Østre Landsrets dom af 23. juni 2021 i sag BS-57859/2019-OLR

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 23. juni 2021

Sag BS-57859/2019-OLR

(24. afdeling)

Sagsøger 1

Sagsøger 2

Sagsøger 3

Sagsøger 4

(advokat Ole Spiermann for alle)

mod

Advokatnævnet

(advokat Martin Simonsen)

Biintervenient:

Skatteministeriet

(advokat Boris K. Frederiksen og advokat Steffen Sværke)

og

Sag BS-10276/2020-OLR

(24. afdeling)

Sagsøger (Advokatfirma)

Sagsøger 3

Sagsøger 1

Sagsøger 2

Sagsøger 4

(advokat Ole Spiermann for alle)

2

mod

Skatteministeriet

(advokat Boris K. Frederiksen og advokat Steffen Sværke)

Landsdommerne Peter Thønnings, Steen Mejer og Henrik Hjort Elmquist har deltaget i sagernes afgørelse.

3

Indholdsfortegnelse

Indledning ..................................................................................................................4 Påstande .....................................................................................................................4 Sagsfremstilling .........................................................................................................5

Advokatnævnets kendelse.......................................................................................5 

Forløbet op til advokatundersøgelsen..................................................................56 

Advokatundersøgelsen..........................................................................................83 

Det efterfølgende forløb......................................................................................113 

Rådgivning af Advokatfirma 1 for Bank 1 i 2014.................................131 

Efterfølgende rådgivning af Advokatfirma 1 for Bank 1......................164

Forklaringer............................................................................................................177 Retsgrundlaget........................................................................................................231 Anbringender..........................................................................................................234 Landsrettens begrundelse og resultat.....................................................................310

Skatteministeriets afvisningspåstand.................................................................310 

Om sagerne for landsretten...............................................................................310 

Klagen over tilsidesættelse af ”god advokatskik” ............................................311 

Salærklagen.......................................................................................................317 

Sagsomkostninger..............................................................................................318

4

Indledning

Sagen BS-57859/2019 er anlagt ved Københavns Byret den 1. august 2019. Ved kendelse af 6. december 2019 er sagen henvist til behandling ved landsretten ef-ter retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagen BS-10276/2020 er anlagt ved Københavns Byret den 1. august 2019. Ved kendelse af 5. marts 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagerne angår prøvelse af Advokatnævnets kendelse af 4. juli 2019 og herunder nærmere, om de sagsøgende advokater har tilsidesat god advokatskik ved at have påtaget sig hvervet med at udarbejde en advokatundersøgelse for Skatte-ministeriet, og om der kan kræves salær for dette arbejde.

Påstande

I sagen BS-57859/2019 har sagsøgerne nedlagt følgende påstande:

Advokat Sagsøger 2 nedlægger påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 4. juli 2019 ophæves for så vidt angår adfærdsklagen mod ham.

Advokat Sagsøger 1 nedlægger påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 4. juli 2019 ophæves for så vidt angår adfærdsklagen mod hende.

Advokat Sagsøger 3 nedlægger påstand om, at Advokatnæv-nets kendelse af 4. juli 2019 ophæves for så vidt angår adfærdsklagen mod ham.

Advokat Sagsøger 4 nedlægger påstand om, at Advokatnævnets ken-delse af 4. juli 2019 ophæves for så vidt angår adfærdsklagen mod ham.

Sagsøgte, Advokatnævnet, har nedlagt følgende påstand:

Stadfæstelse af adfærdsafgørelsen i Advokatnævnets kendelse af 4. juli 2019, hvorefter advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 hver skal betale en bøde på 10.000 kr. til statskassen.

I sagen BS-10276/2020 har sagsøgerne nedlagt følgende påstande:

Sagsøger (Advokatfirma), Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 nedlægger principalt to påstande: (1) Skatteministeriet tilpligtes at betale 4.375.879,65 kr. til Sagsøger (Advokatfirma) med tillæg af procesrente fra sagens anlæg; og (2) Skatteministe-riet tilpligtes at betale 571.436,34 kr. til Sagsøger (Advokatfirma).

5

Subsidiært nedlægger Sagsøger (Advokatfirma), Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at betale til Sagsøger (Advokatfirma) et af retten fastsat beløb, der er mindre end de i påstand 1 og 2 anførte beløb.

I forhold til Skatteministeriets afvisningspåstand nedlægger Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 påstand om, at sagen fremmes.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt følgende påstande:

Over for Sagsøger (Advokatfirma): Frifindelse.

Over for Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 : Principalt: Afvisning. Subsidiært: Frifindelse.

Sagsfremstilling

Advokatnævnets kendelse

Advokatnævnet pålagde ved kendelse af 4. juli 2019 advokaterne Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 hver en bøde på 10.000 kr., hvorimod Sagsøger (Advokatfirma) blev frifun-det. Nævnet besluttede endvidere, at salæret på 3.500.000 kr. ekskl. moms bort-faldt. Af kendelsen fremgår bl.a.:

”Sagens parter:

I disse sager har advokat Boris K. Frederiksen på vegne af Skattemini-steriet klaget over Sagsøger (Advokatfirma), advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4, København Ø.

Klagen var oprindeligt indgivet over Sagsøger (Advokatfirma), men klagen blev efterfølgende udvidet til også at omfatte de fire navngivne advokater tilknyttet Sagsøger (Advokatfirma).

Sagsøger (Advokatfirma) og de indklagede advokater er un-der klagesagen repræsenteret af Advokat 1.

Klagens tema:

Advokat Boris K. Frederiksen har på vegne af Skatteministeriet klaget over, at Sagsøger (Advokatfirma) og de navngivne advoka-ter, der alle er partnere i Sagsøger (Advokatfirma), har tilsi-desat god advokatskik ved at have påtaget sig hvervet med at udarbej-de en uvildig advokatundersøgelse for Skatteministeriet, efter at Sagsøger (Advokatfirma) havde rådgivet en af aktørerne i udbyttesagen.

…

6

Advokat Boris K. Frederiksen har endvidere på Skatteministeriets veg-ne klaget over Sagsøger (Advokatfirma)s salær på 3.500.000 kr. ekskl. moms.

Parternes indlæg:

Advokatnævnet har i forbindelse med klagesagen modtaget følgende indlæg fra parterne:

…

Sagsfremstilling:

Her følger en overordnet fremstilling af sagens forløb:

Rådgivning af Advokatfirma 1 for Bank 1 (2014-2017)

Advokat Vidne 1 fra Sagsøger (Advokatfirma) afgav den 4. august 2014 en legal opinion til den tyske Bank 1 via den ty-ske afdeling af Advokatfirma 1.

Anmodningen fra Advokatfirma 1 var kommet til advokat Vidne 1 via hans kollega advokat Vidne 2, og sagen havde været medtaget på et internt møde i Sagsøger (Advokatfirma)s skatteafdeling i februar 2014 med føl-gende oplysninger: ”Advokatfirma 1; Danish tax opinion - Bank 1” .

Advokat Vidne 1's legal opinion til Advokatfirma 1/Bank 1 vedrørte Bank 1's retsstilling i forbindelse med bankens levering af depotbankydelser til en række amerikanske pensionskasser, der påtænkte at foretage inve-steringer i danske aktier.

Af udtalelsen, der blev afgivet på baggrund af bl.a. en række nærmere opregnede forudsætninger, fremgik bl.a. følgende:

”  5. Opinion 

Based solely on our understanding of the facts outlined in Section 3 and the assumptions outlined in Section 4 above, which we have conducted no separate examination or verifi-cations, and subject to the qualifications set out in Section 1, we find that:

5. 1. Bank 1 will not be subject to Danish tax liability as a result of 

the contemplated transaction.

5.2. Bank 1 should not be subject to Danish civil law liability to 

compensate the Danish stale for any loss suffered as a result its role in the contemplated transaction.!

[...]

5. 3. Bank 1 should not be subject to Danish criminal liability as a 

result of its role in the contemplated transaction.”

7

Spørgsmålet om, hvorvidt de amerikanske pensionskasser kunne opnå en forudsat gunstig skattemæssig position, var på forhånd behandlet i en tax opinion afgivet af Advokat 2, der var tilknyttet et andet dansk advokatfirma, og advokat Vidne 1 blev bedt om at lægge denne tax opinion til grund for sin rådgivning, der således ude-lukkende drejede sig om bankens potentielle ansvar.

Den nævnte opinion opremsede i pkt. 5.2. tre væsentlige forhold, der ef-ter advokat Vidne 1's opfattelse ”prevents us from reaching a more de-finitive opinion on the position of Bank 1” og i pkt. 6 indeholdtes en flere sider lang redegørelse for dansk ret i relation til bankens civilretlige og strafferetlige ansvar, herunder en beskrivelse af selskabstømmerkom-plekset.

Den nævnte tax opinion, som advokat Vidne 1 skulle lægge til grund for sin legal opinion, vedrørte sondringen mellem ”legal ownership” og ”beneficial ownership” . Denne opinion er af Sagsøger (Advokatfirma) fremlagt i ano-nymiseret form som bilag J til svarskriftet af 8. februar 2019. Det frem-gik ikke, hvem denne opinion var afgivet til, og Sagsøger (Advokatfirma) har oplyst, at anonymiseringen ikke er foretaget af Sagsøger (Advokatfirma). Dokumentet er ik-ke indgået i skriftvekslingen, jf. bemærkningerne herom under afsnittet ”Parternes indlæg” .

I juli 2015 henvendte Advokatfirma 1 sig til advokat Vidne 1, idet man øn-skede en opdatering af hans legal opinion fra august 2014 vedrørende Bank 1. Advokatfirma 1 meddelte efter det oplyste, at Bank 1 for de amerikanske pensionskasser havde gennemført en række transaktioner på basis af det transaktionsmønster, som udgjorde grundlaget for advokat Vidne 1's legal opinion fra 2014.

Henvendelsen blev i advokat Vidne 1's ferie besvaret af Advokat 3 fra Sagsøger (Advokatfirma). Siden august 2014 var der i ligningslovens § 3 indsat en generel misbrugsbestemmelse, som var relevant bl.a. i forhold til muligheden for at påberåbe sig bestemmelser i en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst. Advokat 3 redegjorde i sin opdaterede legal opinion af 24. juli 2015 for den nye bestemmelse, der fandt anven-delse på transaktioner gennemført fra den 1. maj 2015, og han vurdere-de bl.a., at den nye misbrugsregel ikke havde betydning for Bank 1's retli-ge position, men at den kunne påvirke de amerikanske pensionskassers mulighed for at opnå de fordele i henhold til dobbeltbeskatningsove-renskomsten, som var beskrevet i den afgivne legal opinion.

Advokat 3 modtog den 24. marts 2017 en ny henvendelse fra Advokatfirma 1, som henviste til de to tidligere legal opinions fra 2014 og 2015. Advokat 1 har oplyst, at de tidligere sager vedrørende Advokatfirma 1 på dette tidspunkt var afsluttet og arkiveret.

Advokat 3 havde efter det oplyste herefter et telefonmøde med Advokatfirma 1. Ifølge Advokat 1 kendte ingen i Sagsøger (Advokatfirma)s ledelse eller blandt de indklagede advokater til telefonmødet.

I enslydende breve og e-mails af 5. april 2017 til Advokatfirma 1 meddelte Advokat 3, at dansk ret ikke indeholder et begreb om ”secon-

8

dary tax liability” , ligesom han i øvrigt bekræftede, at synspunkterne i den fremsendte legal opinion af 4. august 2014 var uændrede. Brevet og e-mailen af 5. april 2017 blev ikke oprettet på det sagsnummer, som var anvendt i 2014 og 2015, hvilket efter det oplyste skyldtes, at der i 2017 ikke blev oprettet en sag vedrørende Advokatfirma 1. Advokat 3's korrespondance blev arkiveret på hans ”administrative sag” .

Advokat 1 har oplyst, at de indklagede advokater ikke før eller under arbejdet med advokatundersøgelsen var bekendt med bi-standen til Advokatfirma 1 som advokat for Bank 1.

Kammeradvokaten har med klagen fremlagt en rapport udarbejdet af KPMG på foranledning af den tyske fmansmyndighed (Audit of the Bu-siness Operation pursuant to § 44 para (1) of the German Banking Act). Ifølge rapporten var transaktionerne i Bank 1 cirkulære, og det kunne ik-ke bekræftes, om der overhovedet skete levering af aktier i henhold til transaktionerne. Der er mellem parterne enighed om, at Sagsøger (Advokatfirma) først i forbindelse med klagesagen har fået kendskab til denne rapport.

Kammeradvokaten har i forbindelse med klagen oplyst, at SKAT som led i udbyttesagen foretog en nærmere undersøgelse af Bank 1, der bl.a. viste, at SKAT fra 12. maj 2014 til 22. juli 2015 modtog anmodning om tilbagebetaling af udbytteskat for ca. 1.135.000.000 kr. fra 27 forskellige amerikanske pensionsselskaber, der havde brugt Bank 1 som depotbank og havde vedlagt dokumentation hidrørende fra Bank 1.

Skattestyrelsen anlagde den 4. maj 2018 en erstatningssag i England mod Bank 1 på grund af Bank 1's medvirken i udbyttesagen. Kammeradvo-katen har i klagen anført følgende om retssagen:

” […] Det er Skattestyrelsens principale opfattelse, at alle transaktioner i Bank 1 var rene bogføringsmæssige posteringer, der var cirkulære og udlig-nede hinanden, og at transaktionerne ikke involverede nogen faktiske er-hvervelser af aktier eller noget udbetalt udbytte fra de danske børsnoterede selskaber.

På den baggrund har Skattestyrelsen sagsøgt Bank 1 for uagtsomt at have givet forkerte eller misvisende oplysninger. [...].”

Advokat 1 har i forbindelse med klagesagen fremlagt tidsre-gistrering og oplysning om IT-log på sagen vedrørende bistanden til Advokatfirma 1 i 2014 og 2015. Det fremgår heraf, at der er registeret i alt 56,5 timer, hvoraf advokat Vidne 2 har registreret 4,25 timer, advokat Vidne 1 har registreret 33,75 timer, og Advokat 3 har registreret 10 timer. Herudover har en yngre ansat advokat registre-ret 7,25 timer, og en advokatfuldmægtig har registreret 1,25 timer, sidst-nævnte uden at have tilgået nogen af de to legal opinions. Endelig har en anden advokatfuldmægtig og to advokatsekretærer tilgået de to le-gal opinions uden at registrere tid i den forbindelse.

Forløbet op til Advokatundersøgelsen

SKAT anmeldte den 24. august 2015 en mistanke om økonomisk krimi-nalitet for 6,2 milliarder kr. i forbindelse med refusion af udbytteskatter

9

til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminali-tet (herefter SØIK), og umiddelbart herefter blev der iværksat en under-søgelse, der skulle udføres af SKAT i samarbejde med Skatteministeri-ets interne revision. Baggrunden for anmeldelsen til SØIK var, at det havde vist sig, at SKAT siden 2012 i vidt omfang havde udbetalt refu-sion af indeholdt udbytteskat på baggrund af ansøgninger, der basere-de sig på svigagtige forhold, såedes at de personer, der søgte om udbe-taling af indeholdt udbytteskat, reelt ikke havde ejet de pågældende ak-tier og/eller modtaget det pågældende nettoudbytte.

I november 2015 foretog SKAT en yderligere anmeldelse til SØIK, såle-des at der nu var tale om mistanke om svindel for 9,1 milliarder kr.

I en artikel i Berlingske den 28. april 2016 blev det omtalt, at Advokatrå-det havde besluttet ikke at foretage yderligere i en sag, hvor Advokat 2 fra Advokatfirma 2 havde været un-der mistanke for at være involveret i udbetaling af uberettiget udbyt-teskat til Udenlandsk virksomhed 1, der var ejet af den engelske forretnings-mand Person 1. Advokat 2 havde frem til 2010 væ-ret partner i Sagsøger (Advokatfirma), og rådgivningen var foretaget efter dette tids-punkt, mens Advokat 2 var partner i Advokatfirma 3.

Advokat 1 har oplyst, at der i forlængelse af det fokus, der havde været på Advokat 2's rådgivning af Person 1 og hans selskaber, hos Sagsøger (Advokatfirma) blev foretaget en gennemgribende undersøgelse af Advokat 2's internationale skatteråd-givning til institutionelle investorer, herunder undersøgelser af om Sagsøger (Advokatfirma)s systemer indeholdt spor af skatterådgivning mv. direkte til Person 1 eller hans selskaber, hvilket ikke var tilfældet. Herud-over havde man også på baggrund af pressens generelle bevågenhed på området en drøftelse af de rådgivningsmæssige forhold i relation til le-gal opinions om udbytteskat, herunder i forbindelse med aktieudlån. Man gennemgik i den forbindelse en række konkrete eksempler på le-gal opinions som Advokat 3 havde afgivet til større institu-tionelle investorer, og det var vurderingen, at rådgivningen var såvel skatteretligt som advokatetisk uproblematisk. Rådgivningen af Advokatfirma 1 og Bank 1 indgik ikke i den nævnte undersøgelse.

Den 24. august 2016 anmeldte SKAT mistanke om yderligere økono-misk kriminalitet til SØIK, således at der nu var tale om mistanke om svindel for samlet 12,4 milliarder kr.

Kammeradvokaten har i forbindelse med klagen anført, at denne an-meldelse til SØIK bl.a. omfattede det forhold, at der var udbetalt 1.135.000.000 kr. på baggrund af dokumentation udstedt af Bank 1.

Af en artikel på DR.dk den 8. september 2016 fremgik, at en række ame-rikanske pensionskasser var involveret i sagen om refusion af udbyt-teskat. Af artiklen fremgik således bl.a. følgende:

” Et stort antal amerikanske pensionskasser frygter at komme i bagmand-spolitiets søgelys i forbindelse med den omfattende sag om svindel med re-

10

fusion af dansk udbytteskat, der har kostet statskassen 12,3 milliarder kro-ner.

[..]

Pensionskasser involveret igennem Person 1-virksomhed

Ifølge DR Nyheders oplysninger har de amerikanske pensionskasser, været kunder hos det nu lukkede britiske finansselskab Udenlandsk virksomhed 1 i London. Et selskab, der var ejet og kontrolleret af den hovedmistænkte i sa-gen, den britiske finansmand Person 1, der opholder sig i Dubai.

Som tidligere afdækket af DR Nyheder, mistænker bagmandspolitiet Person 1 for at have orkestreret den omfattende svindel, der startede i 2012 og stod på, frem til den blev opdaget sidste sommer.”

Advokatundersøgelsen

Et flertal i Folketinget besluttede den 16. december 2016 at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af forholdene vedrørende SKAT’s ud-betaling af refusion af udbytteskat i perioden 2010-2015. Af kommisso-rium af samme dato fremgik bl.a. følgende:

”  1. SKAT har i perioden fra den 24. august 2015 til den 26. august 2016 indgivet anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) om formodet svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat for i alt ca. 12,3 mia.kr.

Der er i anledning heraf foretaget fire større undersøgelser.

1) Undersøgelse af ’SKATs administration af udbytteskat og re- 

fusion af udbytteskat’ (afrapporteret af Skatteministeriets In-terne Revision (SIR) den 24. september 2015)

2) Beretning nr. 11/2015 om SKATs forvaltning af og Skatte- 

ministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat (afrapporteret af Rigsrevisionen i februar 2016 - afgivet af Statsrevisorerne til Folketinget den 24. februar 2016)

3) Faktuel redegørelse om administration af udbytterefusion i 

perioden 2010-2015 (afrapporteret af SKATs Borger- og retssikkerhedschef i februar 2016)

4) Indberetning/forholdsfortegnelse vedr. tre hjemsendte chefers 

roller i forbindelse med SKATs administration og refusion af udbytteskat i perioden 2010-2015 (afrapporteret af Kamme-radvokaten den 31. august 2016).

Der er rejst kritik af SKATs forvaltning og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat.

Kammeradvokaten har i sidstnævnte indberetning/forholdsfortegnelse af 31. august 2016 konkluderet, at der ikke er grundlag for at gennemføre tjenestlige forhør af tre tidligere hjemsendte chefer. SKAT har på den bag-grund oplyst Skatteministeren om, at der ikke gennemføres tjenestlige for-hør af de pågældende.

2. Det er herefter besluttet at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af forholdene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat. Det

11

gælder både en beskrivelse af det administrative ansvar i SKAT og Skatte-ministeriet og en beskrivelse af ministres rolle i sagen.

Advokatundersøgelsen skal beskrive den formodede svindel med refusion af udbytteskat, herunder forløbet henover sommeren 2015, i det omfang det kan ske uden at kompromittere den strafferetlige efterforskning m.v. Vurdering af, hvad der vil kunne kompromittere efterforskningen vil skul-le foretages i tæt samarbejde med SØIK.

Advokatundersøgelsen skal omfatte en faktuel beskrivelse af tilrettelæggel-sen og udførelsen af opgaven med udbetaling og kontrol af refusion af ud-bytteskat i perioden 2010 - 2015 og en undersøgelse og redegørelse for de forhold, der var afgørende herfor. Det gælder bl.a. lovgrundlaget, de orga-nisatoriske forhold, herunder spørgsmålet om ledelsesmæssig forankring og ansvar, den systemmæssige understøttelse og de økonomiske rammer, samt samspillet mellem disse forhold.

Advokatundersøgelsen skal omfatte en undersøgelse af og redegørelse for, om og hvordan den ovennævnte tilrettelæggelse af opgaven med udbeta-ling og kontrol af refusion af udbytteskat og de nævnte forhold, har haft betydning for muligheden for at gennemføre svindel med refusion af ud-bytteskat.

Advokatundersøgelsen kan i det omfang, det i tilknytning hertil vurderes relevant, komme med forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opga-ven med udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat.”

3. Advokatundersøgelsen skal bygge pa en gennemgang af alt relevant ma-teriale i Skatteministeriet og SKAT vedrørende de forhold og den periode, der er genstand for undersøgelsen, herunder de ovennævnte fire større un-dersøgelser og det i den forbindelse tilvejebragte materiale.

Der kan ikke som led i undersøgelsen foretages afhøringer eller indhentes udtalelser fra implicerede embedsmænd eller andre.

4. Advokatundersøgelsen skal på baggrund af den nævnte gennemgang af sagsmaterialet foretage en vurdering af om der i SKAT og Skatteministeri-et er begået fejl og forsømmelser i tilknytning til sagen, og om der i så fald er grundlag for at indlede sager om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod de pågældende embedsmænd. I givet fald skal der udarbejdes udkast til tjenestlig indberetning vedrørende den eller de pågældende per-son(er).

[..]

Som led i den ovennævnte undersøgelse af embedsmændenes forhold kan advokatundersøgelsen undersøge og redegøre for de faktiske omstændighe-der vedrørende de siddende ministres eventuelle roller i sagen i den perio-de, der er genstand for undersøgelsen. Advokatundersøgelsen skal ikke ud-tale sig om, hvorvidt en minister har begået en eventuel fejl eller forsøm-melse. Det skyldes, at det tilkommer Folketinget at tage stilling til sådanne spørgsmål.”

12

Skatteministeriet udsendte en udbudsbekendtgørelse med konkurren-cebetingelser. I konkurrencebetingelsernes pkt. 1.3. fremgik følgende om habilitetskravet:

” Advokaten ma ikke have eller have haft klientmæssig og/eller andre rela-tioner til de personer, selskaber mv., som kan vare involveret i den for-modede svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat, og som er be-grundelsen for igangsættelsen af advokatundersøgelsen.

Advokaten vil ved underskrift på aftalen bekræfte, at Advokaten ikke er in-habil i forhold til udførelse af advokatundersøgelsen.”

Af pkt. 19 i et aftaleudkast, der var vedlagt udbudsbekendtgørelsen, fremgik følgende:

” Advokaten må ikke have eller have haft klientmæssige og/eller andre rela-tioner til de personer, selskaber mv., som er omtalt i kommissoriet og/eller beslutningsforslag af 16. december 2016 om nedsættelse af advokatunder-søgelse, som gør, at Advokaten er inhabil i forhold til udførelse af advoka-tundersøgelsen.

Advokaten bekræfter ved underskrivelsen af aftalen, at Advokaten ikke er inhabil i forhold til udførelse af advokatundersøgelsen.”

Sagsøger (Advokatfirma) havde nedsat et undersøgelsesteam, der skulle udføre ad-vokatundersøgelsen, hvis man vandt opgaven. Teamet var ledet af ad-vokat Sagsøger 3 og bestod i øvrigt af advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 2 og advokat Sagsøger 4.

Forud for afgivelse af tilbud blev der foretaget et interessekonflikttjek, som advokat Sagsøger 3 forestod på samtlige de invol-verede advokaters vegne.

Advokat 1 har oplyst, at der ikke blev foretaget en traditio-nel konfliktsøgning i Sagsøger (Advokatfirma)s system, idet der ved en advokatun-dersøgelse ikke er en modpart, men at der i stedet blev foretaget ”en særlig, individuelt tilpasset søgning baseret på sagens særlige karak-ter” . På baggrund af aftaleudkastets bestemmelse om habilitet under-søgte Sagsøger (Advokatfirma) således, om Sagsøger (Advokatfirma) havde udført sådanne opga-ver for SKAT, Skatteministeriet eller chefer i de to forvaltningsenheder, der ville skulle undersøges, og hvis navne kunne identificeres, at de på-gældende partnere og advokater i Sagsøger (Advokatfirma) var afskåret fra at påtage opgaven. Dette var relevant, fordi det var centralt i undersøgelsen, at det skulle vurderes, om der i SKAT eller Skatteministeriet var begået fejl, og om der i givet fald var grundlag for at indlede sager om discipli-nært eller ansættelsesretlige ansvar. Undersøgelserne afdækkede ifølge Advokat 1, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke havde udført sådanne opga-ver.

Herudover skulle der ifølge pkt. 19 i aftaleudkastet foretages en under-søgelse af, om Sagsøger (Advokatfirma) havde haft klientmæssige eller andre relatio-ner til personer, selskaber m.v., der var omtalt i kommissoriet eller i den

13

politiske aftale. Der var ikke i hverken kommissoriet eller den politiske aftale nævnt navne på mistænkte.

I Q&A-forløbet under udbudsprocessen blev Skatteministeriet af en an-den potentiel byder bedt om en liste på de personer og selskaber, der var omfattet af pkt. 19 i aftaleudkastet, men ministeriet afviste at udle-vere en sådan liste og tilkendegav, at de advokatetiske regler var gæl-dende, og at tilbudsgiver selv var nærmest til at vurdere, om tilbudsgi-ver havde haft klientmæssige eller andre relationer til personer, selska-ber m.v., som kunne rejse tvivl om habilitet.

Advokat 1 har oplyst, at Sagsøger 3 på bag-grund af den offentlige omtale af, at Person 1 og Udenlandsk virksomhed 1 var mistænkt i svindelsagen, foretog en nærmere undersøgelse i medierne for at finde frem til andre selskaber, som Person 1 var involveret i. Advokat Sagsøger 3 foretog herefter en søgning vedrø-rende disse selskaber i Sagsøger (Advokatfirma)s klient/sagsregister, hvilket ikke gav resultat. Sagsøger (Advokatfirma) havde ikke kendskab til, at der offentligt havde været nævnt andre navne på mistænkte, og der blev derfor ikke søgt på yderligere navne. Undersøgelsen vedrørende Person 1 og hans sel-skaber blev gennemført, fordi det efter Advokat 1's oplysnin-ger ”stod klart for Sagsøger 3, at en byder ikke kunne påtage sig opgaven som undersøgelsesadvokat, hvis advokaten - eller dennes partnere - havde bistået klienter, som advokaten eller dennes partnere vidste var involveret i den formodede svindel med refusion af udbytteskat” . Dette gjaldt, uanset om klientrelationen udgjorde en egentlig interessekonflikt eller ej.

Ifølge Advokat 1 baserede advokat Sagsøger 3 desuden konfliktvurderingen på de drøftelser, som der tidligere på året havde været med Sagsøger (Advokatfirma)s skatteafdeling. I forbindelse med disse drøftelser havde der - udover søgning på Person 1 og hans sel-skaber - været foretaget en bredere undersøgelse af rådgivning i forbin-delse med legal opinions om udbytteskat.

I Q&A-forløbet under udbudsprocessen blev Skatteministeriet også op-fordret til at oplyse, om advokatundersøgelsen skulle afdække, om den formodede svindel var strafbar (spørgsmål 24). Skatteministeriet henvi-ste i den forbindelse til kommissoriets pkt. 2. og 3, og skrev desuden bl.a. følgende:

” Kommissoriets pkt. 2 forudsætter således, at advokatundersøgelsen ikke indebærer efterforskning af om den formodede svindel kan strafforfølges. Efterforskningen heraf varetages af SØIK. Advokatundersøgelsen skal i øvrigt alene undersøge den formodede svindel, i det omfang der er grund-lag for at indlede sager om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod de involverede embedsmænd i Skatteministeriet og SKAT. Undersøgelsen omfatter således ikke en vurdering af om der er grundlag for, at der indle-des strafferetlig forfølgning af de pågældende.”

Ved brev af 24. januar 2017 til Skatteministeriet fremsendte Sagsøger (Advokatfirma) tilbud på opgaven med at udføre advokatundersøgelsen. Det fremgik, at opgaven skulle bemandes med fire parterne og to advokater, og at

14

der var afsat 1.215 timer, hvoraf 740 timer var allokeret til advokat Sagsøger 3's arbejde med opgaven.

Af tilbudsmaterialet fremgik bl.a. følgende af afsnittet om ”Faglighed” :

” Samlet har teamet stor erfaring med udbyttebeskatning og har assisteret en række udenlandske pensionsinstitutter og banker ved vurderingen af udbytteskattemæssige konsekvenser af forskellige transaktioner. Teamet råder ligeledes over indgående erfaring med gennemførelse af advokatun-dersøgelser med et ansættelsesretligt fokus samt over betydelig erfaring fra sager om habilitet, aktindsigt, organisering og ansvar samt om forvalt-ningsretlig sagsbehandling.”

Tilbuddet var desuden vedlagt CV for advokat Sagsøger 3, advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 4 og advokat Sagsøger 1 samt andre advokater fra Sagsøger (Advokatfirma), der skulle bistå med undersøgelsen. Af advokat Sagsøger 2's CV fremgik bl.a. føl-gende:

”  Relevant erfaring

• […] 

• Han har stor erfaring med udbyttebeskatning og har fx assi- 

steret en række udenlandske pensionsinstitutter og banker i relation til vurderingen af de udbytteskattemæssige konse-kvenser af forskellige transaktioner.

• Han har således et indgående og detaljeret kendskab til de 

transaktioner, som ofte ligger bag anmodninger om tilbage-søgning af udbytteskat og kan derfor på højt kvalificeret plan vurdere, om de værn, som er opsat for at undgå uretmæsssi-ge tilbagesøgninger af udbytteskat har varet udfyldt.

• […]. ”

Af e-mail af 3. februar 2017 fra Skatteministeriet til Justitsministeriet fremgik, at Skatteministeriet var af den opfattelse, at Sagsøger (Advokatfirma) havde afgivet det bedste tilbud, idet man bl.a. lagde vægt på advokat Sagsøger 3's betydelige erfaring med advokatundersøgelser og som formand for Skattefradragssagskommissionen. Hertil kom bl.a., at teamet, der skulle bistå advokat Sagsøger 3 bestod af ”kompetente teammedlemmer med stærke kompetencer indenfor såvel ansættelsesret som skatteret” .

En afdelingschef i Justitsministeriets Lovafdeling tilsluttede sig ved e-mail af 8. februar 2017 vurderingen af, at Sagsøger (Advokatfirma)s tilbud var det bedste. Af e-mailen til Skatteministeriet fremgik desuden følgende:

” Det bemærkes endvidere, at Justitsministeriet er opmærksomt på, at nog-le af advokaterne i det team, som ifølge tilbuddet vil bistå Sagsøger 3, har beskæftiget sig med rådgivning vedrørende udbytteskat, bl.a. i form af koordinering og håndtering af tilbagesøgning af udbytteskat for en række amerikanske kapitalfonde og assistance til en række udenland-ske pensionsinstitutter og banker i relation til vurderingen af udbytteskat-temassige konsekvenser af forskellige transaktioner. Justitsministeriet har drøftet dette med anklagemyndigheden, som har vurderet, at dette forhold

15

ikke taler imod at udpege den pågældende advokat. Anklagemyndigheden har i denne forbindelse bemærket, at det forudsattes, at det i forbindelse med den indledende sikkerhedsbriefing om fortrolighedshensyn mv. under-streges, at det forudsattes, at adgangen til særligt følsomme oplysninger og sagsakter begrænses til undersøgelseslederen og enkelte andre medar-bejdere.”

Skatteministeriet orienterede den 28. februar 2017 Skatteudvalget om, at Sagsøger (Advokatfirma) skulle varetage advokatundersøgelsen.

En artikel på Finans.dk omtalte den 2. marts 2017, at valget af Sagsøger (Advokatfirma) som undersøger bl.a. indebar, at der ville være advokater invol-veret i undersøgelsen, som selv havde beskæftiget sig med rådgivning vedrørende tilbagesøgning af udbytteskat.

Aftalen om, at Sagsøger (Advokatfirma) skulle varetage opgaven med at udføre ad-vokatundersøgelsen, blev indgået den 13. marts 2017.

Af aftalen pkt. 18 fremgik bl.a. følgende om fortolkning af aftalen:

” Bestemmelser i konkurrencematerialet, i Advokatens tilbud, i korrespon-dance forud for indgåelse af Aftalen eller lignende, der ikke er gentaget i denne Aftale, kan ikke efterfølgende påberåbes som fortolkningsgrundlag.”

Aftalens habilitetserklæring i pkt. 19 svarede til pkt. 19 i Skatteministe-riets aftaleudkast.

Der tilgik ikke, efter at Sagsøger (Advokatfirma) havde vundet udbuddet, de invol-verede advokater yderligere oplysninger om personer eller selskaber, der efter bestemmelsen i aftalens pkt. 19 burde indgå i et interessekon-flikttjek.

Til brug for Sagsøger (Advokatfirma)s arbejde med advokatundersøgelsen etablerede Skatteministeriet et Sharepoint-site, hvor Skatteministeriet og SKAT lagde det materiale, der var indgået i de fire tidligere undersøgelser. I et særligt afsnit blev der desuden lagt materiale vedrørende forløbet i sommeren 2015. Sidstnævnte materiale var klassificeret som ”Yderst Hemmeligt” , og advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 1 fik efter at være blevet sikkerhedsgodkendt som de eneste af advokaterne i undersøgelsesgruppen adgang til dette materiale. Om dette klassificerede materiale er det i forbindelse med klagesagen bl.a. oplyst, at der var tale om materiale, der indgik i SØIK’s strafferetlige efterforskning på området. Der blev således givet adgang til en Excel-fil, der indeholdt data om de anmodninger om refusion af udbytteskat, der var omfattet af anmeldelserne til SØIK, og der blev givet adgang til de to første politianmeldelser med bilag samt en henvendelse fra en whistleblower og fra en udenlandsk myndighed. Bank 1 navn fremgik efter det oplyste ikke af den nævnte Excel-fil, idet navnene på depot-banker ikke fremgik.

Undersøgerne rekvirerede desuden materiale vedrørende myndigheds-strukturen på Skatteministeriets område samt ansættelseskontrakter mv. vedrørende de relevante chefer og medarbejdere. I juni 2017 blev

16

det i pressen omtalt, at en medarbejder i SKAT, der havde beskæftiget sig med refusion af udbytteskat havde haft en skattesag, der havde sammenhæng med hans arbejdsfunktion, hvorfor akterne i den pågæl-dende skattesag også blev indhentet.

Af en artikel i Politiken den 10. juli 2017 fremgik, at Bank 1 nu ansås for at være involveret i sagen om Person 1's svindel med udbytteskat. Af artiklen fremgik således bl.a. følgende:

” Det fremgår af oplysningerne, at Person 1 og de to medsigtede ameri-kanere er mistænkt for at have opbygget gigantiske kulisser for at gennem-føre det årelange milliarddræn af den danske statskasse.

Svindelnummeret omfattede, ifølge bagmandspolitiets oplysninger til kol-legerne i Tyskland, blandt andet 212 amerikanske pensionsfonde, som til-syneladende ikke eksisterede.

[…]

27 af de formodede fiktive amerikanske pensionsfonde havde konto og – ifølge bagmandspolitiet – fiktive aktieposter i den tyske Bank 1.

Disse 27 fonde har alene hentet sa mange penge ud af den danske statskas-se i refusion af udbytteskat, at de – hvis det skulle vare rigtigt – skulle eje aktier i danske selskaber for 185 milliarder kroner.”

Sammenhængen mellem Person 1 og Bank 1 blev endvidere omtalt i Politiken den 11. juli 2017.

Kammeradvokaten har i klageskrivelsen citeret fra en artikel af 2. november 2017 fra DR.dk, hvor Bank 1 rolle i udbyttesagen blev uddy-bet. Artiklen er ikke fremlagt for Advokatnævnet.

Sagsøger (Advokatfirma) afleverede advokatundersøgelsen i december 2017.

Af den færdige advokatundersøgelse fremgik i kapitel 13, afsnit 2.2. bl.a. følgende om Sagsøger (Advokatfirma)s adgang til materiale:

” 2.2 Vores adgang til materiale

2.2.1 SKAT har i forbindelse med tidligere undersøgelser givet udtryk for det standpunkt, at man standsede refusionen af udbytteskat, straks man havde fornødent grundlag herfor. Vi har fundet, at vi ikke med rimelighed kan vurdere berettigelsen af dette standpunkt, uden at vi har haft mulig-hed for at få i hvert fald et vist indblik i det materiale, der indgår i statsad-vokatens efterforskning. Advokat Sagsøger 1 og advokat Sagsøger 3 har derfor med samtykke fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet haft adgang til dele af materialet fra den tidlige fase af efterforskningen, og de bemærkninger, som indehol-des i afsnit 3 nedenfor og i kapitel 16, afsnit 3.2.13 og 3.2.14, nedenfor, hi-drører alene fra dem.

17

Det materiale om forløbet hen over sommeren 2015 og om SKATs anmel-delser til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-litet, som vi har haft adgang til, hidrører i det hele fra SKAT. Det omfatter redegørelser for de undersøgelser, som SKAT foretog efter at have modta-get de første oplysninger om den formodede svindel, oplysninger om grundlaget for beslutningen den 6. august 2015 om midlertidigt at indstille al refusion af udbytteskat samt Excel-filer indeholdende data om de anmodninger om refusion af udbytteskat, som er omfattet af de indgiv-ne anmeldelser. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har oplyst, at det efterforskningsmateriale, som vi ikke har haft adgang til, ikke rummer oplysninger, der kan have betydning for vo-res vurdering af, om enkeltpersoner har begået fejl eller forsømmelser.

Sagsøger 1 og Sagsøger 3 har i overensstemmelse med kommissoriet sammen med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet vurderet, hvad der kunne kompromittere efterforskningen.

Vi deler statsadvokatens opfattelse af at gengivelsen af forløbet hen over sommeren 2015 nødvendigvis må være af meget overordnet karakter.”

Af Skatteministeriets pressemeddelelse af 19. december 2017 fremgik bl.a. følgende om undersøgelsens konklusion:

” Advokatundersøgelsen bekræfter det billede, som tidligere undersøgelser af bl.a. Rigsrevisionen også har påvist. Blandt andet konkluderer redegø-relsen, at SKATs kontrol med udbytteskat var utilstrækkelig. At der var usikkerhed omkring ansvarsområderne på udbytteområdet i SKAT. At it-systemerne ikke fungerede tilfredsstillende. Og at Skatteministeriets tilsyn med SKAT i perioden med formodet svindel ikke var godt nok.

Sagsøger (Advokatfirma) har vurderet en lang række embedsmand i Skatteministeriet og SKATs mulige ansvar, men finder ikke grundlag for at der indledes sag om disciplinært ansvar eller ansættelsesretligt ansvar mod de pågældende.

SKATs konstituerede direktør Person 2 har på baggrund af redegørelsens anbefaling besluttet at gennemføre tjenestlige samtaler med en direktør og underdirektør i SKAT med henblik på afklaring af forløbet fra modtagelsen af de første oplysninger om mulig svindel frem til udbytterefusionen blev bero stillet. De tjenestlige samtaler vil blive gen-nemført med bistand fra undersøgelsesleder Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 1 fra Sagsøger (Advokatfirma). Herefter vil der blive taget stil-ling til det videre forløb.”

Advokat 1 har i forbindelse med klagesagen oplyst, at der hos Sagsøger (Advokatfirma) i alt blev registreret 1.275,25 timer på sagen med advo-katundersøgelsen. Heraf havde advokat Sagsøger 3 brugt 425,5 timer, advokat Sagsøger 1 138,75 timer, advokat Sagsøger 2 17,17 timer, advokat Sagsøger 4 41,25 timer. Her-udover bistod Advokat 3 og en yngre ansat advokat med ud-arbejdelsen af undersøgelsens kapitel 4, hvor lovgrundlavet for beskat-ning af aktieudbytter og refusion af udbytteskat blev beskrevet. Afsnit-

18

tet er en deskriptiv redegørelse for lovgrundlaget og blev lavet uden kendskab til det faktum, som undersøgelsen skulle forholde sig til, herunder dokumenterne på det oprettede Sharepoint-site. Advokat 3 registrerede 15,6 timer i forbindelse med sit arbejde, og den yngre ansatte advokat registrerede 17,5 timer. Den yngre ansatte advokat havde ligeledes bistået Advokat 3 i forbindelse med udfærdigelse af hans legal opinion til Bank 1 i 2015.

Herudover har fem andre advokater registreret tid på sagen vedrøren-de advokatundersøgelsen.

