger måske kunne have in-vesteret indeståendet mere gunstigt et andet sted, om det var en in-dekskontrakt i et forsikringsselskab eller et helt andet investeringspro-dukt, jf. også Vestre Landsrets dom fra 2021 … refereret straks neden-for.

Danske Bank henholder sig til Vestre Landsrets dom fra 2021 …. Sagen for Vestre Landsret er direkte sammenlignelig, da den angik en indeks-kontrakt med samme ordlyd, der var reguleret af de samme regler, og som var indgået samme år (1971). Danske Bank fremhæver følgende fra præmisserne …:

”[…] A har under sagen gjort gældende, at hun har krav på at modtage beta-ling i 15 år, og at hun derfor har krav på betaling i yderligere 2 år og 2 måne-der.

Den aftalte udbetalingsperiode på 15 år er sammen med grundrenten anvendt som kalkulationsgrundlag ved fastsættelsen af A’s årlige indbetaling, jf. det an-førte ovenfor om aftalen og lovens § 4. Hvis den rente inklusive overrente, som pengeinstituttet har forrentet kontoen med, har været lavere end grundrenten, indebærer det en mindre opsparing end forudsat ved beregningen af den årlige indbetaling. Det er imidlertid hverken i aftalen eller i loven forudsat, at penge-instituttet har pligt til at forrente kontoen således, at renten mindst svarer til grundrenten. Tværtimod er det i såvel aftalens punkt 3.A. som lovens § 7, stk.

Landsretten tiltræder derfor, at Jyske Bank er frifundet for A’s påstand, og by-

rettens dom stadfæstes. […] [vores understregninger]”

Også Det finansielle ankenævn er enig i denne fortolkning. ….

Det har desuden været forudsat siden vedtagelsen af hovedloven i 1956

… og været velkendt for både Folketinget og ministre i mere end 10 år, at et lavt renteniveau konkret kunne medføre en afkortning af udbeta-

26

lingsperioden og dermed bortfald af statens indekstillæg for en lang række borgere.

Lovreguleringen af indekskontrakter i pengeinstitutter er løbende ble-vet revideret …, uden at lovgiver har fundet anledning til at ændre i re-guleringen af udbetalingsperiodens længde.

Det har efter Danske Banks opfattelse endda været et bevist valg fra lovgivers side, at udbetalingsperioden kunne afkortes. Danske Bank henviser til en række af finansministerens besvarelser til udvalg i Folke-tinget fra 2014-2015 …. Heraf følger bl.a.;

”Tilsvarende bestemmelser eksisterede også, da indekskontrakterne blev opret-tet, så allerede på det tidspunkt blev det besluttet, at det skulle være en del af ordningen, at der ville ske afkortning af udbetalingsperioden, hvis der ikke kunne ske udbetaling af mindstebeløbet i hele perioden. Det vil derfor være i modstrid med de grundlæggende rammer for ordningen at frafalde kravet om udbetaling af et mindstebeløb ” …

”Ordningen med indekskontrakter har aldrig garanteret kontraktshaveren ud-betaling af indekstillæg i hele den ønskede udbetalingsperiode, og det vil være i modstrid med de grundlæggende rammer for ordningen at ændre dette. ” …

”Hvis indekskontoen er blevet forrentet med en rente, der er utilstrækkelig til at sikre månedlige udbetalinger, som berettiger til indekstillæg i hele den øn-skede udbetalingsperiode, vil der ske afkortning af udbetalingsperioden, jf. § 15, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1203 af 31. oktober 2014 om pristalsreguleret alder-domsopsparing i pengeinstitutter.

