Retten på Frederiksbergs dom af 25. februar 2020 i sag SS-4512/2019-FRB

Print

Relaterede love

Erstatningsansvarsloven
Straffeloven
Lov om euforiserende stoffer
Lov om knive og blankvåben m.v.

Relaterede retsområder

Strafferet

Resumé

Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237, samt våbenbesiddelse, jf. straffelovens § 192a, alt jf. § 81 b - begået på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben.

Dokumenter i sagen

SS-4512/2019-FRB

Senere instans

SS-642/2020-OLR
D125.DTD

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 25. februar 2020

Rettens nr. 4512/2019

Politiets nr. 0100-73111-00007-18

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. 1

og

Tiltalte 2

CPR nr. 2

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 18. december 2019.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for

1.

(0100-73111-00007-18)

Begge

manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 81 b, ved den 19. november 2018 ca. kl. 19.35, ud for Adresse 1 i København NV, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, på offentligt tilgængeligt sted og ved brug af skydevåben, at have dræbt Forurettede, idet de tiltalte sammen kørte i en bil til krydset Vibevej/Glentevej i København NV, hvorefter tiltal-te Tiltalte 1, mens Tiltalte 2 ventede i bilen, gik hen til Hejrevej og ud for nr. 30 gik op på siden af en bil, som Forurettede befandt sig i, og på kort af-stand, med en pistol eller revolver, skød Forurettede flere gange i hovedet, hvoref-ter Tiltalte 1 gik tilbage til Tiltalte 2, som fortsat ventede på ham i bilen ved krydset Vibevej/Glentevej, hvorefter de tiltalte sammen kørte fra stedet. Forurettede afgik dagen efter ved døden som følge af de kvæstelser, han fik af skuddene.

2.

(0100-84171-00083-18)

Begge

overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. § 81 b, ved i forbindelse med det i forhold 1 passerede, på samme tid og sted, i fore-ning og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, på offentligt tilgæn-

Std 75274

side 2

geligt sted og under særligt skærpende omstændigheder, at have været i be-siddelse af den pistol eller revolver med tilhørende ammunition, som Tiltalte 1 brugte til at affyre de i forhold 1 nævnte skud.

3.

(0100-84180-00563-18)

Tiltalte 2

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, ved den 6. december 2018 kl. 10.05, på offentligt tilgængeligt sted, ud for Grønnevej 249 i Virum, u-den anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af en kniv.

4.

(0700-84110-01678-18)

Tiltalte 1

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 6. december 2018 kl. 13.00, på adressen Adresse 2 i By 1, at have været i be-siddelse af 19 gram hash til eget brug.

5.

(0100-84174-00947-18)

Tiltalte 1

overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1444 af 12. januar 2016 om våben og ammunition mv. § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, ved den 26. oktober 2018 ca. kl. 15.30 på Circle K, Borgmester Christiansensgade 59 i Køben-havn, uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af 2 stk. peberspray.

6.

(0700-84181-00152-18)

Tiltalte 1

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, ved den 23. maj 2018 ca. kl. 20.25 på Shell, Hovedgaden 482 i Hedehusene, på of-fentligt tilgængeligt sted, uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesvær-digt formål, at have været i besiddelse af en kniv, hvis klinge oversteg 12 cm.

7.

(0700-84174-00225-18)

Tiltalte 1

overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1444 af 12. januar 2016 om våben og ammunition mv. § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, ved den 3. juli 2018 ca. kl. 9.15, på Vallensbæk Torvevej i Vallensbæk, uden politiets tilladelse at have været i besiddelse af et knojern.

Påstande

side 3

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere påstået konfiskation af 19 gram hash (forhold 4), 2 stk. peberspray (forhold 5), en kniv (forhold 6) og et knojern (forhold 7) hos Tiltalte 1 og en kniv (forhold 3) hos Tiltalte 2, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2 og erkendt sig skyldig i forhold 4-7.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 1 har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskati-on.

Tiltalte 2 har over for påstanden om konfiskation påstået fri-findelse.

Erstatningspart, som er far til Forurettede, har påstået, at de tiltalte skal be-tale 210.000 kr. i erstatning.

Beløbet er opgjort således:

Godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a100.000 kr.

Erstatning for begravelsesudgifter:

Kiste, gravsten mv.30.000 kr.

Bespisning50.000 kr.

Arrangement i moskeen30.000 kr. 

I alt210.000 kr. 

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse, idet Tiltalte 1 dog har anerkendt kravets størrelse for så vidt angår dokumentere-de udgifter til kiste, gravsten mv.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 (navneforbud), politiassistent Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 (navneforbud), Vidne 6 (anonymt vidne), kriminaltekniker Vidne 7, vicestatsobducent Vidne 8 og specialkonsulent Vidne 9.

Tiltalte 2, har vedrørende forhold 1 og 2 forklaret, at Tiltalte 1 og han er vokset op i samme by og har gået i folkeskole sam-men. Han vil tro, at de har kendt hinanden, siden de var omkring 10 år gam-le. Tiltalte 1 er en af hans bedste venner, og han kalder Tiltalte 1 for Navn 1. Når de er sammen, tager de ofte ud at spise. Hans telefonnummer er

side 4

Tlf nr. 1, og hans adresse er Adresse 3, i By 2. Han er re-gistreret som bruger af en sort Passat med Reg. nr. 1, men bilen er indregistreret i hans fars navn.

Det er rigtigt, at han var ude at spise med Tiltalte 1 den 19. november 2018, og han vil mene, at det er ham, man kan se længst til højre på bænken på det overvågningsbillede fra Konya Kebab, som fremgår af side 248 i eks-trakt 6. Det er ham med det korte hår, mens ham med kasketten er Tiltalte 1, og den tredje person er Person 1. Person 1er en af Tiltalte 1's venner, og han har kun mødt ham to gange. Det kan godt passe, at klokken var 16.22, da de spiste på Konya Kebab. Han kan dog ikke sige noget om tids-punktet med sikkerhed. Da de havde spist, kørte de til Brøndby Strand, for at han og Tiltalte 1 kunne blive klippet. De kørte i Tiltalte 1's kærestes bil, som vist var en sort Skoda. Efter at de var blevet klippet, kørte de vist bare lidt rundt. På et tidspunkt satte Tiltalte 1 og Person 1 ham af derhjemme, fordi han skulle hente sin bil. Han kørte derefter til Cirkel K i Brøndby Strand, hvor han på ny mødte Person 1. Han vil tro, at Person 1 blev kørt til tanken af Tiltalte 1, men han så ikke Tiltalte 1 på tanken. Han kan ikke se, om det er en sort Skoda, man kan se på det billede fra overvågningen på Cir-kel K, der fremgår af side 121 i tillægsekstrakt 1. Han skulle køre Person 1 til Ikea i Taastrup, fordi Tiltalte 1's kæreste var sur over noget med hendes bil. Det fortalte Person 1 ham i bilen. Han var ikke med Person 1 inde i Ikea, men kørte i stedet til København, fordi han skulle købe nogle Viagra-piller. Det var en kammerat, hvis navn han ikke husker, som kunne skaffe pillerne. Denne kammerat samlede han op på en parkeringsplads et sted i København, inden de sammen kørte hen efter pillerne. Da de ankom til stedet, hvor de skulle købe pillerne, parkerede han bilen, og hans kammerat steg ud og gik hen for at hente pillerne. Da hans kammerat kom tilbage med pillerne, tjek-kede han, om de var i orden. Han gav derefter sin kammerat penge for piller-ne, hvorefter hans kammerat gik tilbage og afleverede pengene til sælgeren. Kammeraten fik ikke penge med til sælgeren med det samme, fordi han ville kontrollere pillerne, inden han betalte for dem. Det er meget normalt at handle på den måde. Sælgeren ved, at pengene kommer, hvis køberen er til-freds. Man plejer ikke selv at gå med, når man ikke er den, der har etableret kontakten, og han mødtes derfor ikke selv med den person, der solgte piller-ne. Det er rigtigt, at han på et tidspunkt flyttede sin bil. Han flyttede bilen, fordi han opdagede, at der var et overvågningskamera.