…

Det efterfølgende forløb

Skattestyrelsen orienterede ved brev af 23. oktober 2018 Skatteministeri-et om, at man var blevet opmærksom på, at Sagsøger (Advokatfirma) i 2014 og 2015 havde rådgivet Bank 1, som nu var sagsøgt af Skattestyrelsen i ”udbyt-tesagskomplekset” . …

Sagsøger (Advokatfirma) blev i brev af 29. oktober 2018 fra skatteministeren bedt om at redegøre for, hvordan Sagsøger (Advokatfirma) mente at have levet op til habili-tetskravene, som blev stillet i forbindelse med udbuddet af advokatun-dersøgelsen.

Sagsøger (Advokatfirma) skrev i brev af 2. november 2018 bl.a. følgende til skattemi-nisteren:

” I forbindelse med de overvejelser, som vi i slutningen af december 2016 og januar 2017 gjorde os om, hvorvidt vi skulle afgive bud pa undersøgel-sen, var vi selvsagt meget opmærksomme pa eventuelle interessekonflik-ter/forhold, der kunne medføre, at Sagsøger (Advokatfirma) matte anses som inhabil til at foretage den udbudte undersøgelse. Vi foretog derfor gennemgribende konflikttjek i forhold til de personer og selskaber, hvis navne pa det tids-punkt var ude i offentligheden. Disse undersøgelser viste ikke tegn på inhabilitet/interessekonflikt. Udbudsmaterialet, herunder folketingsbeslut-ningen og det fastsatte kommissorium for undersøgelsen, indeholdt ikke navne, så det var ikke muligt at foretage yderligere specifikke undersøgel-ser. De typer af forhold, som undersøgelsen skulle vedrøre, var som anført i udbuddet beskrevet som ’den formodede svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat’. Denne beskrivelse var ikke – og kunne på daværen-de tidspunkt ikke være – særlig præcis med hensyn til de typer af transak-tioner, som det drejede sig om. Anvendelsen af ordet ’svindel’ indehar dog, at det matte dreje sig om formodet strafbare forhold. Vi spurgte derfor blandet andet partnerne i vores skatteafdeling, om de havde kendskab til, at Sagsøger (Advokatfirma) skulle have rådgivet om forhold, som måtte kunne karakte-riseres som strafbare eller formodet strafbare, hvilket de afviste.

På det grundlag afgav Sagsøger (Advokatfirma) som nævnt i vores tilbud en erklæring om at være habil/fri for interessekonflikter.

Vi har i det materiale, der fulgte med vores tilbud, i de relevante personers cv’er oplyst om deres arbejde med rådgivning af udenlandske banker og

19

pensionsinstitutter om tilbagesøgning af dansk udbytteskat. Kort tid efter at Sagsøger (Advokatfirma) var blevet tildelt opgaven med at foretage advokatundersø-gelsen, blev partner Sagsøger 3 kontaktet af en journalist, der spurgte ind til den rådgivning, som Sagsøger (Advokatfirma) matte have ydet pa området. Sagsøger 3 underrettede umiddelbart efter denne samtale kontaktpersonen i Skatteministeriet og oplyste om samtalens ind-hold. Hans henvendelse skyldtes ikke en overvejelse om, hvorvidt erklærin-gen under disse omstændigheder fortsat kunne anses for at vare afgivet med rette, men alene et ønske om, at Skatteministeriet skulle vare bekendt med samtalen, for det tilfælde, at den ville afstedkomme presseomtale. Vi kan nu forstå, at Folketingets Skatteudvalg blev orienteret om samtalen.

De to udtalelser, som du henviser til, blev afgivet til den tyske afdeling af det globale Advokatfirma 1 som advokat for Bank 1, en tysk reguleret finansiel virksomhed, i februar 2014 og august 2015. 2014-udtalelsen blev afgivet af en partner, som havde forladt Sagsøger (Advokatfirma) forud for udbuddet af advokatundersøgelsen. 2015-udtalelsen behandler navnlig spørgsmålet, om der siden 2014-udtalelsen var sket en udvikling, som rokkede ved dens forudsætninger. [...]. Ved det tjek, der i januar 2017 blev foretaget i Sagsøger (Advokatfirma)s skatteafdeling, blev der ikke konstateret kend-skab til rådgivningen, og relationen til Bank 1 blev derfor ik-ke nævnt i forbindelse med vores habilitetsundersøgelser, hverken forud for at vi afgav tilbuddet på advokatundersøgelsen eller på noget senere tidspunkt.

Det var først ved modtagelsen af dit brev, at Sagsøger (Advokatfirma)s ledelse blev opmærksom pa eksistensen af de to udtalelser. Vi har selvfølgelig læst dem nøje.

Det er vores opfattelse, at udtalelserne angiver den skatteretlige stilling korrekt. Udtalelserne vedrører regler om skat ved aktieudlån og således ik-ke det, som i andre sammenhænge kar varet omtalt som ’svindel’ med ud-bytteskat. Men man har øjensynlig ved udarbejdelsen af de to udtalelser ikke været tilstrækkelig opmærksom på risikoen for misbrug, hvorfor de to udtalelser ikke lever op til Sagsøger (Advokatfirma)s standard for rådgivning. Hverken i dag eller på de tidspunkter hvor det blev afgivet. De burde derfor klart ik-ke have varet afgivet. Det er kommet meget bag pa os, at det er sket, og det beklager vi stærkt.

Blot for en ordens skyld kan jeg oplyse, at kapitel 4 i vores redegørelse – Lovgrundlaget for beskatning af aktieudbytte og refusion af udbytteskat – er skrevet på grundlag af et oplag fra en medarbejder, som havde deltaget i behandlingen af 2015-udtalelsen til Bank 1, men at denne ikke har arbejdet med selve undersøgelsen og SKATs materiale. Ingen af de Sagsøger (Advokatfirma)medarbejdere, der deltog i selve advokatundersøgelsen, har ar-bejdet med nogen af de to udtalelser.

Til brug for advokatundersøgelsen stillede Skatteministeriet/SKAT et site til rådighed, hvorpå var uploadet det materiale, som indgik i undersøgel-sen, og som SKAT gjorde tilgængeligt for de personer, der deltog i under-søgelsen. En særskilt del af sitet var omgivet af særlige sikkerhedsforan-staltninger, idet det rummede materiale om forløbet hen over sommeren 2015, hvor SKAT ved henvendelser udefra blev gjort opmærksom på den

20

mulige svindel, herunder SKATs anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Partnerne Sagsøger 1 og Sagsøger 3, der som de to eneste fik adgang til denne del af undersøgelsesmaterialet, blev som betingelse herfor underlagt en særlig tavshedspligt – en tavshedspligt, der fortsat består. I øvrigt blev adgangen til sitet for samtlige, der havde medvirket i undersøgelsen, lukket, da un-dersøgelsen og de opfølgende tjenestlige samtaler med to embedsmand var gennemført. Navnene pa de personer og selskaber, som figurerer i det ma-teriale, som SKAT har sendt til statsadvokaten, er derfor ikke tilgængelige for os.

Det er vores klare opfattelse, at den undersøgelse, som vi i 2017 har udført for Skatteministeriet, har varet ordentlig, grundig og rigtig og ikke har va-ret påvirket af, at der tidligere i 2014/15 har varet ydet rådgivning til Advokatfirma 1 – allerede fordi de personer, der deltog i undersøgelsen, ikke havde kendskab dertil.

…

Kort fortalt er vores advokatundersøgelse for SKAT altså fortsat rigtig og påvirkes ikke af de nye oplysninger. Vi er ikke inhabile, og vores erklæring til Skatteministeriet blev derfor afgivet med rette. Vi tager klar afstand fra skattesvindel og vi tager også klar afstand fra den rådgivning om aktielån, som blev ydet i 2014/15, hvor der ikke har været tilstrækkelig opmærksom-hed på risikoen for, at rådgivningen ville kunne misbruges. Vi ved ikke, om vores udtalelser efterfølgende er blevet misbrugt og af hvem, men det en klar fejl, at vi overhovedet har afgivet dem. Det skulle ikke være sket.”

Advokat 1 har i forbindelse med klagesagen præciseret, at beslutningen om at udtræde af sagerne for de canadiske pensionskasser blev truffet ud fra en forretningsmæssig vurdering af, at Sagsøger (Advokatfirma) ik-ke ønskede at agere advokat i tvister om krav om tilbagekaldelse af re-fusion af allerede udbetalt udbytteskat.

I ”Opdateret kommentar om Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning i forlængelse af redegørelse til Skatteministeren” den 11. november 2018 på Sagsøger (Advokatfirma)s hjemmeside fremgik bl.a. følgende:

” Sagsøger (Advokatfirma) har ikke udarbejdet en ”udbytteskattemodel” for en tysk bank, og vi har heller ikke blåstemplet den

Vi vil gerne slå fast, at vi aldrig har rådgivet om eller bidraget til svindel med refusion af udbytteskat. Vi tager skarpt afstand fra enhver form for svindel, bedrag og skatteunddragelse. Og vi er fuldt ud opmærksomme pa, at vi som advokatvirksomhed har et særligt etisk ansvar i forhold til at vurdere, om vores rådgivning kan blive brugt i kriminelt øjemed. Det var der heller intet, der tydede på i 2014 og 2015, da vi afgav vores legal opini-ons til det tyske advokatfirma, og vi ved fortsat ikke, om det er sket.

Vores medarbejder skulle i udtalelserne vurdere risici for en tysk bank ved virket som depotbank i forbindelse med aktielån samt køb og salg af danske aktier til sine kunder knyttet til en konkret model om aktielån mv. Vi fik forelagt modellen - og har således ikke udviklet den. Den var udarbejdet af

21

et andet advokatfirma, som også havde afgivet vurdering om den skatte-mæssige stilling for dem, der handlede og lånte aktier under modellen. Det betyder også, at vi ikke har foretaget en vurdering af modellen. Vi har der-med heller ikke blåstemplet den. En blåstempling ville have varet, at vi var blevet bedt om at udarbejde en såkaldt 'second opinion' af modellen og af dens skattemæssige konsekvenser. Det blev vi ikke bedt om, og det har vi ikke gjort.

Pa trods af at vi ikke har lavet skattemodellen, så var det vores opfattelse, at den model for refusion af udbyttebeskatning i forbindelse med aktielån mv., som vi blev præsenteret for af den tyske advokatvirksomhed, var lov-lig, hvis den i øvrigt blev anvendt som forudsat og beskrevet. Den tyske advokatvirksomhed har lavet modellen og beskrivelsen baseret pa en un-derliggende dansk skatteopinion fra et andet dansk advokatfirma. Os be-kendt har denne i anden sammenhæng varet forelagt advokatmyndighe-derne, uden at det har givet dem anledning til bemærkninger. Konklusio-nen på vores vurdering af bankens risici forbundet med at agere depotbank ved aktielån, køb og salg for sine kunder i forhold til udbyttebetalende dan-ske aktier var derfor også, at disse risici var begrænsede.

Samtidig er det også vigtigt at understrege, at refusion af udbytteskat samt lån af og handel med udbytte giv ende aktier og dobbeltbeskatnings-aftaler pa tværs af landegrænser er en kompleks, men integreret del af det finansielle system og skattesystemet. Dobbeltbeskatningsoverenskomster er traktater med andre lande, der bl.a. skal tiltrække internationale inve-storer til Danmark og også muliggøre, at danske investorer kan investere internationalt. Derved kan de opnå en fordelagtig skattestilling i relation til de udbytter, der udloddes pa aktierne.

Vi har intet kendskab til, hvordan banken efterfølgende valgte at tilrette-lægge sine depotydelser i forhold til sine kunder. Det er imidlertid klart, at banken ikke kunne bruge Sagsøger (Advokatfirma)s opinion og konklusion, hvis den i stedet tilbød sine kunder andre ydelser eller fraveg modellen og forudsæt-ningerne. Af samme grund har vi svært ved at se, at Sagsøger (Advokatfirma)s rådgiv-ning skulle kunne vare blevet misbrugt.

Vi har forstået, at der nu er indikationer af, at banken eller dens kunder muligvis er involveret i svindel mod den danske stat inden for netop ud-bytteskatterefusionsområdet. Det er vi lige så oprørte over som alle andre. Og hvis det er tilfaldet, så er det naturligvis meget beklageligt, at Sagsøger (Advokatfirma) overhovedet – gennem den tyske advokatvirksomhed – har ydet rå-dgivning til banken om dansk ret i 2014 og bekræftet denne i 2015.

Efter vores meget detaljerede gennemgang af forløbet i forbindelse med vo-res udarbejdelse af de pågældende opinions kan vi nu imidlertid konstate-re, at vi inden vi afgav vores opinion netop sikrede os, at den fremlagte model ikke skulle kunne føre til refusion af udbytteskat flere gange for ud-bytte fra samme aktie.

Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at det i offentligheden fremstår som om, at den model, som vi har baseret vores opinion om noget helt andet pa, nu mistankes for at vare modellen for svindel. Det er efter vores klare opfattel-se en misforståelse. Den svindel, der matte have foregået, må efter vores

22

vurdering nødvendigvis vare sket på andre mader end netop at følge den model, vi har baseret vores udtalelse pa. Fx ved at gennemføre aktie-transaktionerne pa en anden måde, som kunne give mulighed for at søge refusion af udbytteskat flere gange for udbytte på samme aktie, eller lige-frem i form af dokumentfalsk, bedrageri mv.

Vores opinions til en tysk advokatvirksomhed med en tysk bank som klient gjorde os ikke inhabile i forhold til advokatundersøgel-sen for Skatteministeriet

Det er vores klare opfattelse, at vi var habile og dermed ikke har varet i en dobbeltrolle, da vi bød på og gennemførte opgaven med at udarbejde ”Re-degørelse om SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat” til Skattemini-steriet. Dette vil vi redegøre nærmere for over for Advokatrådet og Advo-katnævnet.

I december 2016 udbød Skatteministeriet en advokatundersøgelse om udbytteskattesagen. Undersøgelsen skulle ikke vurdere det, som Skattemi-nisteriet betegnede ”den formodede svindel” . Den skulle navnlig beskrive årsagerne til, at SKAT først i sommeren 2015 blev opmærksom pa den for-modede svindel, som tilsyneladende havde stået pa i flere år. Undersøgel-sen skulle tillige vurdere, om Skatteministeriet havde tilsidesat sin pligt til at fore tilsyn med SKAT, og tage stilling til, om der i SKAT og Skattemi-nisteriet var begået fejl og forsømmelser i tilknytning til sagen. Yderligere skulle den vurdere, om der på den baggrund var grundlag for at indlede sager om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod embedsmand.

SKAT stillede som betingelse, at den vindende tilbudsgiver ikke måtte ”have eller have haft klientmæssige og/eller andre relationer til de perso-ner, selskaber mv. som er omtalt i kommissoriet og/eller beslutningsforslag af 16. december 2016 om nedsættelse af advokatundersøgelse, som gør, at Advokaten er inhabil i forhold til udførelse af advokatundersøgelsen” .

Der var en anden byder, som bad SKAT om en liste over de personer og selskaber mv., som SKAT matte have i søgelyset i relation til svindel med udbytterefusion, hvilket vi også var interesseret i for at kunne gennemføre et så præcist og grundigt konfliktcheck som muligt i vores klientdatabase med mere end 10.000 klienter. Det ønske afslog SKAT at imodekomme.

Pa daværende tidspunkt var den eneste person mv., der var offentligt kendt som en mulig svindler af udbytterefusion, Person 1 og hans sel-skab Udenlandsk virksomhed 1. Sagsøger (Advokatfirma) havde hverken bistået nogen af disse eller noget selskab, som Person 1 i øvrigt var sat i forbindelse med i pressen. Allerede fordi Sagsøger (Advokatfirma) ikke bistår nogen med at svindle hverken statskassen eller andre, var det på denne baggrund korrekt at erklære os habile og påtage os opgaven.

Udbytteskattesagen havde tidligere varet undersøgt af blandt andre Rigs-revisionen. Af den offentligt tilgængelige redegørelse om denne undersø-gelse fremgik, at det var Skatteministeriets opfattelse, at aktielån ikke var omfattet af sagen om den formodede svindel. Det ville derfor have varet ir-relevant at foretage en søgning rettet mod sager om aktielån.

23

Kendskab til internationale skatteforhold var ikke nævnt i udbudsmateria-let som en kvalifikation, som en tilbudsgiver skulle besidde. Henset til, at undersøgelsen skulle angå netop skatteområdet, fandt vi det dog naturligt i den relevante advokats cv at indsatte oplysning om dennes erfaring med området, herunder med rådgivning om udbytte.

Kort tid efter, at vi var blevet tildelt opgaven med advokatundersøgelsen, spurgte en dagbladsjournalist ind til den rådgivning, som Sagsøger (Advokatfirma) måtte have ydet på området, og vi bekræftede, at vi beskæftigede os med rå-dgivning om udbytter. Vi refererede straks denne samtale over for Skatte-ministeriet - ikke fordi den såede tvivl om vores habilitetserklæring, men af hensyn til ministeriets eventuelle presseberedskab. Vi kan nu forstå, at Skatteministeriet orienterede Folketingets partier om vores henvendelse.

Skatteministeren har nu gjort os opmærksom på, at kunder i den tyske bank, som vi rådgav gennem den tyske advokatvirksomhed i 2014 og 2015, muligvis er involveret i svindel med refusion af udbytteskat.

Som allerede nævnt har vi ikke på nogen måde ydet rådgivning til banken om aktielån og -handler eller tilknyttede muligheder for refusion af udbyt-teskat. Vi har rådgivet banken om dens ansvarsmæssige stilling under dansk ret for depotbankydelser til dens kunder som anført ovenfor, hvis bankens kunder og skattemyndighederne matte se forskelligt på den skatte-mæssige behandling af de transaktioner, som vi fik forelagt. Hvis banken og dens kunder havde fulgt den model, som vi var blevet bedt om at lægge til grund for vores vurdering, ville den netop ikke have kunnet bidrage til svindel. Den model, vi blev bedt om at lægge til grund for vores opinion, ligger inden for det område, som Skatteministeriet over for Rigsrevisionen havde oplyst netop ikke vedrører svindel med udbytteskat.

Vi er selvsagt meget kede af at konstatere, at vi eventuelt, omend indirekte, måtte have rådgivet en virksomhed, der nu kædes sammen med udbyt-teskattesvindel i Danmark. Det var imidlertid på ingen måde muligt for os

– eller for den sags skyld andre tilbudsgivere på opgaven for SKAT – at kunne konstatere en sådan sammenhæng, for Skatteministeriet selv – flere år senere – giver os denne information. Vi mener derfor, at vi har gjort alt, hvad der var muligt for at sikre os imod habilitetsproblemer, da vi påtog os opgaven.

Samtidig vil vi gerne understrege, at vi fortsat står på mål for det faglige indhold af den redegørelse, vi leverede til Skatteministeriet.

Personalemæssige konsekvenser

Medarbejdere i Sagsøger (Advokatfirma) valgte desværre – i sommeren 2018 – at påta-ge sig at være advokat for nogle canadiske pensionskasser i relation til en allerede verserende tvist med Skattestyrelsen vedrørende udbytterefusion. Der er tale om repræsentation i en reel tvist, og det er naturligvis helt le-gitimt. Alle har krav på en advokat. Under hensyn til sagens karakter, og at arbejdet for Skatteministeriet med skatteundersøgelsen var afsluttet længe før, var det også i orden efter de advokatetiske regler. På trods heraf indebar påtagelsen af sagerne en tilsidesættelse af vores egne retnings-linjer, idet vi blandt andet i lyset af udbytteskandalen ikke har ønsket at

24

agere advokat i sådanne tvister. Det er efter vores opfattelse udtryk for dårlig dømmekraft og en menneskelig fejl fra de pågældendes side. Derfor har vi også opsagt klientforholdet, og visse medarbejdere er fratrådt.

Vi vedstår vores værdigrundlag om, at der aldrig må kunne sattes spørgs-målstegn ved Sagsøger (Advokatfirma)s troværdighed eller ordentlighed. Endelig er vi i gang med at drøfte, hvilke yderligere tiltag vi kan gøre for at imødegå så-danne situationer i fremtiden.”

Kammeradvokaten indgav på vegne af Skatteministeriet nærværende klage den 21. december 2018.

Af en artikel i Børsen den 21. januar 2019 fremgik bl.a. følgende:

” Undersøgte Skat i 2017

Rådgivningen af Bank 1 gennem bankens tyske advokater er dermed gentaget kun tre-fire uger efter, at Sagsøger (Advokatfirma) også fik til opgave at lave Skatteministeriets advokatundersøgelse om svindelen med udbyt-teskat, som blev færdig i 201 7.

Men Advokat 4 forklarer, at advokatfirmaet dengang ikke havde nogen anelse om, at Bank 1 skulle være involveret i nogen form for svindel. Derfor mener han heller ikke, Sagsøger (Advokatfirma) har handlet i strid med reglerne for inhabilitet.

Samtidig understreger han, at den omtalte skattemodel ikke opfordrer til noget ulovligt, ligesom han heller ikke mener, modellen kan vare blevet di-rekte brugt i svindelsen med udbytteskat.

’Vi har bistået med noget, som efter vores vurdering var klart lovligt, og vi har ingen formodning om, at det skulle bruges til svindel. At det så måske var Skatteministeriets formodning, er først noget, vi far at vide, da skatte-ministeren skriver til os i oktober 2018, ’ siger Advokat 4.

Skatteminister (V) undrer sig over, at oplysningen om rådgivningen ikke er kommet frem noget før.

’Det sætter et alvorligt spørgsmålstegn ved Sagsøger (Advokatfirma)s troværdighed i de forklaringer, de har afgivet tidligere,’ siger han og henviser til, at det ma være op til Advokatnævnet, om habilitetsreglerne er overtrådt.

’For mig virker det mærkeligt, at man med den ene del af forretningen vil arbejde for staten med at undersøge, om reglerne for udbytteskat er blevet overholdt, mens en anden del af forretningen rådgiver om udbytteskatte-finter, som godt nok er lovlige, men altså er finter. For mig harmonerer de to ting ikke med hinanden,’ tilføjer Skatteminister.”

Skatteminister gav i artiklen desuden udtryk for, at der ikke umiddelbart var kritik at sætte på Sagsøger (Advokatfirma)s advokatunder-søgelse.

Af en artikel i Børsen den 23. januar 2019 fremgik bl.a. følgende:

25

” Skatteministeren ærger sig over forløbet.

’Hele den her diskussion er skadelig for både Sagsøger (Advokatfirma) og skatteforvalt-ningen. Derfor havde jeg gerne været den foruden,’ siger Skatteminister, som dog fortsat mener, at man har fået leveret en god undersø-gelse fra Sagsøger (Advokatfirma) om udbytteskandalen.

Samtidig understreger han, at man ikke kendte til det konkrete problem med Bank 1 i 2017.

’Det, der er problemet i den her sag, er oplysninger, der kommer frem, og som ikke var fremme, dengang Sagsøger (Advokatfirma) vandt udbuddet. Der kan man selvfølgelig diskutere, hvilken adgang de selv havde til oplysningerne, og om de burde have vist det tidligere. Det skal Advokatnævnet nu tage stil-ling til,’ tilføjer Skatteminister.”

Salær

I forbindelse med aftalen af 13. marts 2017 blev der aftalt en samlet pris på 3.500.000 kr. ekskl. moms for Sagsøger (Advokatfirma)s arbejde med advokatun-dersøgelsen.

Sagsøger (Advokatfirma) opkrævede således ved faktura af 16. august 2017 til Skatte-ministeriet et salær på 700.000 kr. ekskl. moms for arbejdet med advo-katundersøgelsen. Af fakturateksten fremgik, at der var tale om en a conto faktura efter afholdelse af et midtvejsmøde den 11. august 2017.

Ved faktura af 21. december 2017 til Skatteministeriet opkrævede Sagsøger (Advokatfirma) yderligere 2.800.000 kr. ekskl. moms for arbejdet med advoka-tundersøgelsen.

Parternes påstande og anbringender:

Klager:

Adfærdsklagen

Klagepunkt 1

Advokat Boris K. Frederiksen har på vegne af Skatteministeriet påstået, at Sagsøger (Advokatfirma), advokat Sagsøger 2, advo-kat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 har tilsidesat god advokatskik ved at have påtaget sig hvervet som uvildige undersøgelsesadvokater trods inhabilitet.

Klagepunkt 2

…

Advokat Boris K. Frederiksen har indledningsvis for så vidt angår alle indklagede og begge klagepunkter gjort følgende gældende:

” …

2. SAGENS TEMA OG RAMME

Adfærdsklagerne og salærklagen udspringer af samme forhold. Omdrej-ningspunktet for alle klager er nemlig, om Sagsøger (Advokatfirma) har tilsidesat de advokatetiske regler om interessekonflikt ved repræsentationsforhold inden for udbyttesagskomplekset.

26

Først ved at foretage en uvildig advokatundersøgelse for Skatteministeriet, efter Sagsøger (Advokatfirma) havde rådgivet en aktør i udbyttesagen. Dernæst ved at repræsentere canadiske pensionsplaner over for skattemyndighederne i sager om uberettiget refusion af indeholdt udbytteskat for den tidsperio-de, som Sagsøger (Advokatfirma) havde undersøgt.

Udbyttesagen dækker over et sagskompleks, hvor den danske stat formodes at være blevet svindlet for 12, 7 milliarder kroner. Svindlen foregik i perio-den 2010 til 2015. Svindlen er foregået ved at benytte udenlandske pen-sionsplaner og selskaber – i særdeleshed små amerikanske pensionsplaner uden nogen videre egenkapital – der på papiret ikke skal betale udbyt-teskat. De har altså krav på at få indeholdt udbytteskat refunderet fra sta-ten – hvis de har ejet aktier og haft ret til udbyttet.

Pensionsplanerne mv. har til sammen hævdet at have ejet akter, der har givet ret til refusion på 12, 7 milliarder kroner. Afdækningen af sagskom-plekset har vist, at pensionsplanerne mv. ikke har ejet aktier. Og de har derfor ikke haft ret til refusion. SKAT er derimod blevet forledt til at udbe-tale refusion til pensionsplaner mv., der ikke havde krav herpå.

Alle udbetalinger er sket på baggrund af ansøgninger. Ansøgningerne blev fulgt af angivelig dokumentation for ejerskab. Den dokumentation be-stod blandt andet i en dividend credit advice, hvoraf det fremgik, at pen-sionsplanen ejede en given aktiepost, og at der var blevet indeholdt udbyt-teskat. De oplysninger var centrale for udbetaling af refusion. Dividend credit advice blev udstedt af de custodians (formueforvaltere), som angive-ligt skulle opbevare aktierne på vegne af pensionsplanerne mv. Dokumen-tet er af stor betydning, idet det udloddende selskab ikke registrerer den endelige modtager af udbyttet, som dermed kan være berettiget til refu-sion.

Bank 1, som Sagsøger (Advokatfirma) har rådgivet, er en af de custodians, der er indblandet – og sagsøgt af Skattestyrelsen – i udbyttesa-gen. Bank 1 har udstedt dividend credit advices, som er blevet anvendt til at opnå refusion af cirka 1, 1 mia. kr. Bank 1 er dermed en helt central part i udbyttesagen.

Udbyttesagskomplekset dækker over hele retsopgøret som følge af den yderst omfattende svindel. Det vil blandt andet sige

• de administrative afgørelser om tilbagekaldelse af tidligere af- 

gørelser om refusion af indeholdt udbytteskat, som Skattesty-relsen har truffet,

• den strafferetlige efterforskning, som SØIK forestår, 

• de civilretlige erstatningskrav, som Skattestyrelsen har rejst, 

og

• de ansættelsesretlige følger, som Sagsøger (Advokatfirma) og Kammerad- 

vokaten har vurderet.”

Advokat Boris K. Frederiksen har desuden gjort følgende gældende for så vidt angår spørgsmålet om ansvarssubjekt:

” […].

27

5. ANSVARSSUBJEKTET

5.1 Advokatpartnerselskabet er ansvarlig

Sagsøger (Advokatfirma) gør gældende, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke er ansvarlig for tilsidesættelsen af god advokatskik, der følger af retspleje-lovens § 126. Sagsøger (Advokatfirma)s standpunkt er i strid med ordlyden af retsplej-elovens§ 127 a, som fastslår, at ’§§ 125-127 gælder også for advokatselska-ber.’

Advokatselskaber er efter ordlyden omfattet af § 126 om god advokatskik. Loven indeholder i den forbindelse ingen begrænsninger.

Lovmotiverne bekræfter, at § 126 også gælder advokatselskaber:

’Forslaget medfører, at reglerne om de særlige advokatpligter§§ 125 og 126 [...] også gælder for advokatselskabet som sådan’ (vores udeladelse), jf. Lovforslag nr. 150 om ændring af retsplejeloven fremsat d. 17. januar 1990, særlige bemærkninger til nr. 9.

I lovmotiverne til retsplejelovens § 147 b, der hjemler retten til at indbrin-ge en disciplinærklage for Advokatnævnet, følger direkte, at:

’Forslaget indebærer, at klager over selskabet som sådant vil kunne ind-bringes for Advokatnævnet efter disse regler. Der vil navnlig i tilfælde, hvor reglerne om anvendelse af firmanavn og reglerne om annoncering overtrædes, samt hvor klientkontoreglerne ikke overholdes, kunne tænkes at være behov for at kunne klage over selskabet som sådant. Der vil endvi-dere efter forslaget ikke være noget til hinder for, at såvel selskabet som den advokat, der direkte har givet anledning til klage, indbringes for Ad-vokatnævnet.’ (vores understregning), jf. Lovforslag nr. 150 om ændring af retsplejeloven, fremsat d. 17. januar 1990, særlige bemærkninger til nr. 12-17

Både lovens ordlyd og forarbejder fastslår således tydeligt, at der er mulig-hed for at indklage såvel advokatselskabet som den advokat, der har givet anledning til klagen.

Nævnskendelser uden principiel stillingtagen (bilag AD og AE) og littera-turens bemærkninger ændrer ikke derpå.

Der er ingen støtte for Sagsøger (Advokatfirma)s synspunkt om, at firmaet alene skal identificeres med managing partner og bestyrelse.

Alle medarbejderes viden og handlinger må tilregnes Sagsøger (Advokatfirma) som fir-ma. Det gælder blandt andet den advokat, som Sagsøger (Advokatfirma) ikke vil oplyse navnet på, der har arbejdet i henhold til partnerinstruks. Det gælder også de medarbejdere og indehavere i skattegruppen, der har haft kendskab til, at Sagsøger (Advokatfirma) rådgav i Bank 1-sagen. Og det gælder Sagsøger 3 konflikttjek.

5.2 Advokatundersøgelsen

28

Sagsøger (Advokatfirma) er ansvarlig, dels pga. dets ansvar ef-ter retsplejelovens § 127a jf. § 126, dels fordi det var selskabet, der indgik aftalen med Skatteministeriet om gennemførsel af en uvildig advokatun-dersøgelse (bilag 15). Firmaet har valgt, hvilke konkrete medarbejdere der skulle udføre arbejdet på undersøgelsen. Det kan ikke passe, at Skattemini-steriet skal undersøge og gætte sig frem til, hvem der har sagsbehandlet på sagen, når klienten – i dette tilfælde Skatteministeriet – har kontraheret med firmaet.

Interessekonflikten kan i øvrigt tilregnes firmaet, idet der var positiv viden om interessekonflikten inden for firmaet, og idet det manglende konflikt-tjek kan tilregnes firmaet.

De individuelle advokater er ansvarlige for tilsidesættelsen af god advo-katskik.

Sagsøger 3 forestod konflikttjek ved påtagelse af hvervet som uvildig undersøgelsesadvokat. Konflikttjekket blev ikke udført til-strækkeligt grundigt (afsnit 3.2.2, ovenfor). Sagsøger (Advokatfirma) gjorde intet for at sikre sig imod, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke havde rådgivet nogen af de mange ukendte parter, som Sagsøger (Advokatfirma) vidste var involveret i udbyttesa-gen, men hvis identitet Sagsøger (Advokatfirma) ikke kendte på tidspunktet for Sagsøger 3's konflikttjek. Hvis konflikttjekket var blevet udført tilstrækkeligt grundigt, var interessekonflikten blevet opdaget. Sagsøger 3 har dermed tilsidesat god advokatskik.

Sagsøger 2. Sagsøger 1 og Sagsøger 4 gør gældende, at de dele-gerede ansvaret for konflikttjek til Sagsøger 3. Når Sagsøger 3 ikke har foretaget et tilstrækkeligt konflikttjek, har alle de indklagede advokater tilsidesat god advokatskik. For hver enkelt sagsbehandlende advokat er ansvarlig for konflikttjekket. Ansvaret kan ik-ke med frigørende virkning delegeres til en enkelt.

Sagsøger 2 havde som skattekyndig en særlig mulighed for at finde ud af, om hans skatteafdeling – som tilfældet var – havde ydet rådgivning, som gjorde Sagsøger (Advokatfirma) inhabil. Det kan ikke afvises, at han har fået kend-skab til rådgivningen af Bank 1 gennem proceduren for gennemgangen af nye sager i Sagsøger (Advokatfirma)s skatteafdeling.

…”

Ad klagepunkt 1

For så vidt angår klagepunkt 1 har advokat Boris K. Frederiksen på vegne af Skatteministeriet gjort følgende sammenfattende anbringender gældende:

”[…].

3. DEN UVILDIGE ADVOKATUNDERSØGELSE

3.1 Inhabilitet

Sagsøger (Advokatfirma) har rådgivet Bank 1, der er sagsøgt i udbyttesagskomplekset. Bank 1 er sagsøgt, fordi Bank 1 har udstedt de dokumenter, der er blevet an-

29

vendt til at opnå refusion af mere end 1 mia. kr. Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning til Bank 1 angik, om banken risikerede at ifalde ansvar strafferetligt (dvs. bø-de eller fængsel) eller erstatningsretligt over for den danske stat for at ud-stede dokumentation i form af dividend credit advices, der skulle anvendes til at ansøge om refusion af indeholdt udbytteskat under nogle nærmere forudsætninger. Det er rådgivning, som er blevet anvendt (eventuelt mis-brugt) til at producere dokumentation, som har ført til uberettiget refusion af indeholdt udbytteskat. Og rådgivningen er ydet til en klient, der er en central spiller i udbyttesagskomplekset. Det er rådgivning om kernen i udbyttesagen, og muligt strafansvar er ikke et sædvanligt emne for en legal opinion.

Sagsøger (Advokatfirma) blev antaget af Skatteministeriet til at foretage en uvildig ad-vokatundersøgelse, der skulle redegøre for forløbet og vurdere myndighe-dernes ansvar. Det er åbenbart, at en sådan vurdering ikke kunne foreta-ges uden en gennemgang af og forståelse for, hvordan svindlen var foregå-et (jf. også Sagsøger (Advokatfirma)s egen rapport, bilag 31, sidetal 467).

Der er en klar forbindelse mellem sagerne, der jo er inden for samme sagskompleks. Sammenhængen fremgår også ved, at Bank 1 spurgte Sagsøger (Advokatfirma) igen i 2015 og 2017. Rådgivningen til Bank 1 og til Skatteministeri-et blev således i et vist omfang ydet sideløbende.

Der var (og er) risiko for, at Sagsøger (Advokatfirma) kan blive mødt med krav i kølvandet på rådgivningen til Bank 1 i udbyttesagskomplekset, der har med-ført et milliardtab for statskassen, jf. UfR 2000.365/2 H. Sagsøger (Advokatfirma)s ege-ninteresse i sagen fører også til inhabilitet.

3.2 Tilregnelse

3.2.1 Positiv viden

En række medarbejdere hos Sagsøger (Advokatfirma) havde kendskab til rådgivningen til Bank 1:

• Advokat Vidne 2, indehaver, havde taget sa- 

gen ind.

• Flere ansatte, i hvert fald Advokat 3 og en ansat 

advokat, arbejdede på rådgivningen til Bank 1 og var stadig i firmaet i 2017. Sagsøger (Advokatfirma) vil ikke oplyse navne på de even-tuelle øvrige involverede ansatte.

• Advokat 3 rådgav Bank 1 i 2017, efter Sagsøger (Advokatfirma) 

havde påtaget sig hvervet som uvildig undersøgelsesadvokat.

• En række ansatte har efterfølgende tilgået rådgivningen. 

Sagsøger (Advokatfirma) vil ikke oplyse deres navne.

Der har altså været bred viden i Sagsøger (Advokatfirma) om, at firmaet havde rådgivet Bank 1 og om rådgivningens nærmere indhold – og dermed karakter og far-lighed.

Disse medarbejdere har haft viden om både rådgivningen til Bank 1 og om advokatundersøgelsen. De har dermed haft de oplysninger, der skal til for at indse interessekonflikten. Det gælder særligt Advokat 3 og

30

den unavngivne advokat, der både arbejdede på Bank 1-rådgivningen og den uvildige advokatundersøgelse.

Sammenhængen mellem Bank 1-rådgivningen og advokatundersøgelsen var tydelig.

Bank 1-opdraget var i sig selv påfaldende. En anerkendt, dansk skatteadvo-kat – Advokat 2 – havde bekræftet, at pensionsplanen vil-le eje aktieposten i det givne set-up. Alligevel spurgte Bank 1 Sagsøger (Advokatfirma), om banken kunne risikere at ifalde erstatnings- eller strafansvar ved at at-testere ejerskabet. Dertil kom, at det var modelrådgivning. Rådgivningens emne og karakter tilsagde dermed betydelig skepsis for, hvad rådgivningen ville kunne anvendes til.

Rådgivningen til Bank 1 blev ydet i løbet af første halvår af 2014 (bilag 1). Den blev derefter bekræftet i juli 2015 (bilag 3). I august 2015 – en måned senere – var udbyttesagen på forsiden af alle landets aviser, da SKAT an-meldte mistanke om økonomisk kriminalitet til SØIK (bilag 5). Den tids-mæssige sammenhæng med Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning til Bank 1 om straf- og erstatningsansvar i transaktioner, der havde til formål at opnå refusion af udbytteskat, gør, at Sagsøger (Advokatfirma) burde have opdaget interessekonflikten.

Rådgivningen til Bank 1 byggede på en vurdering fra Advokat 2. Sagsøger (Advokatfirma) vidste, at Advokat 2 offentligt var blevet sat i forbindelse med Person 1 (Sagsøger (Advokatfirma)s svarskrift, side 25, 2. af-snit, og bilag 8), der er mistænkt som bagmand for svindlen i Danmark.

Henset til den af Sagsøger (Advokatfirma) kendte forbindelse mellem Advokat 2 og Person 1 og til emnet for Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning til Bank 1, burde de, der havde kendskab til Bank 1-rådgivningen, nå frem til, at Sagsøger (Advokatfirma) var inhabile til at foretage den uvildige advokatundersøgelse.

Hvis Advokatnævnet finder, at disse mange medarbejdere ikke allerede fra start har vidst, at Bank 1 var part i udbyttesagen, må de i hvert fald have vidst det fra den 11. juli 2017, hvor udbyttesvindel, milliardtyveri, fiktive pensionsfonde, Bank 1 og Person 1 blev omtalt samlet på forsiden af Po-litiken (bilag 18).

3.2.2 Konflikttjekket

Sagsøger (Advokatfirma)s konflikttjek var helt utilstrækkeligt.

Ved advokatundersøgelsen var det klart fra starten, at der var mange aktø-rer, og at mange af aktørerne ikke var offentligt kendte. Sagsøger (Advokatfirma) vid-ste, at de ikke havde kendskab til alle aktører. Alligevel gjorde Sagsøger (Advokatfirma) ikke noget for at afdække mulige interessekonflikter i forhold til disse kend-te ukendte aktører. Sagsøger (Advokatfirma)s forsvar er at give klienten skylden, hvil-ket der ikke er støtte for i de advokatetiske regler. Det er advokatens ansvar at sikre sig imod inhabilitet.

Sagsøger (Advokatfirma) burde have gennemgået alle sine sager om refusion af inde-holdt udbytteskat for perioden 2010 til 2015, som var perioden, som Sagsøger (Advokatfirma) skulle undersøge for Skatteministeriet. Det er et meget afgrænset

31

sagsområde og en afgrænset periode. Sagsøger (Advokatfirma) ville ved en sådan gen-nemgang have fået kendskab til emnet for og karakteren af rådgivningen samt navnet på klienten, Bank 1. Sagsøger (Advokatfirma) har gjort gældende, at det går ud over rammerne for et rimeligt konflikttjek, men har ikke oplyst, hvor mange sager det ville have drejet sig om. Ved vurderingen af, hvad der er et rimeligt konflikttjek, skal udbyttesagens helt særlige karakter tages i be-tragtning.

Sagsøger (Advokatfirma) burde have dannet sig et overblik over aktørerne. Det kunne også være sket ved at anmode Skatteministeriet eller SKAT om en liste over kendte aktører. Henset til at Sagsøger (Advokatfirma) fik adgang til alt – herunder de anmeldelser og det tip, der fortsat hemmeligholdes – ville Sagsøger (Advokatfirma) selvfølgelig have fået en sådan liste, hvis man havde spurgt. Alternativt kunne konflikttjekket være foretaget ved selv at undersøge sagen. Sagsøger (Advokatfirma) kendte til politianmeldelserne og kunne have tjekket disse. De ville selvfølgelig være blevet udleveret på anmodning.

Sagsøger (Advokatfirma)s kommercielle tjek af egen rådgivning i 2016 udgør ikke et til-strækkeligt eller relevant konflikttjek.

Hvis Sagsøger (Advokatfirma) havde foretaget tilstrækkeligt konflikttjek, var interesse-konflikten blevet opdaget. Da Sagsøger (Advokatfirma) intet foretog sig, bærer Sagsøger (Advokatfirma) bevisbyrden for, at man ikke ville have opdaget interessekonflikten. Sagsøger (Advokatfirma) har dermed tilsidesat god advokatskik ved at påtage sig hver-vet som undersøgelsesadvokat.”