Tilsvarende bestemmelser eksisterede også, da ordningen med indekskontrakter blev etableret i 1956, så allerede på det tidspunkt blev det besluttet, at det skul-le være et grundlæggende vilkår for aftalen, at den faktiske forrentning af in-dekskontrakter ville kunne medføre forlængelse eller afkortning af den ønskede udbetalingsperiode. Vilkåret om forlængelse eller afkortning af udbetalingsperi-oden står i alle indekskontrakter og er underskrevet af kontraktshaverne ved oprettelse af indekskontrakter. Det er derfor i overensstemmelse med reglerne for indekskontrakter, at der kan ske afkortning af udbetalingsperioden for in-dekskontrakter.” …

Hvis lovgiver mente, at afkortningen af udbetalingsperioden som følge af lav forrentning var utilsigtet, kunne dette have været løst ved at fjer-ne kravet om minimumsudbetaling …, hvormed udbetalingerne kunne været spredt over en længere periode (10 eller 15 år), i hvilken periode indekskontraktshaveren kunne have oppebåret statens indekstillæg. Som det fremgår af ovenstående, valgte lovgiver ikke at ændre dette.

Den problemstilling om den afkortede udbetalingsperiode, som Sagsøger har indbragt for landsretten, er dermed allerede behandlet af lovgiver, uden at dette har ført til ændringer i regelgrundlaget, eller at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed har grebet ind over for pengein-stitutterne. Som henvist til ovenfor, fandt Vestre Landsret heller ikke grundlag for at komme frem til en anden fortolkning ….

27

Som det fremgår …, er lovreguleringen blevet opdateret løbende, hvil-ket sammen med ovennævnte understøtter, at reglerne har været under lovgivers bevågenhed.

Danske Bank gør således gældende, at det ikke tilkommer domstolene at ændre i de gældende regler, som lovgiver ikke har fundet anledning til at ændre, men alene at fortolke og anvende reglerne.

Problemstillingen har desuden været kendt i den brede offentlighed og på borger.dk …, såvel som Ældre Sagen har adresseret problemstillin-gen på deres hjemmeside … og i pressen …, uden at det har ført til æn-dringer eller indgreb fra lovgiver eller tilsynsmyndigheder.

4.3 Danske Banks oplysninger til Sagsøger (rådgiveransvar)

Danske Banks håndtering af indekskontrakten i kundeforholdet med Sagsøger kan ikke føre til, at Sagsøger har krav på, at ud-betalingsperioden forlænges.

Det fastholdes, at Danske Bank under hele aftaleforholdets løbetid har handlet i overensstemmelse med reglerne om god skik, og at Danske Bank har overholdt de oplysningsforpligtelser, der følger af loven og bekendtgørelsen om indekskontrakter i pengeinstitutter.

Der er ikke grundlag for at antage, at Sagsøger havde en ”beret-tiget forventning om en forholdsmæssig høj forrentning” … ved aftale-indgåelsen, som var bindende for Danske Bank. Det må have formod-ningen for sig, at Sagsøger modtog de oplysninger, der fremgår af indekskontrakten …, som Sagsøger har underskrevet. Det fremgår klart af indekskontraktens pkt. 3.A, at udbetalingsperioden kan blive længere eller kortere end den aftale periode på 10 år. Det har der-for formodningen for sig, at Sagsøger måtte være klar over vilkå-ret ved aftaleindgåelsen.

Det er hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at Danske Bank ikke har opfyldt sine forpligtelser til at informere Sagsøger om produktet ved aftalens indgåelse, og et eventuelt ansvar herfor må under alle om-stændigheder være forældet eller bortfaldet ved passivitet.

Danske Bank har heller ikke været forpligtet til aktivt at gøre Sagsøger opmærksom på, at indekskontrakten havde udviklet sig ander-ledes end forudsat ved aftaleindgåelsen.

Danske Bank henviser til økonomi- og erhvervsministeren svar … fra 2009, hvoraf fremgår;

”Finanstilsynet har oplyst, at et pengeinstitut skal henlede kundens opmærk-somhed på en dårlig forrentning af pensionsprodukter, herunder hvis en rente-tilskrivning på indekskontrakter er så lav, at der ikke kan udbetales indekstil-læg fra staten. Dette gælder dog kun i forbindelse med en gennemgang af kun-dens økonomi, som kunden har anmodet om, eller hvis kunden spørger til f.eks. forrentningen af sine indekskontrakter. Et pengeinstitut er derimod ikke forpligtet til i andre tilfælde af egen drift at henlede kundernes opmærksomhed på,