Da det med pillerne var ordnet, kørte han mod By 3, hvor han lagde nog-le penge fra sig, inden han kørte til Avedøre. Der mødtes han med en, der skulle have pillerne. Det var ham selv, der afleverede pillerne til køberen og tog imod pengene. Hans kammerat blev siddende i bilen. De kørte derefter tilbage til By 3. Han og kammeraten var således tilbage i hans lejlighed to gange, idet han dog mener, at han hurtigt kørte sin kammerat hjem, fordi han skulle på arbejde dagen efter. Kammeraten blev sat af inde i byen, vist på den samme parkeringsplads, hvor han var blevet samlet op. Han går ud fra, at det var en parkeringsplads i nærheden af kammeratens hjem. Når han

side 5

siger inde i byen, mener han i København. Gladsaxe/Søborg er for ham også København. Han mener, at han betalte omkring 1.500-1.600 kr. for pillerne, og at han solgte dem videre for omkring 2.200-2.300 kr. De penge, han tjen-te ved salget, delte han ikke med sin kammerat, idet han betragtede kamme-ratens medvirken som en vennetjeneste. Han husker ikke, om han var i kon-takt med andre kammerater.

Forevist uddrag af video med sammendrag af videoovervågning fra området omkring gerningsstedet med grafikmarkering har Tiltalte 2 vedrørende perioden 02:43-03:09 forklaret, at det er hans bil, man kan se komme kørende.

Vedrørende perioden 04:02-04:07 kan han ikke se, om den person, der kom-mer gående, er steget ud af hans bil. Han kan kun se, at der kommer en per-son gående bagved hans bil, men han kan ikke se, om det er hans kammerat.

I perioden 04:07-04:53 vendte han sin bil, fordi han gerne ville holde med fronten ud mod vejen, så han kunne se noget.

Det må være hans kammerat, som i perioden 08:30-08:53 kommer tilbage med pillerne, men det er svært at se, fordi videoen er meget mørk.

Vedrørende perioden 09:22-09:35 mener han, at han fortalte sin kammerat, at han ville køre over på den anden side af vejen og parkere. Hans kammerat steg ud af bilen for at gå hen for at betale for pillerne.

Han flyttede bilen, som det ses i perioden 10:12-10:44, da han så videoka-meraet, idet han ikke ville "fanges" på et videokamera, mens han talte piller-ne. Han talte først pillerne, efter at han havde flyttet bilen, men sikrede sig dog, at alt var, som det skulle være, inden han gav pengene til sin kammerat. Blandt andet tjekkede han, om pillerne var ægte, og talte dem hurtigt. Lyg-terne i hans bil tænder ikke automatisk, og han har ikke slukket forlygterne på bilen. Det er bremselygterne, man kan se på videoen, fordi han holdt med fronten ud af parkeringsbåsen.

I perioden 16:22-16:39 er det hans bil, man kan se i den røde firkant på modsatte side af rundkørslen. Hans kammerat var på det tidspunkt ikke kommet tilbage endnu, men må være kommet i løbet af de 17 sekunder, hvor man ikke rigtig kan se noget på videoen. Hans kammerat satte sig ind på passagersædet foran og virkede ikke som om, der var sket noget mærke-ligt. De talte normalt sammen og kørte fra stedet i et roligt tempo. Hans kammerat nævnte ikke noget om, at der var sket noget, eller om, at han hav-de lavet noget andet samtidig med, at han hentede pillerne.

Der har kun været den ene kammerat i hans bil den pågældende dag. Han vil ikke sige navnet på den pågældende kammerat, fordi han ikke vil nævne navne. Hans kammerat er normal af bygning og har samme højde som han

side 6

selv, der er omkring 183 cm høj. Han så ikke nogen pistol på noget tids-punkt. Han havde sin telefon på sig hele dagen og gik vist i seng mellem klokken 22-23, da han skulle på arbejde dagen efter.

Han og Tiltalte 1 så typisk hinanden et par gange om ugen, når det lige pas-sede. De ringede altid til hinanden, når de skulle mødes, og mødtes altid i enten hans bil eller Tiltalte 1's kærestes bil. Nogle gange hentede de bare hinanden og kørte lidt rundt. De blev typisk iBy 3, men de har flere gan-ge spist på Konya Kebab i Glostrup. Han har andre venner end Tiltalte 1, blandt andet Person 2 og Person 3, som han ser hver uge og har kontakt med stort set hver dag. Som han husker det, talte han faktisk i telefon med Person 3, mens han ventede på sin kammerat i bilen. Han var nok og-så på Facebook.

Når han solgte piller, foregik det via beskeder over Wickr, som er et krypte-ret program, hvor man kan skrive med hinanden på telefonen. På Wickr kan man kalde sig, hvad man vil. Han mener, at hans kaldenavn er Profilnavn. Når han bliver kontaktet af en, der vil købe piller, skriver han til nogle andre for at høre, om de har nogle piller, han kan købe. Han husker ikke, hvornår han fik henvendelsen fra den person, der købte de piller, som han hentede den 19. november 2018. Det kan have været en eller to uger før. Det var hans kammerat, som kunne skaffe pillerne. Han husker ikke, hvornår han fik at vide, at de skulle hente pillerne. Det har enten været hans kammerat, der kontaktede ham, eller en anden, der skrev til ham via Wickr, at han kunne skaffe pillerne, hvorefter han har svaret ja eller nej til prisen.

Han kender ikke Forurettede og har aldrig mødt ham eller hørt om ham før denne sag. Radiokanal har han hørt om, men det var ikke noget, han lyttede til, og han kender ikke programmet "Radioprogram". Han fandt først ud af, hvem Forurettede var, da han blev anholdt. Han havde læste om et skyderi i København på EkstraBladet.dk, men der stod ikke, hvem der var blevet dræbt. Han kunne heller ikke se, at det var sket i det område, han havde væ-ret i samme aften. Han hørte ikke noget politi, da han kørte hjem. Det var først, da han blev anholdt, at han fandt ud af, at skyderiet var sket i nærhe-den af, hvor han havde været. Hans kammerat havde ikke nævnt noget over-for ham. Hvis han har siddet sammen med nogen, mens han læste artiklen, har de måske snakket om det, men ellers har han ikke talt med nogen om drabet.

Da han blev anholdt, kunne han ikke huske præcist, hvad han lavede den 19. november 2018. Det var først, da han så sin bil på videoovervågningen, at han kunne huske, at han havde været på stedet. Han afgav forklaring til poli-tiet, inden han så videoovervågningen. Det var derfor en lidt vag forklaring, han kom med først. Han kan ikke huske, om han så videoovervågningen ef-ter, at han havde afgivet sin forklaring, eller om han så den under forklarin-gen. Politiet sagde, at man kunne se ham på videoovervågningen fra de for-skellige steder.

side 7

Han var i november 2018 kæreste med en pige, som boede i Gade på Nørrebro. Han er ikke medlem af en bande og har aldrig været det. Han har heller ikke været med til fester, hvor der har været nogen, der er banderelate-rede. At Forurettede skulle have problemer med Satudarah, har han ikke hørt om tidligere eller talt med Tiltalte 1 om. Tiltalte 1 er ham bekendt den eneste, han kender, som er medlem af Satudarah. Han har en anden be-kendt, der også hedder Person 4, og som han kalder Navn 1. Denne bekendt arbejder på Nørrebro, vist med salg af hash.

