Østre Landsrets dom af 17. marts 2023 i sag BS-24997/2020-OLR

ØSTRE LANDSRET  
          DOM
afsagt den 17. marts 2023

Sag BS-24997/2020-OLR

(17. afdeling)

Tryg Forsikring A/S

(advokat Thomas Birch)

mod

Dansk Boligforsikring A/S

(advokat Mikael Gundlach Thorstholm)

Landsdommerne Mette Lyster Knudsen, Arne Brandt og Nina Melgaard Ringsted (kst.) har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Retten i Holbæk den 7. januar 2020. Ved kendelse af 2. april 2020 blev det bestemt, at sagen ikke behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39 om småsager, jf. retsplejelovens § 402, stk. 1, nr. 1, og ved kendelse af 22. juni 2020 blev sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje-lovens § 226, stk. 1.

Sagen udspringer af en konkret sag, hvor et husforsikringsselskab har udbetalt erstatning til ejeren af et parcelhus i anledning af en rådskade i et køkkengulv og underliggende træbjælker og efterfølgende har søgt delvis regres over for ejerens ejerskifteforsikringsselskab. Sagen vedrører spørgsmålene, om skaden er omfattet af både husforsikringen og ejerskifteforsikringen, og om ejerskifte-forsikringer er omfattet af reglerne om dobbeltforsikring i forsikringsaftale-loven, så regreskravet mellem forsikringsselskaberne i givet fald skal behandles efter disse regler.

Påstande

2

Sagsøgeren, Tryg Forsikring A/S, har endeligt nedlagt følgende påstande:

Dansk Boligforsikring A/S skal betale 7.897,29 kr. eller et efter landsrettens skøn fastsat mindre beløb til Tryg Forsikring A/S med tillæg af procesrente fra den 27. marts 2020.

Overfor Dansk Boligforsikring A/S’ selvstændige anerkendelsespåstand:

Frifindelse.

Dansk Boligforsikring A/S har endeligt nedlagt følgende påstande:

Påstand 1: Frifindelse.

Påstand 2: Tryg Forsikring A/S tilpligtes at anerkende, at ejerskifteforsikringer, der udstedes i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, ikke dækker forhold, som er dækket af anden forsikring, og ikke er omfattet af forsikringsaftalelovens §§ 41-44 om dobbeltforsikring.

Påstand 1 er nedlagt med sædvanlig subsidiær modifikation.

Sagsfremstilling

Den konkrete sag

Det fremgår af sagen, at Person købte ejendommen beliggende på Adresse, By, med overtagelse den 1. juli 2019.

Af tilstandsrapport af 27. marts 2019 for ejendommen fremgår bl.a. om gulv-konstruktioner, at ”trægulve knirker stedvis ved belastning” . Forholdet har fået karakteren K1. I en note er det angivet, at forholdet vurderes at være uden be-tydning for gulvets funktion og bæreevne. Det fremgår desuden, at gulvbelæg-ningen i køkkenet er nedslidt og har fået karakteren K2.

Det fremgår af tilstandsrapporten, at karakteren K1 vedrører ”Mindre alvorlige skader (…), som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygnin-gens funktion. Karakteren K2 vedrører ”Alvorlige skader (…), som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke med-føre skader på andre bygningsdele.”

Person havde tegnet husforsikring hos Tryg Forsikring A/S (herefter ”Tryg Forsikring”) og ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S (heref-ter ”Dansk Boligforsikring”).

3

Af Tryg Forsikrings husforsikringspolice af 12. juli 2019 med tilhørende forsik-ringsbetingelser fremgår bl.a.:

”3. Hvor og hvornår gælder forsikringen

…

Forsikringen dækker skader, der er sket efter forsikringen er trådt i kraft. Det betyder fx, at forhold der er nævnt i en tilstandsrapport ikke er dækket.

…

5. Hvilke skader er dækket

…

5.7 Rådskade

Forsikringen dækker skade som følge af råd…

Rådskaden skal have betydning for træets funktions- eller bæreevne…

Angrebet skal være konstateret og anmeldt:

•I forsikringstiden, eller …

…

6. Hvordan erstattes skaderne

…

6.2 Rådskader

Ved ødelagt træ erstatter vi udgifter til afstivning eller reparation, så træets og konstruktionens bæreevne sikres. Hvis træets funktionsevne er nedsat på grund af destruktion, erstatter vi udgifter til udskiftning af det træ, som er skadet.

…

9. Generelle bestemmelser

Forsikring i andet selskab

Har du tegnet en forsikring mod samme type skade i et andet forsik-ringsselskab, er der tale om dobbeltforsikring, og du skal anmelde ska-den til begge selskaber.

Vi betaler ikke erstatning for skader, som du modtager fuld dækning for hos et andet forsikringsselskab. Har det andet selskab begrænset dækning i tilfælde af dobbeltforsikring, gælder de samme begrænsnin-ger i forsikringen hos os. Dermed er vi og det andet forsikringsselskab forpligtede til at betale forholdsmæssig erstatning.”

Af Dansk Boligforsikrings ejeskifteforsikringspolice af 24. juni 2019 med tilhø-rende forsikringsbetingelser fremgår bl.a.:

”3. Hvilke forhold er dækket?

4

3.1

Forsikringen dækker udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygningerne, der giver nærliggende risiko for skader på de forsik-rede bygninger eller bygningsdele.

Ved "skade" forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedan-nelser, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsæt-ter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til til-svarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedlige-holdelsesstand. Manglende bygningsdele kan være en skade.

Ved "nærliggende risiko for skade" forstås, at der erfaringsmæssigt vil udvikle sig en skade, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger.

…

3.5

Dækningen er betinget af:

•at forholdet er til stede ved henholdsvis tilstandsrapportens og elin-stallationsrapportens udarbejdelse eller er opstået efter disse rappor-ters udarbejdelse, men inden købers overtagelse af ejendommen, og

•at skaden konstateres og anmeldes i forsikringstiden

…

4. Undtagelser fra dækning

Forsikringen dækker ikke:

4.1

Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet …

…

4.5

Forhold, som køberen enten har fået dækket i henhold til en garanti el-ler har undladt at kræve dækket i henhold til tredjemands garanti, samt forhold der er dækket af en anden forsikring.

…

7. Regres og anden forsikring

…

7.2

Er der tegnet forsikring mod samme risiko i andet selskab bortfalder dækningen.”

5

Person anmeldte den 2. juli 2019 en rådskade i køkkengulvet til Tryg Forsikring.

I sagen indgår udaterede billeder af skaden.

Af besigtigelsesrapport af 6. juli 2019 fremgår, at Tagsjakket den 5. juli 2019 be-sigtigede skaden. Det er angivet, at skaden omfatter 6 kvadratmeter gulv og skyldes fugt. Rapporten indeholder ligeledes billeder af skaden.

I mail af 10. juli 2019 bad Tryg Forsikring Dansk Boligforsikring om oplysninger om selvrisiko og begrænsninger i Dansk Boligforsikrings hæftelse til brug for beregning af den indbyrdes hæftelse selskaberne imellem.

Af Dansk Boligforsikrings mail af 11. juli 2019 til Tryg Forsikring fremgår bl.a.:

”Der er ikke foretaget nogen skadeanmeldelser hos os på det oplyste policenummer. Vi har ikke modtaget nogen skadeanmeldelse vedrø-rende rådskader fra vores kunde.

På baggrund af nedstående oplysninger formoder jeg, at skaden er dækket af/hos jer. Den lovbestemte ejerskifteforsikring dækker ikke skader som dækkes af anden forsikring. Vi har derfor ikke noget krav at anerkende, da kunden har opnået dækning for skaden gennem jer.”

Tryg Forsikring fastholdt i mail af 12. juli 2019 at have et krav mod Dansk Bo-ligforsikring og henviste til, at det ikke er en forudsætning, at skaden er an-meldt til begge forsikringsselskaber, og at der også i Tryg Forsikrings forsik-ringsbetingelser er taget forbehold for dækning, hvis en anden forsikring dæk-ker.

Parterne nåede ikke til enighed i den efterfølgende mailkorrespondance frem til den 7. august 2019.

Af faktura af 22. juli 2019 fremgår bl.a., at Virksomhed 1 har fjernet gulv, rettet bjælkelag op og lavet delvist nyt bjælkelag i køkken. Materialer og arbejdsløn beløber sig samlet til 20.551,70 kr.

Af udateret brev fra Tryg Forsikring til Person fremgår, at Person blev tilbudt en erstatning på 18.375 kr., og at erstatningen fratrukket selvrisiko udgør 16.218 kr.

Af Tryg Forsikrings udbetalingsoversigt af 8. januar 2020 fremgår, at der under den pågældende police er betalt i alt 17.343 kr., hvilket udgøres af en udbetaling på 16.218 kr. til Person og 1.125 kr. til Tagsjakket.

6

Tryg Forsikrings krav mod Dansk Boligforsikring er i replik af 27. marts 2020 opgjort på følgende måde:

”…

Selve den dækningsberettigende skadesudgift før fradrag af selvrisiko udgør 19.500,00 kr. (1.125,00 kr. + 18.375,00 kr.).

Begge policer dækker rådskader til nyværdi, men har forskellige selvri-sici. På policen hos Tryg udgør selvrisikoen 2.157,00 kr., mens den på policen hos Dansk Boligforsikring udgør 5.000 kr.

Hvis parterne hver især var ene-forsikrer for rådskaden, ville de hæfte for skadesudgiften som følger:

Tryg Forsikring: 19.500,00 kr. – 2.157,00 kr. = 17.343,00 kr.

Dansk Boligforsikring: 19.500,00 kr. – 5.000,00 kr. = 14.500,00 kr.

Tilsammen hæfter selskaberne med 31.843,00 kr., hvilket overstiger skadesudgifterne, hvorfor der skal som følge af dobbeltforsikring skal foretages forholdsmæssig fordeling af udgifterne i det indbyrdes for-hold selskaberne imellem i overensstemmelse med forsikringsaftale-lovens § 42. I den forbindelse medfører hensynet til forsikringstageren, at han kun skal deltage med den laveste selvrisiko på 2.157,00 kr. Sam-let kan selskabernes andel af den udbetalte erstatning opgøres efter føl-gende formel:

Selskabets hæftelse som ene-forsikrer x Erstatningsudbetalingen

Summen af selskabernes hæftelse som ene-forsikrer

Herefter udgør

Tryg Forsikrings andel: 17.343 x 17.343 = kr. 9.445,71

31.843

Dansk Boligforsikrings andel: 14.500 x 17.343 = kr. 7.897,29

31.843

…”

Forsikring & Pensions dobbeltforsikringsaftale mv.

Forsikring & Pensions P-udvalg udsendte den 2. februar 1999 Skadeinformation P 2/99, hvoraf fremgår bl.a.:

”Spørgsmålet om dobbeltforsikring i relation til sammenstød mellem bygnings- og ejerskifteforsikring er ikke reguleret i dobbeltforsikrings-aftalen.

P-udvalget har på et møde den 13. januar 1999 på baggrund af en indstilling fra det nedsatte aftaleudvalg, AG 91, besluttet at henstille, at ved dobbeltforsikring mellem bygnings- og ejerskifteforsikring erstattes en skade over bygningsforsikringen.”

7

En række forsikringsselskaber, herunder Tryg Forsikring og Dansk Boligforsik-ring, havde tiltrådt Forsikring & Pensions dobbeltforsikringsaftale af 1. april 2011, der ophørte den 20. april 2018. Af aftalen fremgår bl.a.:

”1.1. Formålet med aftalen er at undgå unødig administration og tvister mellem forsikringsselskaber som følge af dobbeltforsikring.

…

1.3. Aftalen har endvidere den virkning, at hvor et selskab i henhold til aftalen skal yde erstatning, gøres Forsikringsaftalelovens (FAL) dob-beltforsikringsregler ikke gældende over for et andet tilsluttet selskab (se punkt 4).

1.4. For at undgå unødig administration skal selskaberne i videst muligt omfang respektere det andet selskabs skadeopgørelse.

…

4.10.1. Ved skadetilfælde, der berettiger til erstatning efter ejerskiftefor-

sikring og bygningsforsikring, dækkes skaden af bygningsfor-sikringen.

…

5. Supplerende bestemmelser

5.1. Andre tilfælde af dobbeltforsikring

5.1.1.Tilfælde af dobbeltforsikring, der ikke er reguleret af ovennævn-te punkter, behandles efter FAL’s bestemmelser om dobbeltfor-sikring, jf. dog punkt 5.1.2.

5.1.2.Konstateres et dobbeltforsikringsforhold mellem selskaber, der hver især har gjort deres ansvar betinget af, at der ikke andet-steds er tegnet forsikring for samme interesse, hæfter hvert sel-skab uanset FAL § 43, stk. 1, 2. punkt, over for den sikrede med sin fulde hæftelsessum.”

Udtalelser fra Forsikring & Pensions Responsumudvalg

Der er under sagens behandling indhentet udtalelser fra Forsikring & Pensions Responsumudvalg.

Af udvalgets svar af 5. oktober 2021 fremgår bl.a.:

” Spørgsmål 1

Responsumudvalget bedes oplyse, hvorledes de danske forsikringssel-skaber har forholdt sig i det indbyrdes forhold henholdsvis (i) før dob-beltforsikringsaftalen, (ii) under dobbelt- forsikringsaftalens løbetid, og (iii) efter dobbeltforsikringsaftalens ophør, i henseende til regulering og fordeling af udgifterne i forbindelse med en skade, der er dækningsbe-rettigende under både en ejerskifteforsikring og en bygningsforsikring.

8

Responsumudvalget bedes herunder oplyse, om – og i givet fald i hvil-ket omfang – der under dobbeltforsikringsaftalens løbetid er rejst krav mod ejerskifteforsikringsselskaber, som ikke er omfattet af dobbeltfor-sikringsaftalen, i forbindelse med en skade, der var dækningsberetti-gende under både en ejerskifteforsikring og en bygningsforsikring, og om sådanne krav er blevet opfyldt af de pågældende ejerskifteforsik-ringer.

Svar på spørgsmål 1

Forsikringsbranchen har generelt fulgt følgende praksis for så vidt an-går regulering og fordeling af udgifterne i forbindelse med en skade, der er dækningsberettigende under både en ejerskifteforsikring og en bygningsforsikring:

•Før Dobbeltforsikringsaftalen. I perioden 1999 - 31.03.2011 blev skader erstattet over bygningsforsikringen, jf. branchehenstillin-gen, som fremgår af Skade-information 2/99.

•Under Dobbeltforsikringsaftalens løbetid. I perioden 01.04.2011 -20.04.2018 behandlede selskaber, der havde tilsluttet sig Dobbelt-forsikringsaftalen, skader i overensstemmelse med aftalen; dvs. skader blev erstattet over bygningsforsikringen.

For så vidt angår selskaber, der ikke havde tilsluttet sig Dobbelt-forsikringsaftalen, blev udgifterne i forbindelse med en skade fordelt efter de almindelige regler om dobbeltforsikring, jf. for-sikringsaftalelovens §§ 41-44. De ejerskifteforsikringsselskaber, der ikke havde tiltrådt Dobbeltforsikringsaftalen, modtog der-med generelt dobbeltforsikringskrav. Det kan ikke besvares, hvordan sådanne sager er blevet afgjort, herunder om krav er af-vist, betalt eller afsluttet ved forlig. Da Dobbeltforsikringsaftalen var gældende, havde mange kunder imidlertid bygnings- og ejerskifteforsikring i samme selskab. Derfor var regreskrav mel-lem selskaberne mindre udbredte.

•Efter Dobbeltforsikringsaftalens ophør. Siden den 21.04.2018 er udgifter i forbindelse med en skade blevet fordelt efter de al-mindelige regler om dobbeltforsikring, jf. forsikringsaftalelovens §§ 41-44. Der kan således ske regres mellem et bygningsforsik-ringsselskab og et ejerskifteforsikringsselskab, såfremt én af disse har dækket en skade, som også ville være dækket hos det andet selskab. Der er i de senere år set en stigende tendens i antallet af regressager.

Spørgsmål 2

Responsumudvalget bedes oplyse og dokumentere i form af skriftlige kilder, hvad der var baggrunden for og formålet med skadeinformation 2/99, skadeinformation 1/20 og dobbeltforsikringsaftalen af 1. april 2011 i henseende til regulering af det indbyrdes samspil imellem ejerskifte-forsikringer og bygningsforsikringer.

Svar på spørgsmål 2

9

Responsumudvalget afgiver alene udtalelser om sædvaner, branche-kutymer og god skik. Udvalget kan dermed ikke besvare spørgsmål 2.”