Ad klagepunkt 2

…

Salærklagen

Advokat Boris K. Frederiksen har påstået, at Sagsøger (Advokatfirma)s salær på 3.500.000 kr. ekskl. moms skal bortfalde eller nedsættes.

Advokat Boris K. Frederiksen har i den forbindelse gjort følgende sam-menfattende anbringender gældende:

” Sagsøger (Advokatfirma)s inhabilitet (afsnit 1, ovenfor) medfører, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke har leveret en uvildig advokatundersøgelse med den efterspurgte validitet. Skatteministeriet har dermed ikke fået det, der blev betalt for. Undersøgel-sens umiddelbare faglige kvalitet er i den sammenhæng irrelevant, når der kan stilles spørgsmålstegn ved objektiviteten grundet inhabilitet.

Uvildigheden er en helt central og uomgængelig del af den undersøgelse, som Sagsøger (Advokatfirma) foretog. Den uvildige advokat må ikke kunne mistænkes for at varetage andre interesser end at beskrive sandheden, sådan som han ser den. Det er ikke nok, at klienten har tillid til ham. For klienten er det afgørende, at klientens omverden har tillid til, at advokaten ikke varetager egne interesser, men alene den objektive sandhed, som han ser. En blot i det mindste berettiget tvivl om uvildigheden gør, at Skatteministeriets omverden – Folketinget, offentligheden, pressen m.v. – ikke vil lægge un-dersøgelsens konklusion til grund. Og så tjener undersøgelsen ikke sit for-

32

mål, nemlig at sagen afsluttes med de anbefalinger, der gives i en sådan undersøgelse.

Det er normalsituationen for en uvildig advokatundersøgelse.

Når man har med en sag at gøre, som selv set i forhold til de særlige sager, hvor der laves uvildige advokatundersøgelse, er ganske ekstraordinær, så vokser behovet for uvildighed eksponentielt. Sådan en sag er udbyttesagen. Den mindste berettigede tvivl om uvildighed hos Sagsøger (Advokatfirma) gør, at Sagsøger (Advokatfirma)s undersøgelse er værdiløs for klienten, Skatteministeriet.

Sagsøger (Advokatfirma) har rådgivet en af udbyttesagens store aktører, Bank 1, og har ydet en rådgivning, der ikke alene går direkte ind i hjertet på udbyttesa-gen, men også har en karakter, der er stærkt usædvanlig. Sagsøger (Advokatfirma) skulle jo vurdere strafansvar for Bank 1.

Det er ikke muligt for Skatteministeren at forklare ’Manden på gaden’, at Sagsøger (Advokatfirma) skulle være habil og uvildig i udbyttesagen, eller at det falder under ’pytgrænsen’, når Sagsøger (Advokatfirma) har ydet rådgivning til en central part i udbyttesagen om, hvorvidt noget er strafbart. For det er alvorlige forhold.

Den opmærksomhed, som nærværende sag har vakt – politisk og i pressen – illustrerer til fulde, at man ikke kunne lade sig nøje med en undersøgelse udarbejdet af en inhabil advokat. Det hænger sammen med sagens helt særlige karakter som en af danmarkshistoriens største sager om økonomisk kriminalitet, enormt tab for statskassen og den voldsomme kritik af Skatte-forvaltningen, som sagen har givet anledning til.

Efter ministeriets opfattelse er det klart, at hvis man før nedsættelse af undersøgelseskommissionen havde vidst, at Sagsøger (Advokatfirma) havde rådgivet en aktor i udbyttesagen, ville Skatteministeriet have været tvunget til at an-mode en anden advokat om en uvildig undersøgelse.

Der mangler uvildighed/upartiskhed. Det er en meget alvorlig og objektiv mangel ved ydelsen, og derfor skal Skatteministeriet have pengene tilba-ge.”

Indklagede:

Adfærdsklagen

Klagepunkt 1

For så vidt angår klagepunkt 1 har Advokat 1 på vegne af så-vel Sagsøger (Advokatfirma) som advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 på-stået frifindelse.

Til støtte for påstanden om frifindelse har Advokat 1 på veg-ne af Sagsøger (Advokatfirma) gjort følgende sammenfattende anbringender gælden-de:

”

2. Anbringender på vegne af Sagsøger (Advokatfirma)

33

Ansvarssubjektet for den retlige standard for god advokatskik i retspleje-lovens §126 og de advokatetiske regler er som udgangspunkt den sagsbe-handlende advokat.

Dog er et advokatselskab i medfør af retsplejelovens § 127 a også omfattet af standarden for god advokatskik, og kan derfor – i teorien – ifalde ansvar for selskabets tilsidesættelse af god advokatskik.

Da pålæggelse af en sanktion for tilsidesættelse af god advokatskik forud-sætter tilregnelse, kan et advokatselskab kun ifalde ansvar for tilsidesættel-se af god advokatskik, hvis advokatselskabet – ved selskabets ledelse – har tilsidesat god advokatskik, f.eks. ved at vedtage en politik eller pålægge sel-skabets medarbejdere at følge retningslinjer, hvis indhold er i strid med god advokatskik. Det er ikke tilfældet i denne sag, og Skatteministeriet har ikke påvist, at Sagsøger (Advokatfirma) som advokatselskab har foretaget selvstændige handlinger (eller undladelser), der udgør en tilsidesættelse af god advo-katskik.

Et advokatselskab hæfter ikke for selskabets advokaters eventuelle tilside-sættelse af god advokatskik. Skatteministeriet har ikke kunnet fremlægge praksis, der støtter et sådant hæftelsesansvar.

Der er intet retligt grundlag for at parallelisere til en advokats ’hæftelse’ for en advokatfuldmægtigs overtrædelse af god advokatskik. Advokatens ansvar for fuldmægtigens overholdelse af de advokatetiske regler er et cul-pabaseret ansvar baseret på en udtrykkelig tilsynspligt. Et advokatselskab har ikke en tilsvarende tilsynsforpligtelse over for partnere i advokatselska-bet.

Der er heller ikke grundlag for at parallelisere til et advokatselskabs hæftel-se for det erstatningsansvar, som en af selskabets advokater måtte have på-draget sig. Erstatningsretten skal værne klienten mod økonomisk tab for-årsaget af en advokat. Der kan ikke drages følgeslutninger fra advokatsel-skabets hæftelse for et sådant kontraktansvar til de strafsanktionerede reg-ler om god advokatskik, der har et andet formål.

Det følger af smittereglen, at advokater i et advokatfirma identificeres såle-des, at man ved vurderingen af, om der foreligger en interessekonflikt, an-ser alle advokater i et advokatfirma for at have den viden, som blot en ad-vokat i firmaet har. Der gælder ikke en tilsvarende identifikation i relation til tilsidesættelse af god advokatskik, og et advokatselskab kan derfor ikke anses for at have handlet i strid med god advokatskik, fordi en advokat an-sat i selskabet måtte have gjort sig skyld heri.

Denne beskrivelse af retstillingen har støtte i den af Sagsøger (Advokatfirma) og de indklagede advokater fremlagte advokatnævnspraksis om afvisning af hæf-telsesansvar for advokatselskaber, jf. bilag AD og AE). Der henvises tillige til citaterne fra relevant litteratur i svarskriftet afsnit 7.

Det er ubestridt, at Sagsøger (Advokatfirma)s ledelse ikke kendte til firmaets repræsen-tation af Advokatfirma 1 og Bank 1, da man påtog sig advokatundersøgelsen. Det er allerede af denne grund udelukket at pålægge Sagsøger (Advokatfirma) ansvar for tilsidesættelse af god advokatskik.

34

Sagsøger (Advokatfirma) har af hensyn til firmaets medarbejdere valgt ikke at oplyse navnene på den yngre advokat, de to advokatfuldmægtige og de to sekretæ-rer, som bistod Vidne 2, Vidne 1 og Advokat 3 med sagen for Bank 1, da ansatte medarbejdere, der arbejder under partnernes instruktion og tilsyn, efter Sagsøger (Advokatfirma)s opfattelse ikke bør inddrages i en klagesag rejst over for de ansvarlige partnere. Medarbejdernes timetal er oplyst, men det ses ikke hvilken relevans navnene har for sagens afgørelse. Det be-strides, at den manglende oplysning af navnene skulle føre til, at Sagsøger (Advokatfirma) som advokatselskab – og ikke de indklagede partnere – må anses for ansvarlig, såfremt der måtte foreligge en interessekonflikt.

Sagsøger (Advokatfirma) skal derfor frifindes, uanset hvordan Advo-katnævnet måtte vurdere de indklagede advokaters handlinger.

Der henvises til svarskriftet afsnit 7, duplikken afsnit 4 og Processkrift A afsnit 5.1.”

Advokat 1 har til støtte for påstanden om frifindelse på veg-ne af advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 gjort følgende sammenfattende anbringender gældende:

”

1. Anbringender på vegne af Sagsøger 2, Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger 4

1.1 Den relevante habilitetsnorm er retsplejelovens § 126 og de ad-vokatetiske regler

Habilitetsbestemmelsen i § 19 i kontrakten med Skatteministeriet om ud-førelse af advokatundersøgelsen kan alene fortolkes som en henvisning til, at Sagsøger (Advokatfirma) skal overholde retsplejelovens § 126 og de advokatetiske regler, jf. svarskriftet afsnit 8.1.

Bestemmelsen i konkurrencebetingelsernes pkt. 1.3, hvorefter undersøgel-sesadvokaten ikke måtte have haft klientmæssige relationer til personer og selskaber, ’som kan være involveret i den formodede svindel’, er derimod i henhold til udbudsretten et egnethedskriterium, som det påhvilede Skatte-ministeriet som ordregiver at påse, at den vindende tilbudsgiver opfyldte.

1.2 De indklagede advokater befandt sig ikke i en interessekonflikt ved påtagelsen af advokatundersøgelsen, da der ikke foreligger den i AER pkt. 12.2, nr. 11, forudsatte forbindelse mellem sagerne

Den af Sagsøger (Advokatfirma) ydede rådgivning til Advokatfirma 1 og Bank 1 i 2014 og 2015 vedrørte en depotbanks retlige stilling i forbindelse med bankens le-vering af depotbankydelser til nogle amerikanske pensionskasser, der på-tænkte at foretage korttidsinvesteringer i danske aktier med henblik på at udnytte en gunstig skattemæssig position til at opnå refusion af betalt dansk udbytteskat.

35

Advokatundersøgelsen i 2017 skulle vurdere SKATs og Skatteministeriets administration af udbetaling og kontrol med refusion af udbytteskat med henblik på at foretage en vurdering af, om der i SKAT og Skatteministeriet var begået fejl eller forsømmelser, som kunne give grundlag for at indlede sager om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar for de relevante em-bedsmænd.

De indklagede advokater skulle således ikke i advokatundersøgelsen foreta-ge en vurdering af, om de materielle betingelser for at opnå refusion af ud-bytteskat var overholdt i konkrete sager, eller vurdere statens mulighed for at kræve tilbagebetaling af refunderet udbytteskat eller for at gennemføre erstatningskrav eller straffesager. Sådanne spørgsmål er alle relevante for Skatteministeriet at overveje, men de indklagede advokater skulle ikke i ad-vokatundersøgelsen beskæftige sig hermed, hvortil kommer, at advokatun-dersøgelsen ikke måtte kompromittere den strafferetlige efterforskning.

Det forhold, at Skattestyrelsen efter afslutningen af advokatundersøgelsen har stævnet Bank 1 i en erstatningssag i England vedrørende refusion af ud-bytteskat, kan ikke anføres til støtte for, at der er en forbindelse mellem Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning af Bank 1 og advokatundersøgelsen. Skattestyrel-sens erstatningssag har intet at gøre med advokatundersøgelsen – og Sagsøger (Advokatfirma) har intet har at gøre med erstatningssagen. En advokat fra Sagsøger (Advokatfirma) ville ikke kunne repræsentere Skattestyrelsen i den anlagte erstatningssag, men det følger ikke heraf, at de indklagede advokater ikke var habile til at bistå Skatteministeriet med advokatundersøgelsen. Der er tale om helt forskellige opgaver.

Advokatundersøgelsen var 100 % rettet mod de offentlige myndigheders kontrol med refusion af udbytteskat. Undersøgelsesadvokaterne beskæfti-gede sig ikke med, hvilken svindel med refusion af udbytteskat, der måtte være blevet gennemført, fordi en afdækning heraf var uden betydning for den ansvarsvurdering af embedsmændene, som var advokatundersøgelsens formål.

Den aflagte redegørelse på mere end 600 sider indeholder ingen beskrivelse af den udøvede svindel. Og med god grund, for de indklagede modtog ikke fra skattemyndighederne noget materiale, der ville gøre det muligt at give en sådan beskrivelse. Skatteministeriet har hverken på midtvejsmødet i au-gust 2017 eller efter modtagelse af redegørelsen gjort Indsigelse mod, at redegørelsen ikke indeholdt en beskrivelse af den udøvede svindel. Uanset om det måtte antages, at Bank 1 er blevet misbrugt hertil af sine kunder, har det ingen sammenhæng til advokatundersøgelsen. For advokatundersøgel-sen var Bank 1 dispositioner uden betydning.

Der er således ingen sammenhæng mellem Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning af Bank 1 og de indklagede advokaters udførelse af advokatundersøgelsen. Der er simpelthen intet overlap mellem genstanden for rådgivningen i de to sa-ger. Der forelå derfor ingen interessekonflikt. Der henvises til svarskriftets afsnit 8.3.1 og duplikkens afsnit 2.3

1.3 De indklagede advokater befandt sig ikke i en interessekonflikt ved påtagelsen af advokatundersøgelsen, da der ikke i sagen for

36

Advokatfirma 1/Bank 1 er modtaget fortrolige oplysninger, der kan være af betydning i advokatundersøgelsen.

Det gøres indledningsvist gældende, at Skatteministeriet ikke kan påberå-be sig, at der foreligger en interessekonflikt i medfør af de advokatetiske regler pkt. 12.2, nr. 11, da Skatteministeriets interesse ikke er værnet i medfør af den pågældende bestemmelse. Bestemmelsen beskytter en klient mod, at klientens advokat i en efterfølgende sag for en anden klient benyt-ter fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget fra den oprindelige klient i den første sag. Det er derfor Bank 1 og ikke Skatteministeriets in-teresse, der er værnet i medfør af pkt. 12,2, nr. 11.

Det er endvidere en forudsætning for at konstatere interessekonflikt i med-før af de advokatetiske reglers pkt. 12.2, nr. 11, at det kan godtgøres eller i hvert fald sandsynliggøres, at advokaten i den første sag har modtaget for-trolige oplysninger, som kan være af betydning i den efterfølgende sag.

De indklagede advokater bestrider, at der i forbindelse med rådgivningen af Bank 1 er modtaget sådanne fortrolige oplysninger. Skatteministeriet har end ikke forsøgt at godtgøre, hvilken type oplysninger der skulle være tale om, og hvordan de skulle kunne påvirke de indklagede advokaters udførelse af advokatundersøgelsen.

Selvom appearance-synspunkter kan tillægges vægt i en interessekonflikt-vurdering, må det som minimum kræves, at det sandsynliggøres, at der fo-religger fortrolige oplysninger modtaget som led i rådgivningen af Bank 1, der kan være af betydning i advokatundersøgelsen. Skatteministeriet har bevisbyrden for dette, og bevisbyrden er ikke løftet.

Selve det forhold, at Sagsøger (Advokatfirma) før advokatundersøgelsen har rådgivet klienter om betingelserne for refusion af dansk udbytteskat i konkrete transaktioner, kan ikke påberåbes til støtte for, at der foreligger en interes-sekonflikt. Det var oplyst i Sagsøger (Advokatfirma)s bud på advokatundersøgelsen, og Skatteministeriet meddelte Sagsøger (Advokatfirma), at ministeriet ikke anså denne rå-dgivning for at udgøre et problem.

De indklagede advokaters udførelse af advokatundersøgelsen skulle ikke som hævdet af Skatteministeriet ’foregå i forbindelse med den strafferetlige efterforskning'. Advokatundersøgelsen forløb helt uafhængigt af SØIK's efterforskning. SØIK involverede ikke undersøgelsesadvokaterne i nogen detaljer i efterforskningen, og advokatundersøgelsen måtte ikke kompro-mittere de strafferetlige undersøgelser. De indklagede advokater havde in-gen mulighed for at påvirke efterforskningen. Der henvises til svarskriftets afsnit 8.3.2.

1.4 Selv, hvis det måtte antages, at Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning af Bank 1 udgjorde en interessekonflikt, har de indklagede advokater ikke til-sidesat god advokatskik

Hvis en advokat påtager sig en sag under omstændigheder, hvor en forud-gående sag må anses at udgøre en interessekonflikt, må den pågældende advokat anses for at have tilsidesat god advokatskik, forudsat at advokaten kendte eller burde kende til de forhold, der udgjorde interessekonflikten. I

37

modsætning til den objektive vurdering af, om der foreligger en interesse-konflikt, forudsætter tilsidesættelse af god advokatskik altså tilregnelse hos den pågældende advokat.

De fire indklagede advokater, der forestod advokatundersøgelsen, kendte ikke til Sagsøger (Advokatfirma)s forudgående rådgivning af Bank 1 i 2014 og 2015.

Skatteministeriets anbringende om, at alle medarbejdere i Sagsøger (Advokatfirma)s skatteafdeling havde kendskab til rådgivningen af Bank 1, afvises som grundløst. Ministeriet har henvist til, at der på et ugentligt morgenmøde i skatteafdelingen blev cirkuleret et print med angivelse af nye sager. De indklagede har påvist, at de informationer om Bank 1-sagen, der fremgik af denne liste, var så sparsomme, at man end ikke herudaf kunne se, at sagen handlede om refusion af udbytteskat. Ikke alle nye sager drøftes på disse morgenmadsmøder, hvor der i øvrigt ikke er mødepligt. Det kan derfor ikke antages, at andre medarbejdere i skatteafdelingen end sagsbehandlerne havde kendskab til indholdet af rådgivningen til Advokatfirma 1. Sagsøger 2 var bortrejst på datoen for det morgenmadsmøde, hvor oversigten med angivelse af den nye sag for Advokatfirma 1/Bank 1 må antages at være blev omdelt. Der henvises til Processkrift A afsnit 3.3.

De indklagede advokater gør gældende, at de heller ikke burde have kendt til rådgivningen af Bank 1, da de forud for advokatundersøgelsen havde fore-taget et fuldt tilstrækkeligt konflikttjek.

1.5 De indklagede advokater foretog forud for afgivelse af bud på advokatundersøgelsen et tilstrækkeligt konflikttjek

En advokat skal ved modtagelsen af en sag ’i rimeligt omfang' sikre sig mod, at der kan opstå tvivl om advokatens overholdelse af reglerne om in-teressekonflikt, jf. de advokatetiske reglers pkt. 12.1. Pligten til at gennem-føre denne kontrol påhviler den advokat, der skal udføre den pågældende sag, altså i dette tilfælde de fire indklagede advokater, der skulle forestå ad-vokatundersøgelsen.

På vegne af de indklagede advokater forestod Sagsøger 3 forud for afgivelsen af tilbud på advokatundersøgelsen et konflikttjek. Den gennemførte habilitetsundersøgelse er beskrevet i svarskriftets afsnit 5.6.5. Det gøres gældende, at denne habilitetsundersøgelse var forsvarlig og til-strækkelig, da de indklagede advokater dermed i rimeligt omfang sikrede sig, at de ikke befandt sig i en interessekonflikt. Undersøgelsen opfyldte kravet i de advokatetiske regler pkt. 12.1.

Sagsøger 2, Sagsøger 1 og Sagsøger 4 gør endvidere gældende, at disse indklagede opfyldte kravet allerede ved at overlade gennemførelsen af habilitetsundersøgelsen til Sagsøger 3, der var sags-ansvarlig på sagen vedrørende advokatundersøgelsen og leder af Sagsøger (Advokatfirma)s interne compliance-afdeling.

Målet med konflikttjekket var at sikre, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke havde bistået klienter, som man kunne befrygte på strafbar måde havde søgt at opnå en uberettiget refusion af udbytteskat.

38

Skatteministeriet havde ikke i forbindelse med udbuddet givet oplysninger om, hvem der var mistænkt for svindel med refusion af udbytteskat. De indklagede advokater var derfor henvist til at foretage konfliktundersøgel-sen på grundlag af offentlig omtale af ’udbyttesagen’. I den offentlige om-tale af udbyttesagen var alene Person 1 (og en række selskaber kontrol-leret af ham) nævnt som mistænkte.

De indklagede advokater undersøgte derfor, om der i Sagsøger (Advokatfirma)s klient-og sagsregister var nogen spor af bistand til Person 1 eller de selska-ber, som i medieomtalen var tilknyttet Person 1.

Endvidere havde Sagsøger (Advokatfirma) ca. et halvt år før udbuddet af advokatun-dersøgelsen foretaget en bredere undersøgelse af firmaets rådgivning i rela-tion til legal opinions om udbytteskat, herunder i forbindelse med aktieud-lån. Konklusionen havde været, at den ydede rådgivning såvel skatteret-ligt som advokatetisk var uproblematisk. Denne undersøgelse indgik der-med som en del af konflikttjekket.

Skatteministeriet havde ikke i forbindelse med udbuddet af advokatunder-søgelsen givet oplysninger om, hvori den formodede svindel med udbyt-teskat bestod. På grundlag af tidligere offentliggjorte udtalelser fra Skatte-ministeriet og andre offentlige myndigheder måtte de indklagede advokater lægge til grund, at den udøvede svindet involverede ’bedrageri’, ’doku-mentfalsk’ og ’fiktive aktiehandler’.

¨

Samtidig havde skattemyndighederne flere gange tilkendegivet, at de pro-blemer, der kunne være i forbindelse med muligt uberettiget refusion af udbytteskat i forbindelse med aktielånskonstruktioner, ikke havde noget at gøre med den formodede svindel med udbytte.

De indklagede advokater måtte basere deres forståelse af ’den formodede svindel’ på skattemyndighedernes offentlige karakterisering heraf, herun-der at aktielånstransaktioner ikke var en del af den formodede svindel. Det udførte konflikttjek må derfor anses for at opfylde kravene i de advokateti-ske reglers pkt. 12.1.

Det bestrides, at de indklagede advokater – som hævdet af Skatteministeri-et – var forpligtet til at lade konflikttjekket omfatte en gennemgang af samtlige Sagsøger (Advokatfirma)s sager om refusion af udbytteskat i perioden 2010-2015. Skatteministeriet har selv medgivet, at et så omfattende konflikttjek ikke er ’sædvanligt’, og de indklagede advokater gør gældende, at en så om-fattende sagsgennemgang går langt videre end forpligtelsen i henhold til de advokatetiske reglers pkt. 12.1 til at kontrollere for mulige konflikter ’i rimeligt omfang'.

Som nævnt havde skattemyndighederne forud for advokatundersøgelsen tilkendegivet, at der kunne være problemer med uberettiget refusion af ud-bytteskat i forbindelse med aktielånskonstruktioner, men at dette ikke hav-de noget at gøre med den formodede svindel med refusion af udbytteskat. De påtænkte aktietransaktioner, som blev beskrevet i Bank 1-sagen, var net-op baseret på en aktielånsstruktur, jf. den skattemodel, som var beskrevet af et andet danske advokatfirma, og som Bank 1 bad Sagsøger (Advokatfirma) lægge til grund. Selv hvis de indklagede advokater havde valgt at gennemgå

39

Sagsøger (Advokatfirma)s tidligere sager med rådgivning om udbytteskat, ville rådgivningen af Bank 1 ikke have været omfattet af en sådan gennemgang, da det må anta-ges, at sager med rådgivning om transaktioner baseret på aktielånskon-struktioner ikke ville være blevet gennemgået.

Og selv hvis et sådant udvidet konflikttjek havde omfattet Bank 1-sagen, var der intet i Bank 1-sagens dokumenter, der kunne have givet anledning til at tro, at Bank 1 eller Bank 1 kunder skulle være involveret i svindel med ud-bytteskat.

Der henvises til svarskriftet afsnit 8.5.1-8.5.4 og duplikkens afsnit 2.5 .

1.6 Ingen Sagsøger (Advokatfirma) advokater havde grund til at nære mistanke om, at Bank 1 kunder kunne være involveret i svindel med refusion af udbytteskat

I modsætning til hvad Skatteministeriet har gjort gældende, havde de Sagsøger (Advokatfirma) advokater, der i 2014 og 2015 rådgav Bank 1, ingen grund til at nære mistanke om, at Bank 1 kunder skulle være involveret i svindel med udbytteskat.

Sagsøger (Advokatfirma) modtog sagen fra en tysk afdeling af Advokatfirma 1, et stort vel-renommeret internationalt advokatfirma, og Sagsøger (Advokatfirma) skulle rådgive advokatfirmaet og en tysk bank.

Genstanden for rådgivningen var bankens risikoeksponering i forbindelse med kunders korttidsinvesteringer i danske aktier med henblik på at ud-nytte en gunstig skattemæssige disposition i henhold til den dansk-ameri-kanske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der forelå en tax opinion fra et dansk advokatfirma.

Sagsøger (Advokatfirma)s opinions til Bank 1 fra 2014 og 2015 udgør korrekt juridisk rå-dgivning. Forudsat at aktietransaktionerne blev gennemført som beskrevet i Sagsøger (Advokatfirma)s legal opinion, var de påtænkte dispositioner udtryk for lov-lig skatteplanlægning fra Bank 1's kunders side. Skatteministeren har of-fentligt udtalt, at der var tale om en lovlig ’udbytteskattefinte'.

Vidne 1 forudsatte i sin opinion, at pensionskassen købte aktierne inden selskabet havde truffet beslutning om udlodning af udbytte, således at der

ikke kunne foreligge en cum/ex-handel, ligesom Vidne 1 forudsatte, at ingen andre parter end pensionskassen ville kræve refusion af udbytteskat på de pågældende aktier, jf. svarskriftet afsnit 5.3.5-5.3.6. I Tyskland hav-de der i en årrække eksisteret såkaldte cum/ex aktiehandler, hvor aktier blev handlet hen over udbyttedatoen på en sådan måde, at der skulle inde-holdes udbytteskat flere gange, og flere parter derfor også blev anset for berettiget til at søge refusion af udbytteskat (nemlig ved at aktierne blev solgt, efter at beslutningen om udlodning var truffet på generalforsamlin-gen, men inden udbyttet var udbetalt). En sådan dobbelt refusion af ud-bytteskat har aldrig været mulig i henhold til dansk skatteret, og det var derfor vigtigt for Vidne 1 at gøre Advokatfirma 1 opmærksom på, at sådanne cum/ex handler ikke var gangbare i Danmark.

40

Før august 2015 var det ikke offentligt kendt, at der var foregået svindel med refusion af dansk udbytteskat. De advokater, der rådgav Advokatfirma 1 og Bank 1, havde derfor ingen grund til særligt at overveje risikoen herfor, da de to opinions fra 2014 og 2015 blev afgivet.

Der var endvidere intet i de oplysninger, der blev forelagt Sagsøger (Advokatfirma), der indikerede, at hensigten med transaktionerne kunne være at opnå refu-sion af udbytteskat på uretmæssigt grundlag eller i øvrigt svindle med re-fusion af udbytteskat, jf. svarskriftet afsnit 5.3.7.

Der var intet overraskende i, at en bank ønskede en vurdering af bankens risikoeksponering, hvis de danske skattemyndigheder (og eventuelt efter-følgende domstolene) under en efterfølgende sag måtte nå frem til, at Bank 1's kunder ikke kunne anses som retmæssige ejere af de handlede aktier således, at den refunderede udbytteskat skulle tilbagebetales.

Afgørelsen af om en part skal anses for retmæssig ejer (’beneficial owner') i relation til nogle aktier, der indgår i en korttidsinvestering med henblik på opnåelse af refusion af udbytteskat, er en juridisk vurdering, der ikke nødvendigvis er enkel. Der kan derfor være risiko for, at skattemyndighe-derne kan have en anden opfattelse af, hvem der er retmæssig ejer – uden at dette har noget med svindel at gøre. Der henvises til svarskriftet afsnit 5.1 og den der omtalte sag om den canadiske pensionskasse HOOPP.

Det var derfor nærliggende, at Bank 1 som tysk bank ønskede rådgivning om forholdene i Danmark, dels i form af en tax opinion, dels i form af en opinion fra Sagsøger (Advokatfirma) om sin retsstilling, hvis bankens kunder – trods den indhentede tax opinion fra et andet dansk advokatfirma – af de danske skattemyndigheder måtte blive anset for ikke at være retmæssige ejere og dermed ikke berettigede til refusion af udbytteskat.

Det er ikke korrekt – som hævdet af Skatteministeriet – at vurderingen af Bank 1's mulige ansvar kun kunne blive relevant, hvis det forudsattes, at Bank 1 havde afgivet urigtig erklæring om ejerskab til de af pensionskassen erhvervede aktier. Det var i Sagsøger (Advokatfirma)s legal opinion forudsat, at Bank 1 ville afgive erklæring om legal ownership men ikke om beneficial owners-hip. En vurdering af Bank 1's mulige ansvar kunne derfor blive relevant, hvis de danske skattemyndigheder uanset den danske tax opinion fandt, at pensionskassen alligevel ikke var beneficial owner/retmæssig ejer.

De faktisk gennemførte dispositioner i Bank 1, således som beskrevet i KP-MG-rapporten (bilag 4), afveg fundamentalt fra det af Vidne 1 forudsat-te. I modstrid med transaktionsplanen beskrevet i Vidne 1's opinion blev der tilsyneladende gennemført transaktioner, hvor pensionskassens og ak-tiesælgerens modparter på de i alt fire aktielånsaftaler og forwardkontrak-ter ikke som forudsat var uafhængige parter, men derimod en og samme part. Dette modpartssammenfald har (stadig ifølge KPMG-rap-porten) muliggjort cirkulære transaktioner uden tilstedeværelse af aktier og reelle betalings- strømme. Der henvises til svarskriftet afsnit 5.3.8.

Et processkrift i Skattestyrelsens erstatningssag anlagt i England (Claim Form, bilag AT) viser, at grundlaget for Skattestyrelsens erstatningskrav mod Bank 1 er, at banken har afgivet erklæring om, at de amerikanske pen-

41

sionskasser måtte anses som ’beneficial owners’/retmæssige ejere af de er-hvervede aktier. Afgivelsen af en sådan erklæring om beneflcial ownership var i strid med en udtrykkelig forudsætning i Vidne 1's opinion. Det er endvidere gennem fremlæggelse af korrespondance med Advokatfirma 1 godt-gjort, at det tyske advokatfirma bekræftede rigtigheden af Vidne 1's for-udsætning. Der henvises til Processkrift A side 7.

Intet af dette var forudsat af Vidne 1 i hans opinion (eller af Advokat 3 i hans opinion fra 2015) og kunne heller ikke have været forudset. I det omfang Bank 1 har afgivet erklæringer i strid med det udtrykkeligt for-udsatte og/eller af sine kunder er blevet misbrugt til svindel med refusion af udbytteskat, er det således ikke Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning, der har mulig-gjort dette.

Endelig er det væsentligt, at Bank 1 ikke af Skattestyrelsen i den engelske retssag er anklaget for svindel (hvor de er non-fraud defendant). Ansvars-grundlaget for Skattestyrelsens krav mod Bank 1 er ifølge bilag AT de erklæ-ringer om beneficial ownership, som Vidne 1 havde forudsat i sin opini-on, at banken ikke ville afgive. Der henvises til svarskriftet afsnit 8.2.4.

Skatteministeriet forlanger altså, at Sagsøger (Advokatfirma) advokaterne ved rådgiv-ningen af Bank 1 skulle have forudset, at Bank 1 ganske vist ikke selv ville gø-re sig skyld i svindel, men at Bank 1 af sine kunder ville blive misbrugt til svindel med refusion af udbytteskat, og at Bank 1 derudover ville handle an-svarspådragende ved at gøre noget, som det i en Sagsøger (Advokatfirma) opinion var udtrykkeligt forudsat, at Bank 1 ikke ville gøre.

Et sådant krav er uantageligt. De pågældende Sagsøger (Advokatfirma) advokater hav-de intet grundlag for at indse dette.

Det gøres derfor gældende, at de Sagsøger (Advokatfirma) advokater, der havde rådgi-vet Advokatfirma 1 og Bank 1, ikke i 2017 havde nogen anledning til at overveje, om denne rådgivning skulle kunne udgøre en interessekonflikt i forhold til Sagsøger (Advokatfirma)s bud på advokatundersøgelsen. Der forelå for de pågældende advokater ingen indikation af, at de beskrevne aktielånsbaserede transak-tioner i Bank 1 skulle have noget at gøre med svindel.

Skatteministeriet havde gentagne gange offentligt tilkendegivet, at sagerne omkring risiko for uretmæssig refusion i forbindelse med aktielån intet havde at gøre med den formodede svindel, og de Sagsøger (Advokatfirma) advokater, der havde rådgivet Bank 1, havde derfor ingen anledning til at overveje, om Bank 1 kunder kunne være involveret i svindel med udbytteskat.

Endelig havde ingen advokater hos Sagsøger (Advokatfirma) ved udbuddet af advoka-tundersøgelsen i 2017 noget grundlag for at antage, at Person 1 skulle have noget at gøre med de aktielånsbaserede transaktioner, der indgik i Bank 1-sagen. Der henvises til duplikken afsnit 2.1.

1.7 Skatteministeriet kunne have forhindret den påståede interesse-konflikt

Advokatfirmaer gennemfører som udgangspunkt konflikttjek på grundlag af oplysning om navne på personer og selskaber, der holdes op imod regi-

42

streringer i advokatfirmaets klient- og sagssystem. Uden adgang til oplys-ning om navne på de parter, i forhold til hvem, der skal kontrolleres for in-habilitet, vanskeliggøres konflikttjekket i meget betydelig grad.

Skatteministeriets beslutning om at afvise en anmodning om at udlevere en liste med navnene på de parter i forhold til hvem, de bydende skulle kontrollere deres habilitet, må tillægges væsentlig betydning ved vurderin-gen af, om de indklagede advokater kan anses at have foretaget et tilstræk-keligt konflikttjek forud for advokatundersøgelsen.

Skatteministeriet ikke blot afviste at udlevere navne på de parter, som SKAT mistænkte for svindel med udbytteskat, til de bydende; Skattemini-steriet undlod også at tilbyde at udlevere en sådan liste til den vindende tilbudsgiver.

Skatteministeriet har ikke forklaret, hvorfor dette ikke blev tilbudt. Skatte-ministeriet tilkendegav ved besvarelse af et andet spørgsmål i udbudsfasen, at visse dokumenter kun ville blive udleveret til den vindende tilbudsgi-ver. Endvidere fremgik det af tilbudsmaterialet, at en rapport kun ville bli-ve udleveret til den vindende tilbudsgiver. Det var altså en mulighed, som Skatteministeriet var fuldt opmærksom på, og som kan anses som en nor-mal fremgangsmåde.

På den baggrund må det afvises, når Skatteministeriet kritiserer Sagsøger (Advokatfirma) og de indklagede advokater for ikke selv at have bedt om at få en så-dan liste over mistænkte, efter at Sagsøger (Advokatfirma) havde vundet udbuddet.

Sagsøger (Advokatfirma) måtte nødvendigvis lægge til grund, at Skatteministeriet ikke på noget tidspunkt ønskede at udlevere en sådan liste. Ellers ville ministe-riet have oplyst om muligheden ved besvarelse af spørgsmålet i udbudsfa-sen.

Det må have stået Skatteministeriet klart, at den manglende udlevering af en liste over mistænkte i realiteten umuliggjorde, at det vindende advokat-firma kunne foretage et sådant konflikttjek, som ministeriet nu gør gæl-dende, at de indklagede advokater var forpligtet til at foretage. Konflikttjek foretages på grundlag af navne på klienter og parter.

Der forelå en meget betydelig informationsasymmetri, idet SKAT i januar 2017 kendte navnene på de politianmeldte personer og selskaber, herunder Bank 1. De bydende vidste intet om, hvem der var i søgelyset hos SKAT – ud over Person 1.

Det bestrides naturligvis ikke, at det som udgangspunkt er advokaten, der er ansvarlig for at gennemføre et behørigt konflikttjek. Men på grund af de helt særlige omstændigheder i denne sag, hvor Skatteministeriet var klar over, at de indklagede ikke havde et fuldt oplyst grundlag, hvorpå firmaet kunne foretage habilitetstjek, må Skatteministeriets beslutning om at und-lade at give den vindende tilbudsgiver en liste med de mistænkte føre til, at det udførte konflikttjek allerede af denne grund må anses for at opfylde kravet i de advokatetiske reglers pkt. 12.1. De indklagede advokater havde ikke mulighed for at gøre mere, og det er Skatteministeriets egne disposi-tioner, der har forhindret dette.

43

Det gøres således gældende, at Skatteministeriet kunne have forhindret den påståede interessekonflikt. Havde Skatteministeriet udleveret en liste over alle mistænkte, ville de indklagede advokater kunne have konstateret, at Bank 1, som Sagsøger (Advokatfirma) havde rådgivet via Advokatfirma 1, var opført på li-sten. Skatteministeriet har oplyst, at Bank 1's navn fremgik af SKATs 3. po-litianmeldelse til SØIK fra august 2016, så Bank 1's navn ville have været på en sådan liste.

Derimod fremgik Bank 1 navn ikke af det materiale, der blev stillet til rå-dighed for Sagsøger (Advokatfirma) i SharePoint-datarummet til brug for advokatun-dersøgelsen, da den 3. politianmeldelse ifølge Skatteministeriets oplysnin-ger ikke var uploadet til datarummet. De indklagede advokater kunne såle-des ikke selv have fundet ud af, at Bank 1 var blandt de mistænkte. Det vid-ste kun SKAT.

Der henvises til svarskriftet afsnit 8.5.6 og duplikkens afsnit 2.6.

1.8 Skatteministeriet kendte til Sagsøger (Advokatfirma) forudgående rådgivning om refusion af udbytteskat og undlod at stille uddybende spørgs-mål – uanset anledning hertil

Det gøres gældende, at oplysningerne i Sagsøger (Advokatfirma)s tilbud på advokatun-dersøgelsen om de deltagende advokaters erfaring med rådgivning om be-tingelserne for opnåelse af refusion af udbytteskat burde have foranlediget Skatteministeriet til at stille uddybende spørgsmål.

Det fremgik direkte af oplysningerne i Sagsøger (Advokatfirma)s tilbud, at Sagsøger (Advokatfirma) havde ydet rådgivning i forbindelse med tilbagesøgning af endog meget store udbytteskattebeløb. Skatteministeriet måtte lægge til grund, at Sagsøger (Advokatfirma) havde rådgivet et antal klienter om refusion af udbytteskat. Mini-steriet var samtidig klar over, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke kendte identiteten på de personer og selskaber, som SKAT mistænkte for svindel med udbytteskat. Selvom Sagsøger (Advokatfirma) på grund af tavshedspligten ikke ville kunne oplyse identiteten på firmaets klienter, kunne ministeriet på no-name basis have fået oplysninger om f.eks. om transaktionstyper, typer af klienter, hjemsted etc.

Skatteministeriet har gjort gældende, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke i sit tilbud havde givet oplysninger om tidligere rådgivning på en sådan måde, at det gav ministeriet anledning til at stille uddybende spørgsmål. Dette postulat må afvises som klart urigtigt:

Skatteministeren har i januar 2019 oplyst til en avis (bilag Ø), at han i 2017 fandt det problematisk at udpege Sagsøger (Advokatfirma) som undersøgelsesad-vokat, når firmaet havde rådgivet andre om udbytteskat. Ministeren udtal-te endvidere, at han inden tildeling af kontrakten undersøgte, om det var muligt at vælge et andet firma end Sagsøger (Advokatfirma), men at det på grund af udbudsregleme ikke var muligt.

Sagsøger (Advokatfirma) blev ikke gjort bekendt med ministerens bekymring omkring firmaets habilitet. Men på baggrund af ministerens opfattelse af Sagsøger (Advokatfirma)s tidligere rådgivning er det uforståeligt, at Skatteministeriet ikke stillede uddybende spørgsmål til Sagsøger (Advokatfirma) for at få afklaret, om der var

44

en reel risiko for inhabilitet. Skatteministeriet har både i replikken Proces-skrift 1 undladt at kommentere den af skatteministeren tilkendegivne be-kymring, den af skatteministeren igangsatte udbudsretlige undersøgelse eller hvorfor ministerens bekymring ikke førte til, at Sagsøger (Advokatfirma) blev bedt om at redegøre for karakteren af firmaets forudgående rådgivning om refu-sion af udbytteskat.

Samtidig følger det af udbudsregleme, at Skatteministeriet som ordregiver skulle påse, at den vindende byder opfyldte de egnethedskriterier, som Skatteministeriet havde opstillet i konkurrencebetingelserne. Et centralt egnethedskriterium var, at undersøgelsesadvokaten ikke måtte have eller have haft klientmæssige relationer til de selskaber mv., som kunne være in-volveret i den formodede svindel med udbytteskat.

Der er tale om en forpligtelse. Skatteministeriet skal som ordregiver sikre sig, at Sagsøger (Advokatfirma) kunne antages ikke at have haft sådanne relationer. Skatteministeriet har ikke bestridt rigtigheden af gengivelsen af de udbud-sretlige regler i de indklagedes processkrifter (men blot søgt at affærdige argumentationen som ’juristeri’).