Han kan ikke sige, om han var fører af den sorte Passat den 23. oktober 2018, den 28. oktober 2018 eller den 22. november 2018. Tidspunkterne si-ger ham ikke umiddelbart noget.

Han kan ikke huske den samtale, som fremgår af rumaflytning fra Helsingør Arrest den 21. december 2018 kl. 11.20.49, men hvis hans celle er blevet af-lyttet, må det jo være ham, der har sagt som angivet. Han kan godt huske, at Tiltalte 1 sagde til ham: ”Bare rolig, jeg skal nok få dig ud herfra” . Det kunne lige så godt være ham, der havde sagt det samme til Tiltalte 1. Han tror, at Tiltalte 1 prøvede at sige, at det nok skulle gå for dem begge to.

Alt, hvad han vidste om sagen, havde han fra politiet. Det, som man på ru-maflytning fra Helsingør Arrest den 14. januar 2019 kl. 14.00.46, kan høre ham fortælle den medindsatte, han havde fællesskab med, var noget, politiet havde fortalt ham. Det var typisk, når han kom tilbage fra en fristforlængel-se, at han havde fået at vide, hvad politiet vidste. Han mener, at han kort for-ud for den 14. januar 2019 havde været fremstillet i en fristforlængelse. Po-litiet har hele tiden sagt til ham, at politiet godt ved, hvem der var i hans bil. Han vil ikke sige, hvem der var i hans bil, for han ønsker ikke at nævne no-gen navne i denne sag. Politiet har sagt til ham, at Tiltalte 1 nok skal blive dømt for drabet på Forurettede. Han har aldrig sagt, at det er Tiltalte 1, der har dræbt Forurettede, og han tror ikke på, at Tiltalte 1 har begået drabet.

Han har fællesskab med andre i et par timer hver dag. Den rumaflytning, som anklageren har afspillet fra, udgør kun en lille del af en længere samta-le. Han har kun talt om teorier. Den person, han havde fællesskab med, spurgte ham, om politiet vidste, hvem gerningsmanden var. Han siger ikke på aflytningen noget om, hvorvidt Tiltalte 1 var i hans bil den 19. novem-ber 2018, men alene om hvad politiet har fortalt ham.

Det er hans opfattelse, at han har god grund til at være sur på Tiltalte 1. Han blev anholdt på sin arbejdsplads og fik at vide, at han blev anholdt, for-di Tiltalte 1 havde slået en person, han ikke kendte, ihjel. Dette har med-ført, at han flere gange har haft lyst til at smadre Tiltalte 1. Politiet sagde til stadighed, at det var Tiltalte 1, der havde slået en ihjel. Det er rigtigt, at han også har sagt, at han vil smadre Satudarah og hele verden. Han sagde, at han

side 8

ville smadre Satudarah, fordi Tiltalte 1 er medlem af Satudarah. Han var sur over, at Tiltalte 1 ikke ville udtale sig i sagen, så det hele kunne blive belyst. Som han husker det, blev hans fængsling hver gang forlænget på det samme grundlag, herunder fordi politiet skulle finde ud af, hvem der havde været i hans bil. En af grundene var også, at ikke alle havde udtalt sig i sa-gen. Det gjorde ham frustreret.

Han har to sønner, og især hans ene søn står ham meget nær. Inden han blev varetægtsfængslet, var han i gang med en forældremyndighedssag, fordi han gerne vil have, at sønnen skal have bopæl hos ham. Sagen var indbragt for retten, og der var gode udsigter til, at han ville få medhold.

Vedrørende forhold 3 har Tiltalte 2 forklaret, at det er rigtigt,

at han havde en kniv på sig, da han blev anholdt. Han blev anholdt på sit ar-bejde. Han arbejdede som flyttemand og brugte blandt andet kniven til at åb-ne papkasser. Han besad derfor kniven med et anerkendelsesværdigt formål. Han går aldrig med kniven, når han har fri.

Det er rigtigt, at det er den kniv, som fremgår af fotoet på side 107 i ekstrakt 2, han havde på sig.

Tiltalte 1, har vedrørende forhold 1 og 2 forklaret, at han kender Tiltalte 2. De er barndomsvenner og har altid kendt hinanden. Tiltalte 2 har altid været en af hans bedste venner. Der var dog et års tid, hvor de ikke havde kontakt med hinanden, fordi Tiltalte 2 ikke var vild med, at han var startet i Satudarah. Det er omkring tre eller fire år siden. Når han og Tiltalte 2 er sammen, hygger de sig og spiser mad. Det er rigtigt, at hans tele-fonnummer er Tlf nr. 2. Han har folkeregisteradresse hos sine forældre. Forurettede kender han ikke og har ingen idé om, hvem var.

Satudarah er en motorcykelklub, og han blev medlem, fordi han godt kan li-de at køre på motorcykel. Inden han blev varetægtsfængslet, havde han selv en motorcykel. At være medlem af Satudarah er det samme som at være medlem af en bokseklub eller en anden klub, hvor man kan dyrke sin hobby. For at blive fuldgyldigt medlem af Satudarah skal man kende de andre med-lemmer og komme godt ud af det med dem. Man skal også have en motorcy-kel. Han blev godkendt som fuldgyldigt medlem af Satudarah i slutningen af oktober 2018, mens han lå syg i Vidne 5's lejlighed. Normalt er det en overra-skelse, når man bliver fuldgyldigt medlem, men han mener, at han fik en be-sked om, at han var blevet medlem sammen med en anden, og at den anden blev fejret med en fest i slutningen af oktober. Det er normalt, at man som nyt medlem betaler for baren under festen, men i dette tilfælde fik det andet nye medlem hele regningen for baren, selv om festen også var for ham. Da-gen inden, han blev varetægtsfængslet, var han selv ude at fejre medlemska-bet lidt.

Efter et biluheld i 2014 eller 2015, hvor han slog en flig af hofteskålen, har

side 9

han stadig problemer med sin hofte. Han mærker det mest, når det er koldt, eller hvis han spiller fodbold. Han kan godt løbe, men når han løber, er man ikke i tvivl om, at der er noget galt med hans hofte. Inden sin anholdelse tog han nogle smertestillende piller, Vidne 5 havde liggende, når smerterne i hoften var slemme. Pillerne hed vist Dolol.

Det er ham, man kan se længst til højre på det overvågningsbillede fra Ko-nya Kebab, som fremgår af side 248 i ekstrakt 6. Han har en sort kasket og en lysegrå og sort Lacoste-trøje på. Der står ikke noget på kasketten. Det kan godt passe, at de to andre, han er sammen med, er Tiltalte 2og Person 1. Han kan ikke huske, at de var ude at spise sammen den pågældende dag, men det må de jo have været, når de er på billedet. Han kan ikke huske, hvad de la-vede, efter at de havde spist. På det tidspunkt levede han af at sælge hash og kørte derfor meget rundt. Det er desuden vanskeligt for ham at adskille da-gene, idet han spiste ude hver dag. Vidne 5's sorte Skoda benyttede han ofte, og han kan godt have kørt i den også denne dag. Normalt skifter han ikke tøj i løbet af dagen, og han har næppe heller gjort det, efter at han var på Konya Kebab. I hvert fald husker han ikke, at han var hjemme for at skifte tøj. Poli-tiet ransagede på et tidspunkt hans celle på Politigården og tog det tøj, han er iført på billedet. Han ved dog ikke, om det er præcis den samme kasket, po-litiet tog.