Af udvalgets udtalelse af 3. marts 2022 fremgår bl.a.:

”Spørgsmål 3

Responsumudvalget bedes oplyse, hvilke medlemmer af responsum-udvalget – og hvilke andre personer - som har bidraget til svaret af 5. oktober 2021, herunder oplyse i hvilket omfang disse er tilknyttet for-sikringsselskab(-er), der udbyder bygningsforsikringer.

Svar på spørgsmål 3

Responsumudvalget afgiver, som det også fremgår af udvalgets hjem-meside, udtalelser om sædvaner, branche-kutymer og god skik i forsik-ringsbranchen. Hvis der ikke kan udledes en generel praksis af med-lemmernes svar, udtaler udvalget sig ikke. Sekretariatet offentliggør derfor ikke de enkelte medlemmers svar. Såfremt et udvalgsmedlem er inhabil i den konkrete sag, forelægges spørgsmålene i sagens natur ikke det pågældende medlem.

Spørgsmål 4:

Som svar på spørgsmål 1, (1. bullitpoint), svarer responsumudvalget som følger:

"Før Dobbeltforsikringsaftalen. I perioden 1999 - 31.03.2011 I blev skader er-stattet over bygningsforsikringen, jf. branchehenstillingen, som fremgår af Skade-information 2/99".

Responsumudvalget bedes oplyse, hvad praksis var i perioden 7. januar 1996 til 1999. Såfremt responsumudvalget ikke kan svare på dette spørgsmål, bedes det oplyst hvori forhindringen består.

Svar på spørgsmål 4

Den legale mulighed for en sælger til at undgå mangelsansvar ved salg af en fast ejendom mod at levere en tilstandsrapport og et forsikrings-tilbud (ejerskifteforsikring) trådte i kraft den 1. januar 1996 ved Lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Ordningen kom noget trægt i gang, og der blev ikke tegnet ret mange ejerskifteforsikringer i de første år. Der er ikke registreret nogen kon-krete tal, hverken for udstedelse af forsikringstilbud i henhold til loven eller for, hvor mange ejerskifteforsikringer, der faktisk blev tegnet.

For så vidt angår de få tilfælde, hvor der var tegnet både husejerforsik-ring og ejerskifteforsikring, er der således ikke klare oplysninger om, hvorledes eventuel dobbeltforsikring i de nævnte år blev håndteret af selskaberne.

Spørgsmål 5

Som svar på spørgsmål 1 (2. bullitpoint), svarer responsumudvalget som følger:

10

"...De ejerskifteforsikringsselskaber, der ikke havde tiltrådt Dobbeltforsikrings-aftalen, modtog dermed generelt dobbeltforsikringskrav. Det kan ikke besvares, hvordan sådanne sager er blevet afgjort, herunder om krav er afvist, betalt eller afsluttet ved forlig".

Responsumudvalget bedes oplyse følgende:

•Hvilke selskaber henviser svaret konkret til som "ejerskifteforsik- ringsselskaber, der ikke havde tiltrådt Dobbeltforsikringsaftalen" ?

•På hvilken baggrund kan responsumudvalget udtale, at de nævnte forsikringsselskaber "modtog generelt dobbeltforsikrings- krav" ? Er dette baseret på statistik indhentet løbende af F&P - og i givet fald hvilken - eller af svar på spørgsmål til aktører i mar-kedet indhentet til brug for nærværende besvarelse - og i givet fald hvem?

•Hvor mange konkrete regressager har responsumudvalget kend-skab til?

•Hvad betyder i den konkrete sammenhæng ordet "generelt" ? Be-tyder det (i) generelt for alle bygningsforsikringsselskaber, at de har rejst sådanne krav, og/eller (ii) generelt for de pågældende forsikringsselskaber, at der er rejst regreskrav i alle de sager ge-nerelt, hvor der kan foreligge dobbeltforsikring og/eller (iii) ge-nerelt - i betydningen konsekvent og kontinuerligt - for perio-den?

•Hvilket grundlag har responsumudvalget for at oplyse, at forsik-ringsselskaber "modtog generelt dobbeltforsikringskrav", når re-sponsumudvalget ikke kan svare på, hvordan sådanne krav er blevet afgjort? Hvorledes har responsumudvalget søgt at under-søge dette?

•Hvis de oplyst hævdede "generelt" rejste krav ikke er blevet for-fulgt/betalt, er det da udtryk for, at bygningsforsikringsselska-berne ikke har retsforfulgt dem eller har erkendt, at de ikke ma-terielt havde de pågældende krav?

Svar på spørgsmål 5

Der henvises til svaret på spørgsmål 3. Specifikt hvad angår 4. dot, me-nes der med ”generelt” , at i det omfang dobbeltforsikringsaftalen ikke fandt anvendelse, blev udgifterne i forbindelse med en skade som ud-gangspukt fordelt efter de almindelige regler om dobbeltforsikring, jf. forsikringsaftalelovens §§ 41-44. Hvad angår 5. og 6. dot er der ikke et centralt register eller lignende med oplysninger om, hvordan de pågæl-dende sager er blevet afgjort.

Spørgsmål 6

Fordeling af en skade omfattet af en bygningsforsikrings- og ejerskifte-forsikringspolice udstedt af samme selskab kan få betydning for

•En korrekt opgørelse af SCR og dermed en korrekt opgjort sol-vensdækning

•En korrekt tilsynsrapportering

•En korrekt årsregnskabsaflæggelse

•En betryggende risikovurdering og -styring

11

Responsumudvalget bedes oplyse, i hvilket omfang det er almindelig praksis i forsikringsbranchen, at forsikringsselskaber, som udbyder bå-de bygningsforsikring og ejerskifteforsikring, foretager en intern regn-skabsmæssig fordeling af udbetalte forsikringssummer mellem forsik-ringstyper, hvis selskabet dækker en konkret skade, som er omfattet af dækningen af flere af de af selskabet tegnede forsikringers dæknings-område, herunder bygningsforsikring og ejerskifteforsikring.

I det omfang, der sker en sådan intern fordeling, bedes responsumud-valget oplyse, hvorledes fordelingen beregnes.

Hvis de pågældende forsikringsselskaber ikke foretager sådanne inter-ne fordelinger, bedes det oplyst, hvorfor dette ikke sker, herunder om det er udtryk for en vurdering af, at man ikke er retligt forpligtet hertil, eller om det er udtryk for manglende egen vurdering af mulighed for regres mellem forsikringstyperne?

Svar på spørgsmål 6

Det er relativt få forsikringsselskaber, der udbyder såvel bygningsfor-sikring som ejerskifteforsikring. I det omfang det er tilfældet, foretager forsikringsselskaberne en intern fordeling af de udbetalte forsikrings-summer mellem de to forsikringstyper, hvis selskabet dækker en kon-kret skade, som er omfattet af begge forsikringer. Hvordan selskaberne beregner fordelingen, kan Responsumudvalget ikke udtale sig om, da det er et internt regnskabsmæssigt anliggende, som det ligger uden for udvalgets virkeområde at udtale sig om.

Spørgsmål 7

Efter konkursen af Gable Insurance AG og Husejernes Forsikring Assu-rance Agentur ApS i 2016 og i Qudos Insurance A/S i 2018 har hhv. TopDanmark og konkursboet efter Qudos behandlet anmeldte skader for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.

Responsumudvalget bedes oplyse, i hvilket omfang der er rejst krav mod disse forsikringsselskaber fra andre selskaber med krav om dæk-ning i tilfælde af dobbeltforsikring mellem ejerskifteforsikring og byg-ningsforsikring efter forsikringsaftalelovens §§ 41-43, og hvorledes Ga-rantifonden har forholdt sig til sådanne krav.

Svar på spørgsmål 7

Da spørgsmålet vedrører Garantifonden for skadesforsikringsselska-bers håndtering af sager, henvises spørger til fondens sekretariat.”

Af udvalgets udtalelse af 4. november 2022 fremgår bl.a.:

”Supplerende til spørgsmål 4

Som svar på spørgsmål 4, svarer responsumudvalget som følger: ” For så vidt angår de få tilfælde, hvor der var tegnet både husejerforsikring og ejerskifteforsikring, er der således ikke klare oplysninger om, hvorledes eventuel dobbeltforsikring i de nævnte år blev håndteret af selskaberne” .

Responsumudvalget bedes oplyse, om svaret skal forstås således, at udvalget ikke har nogen oplysninger om, hvorvidt der har været (i)

12

rejst hhv. (ii) er sket betaling af dobbeltforsikringskrav mellem ejerskif-teforsikring og bygningsforsikring i perioden fra 1996-1999. Hvis ud-valget har sådan viden, bedes disse tilfælde oplyst.

Svar på supplerende til spørgsmål 4

Svaret skal forstås således, at i de få tilfælde, hvor der var tegnet både husejerforsikring og ejerskifteforsikring, og hvor der blev rejst krav om dobbeltforsikring, har Responsumudvalget ikke viden om, hvordan dobbeltforsikringen blev håndteret af selskaberne.

Supplerende til spørgsmål 6

Responsumudvalget svarer på spørgsmål 6, at der sker "en intern forde-ling af de udbetalte forsikringssummer mellem de to forsikringstyper, hvis sel-skabet dækker en konkret skade, som er omfattet af begge forsikringer” .

Spørgsmålet og dermed svaret er afgivet i nutid. Responsumudvalget anmodes opklarende at oplyse, hvor længe en sådan praksis er foregå-et?

Svar på supplerende til spørgsmål 6

Praksis har altid været som beskrevet i svaret til spørgsmål 6.”

Af udvalgets udtalelse af 4. januar 2023 fremgår bl.a.:

”Spørgsmål 1

I det supplerende svar på spørgsmål 4 fremgår, at der er tale om ”få til-fælde…” . Er det muligt for responsumudvalget at sætte et tal på?

Svar på spørgsmål 1

Nej.

Spørgsmål 2

Skal det supplerende svar på spørgsmål 6 forstås således, at forsikrings-selskaber i perioden fra 1999-2018 har håndteret dækning af såvel hus-forsikring og ejerskifteforsikring forskelligt alt efter om begge forsikrin-ger var tegnet i samme selskab – med intern fordeling af skaden mellem forsikringerne – eller i flere forskellige selskaber, hvor skaden blev dækket alene af husforsikringen?

Svar på spørgsmål 2

Som det allerede fremgår af Responsumudvalgets svar på supplerende spørgsmål til det oprindelige spørgsmål 4, har udvalget ikke viden om, hvordan dobbeltforsikring blev håndteret af selskaberne. Udvalget kan således ikke svare på tillægsspørgsmålet.”

Forklaringer

Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7 og Vidne 8 har afgivet forklaring.

13

Vidne 1 har forklaret, at han har været Stilling 1 i Dansk Boligforsikring siden 2002, hvor selskabet fik koncession. Selskabet sæl-ger kun ejerskifte- og sælgeransvarsforsikringer.

Dansk Boligforsikring tilsluttede sig i 2011 dobbeltforsikringsaftalen udarbejdet af Forsikring & Pension for at være med i det pæne selskab. Dansk Boligforsik-ring gjorde sig ingen overvejelser om ændringer som følge af aftalen, da den ikke medførte noget nyt i forhold til ejerskifteforsikringer. Det var almindeligt kendt i branchen, at aftalen var uden juridisk betydning, og han skrev ikke om dette, da han tilmeldte Dansk Boligforsikring til aftalen. Udtalelsen fra Forsik-ring & Pensions Responsumudvalg svarer ikke til virkeligheden inden for for-sikringsbranchen. I den periode, hvor dobbeltforsikringsaftalen var gældende, modtog Dansk Boligforsikring ikke dobbeltforsikringskrav fra forsikringssel-skaber, som ikke havde tilsluttet sig aftalen.

Dansk Boligforsikring deltog i udarbejdelsen af Forsikring & Pensions dobbelt-forsikringsadministrationsaftale for at påvirke udformningen af aftalen. Dansk Boligforsikring kunne ikke tiltræde den endelige aftale, da den indebærer, at et andet forsikringsselskab kan foretage skadebehandling på vegne af Dansk Bo-ligforsikring. Der gælder imidlertid en række særlige forhold vedrørende ejer-skifteforsikringer. Bl.a. er der faste afskrivningstabeller. Man manglede også at præcisere, at det følger af minimumsbekendtgørelsen, at ejerskifteforsikringen er subsidiær i forhold til andre forsikringer.

Dansk Boligforsikring deltog i drøftelser i Forsikring & Pension forud for be-tænkning nr. 1520 om huseftersynsordningen. De drøftede en udvidelse af ejer-skifteforsikringens dækningsområde, så den også skulle omfatte el, fugt og skimmel. Der var stor bekymring for, at produktet skulle blive væsentligt dyre-re. Det var svært at rykke balancen mellem køber og sælger. Ved overvejelserne om udvidelse af dækningsområdet blev der taget udgangspunkt i sælgers man-gelsansvar. Overlapning mellem ejerskifteforsikringer og husforsikringer ind-gik hverken i drøftelserne eller i Forsikring & Pensions indlæg til Justitsministe-riets udvalg.

Oplysninger om kundens eventuelle husforsikring indgår ikke ved fastsættel-sen af præmie på ejerskifteforsikringer. Hvis Tryg Forsikring får medhold, vil det have afgørende indflydelse på præmiestørrelsen i ejerskifteforsikringerne.

Vidne 2 har forklaret, at hun har været ansat i Dansk Boligforsikring i 12 år. Først var hun skadebehandler, og de sidste 5 år har hun været Stilling 2.

Hun sagsbehandler fortsat enkelte sager, bl.a. større sager. Hun behandlede den konkrete sag, hvor Tryg Forsikring henvendte sig til Dansk Boligforsikring.

14

Dansk Boligforsikring indhenter alle handelsdokumenter og får som udgangs-punkt selv foretaget en byggeteknisk vurdering af en skade anmeldt af en kun-de. Den byggetekniske vurdering foretages enten af en af deres egne konsulen-ter, som er særligt uddannet til at vurdere skader, eller i sjældne tilfælde af en ekstern konsulent. Dansk Boligforsikring dækker selv udgifterne til besigtigel-se. De kan godt bruge oplysninger, som kunden selv eller et husforsikringssel-skab har indsendt, f.eks. en rapport fra en håndværker med billeder, hvis ind-holdet er tilstrækkeligt til at kunne vurdere skaden. Forsikringspolicen inde-holder et vilkår om, at der ikke må foretages en udbedring af skaden, inden skaden er besigtiget. Det er for at hjælpe kunderne, fordi det er dem, der har bevisbyrden.

Der kan være forskel på, hvilke oplysninger der er relevante i forhold til ejer-skifteforsikringen og husforsikringen. F.eks. er en skade kun omfattet af ejer-skifteforsikringen, hvis forholdene ved skaden afviger væsentligt fra forholdene i tilsvarende ejendomme med samme alder. Som udgangspunkt udbedres en skade med en reparation, så forholdene kommer til at svare til forholdene inden skaden. Hvis der skal foretages en komplet udskiftning, undersøges det, om der skal ske en afskrivning på konstruktionerne.

Dansk Boligforsikring afviste kravet fra Tryg Forsikring i nærværende sag, for-di der er forskel på sagsbehandlingen alt efter, om en skade er anmeldt til ejer-skifteforsikringen eller til husforsikringen.

Vilkårene for ejerskifteforsikringen er fastsat i minimumsbekendtgørelsen. Hus-forsikringer indeholder en positiv liste over, hvilke typer skader der er omfattet. Det gør ejerskifteforsikringen ikke, og de skal derfor vurdere, om der er tale om en skade i ejerskifteforsikringens forstand. Det er en forudsætning, at der er sket en svækkelse af konstruktionen. Det er muligt at tage forbehold for konkre-te forhold i en husforsikring. I en ejerskifteforsikring kan der kun tages forbe-hold for dækning af forhold, der er nævnt helt konkret i tilstandsrapporten. Ejerskifteforsikringen skal f.eks. dække en skade i den underliggende gulvkon-struktion, hvis det kun er overlaget, der er nævnt i tilstandsrapporten.

Husets alder og konstruktion er afgørende ved skadesvurderingen efter ejer-skifteforsikringen. Herudover skal det vurderes, om der skal ske afskrivning i henhold til policens afskrivningstabeller, som følger minimumsbekendtgørel-sen. Ejerskifteforsikringen kan fortrydes, men ikke opsiges. Forsikringsselska-ber med husforsikringer kan muligvis have en interesse i et godt forhold til kunden for at fastholde kunden. Ved tvister kan Dansk Boligforsikring godt indgå aftaler med kunden – bl.a. under hensyn til, om det vil tage lang tid at behandle skaden.

15

Tryg Forsikrings besigtigelsesrapport dokumenterer ikke skadens omfang, da skaden allerede var udbedret ved besigtigelsen. Rapporten nævner fugt på om-kring 6 kvadratmeter, men det er svært at sige, om skaden er lokal eller omfat-ter hele køkkenet. Der er også brædder på billederne, der ser fine ud.