Henset til, at ministeriet vidste, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke havde nogen forteg-nelse over de mistænkte i svindelsagen, som kunne danne grundlag for en effektiv konfliktsøgning, og at skatteministeren var så bekymret for Sagsøger (Advokatfirma)s habilitet, at han angiveligt undersøgte, om han kunne undgå at udpege Sagsøger (Advokatfirma) som undersøgelsesadvokat, er det ubegribeligt, at Skatteministeriet ikke som led i sin egnethedsvurdering af Sagsøger (Advokatfirma) fandt anledning til at udforske, om Sagsøger (Advokatfirma) måtte have rådgivet klien-ter, som gjorde, at firmaet måtte anses for inhabilt.

Det gøres gældende, at Skatteministeriets undladelse af at stille spørgsmål til Sagsøger (Advokatfirma) om tidligere rådgivning inden for udbytteområdet – trods det at ministeriet havde dobbelt anledning hertil – må tillægges væsentlig betydning. Forholdet bør føre til, at de indklagede advokater anses for ’i ri-meligt omfang’ at have sikret sig mod, at der forelå en interessekonflikt (det vil sige bedst muligt på grundlag af de oplysninger, som var tilgæn-gelige for de indklagede advokater), da det kan tilskrives Skatteministeriet, at grundlaget for konflikttjekket ikke var bedre.

Der henvises til svarskriftet afsnit 5.6.7 og duplikkens afsnit 2.7.

1.9 Gennemførelse af et konflikttjek på basis af oplysninger modta-get som led i advokatundersøgelsen ville ikke have ført til konsta-tering af en interessekonflikt

Skatteministeriet har gjort gældende, at de indklagede burde have benyttet materialet uploadet til SharePoint-datarummet som grundlag for et kon-flikttjek gennemført efter påbegyndelse af advokatundersøgelsen.

Navnene på de mistænkte fremgik af en Excel-fil og to politianmeldelser fra SKAT til SØIK, der var klassificeret som Yderst Hemmeligt. De ind-klagede advokater ville ikke have været berettiget til at eksportere dette Y-HEM-materiale til Sagsøger (Advokatfirma)s klient- og sagssystem.

45

Men det er ikke nødvendigt for Advokatnævnet at tage stilling hertil.

Det afgørende er, at selvom Sagsøger (Advokatfirma) havde sammenholdt navnene på samtlige mistænkte i det klassificerede materiale med Sagsøger (Advokatfirma)s klientre-gister, ville det ikke have vist nogen risiko for konflikt, fordi Bank 1 navn ikke fremgik af det materiale, der var tilgængeligt i SharePoint. På grund-lag af Skatteministeriets oplysninger kan det lægges til grund, at Bank 1's navn alene fremgik af SKATs 3. politianmeldelse, som ikke var tilgængelig i SharePoint.

Den af Skatteministeriet (under klagesagen) krævede udvidede konfliktun-dersøgelse ville således ikke have givet de indklagede advokater mulighed for at overveje, om den tidligere repræsentation af Bank 1 kunne udgøre en interessekonflikt i forhold til advokatundersøgelsen.

Manglende gennemførelse af et særligt, udvidet konflikttjek, som notorisk ikke ville have givet de indklagede kendskab til, at skattemyndighederne muligvis betragtede Bank 1 som mistænkt i udbyttesagen, kan ikke udgøre en tilsidesættelse af god advokatskik. Manglende gennemførelse af en utjenlig handling kan ikke anses om en forsømmelse. Der henvises til svar-skriftet afsnit 8.6 (side 71-72) og duplikkens afsnit 2.6.

1.10 Der er ingen pligt til løbende at foretage efterfølgende konflikt-tjek

Det bestrides, at en advokat er forpligtet til løbende at foretage efterfølgen-de konflikttjek på den måde, som Skatteministeriet har gjort gældende. Der er således ingen pligt til løbende at overvåge presseomtale af samtlige ad-vokatfirmaets klienter.

En advokat skal ved modtagelsen af en sag sikre sig, at der ikke foreligger en interessekonflikt, jf. de advokatetiske reglers pkt. 12.1. Herefter skal ad-vokaten kontrollere for interessekonflikt i forbindelse med nye sager, eller hvis advokaten bliver opmærksom på ændringer i en eksisterende sag, der gør det relevant at foretage en fornyet vurdering af risikoen for interesse-konflikt.

Skatteministeriet gør gældende, at efter det i to artikler i Politiken i juli 2017 havde været oplyst, at Bank 1 havde været genstand for en ransag-ning, fordi banken var kontoførende for nogle amerikanske pensionsfonde, som var mistænkt for at have svindlet med refusion af danske udbytteskat, må det lægges til grund, at der i Sagsøger (Advokatfirma) var positiv viden om, at Bank 1 var i søgelyset i udbyttesagskomplekset.

Det bestrides. Der foreligger ingen indikation af, at de advokater hos Sagsøger (Advokatfirma), der havde deltaget i rådgivningen af Advokatfirma 1 og Bank 1, var op-mærksomme på de nævnte artikler. Det kan derfor ikke lægges til grund, at der fra dette tidspunkt var positiv viden i Sagsøger (Advokatfirma) om mistanken mod nogle af Bank 1's kunder.

De indklagede har godtgjort, at den kreds af medarbejdere, der har deltaget i rådgivningen af Bank 1 – i modsætning til Skatteministeriets antagelse – var meget begrænset.

46

Under alle omstændigheder – hvilket er det retligt relevante – har ingen af medarbejderne med kendskab til rådgivningen af Bank 1 orienteret Sagsøger (Advokatfirma)s ledelse eller de indklagede advokater om artiklen i Politiken. Så selv hvis man måtte lægge til grund, at Bank 1-rådgivningen udgjorde en interessekonflikt i forhold til varetagelsen af advokatundersøgelsen, hvilket bestrides, så medfører artiklen i Politiken ikke, at de indklagede advokater må anses at have tilsidesat god advokatskik. De indklagede advokater hav-de ikke kendskab til rådgivningen af Bank 1, og omtalen af Bank 1 i artiklen i Politiken ville derfor ikke kunne have givet de indklagede grundlag for at erkende den påståede interessekonflikt.

Der foreligger heller ikke burde-viden: En advokat eller et advokatfirma er ikke forpligtet til løbende at overvåge presseomtale af firmaets klienter. Henset til antallet af klienter i et stort advokatfirma ville en sådan over-vågning være praktisk uigennemførlig. En sådan løbende presseovervåg-ning af samtlige klienter falder med sikkerhed uden for pligten i henhold til de advokatetiske regler pkt. 12.1 til i rimeligt omfang at kontrollere for interessekonflikter. Det kan derfor ikke – som hævdet af Skatteministeriet – lægges til grund, at de advokater hos Sagsøger (Advokatfirma), der havde rådgivet Advokatfirma 1 og Bank 1, burde have været opmærksom på omtalen af Bank 1 i ar-tiklerne fra Politiken i juli 2017.

Der henvises til svarskriftet afsnit 8.6 og Processkrift A side 11-12.

Klagepunkt 2

…

Salærklagen

Advokat 1 har på vegne af Sagsøger (Advokatfirma), advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 påstået godkendelse af salæret.

Advokat 1 har i den forbindelse gjort følgende sammenfat-tende anbringender gældende:

” Der er intet grundlag for at lade Sagsøger (Advokatfirma)s honorar for advokatunder-søgelsen bortfalde eller nedsættes, da der ikke foreligger en interessekon-flikt.

Selv i tilfælde af at Advokatnævnet måtte antage, at der forelå en interes-sekonflikt ved advokatundersøgelsens start, er der ikke grundlag for salær-bortfald eller -nedsættelse, da de indklagede advokater ikke kendte til inter-essekonflikten, da de påtog sig advokatundersøgelsen, og heller ikke burde kende til den. De indklagede har dermed ikke overtrådt god advokatskik i forbindelse med sagens modtagelse.

Salærnedsættelse eller -bortfald i forbindelse med en interessekonflikt er ifølge de advokatetiske regler relevant, hvis en advokat må udtræde på grund af inhabilitet. I en sådan situation kan advokaten ikke fakturere kli-

47

enten for det arbejde, som skal udføres af en anden advokat, jf. de advoka-tetiske regler pkt. 12.7.

Denne situation foreligger ikke i denne sag. Den påståede interessekonflikt blev først konstateret efter afslutningen af advokatundersøgelsen. Det blev derfor ikke relevant for de indklagede advokater at overveje, om de var for-pligtet til at udtræde.

Endvidere vil Skatteministeriet ikke have udgifter til en ny advokat, da mi-nisteriet – efter eget udsagn, jf. replikken side 40 – ikke agter at bestille en ny advokatundersøgelse. Dermed vil Skatteministeriet ikke have nogen ud-gifter, der skal dækkes af de indklagede i medfør af de advokatetiske regler pkt. 12.7, uanset om Advokatnævnet måtte konstatere, at der forelå en in-teressekonflikt.

Der er ikke – som hævdet af Skatteministeriet – noget retligt grundlag for at hævde, at Sagsøger (Advokatfirma) skal tilbagebetale det modtagne honorar, fordi undersøgelsen på grund af den påståede inhabilitet er uden værdi for Skat-teministeriet. Skatteministeriet har gjort gældende, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke skal ’tjene på’, at ministeriet ikke agter at gennemføre en ny advokatun-dersøgelse. Hverken teori eller praksis fra Advokatnævnet og domstolene støtter et sådant princip, hvor en inhabil advokat ud fra pønale hensyn på-lægges at tilbagebetale det modtagne salær.

Tværtimod kan alle de af Skatteministeriet fremlagte afgørelser anses at bekræfte princippet fra de advokatetiske reglers pkt. 12.7, hvorefter pligten til at tilbagebetale salær er betinget af, at advokatens inhabilitet har forår-saget, at klienten skal betale en ny advokat for at udføre det samme arbej-de, som er udført af den udtrædende advokat. Der henvises til gennemgan-gen af de af Skatteministeriet fremlagte afgørelser i duplikken side 34-37.

Hertil kommer, at der ikke er grundlag for at antage, at den af Sagsøger (Advokatfirma) leverede advokatundersøgelse ikke har nogen værdi for Skatteministeriet. Skatteministeriet har ikke godtgjort dette. Der er ikke fremlagt eksempler på, at politikere, embedsmænd, medier eller andre skulle have gjort gæl-dende, at advokatundersøgelsens konklusioner og anbefalinger ikke længe-re kan betragtes som valide.

Tværtimod har skatteministeren offentligt udtalt, at han ’fortsat mener, at man har fået leveret en fagligt god undersøgelse fra Sagsøger (Advokatfirma) om ud-bytteskandalen’.

Skatteministeriet har dermed ikke dokumenteret noget grundlag for at kræve nedsættelse eller bortfald af Sagsøger (Advokatfirma)s honorar for advokatunder-søgelsen.

Der henvises til svarskriftet afsnit 9 og duplikken afsnit 2.11.”

Advokatnævnets behandling:

Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet den 20. juni 2019 med deltagelse af 15 medlemmer.

48

Advokat Boris K. Frederiksen, advokat Steffen Sværke og Advokat 5 gav personligt fremmøde på vegne af Skatteministeriet.

Advokat 1, managing partner Advokat 4, Advokat 6, advokat Sagsøger 3, managing director Person 3 og CFO Vidne 3 gav personligt fremmøde på vegne af Sagsøger (Advokatfirma) og de indklage-de advokater.

Parterne redegjorde i det væsentlige for de synspunkter, der var gjort gældende under skriftvekslingen, og havde lejlighed til at uddybe syns-punkterne.

Nævnets afgørelse og begrundelse:

Adfærdsklagen

Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Herunder må en advokat ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, el-ler hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt vil opstå. Når der foreligger en interessekonflikt eller en nærliggende risi-ko herfor, skal advokaten straks udtræde af sagen i forhold til alle in-volverede klienter.

Klagepunkt 1 - advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4

9 medlemmer udtaler:

Formålet med en uvildig advokatundersøgelse er at få foretaget en uvil-dig og objektiv undersøgelse og vurdering af, om der i en konkret sag bør indledes retlige skridt. Hvervet som uvildig advokatundersøger in-debærer et skærpet krav til advokatens uafhængighed, da det ikke må kunne betvivles, om undersøgelsens konklusioner blev påvirket af un-dersøgelsen uvedkommende interesser.

Undersøgelsen af skattemyndighedernes kontrol med refusionen af ud-bytteskat forudsatte efter disse medlemmers opfattelse, at de indklage-de opnåede indsigt i de nærmere omstændigheder ved den formodede svindel. Det fremgår således af kommissorium af 16. december 2016, at advokatundersøgelsen ”skal beskrive den formodede svindel med refu-sion af udbytteskat, herunder forløbet henover sommeren 2015, i det omfang det kan ske uden at kompromittere den strafferetlige efterforsk-ning m.v. Vurdering af, hvad der vil kunne kompromittere efterforsk-ningen vil skulle foretages i tæt samarbejde med SØIK” .

På den baggrund, og da Sagsøger (Advokatfirma) havde ydet rådgivning om refu-sion af udbytteskat til klienter, påhvilede der efter disse medlemmers opfattelse de indklagede en særlig forpligtelse til at undersøge, om der var andre klientrelationer end Skatteministeriet, der var egnede til at kunne skabe tvivl om undersøgelsens uvildighed.

Der henvises i den forbindelse også til, at følgende fremgik af pkt. 1.3. i udbudsbekendtgørelsens konkurrencebetingelser:

49

” Advokaten må ikke have eller have haft klientmæssig og/eller andre rela-tioner til de personer, selskaber mv., som kan være involveret i den for-modede svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat, og som er be-grundelsen for igangsættelsen af advokatundersøgelsen.

Advokaten vil ved underskrift på aftalen bekræfte, at Advokaten ikke er in-habil i forhold til udførelse af advokatundersøgelsen.”

Herudover fremgik følgende af pkt. 19, i det aftaleudkast, der var ved-lagt udbudsbekendtgørelsen:

” Advokaten må ikke have eller have haft klientmæssige og/eller andre relationer til de personer, selskaber mv., som er omtalt i kommissoriet og/eller beslutningsforslag af 16. december 2016 om nedsættelse af advokatundersøgelse, som gør, at Advokaten er inhabil i forhold til udfø-relse af advokatundersøgelsen.

Advokaten bekræfter ved underskrivelsen af aftalen, at Advokaten ikke er inhabil i forhold til udførelse af advokatundersøgelsen.”

Advokat Vidne 1 og Advokat 3 havde i 2014 og 2015 rådgi-vet Advokatfirma 1/Bank 1 ved afgivelse af legal opinions om Bank 1's retsstilling i forbindelse med, at Bank 1 var depotbank for amerikanske pensionskas-ser, der påtænkte at investere i danske aktier.

Advokat Vidne 1's legal opinion fra 2014 var udarbejdet med udgangs-punkt i en tax opinion udarbejdet af Advokat 2, der ef-terfølgende offentligt var blevet sat i forbindelse med Person 1. På tidspunktet for udbuddet af den uvildige advokatundersøgelse var det almindelig kendt, at Person 1 var mistænkt for at være bagmand i udbyttesvindelsagen, og flertallet finder derfor, at sager, der byggede på rådgivning ydet af Advokat 2, burde hav-de været anset for potentielt problematiske.

Det er ikke i sig selv i strid med god advokatskik, at en advokat lader sig udpege som uvildig advokatundersøger, når advokaten har ydet sædvanlig rådgivning til klienter indenfor det undersøgte retsområde. Justitsministeriets bemærkning til Skatteministeriet om, at Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning til amerikanske kapitalfonde og udenlandske pengeinstitut-ter ikke er til hinder for påtagelsen af undersøgelsesopgaven, skal efter disse medlemmers vurdering opfattes som en tilkendegivelse af, at al-mindelig rådgivning om udbytteskatterefusion ikke er til hinder for un-dersøgelseshvervet. Bemærkningen kan derimod ikke læses som en ac-cept af, at Sagsøger (Advokatfirma) har ydet rådgivning til et af de pengeinstitutter, der er involveret i svindelsagen.

Udførelsen af rådgivning om mulige erstatnings- og skatteretlige konse-kvenser for Bank 1 forud for undersøgelsen er efter disse medlemmers opfattelse uforenelig med påtagelsen af rollen som uvildig advokatun-dersøger, da Bank 1 er impliceret i udbyttesvindlen. Uanset at Bank 1's in-volvering i svindelsagen ikke var offentlig kendt på tidspunktet for ud-buddet af den uvildige advokatundersøgelse, burde de indklagede ad-vokater i denne sag have tilrettelagt undersøgelsen af advokaternes uaf-

50

hængighed på en sådan måde, at den tidligere rådgivning af Bank 1 var kommet frem, og de indklagede advokater burde endvidere have søgt nærmere afklaring af, om den mulige forbindelse til svindelsagen kunne være til hinder for påtageisen af undersøgelsesopgaven. I hvert fald ved offentliggørelsen den 10. og 11. juli 2017 af Bank 1's involvering i svindelsagen burde de indklagede advokater have meddelt klager, at man ikke opfyldte habilitetsbetingelserne.

Disse medlemmer stemmer på den baggrund for, at advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 anses for at have tilsidesat god advo-katskik ved at påtage sig hvervet med at udarbejde advokatundersøgel-sen.

6 medlemmer udtaler:

Advokat Vidne 1 og Advokat 3 ydede rådgivning til Advokatfirma 1/Bank 1 i forbindelse med afgivelse af legal opinions af 4. august 2014 og 24. juli 2015. Udtalelserne vedrørte bankens skatteretlige, strafferetli-ge og erstatningsretlige retsstilling i forbindelse med, at banken skulle fungere som depotbank for amerikanske pensionskasser.

Advokatundersøgelsen, der blev iværksat i 2016, havde i henhold til kommissorium af 16. december 2016 følgende formål:

”  2. Det er herefter besluttet at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af forholdene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat. Det gælder både en beskrivelse af det administrative ansvar i SKAT og Skatte-ministeriet og en beskrivelse af ministres rolle i sagen.

Advokatundersøgelsen skal beskrive den formodede svindel med refusion af udbytteskat, herunder forløbet henover sommeren 2015, i det omfang det kan ske uden at kompromittere den strafferetlige efterforskning m.v. Vurdering af, hvad der vil kunne kompromittere efterforskningen vil skul-le foretages i tæt samarbejde med SØIK.

Advokatundersøgelsen skal omfatte en faktuel beskrivelse af tilrettelæggel-sen og udførelsen af opgaven med udbetaling og kontrol af refusion af ud-bytteskat i perioden 2010 - 2015 og en undersøgelse og redegørelse for de forhold, der var afgørende herfor. Det gælder bl.a. lovgrundlaget, de orga-nisatoriske forhold, herunder spørgsmålet om ledelsesmæssig forankring og ansvar, den systemmæssige understøttelse og de økonomiske rammer, samt samspillet mellem disse forhold.

Advokatundersøgelsen skal omfatte en undersøgelse af og redegørelse for, om og hvordan den ovennævnte tilrettelæggelse af opgaven med udbeta-ling og kontrol af refusion af udbytteskat og de nævnte forhold, har haft betydning for muligheden for at gennemføre svindel med refusion af ud-bytteskat.

Advokatundersøgelsen kan i det omfang, det i tilknytning hertil vurderes relevant, komme med forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opga-ven med udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat.”

51

Disse medlemmer finder på baggrund af kommissoriets formulering, at det må lægges til grund, at advokatundersøgelsen havde til formål at undersøge forholdene omkring skattemyndighedernes behandling af sager om refusion af indeholdt udbytteskat, herunder overholdelse af interne retningslinjer.

Det fremgik omvendt ikke af kommissoriet, at undersøgelsen skulle in-deholde en omtale af eller stillingtagen til betingelser for opnåelse af re-fusion af udbytteskat, herunder en omtale eller undersøgelse af konkre-te sager, hvor der var opnået refusion. Den færdige undersøgelse, her-under undersøgelsens konklusion, ses da heller ikke at indeholde en så-dan omtale eller stillingtagen til konkrete sager eller sagernes indhold og baggrund. Det bemærkes i den forbindelse, at undersøgelsens kapi-tel 4 om ”Lovgrundlaget for beskatning af aktieudbytter og refusion af udbytteskaf’ alene ses at indeholde en redegørelse for det relevante re-gelgrundlag, og at kapitel 13, afsnit 3, om ”SKATs modtagelse og hånd-tering af oplysninger om formodet svindel med udbytteskaf’, som Kam-meradvokaten henviser til, ses at have fokus på sagsbehandlingen ved skattemyndighederne.

Den nævnte forståelse af formålet med advokatundersøgelsen under-støttes efter disse medlemmers opfattelse også af svaret på spørgsmål 24 i Q&A processen, hvoraf det bl.a. fremgik, at undersøgelsen ikke in-debar efterforskning af, om den formodede svindel kunne strafforføl-ges, ligesom undersøgelsen kun skulle undersøge den formodede svin-del, ”i det omfang der [var] grundlag for at indlede sager om discipli-nært eller ansættelsesretligt ansvar mod de involverede embedsmænd i Skatteministeriet og SKAT” .

Sagsøger (Advokatfirma) skulle før afgivelse af tilbud på opgaven foretage en interessekonfliktundersøgelse, jf. pkt. 19 i aftalen af 13. marts 2017 mel-lem Skatteministeriet og Sagsøger (Advokatfirma), hvoraf følgende fremgik:

” Advokaten ma ikke have eller have haft klientmæssige og/eller andre relationer til de personer, selskaber m.v., som er omtalt i kommissoriet og/eller beslutningsforslag af 16. december 2016 om nedsættelse af advokatundersøgelse, som gør, at Advokaten er inhabil i forhold til udfø-relse af advokatundersøgelsen.

Advokaten bekræfter ved underskrivelsen af aftalen, at Advokaten ikke er inhabil i forhold til udførelse af advokatundersøgelsen.”

Bestemmelsen må efter disse medlemmers opfattelse forstås sådan, at vurderingen af spørgsmålet om interessekonflikt svarede til den almin-delige vurdering i henhold til god advokatskik.

Sagsøger (Advokatfirma) skulle således forud for, at man påtog sig opgaven ”i rime-ligt omfang” undersøge, om der kunne opstå tvivl om iagttagelse af be-stemmelserne om interessekonflikt, og henset til advokatundersøgel-sens særlige samfundsmæssige og økonomiske betydning måtte der stilles visse krav til grundigheden af denne undersøgelse.

52

Omvendt måtte det forhold, at det kunne lægges til grund, at formålet med advokatundersøgelsen var undersøgelse af interne forhold hos skattemyndighederne, herunder overholdelse af retningslinjer – og ikke undersøgelse af konkrete sager og materielle afgørelser vedrørende re-fusion af indeholdt udbytteskat – også nødvendigvis påvirke vurderin-gen af, hvordan en rimelig interessekonfliktundersøgelse kunne udfø-res.

Henset til rammerne for advokatundersøgelsen og de oplysninger, der på tidspunktet for interessekonfliktundersøgelsen var til rådighed for de indklagede advokater, finder disse medlemmer således, at der ikke er grund til at bebrejde de indklagede advokater, at interessekonfliktun-dersøgelsen efter det oplyste primært havde fokus på skattemyndighe-derne, og kun i mindre omfang på konkrete private klienter hos Sagsøger (Advokatfirma), herunder Bank 1. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke på dette tidspunkt var holdepunker for at antage – eller mistanke om – at Sagsøger (Advokatfirma)s klienter havde været involveret i sager, hvor der uberetti-get var sket refusion af udbytteskat. Hertil kommer, at en identifikation af den tidligere rådgivning til Bank 1 på tidspunktet for indgåelse af afta-len om advokatundersøgelsen efter disse medlemmers opfattelse ikke ville have givet et grundlag for at konkludere, at der forelå interesse-konflikt. Disse medlemmer finder således, at de tidligere afgivne opini-ons indeholdt en grundig beskrivelse af dansk ret og ikke fremstod som et dokument, der kunne eller skulle bruges til ”svindel” .

Disse medlemmer henviser desuden til, at Skatteministeriet, da man indgik aftale med Sagsøger (Advokatfirma) om advokatundersøgelsen, var bekendt med, at advokater hos Sagsøger (Advokatfirma), herunder advokater involveret i un-dersøgelsen, tidligere havde ydet rådgivning om bl.a. emner med til-knytning til udbetaling af indeholdt udbytteskat, hvilket Skatteministe-riet havde forholdt sig til. Dette bestyrker efter disse medlemmers op-fattelse, at det ikke var enhver tidligere bistand vedrørende forhold om-kring refusion af udbytteskat, der kunne føre til interessekonflikt i rela-tion til advokatundersøgelsen, ligesom medvirken ved advokatunder-søgelsen omvendt heller ikke i sig selv betød, at der ikke fremover kun-ne ydes materiel bistand på området.

Disse medlemmer lægger ved vurderingen heraf også vægt på, at Skat-teministeriet i forbindelse med udbuddet og den efterfølgende spørger-unde ikke ønskede at fremkomme med navne på selskaber eller perso-ner, der i særlig grad kunne være udsat for mistanke for svindel med udbytteskat. Hertil kommer, at Skatteministeriet ved udbuddet netop ønskede, at alle advokater skulle have mulighed for at byde på opga-ven, og at det ikke skulle udelukke et større advokatfirma, at der muligt blandt nogle af firmaets advokater eller partnere forud havde været ydet bistand til klienter i relation til de danske regler om udbytteskat mv. At der fra Skatteministeriets side var fokus herpå fremgår også af den korrespondance, der er fremlagt mellem Skatteministeriet og Ju-stitsministeriet i februar 2017. Heraf fremgår bl.a., at Justitsministeriet ikke anså det for at være et problem, at nogle af de advokater, der skul-le bistå advokat Sagsøger 3, havde beskæftiget sig med rådgivning vedrørende udbytteskat. Det blev bl.a. begrundet med, at det blev forudsat, at adgang til særligt følsomme oplysninger og sags-

53

akter skulle begrænses til undersøgelseslederen (advokat Sagsøger 3) og enkelte andre medarbejdere.

Endelig finder disse medlemmer, at en fyldestgørende interessekon-fliktundersøgelse ikke forudsatte, at de indklagede advokater efter at være tildelt opgaven med advokatundersøgelsen efterspurgte navne på konkrete personer og selskaber, der var omfattet af skattemyndigheder-nes mistanke om svindel med refusion af udbytteskat. Der henvises i den forbindelse til, at det henset til formålet med undersøgelsen måtte anses for en saglig vurdering, at man ikke – bl.a. med fare for at kom-promittere efterforskningen – indhentede oplysninger om identiteten på involverede personer og selskaber, som skattemyndighederne ikke selv havde fundet det relevant at fremlægge. Det, der er anført af flertallet om mediernes dækning i juli 2017 af sager om svindel med ud-bytteskat, kan ikke føre til en anden vurdering. Mindretallet lægger ved afgørelsen heraf bl.a. vægt på, at der ikke er fremkommet oplysninger, der tilstrækkeligt tydeligt indikerer, at advokat Sagsøger 3 og andre i teamet skulle have foretaget sig noget særligt - ud over det generelle konflikttjek, der blev foretaget, da man påtog sig advoka-tundersøgelsen tidligere på året.

Disse medlemmer finder på baggrund af ovenstående, at det ikke ud-gjorde en tilsidesættelse af god advokatskik, at de indklagede advoka-ter påtog sig advokatundersøgelsen, selvom andre advokater hos Sagsøger (Advokatfirma) tidligere havde ydet bistand til Advokatfirma 1. Det bemærkes, at de indklagede advokater var berettigede til at lade advokat Sagsøger 3 varetage interessekonfliktundersøgelsen på hele gruppens vegne, idet dette dog ikke ændrede på, at de enkelte advoka-ter var ansvarlige for, at undersøgelsen var tilstrækkelig.

Det forhold, at Advokat 3 også få uger efter, at undersøgel-sen var påbegyndt, ydede bistand til Bank 1, eller det forhold, at en unavngiven ansat advokat efter det oplyste bistod Advokat 3 både i relation til bistanden til Bank 1 og i relation til hans bistand til ad-vokatundersøgelsen (kapitel 4) kan efter disse medlemmers opfattelse ikke føre til et andet resultat. Der lægges i den forbindelse vægt på, at der heller ikke på tidspunktet for Advokat 3 bistand til Bank 1 i foråret 2017 var fokus på Bank 1 i forbindelse med svindelsagen, og på at advokatundersøgelsen og den materielle rådgivning om refusion af ud-bytteskat som nævnt ikke havde en sådan nær sammenhæng, at Sagsøger (Advokatfirma) på grund af advokatundersøgelsen generelt var afskåret fra at yde sådan rådgivning.

Disse medlemmer stemmer på den baggrund for at frifinde advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Advokatnævnet pålægger på den baggrund i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advo-kat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 hver en bøde på 10.000 kr.

54

Afgørelsen kan af advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, ad-vokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 ind-bringes for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. rets-plejelovens § 147 d.

Klagepunkt 1- Sagsøger (Advokatfirma)

11 medlemmer udtaler:

Det fremgår af retsplejelovens § 147 b, at Advokatnævnet kan behandle klager over såvel navngivne advokater som advokatselskaber.

Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 127 a, stk. 1, at bl.a. retspleje-lovens § 126 også gælder for advokatselskaber.

Efter praksis pålægges et advokatselskab imidlertid kun en sanktion, hvis klagen vedrører organisatoriske forhold (f.eks. firmanavnet, an-noncering eller klientkontoregler), eller hvis selskabet som sådant kan anses for ansvarlig for overtrædelsen af god advokatskik.

Advokatselskabet er derimod som udgangspunkt ikke ansvarligt for enkelte advokaters adfærd, og det påhviler derfor den enkelte advokat at foretage vurderingen af, om et forhold udgør en tilsidesættelse af god advokatskik.

Disse medlemmer finder, at der i den konkrete sag, der grundlæggende vedrører advokaters pligt til at undgå interessekonflikter, ikke er grund til at anse advokatselskabet som ansvarligt for den adfærd, der er klaget over, hvorfor der ikke findes at være grund til at fravige udgangspunk-tet om, at advokaten selv er ansvarlig for sin adfærd.

Det kan efter disse medlemmers opfattelse ikke føre til et andet resultat, at aftalen af 13. marts 2017 formelt blev indgået mellem Skatteministeri-et og Sagsøger (Advokatfirma), eller at der efter det oplyste – udover de navngivne indklagede advokater – også var andre medarbejdere, herunder advo-kater, involveret i udarbejdelse af advokatundersøgelsen. Der lægges i den forbindelse vægt på, at det er ubestridt, at de navngivne advokater, der er omfattet af klagen, personligt var involveret i undersøgelsen og havde hovedansvaret for udførelse af undersøgelsen.

Disse medlemmer stemmer på den baggrund for, at Sagsøger (Advokatfirma) frifin-des i relation til klagepunkt 1.

4 medlemmer udtaler:

Disse medlemmer, der lægger til grund, at der var tale om en interesse-konflikt, da Sagsøger (Advokatfirma) påtog sig opgaven med at foretage den uvildi-ge advokatundersøgelse for Skatteministeriet, finder, at Sagsøger (Advokatfirma) til-lige med de indklagede advokater bør anses som ansvarlig for overtræ-delse af de advokatetiske regler.

Disse medlemmer har i sin vurdering af Sagsøger (Advokatfirma)s ansvar i sagen lagt vægt på, at det var Sagsøger (Advokatfirma), der indgik aftalen af 13. marts 2017 med Skatteministeriet. Udover de af klager anførte anbringender finder disse medlemmer tillige, at sagens særlige natur medfører, at der påhvi-

55

ler Sagsøger (Advokatfirma) som advokatselskab et særligt ansvar for at kunne stå inde for indholdet i og forholdene omkring den uvildige advokatunder-søgelse.

Disse medlemmer har tillige lagt vægt på, at det gennemførte konflikt-tjek ikke er tilfredsstillende. Det er medlemmernes opfattelse, at såfremt Sagsøger (Advokatfirma) havde indført mekanismer til at foretage et tilfredsstillende konflikttjek i sager af denne art, så havde det stået klart for Sagsøger (Advokatfirma), at der kunne foreligge en interessekonflikt i den konkrete sag. Medlem-merne noterer sig i den forbindelse, at Sagsøger (Advokatfirma) på intet tidspunkt i forløbet – heller ikke da det blev offentlig kendt, at Bank 1 var involveret i svindelsagen – tog skridt til at foretage et mere tilbundsgående kon-flikttjek. Dette må, udover at kunne tilregnes de indklagede advokater, også tilregnes Sagsøger (Advokatfirma) som selskab, idet der er tale om et systemisk svigt i de mekanismer, Sagsøger (Advokatfirma) har indført som led i deres rutiner for konflikttjek i sager som denne.

Disse medlemmer er derfor enige med klager i, at den interessekonflikt, som de indklagede advokater har befundet sig i, også må udstrækkes til at gælde Sagsøger (Advokatfirma). Det er således disse medlemmers vurdering, at Sagsøger (Advokatfirma) som advokatselskab som sådan kan anses som ansvarlig for overtrædelse af reglerne om god advokatskik.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, hvorfor Sagsøger (Advokatfirma) frifindes.

Klagepunkt 2

…

Salærklagen

Det fremgår af aftalen af 13. marts 2017 mellem Skatteministeriet og Sagsøger (Advokatfirma), at salæret for advokatundersøgelsen var 3.500.000 kr. eks-kl. moms, og nævnet har lagt denne aftale til grund for vurderingen af salæret.

Nævnet har desuden lagt til grund, at Skatteministeriet ikke i forbindel-se med klagen over salæret størrelse har sat spørgsmålstegn ved de ind-klagede advokaters faglige kompetencer, tidsforbrug eller lign.

9 medlemmer udtaler:

Disse medlemmer, der er af den opfattelse, at der opstod en interesse-konflikt, da Sagsøger (Advokatfirma), advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 i marts 2017 påtog sig hvervet med at udarbejde advokatundersøgel-sen, stemmer for, at salæret skal bortfalde.

Disse medlemmer er af den opfattelse, at interessekonflikten – uanset at det ikke er godtgjort, at undersøgelsen ikke lever op til den forventede kvalitet – betyder, at undersøgelsen har mistet den forudsatte værdi for Skatteministeriet. Medlemmerne lægger i den forbindelse vægt på, at klager kunne efterlades med den opfattelse, at undersøgelsen ikke var tilstrækkelig uvildig eller upartisk.

56

6 medlemmer udtaler:

Disse medlemmer, der er af den opfattelse, at der ikke opstod en inter-essekonflikt, da Sagsøger (Advokatfirma), advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 påtog sig advokatundersøgelsen, finder det ikke godtgjort, at undersøgelsen ikke skulle være uvildig eller upartisk, hvorfor undersø-gelsens værdi for Skatteministeriet efter disse medlemmers opfattelse ikke kan anfægtes.

Disse medlemmer stemmer på den baggrund for at godkende salæret på 3.500.000 kr. ekskl. moms.

Afgørelsen træffes efter flertallet, hvorfor salæret på 3.500.000 kr. ekskl. moms bortfalder.

Advokatnævnet pålægger de indklagede at betale det modtagne salær tilbage inden 4 uger. Ud over salæret skal de indklagede betale renter af beløbet. Renten er sædvanlig procesrente, hvilket vil sige Nationalban-kens udlånsrente med tillæg af 8 %. Udlånsrenten kan oplyses af penge-institutterne. Beløbet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor de indklage-de modtog beløbet som betaling, til det tidspunkt, hvor de indklagede betaler beløbet tilbage.”

Forløbet op til advokatundersøgelsen

Af Skatteministeriets pressemeddelelse af 25. august 2015 fremgår bl.a. følgen-de:

”SKAT har anmeldt mistanke om økonomisk kriminalitet for 6,2 milli-arder kroner til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Den formodede økonomiske kriminalitet er sket fra udlandet og vedrører refusion af udbytteskatter. SØIK forestår den videre efterforskning.

SKAT har i går indgivet en anmeldelse til SØIK om formodet økono-misk kriminalitet fra udlandet med udbetaling af udbytteskat. Den for-modede økonomiske kriminalitet er indtil videre opgjort til 6,2 milliar-der kroner af SKATs afdeling for særlig kontrol.

- Vi fik hen over sommeren mistanke om sagen blandt andet på bag-grund af informationer modtaget i juli og august fra en udenlandsk myndighed. Vores egne interne undersøgelser har bestyrket mistanken, og derfor har vi overdraget sagen til SØIK og øjeblikkeligt sat udbeta-ling af udbytteskat i bero, siger Person 4, der er direk-tør for SKAT.

…

- Vores foreløbige undersøgelser viser, at et større netværk af selskaber i udlandet tilsyneladende har søgt om at få udbytteskat udbetalt på bag-grund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation, oplyser Person 4.”

57

Samme dag sendte Skatteministeriet en orientering til Folketingets skatteud-valg, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Den 24. august 2015 har SKAT indgivet en anmeldelse til Statsadvoka-ten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). SKAT fik henover sommeren 2015 mistanke om formodet økonomisk krimina-litet bl.a. på baggrund af informationer, modtaget i juli og august, fra en udenlandsk myndighed.

…

SKATs foreløbige undersøgelser viser, at den økonomiske kriminalitet formentligt består i, at selskaberne tilbagesøger udbytteskat for danske aktier, som de angiver at eje, men som må antages at være fiktive aktie-beholdninger. Der er tilsyneladende et større netværk af selskaber, der med afsæt i disse aktiebeholdninger har søgt om refusion af dansk in-deholdt udbytteskat og har fået dette på baggrund af indsendt forfal-sket dokumentation.

…

SKAT har sammen med Intern Revision, der tidligere har revideret om-rådet, iværksat et arbejde for at se på SKATs procedurer, og om disse tilgodeser Intern Revisions tidligere afgivne anbefalinger. SKAT har derudover anmodet Intern Revision om at undersøge, hvorledes admi-nistrationen og kontrollen omkring refusion af udbytteskat fremadrettet styrkes.”

Af Sagsøger (Advokatfirma)s nyhedsbrev fra august 2015 fremgår bl.a. følgende:

“News

Temporary suspension of Danish dividend withholding tax reclaim processing due to suspected tax fraud

Yesterday, the Danish Tax Authorities announced that, on 24 August 2015, they filed a report with the Danish Public Prosecutor for Serious Economic Crime on suspected tax fraud amounting to approx. DKK 6.2bn (approx. EUR 0.8bn).

The report filed was based on information received from undisclosed foreign tax authorities in July and early August indicating that approx.

2,123 dividend withholding tax reclaims covering the period 2012-2015 were fraudulent.

The preliminary investigation conducted by the Tax Authorities shows that the tax fraud presumably involves businesses reclaiming withhold-ing tax on dividends on Danish shares which such businesses untruth-fully and fictitiously claimed to own. Allegedly, the documentation provided to the Tax Authorities as a basis for the said reclaims was fal-sified, but the factual circumstances so far disclosed are very scarce.

Due to the ongoing investigation, the Tax Authorities have temporar-ily suspended all processing of reclaims of withholding tax on divi-dends.

…

58

Not surprisingly, the announcement has triggered significant political astonishment and a call for action. We therefore anticipate that all cases of reclaiming withholding tax on dividends as well as the legal basis for such reclaims will be subject to detailed scrutiny by the Tax Authorities.

…

Sagsøger (Advokatfirma) is currently monitoring developments in the matter. Please do not hesitate to contact us if you have any queries.”

Nyhedsbrevet indeholder kontaktoplysninger på Vidne 1, Vidne 2, Advokat 3 og Sagsøger 2, der alle var partnere i firmaet.

Af en pressemeddelelse fra den 26. august 2015 fra Skatteministeriet fremgår det, at undersøgelsen fra Skatteministeriets interne revision skulle ligge klar se-nest fire uger efter. I pressemeddelelsen udtaler skatteministeren bl.a. følgende:

”’Svindel for så store beløb rejser selvfølgelig spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Og kunne det være undgået? Det skal vi selvfølgelig ha-ve undersøgt til bunds. Desuden skal det undersøges, hvad der skal gø-res, for at styrke kontrollen på området fremadrettet’, siger skattemini-sten.”

Den 28. august 2015 udsendte Skatteministeriet en pressemeddelelse, hvori skatteministeren gav udtryk for, at han håbede, ”at Rigsrevisionen vælger at undersøge SKATs kontrol med refusioner af udbyttebeskatning” , ligesom han ønskede ”fuld åbenhed om sagen” .

I en tale af 3. september 2015 til brug for et samråd i Folketingets skatteudvalg udtalte skatteministeren bl.a. følgende:

”Jeg har også selv opfordret til, at Rigsrevisionen går ind i sagen, da jeg ønsker fuld åbenhed. Og jeg er derfor tilfreds med, at statsrevisorerne har oplyst, at de er blevet enige om at anmode Rigsrevisionen om at un-dersøge sagen.

…

Når vi har resultatet af Intern Revisions undersøgelse, har vi et oplyst grundlag for at kunne drøfte og vurdere, hvad der videre skal ske i sa-gen og tage den relevante ansvarsdiskussion.”

Ved brev af 28. august 2015 rettede Advokat 4 på veg-ne af Sagsøger (Advokatfirma) henvendelse til skatteministeren om en ”[u]ndersøgelse af fejlagtige tilbagebetalinger af udbytteskat” . Brevet har følgende indhold:

”Jeg skriver til dig i anledning af de seneste dages omtale af de fejlagti-ge tilbagebetalinger af udbytteskat.

Muligvis overvejer du, om der skal gennemføres en uvildig undersøgel-se af sagen for at få klarlagt, hvorfor udbetalingerne er sket, om der fejl-

59

agtigt er udbetalt større beløb end hidtil antaget, og om der kan anbefa-les procedurer til at sikre, at fejlene ikke gentages.

Jeg vil i så fald meget gerne tilbyde dig, at Sagsøger (Advokatfirma) kan forestå en sådan undersøgelse.