Han kan ikke se, om det er Vidne 5's sorte Skoda, man kan se i den røde marke-ring på det billede fra overvågningen på Cirkel K, som fremgår af side 121 i tillægsekstrakt 1. Det ligner Vidne 5's bil, men han kan ikke huske, om han var på tanken på det pågældende tidspunkt eller se sig selv på billedet fra tan-ken. Hans forældre bor tæt på tanken, så han kommer der tit. Han har med sikkerhed ikke stillet Vidne 5's bil på tanken for at derefter at stige ind i en an-den bil.

Det kan ikke udelukkes, at han den 19. november 2018 var sammen med Tiltalte 2 for at købe piller. Han plejer at have sin telefon på sig hele tiden og ville have kunnet huske det, hvis han havde glemt sin telefon, eller hvis den var blevet stjålet. Efter han blev anholdt, efterspurgte han teleoplysninger vedrørende sin telefon for bedre at kunne huske, hvor han var den 19. no-vember 2018 eller i ugen op til denne dato. Hvor han opholdt sig i den peri-ode afhang helt af, hvor hans kunder opholdt sig. I sin fritid var han i klub-ben eller sammen med Tiltalte 2 eller Person 1. Vidne 5var ofte irriteret over hans hyppige brug af hendes bil, og han var ofte i kontakt med Vidne 5 flere gange i løbet af en dag.

Han kan ikke huske, at han den 19. november 2018 modtog en besked fra Vidne 5, som lød ”Hvis du bare kan være her kl. 19 så dør jeg ikke af at være hjemme". Ligeledes husker han ikke i tidsrummet fra kl. 17.55 til kl. 21.16 at have modtaget et opkald fra Vidne 5 eller at have ringet to gange til hende. Han kan heller ikke huske, at han og Vidne 5 senere samme aften skrev "Nej vi er ej skat vi elsker hinanden rigtig højt", "Det også lige meget er ved at være

side 10

pisse ligeglad...vi ses" og "Det skal du ikke være min skat", men han vil ikke udelukke, at han og Vidne 5 har skrevet sådan til hinanden. Et opkald til Vidne 5kl. 21.43 husker han heller ikke. Når han ser på beskederne, virker det som om, Vidne 5 igen var irriteret over, at han ikke kom hjem med bilen. Det var normalt, at de skændtes lidt, for eksempel hvis han tog ekstranøglen til bilen uden forudgående aftale. Hvis han havde taget bilen, hentede han normalt Vidne 5 fra arbejde. Vidne 5 og han er nu gået fra hinanden, uden at han helt ved hvorfor.

Det kan godt kan passe, at han har sagt til Tiltalte 2, at han nok skal få ham ud. Han kan dog ikke huske præcist, hvad han sagde til Tiltalte 2. Han ved ikke, hvordan han skulle få Tiltalte 2 ud, så det var bare noget, han sagde.

Når det af transskriberingen af rumaflytningen fra Politigårdens Arrest, den 9. december 2018, kl. 10:03:42, fremgår, at han sagde "16 år", er det fordi, han var blevet fyldt med alt muligt. Den forsvarer, han havde i starten, sagde til ham, at der nærmest ikke var noget at gøre. Han har en kammerat, der har fået en fængselsstraf på 11 år for noget, han ikke har gjort, så han var para-noid og tænkte, at det nok også ville ske for ham.

Han ved ikke, hvorfor han sagde "undskyld," sådan som det fremgår af transskriberingen af rumaflytningen fra Politigårdens Arrest den 9. decem-ber 2018, kl. 17:27:31. Han var frustreret og havde ondt i sin hofte. Han var også bange og ulykkelig over, at han var ved at miste sin gravide kæreste. Inden han blev varetægtsfængslet, tog han piller, når han havde smerter, men det kan han ikke i fængslet.

På tidspunktet for rumaflytningerne var han helt alene i sin celle på Politi-gården. De eneste, han talte med, var vagterne. Han fik besøg efter et par u-ger, men i de første 14 dage, var han helt isoleret og fik ikke at vide, hvad der skulle ske, eller hvornår han kunne få fællesskab med andre. Han var derfor ret frustreret. Den eneste, han talte med, var hans tidligere forsvarer, som imidlertid ikke var til nogen hjælp.

Han sagde "du har taget mit liv fra mig, Person 5" sådan som det fremgår af transskriberingen af rumaflytning fra Politigårdens Arrest den 9. december 2018, kl. 20:27:45, fordi politiet fik det til at lyde som om, det var Person 5'sskyld, at han var blevet fængslet. Derfor var han sur på Person 5. Han har ef-terfølgende fundet ud af, at Person 5 slet ikke har noget med sagen at gøre. Person 5 er hans gode ven gennem nogle år. Person 5, men også andre, har givet ham penge, mens han har været i fængsel. Pengene har han fået, fordi det er det, venner gør for hinanden.

Den samtale, som fremgår af transskriberingen af rumaflytning fra Politigår-dens Arrest den 25. januar 2019 kl. 13:18:37, drejede sig om en episode for 3-4 år siden, hvor han på cykel kørte rundt om søerne på Christiania med en signalpistol i cykelkurven. En signalpistol er ufarlig og kan alene afgive et

side 11

højt knald. Han arbejdede på Christiania, før han blev tilknyttet Satudarah.

Han sagde "jeg har ikke slået ham ihjel", sådan som det fremgår af transskri-bering af rumaflytning fra Politigårdens Arrest den 10. december 2018 kl. 13:11:45, fordi, han var uskyldig. Han vidste ikke, at han blev aflyttet i arre-sten. Han er ca. 180 cm høj, hvilket vist også fremgår af hans pas.

Ved anholdelsen havde han fortsat mange ting hos sine forældre, idet hans mor nægter at smide ting ud.

Jakkerne på billederne på side 55 og 57 i ekstrakt 6 er hans. Det er den sam-me jakke, man ser på side 56 og 57. Det tøj, der var hos hans forældre, var ikke noget han brugte. Han sov ikke ofte hos sine forældre i efteråret 2018, men var for det meste hos Vidne 5.

Trøjen på fotoet på side 152 i ekstrakt 6 ser ud til at være den trøje, han hav-de på, da han og Tiltalte 2 spiste på Konya Kebab den 19. november 2018. Det er svært at huske, hvor meget tøj han havde hos Vidne 5, men måske var der ta-le om et helt skab. Han plejede at tage ud og købe nyt, hvis han manglede noget. Jakken, som han bar ved anholdelsen, var helt mørkeblå eller sort. Jakken er kun vatteret foran og har ingen hætte.

Tiltalte 1 har vedrørende forhold 4 forklaret, at der er rigtigt, at

han havde 19 gram hash på sig. Han skulle selv ryge hashen. Det kan sag-tens passe, at hashen ikke blev fundet på ham, men i hans kæreste Vidne 5's lej-lighed, som han ofte var i. Han boede både hos Vidne 5 og hos sine forældre, hvor han havde et værelse. Man kan godt sige, at han havde to hjem.

Vedrørende forhold 5 har Tiltalte 1 forklaret, at det godt kan pas-se, at han havde to peberspray på sig. Han kan dog kun svagt huske de nær-mere omstændigheder.

Vedrørende forhold 6 har Tiltalte 1 forklaret, at det må være rig-tigt, at han havde en kniv på sig, hvis han blev stoppet med en kniv.

Vedrørende forhold 7 har Tiltalte 1 forklaret, at det er rigtigt, at han havde et knojern på sig.

Vidne 1 har forklaret, at han og Forurettede var kolleger på Radiokanal, hvor de sammen lavede programmet ”Radioprogram” . Han er uddannet journalist, men har tidligere været ansat 10 år i politiet, heraf 4 år i politiets bandeenhed. Forurettede var tidligere bandemedlem, og på et tids-punkt kontaktede vidnet ham for at høre, om han ville være gæst i program-met. Forurettede blev senere medvært på programmet.