Dansk Boligforsikring har i den konkrete sag ikke modtaget kundens ska-desanmeldelse til Tryg Forsikring. Det er et almindeligt forsikringsretligt prin-cip, at kunden skal have lidt en skade. Hvis forholdene ville være blevet ændret uanset skaden, f.eks. som følge af en renovering af et gulv, er der ikke lidt et tab. Billederne giver således indtryk af, at en planlagt renovering af køkkenet var iværksat.

Af billederne i sagen ser det ud til, at gulvet i køkkenet var belagt med vinyl eller kork fra 1961, hvor huset blev bygget. Det fremgår, at der må have været en skade, men skadens omfang er tvivlsom. Oplysningerne i tilstandsrapporten kunne tyde på, at gulvene ikke var intakte. Rådskader kan erstattes, hvis ska-derne er så alvorlige, at der ikke længere er en bæreevne. Hvis der alene er tale om fugt, kan det tørres.

Fakturaen fra Virksomhed 1 giver indtryk af, at der er lavet en helt ny gulvkon-struktion og et helt nyt gulv. Det er angivet i tilstandsrapporten, at der er lamel-trægulve i huset. Det ville derfor være afskrivningstabellen for lameltrægulve, der ville være relevant at bruge, selv om der lå vinylgulv ovenpå. Det er uklart, om Tryg Forsikring har foretaget en afskrivning på grund af alder ved udbeta-ling af erstatning til kunden. Det er uklart, om der også er sket udbetaling fra Tryg Forsikring til en gulvbelægning ovenpå de krydsfinerplader, der ses på billederne.

Hun forholdt sig ikke konkret til kravet, da Tryg Forsikring og Dansk Boligfor-sikring korresponderede om kravet i 2019. Oplysningerne fra Tryg Forsikring viste, at der var sket en skade, men oplysningerne var ikke tilstrækkelige til, at Dansk Boligforsikring kunne vurdere kravet. De sendte ikke en vurderingskon-sulent ud, da de kunne se, at skaden var udbedret. Dette skrev hun ikke til Tryg Forsikring. Hun indhentede ikke oplysninger hos kunden, da skaden ikke var anmeldt til Dansk Boligforsikring. Hun havde ikke umiddelbart kontaktoplys-ningerne til kunden.

Dansk Boligforsikring følger ikke ankenævnets afgørelser om dobbeltforsikring, da Dansk Boligforsikring ikke er enig i ankenævnets afgørelser herom.

Vidne 3 har forklaret, at hun har været ansat i skadeafdelingen i Dansk Boligforsikring siden 1. december 2018. Hun var ansat i Tryg Forsikrings afdeling for ejerskifteforsikringer fra 2012 til 2016. Her modtog de ikke krav fra husforsikringsselskaber. Husforsikringen gik forud for ejerskifteforsikringen.

16

Vidne 4 har forklaret, at han har været ansat som advokatfuldmægtig i Frida Forsikring Agentur A/S siden april 2021. Han var ansat i Topdanmark fra 2005 til 2021. I årene 2005 til 2008 var han sagsbehandler inden for området med ejerskifteforsikringer.

Husforsikringen går altid forud for ejerskifteforsikringen. De modtog ikke re-greskrav fra selskaber, hvor kunden havde en husforsikring. Hvis en skade var dækket af både en husforsikring og en ejerskifteforsikring hos Topdanmark, sendte de kravet videre til afdelingen med husforsikringer. Hvis kunden havde tegnet husforsikring hos et andet selskab, bad de kunden om selv at rette hen-vendelse til selskabet. Kunderne har også en interesse i, at skaden er dækket af husforsikringen, da selvrisikoen er mindre.

Vidne 5 har forklaret, at hun har været ansat som advokat hos Dansk Boligforsikring siden 2005. I starten havde hun ansvar for hele skadeafdelingen. Nu har hun ansvaret for kvalitet og behandling af sager i Ankenævnet for For-sikring.

Hun har ikke haft noget med behandlingen af den konkrete sag at gøre.

Dansk Boligforsikring var ikke med i drøftelserne i Forsikring & Pension forud for dobbeltforsikringsaftalen fra 2011. Hun nærlæste ikke aftalen, inden de tilt-rådte den, men den havde heller ikke juridiske implikationer for ejerskiftefor-sikringerne. Hun mente, at de skulle være med i den for at være en del af det gode selskab. Af samme grund er Dansk Boligforsikring medlem af Forsikring & Pension.

Hun deltog i drøftelserne i Forsikring & Pension i forbindelse med revisionen af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom i 2011 og 2012. Hun husker ikke, at sammenstød mellem husforsikring og ejerskifteforsikring blev drøftet i den forbindelse. Lovens udvidelse af ejerskifteforsikringens dæk-ningsområde havde stor betydning for præmiens størrelse.

Husforsikringen har altid gået forud for ejerskifteforsikringen. Der er først nu begyndt at komme regreskrav fra husforsikringsselskaber mod ejerskifteforsik-ringsselskaberne.

Man skal være specialist for at kunne skadebehandle skader, som dækkes af ejerskifteforsikringen. Skadebehandlingen kan ikke sammenlignes med be-handling af skader, som skal dækkes af husforsikringen.

Ejerskifteforsikringen er helt særlig, fordi forsikringsbetingelserne, herunder afskrivningstabellerne, er lovbestemte, og der er ikke angivet faste skadetyper, ligesom udbedring af skader som udgangspunkt alene består i en reparation.

17

Der kan kun tages forbehold for forhold nævnt i tilstandsrapporten, og bygnin-gens alder og type har stor betydning.

Der kan føres regressager over for sælgere, som ikke har opfyldt den loyale op-lysningspligt, samt byggesagkyndige og håndværkere, der ikke har gjort et or-dentligt arbejde. Det er derfor vigtigt, at skaden ikke allerede er udbedret, så de selv kan besigtige skaden og derved sikre beviset til brug for regreskravet. Re-greskravene er vigtige på grund af den meget lille margin på præmien.

Vidne 6 har forklaret, at hun siden 2018 har været indehaver af Virksomhed 2, som behandler sager om ejerskifteforsikring på vegne af forsikringstagere. Fra 2003 var hun Stilling 3 i Topdanmark og havde med ejerskifteforsikringer at gøre. Fra 2011 til oktober 2018 var hun Stilling 4 i Frida Forsikring, som er et agentur, der alene sælger ejerskifteforsikringer. Hverken Frida Forsikring eller det bagvedliggende Qudos Forsikring var med i dobbelt-forsikringsaftalen.

Husforsikringer går forud for ejerskifteforsikringer. Ved dobbeltforsikring blev forsikringstageren henvist til husforsikringen, både internt og i forhold til andre selskaber. Det var uden betydning, om forsikringsselskabet var med i dobbelt-forsikringsaftalen. Det er først i de senere år, at der er begyndt at komme krav fra enkelte husforsikringsselskaber.

Vidne 7 har forklaret, at hun er advokat i Advokatfirma, hvor hun primært behandler forsikringssager, herunder særligt sager om ejerskifteforsik-ringer. Hun har tidligere arbejdet som sagsbehandler i bl.a. Dansk Boligforsik-ring fra 2010 til 2012 og i Frida Forsikring fra 2012 til 2018. Begge steder arbej-dede hun med ejerskifteforsikringer. Så vidt hun ved, var Frida Forsikring ikke med i dobbeltforsikringsaftalen.

I tilfælde af dobbeltforsikring blev kunden henvist til husforsikringen. I nogle tilfælde kunne ansvaret for skaderne blive fordelt, så ejerskifteforsikringen for eksempel dækkede udgifterne til udbedring af et hul i taget, og husforsikringen dækkede følgeskaderne. Der kunne godt komme krav fra et selskab, hvor kun-den havde tegnet en husforsikring, men de henviste altid til, at det fremgår af minimumsbekendtgørelsen, at en anden bygningsforsikring går forud for ejer-skifteforsikringen.

Vidne 8 har forklaret, at hun var ansat som Stilling 5 i Husejernes For-sikring fra 2014 til 2016. Husejernes Forsikring var et agentur. Hverken Huse-jernes Forsikring eller det bagvedliggende forsikringsselskab var omfattet af dobbeltforsikringsaftalen.

18

De henviste altid til husforsikringen, hvis der var dobbeltforsikring. Hvis hus-forsikringen ikke dækkede, dækkede ejerskifteforsikringen. Hun mindes ikke, at de modtog regreskrav for forsikringsselskaber, hvor kunderne havde tegnet husforsikring.

Retsgrundlaget

Forsikringsaftalelovens §§ 41-44, der blev indført ved lov nr. 129 af 15. april 1930, indeholder bestemmelser om dobbeltforsikring:

”…

II. Skadesforsikring

A. Almindelige bestemmelser

…

Dobbeltforsikring

§ 41. Er samme interesse forsikret mod samme fare hos flere selskaber, hæfter hvert selskab, som om det var eneforsikrer.

§ 42. Er flere selskaber ansvarlige for en skade, og er den erstatning, der skal udredes, mindre end de erstatningsbeløb, for hvilke selskaberne til-sammen hæfter, fordeles ansvaret selskaberne imellem i forhold til de be-løb, for hvilke hvert af dem hæfter. Kan et af selskaberne ikke udrede sin andel, fordeles det manglende beløb mellem de øvrige i tilsvarende for-hold indenfor den ved 1ste punktum angivne begrænsning.

§ 43. Er der i forsikringsaftalen truffet forbehold om, at selskabet helt eller delvis skal være fri for ansvar, hvis samme interesse er eller bliver forsik-ret i andet selskab, har den sikrede dog ret til erstatning for skade, som han ikke får godtgjort ifølge en anden forsikring. Har flere selskaber teg-net forsikring på samme interesse, og har de alle betinget deres ansvar af, at der ikke andetsteds er tegnet forsikring på samme interesse, hæfter alle selskaberne desuagtet i forhold til det beløb, med hvilket hvert af dem vil-le have svaret, hvis det alene havde tegnet forsikringen. Kan et af selska-berne ikke udrede sin andel, fordeles det manglende beløb i tilsvarende forhold på de andre selskaber.

Stk. 2. Er ifølge aftalen ikke blot ansvaret, men også retten til præmien af-hængig af, at forsikring ikke tegnes andetsteds, finder bestemmelserne i 1ste stykke ikke anvendelse.

Stk. 3. Selskabet kan gøre sit ansvar betinget af, at den sikrede selv bærer risikoen for en del af den forsikrede interesse, samt deraf, at han ikke an-detsteds forsikrer anden interesse end den i § 36 angivne.

19

§ 44. Den sikrede er forpligtet til at give det selskab, som han afkræver er-statning, underretning om, hos hvilke selskaber der tillige er tegnet forsik-ring, og er ansvarlig for tab, som forårsages ved, at sådan underretning forsømmes.

Stk. 2. Er det aftalt, at forsikringstageren eller den sikrede før forsikrings-begivenheden indtræder, skal give selskabet meddelelse, hvis samme in-teresse forsikres andetsteds, har forsømmelse af at give sådan meddelelse, uanset modstående aftale, ikke anden virkning end den i 1ste stykke fore-skrevne.

…”

De gældende regler om ejerskifteforsikringer fremgår af lov om forbrugerbe-skyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. (herefter ”forbrugerbeskyttelses-loven”), jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 22. september 2015, hvoraf fremgår bl.a.:

”§ 1. Reglerne i dette kapitel gælder for aftaler om køb af fast ejendom, når ejendommen hovedsagelig anvendes til beboelse for sælgeren eller hoved-sagelig er bestemt til beboelse for køberen, jf. dog stk. 2.

…

§ 2. Har køberen fra sælgeren modtaget en tilstandsrapport og en elinstal-lationsrapport, jf. § 2 a, samt oplysning om ejerskifteforsikring, jf. § 5, kan køberen ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en bygnings fysiske til-stand er mangelfuld, eller at en bygnings el-, varme-, ventilations- eller sanitetsinstallationer ikke er funktionsdygtige eller er ulovlige i henhold til offentligretlige forskrifter, jf. dog stk. 2-7. Køberen kan heller ikke over for sælgeren påberåbe sig, at en fejl burde have været nævnt i tilstands- el-ler elinstallationsrapporten.

Stk. 2. Stk. 1 gælder kun, hvis køberen har modtaget de i stk. 1 nævnte rapporter og oplysning om ejerskifteforsikring inden aftalens indgåelse, dog senest inden køberens afgivelse af købstilbud, som antages af sælge-ren.

Stk. 3. Fremlægger sælgeren tilbud på en ejerskifteforsikring, jf. § 5, gælder stk. 1 kun, hvis sælgeren inden det i stk. 2 nævnte tidspunkt ved et skrift-ligt og bindende løfte har forpligtet sig til at indbetale et beløb til køberen svarende til mindst halvdelen af den tilbudte samlede præmie for den på-gældende forsikring, såfremt køberen tegner denne eller en anden forsik-ring, som opfylder de i § 5 nævnte betingelser.

20

…

Stk. 5. Uanset stk. 1 kan køberen påberåbe sig, at et forhold strider mod en servitut eller offentligretlige forskrifter, medmindre der er tale om, at en el-, varme-, ventilations- eller sanitetsinstallation er ulovlig i henhold til offentligretlige forskrifter. Hvis køberen ikke tegner ejerskifteforsikring, kan denne uanset stk. 1 endvidere påberåbe sig forhold, som er opstået ef-ter udarbejdelsen eller fornyelsen af tilstands- og elinstallationsrapporten. Køberen kan desuden påberåbe sig en mangel, hvis sælgeren har ydet en garanti med hensyn til det pågældende forhold eller har handlet svigag-tigt eller groft uagtsomt. Køberen kan i øvrigt gøre erstatningskrav gæl-dende efter almindelige regler, hvis sælgeren har opført bygningen med salg for øje.

…

§ 5. Oplysning om ejerskifteforsikring skal for at have de i § 2 nævnte

retsvirkninger være skriftlig og indeholde en meddelelse fra et forsik-ringsselskab om,

1)på hvilke vilkår køberen kan tegne en forsikring vedrørende ejendommen, som i mindst 5 år efter overtagelsesdagen og med mulighed for forlængelse til i alt mindst 10 år dækker a) fejl ved bygningernes fysiske tilstand, der var til stede ved

køberens overtagelse af ejendommen, og som ikke er nævnt eller er klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten eller er op-stået efter tilstandsrapportens udarbejdelse,

b)manglende eller nedsat funktion af og ulovlige forhold ved bygningernes elinstallationer, der var til stede ved køberens overtagelse af ejendommen, og som ikke er nævnt eller er klart forkert beskrevet i elinstallationsrapporten eller er op-stået efter elinstallationsrapportens udarbejdelse, og

c)andre forhold omfattet af forsikringens dækningsomfang ef-ter regler fastsat i medfør af stk. 3, eller

2)hvilke særlige forhold ved den pågældende ejendoms fysiske til-stand der medfører, at der ikke kan tegnes en forsikring som nævnt i nr. 1.

Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 1, omhandlede meddelelse skal være udformet som et bindende tilbud til køberen og angive en rimelig frist for antagelse af tilbudet.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om dækningsomfanget for de i stk. 1 nævnte forsikringer samt om indholdet af de i stk. 1 nævnte med-delelser fra forsikringsselskaber.”

21

Forbrugerbeskyttelsesloven blev indført ved lov nr. 391 af 14. juni 1995. Af for-arbejderne, jf. lovforslag nr. 218 af 18. maj 1995, de almindelige bemærkninger, fremgår bl.a.:

”1. Indledning

Hovedformålet med dette lovforslag er at sikre forbrugere en rimelig og tidssvarende beskyttelse i forbindelse med aftaler om erhvervelse af bolig.

Forslagets kapitel 1 tilsigter at beskytte både køber og sælger ved at be-grænse problemerne med mangler ved fast ejendom. De foreslåede regler går ud på, at en sælger, som ikke har handlet svigagtigt eller groft uagt-somt, som hovedregel skal kunne undgå at hæfte for fysiske mangler ved bygningen, hvis sælgeren sørger for, at køberen modtager en tilstandsrap-port, der er udarbejdet af en beskikket bygningssagkyndig, og et tilbud om tegning af en ejerskifteforsikring mod skjulte fejl.

…

3.2. Tilstandsrapporter og ejerskifteforsikringer

På andre områder, f.eks. køb af løsøre, er forbrugerbeskyttelse normalt lig med køberbeskyttelse. Ejerboligmarkedet er imidlertid særegent, fordi overdragelse af brugte ejendomme er helt dominerende, og fordi sælgeren af en brugt ejendom, som den pågældende bruger til beboelse, som regel også er en privatperson.