Vi er helt uafhængige, idet vi ikke har nogen relation til SKAT eller Skatteministeriet, og vi er særdeles erfarne i at gennemføre advokatun-dersøgelser, også inden for Skatteministeriets område. Således var vo-res nuværende partner, Sagsøger 3, som landsdommer formand for Skattefradragssagskommissionen (TDC/Talkline). Sagsøger 3 er leder af Sagsøger (Advokatfirma)s afdeling for Corporate Com-pliance and Investigations, som også tæller tidligere vicestatsadvokat hos Bagmandspolitiet, Person 5.

Vi har endvidere en international skatteafdeling, som har erfaring i at rådgive udenlandske kunder om, hvornår der er adgang til tilbagebeta-ling af udbytteskat og mere vigtigt, hvornår der ikke er. Vi har dermed kompetencen til og erfaringen i at identificere komplicerede strukturer, som kunne have til formål at omgå de danske skatteregler, og dermed vil vi fx kunne verificere, om SKATs procedurer har varet tilstrækkeligt robuste, og vi vil kunne rådgive om tiltag, der vil kunne forhindre fremtidige fejlagtige udbetalinger.

Jeg stiller meget gerne op til et møde, hvor du kan få lejlighed til at høre mere om, hvordan en eventuel advokatundersøgelse kunne gennemfø-res.”

Af Skatteministeriets pressemeddelelse af 7. september 2015 fremgår følgende:

”Lovgivning om udbytterefusion undersøges

Skatteministeriet er i gang med at undersøge, hvorvidt der er behov for ny lovgivning eller kontrol i forhold til refusion af udbytteskat.

Skatteministeriet gik på baggrund af en såkaldt Early Warning fra SKAT, modtaget 7. juli 2015, i gang med at undersøge, hvorvidt der er behov for ny lovgivning eller kontrol i forbindelse med refusion af ud-bytteskat.

En Early Warning fra SKAT til departementet bruges om forhold, hvor SKAT rejser spørgsmål om behov for eventuel ny lovgivning f.eks. som følge af misbrug eller lignende.

Arbejdet sker parallelt med Intern Revisions undersøgelse af årsagerne til, hvordan formodet økonomisk kriminalitet for 6,2 mia. kr. er foregå-et. Den pågældende Early Warning har imidlertid ifølge SKAT ikke no-gen umiddelbar sammenhæng til svindelsagen.

Den aktuelle udbytte-svindelsag drejer sig – efter hvad Skatteministeri-et er blevet oplyst af SKAT – om, at udbytterefusioner er udbetalt på baggrund af forfalskede bilag. Early Warning-sagen drejer sig derimod

60

om den skattemæssige behandling af aktielån. Spørgsmålet er, om fi-nansielle aktører, som køber, låner og sælger aktier, har haft mulighed for, at to parter kan anmode om refusion af den samme skat.

’Det er for tidligt at sige, om der er et problem på det her område også. Men jeg forventer selvfølgelig, at det bliver undersøgt grundigt. Hvis der er behov for at ændre lovgivningen eller øge kontrollen, så er jeg selvfølgelig klar til det,’ siger Skatteminister.

Det er målet, at Skatteministeriets indledende undersøgelse i forhold til spørgsmål om eventuel ny lovgivning – som konsekvens af den ind-sendte Early Warning – fremlægges for Folketinget samtidig med Intern Revisions undersøgelse af den aktuelle udbytte-svindelsag.”

Af et notat af 23. september 2015 fra Skatteministeriet vedrørende ”[s]var på early warning i forbindelse med aktielån” fremgår bl.a. følgende:

Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra SKAT Jura vedrørende aktielån og godskrivning af udbytteskat, der ba-serer sig på en early warning, som Skat Jura modtog den 27. marts 2015 om emnet fra SKAT Store Selskaber.

Dette notat redegør for den skattemæssige behandling af udbytte og udbytte-kompensation i forbindelse med aktielån. Indledningsvist skitseres kort de to early warnings som er fremsendt. Herefter gennemgås, hvad der forstås ved et aktielån og den skattemæssige behandling af udbytte og udbyttekompensation i en aktielånsaftale mellem långiver og låntager. Afslutningsvist vurderes de problemer og forslag, som er præsenteret i de to early warnings fremsendt af henholdsvis SKAT Store Selskaber og SKAT Jura.

…

SKAT Store Selskabers early warning indledes med en beskrivelse af, at Værdipapircentralen A/S (VP) foretager indberetninger til SKAT om ejere af aktier, beholdning af aktier, udbytte af aktier og indeholdt ud-bytteskat. Det anføres, at VP som udgangspunkt registrerer den juridi-ske ejer. Ved aktielån registreres låntager som ejer, hvorved udlåner ik-ke længere er registreret som ejer. Der foretages ikke registrering af ak-tielån.

Herefter anføres det, at der ved aktielån skattemæssigt skal henses til, hvem der er retmæssig ejer/beneficial owner, jf. SKM2010.266.SR. Af af-gørelsen fremgår det, at en aftale om lån af aktier ikke skatteretligt kan kvalificeres som afståelse. En långiver anses skattemæssigt for retmæs-sig ejer af aktierne. Udbytte, der udloddes i låneperioden, anses for at tilkomme långiver, og långiver skal derfor beskattes heraf.

…

Derimod er der ikke overensstemmelse i forhold til de ’automatisk’ ind-berettede oplysninger til SKAT, idet en låntager indberettes som ejer og modtager af udbytte og er ikke skattepligtig heraf, ligesom en långiver ikke indberettes som ejer og ikke modtager udbyttet, men er skatteplig-tig af dette.

61

Konsekvensen er ifølge SKAT Store Selskaber, at SKAT ikke kan stole på de indberettede oplysninger, og at SKAT ikke modtager oplysninger om aktielån.

Efter SKAT Store Selskabers opfattelse er der stor risiko for fejl, idet skatteyder fejlagtigt beskattes af udbytte og omvendt ikke beskattes af udbytte. Dermed kan der opstå situationer med dobbeltbeskatning og dobbelt ikke beskatning.

Det anføres desuden, at når SKATs oplysninger ikke er valide, kræver det at SKAT foretager manuel kontrol. Særligt hvor låntager er en uden-landsk skatteyder, vil der være en væsentlig risiko for, at udbytteskat-ten bliver tilbagebetalt uden at SKAT opdager, at der er tale om aktie-udlån. Det vil kræve manuelle kontroller og yderligere oplysninger.

Efter SKAT Store selskabers opfattelse fortolker andre lande beneficial owner således, at denne er den faktiske modtager af udbyttet i sædvan-lige, forretningsmæssigt begrundede låneforhold.

SKAT Store Selskabers foreslår at en mulig løsning kunne være, at man skattemæssigt vælger at følge registreringsforholdet og dermed penge-strømmen, hvorefter låntager vil blive anset for skattemæssig ejer. Det skyldes, at det er en svær opgave for de indberetningspligtige, hvis dis-se skal foretage en vurdering af den retmæssige ejer.

Early warning af 7. juli 2015 til Skatteministeriet fra Skat Jura

SKAT Juras early warning tager som udgangspunkt afsæt i early war-ningen fra SKAT Store Selskaber.

I SKAT Juras early warning fremføres indledningsvist, at låntager regi-streres civilretligt som ejer af de lånte aktier, men at aktierne i overens-stemmelse med TfS 1999.408 ikke anses for afstået. Skattemæssigt anses långiver således fortsat for ejer af de udlånte aktier. I SKM 2010.266.SR tilsluttede Skatterådet sig SKATs indstilling om, at det er långiver, der er beneficial owner efter de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler af ud-bytte på de lånte aktier, når disse ikke er videresolgt af låntager.

Skat Jura angiver i deres early warning, at det er blevet fremført, at den skattemæssige behandling af aktielån i Danmark afviger fra den skatte-mæssige behandling af aktielån i resten af verden. Denne forskel giver anledning til problemer, når danske långivere eller låntagere skal indgå aftaler om aktielån med udenlandske långivere eller låntagere.

Det refereres endvidere, at det er vurderingen, at der er pengeinstitut-ter, som hidtil skattemæssigt har behandlet aktielån på en måde, som ikke er i overensstemmelse med SKM2010.266.SR.

…

Skattemæssigt forkerte indberetninger

VP indberetter til SKAT, at låntager er ejer af de lånte aktier og modta-ger af udbytte. Indberetningerne til SKAT er derfor skattemæssigt for-kerte og medfører, at låntager fejlagtigt beskattes af udbytte på de lånte aktier, hvis låntager civilretligt ejer de lånte aktier på udbyttetidspunk-

62

tet. Omvendt beskattes långiver fejlagtigt ikke af udbytte på de lånte aktier.

På baggrund af ovenstående bør det ifølge SKAT Jura overvejes at lov-give om den skattemæssige behandling af aktielån.

Gældende ret

Aktielån kan anvendes til flere formål. Fx bruges aktielån til spekula-tion i faldende kurser, herunder ved at låntager låner aktier for at sælge aktierne dyrt og genkøbe aktierne billigt, inden de leveres tilbage til långiver – dette kaldes også for ’shortselling’. Aktielån kan også anven-des i forbindelse med aktieemissioner eller bruges til afvikling af hand-ler med aktier, hvorpå der er en lang afviklingstid ved almindelige køb og salg.

For at der er tale om et aktielån, skal aftalen om overdragelse af aktier først og fremmest have karakter af et lån, herunder at aktierne er over-ført fra långiver til låntager uden vederlag eller mod andet vederlag end købesummen for aktierne. Låntager skal endvidere være forpligtet til at tilbagelevere aktier af samme mængde og art til långiver ved låne-periodens udløb. Låntager opnår i låneperioden en ejers fulde råden over aktierne.

Der er tale om en genusvare, og der er derfor ikke krav om, at det er præcis de samme værdipapirer, som tilbageleveres til långiver, så læn-ge det er samme antal værdipapirer fra samme udsteder og med sam-me rettigheder. Aktierne vil derfor også som altovervejende hovedregel være børsnoterede.

I en aktielånsaftale betaler låntager typisk udbyttekompensation til lån-giver som godtgørelse for det udbytte, der udloddes på de lånte aktier i udlånsperioden (uafhængigt af om låntager ejer aktierne på udlod-ningstidspunktet eller har videresolgt aktierne). Låntager betaler også et honorar til långiver for at låne aktierne. Det kan også forekomme, at det er långiver, der betaler et honorar til låntager.

Aktielånsaftaler udarbejdes på baggrund af rammeaftaler, herunder på

baggrund af de danske standardvilkår…(’Standardvilkår’ eller ’Standard- 

vilkårene’) eller standardvilkårene i de internationale aktielåneaftaler ISLA…eller OSLA….

Den skattemæssige behandling af aktielån uden videresalg til tredjemand Den skattemæssige behandling af aktielån har udviklet sig via praksis.

I praksis anses aktielåneaftaler med en løbetid på i hvert fald seks må-neder skattemæssigt som lån af aktier og ikke som en afståelse af ak-tier…Efter nyere praksis er det tilsvarende fastslået, at også aftaler, hvor der ikke på forhånd er aftalt et udløbstidspunkt for aftalen, men hvor aftalen af både långiver og låntager kan opsiges med få dages var-sel, skattemæssigt kvalificeres som lån af aktier og ikke som en afståel-se….

63

I en aktielånsaftale mellem långiver og låntager vil långiver således, desuagtet udlånet af aktierne til låntager, stadig skattemæssigt være den retmæssige ejer (’beneficial owner’) af aktierne og dermed også af udbyttet.

Långivers status som retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med, at långiver efter udlånet fortsat anses som den aktuelle aktionær. Om man er aktuel aktionær beror på, om man er aktionær på tidspunktet for de-klarering af udbyttet…, altså om man er aktionær på retserhvervelses-tidspunktet.

Deklarering af udbytte vil sædvanligvis ske på selskabets ordinære eller ekstraordinære generalforsamling. Skattemæssigt forstås ved udbytte således alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionærer….

I overensstemmelse hermed fremgår det af SKM 2010.266.SR, at udbytte på udlånte aktier skal beskattes hos långiver. Er der tale om en uden-landsk långiver, vil udbytteskatten typisk skulle nedsættes, såfremt der sker udveksling af oplysninger mellem Danmark og det pågældende land via en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale. Den udenlandske långiver vil i så fald være berettiget til at søge refusion af den overskydende indeholdte udbytteskat hos de danske skattemyn-digheder.

Begrebet retmæssig ejer anvendes i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og fortolkesi overensstemmelse med begrebet beneficial owner i OECD’s modeloverenskomst….Betingelserne for at være beneficial ow-ner er nærmere beskrevet i kommentarerne til artikel 10 om udbytte. Betingelsen om retmæssig ejer vil således fremgå af dobbeltbeskat-ningsoverenskomsternes udbytteartikel.

Der er i dansk skatteret således ikke hjemmel til, at andre end den part, der efter dansk ret skattemæssigt anses som modtager af pengene fra et selskab, kan få godskrevet eller tilbagebetalt kildeskatter på udbytte.

Det er låntager, der modtager udbyttet på aktierne. Låntager vil som re-gel kompensere långiver for udbyttet via en såkaldt udbyttekompensa-tion. Overføres bruttoudbyttet fra låntager til långiver som udbytte-kompensation, vil udbyttekompensationen generelt have en så direkte tilknytning til det udloddede udbytte, at udbyttekompensationen be-skattes som udbytte hos långiver…. Tilsvarende er låntager ikke skat-tepligtig af udbyttet, idet låntager de facto blot modtager udbyttet på långivers vegne. Udlodningen af udbyttet har således som udgangs-punkt ingen skattemæssige konsekvenser for låntager.

Den skattemæssige behandling af aktielån med videresalg til tredjemand

Ved låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver, for så vidt angår avanceopgørelsen. Dette skal ses i sammen-hæng med, at det i låneaftalen mellem långiver og låntager er aftalt, at låntager skal tilbagelevere aktierne, idet der fortsat er tale om et lån. Da aktierne imidlertid er en genusvare, er salget så at sige irrelevant for långiver i avancehenseende. Der sker således ikke afståelsesbeskatning af långiver.

64

Med tredjemands erhvervelse af aktierne fra låntager bliver tredjemand imidlertid retmæssig ejer af aktierne og dermed også af udbyttet…. Ud-byttet beskattes således hos tredjemand. Det er dermed også tredje-mand, der er berettiget til at modtage en eventuel refusion af indeholdt udbytteskat.

I de tilfælde hvor låntager fortsat skal kompensere långiver for udbytte, som låntager pga. salget til tredjemand ikke har modtaget, kvalificeres udgiften til udbyttekompensationen som et tab omfattet af statsskatte-loven.

Som følge af at aktierne er solgt af låntager til tredjemand, kan långiver ikke længere anses som aktuel aktionær. Det er derfor Skatteministeri-ets opfattelse, at udbyttekompensationen hos långiver beskattes efter statsskatteloven og ikke som udbytte efter ligningslovens § 16 A.

…

Konklusion

I begge early warnings synes et centralt element i forhold til problem-stillingen at være, at den skattemæssige og civilretlige behandling af ak-tielån er forskellig. Selvom långiver skattemæssigt er den retmæssige ejer af aktierne, er det låntager der indberettes til SKAT som ejer af ak-tierne.

Aktielånskonstruktionen indebærer dermed en risiko for, at begge par-ter i aftalen søger refusion for den indeholdte udbytteskat, selvom det alene er den ene part, der er berettiget hertil.

Den skattemæssige behandling af udbytte i forbindelse med aktielån er tilstrækkeligt klarlagt via offentliggjort praksis. Praksis efterlader ingen tvivl om, hvem der er den retmæssige ejer af udbyttet, og dermed hvem der er berettiget til eventuel udbytterefusion.

På den baggrund ses der ikke at være behov for lovgivningsinitiativer, for så vidt angår indholdet af de gældende beskatningsregler. Hertil kommer, at der er gode grunde til, at långiver anses for retmæssig ejer i aktielånsaftaler, hvor der ikke sker videresalg til tredjemand. Opgives beneficial owner-begrebet, vil det blive muligt - via aktieudlån - at spe-kulere i at flytte ejerskabet til aktierne på tidspunktet for deklarering af udbytte for derved at opnå en hel eller delvis nedsættelse af udbytte-beskatningen. En opgivelse af beneficial owner-begrebet vil desuden få stor betydning for de verserende retssager mod kapitalfonde.

De mulige risici i forbindelse med aktielån skal først og fremmest ses i lyset af, at der kan være uoverensstemmelser mellem de til SKAT ind-berettede oplysninger og det faktiske skattemæssige ejerforhold, hvilket kan gøre det vanskeligt at sikre korrekt beskatning af udbytte.

Skatteministeriet vil dog under alle omstændigheder analysere de gæl-dende regler for beskatning, indeholdelse og indberetning af udbytte med henblik på at sikre, at reglerne er tilstrækkeligt robuste. Dette vil bl.a. ske ved, at der nedsættes en ny tværfaglig arbejdsgruppe på ud-

65

bytteområdet med deltagelse af de relevante ministerier, SKAT og Fi-nanstilsynet.

Herudover har Skatteministeriet forstået, at SKAT vil undersøge penge-institutternes ageren på området, idet der er tegnet et billede af, at nog-le pengeinstitutter tilsyneladende ikke har fortolket skattereglerne om aktielån korrekt.”

Den 24. september 2015 afgav Intern Revision i SKAT en redegørelse om ”SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat” . Det fremgår af forordet, ”at Departementet og SKAT løbende har leveret det af Intern Revi-sion rekvirerede materiale” , ligesom det i rapportens beskrivelse af undersøgel-sens omfang er anført, at det ”[a]f hensyn til SØIKs efterforskning har…været nødvendigt at udlade en række oplysninger i redegørelsen” , uden at ”[d]isse udeladelser har haft betydning for vores konklusioner i redegørelsen” . Af rede-gørelsens konklusion fremgår bl.a. følgende:

”På baggrund af den gennemførte undersøgelse samt tidligere udført revision er det Intern Revisions vurdering, at en række indbyrdes af-hængige forhold i SKAT har medført, at det er muligt at begå bedrageri rettet mod SKAT´s administration af udbytteskat. De væsentligste årsa-ger, til at bedrageriet har været muligt, skal søges i følgende forhold: In-terne kontroller, datastruktur samt placering af det overordnede ansvar (procesejerskab).”

I et bilag til redegørelsen (2A om oversigt over sager i Skatteministeriet) er bl.a. anført følgende:

”Konkret er der valgt en række søgeord, som er anvendt til at identifice-re relevante sager og dokumenter. Der er søgt i de forskellige journalsy-stemer, der dækker den søgte periode. De søgekriterier, der er anvendt for at identificere relevante sager og dokumenter, fremgår af bilag 1.”

I en handlingsplan af 25. september 2015 fra Skatteministeriet omtales kritikken fra Intern Revision som ”forholdsvis skarp” . I handlingsplanen omtales ligele-des ”Early Warning om aktielån samt spørgsmålet om cum/ex” :

”Skatteministeriet modtog den 7. juli 2015 en såkaldt Early Warning fra SKAT, hvor SKAT udtrykte bekymring om manglende klarhed i regler-ne for aktielån og refusion af udbytteskat. I overensstemmelse med ret-ningslinjerne for Early Warnings har Skatteministeriet udarbejdet en vurdering af sagen.

Den fremsendte Early Warning har ikke nogen direkte forbindelse med svindelsagen, som efter de foreliggende oplysninger først og fremmest handler om dokumentfalsk, men de to spørgsmål har været omtalt sam-tidig i medierne.

…

66

På den baggrund vurderes der ikke at være behov for lovgivningsinitia-tiver, for så vidt angår indholdet af de gældende regler. De mulige risici ved aktielån skal således – i relation til den fremsendte Early Warning – ses i sammenhæng med, at der kan være uoverensstemmelse mellem de til SKAT indberettede oplysninger og de skattemæssige ejerforhold. Det kan gøre det vanskeligere at kontrollere, hvem der skal have refusion. Det vil være et fokusområde i den nyoprettede task force om kontrol på udbytteområdet.

Der har ligeledes i medierne været rejst spørgsmål om, hvorvidt tyske svindelsager med refusion af udbytteskat – de såkaldte cum/ex-sager – har en dansk vinkel. I de tyske sager blev der uberettiget opnået refu-sion af udbytteskat på en udbyttekompensationsbetaling til långiver, selvom der ikke var indeholdt udbytteskat af denne udbyttekompensa-tion.

Det er Skatteministeriets vurdering, at de tyske cum/ex-sager ikke umiddelbart udgør et problem i forhold til dansk lovgivning. Det er ale-ne den retmæssige ejer, der er skattepligtig af udbyttet og dermed be-rettiget til refusion af indeholdt udbytteskat (hvis der er tale om en udenlandsk aktionær). Hvis der sker refusion flere gange for samme in-deholdte udbytteskat – herunder af en udbyttekompensationsbetaling

- vil det være i strid med gældende ret.

Skatteministeriet vil dog under alle omstændigheder analysere de gæl-dende regler for beskatning, indeholdelse og indberetning af udbytte med henblik på at sikre, at reglerne er tilstrækkeligt robuste.

Af Skatteministeriets pressemeddelelse af 29. september 2015 fremgår bl.a. føl-gende:

”Fire store banker risikerer at blive krævet til ansvar, hvis det viser sig, at de har brudt reglerne for refusion af udbytteskat.

De fire banker, der er blevet sat under lup for at have brudt reglerne for refusion af udbytteskal i forbindelse med aktielån, kan risikere at blive politianmeldt, hvis sagen viser sig at være i strid med loven. Det skriver DR Nyheder.

Det er et nyt notat fra Skatteministeriet, som fastslår at bankerne tilsy-neladende har brudt reglerne.

…

Det nye notat fastslår, at bankerne har udført aktielån på en sådan må-de, at den, der har lånt aktierne, har kunne modtage refusion af udbyt-teskat. Reglerne lyder ellers, at det kun er udlåneren, som har krav på refusion.”

I en artikel i Berlingske den 15. november 2015 omtales ”et netværk af 12 selska-ber, der mindst 2.120 gange har snydt de danske skattemyndigheder for 6,2 mil-liarder” . Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

67

”De 12 virksomheder havde hver især deres funktion i den malkning af det danske skattevæsen, hvor Person 1 mistænkes for at være ho-vedmanden. Der er tre trin i kontruktionen af svindelnummeret, frem-går det af retsdokumenter, som Berlingske har set.

Første trin står Virksomhed Ltd., hvor Person 1 er registreret som såkaldt director, bag. Ifølge Bagmandspolitiets mistanke har det været centrum for kontruktion af falske ejerskaber af aktier, gennemført fiktive handler med aktier eller midlertidige lån af aktier i en stribe børsnoterede danske selskaber. Virksomhed Ltd.s tre datterselskaber i England og Dubai samt Luxembourg-selskabet Udenlandsk virksomhed 2 har ifølge Bagmandspolitiet også spillet en ikke nærmere defineret rolle i sagen.

…

Ifølge retsdokumenterne står de fire selskaber Udenlandsk virksomhed 1, Udenlandsk virksomhed 3, Udenlandsk virksomhed 4 og Udenlandsk virksomhed 5 bag næste trin.

De fire selskaber udstedte falske udbyttenotaer på vegne af i alt 132 sel-skaber i USA og Malaysia og bildte på den måde de danske skattemyn-digheder ind, at disse selskaber havde modtaget udbytte fra danske børsnoterede selskaber og betalt 27 pct. i udbytteskat til Danmark. Alle fire selskaber er på den ene eller anden måde relateret til Person 1.

I den anden ende af netværket befandt sig tre andre selskaber, som stod for at downloade en blanket fra Skats hjemmeside, »Claim to Relief from Danish Dividend Tax«, som de sørgede for blev udfyldt med de beløb, de ønskede refunderet, og fremsendte blanketterne til Skat på vegne af »kunderne« og sørgede for at inddrive pengene. De tre selska-ber er ikke umiddelbart relateret til Person 1 hverken ledelses- eller ejermæssigt.”

Den 17. november 2015 omtalte Politiken, at ”Skats undersøgelser har afdækket svindel for yderligere 2,9 mia. i skandalen om danske udbytteskatter” . Af artik-len fremgår bl.a. følgende:

”Skat tør ikke garantere, at vi med forhøjelsen af svindelbeløbet til 9,1 milliarder kroner har set det hele, siger indsatsdirektør Person 6:

»Vi er i fuld gang med at gennemtrawle alle de udbetalinger der har været gennemført, og nu er vi oppe i så stort et omfang, at vi har behov for at melde ud overfor politi og offentlighed, hvad vi har fundet, for det er jo et ganske voldsomt beløb«, siger han.

Forventer du at beløbet bliver større?

»Jamen, vi ville jo stoppe nu, hvis vi ikke mente, at der kunne være me-re at komme efter, men vi håber selvfølgelig ikke, at beløbet bliver end-nu større«.

»Det her handler jo i høj grad forfalskninger, hvor papirer, bilag og do-kumenter ligner alle de andre sager, men når vi så begynder at grave og kradse i det, kan vi se at det efter alt at dømme er forfalskninger, ek-

68

sempelvis falske udenlandske stempler. Så vi er helt nede i hver enkelt sag og efterprøve dokumentationen i hver enkelt udbetaling«.”

Den 18. november 2015 anførte Berlingske bl.a. følgende i en artikel om ”[f]em sigtede i omfattende skattesvindelsag” :

”Første led i svindlen konstruerede falske ejerskaber til danske aktier. Andet led fremstillede falske udbyttenotaer vedrørende udbetaling af udbytte fra danske selskaber. Tredje led blev udgjort af de tre selskaber, der ifølge retsdokumenter, som Berlingske har set, mistænkes for at ha-ve stået for rekvirering og udfyldning og indsendelse af en blanket, »Claim to Relief from Danish Dividend Tax«, som udenlandske investo-rer i danske selskaber kan hente på Skats hjemme side. Blanketten anvendes, når de ønsker at få refunderet dansk udbytte skat, som Skat trækker automatisk.”

I februar 2016 afgav borger- og retssikkerhedschefen i SKAT en ”[f]aktuel rede-gørelse om administrationen af udbytterefusion i perioden 2010-2015” . Af ind-ledningen til redegørelsens fremgår bl.a. følgende:

”Rammerne for tilrettelæggelsen af en intern undersøgelse om udbyt-tesagen:

Skatteministeriets Interne Revision (SIR) afgav den 24. september 2015 en rapport om SKATs administration af udbytteskat og refusion af ud-bytteskat. Rapporten afdækkede en række kritisable forhold på områ-det.

Direktøren for SKAT har efterfølgende besluttet at iværksætte en intern undersøgelse af SKATs administration af udbyttes katteom rådet. Di-rektøren har bedt SKATs Borger- og retssikkerhedschef om bistand til undersøgelsen.

Undersøgelsen vil tidsmæssigt skulle afgrænses til perioden fra 2009, hvor daværende departementschef Person 7 bad SIR om at gennemfø-re en undersøgelse af administrationen af udbytteskatte området og frem til det tidspunkt, hvor SKATs udbetaling af udbytteskatter sættes i bero i august 2015.”

I et afsnit om ”afgrænsning” er bl.a. anført følgende:

”Som det fremgår af rammerne for Borger- og retssikkerhedschefens bi-drag til den interne undersøgelse af administrationen af udbytteskat, af-grænses denne tidsmæssigt til perioden fra 2009, hvor Skatteministeri-ets Interne Revision (SIR) blev bedt om at gennemføre en undersøgelse af administrationen af udbytteområdet frem til det tidspunkt, hvor ud-betaling af refusion af udbytteskat sættes i bero den 6. august 2015.

Borger- og retssikkerhedschefens bidrag omhandler alene SKATs admi-nistration af udbytteskat og refusion af udbytteskat og omhandler ikke SKATs håndtering af eventuel svindel på området. Borger- og retssik-

69

kerhedschefens bistand til undersøgelsen indeholder alene en faktuel redegørelse.

Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået SKATs generelle ad-ministration af udbytteskat og mere specifikt SKATs administration af refusion af udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere.

I denne redegørelse lægges de faktuelle oplysninger fra SIRs rapport om "SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat" fra 24. september 2015 (SIRs rapport 2015) til grund.”

Den 24. februar 2016 fremsendte Statsrevisorerne til Folketinget Rigsvisionens beretning af 17. februar 2016 om ”SKATs forvaltning af og Skatteministeriets til-syn med refusion af udbytteskat” . Af beretningens konklusion fremgår bl.a. føl-gende:

”Rigsrevisionen vurderer samlet, at SKATs forvaltning af og Skattemi-nisteriets tilsyn med refusion af udbytteskat har været meget kritisabelt. SKAT har ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af re-fusion af udbytteskat, og Skatteministeriets tilsyn med området har væ-ret særdeles mangelfuldt.

SKAT har anmeldt formodet svindel for foreløbig 9,1 mia. kr. Skattemi-nisteriet har dog oplyst, at det er sandsynligt, at SKATs igangværende gennemgang af de resterende udbetalinger på 5,1 mia. kr. i perioden, hvor den formodede svindel er foregået via blanketordningen, vil af-dække yderligere formodet svindel.

Både SKAT og Skatteministeriet har i hvert fald siden 2010 været viden-de om, at der var problemer med refusion af udbytteskat. På trods heraf kom der først opmærksomhed på den formodede svindel med refusion af udbytteskat, fordi SKAT modtog oplysninger herom udefra. Der er ikke noget i Rigsrevisionens undersøgelse, der peger på, at SKAT eller Skatteministeriet uden disse oplysninger ville have reageret på den markante stigning i refusionen af udbytteskat fra 0,68 mia. kr. for hele 2010 til 9,3 mia. kr. i de første godt 7 måneder af 2015, svarende til en stigning på ca. 1.300 %. Tværtimod var SKAT i gang med at oplære nye medarbejdere for bl.a. at kunne håndtere et stigende antal refusionsan-modninger, da SKAT modtog oplysninger udefra om den formodede svindel.

SKAT har i den periode, hvor den formodede svindel er foregået, refun-deret udbytteskat for 14,2 mia. kr. via blanketordningen. Denne refu-sion er sket på et helt utilstrækkeligt grundlag, og SKAT har ikke kon-trolleret helt grundlæggende oplysninger i anmodningerne, fx ejerskab til aktierne, og om ansøger har fået indeholdt udbytteskat.

…

SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter det tids-punkt, hvor SKAT modtog oplysninger udefra om den formodede svin-del, og indtil udbetalingerne blev sat i bero. Skatteministeriet har op-lyst, at SKAT på baggrund af de oplysninger, der fremkom hen over sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde det nødvendige grund-

70

lag for at stoppe udbetalingerne. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT, da de modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, var vidende om, at antallet af anmodninger og det samlede refusionsbe-løb var steget markant, og SKAT var samtidig vidende om, at de interne kontroller var mangelfulde. Rigsrevisionen finder, at SKAT – allerede da de modtog oplysninger udefra – burde have undersøgt området nærmere, inden der blev foretaget yderligere udbetalinger af refusion.

Skatteministeriet har i sit tilsyn reelt ikke forholdt sig til udviklingen i udbytteskat, herunderrefusioner….

…

Sammenfattende må Rigsrevisionen konstatere, at Skatteministeriets til-syn har været fragmenteret og reaktivt. Skatteministeriet har således ik-ke sammenholdt de oplysninger, som ministeriet fik som led i sit almin-delige tilsyn, med de øvrige indikationer på problemer med refusion af udbytteskat, som ministeriet løbende modtog gennem årene. Havde Skatteministeriet ført et mere proaktivt tilsyn, herunder sammenholdt de oplysninger, som ministeriet fik på forskellig vis, ville det klart have peget på behovet for en nærmere undersøgelse af området. Rigsrevisio-nens undersøgelse viser, at helt simple analyser af udviklingen i refu-sion af udbytteskat ville have peget på problemer på området, som bur-de have givet anledning til at undersøge området nærmere.”

Om baggrunden for beretningen er bl.a. anført følgende:

”Den formodede svindel kan ifølge en undersøgelse fra Skatteministeri-ets Interne Revision (SIR) fra 2015 være foregået ved, at udenlandske formodede svindlere har fået refunderet udbytteskat ved at foregive at eje danske aktier, for hvilke der er indeholdt udbytteskat. Skattemini-steren oplyste i forbindelse med anmeldelserne til SØIK, at sagen end-nu ikke er fuldt afdækket, og at det derfor ikke kan udelukkes, at SKAT vil anmelde yderligere svindel. SKATs afdækning af den formodede svindel forventes afsluttet inden sommerferien 2016.

…

5. Det fremgår af SIR’s undersøgelse fra 2015, at svindlen formodes at være foregået via blanketordningen, hvor formodede svindlere har fo-regivet at have modtaget aktieudbytte fra danske selskaber, hvor der er indeholdt udbytteskat. De formodede svindlere har således anmodet SKAT om at få refunderet udbytteskat for aktier, de aldrig har ejet, og har herved fået refunderet udbytteskat, de ikke har betalt.”

Af et afsnit om revisionskriterier, metode og afgræsning fremgår bl.a. følgende:

”11. Skatteministeriet har i sit høringssvar anført, at Rigsrevisionen sy-nes at vurdere sagen med afsæt i den viden, som er til stede i dag, og har anført, at det også ses afspejlet i, at Rigsrevisionen i løbet af under-søgelsesperioden har modtaget de samme revisionsrapporter fra SIR som departementet, uden at der har været advaret kraftigere om risiko-en end sket.

Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at Skatteministeriet har det over-ordnede styrings- og tilsynsansvar for SKAT, hvilket bl.a. indebærer, at

71

ministeriet skal følge med i og reagere på kritiske revisionsrapporter, der indikerer problemer eller risici på området, jf. pkt. 8.

Rigsrevisionens revisionsberetning fra 2013 omhandler hele Skattemini-steriets regnskab og er baseret på en vurdering af risiko og væsentlig-hed for hele regnskabet. Rigsrevisionen har i revisionsberetningen hen-vist specifikt til SIR’s revisionsrapport om udbytteskat fra 2013. Rigsre-visionen baserer sig på SIR’s arbejde og har via SIR gentagne gange fulgt op på spørgsmål om manglende kontroller på området for udbyt-teskat.

…

15. Beretningen har været i høring hos SØIK, og en række oplysninger er på SØIK’s foranledning udeladt af beretningen af hensyn til efter-forskningen. Rigsrevisionen har vurderet, at de udeladte oplysninger ikke har haft betydning for undersøgelsens hovedkonklusioner. Rigsre-visionen har af hensyn til SØIK’s efterforskning således ikke kunnet formidle, hvilke oplysninger SKAT har modtaget udefra, og hvordan SKAT og Skatteministeriet har behandlet disse oplysninger om for-modet svindel. Rigsrevisionen har derfor heller ikke kunnet formidle, hvordan SKAT har opgjort den formodede svindel på indtil videre 9,1 mia. kr. Statsrevisorernes anmodning herom har derfor ikke fuldt ud kunnet besvares.”

Kapitel 2 har titlen ”[f]ormodet svindel med refusion af udbytteskat” og af ka-pitlet fremgår bl.a. følgende:

”25. SKAT og Skatteministeriet har efterfølgende oplyst, at de finder det meget alvorligt og dybt beklageligt, at der har kunnet foregå svindel i det påviste omfang. Skatteministeriet tilføjer, at med den viden om om-rådet og den hertil forbundne risiko, som SKAT og Skatteministeriet har i dag, må det således konstateres, at kontrollen forbundet med refu-sion af udbytteskat skulle have været tilrettelagt anderledes. Skattemi-nisteriet tilføjer, at det, at svindel kan foregå, bl.a. er et resultat af den ri-sikobaserede tilgang, som er valgt for den danske skatte- og afgiftsmo-del, hvor udgangspunktet er, at der er tillid til, at borgere og virksom-heder generelt betaler den rette skat. Rigsrevisionen skal i den forbin-delse henvise til en vismandsrapport fra 2011 (Dansk Økonomi, foråret 2011), hvoraf det fremgår, at det ikke er manglende lyst til snyd, men primært manglende muligheder for snyd, som holder niveauet af skat-tesnyd i Danmark lavt.

…

80. Skatteministeriet har modtaget en early warning om risiko for uret-mæssig refusion af udbytteskat i forbindelse med aktieudlån den 7. juli 2015. Den mulige uretmæssige refusion af udbytteskat i forbindelse med aktieudlån vedrører en anden type af uretmæssig refusion og for-modes at være foregået uafhængigt af den formodede svindel via blan-ketordningen. Skatteministeriet har anført, at den modtagne early war-ning ikke omhandler svindel med refusion af udbytteskat. Skattemini-steriet har endvidere oplyst, at ministeriet i overensstemmelse med ret-ningslinjerne har udarbejdet en vurdering af den modtagne early war-ning.

72

Rigsrevisionen er enig i, at den modtagne early warning ikke nødven-digvis omhandler svindel med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen konstaterer dog, at Skatteministeriet med denne early warning igen er blevet gjort opmærksom på mulige problemer vedrørende refusion af udbytteskat og behovet for at undersøge udbytteområdet nærmere, herunder udviklingen i indtægterne fra og refusionen af udbytteskat.

…

82. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat har været særdeles mangelfuldt, og at der ikke har været ledelsesmæssigt fokus på området.”

Af en pressemeddelelse fra den 24. februar 2016 fra Skatteministeriet fremgår det, at skatteministeren ”tager kritikken til efterretning” . I pressemeddelelsen udtaler skatteministeren bl.a. følgende:

”Skatteministeren fastholder sin tidligere kritik af SKAT, men er tilfreds med, at der allerede i efteråret blev draget personalemæssige konse-kvenser i forbindelse med sagen.

’Jeg havde allerede i september en samtale med SKATs direktør, og ef-terfølgende blev et antal af SKATs chefer hjemsendt. Det, mener jeg, var det rigtige at gøre. De pågældende er fortsat hjemsendt, og nu hvor vi kender konklusionerne i Rigsrevisionens beretning, er der grundlag for at træffe beslutning om igangsættelse af tjenstlige forhør i samarbejde med Kammeradvokaten med henblik på at få afsluttet sagen’, siger skatteministeren.”

Den 4. marts 2016 indeholdt Børsen et interview med den ”svindelmistænkte fi-nansmand” , Person 1” , som var citeret for at udtale, at han sammen med an-dre ”hev 9 mia ud af Skat lovligt – jeg er syndebuk” . Videre fremgår bl.a. føl-gende af artiklen:

”Men ifølge Person 1 er der aldrig forfalsket nogen dokumenter. Re-fusionerne fra Skat skal i stedet være givet på baggrund af handler med aktier omkring udbyttetidpunktet, såkaldte cum/ex-handler.

Netop denne type handler var centrale for en større skandale, der rulle-de i Tyskland for flere år siden - og som senest førte til, at Deutsche Banks kontorer blev ransaget sidste sommer. Inden myndighederne slog ned var det en yderst lukrativ form for spekulation.

"Tyske advokater har fortalt mig, at folk, der lavede denne type hand-ler, tjente så mange penge, at det var ligesom at køre lastbiler ind på et lager og fylde dem med kontanter 24 timer i døgnet," fortæller Person 1.

…

"Set herfra passer det med mine kunders aktiviteter. Men beløbene kan være større. Jeg ved, at de 9 mia. kr. var på grund af mine kunders akti-viteter, men jeg ved, at flere organisationer også har været involveret i de her handler i Danmark, så det ville ikke overraske mig, hvis beløbet

73

er større end 20 mia. kr.," siger Person 1, der mener, det har været et almindeligt kendt hul i de danske skatteregler.”

Samme dag indeholdt Børsen en anden artikel med titlen ” "Vi har talt med fle-re danske advokater"” . Heraf fremgår bl.a. følgende:

”"Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg ikke er en professionel skatteperson. Jeg er ikke advokat eller revisor. Det, jeg har gjort over årerne, er at hy-re folk, der er eksperter i skat, som har arbejdet i banker, som har bragt ideer til mig," siger Person 1 og fortsætter:

"De ideer jeg har haft, har jeg udført med hjælp fra skattespecialister. Så jeg ser ikke mig selv som mastermind bag det. Jeg er ejeren af forretnin-gen, jeg er bossen, jeg tager de endelige beslutninger, jeg betaler huslej-en og jeg betaler lønningerne."

…

Person 1's Udenlandsk virksomhed 6 har ifølge ham selv kun stået for at stille handelfaciliteter, rapportering og lignende til rådighed for kun-derne og har ikke selv søgt om refusion hos Skat.

Den fremgangsmåde kunderne har brugt, siger han, at han har forelagt flere danske advokatfirmaer, der har ment, at den lå inden for lovens rammer.

…

"Vi har talt med flere danske advokatfirmaer. Jeg kan ikke give dig nav-net på dem, fordi de er bange for at miste deres opgaver for den danske stat. Det er store firmaer, vi har arbejde med store organisationer," siger Person 1, der understreger, at han har fået udarbejdet skriftlige notater fra advokatkontorerne, som kan fremlægges i en rets-sag.”

Af en artikel fra Børsen den 11. marts 2016 fremgår bl.a. følgende:

”Medie: Danske advokater rådgav Person 1 om udbytteskat

…

To danske topadvokater har rådgivet den britiske statsborger, Person 1, der i danske medier er bedst for den store sag om lænsning af statskassen for milliarder i udbytteskat.

Det skriver DR fredag eftermiddag.

Ifølge DR's oplysninger var det to advokater, der samarbejdede, mens de var ansat i et udenlandsk advokathus, der ikke længere har kontor i København.

Den ene af de to advokater er ifølge DR blevet fyret fra sin seneste stil-ling hos Advokatfirma 2, fordi han "i et tidligere job har ydet råd-givning, som Advokatfirma 2 har fundet problematisk," siger managing partner i Advokatfirma 2, Person 8, til DR.