Den 19. november 2018 var han til reception i anledning af den bog, Forurettede havde medvirket i. Formålet med receptionen var at lykønske Forurettede med

side 12

bogen. Han kan ikke huske, hvor lang tid han var til receptionen, men han kom lidt for sent og var en af de sidste, der gik. Han ved ikke, hvad klokken var, da han gik fra receptionen sammen med et par kolleger og fælles ven-ner. Forurettede var ikke på vej hjem, da han forlod receptionen, men gik med ud i indgangspartiet for at tage afsked med dem. Han forlod receptionen til fods, mens han trak sin cykel. Da han var kommet omkring 20-30 meter ned ad Hejrevej i retning mod Glentevej, så han en person, der stod med en hæt-te over hovedet og hænderne i lommen. Han kan ikke huske, om personen stod ud foran et bestemt husnummer. Han ved ikke, hvorfor han lagde mær-ke til personen, men personen var ligesom ikke en del af ”normalbilledet” . Det var koldt, og det var derfor underligt, at personen stod stille. Han tænk-te, at personen måske skulle hente en, som havde deltaget i receptionen. Der var store vinduer ind til det lokale, hvor receptionen blev afholdt, så man kunne kigge lige ind. Det er hans umiddelbare vurdering, at personen kunne kigge ind ad vinduerne fra der, hvor vedkommende stod, men han kan ikke sige det med sikkerhed. Han kender Nørrebro og ved, at der ikke er nogen bander, som havde udkigsposter i området. Personen havde hætten trukket langt ned over hovedet og var derfor nødt til at læne hovedet bagover for at se. Personen havde en arrogant holdning. Han mener, at hætten sad fast på jakken, men det kan også have været en trøje. Personen var almindelig af bygning i både højde og drøjde.

Det kan godt passe, at han til politiet har forklaret, at den pågældende stod med hænderne i lommen, og at der var tale om en mand på ca. 180 cm, som var almindelig af bygning, lys i huden og iført grønlig grå dunjakke med hætten trukket op over hovedet. Det er også sådan, han husker personens højde i dag. Hvis han dengang forklarede til politiet, at personen var lys i huden, er det sådan, han så det. Han mener, at den dunjakke, personen havde på, var ensfarvet i en mørk nuance. Det var aften, og han så kun hurtigt på personen, så han kan ikke sige noget mere præcist om farven. Han mener, at det var en tynd dunjakke, der sad tæt til kroppen. Det var også en meget al-mindelig hætte. Han lagde ikke mærke til personens bukser. Personen havde begge hænder i lommen. Han så ikke på noget tidspunkt, at personen havde en telefon.

Han har forsøgt at se i sin telefon, om der skulle være et opkald eller en sms fra den 19. november 2018, som kan hjælpe ham med at tidsfæste, hvornår han forlod receptionen, men det har ikke været muligt. Han er blevet afhørt af politiet flere gange. Hvis politiet har noteret, at han forlod receptionen omkring kl. 19.15-19.30, er det dét tidspunkt, han har sagt til politiet. Det er et estimat, og klokken kan godt have været 19.40, da han forlod receptionen. Han var ikke i området, da der blev skudt, og han hørte ikke hverken politi eller ambulancer. Han drejede til venstre ad Glentevej og gik mod Nordre Fasanvej.

Forurettede havde ikke en positiv holdning til banderne og roste blandt andet den tidligere justitsministers hårde linje mod LTF. Han kan ikke huske, at han

side 13

skulle have udtalt sig om, hvem der kunne have slået Forurettede ihjel, men han kan ikke afvise, at politiet har spurgt ham om forskellige grupperinger. Hvis politiet har noteret, at han har sagt, at han ikke kunne komme med en udta-lelse om, hvem der stod bag drabet, idet der kunne være tale om mange, har han sagt sådan til politiet.

Vidne 2 har forklaret, at han kendte Forurettede fra VUC. Nogle af hans kammerater kendte Forurettede, og pludselig kom de i samme klasse. De blev gode venner og kaldte hinanden fætre.

Han deltog i receptionen den 19. november 2018, men er i tvivl om, hvornår han forlod receptionen. Dog vil han tro, at det var omkring 19-20-tiden, idet han skulle til en jobsamtale dagen efter. Det er dog et rent gæt. Hans bil holdt parkeret ved Frederikssundsvej. Da han forlod receptionen, lagde han mærke til, at der stod en person med en cremefarvet eller brun jakke. Jakken var en ensfarvet, tyk vinterjakke, måske en dunjakke. Personen stod tæt på det sted, receptionen blev afholdt, men på den modsatte side af Hejrevej ved en moske. Personen var dansk af udseende og havde hætten trukket op over hovedet. Han kiggede på personen. Personen kiggede ikke tilbage, men så bare lige ud, hvilket undrede ham. Personen stod stille og bevægede sig slet ikke. Personen kiggede i retning mod den moske, der ligger lige ved siden af Røde Kors lokalerne, eller mod lokalerne, hvor receptionen blev holdt. Per-sonen havde på intet tidspunkt en mobiltelefon fremme.

Han kan ikke huske, hvad han forklarede til politiet, da han blev genafhørt den 11. december 2018. Han kan ikke huske, at han skulle have sagt, at per-sonen drejede sig, som om vedkommende ikke ønskede at blive set. Det er lang tid siden.

Det er rigtigt, at han forklarede til politiet, at han aldrig havde set personen før, og at personen bare stod uden telefon og kiggede. Man kunne se ind ad vinduerne til det lokale, hvor receptionen blev holdt. Han ved ikke, om per-sonen kiggede ind i lokalet, eller hvad personen lavede, men han tænkte, at det var underligt, at personen bare stod alene på gaden og kiggede.

Han kan ikke huske, hvornår han ankom til receptionen, men han mener, at han kom et par timer, inden den sluttede. Da han forlod receptionen med en kammerat, var der kun Forurettede og en anden tilbage. Inden han gik, hjalp han Forurettede med at læsse nogle bøger og flasker ind i bagagerummet i hans bil. Han havde på det tidspunkt ikke set personen på den modsatte side af gaden endnu. Han kan ikke i dag huske, om han forlod stedet omkring kl. 19.30, som han har forklaret til politiet.

Han ved med sikkerhed, at personen ikke havde været til receptionen. Han kender Forurettedes venner og ved, hvem der var til stede ved receptionen. Per-sonen var dansk og havde et lyst eller gulligt skæg. Han så ikke personens hår og kan ikke huske andet om personens beklædning.

side 14

Det er rigtigt, at han over for politiet beskrev personen som en dansk mand med et lidt stort gult eller brunt lyst skæg, der sad tæt omkring kinderne og længere ned mod hagen, men som samtidig var ung, og at personen var iført en cremefarvet, tyk stor jakke med hætten trukket op og sorte Adidas-bukser med hvide striber i siderne. Det er også sådan, han husker personen i dag. Han kan ikke sige noget om, hvilket mærke jakken var.

Forurettede var ikke ved at gå, da han selv forlod receptionen, men stod og talte med den kammerat, som blev tilbage. Han ved ikke, om Forurettede efterfølgen-de gik ind i lokalet igen, eller om han blev stående uden for og snakkede. Han forlod stedet i sin bil, idet han første kørte mod Glentevej og derefter vendte om for at komme mod Frederikssundsvej. Han kørte derfor forbi ste-det, hvor personen stod, igen, men lagde ikke mærke til, om personen stadig var der.