På ejerboligmarkedet er situationen således speciel i den forstand, at både køber og sælger kan være »forbrugere«. …

…

I praksis opstår der mange tvister om mangler ved fast ejendom … I for-hold til andre tvister, som privatpersoner involveres i, vil det her ofte dreje sig om meget store beløb, og afgørelsen af en tvist kan være ødelæggende for den tabende parts økonomi. Tvister om mangler ved ejendommen kan opstå mange år efter handlens indgåelse og på et tidspunkt, hvor sælgeren for længst har indrettet sig i tillid til, at handlen er endelig.

…

En begrænsning af mangelsproblemerne ved køb af fast ejendom bør som nævnt ske på en måde, som er til fordel for både køber og sælger. Dette kan opnås på to måder, dels ved at forebygge, at der overhovedet opstår spørgsmål om mangler efter køberens overtagelse af ejendommen, dels

22

ved at sikre, at der er penge til at betale for en eventuel udbedring m.v., hvis der alligevel viser sig en mangel.

…

En almindelig udbredelse af tilstandsrapporter, der udarbejdes af særligt beskikkede bygningssagkyndige på godkendte rapportformularer, vil ef-ter Justitsministeriets opfattelse forbedre forbrugernes stilling ved køb af fast ejendom betydeligt. Forbedringen vil bestå i, at langt de fleste man-gelsspørgsmål bliver afklaret, før handlen afsluttes, således at de kan ind-gå i drøftelserne om den rette pris for ejendommen. En sådan forudgående afklaring af ejendommens fysiske tilstand må foretrækkes frem for ord-ninger, der primært tager sigte på at klare mangelsproblemerne efterføl-gende, når de har vist sig.

Visse fejl eller tegn på fejl ved en bygning vil imidlertid kunne være skjul-te selv for en bygningssagkyndig, fordi dennes undersøgelse i praksis må foregå uden omfattende fysiske indgreb i bygningen. Som regel vil sælge-ren heller ikke kende til sådanne skjulte fejl. Udbedringsomkostningerne ved sådanne fejl vil undertiden kunne være betydelige, navnlig ved visse skjulte konstruktionsfejl. Sådanne fejl vil være sjældent forekommende, men situationen vil i givet fald ofte være den, at hverken køber eller sæl-ger har råd til at betale udbedringsomkostningerne.

Problemet med denne tilbageværende risiko kan bedst løses ved en forsik-ringsmæssig afdækning, således at et forsikringsselskab dækker udgiften til udbedring af manglen.

Der findes allerede i dag en række ejerskifteforsikringer på markedet, men de har hidtil opnået meget ringe udbredelse. Den type ejerskifteforsikring, som bedst vil kunne løse problemerne, er efter Justitsministeriets opfattel-se en kaskolignende forsikring, hvor køberen er den sikrede, og hvor for-sikringen dækker fejl ved bygningen uden hensyn til, om køber ville kun-ne gøre mangelskrav gældende mod sælger. Herved opnås det, at spørgsmålet om, hvorvidt køber kan få erstatning, hverken afhænger af retsforholdet mellem køber og sælger eller af retsforholdet mellem sælger og forsikringsselskabet. Sælgeransvarsforsikringer, som i dag er de mest udbredte, er mindre velegnede, dels fordi dækningen afhænger af aftale-forholdet mellem køber og sælger, dels fordi køberen normalt ikke selv er herre over disse forsikringer, men er afhængig af, at sælgeren holder for-sikringen i kraft.”

Af bemærkningerne til lovforslagets § 5 fremgår bl.a.:

23

”Stk. 1 indeholder de krav til sælgers oplysning vedrørende ejerskiftefor-sikring, som skal være opfyldt, for at oplysningen sammen med tilstands-rapporten kan have de i § 2 nævnte retsvirkninger.

…

I de normale tilfælde, hvor den skriftlige meddelelse har form af et forsik-ringstilbud fra et forsikringsselskab, skal den tilbudte forsikring have en dækningsperiode på mindst 5 år regnet fra overtagelsesdagen, og med-mindre køberen har undladt at vedligeholde ejendommen forsvarligt, skal køberen kunne få dækningsperioden forlænget, sådan at den samlede for-sikringsperiode bliver mindst 10 år. Forsikringen skal være en kaskolig-nende forsikring i den forstand, at den - bortset fra en selvrisiko og even-tuelle særligt undtagne fejl - skal dække fejl ved bygningernes fysiske til-stand, som ikke er nævnt i den skriftlige tilstandsrapport, jf. § 4.

…

I stk. 3 foreslås en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om dækningsomfanget for de i stk. 1 nævnte forsikringer. Sådanne regler vil blive fastsat, såfremt forsikringsbranchen ikke udvikler forsikringsprodukter, som i almindelighed dækker alle skjulte fejl uden væsentlige undtagelser. Det vil efter omstændighederne kunne være rimeligt, at forsikringsselskaberne tager forbehold for visse bestemte typer af fejl, men anvendelsen af sådanne forbehold må være meget begrænset.

I givet fald vil der kunne fastsættes regler om, at sælgeren kun kan opnå fritagelse for mangelshæftelsen ved at give oplysning om ejerskifteforsik-ring med en vis minimumsdækning.

Det foreslås endvidere, at der administrativt skal kunne fastsættes nærme-re regler om indholdet af de meddelelser, som forsikringsselskaberne af-giver.”

Forbrugerbeskyttelsesloven er ændret flere gange, herunder ved lov nr. 437 af 31. maj 2000. Af forarbejderne, jf. lovforslag nr. 152 af 15. december 1999, de almindelige bemærkninger, fremgår bl.a.:

”1. Indledning

…

24

På forsikringsområdet har loven imidlertid ikke haft den forventede gen-nemslagskraft, idet der tegnes få ejerskifteforsikringer i forhold til det reel-le forsikringsbehov.

Det er blevet kritiseret, at loven i praksis synes at medføre en mere effektiv beskyttelse af sælgerne end af køberne på grund af den begrænsede for-sikringstegning, der må ses i sammenhæng med, at der ofte ikke synes at blive givet den fornødne tid under forhandlingerne om en købsaftale til en grundig drøftelse af forsikringsspørgsmålet.

Det foreslås på denne baggrund at justere reglerne om ejerskifteforsikrin-ger, navnlig således, at sælgeren skal være med til at finansiere forsik-ringspræmien, hvis køberen tegner forsikringen … Hermed sikres en bed-re balance mellem hensynet til køberen og hensynet til sælgeren.

Justitsministeriet vil i forbindelse med den foreslåede lovændring også bruge bemyndigelsen i den gældende lovs § 5, stk. 3, til at fastsætte mini-mumsregler for dækningsomfanget for de ejerskifteforsikringer, der tilby-des køberne.

…

2.2. …

…

Det anslås, at der generelt tegnes ejerskifteforsikring i ca. 10% af de tilfæl-de, hvor sælgeren har fremlagt et forsikringstilbud for køberen. Det er væ-sentligt mindre end forventet.

…

2.3. Efter Justitsministeriets opfattelse er det vanskeligt i praksis at opnå den tilsigtede balance mellem køberen og sælgeren, hvis en meget stor del af køberne undlader at forsikre sig, selv om der reelt er et forsikringsbe-hov, og uden at forsikringsspørgsmålet er indgået som et væsentligt ele-ment i salgsforhandlingerne.

Der kan peges på flere mulige årsager til den begrænsede forsikringsteg-ning:

…

c. Medvirkende til den begrænsede forsikringstegning kan også være en generel usikkerhed hos køberne med hensyn til, hvad ejerskifteforsikrin-

25

gerne dækker. Det er bl.a. blevet kritiseret, at de forsikringsbetingelser, som selskaberne hidtil har anvendt, på nogle punkter er vanskelige at sammenligne, og at det er vanskeligt at overskue rækkevidden og betyd-ningen af de dækningsforhold, der fremgår af betingelserne. De standard-betingelser, som er udsendt af Forsikring & Pension, er nu under revision.

Justitsministeriet agter i den forbindelse med den foreslåede lovændring at bruge bemyndigelsen i den gældende lovs § 5, stk. 3, til at fastsætte minimumsregler om dækningsomfanget for de ejerskifteforsikringer, der tilbydes køberne (…). Det vil indebære, at dækningsomfanget for den for-sikring, som køberen får tilbudt, ud over de krav, der er nævnt i lovens § 5, også skal opfylde de administrativt fastsatte supplerende minimums-krav, for at sælgeren kun undgå mangelshæftelsen. ”

Af de almindelige bemærkninger, pkt. 4, om administrative ændringer, fremgår de hovedretningslinjer for indholdet af de administrative minimumsregler om dækningsomfanget for de enkelte ejerskifteforsikringer, der tilbydes køberne, og som efter lovens vedtagelse blev fastsat i bekendtgørelse nr. 705 af 18. juli 2000 (herefter ”minimumsbekendtgørelsen”), hvoraf fremgik bl.a.:

”Bilag

…

4) Følgende er undtaget fra den anførte forsikringsdækning:

…

- forhold, som køberen enten har fået dækket i henhold til en garanti el-

ler har undladt at kræve dækket i henhold til tredjemands garanti, samt forhold, som er dækket af en anden forsikring.”

Ved lov nr. 609 af 14. juni 2011 blev forbrugerbeskyttelsesloven ændret. I for-længelse af lovændringen blev der fastsat nye bestemmelser i minimumsbe-kendtgørelsen om bl.a. dækning af fugtskader og dækning for forøgede byg-geudgifter i forbindelse med udbedring af en i øvrigt dækningsberettigende skade, jf. bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012. Overvejelserne om ændrin-gerne af ejerskifteforsikringens dækning fremgik af det forudgående lovforslag, jf. lovforslag nr. 89 af 2. december 2010, som byggede på betænkning nr. 1520 fra 2010 fra Justitsministeriets udvalg om huseftersynsordningen. Af betænk-ningen fremgår bl.a. af kapitel 4 om udvalgets overvejelser:

”4.6.2.1. Indledning

26

Ejerskifteforsikringen er købers mulighed for at sikre sig økonomisk mod større udgifter i forbindelse med aktuelle skader og fysiske forhold ved bygningerne, der giver nærliggende risiko for skader (skaderisici), når så-danne skader/skaderisici ikke er beskrevet i tilstandsrapporten.

…

Det er udvalgets opfattelse, at ejerskifteforsikringens hovedformål som hidtil bør være at dække den risiko for skjulte mangler, som køberen »overtager« fra sælger, når denne anvender huseftersynsordningen. Det er derfor også udvalgets opfattelse, at der - med de forskelle, som nødven-diggøres af, at der er tale om et skadesforsikringsprodukt - bør være en nær sammenhæng mellem afgrænsningen af den hæftelse, som sælger fri-tages for, og ejerskifteforsikringens dækningsomfang.

Ejerskifteforsikringen bør således som udgangspunkt ikke udvides til at omfatte dækning for skader, som sælger - hvis denne ikke anvendte husef-tersynsordningen - ikke ville hæfte for. I modsat fald ville sælger, der som en betingelse for sin fritagelse for at hæfte for eventuelle mangler ved ejendommen er forpligtet til at tilbyde at betale halvdelen af præmien på den tilbudte ejerskifteforsikring, komme til at betale for forhold, som grundlæggende er denne uvedkommende, og den balance mellem hensy-net til køberen og hensynet til sælgeren, som huseftersynsordningen byg-ger på, ville derved blive forrykket. (…) Samtidig er det et lige så vigtigt udgangspunkt, at køberen ikke står uden mulighed for at få dækning, hvis der viser sig skader eller andre forhold, som ville medføre mangelskrav fra køberen, hvis sælgeren ikke havde benyttet huseftersynsordningen.

…

På enkelte områder - f.eks. fugtskadeområdet - er der tale om et grænse-område, hvor de i praksis indhøstede erfaringer med den gældende ord-ning kunne tyde på, at det af forbrugerne generelt opleves som et minus ved ordningen, at den ikke synes at dække visse fysiske forhold, som kø-bere generelt kan anse for relevante, men som ikke indebærer, at ejen-dommen er ringere end andre tilsvarende ejendomme.

På sådanne områder kan der - uanset ovennævnte udgangspunkt - efter udvalgets opfattelse være grund til at overveje forsvarligheden af en be-grænset udvidelse af ejerskifteforsikringens dækningsomfang. Det er i den forbindelse med betydelig vægt indgået i overvejelserne, om det i givet fald kan ske, uden at der bliver tale om en afgørende fordyrelse af ordnin-gen.

…

27

4.6.2.4.1. Forsikring & Pensions forslag

Forsikring & Pension har foreslået, at ejerskifteforsikringen udvides med en særlig fugtdækning, hvorefter fugtskader i godkendte beboelsesrum dækkes som primære skader, mens skimmelsvampeskader dækkes som følgeskader (dvs. dækning af skimmelsvamp i tilfælde, hvor der er konsta-teret en dækningsberettigende fugtskade i lovligt godkendte beboelses-rum).

…

4.6.2.4.3. Udvalgets overvejelser

Indledningsvis skal udvalget bemærke, at en gennemførelse af Forsikring & Pensions forslag om fugtskadedækning vil indebære en fravigelse af det sammenligningsgrundlag, som huseftersynsordningen bygger på. Der skal således som udgangspunkt ikke - for så vidt angår fugt og skim-melsvamp i godkendte beboelsesrum - som hidtil ske en sammenligning af det undersøgte hus med et tilsvarende hus af samme type og alder i al-mindelig god vedligeholdelsesstand.

…

4.6.2.5.1. Forsikring & Pensions forslag

Forsikring & Pension har foreslået, at der som en del af ejerskifteforsikrin-gens standarddækning indføres dækning for forøgede byggeudgifter i forbindelse med udbedring af en i øvrigt dækningsberettigende skade.

…

De nuværende villaforsikringer indeholder typisk vilkår om dækning for forøgede byggeudgifter svarende til den dækning, som foreslås gjort til en del af ejerskifteforsikringens standarddækning. Ca. 95 pct. af alle helårs-huse er villaforsikret. Dette medfører ifølge Forsikring & Pension imidler-tid ikke, at den foreslåede dækning af forøgede byggeudgifter over ejer-skifteforsikringen må anses for overflødig. Det skyldes, at villaforsikrin-gens dækning kun omfatter merudgifter i forbindelse med en dæknings-berettigende skade på villaforsikringen, mens den foreslåede dækning af forøgede byggeudgifter kun skal omfatte merudgifter i forbindelse med en dækningsberettigende skade på ejerskifteforsikringen. Villaforsikringen adskiller sig fra ejerskifteforsikringen bl.a. ved, at den som udgangspunkt alene dækker pludselige skader, hvis årsag er udefrakommende og øje-blikkeligt virkende hændelser (dvs. i praksis skader indtrådt efter købers overtagelse af ejendommen), mens den foreslåede dækning af forøgede byggeudgifter over ejerskifteforsikringen vil omfatte udbedring af skader

28

eller skaderisici, som var til stede på tidspunktet for købers overtagelse af ejendommen, men som først konstateres og anmeldes i forsikringstiden.”

Af minimumsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012, fremgår bl.a.:

”§ 1. Tilbud på ejerskifteforsikring, jf. lovens § 5, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, skal for at kunne medføre de i lovens § 2 nævnte retsvirkninger opfylde føl-gende betingelser ud over dem, der fremgår af lovens § 5:

1)Tilbuddet skal indeholde vilkår om dækningsomfanget, der medfører mindst samme dækning som de vilkår, der er anført i bilag 1 til denne bekendtgørelse. Der kan dog på grundlag af op-lysninger i en foreliggende tilstandsrapport eller elinstallations-rapport tages forbehold for dækning vedrørende bestemte byg-ningsdele eller bestemte installationer.

2)(…)

3)Det skal fremgå af tilbuddet, om og i givet fald på hvilke punkter dækningsomfanget er udvidet i forhold til de vilkår, der er an-ført i nr. 2 og i bilag 1.

…

Bilag 1

Dækningsomfang for ejerskifteforsikringer, der tilbydes i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

…

2) Forsikringen dækker:

…

c)Udbedring af aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygnin-gerne, der giver nærliggende risiko for skader på de forsikrede bygninger eller bygningsdele.

…

6) Følgende er undtaget fra den under nr. 2 anførte forsikringsdækning:

…

e)Forhold, som køberen enten har fået dækket i henhold til en ga-ranti eller har undladt at kræve dækket i henhold til tredjemands garanti, samt forhold, som er dækket af en anden forsikring.”

Anbringender

Tryg Forsikring har i påstandsdokument af 9. januar 2023 anført følgende:

29

”…

Husforsikringen indtegnet hos Tryg Forsikring A/S dækker rådskaden i gulvkonstruktionen i ejendommen beliggende på Adresse, By.