74

Den anden advokat er ifølge DR ansat hos Advokatfirma 4 som skatteadvokat.

Horten ønsker hverken at be- eller afkræfte, hvorvidt en af firmaets ad-vokater har ydet rådgivning til Person 1 i et tidligere ansættelsesfor-hold, skriver DR.

…

Hos konkurrenten Advokatfirma 5 var meldingen derimod mere klar:

"Vi har hverken bistået Person 1 eller Udenlandsk virksomhed 6, og vi har heller ik-ke rådgivet om den type transaktioner, hvor man spekulerer i regler om, om udbytteskat skulle være lovligt," sagde partner i Advokatfirma 5, Person 9.”

Af Sagsøger (Advokatfirma)s ”instruks for sagsadministrationen” fra april 2016 fremgår bl.a. følgende:

”7. Formål og resultater

Før Sagsøger (Advokatfirma) påtager sig en ny sag, skal det undersøges, om der fore-ligger aktuelle eller nærliggende interessekonflikter. Konflikttjekket skal sikre, at gældende lovregler og retningslinjer på området overhol-des, samt sikre, at Sagsøger (Advokatfirma) forretningsmæssigt og etisk kan stå inde for håndtenng af evt. modsatrettede interesser mellem klienter og/eller Sagsøger (Advokatfirma).

Først når det er afklaret, at der ikke foreligger nogen interessekonflikt, kan sagsbehandleren over for klienten bekræfte, at Sagsøger (Advokatfirma) kan på-tage sig sagen.

Konflikttjekket skal resultere i:

• Compliance med god advokatskik og De Advokatetiske Regler

• En sammenhængende kommerciel vurdering.

8. Overordnede regler

Sagsøger (Advokatfirma) kan ikke

• repræsentere en klient, hvor der foreligger en konflikt eller en nærlig-gende risiko herfor med en eksisterende eller tidligere klient i samme sag

• repræsentere flere parter med indbyrdes modstridende interesser i en retssag

• repræsentere flere parter med indbyrdes modstridende interesser i privatretlige eller forretningsmæssige sager, kontraktforhandlinger, virksomhedsoverdragelse og lignende

• rådgive i sager, hvor Sagsøger (Advokatfirma) har rådgivet en anden part, med-mindre denne definitivt er ude af sagen (og eventuelt har meddelt samtykke til den nye repræsentation).

…

75

Også hensynet til andre klienter kan føre til, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke ønsker at tage sagen. Dette kan være tilfældet, hvis det ikke vil være rimeligt over for en eller flere klienter, at vi påtager os sagen, og vi dermed risi-kerer at belaste eksisterende klienter.”

Senere i instruksen fremgår det af et afsnit med titlen ”[h]vad er det vi skal kon-flikttjekke” , at fokusområderne er sagen, den potentielle klient, modparten, kli-entens ejere samt modpartens ejere. Endvidere fremgår bl.a. følgende:

”Den grundlæggende logik i Sagsøger (Advokatfirma)s konflikttjek - som er illustre-ret i figur 5 - indeholder fire forskellige typer af kontroller. De to første: Umiddelbar personlig vurdering af sagens karakter (fra den sags-ansvarlige) og Systemsøgning er obligatoriske. Se også figuren under procedure og regler for, hvordan det udmøntes i praksis.”

Elementerne i den omtalte figur er foruden de to omtalte en eventuel ”konflikt-mail til partnere” samt en eventuel ”inddragelse af Sagsøger (Advokatfirma)s specialister” .

Senere i instruksen omtales roller og procedurer, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

” 10. Roller/ansvar

• Sagscontrolleren: Skal gennemføre konflikttjek i systemer, udarbejde oplæg til den sagsansvarlige med anbefaling i relation til konfliktsøg-ning samt sikre, at den sagsansvarliges beslutning i relation til konflikt-tjek bliver eksekveret.

• Den sagsansvarlige: Skal godkende sagscontrollerens konflikttjek, fore-tage vurderinger vedrørende konflikttjek (fx deltage i afklarende dialog med partnere herom) samt tage endelig beslutning i tvivlstilfælde, med-

mindre det er nødvendigt at forelægge spørgsmålet forKonflikt- og Eti- 

kudvalget, se også Førkonfliktudvalget.

• Managing Partner/Compliance Partner: En af dem skal godkende, at Sagsøger (Advokatfirma) påtager sig en sag i tilfælde, hvor en interessekonflikt ikke kan udelukkes, og hvor der er tvivl om, hvorvidt konfliktmail er nød-vendig.

…

11.1 Umiddelbar personlig vurdering (den sagsansvarlige) - ikke sy-stemunderstøttet

Den sagsansvarlige skal med udgangspunkt i sit generelle kendskab til Sagsøger (Advokatfirma)s klientbase foretage en umiddelbar vurdering af mulige in-teressekonflikter.

Er klienten eller modparten et selskab, skal vurderingen også omfatte klientens/ modpartens ejere, medmindre den sagsansvarlige træffer an-den beslutning.

I givet fald skal sagscontrolleren have besked herom.

11.2 Konflikttjek via systemopslag (sagscontrolleren)

76

Sagscontrolleren skal altid sikre, at reglerne overholdes i alle sager - dvs.:

Der skal gennemføres konflikttjek på alle nye sager.

Sagsbehandling kan ikke påbegyndes, inden konflikttjek er gennemført med negativt resultat.

Kravet om systembaseret konflikttjek kan ikke fraviges - det er således ikke muligt at love klienten, at Sagsøger (Advokatfirma) kan påtage sig sagen.

Konflikttjek skal omfatte:

Sagens part og modpart samt disses ejere (medmindre den sagsansvar-lige har fravalgt dette).

Sagens potentielle klient. Hvis denne er en eksisterende klient, skal der

som udgangspunkt ikke gennemføres konflikttjek. Konflikttjek skal dog gennemføres, hvis klienten er ikke-aktiv - dvs. at der ikke har været re-gistreret tid på klienten de seneste to år.

I "følsomme privatklientsager" (dvs. ægteskabs- og forældremyndig-hedssager) tillige klientens og modpartens arbejdsgivere.

Den systembaserede søgning består af to trin; dels en søgning, som sker i Navokat (dvs. Sagsøger (Advokatfirma)s klient- og sagsdatabase), dels en søgning på en række særlige lister - insiderliste, hemmeligliste og listen over be-styrelsesposter. Sagscontrolleren skal følge konflikttjek-skærmbilledet i CMI, som automatisk dukker op som led i sagsoprettelsen i Ny sag. Modparter skal tillige tjekkes i CRM.

…

11.3 Systemopslag viste ingen umiddelbar konflikt (sagscontrolleren)

Sagscontrolleren skal - hvis systemsøgningen ikke viste umiddelbare tegn på konflikt - anvende følgende regler:

Hvis systemsøgningen ikke endeligt har kunnet afkræfte mistanke om konflikt, skal der udsendes konfliktmail, eller sagen skal forelægges for Managing Partner og Compliance Partner eller til Compliance Offcer. Vurderingen af, hvad der er det relevante skridt, sker efter retnings-linjerne nedenfor og med afsæt i, at konfliktmail kun bør udsendes, hvor dette er nødvendigt. Forelæggelse/mail skrives i fast skabelon, jf. retningslinjer nedenfor ved figur 7. Ved tvivl skal sagscontrolleren ind-drage den sagsansvarlige.

Retningslinjer til at vurdere behov for yderligere belysning af mulig in-teressekonflikt i sag:

• Sagen: Hvis sagen har konkrete modparter, skal der være særlig op-mærksomhed på, at disse 'kke er aktuelle eller faste Sagsøger (Advokatfirma)-klien-ter. Tjek også i CRM, om en modpart figurerer som target.

• Branchen: Hvis der er tale om en ny klient i en for Sagsøger (Advokatfirma) kendt branche (gælder for både klient og modpart), skal der være særlig op-mærksomhed, idet der kan være risiko for, at Sagsøger (Advokatfirma) repræsente-rer eventuelle modparter eller afskærer sig fra opgaver for kendte klien-ter.

• Størrelse: Hvis der er tale om en ny, mindre klient (med forventet be-grænset behov for juridisk bistand), skal der være særlig opmærksom-

77

hed på, at Sagsøger (Advokatfirma) ikke afskærer sig fra fremadrettet arbejde for an-dre.

Hvis der er behov for yderligere afdækning af sagen, skal der udsendes en generel konfliktmail. Sagscontrolleren udarbejder udkast hertil, jf. nedenfor, og skal før udsendelse inddrage den sagsansvarlige eller Compliance Partner for at sikre, at der reelt set er behov for mailen.

• Mail laves i fast skabelon, jf. retningslinjer nedenfor ved figur 7.

• Mail sendes til hele Sagsøger (Advokatfirma)s partnergruppe, medmindre der er tale om en klient eller sag, der nødvendiggør særlig fortrolighed. I så fald skal den sagsansvarlige gøre sagscontrolleren tydeligt opmærksom herpå, og mailen skal alene sendes til udvalgte partnere.

• Mail kan - hvis det er muligt - indsnævres til konkrete faggrupper med henblik på at undgå at forstyrre alle. Ved tvivl sendes mail til alle.

• Sagscontrolleren indsamler mailsvar.

Der skal i ’følsomme sager’ (ægteskabs- og forældremyndighedssager) med en privat klient mod en anden privat person foretages en grundig søgning - dvs. ud over søgning af klient og modpart tillige af deres ar-bejdsgivere. Disse oplysninger skal den sagsansvarlige indhente i den indledende afdækning af sagen (se instruks 1).

Hvis sagscontrolleren bliver opmærksom på, at der er tale om en føl-som privatretlig sag, og at vi ikke har den nødvendige viden om parter-ne, tages kontakt til den sagsansvarlige.

Sagsøger (Advokatfirma) kan først tage sagen, når den "personfølsomme søgning" er gennemført.

11.4 Systemopslag viste potentiel konflikt (sagscontrolleren)

Sagscontrolleren skal - hvis systemsøgningen viste potentiel konflikt:

• Identificere de(n) ansvarlige jurist(er), jf. søgeresultater.

• Udarbejde en standard-konfliktmail (jf. skabelon nedenfor figur 7) med angivelse af svarfrist (minimum 24 timer, medmindre tvingende grunde nødvendiggør kortere frist) og sende mail til de udvalgte inklu-sive angivelse af deres mulige part.

• Sagscontrolleren skal - hvis der ikke er kommet svar inden for den fastsatte frist - rykke de involverede enten via ny mail eller telefon.

• Sagscontrolleren skal indsamle mailsvar.

11.5 Endelig vurdering af konflikttjekket (sagscontrolleren og den sags-ansvarlige)

• Sagscontrolleren sammenfatter resultaterne af konflikttjekket i stan-dardmail til den sagsansvarlige inklusive:

■ Anbefaling - dvs. er der potentiel konflikt eller ej

■ Eventuelle svar fra konfliktmail vedhæftes.

• Den sagsansvarlige foretager en samlet vurdering, herunder

■ indgår i dialog med relevante partnere med henblik på at vurdere

78

en mulig konflikt.

■ Hvis dette ikke fører til afklaring, skal spørgsmålet forelæg-

ges Konflikt-og Etikudvalget.

■ Den sagsansvarlige giver sagscontrolleren besked, så snart der fo-religger afgørelse.

• Sagscontrolleren foretager eventuelle korrektioner på sagen via CMI.”

Den 23. august 2016 udsendte Skatteministeriet en pressemeddelelse med titlen ”[e]ndelig opgørelse fra Skat om formodet svindel med ubytteskat” . Af presse-meddelelsen fremgår bl.a. følgende:

”SKAT har gennemgået titusindvis af anmodninger om refusion af ud-bytteskat og kan nu opgøre omfanget af den formodede svindel. SKAT har nu meldt yderligere svindel for 3,2 mia. kr. til Bagmandspolitiet, hvorefter den samlede svindel med udbytteskat kan opgøres til 12,3 mia. kr.

Der er i dag sat et foreløbigt punktum i sagen om formodet svindel med udbytteskat. SKAT satte i 2015 udbetalingerne af udbytterefusion i bero og har siden gennemgået titusindvis af refusionsanmodninger for at af-dække svindelens samlede omfang. Den formodede svindel er nu op-gjort til i alt 12,3 mia. kr.

SKAT vil derfor indgive anmeldelse om formodet svindel med udbyt-teskat for yderligere 3,2 mia. kr. til Statsadvokaturen for Økonomisk Kriminalitet (SØIK) - også kaldet Bagmandspolitiet. Der er tale om for-modet svindel, der er foregået i samme periode som den øvrige - altså frem til senest august 2015.

Skatteminister har skriftligt orienteret Folketingets skatteudvalg samt partierne bag regeringens handleplan 'SKAT ud af krisen'.

"Det er sørgeligt, at den danske statskasse - og dermed alle de lovlydige skatteborgere - er blevet svindlet for så voldsomt et beløb. Vi har hele ti-den vidst, at det endelige svindelbeløb kunne vokse yderligere, og det er så desværre blevet bekræftet nu. Det eneste, jeg kan glæde mig over, er, at vi nu kan sætte et punktum for den her sag", siger Skatteminister.”

Af SKATs politianmeldelse af 24. august 2016 om svindel for 3,2 mia. kr. frem-går bl.a. følgende:

”Af materialet fremgår det, at der fortrinsvis er tale om Amerikanske pensionsplaner og enkelte Canadiske Pensionsplaner, der har benyttet sig af følgende custodians/brokervirksomheder:

…

5. Bank 1

Adresse

Adresse

79

55118 Mainz

…

Ad 5)

Der er tale om en tysk Broker/bank, der har ageret som mellemled mel-lem de amerikanske pensionsplaner og reclaimagenterne. Udformnin-gen af dokumentationen ser meget anderledes ud end de øvrige bro-ker/custodianvirksomheder, idet der her tale om en "rigtigt" udseende depotoversigt/udbyttemedelelse.

Bank 1har udfærdiget mange CDA og der har væ-ret tilbagesøgt gennem alle reclaimagenter med hovedvægten lagt på…og…SKAT har dog ikke på baggrund af oplysninger modtaget fra VP Securities om udenlandske ejerandele (depot) af danske aktier, kun-net finde Bank 1 anført med depoter af danske aktier.

SKAT har i forbindelse med sagsbehandlingen af modtagne men ikke udbetalte ansøgninger forespurgt om yderligere dokumentation for pengestrømme, men har heller ikke her modtaget den ønskede doku-mentation.

SKAT fra IRS modtaget informationer om hovedparten af de i anmel-delsen nævnte pensionsplaner. Informationerne indeholder oplysninger om stiftelsestidspunkt, adresse, selvangivelsesstatus. Enkelte pensions-planer er der tillige modtaget kopi af indsendt selvangivelse, oplysnin-ger om trustee eller andet.

Eksempel:

…pension Plan…stiftet feb. 2014…er anvendt som agent. Bank 1 som custodian.

April 2015 indsendes 8 ansøgninger om tilbagesøgning af indeholdt ud-bytteskat på kr. 37 mio. og et brutto udbytte på kr. 138 mio.

Bank 1 har oplyst, at de har krediteret Pensionsplanens konto i Bank 1 for det modtagne udbytte. Der er søgt tilbage på 8 forskellige aktier. Ho-vedparten af udbyttet kommer fra en investering i Novo Nordisk på omkring kr. 3 mia.,12 måneder efter pensionsplanens stiftelse.

Investeringen og Cashflowet skulle ifølge ovenstående være foregået over pensionsplanens konto i Bank 1.

Ifølge IRS er der umiddelbart tale om en pensionsplan med aktiver un-der $ 250.000.”

Af en artikel fra Børsen fra den 24. august 2016 fremgår bl.a. følgende:

”Ny bombe i udbyttesvindel: Person 1's talsmand udpeger fem nye Dubai-syndere

…

Der var også fem andre navngivne erhvervsfolk, der i dag levet et luksusliv i Dubai. Så stop heksejagten på Person 1.”

80

Den 8. september 2016 fremgik det af TV-Avisen kl. 21.30, at ”[e]t politisk flertal vil have placeret et ansvar for skandalen om de 12,3 mia, som internationale svindlere fik ud af SKAT. Vi må have en uafhængig undersøgelse.”

Af et notat om undersøgelseskommissioner af 23. september 2016 fra Skattemi-nisteriet fremgår det bl.a., at en eventuel undersøgelseskommission vil skulle afhøre ”mere end 100 medarbejdere” , hvilket ligeledes blev gengivet i en artikel i Berlingske fra den 3. oktober 2016 med titlen ”Skræmmebillede eller svulmen-de sag? Udbyttekommission vil kræve 100 afhøringer” .

Kammeradvokaten anførte i et notat af 6. oktober 2016 om de udbudsretlige regler for en advokatundersøgelse bl.a. følgende:

”Skatteministeriet har bedt om en redegørelse for de udbudsretlige reg-ler for advokatundersøgelser.

I det følgende er det lagt til grund, at der vil være tale om en såkaldt "uvildig advokatundersøgelse", som defineret i punkt 2.2.2 i Danske Advokaters praktiske vejledning til udførelse af advokatundersøgel-ser…Kriterierne herfor er følgende:

1) Sikring af advokatens uafhængighed før, under og ef-ter undersøgelsen. Skatteministeriet må ikke være i et fast klientforhold til advokaten, ligesom advokaten ik-ke må påtage sig andre opgaver fra Skatteministeriet, mens undersøgelsen pågår, og må heller ikke efterføl-gende beskæftige sig med sager, som undersøgelsen lægger op til.

2) Undersøgelsen baseres på et skriftligt kommissorium.

3) Advokaten får adgang til alt relevant materiale for un-dersøgelsen.

4) Berørte parter får lejlighed til kontradiktion i forhold til faktuelle oplysninger og efter omstændighederne tilli-ge i forhold til spørgsmål af retlig karakter, inden un-dersøgelsen afsluttes.

5) Overholdelse af visse processuelle regler for offentlig-gørelse.

Som ordregivende myndighed er Skatteministeriet forpligtet til at følge procedurereglerne i udbudsloven, såfremt indkøbet ligger over de i ud-budsloven anførte tærskelværdier, og indkøbet ikke eksplicit er undta-get i loven.

…

Sammenfattende kan det konkluderes, at indkøb af en uvildig advoka-tundersøgelse for over kr. 500.000 er en udbudspligtig ydelse, som skal udbydes efter udbudslovens afsnit III (light regime) eller afsnit V (un-der tærskelværdi uden grænseoverskridende interesse).

…

Uanset om indkøbet er over eller under tærskelværdien på kr. 5.592.375, overlader udbudsloven det i meget højere grad til ordregiver selv at til-

81

rettelægge en optimal udbudsproces, da der ikke i loven er fastlagt de-taljerede procedureregler for, hvorledes udbuddet skal gennemføres.

…

Procedurereglerne efter light-regimets regelsæt er betydeligt enklere end ved "traditionelle" udbud og overlader det i meget højere grad til ordregiver selv at tilrettelægge en optimal udbudsproces. Det er f eks. ikke et krav, at ordregiver skal overholde bestemte minimumstidsfri-ster. Ordregiver skal blot fastsætte passende tidsfrister.

…

Den valgte procedure skal dog stadig overholdelse de almindelige EU-retlige principper om ligebehandling, gennemsigtighed og proportiona-litet. Det er derfor et krav, at ordregiver skal offentliggøre en udbudsbe-kendtgørelse eller en forhåndsmeddelelse, hvoraf det fremgår, hvilken fremgangsmåde der anvendes, samt kriterierne for tildeling, jf. udbuds-lovens § 187.”

I en artikel af 18. november 2016 i Information kritiseres statsministeren af Fol-ketinget for ”lukkethed om skattesvindel” . Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”I stedet beror det på en »konkret afvejning« af hensynet til den parlamentariske kontrol på den ene side og hensynet til de forhold, der kan begrunde hemmeligholdelse, på den anden side, om oplysninger skal udleveres til Folketinget. Statsministeren advarer om, at det kan skade den igangværende efterforskning af svindelsagen, hvis »en ræk-ke særligt sensitive oplysninger i sagen, herunder om det nærmere for-løb op til at SKAT i august 2015 anmeldte forholdet til SØIK (Statsadvo-katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, red.), videre-gives til andre end en snæver kreds af personer, der beskæftiger sig med sagen«.

»Skatteministeren og justitsministeren har derfor vurderet, at hensynet til efterforskningen med henblik på at stille de ansvarlige til ansvar og få flest mulige af skatteborgernes penge tilbage i det aktuelle tilfælde vejer tungest. Hvis det på et tidspunkt vurderes, at de forhold, der kan begrunde en hemmeligholdelse, ikke længere gør sig gældende, vil skatteministeren oversende oplysningerne til Folketingets skatteud-valg,« skriver statsministeren.”

Af en artikel fra DR.dk den 12. december 2016 fremgår bl.a. følgende:

”Tysk politi mistænker Person 1 for hvidvask i dansk milliardsag

Den hovedmistænkte i milliardsagen mod Skat forsøgte at hvidvaske 1,7 milliarder kr. via tysk bank, bekræfter tyske myndigheder.

…

Forsøget på at hvidvaske de mange penge er sket via banken Bank 2 i Hamborg, som Person 1 opkøbte sammen med en række forret-ningspartnere i slutningen af 2014.”

82

Den 14. december 2016 sendte Vidne 4 fra Skatteministeriet en mail til bl.a. Person 10 i Justitsministeriet. Af mailen fremgår bl.a. følgende:

”Som bekendt begynder der at tegne sig et flertal for iværksættelse af en hurtigt arbejdende advokatundersøgelse af udbyttesagen.

…

Men vi vil prøve at få et udbud gjort klar så hurtigt som muligt- om muligt så vi kan gå i udbud inden jul.

Skal vi gøre det så hurtigt, har vi brug for den hjælp, vi kan få.

Vi håber derfor, at I har mulighed for et møde med os, så hurtigt som muligt - meget gerne med udveksling af det materiale, I brugte til at be-skrive opgaven med Virksomhed 1. Altså hjælp til - at vi får lavet så god en opgavebeskrivelse som muligt - så vi har så godt et grundlag som muligt at vurdere og vælge blandt de konkrete bud fra advokatfirmaerne.”

Person 10 besvarede mailen samme dag og anførte bl.a. følgen-de:

”Vi foretog som bekendt ikke et udbud i forbindelse med advokatun-dersøgelsen af Virksomhed 1-sagen, og jeg er derfor bange for, at det er be-grænset, hvad vi kan hjælpe med i den henseende.

Jeg har vedhæftet den aftale, som vi indgik med Advokat 7 om udførelse af advokatundersøgelsen.

Den kan måske danne inspiration for jeres arbejde.”

Af den vedhæftede aftale fremgår bl.a. følgende:

” 10. Habilitetserklæring 

10.1 Forud for Aftalens indgåelse har Advokatfirmaet un-dersøgt, hvorvidt Advokatfirmaet har eller har haft kli-entmæssige og/eller andre relationer til de personer, selskaber mv., som er omtalt i Kommissoriet og/eller beslutningsforslag nr. S 116 om nedsættelse af en un-dersøgelsekommission, som medfører, at Advokatfir-maet er inhabil i forhold til udførelse af advokatunder-søgelsen.

10.2 Ved Aftalens underskrift bekræfter Advokatfirmaet, at Advokatfirmaet ikke er inhabil i forhold til udførelse af advokatundersøgelsen.”

Aftalen er lavet på Advokat 7's brevpapir og er underskrevet den 26. januar 2016 af denne samt en repræsentant for Justitsministeriet.

83

Vidne 4 takkede senere samme dag for det modtagne materiale og anførte bl.a. følgende:

”Vi har udbudsekspert i huset - men han var noget i tvivl om beskrivel-se af ydelsen. Den kan vi finde stor inspiration til i jeres kontrakt.”

Advokatundersøgelsen

Af en pressemeddelelse af 16. december 2016 fra Skatteministeriet fremgår bl.a. følgende:

”Politisk flertal for uvildig advokatundersøgelse af udbyttesagen

Et flertal af Folketingets partier er enige om at igangsætte en uvildig ad-vokatundersøgelse af sagen om svindel med refusion af udbytteskat. Undersøgelsen skal belyse forholdene på udbytteområdet siden 2010 under hensyntagen til SØIKs fortsatte efterforskning. Skatteministeren er tilfreds med, at et bredt flertal blandt Folketingets partier er enige om en uvildig undersøgelse.

Et flertal i Folketinget bestående af regeringen (V, LA og K), Socialde-mokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale og Socialistisk Folkeparti har i dag besluttet at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af forholde-ne vedr. SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat. Det gælder både det administrative ansvar i SKAT og Skatteministeriet samt ministres rolle i sagen.

Skatteminister er tilfreds med, at der nu er politisk enighed om en undersøgelse af udbyttesagen.

’En advokatundersøgelse kan forhåbentlig give os nogle af de svar, man savner i den her forfærdelige sag. Det handler både om at få et klarere billede af, om der har fundet fejl og forsømmelser sted, som har med-virket til, at svindlen kunne finde sted. Og om at lære så meget som muligt, så vi kan sikre, at det aldrig sker igen. Derfor er det positivt, at et bredt flertal er enige om en advokatundersøgelse’, siger Skatteminister.

Den uvildige advokatundersøgelse, der nu sættes i gang, skal blandt andet belyse, hvordan SKAT tilrettelagde og udførte udbetaling og kon-trol af udbytterefusion, og om og hvordan denne tilrettelæggelse og ud-førelse af opgaven har haft betydning for, at det lykkedes at gennemfø-re svindlen.

Undersøgelsen skal beskrive lovgrundlaget, de organisatoriske forhold, herunder ledelsesmæssig forankring og ansvar, den systemmæssige un-derstøttelse og de økonomiske rammer på udbytteområdet, samt sam-spillet mellem disse forhold. Undersøgelsen skal omfatte perioden 2010-2015, herunder forløbet hen over sommeren sidste år, hvor svind-len blev anmeldt til SØIK – også kaldet Bagmandspolitiet.

84

Den uvildige undersøgelse skal desuden vurdere, om og i hvilket om-fang der er sket fejl og forsømmelser i SKAT og Skatteministeriet – og i den forbindelse, om der er grundlag for at indlede sager om discipli-nært eller ansættelsesretligt ansvar mod en eller flere embedsmænd.

Endelig skal advokatundersøgelsen undersøge og beskrive de faktiske omstændigheder vedrørende de sidende ministres eventuelle rolle i sa-gen. Advokatundersøgelsen kan dog ikke udtale sig om, hvorvidt en minister har begået fejl eller forsømmelser, da det er Folketinget, som har kompetence til at tage stilling til sådanne spørgsmål.

Advokatundersøgelsen ønskes afsluttet inden udgangen af 2017. Når advokatundersøgelsens konklusioner og resultatet af den strafferetlige efterforskning foreligger, vil regeringen indkalde aftaleparterne til for-nyet drøftelse af sagen, hvorunder der bl.a. skal tages stilling til, om der er behov for at iværksætte yderligere undersøgelser eller tiltag i anled-ning af sagen.”

Den politiske aftale af samme dato har følgende indhold:

”Aftale mellem Regeringen, DF, S, SF og RV

Aftale om iværksættelse af en advokatundersøgelse af SKATs udbe-taling af refusion af udbytteskat

Regeringen, DF, S, SF og RV er enige om at igangsætte en uvildig advo-katundersøgelse af forholdene vedrørende SKATs udbetaling af refu-sion af udbytteskat i perioden 2010-2015.

SKAT har i perioden fra den 24. august 2015 til den 26. august 2016 ind-givet anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-tional Kriminalitet om formodet svindel med tilbagesøgning af inde-holdt udbytteskat for i alt ca. 12,3 mia. kr.

På denne baggrund pågår der i øjeblikket en omfattende efterforskning af de strafferetlige aspekter af sagen hos statsadvokaten. Efterforsknin-gen har til formål at afdække, i hvilket omfang det vil være muligt at strafforfølge personer, som står bag den formodede svindel, samt i hvil-ket omfang der gennem strafferetlig forfølgning vil kunne skaffes mid-ler tilbage til den danske statskasse.

Det er besluttet at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af forhol-dene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat. Det gæl-der både en beskrivelse af det administrative ansvar i SKAT og Skatte-ministeriet og en beskrivelse af ministres rolle i sagen.

Advokatundersøgelsen skal omfatte en faktuel beskrivelse af tilrette-læggelsen og udførelsen af opgaven med udbetaling og kontrol af refu-sion af udbytteskat i perioden 2010 – 2015 og en undersøgelse og rede-gørelse for de forhold, der var afgørende herfor. Det gælder bl.a. lov-grundlaget, de organisatoriske forhold, herunder spørgsmålet om ledel-

85

sesmæssig forankring og ansvar, den systemmæssige understøttelse og de økonomiske rammer, samt samspillet mellem disse forhold.

Advokatundersøgelsen skal beskrive den formodede svindel med refu-sion af udbytteskat, herunder forløbet henover sommeren 2015, og fore-tage en vurdering af, om der i SKAT og Skatteministeriet er begået fejl og forsømmelser i tilknytning til sagen, og om der på den baggrund er grundlag for at indlede sager om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod embedsmænd. Advokatundersøgelsen skal tillige beskrive de siddende ministres eventuelle rolle i sagen i den periode, der er gen-stand for undersøgelsen. Advokatundersøgelsen skal ikke udtale sig om, hvorvidt en minister har begået fejl eller forsømmelser. Det skyl-des, at det tilkommer Folketinget at tage stilling til sådanne spørgsmål.

Aftalepartierne lægger afgørende vægt på, at advokaten får fuld ad-gang til alt relevant materiale i SKAT og Skatteministeriet. Aftaleparti-erne er samtidig enige om, at advokatundersøgelsen skal gennemføres under fuld hensyntagen til den strafferetlige efterforskning, så det sik-res, at undersøgelsen ikke svækker mulighederne for at stille de ansvar-lige bag den formodede svindel til ansvar og føre midler tilbage til den danske statskasse.

Når advokatundersøgelsens konklusioner og resultatet af den strafferet-lige efterforskning foreligger, indkalder regeringen til en fornyet drøf-telse af sagen, hvorunder der bl.a. skal tages stilling til, om der er behov for at iværksætte yderligere undersøgelser eller tiltag i anledning af sagen.

Resultatet af advokatundersøgelsen vil blive offentliggjort. Offentliggø-relsen skal ske i en form, der ikke kompromitterer den strafferetlige ef-terforskning af sagen hos SØIK.

Advokatundersøgelsen ønskes afsluttet inden udgangen af 2017.”

I en artikel i Berlingske af 19. december 2016 omtales en kritik af valget af advo-katundersøgelse fremfor undersøgelseskommission. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”En advokatundersøgelse er langt fra nok til at komme til bunds i skan-dalen om svindel med udbytteskat for 12,3 mia. kr. Sådan lyder det fra eksperter i forvaltningsret, efter at Skatteminister (V) fredag droppede en undersøgelseskommission og bestilte en advokat-undersøgelse af sagen. »Jeg troede, at det var en aprilsnar,« siger advokat.”

Ved mail af 21. december 2016 sendte Vidne 5 i Skatteministeriet ”som aftalt telefonisk” følgende vedhæftede filer til bl.a. Vidne 6 i Justitsministeriet:

”<Bilag 1 -Tidsplan_21122016.docx>

<Bilag 2 - Kravspecifikation_21122016.docx>

86

<Bilag 3 -Advokatens Løsningsbeskrivelse_21122016.docx> <Bilag 4 - Prisbilag - 21122016.docx>

<Bilag 5 - CVer - 21122016.docx>

<Bilag 6 - Databehandleraftale - 21122016.docx>

<KonkurrencebetingeIser-indkøb under light_regime_advo Un-der_21122016.docx>

<ENOTICES_nhoeeglp-2016-164607-NF21 -DA.PDF>

<Endelig aftaletekst.pdf>

<Kommissorium advokatundersøgelse.Endelig..docx>”

Vidne 6 besvarede mailen samme dag ved at anføre følgen-de:

”Jeg har skimmet materialet igennem. Med det forbehold, at jeg ikke har praktisk erfaring med udbudssager, så er der ikke umiddelbart no-get, som falder mig i øjnene som uhensigtsmæssigt.”

Vidne 5 takkede for tilbagemeldingen senere samme dag. Hun skrev i den forbindelse bl.a. følgende:

”Vi får udbuddet videre i morgen, og så må vi tales ved, når vi forhå-bentlig har fået en række bud ind i slutningen af januar.”

Af pkt. 8 i et aftaleudkast, der var vedlagt udbudsbekendtgørelsen, fremgår bl.a. følgende:

”Advokaten indestår for, at den ydede bistand mindst opfylder de i bi-lag 2 angivne krav, kravene til god skik inden for det pågældende bran-cheområde, og at den ydede bistand omfatter alle de forhold og den rådgivning, som Kunden med føje kan forvente.”

I et bilag 3 om advokatens løsningsbeskrivelse er anført ”[o]rdregivers fem krav” , hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”1. Advokatundersøgelsen skal beskrive den formodede svindel med refusion af udbytteskat, herunder forløbet henover sommeren 2015, i det omfang det kan ske uden at kompromittere den strafferetlige ef-terforskning mv.

…

2. Advokatundersøgelsen skal omfatte en faktuel beskrivelse af tilrettelæggelsen og udførelsen af opgaven med udbetaling og kon-trol af refusion af udbytteskat i perioden 2010 – 2015 og en undersø-gelse og redegørelse for de forhold, der var afgørende herfor.

…

3. Advokatundersøgelsen skal omfatte en undersøgelse af og redegø-relse for, om og hvordan den ovennævnte tilrettelæggelse af opgaven med udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat og de nævnte forhold, har haft betydning for muligheden for at gennemføre svin-del med refusion af udbytteskat.

…

87

4. Advokatundersøgelsen kan i det omfang, det i tilknytning hertil vurderes relevant, komme med forslag til ændringer i tilrettelæggel-sen mv. af opgaven med udbetaling og kontrol af refusion af udbyt-teskat.

…

5. Advokatundersøgelsen skal på baggrund af den nævnte gennem-gang af sagsmaterialet foretage en vurdering af, om der i SKAT og Skatteministeriet er begået fejl og forsømmelser i tilknytning til sa-gen, og om der i så fald er grundlag for at indlede sager om discipli-nært eller ansættelsesretligt ansvar mod de pågældende embeds-mænd.”

Den 9. januar 2017 sendte Vidne 4 en mail til Person 11 hos Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet (SØIK), hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Dertil kommer, at jeg ønsker at få en indledende drøftelse af, hvordan vi håndterer de mange dokumenter, som Skatteministeriet skal stille til rådighed for advokatundersøgelsen til den advokat, som må vinde ud-buddet af undersøgelsen senere på måneden – og som ligeledes skal be-handles med en særlig grad af fortrolighed af hensyn til efterforsknin-gen.

Vi er pt. ved at få et overblik over, hvilke dokumenter Skatteministeriet skal stille til rådighed for undersøgelsen. Nå vi senere på ugen forven-tes at have dette overblik, kan det være fornuftigt at mødes og tage en drøftelse af håndteringen.

Hvad siger du hertil?”

Person 11 besvarede mailen dagen efter, hvor han bl.a. anførte følgende:

”SØIK er i dialog med Rigsadvokaten om, hvorledes anklagemyndighe-den bedst og mest hensigtsmæssigt kan bistå Skatteministeriet med de ønskede forespørgsler. Det er muligt, at Justitsministeriet også vil blive inddraget i disse overvejelser, hvorfor jeg desværre ikke p.t. har en tids-horisont for dette forløb, men vi vil selvfølgelig bestræbe os på at svare snarest muligt.”

Dagen efter skrev Vidne 4 bl.a. følgende til Person 11:

”Tak for tilbagemeldingen. For så vidt angår håndtering af advokatun-dersøgelsen, er der i forbindelse med udbudsrunden stillet en række spørgsmål fra en række advokatfirmaer, som er under besvarelse. Flere af spørgsmålene vedrører håndteringen af de stærkt fortrolige doku-menter. Spørgsmålene var ikke stillet, da jeg kontaktede dig – og da de blev stillet, tog vi fat i Justitsministeriet mhp. hjælp til besvarelse.

88

Det er Person 12, jeg har brugt som indgang i JM i den for-bindelse. Dette blot til din orientering – da henvendelserne muligvis krydser hinanden.”

Person 11 takkede samme dag for mailen og oplyste ”til din ori-entering” i sit svar, ”at SØIK v/statsadvokat Vidne 7 har drøftet visse af disse spørgsmål med Justitsministeriet” .

Ved mail af 10. januar 2017 skrev Vidne 4 til Person 12 i Justitsministeriet og anførte bl.a. følgende:

”Som bekendt skal der iværksættes en advokatundersøgelse af udbyt-tesagen. Hvem der skal stå for undersøgelsen afgøres efter en udbuds-runde. Udbuddet gik i luften lige inden jul og fristen for at stille opkla-rende spørgsmål udløb i går.

En række af de stillede spørgsmål er det vores vurdering, at I/SØIK har en væsentlig interesse i at være inde over besvarelsen af. Jeg har ved-hæftet disse spørgsmål.”

Person 12 besvarede mailen samme dag og bekræftede, ”at det nok er mest hensigtsmæssigt, at JM laver svarudkast” .

Den 11. januar 2017 skrev Person 12 en mail med følgende indhold til Vidne 8 hos Rigsadvokaten:

”I forbindelse med SKMs udbud af opgaven med advokatundersøgel-sen af udbyttesagen er der blevet stillet en række opklarende spørgsmål fra firmaer, der overvejer af byde ind. En række af disse spørgsmål har SKM bedt JM besvare, jf. SKMs mail nedenfor.

Efter aftale med Vidne 9 fremsendes derfor vedhæftet udkast til besvarel-se mhp. jeres eventuelle bemærkninger – gerne i løbet af i morgen, hvis det er muligt.”

Den 12. januar 2017 sendte Vidne 4 en mail til Person 10 med bl.a. følgende indhold:

”Vi har fået følgende spørgsmål fra et advokatfirma, som vi lægger op til at besvare som følger. Jeg har forsøgt at ringe – jeg ville gerne have vendt det med dig.

…

Kan 2 advokatfirmaer med hver sine specialer løse opgaven sammen, hvis det ene firma er leading partner?

…

Tilbudsgiver kan organisere sig som det findes hensigtsmæssigt i for-hold til løsningen af opgaven. Alle deltagere i opgaveløsningen skal dog opfylde habilitetskravet i udbudsbekendtgørelsens punkt. 1.3:

89

”1.3 Habilitetskrav

Advokaten må ikke have eller have haft klientmæssige og / eller andre relationer til de personer, selskaber mv., som kan være involveret i den formodede svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat, og som er begrundelsen for igangsættelsen af advokatundersøgelsen.

Advokaten vil ved underskrift på aftalen bekræfte, at Advokaten ikke er inhabil i forhold til udførelse af advokatundersøgelsen.”

Kun de underleverandører, der er angivet i bilag 5 må anvendes mv. I bilag 5 indsættes et skema for angivelse af underleverandører.

Tilbudsgiver kan gå sammen i konsortium og skal så

udfylde den ny uploaded skabelon til konsortiumerklæring.”

Person 10 svarede samme dag, at han havde ”sendt spørgsmålet videre til vores Procesretskontoret” .

Den 13. januar 2017 sendte Vidne 8 en mail til Person 12, hvor han havde ”indsat vores få bemærkninger/kommentarer i vedhæftede” . Af den ved-hæftede fil fremgår bl.a. en kommentar med følgende indhold:

”Bemærk at SØIK's efterforskning er rettet mod den formodede svindel, herunder hvem der måtte have deltaget heri, men ikke er rettet mod, om der f.eks. er begået strafbare pligtforsømmelser af embedsmænd (f.eks. straffelovens §§ 155-157). Det sidste spørgsmål ligger jo i forlæn-gelse af vurderingen af, om der er grundlag for disciplinært eller ansæt-telsesretligt ansvar.”

Ved brev af 24. januar 2017 sendte Sagsøger (Advokatfirma) et tilbud på advokatundersøgel-sen. Af indledningen til tilbuddet fremgår bl.a. følgende:

”Sagsøger (Advokatfirma) afgiver hermed tilbud på gennemførelse af den advokatundersøgelse af forholdene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat, som Skatteministeriet har udbudt den 23. de-cember 2016 under nummer 2016/S 248-455200.

Sagsøger (Advokatfirma) har indgående kendskab til de skatteretlige regler, som er grundlaget for det forløb, som vil være genstand for undersøgelsen, omfattende erfaring med det forvaltningsretlige område og med undersøgelser, herunder advokatundersøgelser, samt med at bistå of-fentlige myndigheder med politisk bagland.

Sagsøger (Advokatfirma) kan tilbyde en projektorganisation, som passer til projek-tets særlige karakter, herunder sikker håndtering af fortrolighed og tavshedspligt.

Sagsøger (Advokatfirma) har ikke tidligere rådgivet Skatteministeriets koncern, her-under hverken Skatteministeriets departement eller SKAT. Det samme gælder Revisionsfirma 1, som Sagsøger (Advokatfirma) har

90

tilknyttet til at bistå med varetagelsen af opgaven. Vi kan derfor med høj habilitet forestå advokatundersøgelsen.”

Af tilbuddets resumé fremgår bl.a. følgende:

”Høj habilitet i relation til undersøgelsen af SKAT og Skatteministe-riet

Gennemførelsen af en undersøgelse som den udbudte kræver, at un-dersøgeren ikke blot er fri for interessekonflikter i formel forstand, men også fremstår med den højest mulige uafhængighed i forhold til den opgave, der er stillet, og de myndigheder, hvis forhold skal belyses.

Sagsøger (Advokatfirma) bekræfter at være konfliktfri i den anførte betydning i forhold til at undersøge SKAT og Skatteministeriet.