Politiassistent Vidne 3 har forklaret, at han, som er hundefører i Køben-havns Politi, den 19. november 2018 var på Nørrebro sammen med en kolle-ga, da de modtog en melding om et skyderi på Hejrevej. De var ikke langt derfra og kørte derfor straks til Hejrevej. Da de kom kørende i sydgående retning ad Hejrevej fra Frederikssundsvej, kunne de se, at en bil på deres højre side var kørt galt. De løb hen til bilen og så, at der sad en person på fø-rersædet, som var blevet ramt af skud. Personen var bevidstløs, havde kram-petrækninger i kroppen og blødte fra venstre side af kæben. Der var tale om en mand på omkring 30 år med anden etnisk baggrund end dansk. Vidnet fik selen klikket op, og han og kollegaen fik manden ud af bilen og begyndte at yde førstehjælp, indtil en ambulance kom frem. Personen var stadig i live, men ikke ved bevidsthed. Han gispede efter vejret, og lungefunktionen var ikke sat ud. Ambulancen kom efter et par minutter, hvorefter gerningsstedet blev afspærret og politiet gik i gang med at afsøge området. Han havde på daværende tidspunkt ikke en hund, der kunne bruges, men de øvrige hunde-førere, som var på stedet, foretog sporsøgning.

Vidne 4 har forklaret, at han den 19. november 2019 var til crossfit på Vej 1. Crossfitcenteret ligger i krydset mellem Vej 1 og Vej 2. Han husker ikke, hvornår han forlod centret, men han vil tro, at han har deltaget på et hold, der startede enten kl. 18 eller kl. 19. Det kan godt passe, at han har forklaret til politiet, at han den pågældende dag afslut-tede sin træning før tid, fordi han var træt. Det er også sådan, han husker det i dag. Han har formentlig taget et hold med start kl. 19, men er gået derfra, inden holdet sluttede kl. 20. Det kan derfor godt passe, at klokken var om-kring 19.40, da han gik hjem ad Hejrevej i nordlig retning i højre side af ve-jen. Da han var midt på Hejrevej, så han en person, der stod op ad en byg-ning og røg. Han så gløden fra en cigaret. Der er normalt ret øde på Hejre-vej, og han undrede sig derfor over, at der stod en person på stedet. Personen stod helt stille. Som han husker det, stod personen på stykket mellem Hejre-vej nr. 37 og nr. 39 (på det pågældende tidspunkt var der et stillads på ste-

side 15

det). Personen stod i samme side, som han kom gående. Han gik relativt tæt på personen, selv om fortovet var ret bredt. Personen var en mand nogenlun-de på højde med ham selv, måske lidt lavere. Han er selv omkring 180 cm. Personen stod lænet op ad muren og havde en dunjakke på med hætten truk-ket op over hovedet. På benene havde personen grå joggingbukser med stri-ber i siden. Han kan ikke huske så meget andet om personen. Da han havde passeret personen og nærmede sig automekanikeren tæt ved rundkørslen, så han to mænd og en kvinde tage afsked med hinanden. Han tænkte ikke så meget over det, men genkendte efterfølgende den ene mands stemme som tilhørende Forurettede, som han kendte fra ”Radioprogram” . Der gik maksi-malt 5-10 minutter fra det tidspunkt, han så personen stå på Hejrevej, til han var hjemme i sin lejlighed. Han hørte ikke på noget tidspunkt skud eller et højt brag. Det er ikke unormalt, at der er trafik og høje lyde i kvarteret.

Det er ham, der har lavet det luftfoto af Hejrevej med markeringer, som fremgår af side 104 i ekstrakt 3. Den person, han så, stod på strækningen med den grønne streg. Han kan ikke huske præcist, hvor personen stod. Den røde markering viser, hvor Forurettedes bil var parkeret. Han ved, at det var Forurettedes bil, fordi han fra sin lejlighed så betjentene gå hen til bilen. Li-geledes så han, at betjentene lavede en gerningsstedsundersøgelse. Forurettede stod længere oppe ad Hejrevej, da han sagde farvel til kvinden og de to mænd. Han vil tro, at Forurettedes bil holdt parkeret ud for nr. 30.

Det er ham, der har printet det gadefoto af Hejrevej, som fremgår af side 105 i ekstrakt 3. Det er et foto, han har fundet på Google Street View. Fotoet vi-ser Hejrevej i nordlig retning mod automekanikeren og rundkørslen. Billedet er taget tæt på den strækning, som er markeret med grønt på luftfotoet. Han kan ikke huske, om der var en hvid port, men han mener, at der er en gård til materialer på hjørnet af nr. 37. Han har markeret det sted, hvor personen stod, med rødt. Han tror ikke, at containeren på billedet, var der den 19. no-vember 2018. Man kunne således godt gå på fortovet på det tidspunkt. Forurettede stod omkring træet og tog afsked med sine venner. Forurettedes bil holdt parkeret i en bås bag den hvide bil, som man kan se skråt til venstre på foto-et.

Det er ham, der har fundet det foto af en vinterjakke, som fremgår af side 106 i ekstrakt 3. Jakken ligner den jakke, personen havde på. Personen hav-de en dunjakke på, men han kan ikke sige, om der var tale om en jakke af mærket Peak Performance. Dunjakken var ensfarvet olivengrøn eller armyg-røn. Det var en slags støvet grøn.

Det er også ham, der har fundet billedet af de Adidas-bukser, der fremgår af side 107 i ekstrakt 3. Bukserne ligner de bukser, personen havde på. Han er ikke i tvivl om, at bukserne var lyse. Han kan dog ikke sige, om der var tale om bukser af mærket Adidas.

Vidne 5 har forklaret, at hun i november 2018 var kæreste med -

side 16

Tiltalte 1. På det tidspunkt boede de sammen i hendes lejlighed i By 4, idet Tiltalte 1 dog havde folkeregisteradresse hos sine forældre.

Det er rigtigt, at hun havde Tiltalte 1 kodet ind på sin telefon både som ”Navn 1" og "Navn 2".

Det kan godt passe, at hun den 19. november 2018 kl. 17.52 sendte en be-sked til Tiltalte 1 med ordlyden: "Hvis du bare kan være her kl. 19 så dør jeg ikke af at være hjemme". Det kunne ligne hende at skrive en sådan be-sked til Tiltalte 1. Det er også hende, der samme dag kl. 17.52 har sendt en besked med to hjerter til Tiltalte 1. Hun talte med Tiltalte 1 den 19. no-vember 2018 kl. 17.55, kl. 19.17 og kl. 19.49. Hun kedede sig derhjemme og følte, at hun var strandet, fordi Tiltalte 1 havde hendes bil. Hun ville derfor gerne have, at Tiltalte 1 kom hjem.

Hun kan godt huske de beskeder, som hun og Tiltalte 1 skrev til hinanden senere samme aften fra kl. 21.16 til kl. 21.26. Hun ved desuden, at hun på et tidspunkt samme aften skrev til Tiltalte 1, at nu skulle han komme hjem, og at han kort tid derefter kom hjem. Hun kan ikke forstå, at man ikke kan se beskeden på hendes telefon, men har fået at vide, at beskeden ikke kan genskabes. Som hun husker det, sad hun ikke længe og ventede, inden Tiltalte 1 kom hjem, og hun mener ikke, at hun har ventet på Tiltalte 1 fra kl. 17 til efter kl. 21. Hun er sikker på, at hun ikke har skrevet beskeder til Tiltalte 1, mens han har været i lejligheden. Hun kan sige ting på mange må-der, og Tiltalte 1 er altid kommet hjem, når hun har bedt ham om det. Som hun husker det, ringede Tiltalte 1 til hende kl. 19.17 for at sige, at det trak ud, og måske spurgte han også, om han skulle købe noget med hjem. Hun ved ikke, hvor Tiltalte 1 var den pågældende aften.