Rådskaden og udgifterne forbundet med dens udbedring er takseret og opgjort i overensstemmelse med sædvanlig praksis og til gængse priser. Det har i øvrigt formodningen imod sig, at Tryg Forsikring A/S skulle have betalt mere end nødvendigt til dækning af forsikringstagers krav i henhold til husforsikringen, jf. i øvrigt princippet i forsikringsaftale-lovens § 39.

Samme rådskade er dækningsberettigende under ejerskifteforsikringen indtegnet hos Dansk Boligforsikring A/S, jf. ejerskifteforsikringens pkt. 3.1 – 3.2 og pkt. 3.5, jf. ….

Det bestrides, at der er grundlag for at afvise dækning af rådskaden under ejerskifteforsikringen under henvisning til, at forsikringstager ik-ke selv har foretaget anmeldelse af rådskaden under ejerskifteforsikrin-gen. Det bestrides også, at indholdet af tilstandsrapporten, jf. …, skulle kunne føre til, at skaden ikke er dækningsberettigende under ejerskifte-forsikringen.

Såvel husforsikringen (bygningsforsikringen) indtegnet hos Tryg For-sikring A/S som ejerskifteforsikringen indtegnet hos Dansk Boligforsik-ring A/S yder således forsikringsdækning for rådskader, herunder den rådskade, der konstateredes den 2. juli 2019 i ejendommen beliggende på Adresse, By.

Samme interesse er således også forsikret mod samme fare hos Tryg Forsikring A/S og hos Dansk Boligforsikring A/S, og der foreligger dermed et tilfælde af dobbeltforsikring omfattet af forsikrings-aftalelovens §§ 41 – 44.

Regulering af skaden skal ikke finde sted i overensstemmelse med Dobbeltforsikringsaftalen af 1. april 2011. Dobbeltforsikringsaftalen op-hørte den 20. april 2018, og der er tale om en skade, der konstateredes den 2. juli 2019 og dermed efter aftalens ophør.

Skaden skal derimod reguleres i overensstemmelse med reglerne i for-sikringsaftalelovens §§ 41 – 44. Det bemærkes i den forbindelse, at Tryg Forsikring A/S’ forsikringsbetingelser indeholder et forbehold om dob-beltforsikring, jf. betingelsernes pkt. 9, jf. …. Også Dansk Boligforsik-ring A/S’ betingelser for ejerskifteforsikring indeholder et dobbeltfor-sikringsforbehold, jf. ….

Rådskaden skal herefter opgøres og fordeles mellem forsikringsselska-berne i henhold til den beregning, Tryg Forsikring A/S har foretaget, jf.

…, og med fradrag af selvrisici på henholdsvis 2.157 kr. og 5.000 kr., jf. i øvrigt forsikringsaftalelovens § 42.

30

Måtte det forholde sig således, at udgifterne til udbedring af rådskaden skal fordeles mellem forsikringsselskaberne, således som Dansk Bolig-forsikring A/S har gjort gældende, skal Dansk Boligforsikring A/S i hvert fald betale 497 kr. til dækning af skadesudgifterne.

For så vidt angår såvel betalingspåstanden som frifindelsespåstanden, gøres i relation til spørgsmålet om dobbeltforsikring i den konkrete sag og helt generelt, når en bygningsskade er dækningsberettigende under såvel en hus- eller bygningsforsikring som en ejerskifteforsikring, i øv-rigt følgende gældende:

Under på den ene side hus- eller bygningsforsikringen og på den anden side ejerskifteforsikringen er samme interesse forsikret mod samme fare under de respektive forsikringstyper, der begge er tingsforsikringer. Der foreligger således et tilfælde af dobbeltforsikring omfattet af forsik-ringsaftalelovens §§ 41 – 44.

Når der – som det også er tilfældet i den konkrete sag – under begge forsikringer er taget udtrykkeligt forbehold for dobbeltforsikring, skal der ske en fordeling af den dækningsberettigende skade mellem de to forsikringer og under hensyn til gældende vilkår for erstatningsopgø-relsen.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at det i et bilag til bekendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 udstedt i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom § 5, stk. 3, er anført, at en ejerskiftefor-sikring ikke dækker forhold, som er dækket af anden forsikring. Be-kendtgørelsen og bilag dertil har ikke forrang for lovbestemmelser, herunder forsikringsaftalelovens § 43, jf. § 42, når identisk eller tilsva-rende forbehold fremgår af forsikringsbetingelserne for en hus- eller bygningsforsikring. I øvrigt er undtagelsen i det omtalte bilag til be-kendtgørelse nr. 13 af 12. januar 2012 blot udtryk for, hvad der følger af forsikringsaftalelovens § 43, stk. 1, nemlig at der er tale om et dobbelt-forsikringsforbehold og ikke en objektiv dækningsundtagelse eller an-svarsfraskrivelse.

Der henvises i øvrigt til, at der fremgår følgende vedrørende forsik-ringsaftalelovens § 43, stk. 1, af Forsikringsaftaleloven med kommenta-rer, Anne-Marie Aagaard Tegldal og Kåre Højerup, 2020, side 408:

” Et spørgsmål, der giver anledning til tvister i praksis, er ejeskifteforsikrings-betingelsers vilkår om, at forsikringen ikke dækker forhold, som er dækket af en anden forsikring.

…

Således fremgår det af bekendtgørelsens § 1, nr. 1, at tilbud om ejerskifteforsik-ring skal indeholde vilkår om dækningsomfanget, der medfører mindst samme dækning som de vilkår, der er anført i bilag 1 til bekendtgørelsen. Af bilagets pkt. 6, litra e, fremgår netop, at forsikringen ikke dækker ”forhold, som er dæk-ket af en anden forsikring” . Det må antages, at en sådan undtagelsesbestem-melse i en ejerskifteforsikringsaftale ”blot” skal anses som et vilkår omfattet af lovens § 43. Bekendtgørelsens bilag punkt 6, litra e, kan således ikke føre til, at

31

en bygningsforsikring skal dække frem for en ejerskifteforsikring i tilfælde af dobbeltforsikring.

…

Det følger også af det almindelige princip om lex superior, at der ikke ved en bekendtgørelse kan ske fravigelser af en regel, der følger af lovgivning, nemlig § 43 om proratisk hæftelse ved flere selskabers forbehold om ansvarsfrihed i til-fælde af dobbeltforsikring” .

Det kan ikke føre til et andet resultat, hvad der følger af Dobbeltforsik-ringsaftalen af 1. april 2011. Aftalen er ophørt, og den finder således ik-ke anvendelse i den konkrete sag og på skader, der er konstateret efter den 20. april 2018, og som er dækningsberettigende under såvel en hus-eller bygningsforsikring og en ejerskifteforsikring.

Derudover bemærkes det, at der ikke ses at have været nogen grund til på aftaleretligt grundlag at regulere den indbyrdes fordeling en lang række forsikringsselskaber imellem af skader omfattet af såvel en hus-eller bygningsforsikring som en ejerskifteforsikring ved Dobbeltforsik-ringsaftalen, der som anført ophørte pr. 20. april 2018, hvis det forhol-der sig således som hævdet af Dansk Boligforsikring A/S, at ejerskifte-forsikringen er subsidiær i forhold til anden forsikring.

Det følger således af Dobbeltforsikringsaftalen, at den har til formål at regulere skader, hvor der foreligger dobbeltforsikring, og at dette om-fatter bl.a. ejerskifteforsikring og bygningsforsikring, jf. Dobbeltforsik-ringsaftalens pkt. 1 og pkt. 4.10.1, jf. ….

I fravær af Dobbeltforsikringsaftalen er der således alene tale om aftale-fortolkning af to forsikringer (som i det konkrete tilfælde begge yder dækning for rådskader med forskellige selvrisici) i lyset af, hvad der følger af bestemmelserne i forsikringsaftalelovens §§ 41 – 44. Det be-mærkes herved også, at det i regelsættet benævnt ”Minimumsbekendt-gørelsen” og forarbejderne dertil ikke er bestemt eller omtalt, at forsik-ringsaftalelovens §§ 41 – 44, som kan fraviges ved aftale, ikke finder anvendelse. Dertil kommer, at Dansk Boligforsikring A/S’ egne forsik-ringsbetingelser indeholder en lovvalgsbestemmelse om, at dansk ret finder anvendelse, herunder altså også forsikringsaftalelovens §§ 41 – 44.

Forsikringsaftalelovens §§ 41 – 44 indeholder ingen specifikke undta-gelser eller særlig regulering, for så vidt angår ejerskifteforsikringer i forhold til hus- eller bygningsforsikringer med overlappende dæk-ningsområder. Heller ikke i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervel-se af fast ejendom §§ 1 – 5 om bl.a. ejerskifteforsikring er det angivet, at forsikringsaftalelovens §§ 41 – 44 ikke skulle finde anvendelse på ejer-skifteforsikringer, hvor der måtte foreligge en dobbelt-forsikringssituation i forhold til fx en husforsikring.

Hvad der måtte fremgå af en bekendtgørelse som ”Minimumsbekendt-gørelsen” , kan i henhold til legalitetsprincippet ikke tilsidesætte eller tillægges forrang fremfor, hvad der gælder om dobbelt-forsikring i medfør af forsikringsaftalelovens §§ 41 – 44. I øvrigt fremgår det ikke af

32

”Minimumsbekendtgørelsen” , herunder bekendtgørelsens pkt. 4, at for-sikringsaftalelovens §§ 41 – 44 om dobbeltforsikring ikke finder anven-delse, hvor en ejerskifteforsikring dækker samme interesse mod samme fare som en anden forsikring, her en husforsikring.

For så vidt angår spørgsmålet, om Tryg Forsikring A/S indtegnede hus-forsikringen uden kendskab til indholdet i ejerskifteforsikringen, og at forsikringstager angiveligt skulle have betalt dobbelt præmie, som an-givet af Dansk Boligforsikring A/S, bemærkes det, at dette er et forhold, som er uden betydning for, om der i en efterfølgende skadesituation fo-religger dobbeltforsikring.

Håndtering af dobbeltforsikring er som anført reguleret af forsikrings-aftalelovens §§ 41 – 44, og af § 44 følger det, at det påhviler den sikrede ”… at give det selskab, som han afkræver erstatning, underretning om, hos hvilke selskaber der tillige er tegnet forsikring, og er ansvarlig for det tab, som forårsages ved, at en sådan underretning forsømmes” . Det påhviler altså ikke Tryg Forsikring A/S at undersøge, om der kan fore-ligge dobbeltforsikring, ved indtegning, og der er ikke noget forbud imod, at den sikrede betaler præmie flere gange for samme risiko.

Det følger også utvetydigt og klart af besvarelserne fra Forsikring & Pensions Responsumudvalg, at der i en situation som den foreliggende og helt generelt, når en bygningsskade er dækningsberettigende under såvel en hus- eller bygningsforsikring som en ejerskifteforsikring, er ta-le om dobbeltforsikring omfattet af forsikringsaftalelovens §§ 41 – 44. Der henvises herved navnlig til Responsumudvalgets besvarelse af spørgsmål 1, hvoraf bl.a. følger, at siden Dobbeltforsikringsaftalens op-hør pr. 20 april 2018 og i tilfælde, der falder udenfor aftalen,

” … er udgifter i forbindelse med en skade blevet fordelt efter de almindelige regler om dobbeltforsikring, jf. forsikringsaftalelovens §§ 41-44. Der kan såle-des ske regres mellem et bygningsforsikringsselskab og et ejerskifteforsikrings-selskab, såfremt én af disse har dækket en skade, som også ville være dækket hos det andet selskab.”

Det følger i øvrigt af Responsumudvalgets besvarelser, at udvalget ud-taler sig om branchekutyme og -sædvaner, jf. besvarelsen af spørgsmål 2 og 3. Det følger således ikke alene af forsikringsaftalelovens §§ 41 – 44, men også af branchekutyme eller -sædvane, at der i det foreliggende tilfælde og helt generelt, når en bygningsskade er dækningsberettigen-de under såvel en hus- eller bygnings-forsikring som en ejerskifteforsik-ring, er tale om dobbeltforsikring.

I lyset af besvarelserne fra Forsikring & Pensions Responsumudvalg be-strides det, at det har nogen som helst relevans for sagen, at Dansk Bo-ligforsikring A/S’ provokationer … ikke er opfyldt. Også relevansen af provokationerne i sig selv bestrides. Det bemærkes hertil, at der i peri-oderne, som provokationerne angår, har foreligget aftaler forsikrings-selskaberne imellem indgået i regi af Forsikring & Pension til regulering af dobbeltforsikringssituationer, der i fravær af sådanne aftaler i øvrigt er og bliver reguleret af forsikringsaftalelovens §§ 41 – 44. Det bestrides endvidere, at manglende opfyldelse af provokationerne kan eller skal

33

tillægges processuel skadevirkning som påstået af Dansk Boligforsik-ring A/S.

For så vidt angår bevisførelsen bebudet af Dansk Boligforsikring A/S, bemærkes det i relation til vidner/repræsentanter fra og/eller med til-knytning til Frida Forsikring Agentur A/S, at Frida Forsikring Agentur A/S har skadebehandlet ejerskifteforsikringsskader for bl.a. Domus For-sikring A/S og generelt indtaget samme standpunkt som Dansk Bolig-forsikring A/S i forhold til ”dobbeltforsikringskrav” fra hus- eller byg-ningsforsikringer, hvor en skade tillige er dækningsberettigende under en ejerskifteforsikring indtegnet hos Domus Forsikring A/S.

Tryg Forsikring A/S og LB Forsikring A/S har derfor anlagt retssager imod Domus Forsikring A/S ved Retten i Glostrup, hvorfra sagerne er søgt henvist til Østre Landsret. Landsretten har imidlertid ved kendelse af 24. juni 2021 nægtet at behandle sagerne i 1. instans med henvisning til netop denne sag og returneret sagerne til byretten, jf. bl.a. kendelse i sagerne …. Også på den baggrund gøres det gældende, at de bebudede forklaringer fra vidner/repræsentanter fra og/eller med tilknytning til Frida Forsikring Agentur A/S – ligesom forklaringer fra partsrepræsen-tanter og vidner fra og/eller med tilknytning til Dansk Boligforsikring A/S – har karakter af partsindlæg, og at forklaringerne allerede af den grund ikke kan tillægges nogen bevismæssig vægt i forhold til denne sags principielle spørgsmål angående dobbeltforsikring.

…”

Dansk Boligforsikring har i påstandsdokument af 9. januar 2023 anført følgen-de:

”…

Ad I Det overordnede spørgsmål

3.1På vegne DBF gør jeg gældende, at ejerskifteforsikringen ikke dækker skader, der er dækket af anden forsikring, idet ejerskifte-forsikringen er subsidiær i forhold hertil.

Formålet med ejerskifteforsikringen

3.2 Formålet med ejerskifteforsikringen er at sikre dækning for de krav

fra køber mod sælger som følge af skjulte mangler, som før lovens indførelse medførte mange retssager med deraf følgende usikker-hed for både sælger og køber. Formålet har ikke været at få forsik-ringsdækning for forhold, som allerede var dækket af en anden, allerede eksisterende og meget udbredt forsikringstype.

3.2.1 Formålet har uændret siden forarbejderne, før lovens ind-

førelse, været tænkt begrænset, så der ikke skulle være dækning under den nye type forsikring, hvis køber allerede var sikret via en anden forsikring. Dette fremgik også af Assurandør-Societetets første forslag til ny ejerskifteforsik-ring i Betænkning 1276. (…).

34

3.2.2 Dette formål er også efterfølgende udtrykt i brancheprak-

sis, herunder gengivet i Skadesinformation P2/99 (…) og i den ikke-dispositive dobbeltforsikringsaftale fra 2011 (…), hvor det udtrykkeligt fremgik, at ejerskifteforsikringen vi-ger for husforsikringsdækningen. Det samme fremgår af SKAFOR´s (Dansk Forening for Skadesforsikring) stan-dardvilkår fra før Minimumsbekendtgørelsen, som også indeholder vilkår om, at ejerskifteforsikringen ikke dækker, hvis skaden er dækket af anden forsikring. Det fremgår af litteraturen, at vilkårene fra SKAFOR var godkendt af Ju-stitsministeriet.