Sagsøger (Advokatfirma) har, med valget af Revisionsfirma 1 lagt afgørende vægt på at finde ekstern bistand, som ikke har leve-ret ydelser til nogen myndighed inden for Skatteministeriets kon-cern.

En velafprøvet proces og metode for udarbejdelse af advokatundersø-gelser til sikring af både kvalitet, tidsplan og pris

• Sagsøger (Advokatfirma)s interne arbejde med leverancerne er organiseret i en firedelt fasemodel, der inddeler arbejdet i en planlægningsfase, analysefase, udredningsfase og fase for overdragelse af advokatun-dersøgelsen.

• Hovedansvarlige partner, Sagsøger 3, fungerer som intern projektleder og sikrer kvalitet og rettidighed inden for de de-taljerede procestrin, vi har beskrevet for hvert spørgsmål.

• Sagsøger (Advokatfirma)s tilgang til eksekveringen udmønter sig i sammensæt-ningen af et smalt team med forudgående praktisk erfaring med advokatundersøgelser.

• Vi vil sikre, at Skatteministeriet til fulde får fordel af Sagsøger (Advokatfirma)s principper om fuld fleksibilitet, tilgængelighed og høje kvalitetstan-darder.

…

Pris

Vores samlede pris for arbejdet er DKK 3.500.000, ekskl. moms.”

I afsnittet om ”[b]eskrivelse af opgaveudførelsen” omtales ”den formodede svindel” bl.a. på side 6, 9, 10 og 12.

Det fremgår endvidere af tilbuddet, at ”[d]et team, som Sagsøger (Advokatfirma) har sam-mensat til opgaven, består af 9 personer” , herunder fra Sagsøger (Advokatfirma) Sagsøger 3, Sagsøger 1, Advokat 8, Sagsøger 4, Sagsøger 2 og Vidne 10.

I et afsnit om ”faglighed” er bl.a. anført følgende om ”Skat (Sagsøger (Advokatfirma))” :

”Vi har et af Danmarks største og mest erfarne teams inden for skatterå-dgivning. Vi rådgiver de største danske og internationale virksomheder

91

om de fleste spørgsmål inden for skat, og vi analyserer i den forbindelse ofte komplicerede transaktioner og giver legal opinions om disse.

Vi er markedsledende og har i kraft af vores størrelse berøring med mange nye "produktet på skatteområdet og ved derfor også, hvilke værn det kan være relevant at sætte op mod ulovligheder for de enkelte landes skattemyndigheder.

I netop denne advokatundersøgelse for Skatteministeriet mener vi, at vi især kan trække på vores erfaring inden for:

Selskabs- og aktionærbeskatning

Internationale og EU-skatteforhold

Skat ved etablering, ændring og afvikling af finansiering og anven-delse af finansielle produkter

Skatte- og afgiftsretlig due diligence

Sagsøger (Advokatfirma)s referencer inden for skatteretlige sager er fortrolige, hvor-for vi ikke kan nævne nogen konkrete repræsentationer. Dog kan vi op-lyse, at vi har haft repræsentation for udenlandske banker i relation til samme sagstype.”

I forlængelse heraf nævnes som referencer ”[e]n række store banker i London” , og opgaven beskrives på følgende vis:

”Vurdering og udarbejdelse af legal opinions om, hvordan bestemte ty-per af bankernes produkter ville blive vurderet fra et dansk skatteretligt perspektiv, herunder særligt i relation til hvordan produktet ville blive vurderet i forhold til muligheden for at tilbagesøge udbytteskat” .

Det fremgår endelig af afsnittet, at Sagsøger (Advokatfirma) ”er ét blandt to advokatfirmaer i Danmark, som af det anerkendte vurderingsfirma, Chambers, er blevet vurde-ret som værende i "tier 1" for skat for 2016” .

Af advokat Vidne 10's CV fremgår bl.a. følgende:

”Kompetencer

Vidne 10 rådgiver udelukkende om skattemæssige for-hold, herunder om skat ved indenlandsk og grænseoverskridende om-strukturering af koncerner, samt køb og salg af danske selskaber.

Han rådgiver store og mellemstore danske selskaber om danske og in-ternationale skatteforhold samt om moms.

Relevant erfaring

Koordinering og håndtering af tilbagesøgning af ca. DKK 925M i udbytteskatte for 5 amerikanske kapitalfonde (2012-2017)

Rådgivning om skattemæssige forhold ved udlodning af ca. USD 240M i udbytte fra danske selskaber til amerikansk kapitalfond (2016-2017)

92

Rådgivning om tilbagesøgning af udbytteskatter til fransk investe-ringsfond (2014-2017)”

I en mødeindkaldelse sendt til Vidne 4 med Vidne 5 fra Skatteministeriet som arrangør og Vidne 4 samt Person 13 fra Skatteministeriet som nødvendige deltagere er ”JM” angivet som emne og mødet er planlagt til at blive afholdt den 27. januar 2017 i tidsrummet 13-14 i et mødelokale med plads til 8 personer.

Af en ”[g]engivelse af et notat af 3. februar 2017” fra Rigsadvokaten fremgår føl-gende:

”3/2-17

Talt med Vidne 9, Vidne 7 og Person 14 om adv. undersøgelse.

Vidne 9: 2 adv. angivet at have erfaring med rådgivning af udenlandske pensionsselskaber og USA’s investeringsselskaber skal løse opg. i 2 x 15 t [timer].

Efter drøftelse med Vidne 7 og Person 14 meldt tilbage:

Ikke vores afgørelse. Efter vores vurdering ikke generelt inhabil.

Hvis de har rådgivet om konkrete metoder, fx udlån af aktier, så kan de ikke deltage. Ikke op til os at vurdere, hvordan det skal håndteres ift [i forhold til] skat/udbud/adv, men adv er formentlig selv opmærksomme på det.

/Vidne 8” .

I Skatteministeriets ministerforelæggelse af 8. februar 2017 er bl.a. anført følgen-de:

SKM har afleveret alle tilbud til JM og anmodet om en vurdering af, hvorvidt JM er enige i SKMs vurdering. JM har dags dato meddelt, at de kan tilslutte sig SKMs vurdering af, at Sagsøger (Advokatfirma) har afgivet det bedste tilbud. JM er også opmærksom på det forhold, at der i teamet indgår advokater, der har beskæftiget sig med rådgivning vedrørende tilbagesøgning af udbytteskat. JM har drøftet dette forhold med ankla-gemyndigheden, som har vurderet, at dette forhold ikke taler imod at udpege den pågældende advokat. JMs svar er vedlagt til orientering.

I forbindelse med de politiske drøftelser blev der udtrykt ønske om, at aftalekredsen blev orienteret ifm. valg af advokat. Der vedlægges et ud-kast til mailtekst, som sammen med PM kan sendes til ordførerne til orientering.”

Af en håndskreven påtegning med initialerne ”Person 15” fremgår det, at man ”[v]il gerne drøfte med ministeren” .

93

Den 20. februar 2017 modtog Vidne 6 via mail en invitation fra Person 16 fra Skatteministeriet til et møde af en halv times varighed i Skatteministeriet med ministeren og departementschefen om advokatundersø-gelsen. Dagen efter modtog Vidne 6 en mail fra Vidne 5 med et skema over de modtagne tilbud.

Af en pressemeddelelse af 28. februar 2017 fra Skatteministeriet fremgår bl.a. følgende:

”Advokatundersøgelse af udbyttesagen sættes i gang

Skatteminister har udpeget Sagsøger (Advokatfirma) til at gennemføre en uvildig advokatundersøgelse af udbyt-tesagen. Skatteministeren ser frem til hurtigt at få svar på, om der er sket fejl og forsømmelser, som har medvirket til, at svindlen kunne finde sted.

Skatteministeren har nu sat navn på det advokatfirma, som skal gen-nemføre den uvildige advokatundersøgelse af den såkaldte udbyttesag. Ved udløbsfristen på udbuddet havde otte advokatfirmaer budt på op-gaven.

Skatteministeriets indstilling til skatteministeren om valg af Sagsøger (Advokatfirma) er sket ud fra en samlet vurdering af pris og kvalitet. Også Justitsmini-steriet har læst alle de afgivne bud og har tiltrådt Skatteministeriets indstilling om valget af Sagsøger (Advokatfirma) til at gennemføre advokatundersø-gelsen. Undersøgelseslederen vil være advokat Sagsøger 3, som har betydelig erfaring med advokatundersøgelser, lige-som han har været formand for en undersøgelseskommission.

…

’Jeg har som skatteminister et ønske om, at vi får undersøgt den her for-færdelige sag til bunds. Det har været vigtigt for mig, at vi hurtigt fik udpeget et uvildigt advokatfirma til at undersøge, om der har fundet fejl og forsømmelser sted, som har medvirket til at skruppelløse krimi-nelle har kunnet svindle statskassen for milliarder. Jeg ser frem til, at vi – og alle danskere – forhåbentlig får nogle svar på, hvordan det kunne gå så galt, så vi i fremtiden kan sikre, at det aldrig sker igen” , siger Skatteminister.

…

Den uvildige advokatundersøgelse skal blandt andet belyse, hvordan SKAT tilrettelagde og udførte udbetaling og kontrol af udbytterefusion, og om hvordan denne tilrettelæggelse og udførelse af opgaven har haft betydning for, at det lykkedes at gennemføre svindlen.

Derudover skal den uvildige undersøgelse vurdere, om og i hvilket om-fang der er sket fejl og forsømmelser i SKAT og Skatteministeriet – og i den forbindelse, om der er grundlag for at indlede sager om discipli-nært eller ansættelsesretligt ansvar mod en eller flere embedsmænd.”

94

Pressemeddelelsen var forinden sendt til Sagsøger 3 til oriente-ring, ligesom den var sendt til Vidne 6, som ikke havde be-mærkninger til ”formuleringen vedr. JM” .

Ved brev af 28. februar 2017 orienterede Skatteministeriet Folketingets skatte-udvalg om valget af Sagsøger (Advokatfirma). Af brevet fremgår bl.a. følgende:

”Disse tilbud har Skatteministeriet evalueret, og jeg kan til Skatteudval-gets orientering oplyse, at Skatteministeriet på baggrund af denne eva-luering har indstillet, at Sagsøger (Advokatfirma) skal forestå gen-nemførelsen af den uvildige advokatundersøgelse af udbyttesagen. Ju-stitsministeriet har ligeledes læst alle de afgivne tilbud og har tiltrådt Skatteministeriets indstilling om valget af Sagsøger (Advokatfirma). Denne indstil-ling har jeg tiltrådt.

...

Ved valget af Sagsøger (Advokatfirma) er der bl.a. lagt vægt på, at undersøgelsesle-deren har betydelig erfaring med advokatundersøgelser og også tidlige-re har været formand for en undersøgelseskommission. Det team, som ifølge tilbuddet vil bistå undersøgelseslederen, består ligeledes af stær-ke kompetencer indenfor ansættelsesret og skatteret.”

I en mail fra Skatteministeriet til ordførerne af samme dag er bl.a. anført følgen-de:

”Skatteministeriet har afleveret alle tilbud til Justitsministeriet og anmo-det om en vurdering af, hvorvidt Justitsministeriet er enige i Skattemi-nisteriets vurdering. Justitsministeriet har læst alle de afgivne tilbud og meddelt Skatteministeriet, at ministeriet kan tiltræde Skatteministeriets indstilling om valget af Sagsøger (Advokatfirma).

Justitsministeriet er også opmærksom på det forhold, at der i Sagsøger (Advokatfirma)s team indgår advokater, der har beskæftiget sig med rådgivning vedrørende tilbagesøgning af udbytteskat. Justitsministeriet har drøftet dette forhold med anklagemyndigheden, som har vurderet, at dette for-hold ikke taler imod at udpege den pågældende advokat.”

På Sagsøger (Advokatfirma)s hjemmeside blev der den 1. marts 2017 orienteret om, at skatte-ministeren havde ”udpeget Sagsøger (Advokatfirma) til at stå for den uvildige advokatun-dersøgelse, der skal se på forholdene om SKAT’s udbetaling af refusion af ud-bytteskat” , ligesom det fremgår af nyheden, at ”[u]ndersøgelsen skal udrede, hvordan det var muligt for formodede udenlandske svindlere at få SKAT til at udbetale 12,3 mia. kr. i perioden 2012-2015” .

Af en artikel på finans.dk fra den 2. marts 2017 fremgår bl.a. følgende:

”Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra Skatteminister, mens Sagsøger 3 siger, at han ikke ved, om der kommer noget nyt frem, men han påpeger, at det også ligger i opgaven at give anbefalinger til Skats fremadrettede kontrol.

95

Det fremgår af en orientering fra Skatteministeriet til Folketingets skatteordførere, at der i Sagsøger (Advokatfirma)s undersøgelsesteam indgår »advo-kater, der har beskæftiget sig med rådgivning vedrørende tilbagesøg-ning af udbytteskat«.

Person 17 finder dette problematisk og kritisabelt at sætte advokater, der selv har tjent penge på at rådgive om refusion af udbyt-teskat, til at undersøge mulige systemfejl i Skat.

Hun medgiver dog, at det næppe er advokater, som har spillet en rolle i den konkrete sag, og skatteadvokat Person 18 påpeger, at en stor del af refusionerne er foregået fuldstændig efter bogen.

Ifølge orienteringen til skatteordføreme har Skatteministeriet da også forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet, som har spurgt anklagemyn-digheden. Svaret herfra lød, at Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning ikke talte imod at give firmaet opgaven.

Sagsøger 3 siger, at Sagsøger (Advokatfirma) har undersøgt meget nøje, om der kunne opstå en habilitetsproblem i forbindelse med under-søgelsen - og det kunne der ikke, lød konklusionen.”

Den 2. marts 2017 skrev Vidne 4 til Person 12 en mail-med bl.a. følgende indhold:

”Som vi tidligere har talt om, skal de advokater, som skal have adgang til det stærkt fortrolige materiale, have en sikkerhedsgodkendelse.

…

Jeg har talt med undersøgelsesleder Sagsøger 3 herom og med-delt, at han og 1-2 mere vil kunne få adgang til materialet – og således skal have en forudgående sikkerhedsgodkendelse.

…

Vi aftalte, at i første omgang bliver det kun ham selv, der får adgang til det materiale, som er vurderet stærkt fortroligt. Dernæst når han har haft adgang til at orientere sig heri, kan han vurdere, for hvem i teamet, det tillige vil være relevant at få adgang til materialet.

Vil I fortælle, hvordan vi griber det konkret an herfra?”

Mailen er efterfølgende den 14. januar 2021 videresendt fra Vidne 4 til Person 19 i Skatteministeriet. Person 12 henviste i sit svar til SØIK, som Skatteministeriet derefter rettede henvendelse til.

Den 9. marts 2017 sendte Sagsøger 3 en mail med bl.a. følgende indhold til Vidne 4:

”Vi har netop afsluttet vores interne kickoffmøde.

Vi stiller:

96

Sagsøger 2, partner, Sagsøger (Advokatfirma), Skat

Advokat 8, Sagsøger (Advokatfirma), Arbejdsret

Sagsøger 3, partner, Sagsøger (Advokatfirma), Corporate Compli-ance & Investigations

Person 20, statsautoriseret revisor, partner, Revisionsfirma 1

Baseret på vores læsning af de tilgængelige redegørelser mv. har vi selvfølgelig nogle foreløbige ønsker til dokumenter mv., men jeg tæn-ker, at det måske giver bedst mening, at vi drøfter det på mandag, når vi har set, hvad I har lagt ind i datarummet.”

Vidne 4 besvarede dagen efter mailen ved at sende en dagsorden for det kommende møde om advokatundersøgelsen. Af denne fremgår bl.a. føl-gende:

”Vedr. fra 11-13:

Jeg tror, at det er vigtigt at understrege, at vi der er til stede ikke er til-stede som eksperter i udbyttesagen. De fleste af os har ingen faglig be-røring i vores daglige arbejde med området. Vi er der for at facilitere jer, som skal forestå undersøgelsen. I vid udstrækning vil vi formentlig no-tere ønsker og vende tilbage med fakta efterfølgende.

Kontraktsunderskrivelse mv., kl. 10-11. Følgende vil være tilstede:

Afdelingschef for koncernstyring Person 13 (Skatteministeriet)

Afdelingschef for lovgivning og økonomi Vidne 5 (Skatte-ministeriet)

Souschef i Proces og Administration Vidne 4 (Skattemi-nisteriet)

Direktør for HR og stab Person 21 (SKAT)

Gennemgang af materiale på sharepoint, ca. kl. 11-13. Følgende vil være tilstede:

Chefkonsulent i SKATs direktionssekretariat Person 22 Direktør for HR og stab Person 21 (SKAT)

Chefkonsulent i Selskab, Aktionær og Erhverv Person 23

Person 23 (Skatteministeriet)

Fuldmægtig i Økonomistyring og tilsyn Person 24 (Skat-teministeriet)

Fuldmægtig i Forretning og udvikling Person 25 (Skatte-

ministeriet)

Fuldmægtig i Forretning og udvikling Person 19 (Skattemi-nisteriet)

Souschef i Proces og Administration Vidne 4 (Skattemi-nisteriet)

Chefkonsulent i Skatteministeriets Koncernrevision Person 26 Specialkonsulent i Proces og Administration Person 27 (Skatte-ministeriet)

Kontorchef i infrastruktur Person 28 (SKAT)

97

Det er mange medarbejdere – men det er alle som forventes i en eller anden udstrækning at kunne medvirke til at redegøre for fakta vedr. materialet eller til afklaring af spørgsmål i øvrigt.”

Af en mail af 13. marts 2017 fra Vidne 4 til Sagsøger 3 fremgår det, at hun har vedhæftet ”følgebrevet til Kammeradvokatens indberetning, som I fik udleveret tidligere i dag” , ligesom hun anfører, at ”[m]aterialet fremgår ligeledes af sharepointen” .

Den 14. marts 2017 sendte Sagsøger 3 en mail med følgende indhold til Vidne 4:

”Tak for mødet i går og for præsentationen af det etablerede Sharepo-int-site.

Som aftalt holdt vi efter mødet med jer et internt møde for at danne os et overblik over, hvilke dokumenter vi får behov for – ud over dem, som befinder sig på sitet (med det forbehold, at vi ikke har gennemgået det endnu).

Det drejer sig om :

1) Ministerieinstruks for Skatteministeriet

2) Organisationsoversigt – for SKAT og departementet – hvilke afdelin-ger/kontorer/enheder har haft med udbytteskat at gøre, hvilke medar-bejdere har været placeret hvor hvornår, og i hvilket omfang findes der stillingsbeskrivelser or dem

3) Nedskrevne forretningsgange, instrukser og brugervejledninger i SKAT vedrørende udbytteskat

Der vil utvivlsomt vise sig behov for yderligere dokumenter – når det sker, vil jeg sende yderligere forespørgsler, der af overskuelighedsårsa-ger vil være benævnt requestliste + nr.

Som aftalt vil jeg nu tage kontakt til Rigsrevisionen.

Vi tager meget gerne imod Person 21's tilbud om en gennemgang af organisationsdiagrammerne, jf. pkt. 2 ovenfor.

Vi har særskilt drøftet spørgsmålet om adgang til de dokumenter, der indgår i SØIK’s verserende efterforskning. Uanset at vi ikke – eller kun i yderst begrænset omfang efter godkendelse fra SØIK – vil kunne omta-le disse dokumenter i vores beretning, finder jeg det væsentligt at kun-ne drøfte dem med i hvert fald visse af undersøgelsesteamets medlem-mer. Jeg beder derfor om, at der igangsættes en procedure, således at advokat Sagsøger 1 og statsautoriseret revisor Person 20 kan få den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.”

Den 16. marts 2017 skrev Vidne 4 i en mail til Sagsøger 3, at de havde ”holdt møde med SKAT vedr. dot 2 og 3” , og at der var

98

”tale om en større afdækning, da vi skal tilbage i tid – og alt er desværre ikke li-ge let at søge frem” . Dagen efter sendte Vidne 4 en ny mail til Sagsøger 3, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”På mandagens møde bekræftede I, at I gerne ville have de pressemed-delelser mv., som var startskuddet for udbyttesagen. De fremgår af ne-denstående links. Der er sidenhen kommunikeret adskillige gange i sa-gen, fx når der er sket politianmeldelse af yderligere svindel i sagen. I kan ved søgning på vores hjemmeside let finde dette materiale.”

Den 29. marts 2017 sendte Vidne 4 en mail til Sagsøger 3, hvoraf fremgår følgende:

”SKAT har nu lagt materiale vedrørende dot 2+3 i Request nr. 1 ind i SKATs del af sharepointen. SKAT har således rent bord ift. bestillingen.

Dot 1 har departementet tidligere leveret på – og dette materiale frem-går af departementets del af sharepointen.

Udeståender er således alene vedr. dot 2 en uddybning af departemen-tets organisationsoversigter, som Person 27 vil gennemgå på mødet på fre-dag.

Så tager vi eventuelle opfølgende spørgsmål/requests derfra.”

Den 4. april 2017 sendte Vidne 4 en mail til Sagsøger 3, hvoraf fremgår følgende:

”Jeg kan forstå, at I har modtaget jeres sikkerhedsbelæring. Vi vil hur-tigst muligt give jer adgang til det fortrolige materiale.

Vi er dog nødt til at have grønt lys fra SØIK ift. sikkerheden omkring materialet. Så det er desværre ikke bare at åbne op. Jeg tør derfor ikke love, at det kan nås inden dit møde senere i dag.

Den aftale, som jeg lavede med Vidne 7 hos SØIK, gik ud på, at når I havde holdt møde – kunne vi tale med

SØIK om den praktiske adgang. Jeg er derfor nødt til at kontakte SØIK, inden jeg ændrer det aftalte.”

Samme dag sendte Vidne 4 en mail til Person 29 hos SØIK, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Vi er nu orienteret om, at tre advokater/revisorer knyttet til advoka-tundersøgelsen er sikkerhedsgodkendt og har modtaget sikkerhedsbe-læring. Vi skal derfor have gang i processen med at gøre materialet til-gængeligt for advokaterne.

99

Vi har oprettet et sharepoint til alt materialet vedr. advokatundersøgel-sen, ca. 30.000 dokumenter. Der er undermapper, som er struktureret på forskellig vis.

Vi har reserveret en mappe hos både SKAT og departementet med overskriften ”Forløbet henover sommeren 2015” . Mappen er pt. tom – men når vi har modtaget grønt lys fra jer, vil vi flytte materialet til disse mapper og kun give adgang til mapperne til de tre advokater, som er sikkerhedsgodkendt til ”Yderst hemmeligt” . Det er følgende advoka-ter/revisor:

Sagsøger 1

Person 20

Sagsøger 3”

Mailen er efterfølgende den 14. januar 2021 videresendt fra Vidne 4 til Person 19.

Den 5. april 2017 sendte Vidne 4 en mail til Sagsøger 3 med følgende indhold:

”SKAT har nu flyttet materiale vedr. sommeren 2015 ind i mappen i sharepointen. Den er således tilgængelig for de af jer, som er sikker-hedsclearet. Departementet er tilsvarende i gang med at flytte materia-let. Jeg giver status-melding i morgen.

SØIK har oplyst, at der ikke ønskes adgang til Person 20 efter dia-log med dig. Jeg har derfor bedt IT om at lukke ned for hans adgang til det fortrolige materiale. Det vil ske snarest muligt.”

Den 16. maj 2017 sendte Vidne 4 en mail til Sagsøger 3 med emnet ”jeg ringer ca. 15.30, ja, ting går hurtigt” . Senere samme dag sendte Vidne 4 en ny mail til Sagsøger 3 med føl-gende indhold:

”Kære Sagsøger 3

Jeg vil blot for god ordens skyld præcisere, at forespørgsler bør gå gen-nem departementet via Person 27 eller jeg. Jeg kan forstå, at der har været en forespørgsel direkte til SKATs direktionssekretariat – jeg har sagt ok til, at de håndterer den, men fremadrettet vil vi gerne henstille til, at vi er indgangen.

Vi skal nok sørge for, at henvendelserne kommer de rette steder hen as-ap.”

Af en mail af 26. juni 2017 fra Sagsøger 3 til Vidne 4 fremgår bl.a. følgende:

100

”I den seneste tid har man i dagspressen kunnet laese, at den medarbej-der I SKAT, som gennem den periode, som vores advokatunders?gelse vedr?rer, var beskaeftiget med at ekspedere udbytteskatterefusionssa-gerne, i perioden har haft en skattesag, der udspringer af det forhold, at en udlandsdansker ad flere gange i perioden 2006-09

overf?rte et bel?b p? i alt omkring 1,7 mio. kr. til hans konto i et penge-institut, og hvis udfald blev, at medarbejderen blev anset for groft uagt-somt at have undladt at selvangive bel?bene.

Vi har selvsagt ingen ide om, i hvilket omfang omtalen i dagspressen er korrekt.

S?ledes som kommissoriet for vores unders?gelse er afgraenset, anser vi det ikke for omfattet af unders?gelsen at gennemg? medarbejderens skattesag, i den forstand at vi skal foretage en vurdering af, om den har vaeret behandlet korrekt.

Det er derimod omfattet af kommissoriet, at vi skal foretage en vurde-ring af, om der i SKAT og Skatteministeriet er beg?et fejl eller fors?mmelser i tilknytning til "sagen" [h?ndteringen i perioden 2010-sommeren 2015 af anmodninger om refusion af udbytteskat]. En s?dan vurdering m? efter vores opfattelse naturligt ske p? baggrund af det samlede risikobillede, som p? givne tidspunkter tegnede sig eller burde have tegnet sig for de personer, hvis forhold vi skal vurdere. Ef-ter den omtale, som medarbejderes skattesag har f?et i medierne, kan vi ikke afvise, at det kan have betydning for vores vurdering af, om invol-verede personer i SKAT og Skatteministeriet har handelt korrekt, eller om de har beg?et fejl eller udvist fors?mmelighed, hvilket kend-skab de har haft til sagen og de aktiviteter, den gav anledning til i for-hold til medarbejderen og/eller den omtalte udlandsdansker.

Vi beder derfor om, at Skatteministeriet overvejer at stille den p?gael-dende sag og eventuelle sager med tilknytning dertil til r?dighed for unders?gelsen.”

Af en artikel fra Børsen den 29. juni 2017 fremgår bl.a. følgende:

”Skatteminister er klar med sit forslag til nye reg-ler for udbytteskat. Det vil dog kun lukke for den mest åbenlyse svindel, mener ekspert

…

’Der er ingen tvivl om, at udbyttesagen har svækket tilliden til skatte-væsenet. Det må for alt i verden ikke ske igen. Vi har allerede man-gedoblet indsatsen på området, men der er også behov for ny og bedre lovgivning. Derfor har regeringen besluttet, at muligheden for refusion af udbytteskat helt skal stoppes,’ lød det 12. juni fra Skatteminister (V) i en pressemeddelelse.

I stedet vil man opkræve den korrekte skat i det øjeblik, hvor udbyttet udbetales.

101

Ved at stoppe for refusion, sætter man en effektiv stopper for den type svindel, som den britiske finansmand Person 1 er mistænkt for at have foretaget. Og som er opgjort til at have kostet statskassen 12,3 mia. kr. Her er der nemlig udbetalt refusion af skat, som aldrig er betalt.

…

Til gengæld er det mere tvivlsomt, om løsningen lukker ned for den sy-stematiske spekulation i at undgå udbytteskat, som Børsen kunne for-tælle om sidste år. Her låner investorer kortvarigt aktier ud til investo-rer, som slipper billigere i udbytteskat, når udbyttet udbetales. Det skønnes at have kostet staten ca. 400 mio. kr alene i 2015.”

Af Justitsministeriets kommissorium af 3. juli 2017 for en undersøgelseskom-mission om SKAT fremgår bl.a. følgende:

”1. Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner en kommission til undersøgelse af SKAT.

Undersøgelseskommissionen har efter lov om undersøgelseskommis-sioner § 4, stk. 2, til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til

forvaltningen af inddrivelsesområdet og planlægningen, udviklin-gen, idriftsættelsen og nedlukningen af det digitale inddrivelsessy-stem EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem),

sammenlægningen af den statslige og kommunale inddrivelsesmyn-dighed i SKAT og

beslutningsgrundlaget for, implementeringen af og opfølgningen på de generelle effektiviseringstiltag i SKAT.

Undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte perioden fra 2002 til tids-punktet for kommissionens nedsættelse. Undersøgelseskommissionen kan, i det omfang den finder det relevant, også inddrage forhold, der tidsmæssigt ligger uden for den angivne periode.

Fremkommer der i forbindelse med kommissionens undersøgelse andre forhold, som er af en sådan karakter, at de ud fra kommissoriet må an-ses for nærliggende at undersøge, men som ikke umiddelbart skønnes at være omfattet af kommissoriet, kan undersøgelseskommissionen ret-te henvendelse til Justitsministeriet med henblik på en drøftelse heraf.

…

6. Der er i begyndelsen af 2017 iværksat en advokatundersøgelse af for-holdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat. Ad-vokatundersøgelsen skal bl.a. beskrive det administrative ansvar i SKAT og Skatteministeriet og de siddende ministres eventuelle rolle i sagen. Advokatundersøgelsen forventes afsluttet med udgangen af 2017. Der verserer endvidere en strafferetlig efterforskning ved Statsad-vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Når advokatundersøgelsen er afsluttet, vil der blive taget endelig stil-ling til en udvidelse af kommissoriet, for så vidt angår sagen om refu-sion af udbytteskat, og i hvilken form. I den forbindelse vil hensynet til

102

at undgå at kompromittere den strafferetlige efterforskning skulle ind-gå.”

Ifølge en artikel i BT den 10. juli 2017 var Person 1 ”ikke længere eneste ho-vedmistænkte i sagen om svindel for 12,3 milliarder i udbytteskat” . Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Ifølge Politiken har Bagmandspolitiet sigtet to personer med bopæl i USA for at være hovedmænd i svindelnummeret sammen med den 46-årige brite Person 1, som opholder sig i Dubai, og som indtil nu har været hovedmistænkt.

De er alle tre sigtet for bedrageri "af særlig grov beskaffenhed".

Det viser oplysninger fra bagmandspolitiet i Danmark til anklagemyn-digheden i den tyske by Koblenz.

Oplysningerne skulle bruges til at få en tysk domstols godkendelse til at ransage blandt andet den tyske Bank 1 i Mainz, samt fem selskaber som står bag den lille tyske bank.”

Ekstra Bladet, TV2, DR, Ritzau indeholdt samme dag en lignende omtale.

Dagen efter havde Politiken på forsiden af avisen en artikel, hvoraf bl.a. frem-går følgende:

”Nye sigtede i sag om milliardtyveri

Bagmandspolitiet mener, at 212 fiktive pensionsfonde blev brugt til at stjæle milliarder fra Skat i Danmark.

…

Oplysningerne fra Danmark blev brugt til at opnå godkendelse fra en tysk domstol til at ransage den lille tyske Bank 1 i Mainz. 20. juni blev banken gennemsøgt af 60 tyske politifolk.

Bagmandspolitiet mener, at den tyske bank med blot 50 ansatte blev brugt i svindelnummeret. 27 af de formodede fiktive amerikanske pen-sionsfonde havde ifølge mistanken aktieposter i Bank 1.

…

Bank 1 siger via et pr-bureau, at banken »aktivt har un-derstøttet« ransagningen.

Svindlen med udbytteskat fandt sted mellem 2012 og 2015 og blev kun opdaget, fordi en ansat i en bank i London undrede sig over de milli-ardbeløb, som strømmede gennem bestemte konti i banken.

Det er klarlagt, at Skats kontrol med udbetalingerne var stærkt mangel-fuld, og Folketinget bestilte i slutningen af 2016 en advokatundersøgel-se, som skal forsøge at placere ansvaret for den manglende kontrol.

»Det her handler jo i høj grad forfalskninger, hvor papirer, bilag og do-kumenter ligner alle de andre sager, men når vi så begynder at grave og kradse i det, kan vi se at det efter alt at dømme er forfalskninger, ek-

103

sempelvis falske udenlandske stempler. Så vi er helt nede i hver enkelt sag og efterprøve dokumentationen i hver enkelt udbetaling«.”

Børsen, Berlingske, BT, TV2 og Ritzau indeholdt ligeledes den pågældende dag en omtale af sagen, ligesom TV2 Nyhederne bragte indslag herom. Dagen efter blev sagen, og Bank 1's involvering heri, omtalt hos Berlingske, Fi-nanswatch og DR.

Den 10. august 2017 sendte Person 27 fra Skatteministeriet ved mail en dagsorden for ”midtvejsstatusmøde” den 11. august 2017 til bl.a. Sagsøger 3. Det fremgår af dagsordenen, at Vidne 5 ville byde velkommen og give en ”status for arbejdet med en undersøgelseskommission og dens betydning for udbyttesagen” , hvorefter Sagsøger (Advokatfirma) skulle give en ”[s]tatus for arbejdet med advokatundersøgelsen” samt en ”[p]ræsentation af udkast til redegørelse på overskrift- og deloverskriftsform iht. kontraktens pkt. 4” . Dagsordenen indeholdt endelig et fjerde punkt om ”[e]vt. Udestående og det videre forløb” . Dagen besvarede Sagsøger 3 mailen med den udsendte dagsorden ved at sende et ”udkast til indholdsfortegnelserne til kapitlerne i vores redegørelse” .

Som opfølgning på mødet sendte Person 22 den 17. august 2017 en mail med følgende indhold til Sagsøger 3:

”Tak for sidst.

Vi oplyste på mødet med jer den 11. august, at vi forventede at kunne aflevere det materiale, som I har bedt om vedrørende en konkret sag, i denne uge. Vi kan imidlertid se, at vi desværre først bliver i stand til at aflevere materialet til jer midt i næste uge.

Vi beklager og arbejder på højtryk på at få materialet klar så hurtigt som muligt. Og vi giver jer besked så snart materialet er lagt ind i Sha-repointet.”

Den 6. september 2017 sendte Vidne 4 en mail til Sagsøger 3 med følgende indhold:

”På mødet for nylig spurgte I til høringsrækkefølgen af SØIK/SKM. I havde umiddelbart vurderet, at SØIK skulle høres først – inden SKM, da det ligger i kommissoriet, at en vurdering af, hvad der vil kunne kompromittere efterforskningen, skal foretages i tæt samarbejde med SØIK – og hvis de ikke høres først, kan denne vurdering ikke foretages.

Vi sagde på mødet, at vi ville overveje spørgsmålet, og det har vi nu gjort. Skatteministeriet skal hermed bekræfte, at vi er enige i denne vur-dering og rækkefølge.”

Af en pressemeddelelse fra SØIK af 8. september 2017 fremgår bl.a. følgende:

104

”Skattesagen: Tidligere skatteansat tiltalt for millionsvindel

…

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet rejser nu svindeltiltale mod en tidligere ansat i SKAT og en dansker bosat i USA. De to er anklaget for i fællesskab at have begået groft bedrageri i millionklassen i sagen om refusion af udbytteskat.

En tidligere ansat i SKAT og en dansker bosat i USA er i dag blevet til-talt for at have begået groft bedrageri for 37,4 millioner kroner over for SKAT. Den tidligere ansatte i SKAT er også tiltalt for embedsmisbrug og modtagelse af bestikkelse for 2 millioner kroner.

…

Den aktuelle tiltale vedrører i alt 14 tilfalde, hvor et udenlandsk firma i 2007 uberettiget fik refusion af dansk udbytteskat for over 37 millioner kroner. Den tiltalte dansker bosat i USA ejer firmaet, som efter anklage-skriftet har givet urigtige oplysninger til SKAT, og som den daværende medarbejder i SKAT godkendte som ansvarlig sagsbehandler. Den tidli-gere ansatte i SKAT er derfor samtidig tiltalt for at have gjort sig skyl-dig i embedsmisbrug og for at lade sig bestikke.”

Den 2. november 2017 fremgik det af en artikel hos DR, at der var begået ”[s]nyd med udbytteskat for 12,4 milliarder” . Af artiklen fremgår endvidere bl.a. følgende:

”Tysk bank brugt som kulisse

Retsdokumenter afslører for første gang, hvor detaljeret svindlen med udbytteskat var sat op.

En tysk bank har spillet en central rolle i en stor del af sagen om svindel med dansk udbytteskat for 12,4 mia. kr. og er nu genstand for en intens politimæssig efterforskning. Det fremgår af en ransagningskendelse, som DR Nyheder er i besiddelse af.

Veltilrettelagt svindel

Ransagningskendelsen fra statsadvokaten i Koblenz giver et hidtil ukendt og meget detaljeret billede af, hvor veltilrettelagt svindlen mod danske stat har været.

Den tyske bank, Bank 1, bærer derfor en stor del af skyl-den for, at svindlen kunne ske, vurderer såvel en dansk som en tysk ekspert. De har begge læst den beskrivelse af sagen, som dansk politi har brugt for at få ransagningskendelsen.

Rystet over bankens rolle

- Det ser desværre ud til, at vi har en tysk bank, der har fungeret som den centrale operatør i transaktionerne. Det er dem, der har samlet alle trådene og fået det samlede billede til at gå op. Det er selvfølgelig dybt rystende, at vi har en tysk bank, der medvirker på den aktive måde. Jeg

105

har meget svært ved at forestille mig, at de er blevet snydt og har med-virket uvidende. Så skulle man i hvert fald have sovet voldsomt i timen, siger Person 30, der er skattepolitisk chef i de danske bankers in-teresseorganisation Finans Danmark.

Person 1 er stadig hovedmistænkt

Ifølge ransagningskendelsen er den britiske finansmand Person 1 stadig den hovedmistænkte i sagen, men i tilfældet Bank 1 har han i ledtog med to amerikanske forretningsmænd oprettet 27 amerikanske pensionskasser og en række selskaber på Belize og De Britiske Jomfruøer. Alle selskaberne havde depot i Bank 1, hvor de ifølge politiet handlede fiktive danske aktier frem og tilbage mellem selskaberne.

I den forbindelse har banken produceret kvitteringer, der er blevet brugt til at dokumentere, at pensionsfondene ejede et enormt antal dan-ske aktier. Disse kvitteringer er siden blevet sendt til Skat i Danmark for at bevise, at pensionsselskaberne skulle have refunderet udbytteskat.

Ifølge kendelsen har de 27 pensionskasser fået udbetalt omkring 1,1 mia. kr. I en rigtig verden ville det have krævet, at de skulle have fået et samlet udbytte på deres aktier på 4,2 mia. kr. og i sidste ende have ejet aktier for 185 mia. kr. Det mener bagmandspolitiet er urealistisk, idet pensionsselskaberne blev etableret i 2014 og først åbnede deres konto i Bank 1 to til tre måneder senere.

” Det er svindel”

Det er Person 31 helt enig i, og han afviser, at modellen kan være lovlig.

- Det er ikke skatteplanlægning, det er ikke skattearbitrage. Det er svindel, siger han.

Person 30 kalder hele konstruktionen for en "kulisse".

- Der er ikke noget forretningsmæssigt indhold. Ikke nogen parter, der løber en risiko. Det er et lukket system, som er opbygget med det for-mål at skabe en illusion, en kulisse, hvor tingene ser ud til at være noget helt andet end de i virkeligheden er. Jeg kan slet ikke se, at der er nogen forretningsmæssige legitime forklaringer på, hvorfor man agerer, som man gør," siger Person 30.

Tyske direktører med mundkurv

Ifølge DR Nyheders oplysninger medvirkede 60 personer ved ransag-ningen af Bank 1 og bankens ejere, der er gemt bag en række selskaber registreret i Luxemborug. Det skete i juni og bagef-ter har danskerne forsynet bankens ledelse med en effektiv mundkurv.

- Vi er blevet bedt om ikke at blande os i efterforskningen, så vi kan ik-ke udtale os om sagen. Vi har samarbejdet med myndighederne, og vi

106

samarbejder stadig med myndighederne for at opklare sagen," siger Person 32, der er direktør i Bank 1.

Han er kommet til banken i år efter, at den tidligere ledelse forlod ban-ken ved årsskiftet. Allerede i 2016 blev banken gransket af revisionsfir-maet KPMG for det tyske banktilsyn. Forhenværende direktør Person 33 forklarer, at han forlod banken for at skabe ro om den.

- Vi mente, at det var en god ide at beskytte banken, mens efterforsk-ningen kører. Vi har samarbejdet tæt og besvaret alle spørgsmål så godt vi kan, siger Person 33 til DR Nyheder.

Han afviser, at banken har sløset med sin kontrol af de udenlandske kunder.

- Nej. Tyske banker er meget stramt reguleret, og vi har haft en intern revision, der var outsourcet til et meget anerkendt firma, så det er ikke rigtigt, siger Person 33.

Dansk politi vil ikke kommentere de nye oplysninger i sagen.”

Sagen blev ligeledes omtalt i TV-Avisen den 2. november 2017 og Radioavisen den 3. november 2017, ligesom det fremgår af artikler hos Finanswatch og DR den 3. november 2017, at Bank 1 blev ”indkaldt til høring i Euro-paparlamentet” .

Den 7. november 2017 sendte Vidne 4 en mail til Sagsøger 3 med emnet ”[j]eg ringer så snart, jeg kan” . Den 9. november 2017 sendte Vidne 4 en ny mail til Sagsøger 3 med emnet ”[p]rivat mobil: Tlf nr. 1 - den hører jeg med sikkerhed i morgen tid-lig” .

Af en artikel fra Berlingske den 16. november 2017 fremgår bl.a. følgende:

”Brikkerne i Skats svindelpuslespil er ved at falde

på plads

Bagmandspolitiet har sigtet to amerikanere, de mener stod bag svindel med udbytteskat gennem fiktive pensionsfonde. Skatteadvokater er overrasket over svindlernes kreativitet, men mener, at vi måske omsi-der er ved at have et overblik over svindlen.