Da Tiltalte 1 kom hjem, virkede han normal. Hun har sikkert sagt til ham, at hun var sur, men han var stille og rolig og opførte sig helt almindeligt. De hyggede sig på sofaen og havde også sex. Tiltalte 1 skiftede ikke tøj, da han kom hjem, men først, da de gik i seng, hvor han smed tøjet til vask. Hun vaskede tøjet dagen efter. Hun vil helst have, at der er rent, så hun vasker tit tøj. Tiltalte 1 havde det samme tøj på, da han gik ud og kom hjem, det vil sige joggingbukser, en T-shirt og en jakke. Hun husker ikke, om han havde en trøje på under jakken. Joggingbukserne var helt almindelige sorte jog-gingbukser, og jakken var en almindelig sort jakke. Hun kan ikke huske, om der var hætte på jakken, men det mener hun ikke. Hun kan ikke huske, hvil-ket mærket jakken var, men den var ret almindelig. Det var ikke en dunjak-ke. Hun vil snarere kalde det en overgangsjakke. Hun vaskede ikke Tiltalte 1 jakke.

Det er rigtigt, at hun også har forklaret til politiet, at hun intet kunne mærke på Tiltalte 1, da han kom hjem, og at han ikke gik i bad eller skiftede tøj el-ler var svedig. Da politiet ransagede hendes lejlighed, blev nogle bukser, der hang på tørrestativet, undersøgt nøje. Det var nogle gamle bukser med stri-

side 17

ber, som hun gik i derhjemme, da de var for grimme til at have på udenfor. Politiet var generelt ivrig efter at finde nogle bukser med striber på. Hun har en sort Skoda. Hun har nogle gange lånt bilen ud til Tiltalte 1. Nogle gange tog Tiltalte 1 ekstranøglen til bilen. Den 19. november 2018 havde hun gi-vet Tiltalte 1 lov til at låne bilen, men hun fortrød, da han havde været væk i et stykke tid.

Hun kan på ingen måde forestille sig, at Tiltalte 1 skulle have dræbt Forurettede. Forurettede er ældre end Tiltalte 1 og har ikke noget med Tiltalte 1 at gøre. Man skal være rimelig kølig, hvis man lige har slået en person ihjel, og så kommer hjem, uden at ens dame opdager noget. Tiltalte 1 har ADHD. Hun kender ham og ved, at hvis han havde dræbt et andet menneske, ville han have været helt flyvsk og ikke til at styre. Tiltalte 1 sælger måske hash, men han ville aldrig slå nogen ihjel.

Vidne 6 har forklaret, at han om aftenen den 19. november 2018 var på vej til en vandpibecafé og kom kørende i bil ad Hillerødgade, Nordre Fasan-vej og Glentevej, hvorefter han drejede til højre ad Hejrevej. På Hejrevej passerede han en ledig parkeringsplads i den modsatte side af vejen, hvorfor han foretog en U-vending i rundkørslen ved Ørnevej og kørte tilbage ad Hej-revej mod den ledige parkeringsplads.

Forevist foto af Hejrevej har vidnet forklaret, at han holdt stille på vejen ud for parkeringspladsen med bilen vendt i retning mod Glentevej, der hvor den sorte bil nederst til venstre i fotoet er placeret. Den parkeringsplads, han vil-le ind på, men som viste sig at være for lille, var placeret mellem de to grå biler i højre side af fotoet.

Mens han holdt stille, hørte han pludselig lyden af et pistolskud og noget glas, der blev knust. Han kiggede op for at se, hvor lydene kom fra, og så nu en mand eller dreng stå ca. 15 skridt foran ham, ude på vejen med en pistol i hånden. Personen pegede med pistolen mod en bil, der holdt stille i den modsatte side af vejen, og affyrede herefter yderligere to skud. Han er helt sikker på, at der blev skudt to gange på det tidspunkt, da han kunne se, at der kom ild ud af pistolen. Som han husker det i dag, blev der i alt affyret tre skud, før han kørte fra stedet. Det første af de tre skud så han ikke, men hør-te kun. Han så ikke noget glas på jorden.

Bilen, der blev skudt mod, holdt parkeret i vejens venstre side med fronten mod vidnet, på den plads, som er markeret med en pil på fotoet i ekstrakt 3, side 153. Bilen var sølvfarvet, men han kan ikke sige noget nærmere om mærket eller modellen, og han kunne ikke på gerningstidspunktet se, om der sad nogen i bilen. Personen, som skød, stod ude på vejen, ud for bilens fø-rerplads. Personen holdt pistolen frem ret tæt mod bilruden, men vidnet kan ikke sige, hvad den præcise afstand til ruden var. Da vidnet kiggede op efter at have hørt det første skud, så personen på ham. Den pågældende var iført en sort hue og en sort dunjakke med syninger, der dannede nogle ret smalle

side 18

felter. Jakken var lynet helt op til munden, så vidnet kunne ikke se, om per-sonen havde skæg. Han så heller ikke, om personen bar handsker. Vidnet er 176 cm høj, og han vil tro, at personen var omkring et halvt hoved lavere end vidnet. Personen var 20-25 år og arabisk eller tyrkisk af udseende med en hudfarve, der ikke var mørk, men heller ikke meget lys. Den pågældende var i hvert fald ikke dansker, afrikaner, asiat eller inder. Personen var hver-ken meget tyk eller meget tynd. Det var mørkt på gerningstidspunktet, og der var dårlig belysning på Hejrevej.

Efter de tre skud fortsatte vidnet i sin bil forbi personen med pistolen og væk fra stedet i høj fart i retning mod Glentevej. Han mener, at han under kørslen hørte yderligere skud, men er ikke sikker herpå. I bakspejlet kunne han se, at personen, som havde skudt, løb over Hejrevej og ind på fortovet på den modsatte side af vejen, omtrent ved bil nr. 3 i højre side af fotoet på ekstrakt 3, side 153. Vidnet drejede nu til højre ad Glentevej. Under sving-ningen kørte han langsomt og så sig tilbage, idet han samtidig observerede, at personen fortsat løb på fortovet på Hejrevej i retning mod Glentevej. Han er helt sikker på, at personen i løb, var den samme person, som havde skudt, men han kunne ikke under kørslen se, om personen fortsat var i besiddelse af pistolen. Vidnet fortsatte sin kørsel i retning mod Vibevej og bemærkede samtidig, at personen, som havde skudt, nu krydsede Glentevej og fortsatte i løb på sydsiden ad Glentevej i samme retning som vidnet. Lige før rundkørs-len Glentevej/Vibevej satte vidnet farten ned. Samtidig bemærkede han, at personen, som havde skudt, kiggede op. Han er fortsat sikker på, at personen i løb var den samme, som ham der havde skudt. Personen i løb drejede nu til venstre ad Vibevej i sydlig retning, mens han selv drejede til højre ad Vibe-vej i nordlig retning og herefter ikke så mere til personen.

Vidnet fortsatte til Ørnevej, hvor han parkerede sin bil, hvorefter han gik til Hejrevej med henblik på at undersøge, om nogen var kommet til skade un-der skudepisoden. På Hejrevej konstaterede han, at den bil, som var blevet beskudt, nu holdt i den modsatte side af vejen med motoren tændt. Vidnet ringede 112, hvorefter han på opfordring af alarmcentralen konstaterede, at der sad en person i bilen med foden på speederen. Den pågældende var ble-vet ramt i tindingen og blødte fra hovedet, ligesom han rystede voldsomt.

Forevist uddrag af video med sammendrag af videoovervågning fra området omkring gerningsstedet med grafikmarkering har vidnet vedrørende perio-den 12:51-13:34 forklaret, at han på gerningstidspunktet kørte i en Bilmærke fra 1999. Det er ikke muligt at se, om det er hans bil på optagel-sen, men det kunne det godt være.

Det kan godt kan passe, at sekvensen 13:35-13:40 er optaget efter, at han kørte forbi personen, der skød. Han er sikker på, at det er personen, der skød, som kommer løbende på optagelsen.