3.2.3 Skadesbegrebet i ejerskifteforsikringen er bredt og formet

således, at det samler ”skader” op, uanset årsag. Ejerskifte-forsikringen kan ikke efter Minimumsbekendtgørelsen, jf. nedenfor, begrænses af forsikringsselskabet til kun at dæk-ke konkrete typer skader. Bygningsforsikringen er om-vendt rettet mod konkrete skader i forhold til årsag, og hvis ikke skadesårsagen er nævnt i policen, dækker forsikringen ikke. Samtidig kan bygningsforsikringen indeholder und-tagelser baseret såvel på den konkrete ejendom som på sel-skabets generelle kendskab til mulige skader. F.eks. dækkes udvendigt råd oftest generelt ikke af bygningsforsikringen. Forholdet er således, at ejerskifteforsikringens brede ska-desbegreb samler de skader op, som ”falder igennem” bygningsforsikringens ikke så fintmaskede net. Formålet er netop dette, at samle op, men ikke at skulle bære udbed-ring af skader, som bygningsforsikringens ”net” har opfan-get.

3.2.3. Det er ved senere udvidelser af ejerskifteforsikringens

dækningsområde søgt at undgå, at ejerskifteforsikringen skulle dække skader, der allerede var dækket af anden for-sikring i form af bygningsforsikringen, således at ejerskifte-forsikringsselskabet ikke tillige beregner præmie over for forbrugerne for en risiko, som de allerede har købt dæk-ning for ved bygningsforsikringen. Formålet er at beskytte sælger og køber som forbrugere – ikke at påtvinge dem

præmieberegning for samme risiko hos forskellige og side-løbende, almindelige forsikringer.

3.2.4 Svaret fra Justitsministeriet (…) støtter ovenstående forstå-

else. Minimumsbekendtgørelsen skal ses i lyset af, at FAL´s regler er udfyldende og viger, hvis andet er bestemt. Dette er sket med minimumsbekendtgørelsen.

3.2.5 Vælger sælger, at en handel ikke skal være omfattet af hus-

eftersynsordningen, og har køber tegnet bygningsforsik-ring, så vil køber som udgangspunkt være afskåret fra at kræve erstatning af sælger for det forsikringsdækkede for-hold, jf. erstatningsansvarsloven § 19, stk. 1, men må holde sig til bygningsforsikringen. Det har aldrig været hensig-

35

ten, at bygningsforsikringen skal stilles lempeligere, bare fordi der er tegnet ejerskifteforsikring, hvis formål netop alene er at træde i stedet for et krav imod sælger

3.2.6 Formålet med ejerskifteforsikringen var endelig udtrykke-

ligt at begrænse antallet af retssager mellem sælger og kø-ber, da det i høj grad belastede domstolssystemet. I forar-bejderne ved lovens indførelse svarede domstolene, at mængden af mangelsager vedrørende fast ejendom ud-gjorde mellem 12-18 % af de civile sager. Åbnes op for dob-beltforsikringssager, vil dette medføre en betydelig mæng-de nye retssager mellem forsikringsselskaberne. Dette er for så vidt allerede startet med nærværende og en lang række andre anlagte sager med konkrete krav.

Ejerskifteforsikringens særlige karakteristika

3.3Ejerskifteforsikringen har en række særlige karakteristika, som ad-skiller den fra de øvrige forsikringer for fast ejendom, og som medfører, at de ikke skal anses som ”ligeværdige” forsikringer, som kan behandles efter forsikringsaftalelovens §§ 41-44.

3.3.1 Dækningsomfanget i ejerskifteforsikringer er lovreguleret

(§ 5, stk. 1, nr. 1) til ”fejl ved bygningens fysiske tilstand, der var til stede ved køberens overtagelse af ejendommen, og som ikke er nævnt eller er klart forkert beskrevet i til-standsrapporten.”

3.3.2 I Minimumsbekendtgørelsens bilag 1 er dækningsområdet

nøje defineret til at dække ” alle bygninger på ejendommen”  og ikke mindst via det særlige skadesbegreb: ” Aktuelle skader samt fysiske forhold ved bygningerne, der giver nærliggende risi-ko for skader på de forsikrede bygninger eller bygningsdele. Ved skade forstås brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannel-se, ødelæggelse eller andre forhold i bygningen, der nedsætter bygningernes værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Manglende bygningsdele kan være en ska-de.”

3.3.3 Ejerskifteforsikringen gælder i mindst 5 år (eller i 10 år), og

kan ikke opsiges af hverken forsikringsselskabet eller for-sikringstager.

3.3.4 Ejerskifteforsikringen tegnes med en fra starten fastsat

præmie uden hensyn til om forsikringstageren har en byg-ningsforsikring (eller hvilke år af dækningen, forsikrings-tageren måtte have en sådan og hvor), modsat bygnings-forsikringen, der tegnes og prisfastsættes løbende, og lige-ledes til samme pris uanset om der er ejerskifteforsikring. Præmien for ejerskifteforsikringen fastsættes på baggrund af forsikringsbetingelserne således, at den ikke indregner

36

dækning af skader dækket af anden forsikring. DBF har så-ledes konkret ikke modtaget præmie for skaden. At pålæg-ge DBF dækning, strider mod princippet i FAL § 43, stk. 2, som fastholder sammenhæng mellem præmie og dækning. Har forsikringsselskabet ikke opkrævet præmie for en ska-de, kan det ikke pålægges at skulle betale regres til et for-sikringsselskab, der har opkrævet præmie.

3.3.5 Bygningsforsikringen tegnes uden konkret inspektion af de

enkelte ejendomme. Risikovurderingen – og dermed præ-miefastsættelsen – er dermed statistisk. Den er ikke baseret på eksistensen af meddækning fra andre, og TRYG’s standpunkt er således udtryk for et forsøg på at opnå en til-fældig berigelse for forhold, som TRYG allerede har mod-taget fuld betaling for, idet den krævede meddækning fra ejerskifteforsikringen ikke har fundet udtryk i TRYG’s præmiefastsættelse over for forbrugerne.

3.3.6 Ejerskifteforsikringen kan ikke indeholde andre generelle

forbehold, end de der er fastsat i Minimumsbekendtgørel-sen. I forhold til konkrete forbehold er forsikringen også begrænset. Ejerskifteforsikringsselskabet kan derved ikke selv definere den risiko, der skal dækkes, men må forholde sig til lovgivningens grænser. Herved adskiller ejerskifte-forsikringen sig fra bygningsforsikringen, som frit kan tage forbehold. F.eks. er udvendigt råd som hovedregel ikke dækket af bygningsforsikringen, da dette erfaringsmæssigt medfører mange skader. Bygningsforsikringen kan desu-den løbende ændres af selskabet

3.3.7 I dobbeltforsikringsaftalen (…, pkt. 3.2.1) kunne en forsik-

ringstager, der konstaterer dobbeltforsikring, opsige den sidst tegnede forsikring uden varsel. En sådan løsning er ikke mulig ved ejerskifteforsikringer, der allerede er betalt fuldt ud ved tegning, og som ikke kan bringes til ophør.

3.3.8 Der er for langt de fleste danske ejendomme tegnet byg-

ningsforsikringer. Ifølge betænkning 1276 fra 1994, s. 146, var omfanget omkring 90 % af alle privatejede én- eller to-familiehuse. Hvis ikke ejerskifteforsikringer er subsidiære, tvinger lovgiver således forbrugerne til at tegne og betale dobbeltpræmie for denne risiko, hvis de ønsker at opnå de fordele, der er forbundet med udnyttelsen af huseftersyns-ordningen, som lovgiver netop har ønsket at fremme. Der er intet holdepunkt for en sådan hensigt.

3.3.9 Bygningsforsikringer og ejerskifteforsikringer har endvide-

re forskellige skadesbegreber. Et forhold som ”råd” er ikke automatisk omfattet af ejerskifteforsikringen, medmindre det konkret er omfattet af skadesbegrebet. Bygningsforsik-ringen har ikke et overordnet skadesbegreb, men forskelli-ge begreber, som ”råd” , der ikke er fastsat centralt.

37

3.3.10 Bygningsforsikringer og ejerskifteforsikringer har også for-

skelligt dækningsomfang, herunder i forhold til hvordan skader udbedres, og i forhold til hvorvidt der skal erstattes kosmetiske forhold ved udbedring.

3.3.11 Bygningsforsikringer og ejerskifteforsikringer har forskellig

erstatningsudmåling blandt andet på grund af forskellige afskrivningsregler som følge af alder på bygningsdele. Ta-bellerne i … og … er meget forskellige også for den konkre-te skade.

3.3.12 Bygningsforsikringer og ejerskifteforsikringer åbner for

forskellige muligheder for at rette et regreskrav mod tred-jemand. Ejerskifteforsikringsselskaberne har f.eks. en direk-te lovhjemlet regresadgang mod den bygningssagkyndige. Det er nødvendigt for ejerskifteforsikringsselskabet at vur-dere disse muligheder og rejse evt. krav på baggrund af en selvstændig vurdering af skaden, inden skaden udbedres, således at også den regrespligtige kan varetage sine interes-ser.

Betydning af forsikringstype – beskyttede interesser

3.4.Som det fremgår af Anne-Marie Aagaard Tegldal og Kåre Hø-jerup, Forsikringsaftaleloven med kommentarer, 1. udgave 2020, s. 400, er der ikke tale om dobbeltforsikring i forsikringsaftalelovens forstand, når samme skade dækkes af hhv. en ansvarsforsikring og en tingsforsikring, da forsikringerne dækker forskellige interes-ser.

3.4.1 Sagsøgtes synspunkt er, at en dobbeltforsikring i forsik-

ringsaftalelovens forstand forudsætter, at der er tale om forsikringsdækning (1) af samme skade og (2) af samme in-teresse. Sagsøgte gør ikke gældende – som sagsøger ud-lægger det (…) – at ”en ejerskifteforsikring skal sidestilles med en almindelig ansvarsforsikring” . En ejerskifteforsik-ring er, som det nøje er beskrevet i svarskriftet, en særlig lovbestemt forsikringstype, som ikke kan sidestilles med hverken almindelig bygningsforsikring eller ansvarsforsik-ring.

3.4.2 Ejerskifteforsikringen er udviklet som led i den lovregule-

rede huseftersynsordning med det formål at undgå tvister og omkostningstunge retssager mellem sælger og køber af fast ejendom. Forsikringen dækker skjulte fejl og mangler på bygningen, som ellers – i visse tilfælde – kunne gøres gældende mod sælger. Men forsikringen er ikke en almin-delig ansvarsforsikring, idet den netop ikke dækker sæl-gers ansvar for ansvarspådragende adfærd, men alene sær-ligt definerede fejl ved den konkrete ejendom. Ejerskiftefor-sikringen sikrer kompensationsbetaling, der kendes fra tid-ligere tiders forholdsmæssigt afslag, hvor sælger netop var

38

i god tro om skjulte fejl. Ejerskifteforsikringen er dog heller ikke en sædvanlig bygningsforsikring, idet dens dæknings-område (skadesdefinition) er nøje fastsat i lovgivningen og uløseligt hænger sammen med de byggetekniske rapporter. Endelig adskiller ejerskifteforsikringen sig fra andre typer forsikringer ved efter lovgivningen at være ”født” subsidiær i forhold til andre forsikringer.

3.4.3 Til yderligere støtte for, at der ikke er tale om to ligestillede

forsikringer og dermed for, at det ikke er relevant at an-vende forsikringsaftalelovens § 41-44, taler således også, at ejerskifteforsikringen i forhold til Finanstilsynets klassifice-ring af forsikringstypen anses som klasse 13 ”almindelig ansvarsforsikring” og ikke klasse 9 ”andre skader på ejen-dom” . Klassificeringen af forsikringstyper sker på bag-grund af EU-regulering og fremgår af bilag 1 til direktiv 2009/138/EF. Fordeling af forsikringsklasser har blandt an-det betydning for solvenskravene til forsikringsselskabet.

Minimumsbekendtgørelsen

3.5Lovgiver har gennem Minimumsbekendtgørelsen, der indgik i lovforslaget ved ændringen i 2000 udtrykkeligt undtaget dækning for ejerskifteforsikringen, hvis skaden er dækket af garanti og/eller anden forsikring, jf. bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 6(e).

3.5.1 Bekendtgørelsens indhold er en nøje og detaljeret regule-

ring af ejerskifteforsikringsselskabernes mulighed for at ta-ge forbehold. Baggrunden for indførelse af bekendtgørel-sen var blandt andet at forhindre, at der blev taget generel-le forhold, således at kernen i forsikringsdækningen kunne bevares og formålet med ordningen opretholdes. Bekendt-gørelsens indhold er en balance, hvor undtagelserne fra dækningen er meget begrænsede, men til gengæld i over-ensstemmelse med lovens formål

3.5.2 Betydningen af Minimumsbekendtgørelsen er, at der – i

hvert fald fra indførelse af bekendtgørelsen – ikke har væ-ret en situation omfattet af FAL § 41-44, når en skade objek-tivt var omfattet af dækningen af såvel bygnings- som ejer-skifteforsikring. Bekendtgørelsens indhold fremgår af lov-forslaget og er ikke blot en generel bemyndigelse. Det er lovgivers udtrykkelige ønske, at forsikringen skal være subsidiær.

Forholdet mellem Minimumsbekendtgørelsen og forsikringsaftalelovens §§ 41-45

3.6TRYG påberåber sig forsikringsaftalelovens § 43, som generelt re-gulerer forholdet ved konstateret dobbeltforsikring, når de relevante forsikringer alle har et forbehold for ikke at dække, hvis der er dækning i anden forsikring.

39

3.6.1 Den relevante del af bestemmelsen har følgende ordlyd:

” Har flere selskaber tegnet forsikring på samme interesse, og har de alle betinget deres ansvar af, at der ikke andetsteds er tegnet forsikring på samme interesse, hæfter alle selskaberne desuagtet i forhold til det beløb, med hvilket hvert af dem ville have svaret, hvis det alene havde tegnet forsikringen” .

3.6.2 DBF gør gældende, at Minimumsbekendtgørelsen med

udelukkelse af dækning ved dobbeltforsikring ikke strider mod, eller i sig selv ændrer på forsikringsaftalelovens § 43, men hvis den måtte anses for at gøre dette, har bekendtgø-relsen sideordnet lovhjemmel.

3.6.3 Bestemmelsen i § 43 stammer fra den oprindelige forsik-

ringsaftalelov fra 1930 og dækker generelt forholdet mel-lem skadesforsikringsselskaber, når der er en dobbeltfor-sikrings-situation.

3.6.4 Forsikringsaftalelovens §§ 41-44 regulerer som ”lex genera-

lis” , hvordan situationer, hvor der er konstateret dobbelt forsikringsdækning mellem sidestillede forsikringer, skal håndteres. Forsikringsaftaleloven regulerer ikke, hvor-når/om der er tale om sådan dobbeltforsikring af ligestille-de forsikringer. Minimumsbekendtgørelsen ændrer ikke forsikringsaftaleloven.

3.6.5 Det er også relevant at nævne, at princippet, om at en be-

kendtgørelse udstedt i henhold til lov ikke kan påvirke indholdet af en tidligere lov, ikke er ultimativt. Hvis der er grundlag for dette i hjemmelsloven, kan en bekendtgørelse påvirke anvendelsen (også) af en tidligere lov, jf. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret, studieudgave, 1. udgave, s. 202. I den konkrete situation, har lovgiver klart hjemlet en bekendtgørelse, der skal fastsætte vilkår for indholdet af ejerskifteforsikringer. Minimumsbekendtgørelsens vilkår – herunder stillingen som subsidiær i forhold til anden for-sikringsdækning – falder inden for rammen af lovens hjemmel.

3.6.6 På baggrund af formålet med, indholdet af, og det præcise

lovfastsatte dækningsindhold for ejerskiftsforsikringer, herunder det udtrykkelige forbehold for dækning, hvis dækning af anden forsikring, er der ikke en sådan dobbelt-forsikringssituation, at § 43 finder anvendelse.

3.6.7 Ejerskifteforsikringsordningen er indført i 1996, og Mini-

mumsbekendtgørelsen i 2000. Der er tale om en senere og specifik regel (”lex posterior” og ”lex specialis”), hvorfor de særlige forhold for ejerskifteforsikringer ikke er underlagt forsikringsaftalelovens forudgående og generelle regler.

40

3.6.8 Minimumsbekendtgørelsen ændrer ikke forsikringsaftale-

lovens indhold, men bekræfter blot, at ejerskifteforsikringer ikke er omfattet af § 43. Justitsministeriets svar i … støtter denne forståelse.

Praksis i forsikringsbranchen og hos Ankenævnet for Forsikring

3.7Forsikringsbranchen har i praksis i sin helhed siden ejerskiftefor-sikringens indførelse handlet i overensstemmelse med lovens for-mål og indholdet i bekendtgørelsen om dækningsomfang, således at ejerskifteforsikringer er blevet anset for subsidiære i forhold til bygningsforsikringen (villa-/husforsikring), hvilket også er afspej-let i Ankenævnet for Forsikrings praksis.