28

at dele af kundens portefølje har udviklet sig anderledes end forudsat ved aftale-

indgåelsen. [vores understregning]”

Danske Bank har overholdt denne oplysningsforpligtelse i bekendtgø-relsens § 11, stk. 5 (ændring pr. 18. december 2009) …. Den 2. maj 2019 – i året for Sagsøgers 67. år – sendte Danske Bank et brev til Sagsøger vedrørende udbetalingerne …, der skulle begynde den 1. au-gust 2019. Af brevet fremgik, at som følge af det lave renteniveau nu og tidligere vurderede Danske Bank, at udbetalingsperioden vil blive af-kortet. Det kunne endnu ikke oplyses, hvornår udbetalingerne og sta-tens indekstillæg ville ophøre, da det vil afhænge af det fremtidige minimumsgrundbeløb og renteniveau.

I aftalens løbetid har Danske Bank ikke herudover været forpligtet til at rådgive Sagsøger om indekskontoen. Danske Bank gør gælden-de, at det heller ikke havde ændret ved, at renteudviklingen fortsatte i markedet som sket, og at udbetalingsperioden blev afkortet.

Dog bemærkes det, at Danske Bank i hele aftaleperioden har fremsendt kontoudtog af indekskontoen til Sagsøger, hvoraf indeståendet (saldoen) og forrentningen fremgik ….

Til prognosen fra 2004 … bemærker Danske Bank, at den forventede saldo for Sagsøgers 67. år (i 2019) blev beregnet til 88.254 kr. i lø-bende kr. Prognosen var dermed ikke langt fra det senere opgjorte in-destående på 86.930,25 kr. pr. 1. august 2019 …. Danske Bank har ikke ved prognosen givet Sagsøger en berettiget forventning om, at der ville ske udbetaling i alle 10 år. I øvrigt står det bl.a. angivet i prog-nosen, at den var ”vejledende” og ”uforpligtende for banken” .

Mailen fra Danske Bank til Sagsøger fra 2016 … skal læses i lyset af, at Sagsøger må have kendt til indeståendets størrelse fra ovennævnte oplysninger. Det må derfor have stået Sagsøger

29

klart, at der ikke var nok indestående til en 10-årig udbetalingsperiode. Havde Danske Bank oplyst konkret om dette i mailen fra 2016, havde det alligevel ikke ændret ved, at udbetalingsperioden blev afkortet.

Danske Bank afviser således, at der er grundlag for, at Danske Bank kan ifalde et rådgiveransvar eller ansvar på grund af manglende oplysnin-ger, med den retsvirkning, at Danske Bank er forpligtet til at foretage udbetalingerne indtil den 31. juli 2029. Prognosen fra 2004 kan derfor højst have været anledning til skuffede forventninger, men ikke beretti-gede forventninger, som kan begrunde et erstatningskrav.

Hvis landsretten måtte finde, at der er grundlag for et rådgiveransvar, gør Danske Bank gældende, at der ikke er årsagssammenhæng mellem et tab og den manglende oplysning, idet udbetalingsperioden alligevel havde været afkortet, og idet det må kunne lægges til grund efter fi-nansministerens udtalelser …, at Sagsøger ikke havde fået en mere gunstig indekskontrakt hos et andet pengeinstitut. Det er heller ikke sandsynligt, at hun havde opnået en højere forrentning af et inde-stående på omkring 80.000 kr.

4.4 Anticiperet misligholdelse

Sagsøgers anbringender om anticiperet misligholdelse … bestri-des.

Danske Bank opfylder indeksaftalen efter dens indhold og i overens-stemmelse med lovreguleringen. Det forhold, at udbetalingsperioden har vist sig at være kortere end 10 år, udgør ikke anticiperet mislighol-delse eller anden misligholdelse, idet indekskontrakten såvel som lov-reguleringen udtrykkeligt regulerer, at udbetalingerne fortsætter med de beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.

5. Tvisten om højeste indlånsrente

Til støtte for Danske Banks frifindelsespåstand over for Sagsøger mere subsidiære påstand gør Danske Bank følgende gældende.