…

Det skriver Politiken, efter avisen har fået adgang til oplysninger fra Bagmandspolitiet i Danmark, som er givet til anklagemyndigheden i den tyske by Koblenz, der skulle bruges til at få en dommerkendelse til at ransage blandt andet den tyske Bank 1 i byen Mainz.”

Den 23. november 2017 sendte Vidne 4 en mail til Sagsøger 3 vedhæftet ”foreløbigt høringssvar af dags dato vedrørende fak-

107

tuelle bemærkninger til udkast til advokatredegørelse” . Senere samme dag sendte med Vidne 4 en ny mail til Sagsøger 3 med emnet ”[f]aktaark om inddrivelsen” . Dagen efter sendte Vidne 4 en mail til Sagsøger 3 med et vedhæftet brev af samme dato, hvoraf det fremgår, at Sagsøger (Advokatfirma) anmodes om, ”at gennemføre en faktu-el høring over kapitel 13 på skriftligt grundlag af direktør for Indsats Person 6 og underdirektør for Særlig Kontrol Person 34” . Af brevet fremgår endvidere bl.a. følgende:

”For at undgå at kompromittere den strafferetlige efterforskning, anmo-des Sagsøger (Advokatfirma) om at gennemføre den skriftlige faktuelle høring, såle-des at eventuelt modtagne nye oplysninger straks kan vurderes i sam-arbejde med SØIK ift. om offentliggørelse af oplysningerne kompromit-terer efterforskningen. SØIK er orienteret om fremgangsmåden.”

Vidne 4 sendte endvidere den 24. november 2017 en mail ved-hæftet et ”supplerende høringssvar” til Sagsøger 3. Af hørings-svaret fremgår bl.a. følgende:

”Skatteministeriets faktuelle bemærkninger er følgende:

…

Til p. 553, 1. afsnit

Følgende fremgår af ovennævnte [afsnit]: ” Disse aktiviteter resulterede i, at SKAT i løbet af relativtkort tid kunne genoptage refusionen af udbytteskat, og at man kunne implementere den proces, som

den nedsatte arbejdsgruppe havde designet. ”

Det er ministeriets opfattelse, at den nuværende formulering kan give indtryk af, at refusionen

af udbytteskat blev genoptaget i et større omfang og hurtigere, end det rent faktisk

er tilfældet.

Ministeriet kan til baggrund oplyse følgende om omfanget af modtagne ansøgninger om

udbytterefusion samt hvor mange udbyttenotaer, ansøgningerne inde-holder:”

Sagsøger (Advokatfirma) foretog på baggrund af Skatteministeriets anmodning en høring af Person 6 og Person 34, som begge kom med bemærkninger.

Den 1. december 2017 sendte Person 27 et supplerende høringssvar til Sagsøger 3.

Den 9. december 2017 bragte Ritzau en artikel, der bl.a. har følgende indhold:

”Tysk bank vildledte Skat i stor svindelsag

…

108

En tysk bank spillede en aktiv rolle i det svindelnummer, som endte med at koste de danske skatteydere 12,4 milliarder kroner. Det fremgår af oplysninger fra bagmandspolitiet, som Politikener i besiddelse af.

Bagmændene anvendte en sindrig konstruktion bestående af 212 fiktive amerikanske pensionskasser. 27 af dem havde konto i den tyske Bank 1.

…

I foråret 2014 sad der allerede et andet medlem i Bank 1's tre mand store bestyrelse, som samtidig var ansat i investeringsfirmaet.

Ifølge Politikens oplysninger var de to bestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt begge en del af bankens ejerkreds. Dog har det ikke været muligt at opspore bankens nuværende ejere.”

Historien blev ligeledes omtalt dagen efter på Politikens forside, hvor der inde i avisen var en større artikel om ”[f]ormuerådgiveren og advokaten, der svindle-de Danmark for en milliard” . Herudover blev historien omtalt i Berlingske.

Sagsøger (Advokatfirma) afsluttede sin advokatundersøgelse den 15. december 2017. I ind-ledningen til undersøgelsen omtales ”[t]o terminologiske bemærkninger” . Den ene har følgende indhold:

”De steder, hvor vi har omtalt de forhold, der førte til, at SKAT den 6. august 2015 indstillede refusionen af udbytteskat, har vi anvendt beteg-nelsen ’den formodede svindel’. Vi er opmærksomme på, at dette ud-tryk ikke kan betegnes som juridisk. Vi har imidlertid valgt at benytte det, dels fordi det er det udtryk, som i sammenhæng med sagen sæd-vanligt er blevet benyttet i offentligheden, dels fordi ingen endnu kan sige med sikkerhed, om nogen vil blive dømt for strafbare forhold, endsige hvilke strafbare gerningsindhold de pågældende i gi-vet fald måtte have realiseret.”

Kapitel 1 har titlen ”Baggrund – Undersøgelsens gennemførelse” og heraf frem-går bl.a. følgende:

”2.2 Det skriftlige grundlag

Undersøgerne fik ved undersøgelsens begyndelse adgang til et Sha-repoint-site, som Skatteministeriet havde etableret til formålet. Dette si-te indeholdt de dokumenter, som havde indgået i de fire undersøgelser, der er omtalt i kapitel 3 nedenfor, samt yderligere materiale, som SKAT eller Skatteministeriet forventede kunne have betydning for advokatun-dersøgelsen. Uploadingen til sitet er sket fra henholdsvis SKAT og Skat-teministeriet, og således at medarbejdere fra de to myndigheder ikke har haft adgang til materiale hidrørende fra den anden myndighed.

Både SKAT og Skatteministeriet har oplyst, at det uploadede materiale ikke indeholder samtlige dokumenter i de sager, som sitet rummer. Sa-gerne har været gennemgået i de respektive myndigheder i forbindelse

109

med, at de tidligere gennemførte undersøgelser blev planlagt, og mate-riale, som har været skønnet åbenbart uden betydning for undersøgel-serne, er blevet frasorteret. Sorteringen er sket med deltagelse af medar-bejdere, der ikke selv har haft med udbyttebeskatningen at gøre. Ud-søgning samt efterfølgende sortering af e-mails er sket under anvendel-se af en række søgeord.

Vi har både inden og under gennemgangen af materialet overvejet, om det kan give anledning til betænkeligheder i forhold til grundlaget for vores undersøgelse – og dermed for de vurderinger, som vi anlægger – at vi ikke selv har foretaget en sortering af grunddata. Vi har undervejs i forløbet fremsat en række anmodninger om udlevering af yderligere materiale, som alle er blevet imødekommet fuldt ud, og vi har intet grundlag for at mene, at materiale, som kunne have nogen betydning, ikke er indgået i vores undersøgelse.

…

2.3.1 Undersøgelsen er gennemført på skriftligt grundlag. Vi har under-vejs i forløbet stillet spørgsmål af generel karakter til Skatteministeriet, som er blevet besvaret af enten ministeriet eller SKAT, hvortil ministeri-et i det relevante omfang har videresendt forespørgslerne. Henset til det, der er anført i pkt. 3, 2. afsnit, i kommissoriet for vores undersøgel-se, har vi valgt at undlade at stille konkrete spørgsmål af opklarende karakter.”

Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af undersøgelsens konklusioner, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”1. SKAT

1.1.1 Vi finder, at det forhold, at SKAT refunderede udbytteskat efter anmodning uden at have foretaget en kontrol af, om de materielle be-tingelser herfor var opfyldt, ikke var i overensstemmelse med de for-valtningsretlige krav til forsvarlig sagsoplysning som betingelse for at træffe en afgørelse.

1.1.2 Vi finder, at SKAT indledningsvis reagerede adækvat på SIRs rap-port af 10. maj 2010, men at opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng blev afsluttet på et utilstrækkeligt grundlag. Dette kan have været en medvirkende årsag til det forhold, at de anbefalinger, som rapporten in-deholdt, uanset de aktiviteter, der foregik, ikke blev efterkommet.

1.1.3 Vi finder, at SKAT indledningsvis reagerede adækvat på SIRs rap-port af 30. maj 2013, men at opfølgningen herefter i SKATs direktion – i betragtning af karakteren af de forhold, som rapporten påpegede – var utilstrækkelig.

1.1.4 Vi finder, at SKAT reagerede for sent på de betydelige og konstan-te stigninger i refusion af udbytteskat, som kunne iagttages fra omkring foråret 2013, og at reaktionen, da den kom, ikke var adækvat. Det er vo-res opfattelse, at SKAT burde have iværksat en egentlig undersøgelse af årsagen til stigningerne, i hvert fald på det tidspunkt i forsommeren

110

2014, hvor stigningen påkaldte sig interesse i forbindelse med regn-skabsgodkendelsen, men baseret på udviklingen i refusion formentlig noget tidligere.

Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af bl.a. blanket- og bankordningen, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”2.2 …De tre anmeldelser, som SKAT har foretaget til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, og som er gen-stand for den igangværende efterforskning, vedrører formodet svindel ved misbrug af blanketordningen.

…

3.2…De to første anmeldelser om den formodede svindel, som SKAT indgav til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-nalitet, vedrørte misbrug af blanketordningen, jf. afsnit 2 ovenfor. SKAT tilkendegav, at man ville undersøge, om der også var foregået formodet svindel ved misbrug af bankordningen. Denne undersøgelse viste ifølge Skatteministeriets pressemeddelelse af 23. august 2016, at den formodede svindel i det hele vedrører misbrug af blanketordnin-gen. SKATs undersøgelse viste også, at den formodede svindel har et større omfang end det, som fremgik af de to indgivne anmeldelser, og det blev oplyst i pressemeddelelsen, at SKAT ville indgive en anmeldel-se om formodet svindel med udbytteskat for yderligere 3,2 mia. kr.”

Kapitel 13 har titlen ”Afdækningen af den formodede svindel hen over somme-ren 2015 og forløbet derefter” og har bl.a. følgende indhold:

”I sommeren 2015 tilgik der SKAT oplysninger, der tydede på, at SKAT var offer for besvigelse i meget betydeligt omfang i forbindelse med re-fusion af udbytteskat. Dette kapitel beskriver de hændelser af betyd-ning for vores undersøgelse, som fandt sted hen over sommeren 2015, og forløbet derefter.

1. Baggrund

Sagen om SKATs administration af udbytteskatteområdet opstod som følge af henvendelser udefra om formodet svindel med refusion af ud-bytteskat, som SKAT modtog hen over sommeren 2015. Som det vil væ-re bekendt, resulterede SKATs undersøgelser i, at der blev indgivet tre anmeldelser til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som indledte en efterforskning, der fortsat pågår, men som foreløbig har udmøntet sig i, at der rejst tiltale mod to personer for forhold, der for en dels vedkommende vedrører tiden forud for den periode, som er omfattet af vores undersøgelse. Det fremgår af kommis-soriet for vores undersøgelse, at vi skal beskrive den formodede svindel med refusion af udbytteskat, herunder forløbet henover sommeren 2015, i det omfang det kan ske uden at kompromittere den strafferetlige efterforskning mv., og at [v]urdering af, hvad der vil kunne kompromittere efterforskningen vil skulle foretages i tæt samarbejde med SØIK.

111

På Skatteministeriets anmodning har vi forelagt et udkast til fremstillin-gen i dette kapitel for to medarbejdere med henblik på disses eventuelle bemærkninger af faktuel karakter. Vi har ved den endelige udformning af vores redegørelse taget højde for de faktuelle bemærkninger, som de har fremsat.

2. Grundlaget for beskrivelsen

2.1 Tidligere undersøgelser af forløbet

2.1.1 Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at dens gengivelse af forløbet i sommeren 2015 er sket på et overordnet niveau, da Statsadvo-katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ønskede, at oplysninger, der kunne have negativ indvirkning på den efterforskning, der pågik i sagen, ikke blev offentliggjort.

2.1.2 Tilsvarende fremgår det af SIRs redegørelse, at det af hensyn til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets ef-terforskning har været nødvendigt at udelade en række oplysninger af redegørelsen, uden at disse udeladelser har haft betydning for den In-terne Revisions konklusioner.”

Kapitel 15 indeholder undersøgerens bemærkninger om SKAT og Skattemini-steriet og heraf fremgår bl.a. følgende:

”7.3.2 Udviklingen i omfanget af refusion af udbytteskat gav anledning til en emailveksling i maj 2014, jf. kapitel 12, afsnit 31, ovenfor, og ud-viklingen blev særskilt rapporteret opad i SKAT, da Person 35 modtog Person 36's e-mail af 3. juli 2014 vedrø-rende regnskabsgodkendelsesproceduren for maj 2014, jf. kapitel 12, af-snit 37.1.3, ovenfor. Person 36 oplyste som svar på Person 35's ønske om en forklaring på den usædvanlige udvik-ling i ansøgningerne om refusion af udbytteskat, at amerikanske pen-sionskasser var begyndt at købe kraftigt op i danske aktier, og at dette medførte en øget refusion, idet disse kasser efter dobbeltbeskatnings-overenskomsten mellem Danmark og USA var fritaget for udbytteskat af danske aktier. Med denne bemærkning blev de godkendte regnska-ber herefter ekspederet fra SKAT, Betaling og Regnskab til Skattemini-steriet.

På det tidspunkt, hvor denne forklaring blev givet, fremstod den umid-delbart som sand. Det har imidlertid senere vist sig, at dette formentlig ikke var tilfældet, idet det netop er de ansøgninger, som Person 36 henviste til i sin forklaring til Person 35, der er omdrejningspunktet for den strafferetlige efterforskning, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ind-ledte på baggrund af SKATS tre anmeldelser i 2015 og 2016.

Det er imidlertid vores opfattelse, at den givne forklaring, allerede da den blev givet i sommeren 2014, i sig selv kaldte på en nærmere under-søgelse. Det er et faktum, at udenlandske investorers ejerandel af dan-ske aktier har været stigende i undersøgelsesperioden, og dette kunne

112

også konstateres i sommeren 2014. En så pludselig og voldsom ændring i antallet af anmodninger om udbytterefusion og disses indhold, som tilfældet var, kunne imidlertid næppe begrundes som sket. Vi henviser herved dels til det, som vi har anført i kapitel 7, afsnit 7, ovenfor om omfanget af stigningen og om de beløb, som den enkelte ansøgning vedrørte, og dels til det meningsindhold, som den givne forklaring hav-de, se straks i det følgende.

…

8.2.2 Det er vores opfattelse, at de oplysninger, som SKAT havde mod-taget, i sig selv havde en sådan karakter, at en indgående undersøgelse af dem fremstod som nødvendig, og at det forhold, at undersøgelser fo-retaget efter standardproceduren ikke indikerede, at oplysningerne var korrekte, ikke burde have bevirket, at SKAT ikke foretog videre. Vi er bekendt med karakteren af de undersøgelser, som SKAT foretog forud for den 6. august 2015, og det er vores opfattelse, at disse på baggrund af sagens særlige karakter – som på baggrund af det samlede risikobil-lede, jf. straks nedenfor, måtte stå SKAT som myndighed klar – frem-stod som utilstrækkelige til, at SKAT kunne danne sig en begrundet overbevisning om, at de modtagne oplysninger ikke havde noget på sig. De yderligere undersøgelseshandlinger kunne fx omfatte manuelle undersøgelser, der – således som det senere skete – ville have vist, at oplysningerne dækkede over faktiske forhold. SKAT kunne – og burde – også have foretaget undersøgelser vedrørende andre typer af oplys-ninger end dem, som de undersøgelser, der blev foretaget, rettede sig imod.

8.2.3…Risikoen for fejlagtige refusioner var således velkendt, og det var kendt, at ”fejlagtige refusioner” kunne være ensbetydende med svig, ligesom SKAT var af den opfattelse, at også de såkaldte aktielåns-sager kunne indebære refusion, uden at betingelserne herfor efter SKATs opfattelse var opfyldt.

Når dette sammenholdes med, at SKAT i sommeren 2015 var fuldt ud klar over, at antallet af anmodninger om refusion fra 2012 og navnlig fra 2013, igennem 2014 og i den forløbne del af 2015 var steget konstant og meget markant, og at det samme gjorde sig gældende for de beløb, som SKAT i perioden havde refunderet, er det vores opfattelse, at SKAT måtte indse, at de modtagne oplysninger pegede klart i retning af, at den iboende risiko for svindel med refusion af udbytteskat, som det bestående system indebar, og som SKAT som myndighed var fuldt bekendt med, i hvert fald nu var realiseret, og at uregelmæssighederne fortsat pågik og formentlig i stigende omfang.”

I kapital 16 omtales undersøgerens ansættelsesretlige vurderinger, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

” Vores undersøgelse har ikke afdækket nye oplysninger af væsentlig betydning for vurderingen af Person 37's forhold, herunder heller ikke i relation til forløbet hen over sommeren 2015, jf. kapitel 13, afsnit 3-6, ovenfor, som ikke i tilsvarende grad var afdækket, da Kammerad-vokaten foretog sin vurdering af sagen.

113

…

Imidlertid finder vi, at karakteren af de først modtagne oplysninger i sig selv gjorde det påkrævet at foretage en mere tilbundsgående under-søgelse af, om der var hold i angivelserne om svindel, end den, der blev foretaget. Vi finder, at Person 35's angivelige oplysning om undersøgelserne af en tidligere anmeldelse vedrørende medarbejderen i By ikke ændrer herpå.

Det er således vores opfattelse, at de undersøgelser, som Person 34 foranstaltede i anledning af de første oplysninger om mulig svin-del – uanset at de var i overensstemmelse med den fastlagte procedure – fremstår utilstrækkelige i lyset af karakteren af de oplysninger, som SKAT havde modtaget.”

Af en pressemeddelelse af 19. december 2017 fra Skatteministeriet fremgår bl.a. følgende:

”Advokatundersøgelse af udbyttesagen er nu afsluttet

Efter at have undersøgt den såkaldte udbyttesag har Sagsøger (Advokatfirma) afsluttet sin redegørelse, som nu offentliggøres. Redegørel-sen udtrykker samme kritik af skattemyndighederne som tidligere un-dersøgelser fra bl.a. Rigsrevisionen. Undersøgelsesleder Sagsøger 3 har på skatteministerens foranledning netop orienteret Folketingets partier om undersøgelsen.

…

’Rapporten bekræfter jo billedet af en dybt, dybt ulykkelig sag, hvor kriminelle er lykkedes med at snyde fælleskassen for et kæmpe beløb. Jeg har fra starten ønsket, at vi kommer til bunds i sagen. Nu gennem-fører SKAT tjenstlige samtaler som anbefalet i rapporten. Næste skridt er, at justitsministeren drøfter det videre forløb på baggrund af redegø-relsen med Folketingets partier’, siger Skatteminister.

…

Justitsminister udtaler:

’Som det fremgår af kommissoriet for undersøgelseskommissionen om SKAT, skal der - når advokatundersøgelsen er afsluttet - tages endelig stilling til om der skal ske en udvidelse af kommissoriet, så det også omfatter udbytteskattesagen. Som det også fremgår af kommissoriet, så skal hensynet til at undgå at kompromittere den strafferetlige efter-forskning indgå i de overvejelser.

På den baggrund agter jeg i det nye år at indlede drøftelser med Folke-tingets partier om et kommissorium, der omfatter sagen om refusion af udbytteskat. Det vil selvsagt fortsat være væsentligt, at undersøgelsen i videst muligt omfang tilrettelægges, så den ikke skader den strafferetli-ge efterforskning’.”

Det efterfølgende forløb

Af et brev af 23. oktober 2018 fra Skattestyrelsen til Skatteministeriet fremgår følgende:

114

”Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning af pengeinstitutter mv.

Kammeradvokaten har gjort Skattestyrelsen opmærksom på, at Sagsøger (Advokatfirma), som forestod advokatundersøgelsen fra decem-ber 2017 af forholdene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af ud-bytteskat, har ydet rådgivning til udenlandske aktører på det finansielle marked, som er involveret i udbyttesagen.

Skattestyrelsen har således fået oplyst af Kammeradvokaten, at advoka-ter fra Sagsøger (Advokatfirma) i 2014 og 2015 har ydet skriftlig rådgivning til Bank 1 i form af dokumenterne Danish Opini-on, dateret den 4. august 2014, og Confirmation – opinion of 4 August 2014, dateret den 24. juli 2015. Dokumenterne er vedlagt. Rådgivningen vedrører de danske regler om udbytteskat og refusion heraf i forhold til et konkret set up for økonomiske transaktioner. Banken er sagsøgt af Skattestyrelsen i udbyttesagskomplekset.

Skattestyrelsen har også erfaret, at advokater fra Sagsøger (Advokatfirma) i indevæ-rende år har repræsenteret to canadiske pensionsplaner, Pensionsplan 1 og Pensionsplan 2 i forbindelse med, at Skattestyrelsen i forhold til disse pensionspla-ner har truffet afgørelser om tilbagekaldelse af SKATs tidligere afgørel-ser om refusion af udbytteskat, da Skattestyrelsen har vurderet, at refusionerne er modtaget med urette.

Skattestyrelsen vil hermed gerne henlede departementets opmærksom-hed på disse oplysninger.

Skattestyrelsen står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger.”

Af et brev fra Skatteministeriet til managing partner i Sagsøger (Advokatfirma) af 29. oktober 2018 fremgår følgende:

”Kære Advokat 4

Jeg skriver til dig, fordi Sagsøger (Advokatfirma) i december 2017 gennemførte og af-sluttede en uvildig advokatundersøgelse af forløbet omkring formodet svindel med udbytteskat i perioden 2010-15 i Danmark.

Sagen om formodet svindel med udbytteskat på ca. 12,7 mia. kr. er en dybt ulykkelig sag. En sag med negative følgevirkninger for tilliden til vores skattefinansierede velfærdssamfund. Ved en række civilretlige søgsmål i flere lande gør skattemyndighederne alt, hvad der kan gøres for at få så stor en del af det svindlede beløb tilbage i statskassen som muligt.

Skattestyrelsen har orienteret Skatteministeriet om, at Skattestyrelsen forbindelse med disse retssager her erfaret, at advokater fra Sagsøger (Advokatfirma) skriftligt har ydet rådgivning til Bank 1 i form af dokumenterne Danish Opinion af 4. august 2014, og Confirma-tion opinion of 4 August 2014 af 24. juli 2015. Rådgivningen vedrører

115

udbytteskat og refusion heraf i forhold til et konkret set up for økono-miske transaktioner.

Skattestyrelsen har også erfaret, at advokater fra Sagsøger (Advokatfirma) i indevæ-rende år har repræsenteret to canadiske pensionsplaner, Pensionsplan 1 og Pensionsplan 2, i forbindelse med Skattestyrelsens tilbagekaldelse af SKATs tidli-gere afgørelser om refusion af udbytteskat, da Skattestyrelsen har vur-deret, at refusionerne er modtaget med urette.

I lyset af disse nye oplysninger vil jeg bede Sagsøger (Advokatfirma) om nærmere at redegøre for, hvordan Sagsøger (Advokatfirma) mener at have levet op til det ekspli-citte habilitetskrav, som blev stillet ifm. udbuddet af advokatundersø-gelsen om, at advokaten ikke måtte have eller have haft klientmæssige og/eller andre relationer til de personer, selskaber mv., som kan være involveret i den formodede svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat, og som var begrundelsen for igangsættelsen af advokatun-dersøgelsen.

Med venlig hilsen

Skatteminister”

Den 1. november 2018 blev en artikel med titlen ”Topadvokater i dobbeltrolle i udbyttesag” publiceret af Politiken. Samme dag (og tidspunkt) publicerede DR en artikel med titlen ”Stort dansk advokatfirma skal forklare mulig dobbeltrolle i udbytteskandale” , hvoraf bl.a. fremgår følgende:

Skatteminister (V) kræver svar fra et af Danmarks største advokatfirmaer Sagsøger (Advokatfirma)s rolle i udbytteskandale.

Først rådgav det danske Sagsøger (Advokatfirma) en tysk bank om udbytteskat.

Derefter blev advokatfirmaet sat til at lave en stor undersøgelse af udbytteskatteskandalen, som har kostet den danske stat mindst 12,7 milliarder kroner.

Den oplysning får nu Skatteminister til at kræve svar fra Sagsøger (Advokatfirma), der er et af Danmarks største advokatfirmaer.

I forbindelse med Skattestyrelsens arbejde med at optrevle sagen om milliardsvindel mod Danmark, er der dukket dokumenter op, som viser at Sagsøger (Advokatfirma) har ydet rådgivning til en tysk bank, der i dag er kendt som en hovedaktørerne i svindelkomplekset.

Ifølge DR Nyheder og Politikens oplysninger har Sagsøger (Advokatfirma) lavet en juridisk vurdering for den tyske bank, Bank 1, som er cen-tral i svindelsagen mod Danmark.

- Jeg har nu sendt et brev til Sagsøger (Advokatfirma), for de skal forklare, hvordan det her hænger sammen. Inden den redegørelse foreligger, fælder jeg

116

ikke dom over dem, siger Skatteminister, som har bedt Sagsøger (Advokatfirma) om et hurtigt svar.

…

I 2017 fik Sagsøger (Advokatfirma) til opgave at se nærmere på udbytteskattesagen med udgangspunkt i konkrete embedsmænd i Skat og Skatteministeri-et.

I den forbindelse oplyste Sagsøger (Advokatfirma), at det tidligere havde rådgivet om udbytteskat, men ikke at Sagsøger (Advokatfirma) tidligere havde ydet rådgiv-ning til den tyske bank.

At Sagsøger (Advokatfirma) tidligere havde rådgivet om udbytteskat blev præsente-ret for Folketingets partier, inden opgaven blev givet til Sagsøger (Advokatfirma), som tjente 3,5 millioner kroner på undersøgelsen af udbytteskattesagen.

- Det mente vi ikke, der var habilitetsproblemer i, siger Skatteminister.

- Nu kommer det frem, at man måske har haft en noget større rolle i forhold til rådgivningen, end de har oplyst os om, siger Skatteminister.

Sagsøger (Advokatfirma) er en af Danmarks største advokatvirksomheder med 515 medarbejdere, hvoraf 263 er jurister og 40 er sagsbehandlere.

Administrerende direktør Person 3 oplyser, at man her modtog brev fra skatteministeren i tirsdags.

Sagen er ifølge direktøren ny for ledelsen, men advokatfirmaet er nu gået i gang med en undersøgelse.

- Vi er i mere end fuld gang med at undersøge sagen internt. Vi arbejder på fuldt tryk - det er en meget omfattende intern undersøgelse med henblik på selv at få klarhed over sagen, og så vi kan svare skattemini-steren og forklare os over for offentligheden så hurtigt som muligt, si-ger han.

…

Sagsøger (Advokatfirma)s rådgivning til den tyske Bank 1 er dateret 4. august 2014.

…

I dag præsenterer Skatteminister (V) en række stramninger, der har til hensigt at holde spekulanter og rådgivere ansvarlige for aggressiv spekulation i skat.

I den forbindelse er der i øjeblikket gang i et arbejde med et skrappere kodeks for god skatterådgivning, og regeringen har et opsat mål om fle-re straffesager mod skatterådgivere.

- Vi skal ikke acceptere nogen former for rådgivning i nogen former for skatteunddragelse. Og vi skal holde rådgiverne ansvarlige, siger Skatteminister.

Desuden træder der nye regler om obligatorisk indberetningspligt for

117

skatterådgivere i kraft i 2020 på tværs af EU.”

TV2, Berlingske, Børsen og Altinget indeholdt samme dag en lignende omtale.

Sagsøger (Advokatfirma) sendte den 2. november 2018 et brev med bl.a. følgende indhold til Skatteministeriet:

”Kære Skatteminister

Tak for dit brev af 29. oktober 2018, som jeg som lovet hermed vender tilbage til.

Sagsøger (Advokatfirma) og jeg deler fuldstændig dit syn på sagen om formodet svindel med udbytteskat. Den er ikke blot ulykkelig, men også stærkt forargelig.

I brevet beder du om, at Sagsøger (Advokatfirma) nærmere redegør for, hvordan vi mener at have levet op til de eksplicitte habilitetskrav, som Skattemini-steriet stillede i forbindelse med udbuddet i december 2016 af advoka-tundersøgelsen om forholdene vedrørende SKATs udbetaling af refu-sion af udbytteskat. I den forbindelse henviser du specifikt til to forhold – dels at Sagsøger (Advokatfirma) har ydet skriftlig rådgivning til ”Navn 1” i form af to opinions af 4. august 2014 og 24. juli 2015, dels at Sagsøger (Advokatfirma) i 2018 har repræsenteret to canadiske pensionskasser, Navn 3 og Navn 4, over for hvem Skattestyrelsen har tilkendegivet at ville tilbagekalde sine tidligere afgørelser om refusion af udbytteskat. De eksplicitte habilitets-krav gik ifølge udbudsmaterialet ud på, at advokaten ikke måtte have eller have haft klientmæssige og/eller andre relationer til de personer, selskaber mv., som kan være involveret i den formodede svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat – det, der var begrundelsen for igangsættelsen af advokatundersøgelsen.

Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at det er min klare opfattelse, at vo-res uforbeholdne erklæring om, at Sagsøger (Advokatfirma) var habil/fri for interes-sekonflikter i relation til at gennemføre undersøgelsen, blev afgivet med rette.

…

Det har altid været Sagsøger (Advokatfirma)s politik at gøre vores yderste for at sik-re os, at vi kun har ordentlige klienter, og at vi kun repræsenterer dem i sager, som passer med vores etiske retningslinjer. Denne sikkerhed kan vi kun opnå ved et tæt kendskab til vores klienter og deres forretnings-model og erhvervsmæssige aktiviteter. Vi har før din henvendelse i ok-tober 2018 skærpet vores retningslinjer for accept af særligt udenland-ske klienter og sager. Det nye initiativ betyder, at nye klienter bliver vi-siteret gennem en central funktion, som foretager et gennemgående baggrundstjek af dem. Formålet hermed er selvsagt i videst muligt om-fang at sikre os imod, at den rådgivning, som vi yder, kan blive mis-brugt ved anvendelse i strid med de forudsætninger, hvorunder vi har ydet den.

…

Vi har draget de konsekvenser, herunder personalemæssige, som vi for nuværende i betragtning af sagens karakter har anset for nødvendige.

118

For en ordens skyld beder vi om, at Skatteministeriet ved eventuel meddelelse af aktindsigt sletter ”Navn 2” , ”Navn 1” samt ”Navn 3” og ”Navn 4” , i det omfang Skatteministeriet ikke selv oplyser deres navne.

Med venlig hilsen

Person 38

Næstformand for Sagsøger (Advokatfirma)s bestyrelse”

Af et brev af 7. november 2018 fra Advokatsamfundet til managing partner i Sagsøger (Advokatfirma) fremgår bl.a. følgende:

”Advokatrådet har modtaget Skatteministers brev af 29. oktober 2018 til Sagsøger (Advokatfirma) og Sagsøger (Advokatfirma)s brev af 2. november 2018 til Skatteministeriet og har på baggrund heraf og efter omtalen i medierne besluttet at indlede en undersøgelse af Sagsøger (Advokatfirma)s rolle i re-lation til den bistand og rådgivning, der er omtalt i dette materiale.

Advokatrådet anmoder i den forbindelse Sagsøger (Advokatfirma) om en redegørel-se om påtageisen og udførelsen af opgaverne med udtalelserne ”Danish Opinion” til Bank 1 (Advokatfirma 1) af 4. au-gust 2014 og ”Confirmation - opinion of 4 August 2014” af 24. juli 2015 til samme samt advokatundersøgelsen for Skatteministeriet i 2017. De to udtalelser og advokatundersøgelsen bedes vedlagt tillige med Skatte-ministeriets formulerede krav til habilitet og habilitetserklæringen, som Sagsøger (Advokatfirma) afgav i forbindelse med påtagelsen af opgaven.

I redegørelsen skal også indgå følgende:

1. Beskrivelse af påtageisen og udførelsen af rådgivnin-gen i 2018 af Pensionsplan 1 og Pensionsplan 2 og oplysning om, hvad rådgivningen omfattede. Blev det overvejet i lyset af arbejdet med advokatundersøgel-sen, om Sagsøger (Advokatfirma) kunne påtage sig denne rådgiv-ning? I så fald hvad indeholdt disse overvejelser? Kopi af korrespondance til og fra klienterne og andet materi-ale til belysning bedes vedlagt.

2. Tilkendegivelse af hvad Sagsøger (Advokatfirma) vidste på tids-punktet for påtagelse af opgaverne i henholdsvis 2014,2015 og 2018 om, hvilke sammenhænge Sagsøger (Advokatfirma)s ydede bistand ville indgå i. Gennemførte Sagsøger (Advokatfirma) undersøgelser heraf? I så fald hvilke?

3. Oplysning om hvilke advokater der var involveret i ar-bejdet med advokatundersøgelsen, og hvorledes opga-ven blev delt mellem de involverede advokater?

4. En detaljeret beskrivelse af interessekonfliktundersø-gelser, som Sagsøger (Advokatfirma) foretog forud for, at Sagsøger (Advokatfirma) påtog sig opgaven med advokatundersøgelsen.

119

Redegørelsen og materialet skal være Advokatrådet i hænde senest ons-dag den 28. november 2018.

Det bemærkes, at Advokatrådet på grundlag af den tilsynsmæssige un-dersøgelse vil tage stilling til, om der er grundlag for at iværksætte en disciplinærsag imod en eller flere af de implicerede advokater og even-tuelt tillige imod Sagsøger (Advokatfirma) som juridisk person. I denne stillingtagen vil naturligvis også indgå en vurdering fra Advokatrådets side af sagen set i forhold til god advokatskik mv. Advokatrådet vil derimod ikke af-give nogen særskilt responderende udtalelse om den af Sagsøger (Advokatfirma) gennemførte advokatundersøgelse, jf. herved Sagsøger (Advokatfirma)s henvendelse til Advokatrådet af 4. november 2018.”

Den 9. november 2018 stillede Person 39 fra Enhedslisten som medlem af Fol-ketingets skatteudvalg følgende spørgsmål til skatteministeren (spørgsmål nr. 93):

”Ministeren bedes redegøre for, hvornår henholdsvis Kammeradvoka-ten, Skattestyrelsen og Skatteministeriets departement første gang fik viden om, at Sagsøger (Advokatfirma) havde rådgivet en af de stor-ste banker i udbyttesagen, Bank 1. Ministeren bedes lige-ledes redegøre for, hvorfra denne information kom.”

Den 10. november 2018 sendte Skatteministeriet en orientering til Folketingets skatteudvalg, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

” Til Folketinget – Skatteudvalget

Som oplyst på pressemødet den 1. november 2018 har Kammeradvoka-ten gjort Skattestyrelsen opmærksom på, at Sagsøger (Advokatfirma)s navn optræder i dokumenter, som er blevet undersøgt i forbin-delse med udbyttesagen.

Det er som bekendt Sagsøger (Advokatfirma), der i 2016 blev valgt til at udarbejde en uvildig advokatundersøgelse af forholdene vedrørende det daværende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat.

På baggrund af de nye oplysninger rettede jeg henvendelse til Sagsøger (Advokatfirma) og bad dem redegøre for forholdene bag de nye oplysninger. Det har Sagsøger (Advokatfirma) efterfølgende gjort i et brev sendt til Skatteministeriet den 2. november 2018. Brevet er offentliggjort på Sagsøger (Advokatfirma)s hjem-meside. Til udvalgets orientering er brevet vedlagt.

I brevet redegør Sagsøger (Advokatfirma) bl.a. for, at de er blevet opmærksomme på, at tidligere ansatte i advokathuset har ydet rådgivning i 2014 og 2015, der ligger udenfor Sagsøger (Advokatfirma)s almindelige virke og retningslinjer, samt at Sagsøger (Advokatfirma) ikke længere repræsenterer to klienter, som hen-vendte sig i juni 2018 om bistand vedr. dokumentkrav ved refusion af udbytteskat. Sagsøger (Advokatfirma) oplyser yderligere i brevet, at de har foretaget de nødvendige personalemæssige konsekvenser.

120

Havde jeg som skatteminister haft de oplysninger, som vi nu er i besid-delse af, havde jeg ikke valgt Sagsøger (Advokatfirma) til at foretage advokatunder-søgelsen. Jeg har opfordret Sagsøger (Advokatfirma) til at samarbejde med myndig-hederne i denne sag med henblik på at få sagen oplyst mest muligt.

Jeg har samtidig valgt at indbringe Sagsøger (Advokatfirma) for Advokatnævnet. I forlængelse af nævnets vurdering vil der blive taget stilling til spørgs-målet om habilitet samt eventuelt krav om tilbagebetaling af honorar.”

Af en pressemeddelelse fra Skatteministeriet den 10. november 2018 fremgår bl.a. følgende:

”Skatteminister vil have nævn til at vurdere Sagsøger (Advokatfirma)s rolle i forbindelse med advokatundersøgelse om udbytte

…

I forlængelse af nævnets vurdering vil ministeren tage stilling til, om Skatteministeriet vil kræve Sagsøger (Advokatfirma)s honorar tilbagebetalt.

…

’Efter at have nærlæst Sagsøger (Advokatfirma)s redegørelse kan jeg slå helt fast, at med den viden, vi har i dag, så havde jeg ikke valgt Sagsøger (Advokatfirma) til at foretage advokatundersøgelsen. Jeg har ingen grund til at tro, at konklusionerne i undersøgelsen ikke holder hele vejen, men jeg kan ik-ke lukke sagen ned her. Derfor har jeg besluttet at gå til Advokatnævnet og få deres vurdering af Sagsøger (Advokatfirma)s ageren i sagen. Når jeg kender nævnets vurdering og eventuelle sanktion, vil jeg vurdere, hvad der vi-dere skal ske, og om vi skal kræve, at Sagsøger (Advokatfirma) tilbagebetaler det ho-norar, de fik for at udføre opgaven’, siger Skatteminister.”

Af en artikel i Børsen fra den 10. november 2018 fremgår bl.a. følgende:

”Skatteminister indbringer Sagsøger (Advokatfirma) for Advokatnævnet

…

I Sagsøger (Advokatfirma) erklærer man sig glad for Skatteministerens beslutning.

“Vi har selv allerede sidste søndag i et brev til Advokatrådet bedt om, at de ville gå ind i sagen og tilkendegive deres vurdering af vores ad-færd ud fra en advokatetisk vinkel. Det gjorde vi for at få afklaret en-hver tvivl om Sagsøger (Advokatfirma)s habilitet. Advokatrådet har derefter bedt os om en redegørelse, så at skatteministeren i dag har valgt at indbringe sagen for Advokatnævnet, er vi faktisk glade for. Vores vurdering er stadig, at vi helt klart var habile, da vi afgav vores erklæring forud for vores arbejde med advokatundersøgelsen for Skatteministeriet. Og vi imødeser derfor meget en afgørelse fra Advokatnævnet. Jeg hæfter mig desuden ved, at skatteministeren ikke har nogen grund til at betvivle kvaliteten af vores undersøgelse," lyder det i en kommentar fra viden-partner i Sagsøger (Advokatfirma) Sagsøger 3.”

Samme dag indeholdt DR en artikel med bl.a. følgende indhold:

”Skatteminister vil have Advokatnævnet til at undersøge Sagsøger (Advokatfirma)

121

…

I forlængelse af nævnets vurdering vil ministeren tage stilling til, om Skatteministeriet vil kræve Sagsøger (Advokatfirma)s honorar tilbagebetalt.

- Det er et godt eksempel på at man som rådgiver i skatterådgiverbran-chen skal være meget påpasselig med, hvad man rådgiver om. De har spillet en meget uheldig rolle, og med det vi ved nu, har jeg meget svært ved at se for mig, at vi havde valgt dem til at lave advokatunder-søgelsen af udbyttesagen, siger Skatteminister og til-føjer:

- Hvis habilitetsreglerne er brudt, vil jeg som skatteminister kigge på, om vi kan vi kræve en del af den betaling, vi har ydet til firmaet, tilba-ge, for vi har jo ikke fået en vare, der var i orden, hvis der er habilitets-problemer.”

Af en artikel i Berlingske ligeledes fra den 10. november 2018 med titlen ”Skat-teminister vil have undersøgt omdiskuteret advokatfirma” fremgår det bl.a., at Sagsøger (Advokatfirma) ”som følge af sagen” har ”fyret to advokater” , og at ”[e]n tredje er blevet fyret fra Advokatfirma 6” , som var hos Sagsøger (Advokatfirma) ”frem til 2015” .

Politiken indeholdt samme dag en artikel, der bl.a. indeholdt følgende:

”Skatteministeren om Sagsøger (Advokatfirma) og udbyttesagen: De her sager sætter advokatbranchen i et noget uheldigt lys

Hvis Advokatnævnet vurderer Sagsøger (Advokatfirma) inhabil som undersøger af udbyttesagen, vil Skatteminister kræve at de betaler millionhonorar helt eller delvist tilbage.

…

Det værste, Skatteminister (V) kan finde på at gøre ved Sagsøger (Advokatfirma) efter afsløringen af, at de spillede en form for dobbeltrolle i sagen om formodet svindel med udbytteskat, er at kræve nogle fa millioner kroner tilbage.

Det kan ske, hvis Advokatnavnet vurderer, at Sagsøger (Advokatfirma) var inhabil, da firmaet gennemførte advokatundersøgelsen af udbyttesagen uden at oplyse, at Sagsøger (Advokatfirma) rådgav en af hovedaktørerne i den formodede svindel med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner, den tyske Bank 1.

Vil ikke kræve erstatning

≫ I så fald vil vi krave hele eller dele af honoraret på 3,5 millioner kro-ner tilbage, men nu afventer vi Advokatnavnets afgørelse ≪, siger Skatteminister.

Skatteministeren forestiller sig ikke at det kan komme på tale at forsøge at gøre Sagsøger (Advokatfirma) erstatningsansvarlig for statskassens milliardtab på