3.7.1 Såvel selskaber indenfor som udenfor F&P og dobbeltfor-

sikringsaftalen har håndteret spørgsmål om dobbeltforsik-ring således, at skaden bæres af bygningsforsikringen. Det fremlagte responsum fra F&P indeholder ikke en klar – og slet ikke en dokumenteret – redegørelse for branchepraksis. Svarene fra F&P´s responsumudvalg viser, at udvalget ikke har et faktuelt grundlag for at redegøre for, hvordan situa-tionen har været håndteret historisk siden 1996.

Det kan konstateres, at der i perioden fra 1996 – 2001 ifølge responsumudvalgets svar ikke kan konkluderes noget om, hvordan situationer med dækning af en konkret skade bå-de af en ejerskifteforsikring og en bygningsforsikring er blevet håndteret i branchen i forbindelse med indførelsen af ejerskifteforsikringen. Perioden fra 1996 – 1999 mangler viden. I perioden fra 1999 og til dobbeltforsik-ringsoverenskomstens ophør i 2018 blev der ikke generelt rejst dobbeltforsikringskrav. Ifølge svaret på spørgsmål 2, blev der ”rejst krav” i forbindelse med dobbeltforsikring over for selskaber, der ikke var omfattet af dobbeltforsik-ringsoverenskomsten. Hvorvidt disse rejste krav er blevet ” afvist, betalt eller afsluttet ved forlig”  er dog ikke besvaret, og svaret er dermed indholdsløst i forhold til nærværende sag. De forsikringsselskaber, som ikke var omfattet af dobbelt-forsikringsaftalen (herunder Frida Forsikring og Husejer-nes Forsikring) blev ifølge medarbejdere i disse selskaber ikke mødt med dobbeltforsikringskrav. Ligeledes foretog selskaber med tegning af både ejerskifte- og bygningsfor-sikring, ikke en intern fordeling mellem disse forsikringer, selvom dette, jf. Responsudvalgets svar på spørgsmål 6 støttes ikke af vidneforklaringerne.

3.7.2 Forsikringsankenævnets afgørelse fra 27. september 2017

mod forsikringsselskabet Quodos Insurance A/S (…) – der udstedte ejerskifteforsikringer, men ikke var medlem af F&P og ikke havde tiltrådt og derfor heller ikke var omfat-tet af dobbeltforsikringsaftalen – udtalte ankenævnet om-kring den endelige fordeling af dækning imellem en villa-

41

forsikring og ejerskifteforsikring: ” Nævnet finder, at forsik-ringsbetingelsernes punkt 5.0 og den loyale samarbejdspligt som udgangspunkt indebærer, at selskabet [ejerskifteforsikringssel-skabet ] ved skader, som antageligt vil være dækningsberettigen-de over forsikringstagerens husforsikring, og hvor skadeudgiften i sidste ende dermed antageligt vil skulle afholdes af husforsikrin- gen (…), kan henvise forsikringstageren til at anmelde skaden til sin husforsikring” .

3.7.3 Samme generelle retsopfattelse fremgår af kendelse af 20.

september 2010 i sagen …, hvor et ejerskifteforsikringssel-skab havde afvist dækning af en konkret rådskade. Forsik-ringstager havde klaget, men ankenævnet anførte følgende:

” Da forholdet kan være omfattet af klagerens husforsikring, har selskabet i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne ret-mæssigt henvist forholdet til denne forsikring. Såfremt forholdet ikke findes omfattet af husforsikringen, skal forholdet subsidiært vurderes i henhold til ejerskifteforsikringen” .

3.7.4 Det bemærkes, at ankenævnet ikke henviser til dobbeltfor-

sikringsaftalen, men til forsikringsvilkårene som grundlag for ejerskifteforsikringens subsidiære hæftelse.

3.7.5 Ankenævnet har således i perioden opretholdt den generel-

le praksis i branchen.

Juridisk litteratur

3.8TRYG citerer i …, fra Anne-Marie Aagaard Tegldal og Kåre Hø-jerup, Forsikringsaftaleloven med kommentarer, 1. udgave 2020, s. 408, hvori forfatterne spekulerer over anvendelse af forsikringsaf-talelovens §§ 41-44 for ejerskifteforsikringer. Forfatterne ”anta-ger” , at der vil være tale om dobbeltforsikring i forsikringsaftale-lovens forstand, hvis en skade dækkes af såvel ejerskifte- som bygningsforsikring. Forfatternes antagelser er dog problematiske af flere årsager.

3.8.1 For det første forholder forfatterne sig ikke til baggrunden

for, og indholdet af, den helt særlige ordning med ejerskif-teforsikringer, der er redegjort for ovenfor, og som under-støtter, at der er en helt særlig grund til at indføje en be-stemmelse om, at ejerskifteforsikringen er ”født” subsidiær.

3.8.2 For det andet fremgår det af afsnittet, at ” såfremt bilaget ikke

indeholdt en sådan undtagelsesbestemmelse, kunne ejerskiftefor-sikringen ikke have det almindelige forbehold om ansvarsfrihed ved dobbeltforsikring” . Dette udsagn er ikke korrekt. Mini-mumsbekendtgørelsen indeholder de vilkår, en ejerskifte-forsikring mindst skal indeholde. Dette medfører ikke, at den derved forbyder alle vilkår, der ikke udtrykkeligt er

42

nævnt i bekendtgørelsen. Konklusionen hviler således på en juridisk fejlslutning.

3.8.3 For det tredje baserer forfatterne sig også på det irrelevante

argument om, at en bekendtgørelse ikke kan fravige en re-gel, der følger af lovgivningen, in casu forsikringsaftale-lovens § 43. Som nævnt ovenfor, ændres § 43 ikke ved Minimumsbekendtgørelsen. Lovbestemmelsen finder blot ikke anvendelse i den konkrete situation. En bekendtgørel-se kan desuden i visse tilfælde fortrænge en lov, enten med udtrykkelig lovhjemmel – som i nærværende sag, hvor be-kendtgørelsens tekst fremgår af lovforslaget – eller hvis en senere bekendtgørelse på et retsområde medføre en æn-dring af gældende ret på tilstødende retsområde, jf.

UfR.1974.824Ø, hvor en administrativ hastighedsbegræns-ning – udstedt med det formål at opnå energibesparelse – kunne ske på trods af færdselslovens generelle (daværen-de) fri hastighedsbegrænsning.

3.8.4 Endelig bemærkes, at anvendelse af FAL § 41-45 forudsæt-

ter, at der er tale om overlappende forsikringer, som dæk-ker samme interesser, hvilket ikke er tilfældet, jf. redegørel-sen ovenfor for forsikringens formål og helt særlige struk-tur.

3.8.5 At ejerskifteforsikringens lovfastsatte begrænsning til ikke

at dække skader, som er dækket af anden forsikring, sær-ligt opretholdes, fremgår af Dansk Forsikringsret, 10. udg. 2019, s. 578, hvor det i forbindelse med omtale af en kon-kret kendelse fra Ankenævnet (…) fremgår følgende:

” Når dette er sagt, findes der andre lignende klausuler, der bliver respekteret. F.eks. findes der fsva ejerskifteforsikringen en undta-gelse om, at forsikringen ikke dækker en skade, der er dækket af en forsikring. Her tænkes typisk på en ejendomsforsikring. Hvis en svampe- og stormskade har været til stede ved overtagelsen af hu-set, er forholdet som udgangspunkt dækket af ejerskifteforsikrin-gen, men altså ikke hvis der er en ejendomsforsikring, der dækker.

Betydningen af TRYG’s retsopfattelse

3.9Skal ejerskifteforsikringen dække skader, der allerede er dækket af bygningsforsikringer, vil dette medføre en væsentlig overførelse af byrderne fra bygningsforsikringerne til ejerskifteforsikringen. Betydningen vil være væsentlig præmiestigning på ejerskifteforsikringer uden et tilsvarende fald i præmien på byg-ningsforsikringer. Sådanne alvorlige konsekvenser for hele husef-tersynsordningen kræver en udtrykkelig ændring af lovgivningen og kan ikke følge blot af ophøret af en aftale i branchen.

3.9.1 Det principielle spørgsmål om, hvorvidt der er tale om to

ligestillede forsikringer, eller om der fra lovgivers side har

43

været et ønske om, at den særligt lovregulerede ejerskifte-forsikring skal have en særlig subsidiær stilling, afhænger ikke af, hvordan den enkelte konkrete forsikring tegnes, men om forholdet mellem to typer af forsikringer.

3.9.2 Konkret har TRYG valgt at udstede forsikring for en rå-

dskade, og har beregnet sig præmie for dette. Dette må væ-re sket uden at kende til indholdet i ejerskifteforsikringen, og dermed har forbrugeren netop betalt 2 gange, hvis også ejerskifteforsikringen skal tariferes til at dække denne ska-de. Hvis sagsøger har ret i sin opfattelse af retsstillingen, kan sagsøger herefter overvælte en andel af skaden på sagsøgte. Ejerskifteforsikringen har dog ikke samme frie mulighed som bygningsforsikringen for nøje at kunne ind-rette sin dækning, idet ejerskifteforsikringens dækningsom-fangs (minimum) er lovfastsat.

3.9.3 Forbrugerne har efter TRYG’s retsopfattelse ingen mulig-

hed for at undgå dobbeltdækning (og dermed delvis dob-beltudgift), således som de har i ”normale” tilfælde af dob-beltforsikring som f.eks. to ens rejseforsikringer. Ingen for-bruger kan nemlig undvære hverken bygningsforsikring el-ler ejerskiftforsikringen, som begge dækker i vidt omfang ud over den potentielle dobbeltdækning på helt centrale områder, som det vil være decideret ufornuftigt at undvæ-re. Forbrugerne bliver derfor i den nu opståede situation gidsler i opgøret, hvor bygningsforsikringsselskaberne for-søger at øge deres profit ved at sende en del af betalingen af erstatningen videre til ejerskifteforsikringsselskaberne, uden dette medfører nogen nedsættelse af præmien for forbrugerne for villaforsikringen. Samtidig risikeres en si-tuation med dobbeltdækning at føre til en sådan forhøjelse af præmien på ejerskifteforsikringer, at de fravælges af par-terne i handlen, hvilket kan få stor betydning for den ellers meget succesfulde ordning med huseftersynsordning. Ud over det for forbrugerne uønskelige i at betale for samme skadesrisiko til flere selskaber, rummer det nye synspunkt en række praktiske uhensigtsmæssigheder for forbrugerne, idet deres skade i givet fald skal behandles af to forsik-ringsselskaber (der endda arbejder med forskellige regler). Det har utvivlsomt formodningen imod sig, at Folketinget – hvis ærinde var at værne forbrugerinteresser og beskytte både køber og sælger – skulle have haft til hensigt på denne måde at tvinge forbrugerne til at betale forsikringsselska-berne for samme risiko flere gange.

3.9.4 Højere forsikringspræmier for ejerskifteforsikringer vil

kunne medføre, at færre købere ønsker at tegne forsikrin-gen. Dermed efterlades de i den uacceptable situation, at sælger ikke hæfter for de skjulte fejl og mangler, mens der ikke er nogen forsikring til at samle omkostningerne til ud-bedring op.

44

3.9.5 Da bygningsforsikringen og ejerskifteforsikringen ikke er

ens i dækning mm., jf. ovenfor, vil brug af forsikringsaftale-lovens §§ 41-44 ikke kunne administreres i praksis uden behov for dobbelt sagsbehandling hos forsikringsselska-berne. Dette skyldes særligt behovet for den konkrete og individuelle vurdering af skaden i forhold til de tekniske rapporter, konkrete forbehold og den særlige vurdering af mulig regres mod byggesagkyndig og/eller sælger Omkost-ningerne til denne dobbelt sagsbehandling vil også i sidste ende påhvile forbrugerne.

3.9.6 TRYG søger via sagsanlæg som i nærværende sag at få til-

sidesat den huseftersynsordning, som den fra 1996 og frem har været tiltænkt og administreret, og derved overvælte en del af omkostningerne for udbedring af skader – som selskabet har opkrævet fuld dækning/præmie for hos for-brugeren – på ejerskifteforsikringen, som ikke har opkræ-vet præmie for at dække disse situationer med ”dobbelt-forsikring” . Dette ville medføre en lang række uhensigts-mæssige konsekvenser, som ikke var lovgivers ønske, da huseftersynsordningen blev etableret.

Ad II Det konkrete krav

3.10 Til støtte for påstanden om frifindelse gør DBF, subsidiært følgen-

de gældende - såfremt retten finder, at der kan være dækning i ejerskifteforsikringen af skader omfattet af bygningsforsikringen:

1)TRYG har ikke dokumenteret, at den anmeldte skade er dæk-ket af byningsforsikringen,

2)DBF kan ikke afkræves dækning for en skade, som DBF ikke har oplysninger til at vurdere; TRYG kan ikke skadesbehandle på vegne af DBF,

3)Den oplyste skade falder uden for DBF’s forsikringsdækning,

4)TRYG har ikke dokumenteret sit krav eller specificeret hjemlen for kravet.

Ad 1) TRYG’s dækning

3.11 Det kan ikke lægges til grund, at de anmeldte skader er omfattet

af TRYG’s dækning, idet DBF ikke har tilstrækkeligt kendskab til TRYG’s forretningsbetingelser i forhold til omfanget af den kon-krete skade og derfor ikke har kunnet forholde sig til spørgsmålet. Bevisbyrden for dette påhviler TRYG.

Ad 2) Betydning af manglende forudgående anmeldelse

3.12 Forsikringstagerne på det konkrete policenummer har aldrig an-

meldt rådskaden til DBF, og DBF er heller ikke blevet kontaktet af TRYG vedrørende skaden, før skaden var udbedret. DBF har der-for ikke haft mulighed for at foretage en besigtigelse til brug for vurdering af skaden under ejerskifteforsikringen, samt omfangs-

45

bestemme og evt. anvise en udbedringsløsning – eller vurdere grundlaget for og foretage regres

3.13 DBF er ikke part i den senest indgåede dobbeltforsikringsadmini-

strationsaftale. Dobbeltforsikringsadministrationsaftalen er indgå-et mellem en række danske forsikringsselskaber med henblik på – på aftalebasis – at regulere, hvordan krav, der kan rejses mod flere forsikringsselskaber, skal håndteres af selskaberne i deres indbyr-des forhold. Ved ikke at være part i aftalen, har DBF ikke givet af-kald på selv at kunne skadesbehandle alle krav mod selskabet i overensstemmelse med sine egne forsikringsbetingelser.

3.14 Det fremgår klart af DBF’s forsikringsbetingelser pkt. 10 (…), at

ethvert forhold, der kan medføre et erstatningskrav, skal anmel-des hurtigst muligt. Herudover må der efter

forsikringsbetingelserne alene foretages evt. afværgelsesforan-staltninger, men ikke foretages udbedring, nedrivning eller fjer-nelse af det beskadigede, før DBF har fået mulighed for at vurdere det anmeldte forhold, herunder foretage besigtigelse. Betingelsen følger det almindelige forsikringsretlige princip, at det er forsik-ringstageren, der har bevisbyrden for, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettiget skade.

3.15 Ved at udbedre en skade, uden inddragelse af DBF, der kan være

omfattet af ejerskifteforsikringsproduktet, fratages DBF mulighe-den for at foretage denne vurdering. På den måde søger TRYG uberettiget og uhjemlet at opnå en bedre retsstilling hos DBF, end DBF´s kunde har. Samtidig afskæres DBF’s muligheder for at varetage sine interesser ved at kunne rejse – og dokumentere – et eventuelt regreskrav mod bygningssagkyndige, f.eks. såfremt skaden udgør et forhold, der burde være nævnt i tilstandsrappor-ten.

3.16 Ejerskifteforsikringen og bygningsforsikringen er ikke identiske

produkter, og dækningsomfanget er også anderledes, hvorfor det ikke er muligt for et andet forsikringsselskab, og et selskab med et andet forsikringsprodukt, at skadebehandle på vegne af ejerskifte-forsikringsselskabet.

3.17 TRYG har i forbindelse med sin egen skadebehandling under byg-

ningsforsikringen udarbejdet et besigtigelsesnotat, som selskabet har fremsendt til DBF (…). Af dette besigtigelsesnotat kan man ik-ke udlede det fornødne omkring selve skaden. Notatet viser pri-mært et allerede udbedret underlag for et køkkengulv. TRYG be-sigtigede skaden, før den blev udbedret, men orienterede ikke DBF.

3.18 Ud over besigtigelsesnotatet har DBF modtaget enkelte fotos af

gulvet før udbedring af skaden (…). Disse fotos viser heller ikke et tilstrækkeligt klart og tydeligt billede af hverken skaden eller ska-desomfanget. Det viser dog, at der mest sandsynligt er tale om en gammel indretning.