5.1 Afgrænsning

For det tilfælde, at landsretten ikke giver Sagsøger medhold i de principale og subsidiære påstande, skal landsretten ifølge Sagsøgers mere subsidiære påstand tage stilling til, om Danske Bank efter indekskontrakten er forpligtet til at forrente indeståendet på Sagsøgers indekskonto med ”den højeste indlånsrente, som Danske Bank tilbyder kunder med opsparing” .

Sagsøger har ikke konkretiseret, hvilken rentesats hun mener, hun er berettiget til ud over, at hun mener at være berettiget til den hø-jeste indlånsrente, som Danske Bank tilbyder kunder med opsparing.

30

Idet Sagsøger påberåber sig, at indeståendet skal forrentes med Danske Banks ”højeste indlånsrente” , der i sin natur er variabel, forstår Danske Bank, at der er enighed om, at det var aftalt, at indeståendet skulle forrentes med en variabel rente, og at rentesatsen (%) ikke var garanteret ved indekskontraktens indgåelse. Danske Bank forstår desu-den, at Sagsøger ikke bestrider, at Dansk Bank rent faktisk har forrentet indeståendet med Danske Banks højeste indlånsrente for al-mindelige konti uden særvilkår, og at indeståendet er forrentet med en overrente.

Over for den mere subsidiære påstand har Danske Bank nedlagt frifin-delsespåstand. Danske Bank gør gældende, at indeståendet på Sagsøger indekskonto er blevet forrentet ”med den højeste indlånsrente på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår” med tillæg af en overrente i overensstemmelse med indekskontraktens pkt. 1 …, lovreguleringen … og Det Finansielle ankenævns praksis ….

Danske Bank fastholder, at Sagsøgers indekskonto gennem hele aftaleperioden er blevet forrentet i overensstemmelse med indeksafta-len og lovgrundlaget.

Danske Banks anbringender uddybes i det følgende.

5.2 Højeste indlånsrente

Danske Bank har forrentet indeståendet i hele perioden med Danske Banks højeste indlånsrente for almindelige konti uden særvilkår, som kan indfries pr. anfordring …, med tillæg af en overrente.

Danske Bank gør gældende, at forrentningen er i overensstemmelse

med det aftalte i indekskontraktens pkt. 1 … og bekendtgørelsens § 8, stk. 2 ….

Af indekskontraktens pkt. 1 … fremgår om forretning af indeståendet, at;

” Banken opretter i kontohaverens navn en indekskonto, der forrentes med bankens højeste indlånsrente, for tiden 8 1/2 % p.a., og en overrente, for tiden 1/4 % p.a. [vores understregning]”

Vilkåret stemmer overens med bekendtgørelsens § 8, stk. 2, hvoraf fremgår, at;

”Indekskontoen forrentes til enhver tid med den for vedkommende pengeinsti-tut gældende højeste indlånsrente, eventuelt med tillæg af en overrente.”

Det samme fremgår af lovforarbejderne til det oprindelige lovforslag af 12. september 1956 … og senere lovforslag nr. L 49 af 25. november 1971 ….

Danske Bank henholder sig til – og har for alle indekskontrakter fulgt – Det finansielle ankenævns omfattende praksis siden 1980’erne, hvor ankenævnet (flertallet) entydigt har fortolket ”højeste indlånsrente”

31

som ”renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår” ….

…

Det finansielle ankenævns praksis om begrebet ”højeste indlånsrente” har desuden været konsistent for opsparingskonti (uden særvilkår) og på tværs af regelsæt, hvor begrebet også er anvendt ….

Københavns Byret har ved dom af 29. september 2015 … fulgt anke-nævnets praksis.

Hverken en ordlydsfortolkning eller formålsfortolkning af indekskon-traktens pkt. 1 … og bekendtgørelsens § 8, stk. 2, … kan føre til det re-sultat, at Danske Bank har været forpligtet til at forrente indeståendet med den ”absolut” højeste indlånsrente, der tilbydes kunder med op-sparing.

Danske Bank gør gældende, at Sagsøger – som andre indekskon-traktskunder – ikke har haft krav på en højere rente, end Danske Bank har givet kunder med almindelige opsparingskonti uden særvilkår.

Det bestrides, at Sagsøger på andet grundlag har haft en beretti-get forventning om en ”forholdsmæssig høj forrentning” (forstået som en anden og højere rentesats end ”højeste indlånsrente” , som er det be-greb, der er anvendt af Danske Bank og pengeinstitutter generelt) og, at Danske Bank på nogen måde har forpligtet sig til at levere en ”for-holdsmæssig høj forrentning” af indekskontoen 30 år senere. Derimod forudsatte indekskontrakten, som fastsatte en variabel rente, at renteni-veauet ville variere hen over tid. Det understøttes af, at det af indeks-kontrakten fremgår i pkt. 1 …, hvad renten var ”for tiden ”.

Det bestrides, at det på nogen måde – og på noget tidspunkt – har været Danske Banks, eller andre pengeinstitutters, forpligtelse at levere langt højere forrentning af indekskontoer end andre indlånskonti. Der er ikke støtte i lovreguleringen eller kontraktgrundlaget for, at indekskontrak-terne skulle forrentes med en kunstig høj rente for, at kunden kan op-tjene statens indekstillæg i en længere periode.

Det ville være ganske vidtrækkende og efter Danske Banks opfattelse være uden lovhjemmel at pålægge de pengeinstitutter, der har taget del i administrationen af statens indekskontraktordning, at forrente stan-dardiserede indekskonti med den for pengeinstituttet til enhver tid væ-rende ”absolut set” højeste indlånsrente, som tilbydes på konti med særvilkår og individuelle vilkår.

5.3 Danske Banks oplysninger til Sagsøger (rådgiveransvar)

Det afvises …, at Danske Bank har misligholdt sine rådgivningsforplig-telser over for Sagsøger, hvad angår rentetilskrivningen, jf. afsnit 5.2 ovenfor.

32

Danske Banks højeste indlånsrente og overrente er desuden dagligt ble-vet offentliggjort på bankens rentetavler …, og offentliggøres nu dagligt på bankens hjemmeside ….

Indlånsrenten og overrenten har fulgt den almindelige renteudvikling i samfundet. Det generelle renteniveau er ubestridt blevet markant lave-re siden indekskontrakten blev indgået. Det kan supplerende oplyses, at Danske Banks højeste indlånsrente pr. 1 september 2022 er 0,00 %, og overrenten var i 2022 er 0,01 %.

Sagsøger er i hele aftaleperioden blevet oplyst om forrentningen af indeståendet ved kontoudtog, der løbende er sendt til Sagsøger …, og som forsat sendes til Sagsøger.

Danske Bank afviser således, at der er grundlag for, at Danske Bank kan ifalde et rådgiveransvar, eller ansvar på grund af manglende oplysnin-ger, med den retsvirkning, at Danske Bank er forpligtet til at forrente indeståendet for hele perioden med en højere rente end gjort.

5.4 Forældelse

Danske Bank gør under alle omstændigheder gældende, at kravet på ”højeste indlånsrente, det pågældende pengeinstitut tilbyder kunder med opsparing” efter den mere subsidiære påstand er forældet.

Forældelse skal vurderes efter den almindelige regel i forældelseslo-vens § 3, stk. 2.

Indlånsrenten er årligt tilskrevet kontoen og dermed forfaldet årligt. Den 3-årige forældelsesfrist løber dermed fra den dag, da Sagsøger fik eller burde have fået kendskab til fordringen på forrentning. Fordringen i henhold til den subsidiære påstand udgøres af rentekravet og ikke udbetalingen fra indekskontoen ….

Som det fremgår af kontoudtogene …, er Sagsøger blevet oplyst månedligt om forrentningen af indeståendet, ligesom Danske Banks rentetavler … har været offentligt tilgængelige i hele perioden. Sagsøger har dermed i hele aftaleperioden haft anledning til at reagere på, at renten var lavere end for andre opsparingskonti, som er fremgået af Danske Banks rentetavler.

Idet Sagsøger har modtaget kontoudskrifter, hvoraf forrentnin-gen af indekskontoen fremgår, og idet rentetavlerne har været offentligt tilgængelige, kan Sagsøgers krav vedrørende forrentningen ikke anses for at have været suspenderet efter forældelseslovens § 3, stk. 2.