46

3.19 Derfor er det fortsat ikke muligt for DBF at foretage en reel vurde-

ring af skaden, omfanget og udbedringsudgiften, alene på bag-grund af det fremsendte fra TRYG. Og allerede på den baggrund kan DBF ikke idømmes at skulle betale en del af udbedringsudgif-terne til TRYG. Bevisbyrden påhviler TRYG, der som (særlig) pro-fessionel aktør bærer risikoen for tvivl.

Ad 3) Vurdering af den konkrete skade

3.20 TRYG har ikke nærmere oplyst sagshistorikken, eller konstruktio-

nens opbygning og alder, i hvilket omfang der var konstateret ska-der, og hvordan selskabet er nået frem til den erstatning, der er til-budt forsikringstageren.

3.21 Det, DBF kan forsøge at udlede af det fremsendte materiale ved

også at gennemgå tilstandsrapporten udarbejdet i forbindelse med forsikringstagernes køb, og som DBF har modtaget ved tegning af ejerskifteforsikringspolicen, er følgende:

” Der er tale om et køkkengulv, oprindeligt udført som et lamelparket-gulv, belagt med kork-/vinylbelægning. Gulvbelægningen, vurderes at være det oprindelige fra 1961.På billederne ses et begrænset område af det underliggende lamelparket, som fremstår fugtpåvirket” .

3.22 I tilstandsrapporten udarbejdet på ejendommen 27. marts 2019, …,

har den byggesagkyndige anmærket, at gulvbelægningen i køk-kenet er nedslidt. Skaden fik karakter ”K2” . K2 beskriver ” skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for en over-skuelig tid” .

3.23 Ejerskifteforsikringen dækker ikke skader, som allerede er anmær-

ket i tilstandsrapporten, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 4.1. Det skyldes, at man som køber har mulighed for at tage omkostningen til udbedring af skaden med i betragtning ved handlen af ejen-dommen. Det er således ikke en relevant skade for DBF.

3.24 Ved udskiftning af ældre gulve bliver der foretaget afskrivning i

erstatningssummen for slid og ælde, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 5.3. (…). Afskrivning sker efter tabellerne, der medfølger som bilag til forsikringsbetingelserne (…). I henhold til tabel E, der fin-der anvendelse på lamelparket-gulve, er forsikringstagerne beret-tiget til en erstatning på 30 %, af udbedringsudgiften.

3.25 DBF’s kendskab til praksis viser, at udskiftning af gulv, herunder

nye strøer og isolering, kan udføres for 1.300 kr. inkl. moms, pr. m2. Der er tale om 6 m2 gulv, således at der samlet er tale om en udbedringsudgift på kr. 7.800. Fraregnet forbedringen, som op-gjort i tabel E, svarer den relevante udbedringsomkostning til kr. 2.340,- (30 % af kr. 7.800,-). Da den erstatning, forsikringstagerne kan være berettiget til, ikke overstiger selvrisikoen, er det ikke et forhold ejerskifteforsikringen dækker, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 3.4 og 4.12 (…).

47

3.26 En ejerskifteforsikring dækker endvidere alene rådskader, hvis

konstruktionen er nedbrudt i et omfang, så bæreevnen er så væ-sentligt nedsat, at konstruktionen ikke kan anvendes som et undergulv for kork-/vinylbelægning. Hvis der er tale om en sådan skade, så er udgangspunktet for erstatningsvurderingen altid en partiel/lokal reparation af det beskadigede, på samme sted, jf. for-sikringsbetingelsernes pkt. 5.2 (…).

3.27 DBF kan ud fra besigtigelsesnotatet fra TRYG (…) konkludere, at

lamelparketgulvet er udskiftet helt – så der nu er udlagt kryds-finerplader som undergulv. Det fremgår også af notatet, at der er tale om 6 m2 gulv. Ejerskifteforsikringen dækker ikke et nyt gulv, men reparation af den konkrete skade.

3.28 Hvis skaden har den karakter, vil udbedring kunne foretages ved,

at der skæres partielt i gulvet i det skadede område og foretages en udskiftning af et stykke af gulvet. Det er ikke muligt for DBF at vurdere, om en sådan reparation faktisk vil overstige minimums-grænsen på kr. 5.000,-, svarende til forsikringstagernes selvrisiko. Skader under 5.000 kr., er udtrykkeligt ikke omfattet af ejerskifte-forsikringens dækning, og sådanne skader kan heller ikke anmel-des under ejerskifteforsikringen, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 3.4 (…).

Ad 4) Manglende begrundelse for opgørelser af forsikringsudbetaling

3.29 TRYG har i … aftalt en kontanterstatning med forsikringstagerne

på kr. 18.375,- inkl. moms. Den fremlagte faktura fra firmaet Virksomhed 1 på udskiftning af gulvet (…), ligger dog noget over det tilbud-te erstatningsbeløb.

3.30 Fakturaerne … giver ikke en tilstrækkelig beskrivelse af arbejdet,

og … indeholder ingen forklaring på, hvorfor skaden opgøres af TRYG til en ”kontanterstatning” på kr. 18.375, -, med fradrag af selvrisiko kr. 2.157, -, ud af et faktureret arbejde for kr. 21.676,70 inkl. moms (…). Det er endvidere ikke muligt at se, i hvilket om-fang – hvis overhovedet - TRYG har foretaget en afskrivning for ”nyt for gammel” ved etablering af nyt gulv i stedet for det origi-nale gulv.

3.31I kravet indgår såvel omkostninger til noget arbejde med gulv (…), men også en faktura på kr. 1.125, - inkl. moms for ”besigti-gelse” , hvilket kan udgøre betaling for besigtigelsesrapporten (…) udført af samme firma (Tagsjakket IVS). Det bestrides, at DBF på noget grundlag kan være forpligtet til at dække interne omkost-ninger hos TRYG, herunder omkostninger til taksator og andet sagsarbejde, som i det hele defineres af TRYG.

3.32 Herudover er det DBF´s klare vurdering, at den fremlagte faktura

fra Virksomhed 1 ligger langt over, hvad skaden kan udbedres for. Det er ikke et tilbud, der kan accepteres som grundlag for en erstat-ningsopgørelse. Der er anført brugt 32 arbejdstimer på at fjerne og

48

montere et krydsfinerpladegulv på 6 m2. Dette arbejde bør kunne udføres på 16 timer. I sådanne tilfælde ville det være helt normalt og nødvendigt for DBF at foretage en kontrol af prisen, ved ind-hentelse af et andet tilbud, for sammenligning.

3.33 Skal det af TRYG fastsætte beløb på kr. 18.375,- lægges til grund

for erstatningsopgørelsen, så ville forsikringstagerne alene være berettiget til 30 % af dette beløb, svarende til kr. 5.512,50,- som føl-ge af afskrivning for slid og ælde, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 5.3 (…).

3.34 Efter at selvrisikoen på kr. 5.000 også trækkes fra, ville DBF´s del

af forsikringsdækningen alene udgøre kr. 512,50, hvorfor forde-lingen på baggrund af hver parts forsikringsdækning også efter FAL § 42, skulle være helt nede omkring kr. 497,-.

Sammenfatning

3.35 DBF kan ikke anerkende den af TRYG opgjorte/udregnede hæftel-

se for skadeudgifterne, der på ingen måde tager hensyn til forsik-ringsbetingelserne og dækningsomfanget på ejerskifteforsikrin-gen, og som alene baserer sig på TRYG’s valg af dækningen under bygningsforsikringsproduktet og selskabets egne forsikringsvil-kår. Kravet er ikke baseret på dækningen i henhold til ejerskifte-forsikringens vilkår (…), som slet ikke dækker skaden.

3.36 Bevisbyrden, for at DBF er forpligtet i henhold til sine forsikrings-

betingelser, påhviler TRYG, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

3.37 Et forsikringsselskab, der kræver fordeling af dækningen som føl-

ge af påstået dobbeltforsikring kan ikke opnå en bedre dækning end den erstatning forsikringstager har krav på.

…”

Landsrettens begrundelse og resultat

Nærværende sag vedrører som anført spørgsmålene om, hvorvidt en konkret skade er omfattet af både en husforsikring og en ejerskifteforsikring, og om ejerskifteforsikringer er omfattet af reglerne om dobbeltforsikring i forsikrings-aftaleloven, så regreskravet mellem forsikringsselskaberne i givet fald skal be-handles efter disse regler.

På baggrund af det af Tryg Forsikring fremlagte materiale må det lægges til grund, at der den 2. juli 2019 blev konstateret en rådskade i køkkengulvet og de underliggende bjælker i ejendommen beliggende på Adresse, By. Det må desuden lægges til grund, at skaden havde betydning for træets funktion og bæreevne. Skaden må anses for omfattet af Tryg Forsikrings husforsikring, jf. pkt. 5.7 i forsikringsbetingelserne. Skaden er ikke beskrevet i tilstandsrapporten, og skaden må derfor ligeledes anses for omfattet af Dansk Boligforsikrings ejerskifteforsikring, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 4.1.

49

Spørgsmålet er herefter, om ejerskifteforsikringer er omfattet af reglerne om dobbeltforsikring i forsikringsaftalelovens §§ 41-44.

Forsikringsaftalelovens §§ 41-44 om dobbeltforsikring findes i lovens afsnit II om skadesforsikring og omfatter tilfælde, hvor den samme interesse er forsikret mod den samme fare hos flere selskaber.

Hverken forsikringsaftaleloven eller forbrugerbeskyttelsesloven indeholder ud-trykkelige regler om, at ejerskifteforsikringer er undtaget fra forsikringsaftale-lovens regler om dobbeltforsikring, eller at en ejerskifteforsikring er subsidiær i forhold til en husforsikring.

Forbrugerbeskyttelsesloven har til formål at beskytte både sælger og køber mod den økonomiske usikkerhed, som mangler ved køb og salg af fast ejendom mel-lem private kan forårsage op til flere år efter handlen. Lovgiver har derfor valgt under visse betingelser at fritage sælgeren for at hæfte for mangler, der forelig-ger på overdragelsestidspunktet, og samtidig sikre, at der er penge til, at køber kan udbedre eventuelle skjulte mangler, jf. lovforslag nr. 218 af 18. maj 1995, de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.

Det fremgår endvidere, at lovgiver som led i beskyttelsen af køberen har valgt, at køber skal have mulighed for at tegne en kaskolignende ejerskifteforsikring, som dækker købers omkostninger ved udbedring af de fejl ved ejendommen, som en gennemgang af ejendommen ved en bygningssagkyndig forud for sal-get ikke har kunnet afdække, og at man derved fravalgte en model, hvor sælge-ren tegner en ansvarsforsikring.

En husforsikring adskiller sig fra en ejerskifteforsikring bl.a. ved, at den i prak-sis som udgangspunkt alene dækker skader indtrådt efter købers overtagelse af ejendommen, mens ejerskifteforsikringen vil omfatte udbedring af skader eller skaderisici, som var til stede på tidspunktet for købers overtagelse af ejendom-men, men som først konstateres og anmeldes i forsikringstiden (betænkning nr. 1520 fra 2010, pkt. 4.6.2.5.1).

Ejerskifteforsikringer kan indeholde vilkår om, at forsikringen ikke dækker for-hold, som er dækket af en anden forsikring, jf. minimumsbekendtgørelsens bi-lag A, nr. 6, litra e. Minimumsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af forbru-gerbeskyttelseslovens § 5, stk. 3, og blev indført for at sikre klarhed over, hvilke forsikringsvilkår forbrugerne som minimum kan forvente at være dækket af gennem en ejerskifteforsikring, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3 og 2.4, i lovforslag nr. 152 af 15. december 1999. Efter bekendtgørelsens § 1 skal tilbud-det om ejerskifteforsikring som minimum medføre mindst samme dækning som de vilkår, der er anført i bilag 1 til bekendtgørelsen.

50

Vilkåret i bekendtgørelsens bilag 1 om, at forhold, som er dækket af en anden forsikring, ikke dækkes af en ejerskifteforsikring, er således ikke til hinder for en ejerskifteforsikring uden dette vilkår. Omvendt er bekendtgørelsens bilag 1 en forudsætning for, at ejerskifteforsikringerne kan indeholde sådanne forbe-hold.

På denne baggrund må det lægges til grund, at en ejerskifteforsikring er en skadesforsikring tegnet af køber, som skal dække skjulte fejl ved fast ejendom, som forelå inden overdragelsen fra sælger til køber, men som først opdages ef-ter, at køber har overtaget ejendommen. Da der er tale om en skadesforsikring, er en ejerskifteforsikring derfor omfattet af forsikringsaftalelovens afsnit II om skadesforsikringer, herunder reglerne i §§ 41-44 om dobbeltforsikring.

Henset til baggrunden for indførelsen af minimumsvilkårene for ejerskiftefor-sikringer i minimumsbekendtgørelsen må det lægges til grund, at lovgiver ikke herved har haft til hensigt at undtage ejerskifteforsikringer fra reglerne om dobbeltforsikring i forsikringsaftaleloven. Der er heller ikke i øvrigt – hverken i forbrugerbeskyttelsesloven eller forarbejderne til denne – holdepunkter for, at lovgiver har haft til hensigt at undtage ejerskifteforsikringer fra forsikringsafta-lelovens bestemmelser om dobbeltforsikring.

Dette understøttes endvidere af Forsikring & Pensions Responsumudvalgs ud-talelse om kutyme i forsikringsbranchen før, under og efter aftalen om dobbelt-forsikring af 1. april 2011, der ophørte den 20. april 2018, og at dobbeltforsik-ringsaftalen bl.a. havde den virkning, at et selskab, der efter aftalen skulle yde erstatning, ikke ville gøre forsikringsaftalelovens dobbeltforsikringsregler gæl-dende over for et andet selskab, der var tilsluttet aftalen. De afgivne forklarin-ger om praksis i konkrete forsikringsselskaber ændrer ikke herved. Praksis fra Ankenævnet for Forsikring om dobbeltforsikring giver heller ikke grundlag for en anden vurdering.

Herefter kan skader, som er dækket af både en husforsikring og en ejerskifte-forsikring, og dermed selskabernes hæftelse, være omfattet af forsikringsaftale-lovens bestemmelser om dobbeltforsikring. Det af Dansk Boligforsikring anfør-te om en eventuel forskel mellem vilkårene for husforsikringer og ejerskiftefor-sikringer, herunder forsikringsbetingelserne, og om betaling af dobbeltpræmie kan ikke føre til et andet resultat.

Da både Tryg Forsikrings husforsikring og Dansk Boligforsikrings ejerskiftefor-sikring dækker skaden i køkkengulvet og de underliggende bjælker som følge af råd, er der tale om en beskyttelse af samme interesse mod samme fare og dermed dobbeltforsikring efter bestemmelsen i forsikringsaftalelovens § 41.

51

Der er i forsikringsbetingelserne for både Tryg Forsikrings husforsikring og Dansk Boligforsikrings ejerskifteforsikring taget forbehold for dækning af ska-der, som er dækket af en anden forsikring. Efter forsikringsaftalelovens § 43 hæfter begge selskaber herefter i forhold til det beløb, med hvilket hvert af dem ville have svaret, hvis det alene havde tegnet forsikring.

For så vidt angår opgørelsen af det konkrete krav bemærker landsretten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Tryg Forsikrings opgørelse af regreskravet over for Dansk Boligforsikring. Dansk Boligforsikring har således ikke tidligere afgivet nærmere oplysninger til brug for opgørelsen af regreskravet, ligesom det har formodningen imod sig, at Tryg Forsikring har udbetalt en større forsik-ringssum end den forsikringsdækkede skade, jf. herved princippet i forsik-ringsaftalelovens § 39, stk. 1.

Da der er tale om et forsikringsselskabs regreskrav over for et andet forsikrings-selskab – i modsætning til et forsikringsselskabs regreskrav over for en skade-volder som i U.2008.982 H – skal udgifterne til Tagsjakkets besigtigelse af ska-derne indgå i opgørelsen af regreskravet.

Landsretten tager derfor Tryg Forsikrings påstand om betaling af 7.807,29 kr. til følge.

Som følge heraf er der ikke anledning til at tage stilling til den af Dansk Bolig-forsikring nedlagte anerkendelsespåstand.

Efter sagens udfald skal Dansk Boligforsikring i sagsomkostninger for landsret-ten betale 62.500 kr. til Tryg Forsikring. 62.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 500 kr. er til dækning af retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hen-syn til sagens omfang og forløb, hovedforhandlingens varighed, sagens betyd-ning for parterne og andre, samt at Tryg Forsikring ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Dansk Boligforsikring A/S skal inden 14 dage til Tryg Forsikring A/S betale 7.807,29 kr. med procesrente fra den 27. marts 2020.

Inden samme frist skal Dansk Boligforsikring A/S i sagsomkostninger for lands-retten betale 62.500 kr. til Tryg Forsikring A/S. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.