Under alle omstændigheder påberåber Danske Bank sig subsidiært 10 års absolut forældelse, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.

Af samme grunde har Sagsøger i øvrigt fortabt retten til at kræve en højere forrentning ved at udvise retsfortabende passivitet.”

33

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. Sagsøger har præciserende anført, at der efter lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing er adgang til en forkortelse af ud-betalingsperioden, men i hvert fald ikke i et omfang så udbetalingsperioden forkortes til omkring halvdelen af den aftalte periode.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår i første række, om Sagsøger skal tåle afkortning af den udbetalingsperiode på 10 år, der er anført i aftalen om pristalsreguleret al-derdomsopsparing, som Sagsøger indgik med Den Danske Land-mandsbank i 1971, herunder i et omfang som kan indebære, at udbetalings-perioden bliver halveret. I anden række angår sagen, om Sagsøger har fået sin opsparing på den oprettede indekskonto forrentet i overensstem-melse med den indgåede aftale, eller om hun har krav på en anden og højere forrentning, end den banken har ydet.

Udbetalingsperiodens længde

Adgangen til at oprette indekskontrakter blev indført ved lov nr. 260 af 2. okto-ber 1956 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. Loven indeholdt en indgående regulering af den ved loven etablerede ordning, og reglerne herom gælder fortsat for indekskontrakterne, som det var muligt at oprette i perioden fra lovens ikraftræden den 1. april 1957 og til den 24. novem-ber 1971.

I aftalen om pristalsreguleret alderdomsopsparing, som Sagsøger indgik, er det i punkt 3 A udtrykkeligt beskrevet, at udbetalingerne i henhold til aftalen fortsætter med de beregnede beløb, indtil kontoens indestående er op-brugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.

Dette harmononer med ordningen, der blev indført ved loven om pristalsre-guleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, hvor det af lovens § 7, stk. 2, udtrykkeligt fremgår, at udbetalingsperioden om fornødent kan afkortes. I hvilke situationer, det kan blive fornødent, er nærmere beskrevet i lovens for-arbejder, hvor det også er anført, at udbetalingsperioden kan blive kortere end den ”aftalte periode” .

Landsretten finder på den baggrund, at Sagsøger hverken efter lovgivningen eller den indgåede aftale med banken har krav på en udbetalings-periode på 10 år eller en anden bestemt periode.

Sagsøgers synspunkter vedrørende anvendelse af dels koncipist-reglen, dels aftalelovens § 38 b og § 38 c, stk. 1, jf. § 36, kan i lyset af karakteren

34

af lovreguleringen på området ikke føre til et andet resultat. Det gælder uanset omfanget af afkortningen.

Det er under sagen ikke belyst, hvad der var de nærmere omstændigheder i forbindelse med, at Sagsøger underskrev aftalen om pristalsregu-leret alderdomsopsparing. Danske Bank har gennem årene løbende fremsendt kontoudskrifter til Sagsøger om det aktuelle indestående på in-dekskontoen og om forrentningen heraf. Der har endvidere været korrespon-dance mellem banken og Sagsøger dels i 2004 og 2016, dels i 2019 da der var kort tid til, at udbetalingerne i henhold til den indgåede aftale skulle påbegyndes. Der er ikke grundlag for at fastslå, at Danske Bank har tilsidesat sin rådgivningsforpligtelse over for Sagsøger, jf. herved § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

Det er uden betydning, at Sagsøgers retsstilling muligt ville have været anderlades, hvis hun i stedet havde indgået en indekskontrakt med et forsikringsselskab.

Den omstændighed, at Danske Bank i 2004 tilsendte Sagsøger vejledende prognoser over det fremtidige indekskontoforløb, der ikke inde-holdt oplysninger om, at udbetalingsperioden kunne blive reduceret, kan ikke ud fra et forventningssynspunkt føre til, at Danske Bank har pligt til at udbetale et beløb, der overstiger indeståendet på kontoen. Tilsvarende gælder for så vidt angår Danske Banks mail af 29. november 2016.

Landsretten frifinder derfor Danske Bank for Sagsøgers principale og subsidiære påstand.

Forrentningen af indekskontoen

Det fremgår af aftalen, som Sagsøger indgik med banken, at den indekskonto, der blev oprettet, skulle forrentes med ”bankens højeste indlåns-rente, for tiden 8 ½ % p.a. , og en overrente, for tiden ¼ % p.a.” . Forrentning som angivet er i overensstemmelse med, hvad der i forarbejderne til loven om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing og i bekendt-gørelsen om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter er anført om forrentning af indekskontoen.

Efter sagens oplysninger lægges det til grund, at banken gennem hele perioden løbende har forrentet indeståendet på Sagsøgers indekskonto med en variabel rente svarende til bankens højeste indlånsrente for almindelige konti uden særvilkår med tillæg af en variabel overrente.

Sagsøger har gjort gældende, at hun har krav på en forrentning af indekskontoen svarende til den højeste forrentning, som Danske Bank tilbyder

35

kunder med opsparing. Efter de foreliggende oplysninger, herunder Danske Banks rentetavler, kan det lægges til grund, at banken over tid har haft for-skellige typer af indlånskonti, hvortil der har været knyttet forskellige krav og har været ydet forskellig forrentning.

Landsretten finder, at indholdet i den indgåede aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing etableret i 1971 i overensstemmelse med det i 1956 tilvejebragte lovgrundlag ikke giver grundlag for at kræve en forrentning som påstået af Sagsøger. Det har indgået i landsrettens vurdering, at Det Finansielle Ankenævn, der siden 1988 har haft en fast praksis vedrørende forståelsen af begrebet ”højeste indlånsrente” , i en afgørelse i 1988 (sagsnum-mer 81/1988), hvor man skulle tage stilling til, hvad der må forstås ved begrebet ”højeste indlånsrente” i en indekskontrakt, bl. a. anførte følgende:

”Det lægges efter det foreliggende til grund, at udtrykket ”højeste ind-lånsrente” med en indarbejdet betydning har været benyttet i en år-række, begyndende forud for den tid, hvor pengeinstitutter ved særlige markedsføringstiltag, begrænset i tidsmæssig, personlig eller anden henseende tilbød specielle, høje rentesatser for bestemte former for eller særligt store indskud.

Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at indklagede som følge af ordlyden i klagerens indekskonto, der er oprettet i 1962, kan være for-pligtet til at yde klageren en rente, der svarer til den særlige rente, som ydes for indlån til bestemt afgrænsede formål, foretaget af aktionærer eller i øvrigt på individuelt forhandlede vilkår.”

Sagsøgers synspunkter vedrørende fortolkningen af udtrykket ”bankens højeste indlånsrente” og anvendelse af aftalelovens § 38 b og § 38 c, stk. 1, jf. § 36, kan ikke føre til et andet resultat.

Den omstændighed, at Danske Bank i en længere årrække har anvendt differen-tierede rentesatser afhængig af størrelsen af indeståendet på almindelige konti uden særvilkår (såkaldte rentetrapper), og at en sådan differentieret forretning også har været anvendt i forhold til indekskonti, kan ikke føre til, at Sagsøger skal have medhold i sin mere subsidiære påstand.

Konklusion og sagsomkostninger

Det følger af det ovenfor anførte, at landsretten tager Danske Banks påstande til følge.

Efter sagens udfald skal Sagsøger i sagsomkostninger betale 55.000 kr. til Danske Bank A/S til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat ta-get hensyn til sagens omfang og forløb.

36

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Danske Bank A/S, frifindes mod betaling af det pristalsregulerede månedlige mindstebeløb inklusive statens indekstillæg i henhold til lovbe-kendtgørelse nr. 521 af 18. maj 2017 og bekendtgørelse nr. 1203 af 31. oktober 2014 med eventuelle senere ændringer, indtil indeståendet på indekskonto Konto nr. i Danske Bank A/S er brugt op, uanset om den aftalte udbetalings-periode herved bliver længere eller kortere.

I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 55.000 kr. til Danske Bank A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.