Han kan ikke se, om det er hans bil, man ser på optagelsen i perioden 13:56-

side 19

14:33. Det er hans bil, man ser på optagelsen, og personen, som skød, man kan se løbe i perioden 14:47-15:09.

Det er meget tydeligt, at det er hans bil, man ser på optagelsen i perioden 15:23-15:32. Mens vidnet svingede til højre, kunne han stadig se personen, der havde skudt, løbe bag sig på Glentevej.

Det er personen, som havde skudt, der kommer løbende på optagelsen i peri-oden 15:32-15:42. Det er han helt sikker på. Han kan se på videoen, at per-sonen har en hætte trukket op over hovedet, men da personen affyrede pisto-len, have han kun en hue på.

I perioden16:07-16:14 er det hans bil, man ser køre ind i rundkørslen. Han er sikker på, at han selv drejede til højre ad Vibevej, mens personen, som havde skudt, drejede til venstre ad Vibevej. Sidste gang, han så personen, var i området lige før den i optagelsen markerede røde firkant.

Kriminaltekniker Vidne 7 har forklaret, at han blandt andet har udar-bejdet gerningsstedsundersøgelsen i sagen. Sammenfatningen og vurderin-gen i gerningsstedsundersøgelsen er skrevet på baggrund af sagens oplysnin-ger, herunder oplysninger han har fået fra andre.

På baggrund af de foreliggende oplysninger er det hans vurdering, at der er anvendt en revolver og ikke en pistol under skudepisoden. Der er således ik-ke fundet nogen patronhylstre på gerningsstedet, hvilket formentlig ville væ-re tilfældet, hvis der var anvendt en pistol. En halvautomatisk pistol har en genladningsfunktion, som bevirker, at patronens hylster kastes ud af kamme-ret, når et projektil affyres, og der skubbes en ny patron ind i kammeret, hvorimod en revolver har en tromle, hvor patronhylsteret bliver siddende, når et projektil affyres. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der er anvendt en pistol, idet eventuelle patronhylstre kan være blevet samlet op efterfølgende. Han kan ikke sige, om der er affyret mere end to skud, men alene at der som minimum er affyret to skud, idet der er fundet to projektiler i afdøde.

Den røde pil på kortet over området ved Hejrevej fra Google Maps markerer stedet, hvor gerningsstedsundersøgelsen er udført. Det er vidnets vurdering, at forurettedes bil under skudepisoden holdt med førervinduet over det sted, hvor man på fotoet i ekstrakt 5, side 15, kan se glasskår på jorden. Det er ik-ke muligt for vidnet at sige noget om skudafstanden, da der ikke blev fundet nogen tekniske spor vedrørende dette.

Det er ligeledes vidnet, som har forestået undersøgelsen af afdødes bil og udarbejdet den kriminaltekniske erklæring vedrørende denne. I forbindelse med en kriminalteknisk undersøgelse inddeler man bilen i fire felter, således som det ses i ekstrakt 5, side 30.

På foto 11, som viser øverste højre hjørne af sideruden i venstre fordør, kan

side 20

man se de radiale brudlinjer, som han henviser til i rapporten. De radiale brudlinjer viser en retning mod det sted, hvor glasset er blevet brudt, det vil i dette tilfælde sige mod indskudshullet. På foto 12 er retningen fra de radiale brudlinjer markeret med blåt. Det formodede indskudsområde er ved det punkt, hvor linjerne krydser hinanden. Man bør dog indregne en usikkerhed på plus/minus 5 cm.

På foto 13 er fokus rettet mod øverste højre hjørne af venstre siderude, da det er i dette område, at der har været mest glas og flest radiale linjer at måle efter. Foto 14 svarer til foto 12, men der er sat en figurant med nogenlunde samme højde som afdøde på førersædet. Vidnet kan ikke sige noget om skudvinklen, men hvis afdøde sad sådan i bilen, som personen på fotoet, vil-le skudvinklen være vinkelret på bilen. Man kan ikke ud fra den kriminal-tekniske undersøgelse drage nogen konklusioner om, fra hvilken højde skud-det er affyret.

Vicestatsobducent Vidne 8 har forklaret, at en personundersø-gelse er en undersøgelse, som udføres på personer, der er i live, mens en ob-duktion er en undersøgelse af en afdød. Personundersøgelsen i sagen er såle-des foretaget på intensivafdelingen, mens forurettede endnu var i live, mens obduktionen er foretaget på Retsmedicinsk Institut, da forurettede var død.

Det er rigtigt, at der er omtalt tre skudsår i obduktionserklæringen, men kun to skud. Det skyldes, at to af skudsårene er vurderet som hidrørende fra ét skud. I det ene skudsår ved øret blev der således kun fundet bunden af et projektil, hvilket giver grundlag for at antage, at projektilet enten er frag-menteret, inden det ramte øret, eller at øret har været bøjet, da skuddet ramte det. Det er tidligere set, at et projektil har delt sig ved kontakt med for ek-sempel et vindue. Under obduktionen blev der fundet nogle mindre projek-tilfragmenter i skudsårene. Læsion 5 kan sagtens være påført af et fragment fra en smadret bilrude, idet projektilet kan have "medbragt" glasskår fra bil-ruden.

Det er vidnets vurdering, at forurettede i nærværende sag er påført skader af et håndvåben, det vil sige en revolver eller en pistol, som er affyret mod for-urettede i 0,5 - 1 meters afstand. Skuddet mod forurettede er ikke et såkaldt nærskud. Hvis der havde været tale om et nærskud, ville der for eksempel være afsat krudtpartikler på forurettedes hud. Ligeledes ville den gas, der dannes ved affyringen af et skud, have medført nogle stjerneformede læsio-ner, hvis der var tale om et nærskud.

Specialkonsulent Vidne 9 har forklaret, at han har været an-sat i to år i Københavns Politi som specialkonsulent og teleanalytiker. Han er uddannet it-ingeniør og har tidligere arbejdet i 12 år inden for telebran-chen, hvorfor han har et godt indblik i telemaster og teledata. I Københavns Politi har han udelukkende arbejdet med teledata. Hans opgaver består blandt andet i at bearbejde de data, som modtages fra teleselskaberne, så ef-

side 21

terforskerne kan arbejde videre med de bearbejdede oplysninger. Han hjæl-per også efterforskerne med den generelle forståelse af teledata.

Han har arbejdet med nærværende sag i hele den indledende efterforsknings-fase, som varede ca. en måned. Herefter overtog efterforskerne det meste, og han blev kun tilkaldt, hvis efterforskerne skulle have hjælp til at forstå speci-fikke data.

Arkene i tillægsekstrakt 2, del 2, viser historiske data og signaleringsdata vedrørende de tiltalte i kronologisk rækkefølge.

Historiske teledata har teleselskaberne pligt til at opbevare i et år, mens de fleste signaleringsdata slettes allerede efter 14 dage. Historiske teledata viser opkald, opkaldsforsøg, sms-korrespondance og internetaktivitet, mens signa-leringsdata er data, som indsamles, når en telefon er tændt, uanset om den er i brug. En mobiltelefon vil således hele tiden automatisk foretage opdaterin-ger med henblik på, at det af telenetværket er registreret, hvor telefonen fy-sisk befinder sig. Dette er blandt andet med til at sikre, at netværket til sta-dighed anvender den bedst egnede telemast i forbindelse med for eksempel opkald til og fra telefonen samt sms-korrespondance. Teleudbyderne bruger desuden oplysningerne til fejlfinding og optimering af deres netværk, og derfor bliver oplysningerne som regel logget, selv om udbyderne ikke er for-pligtet hertil. Den manglende logningspligt er uden betydning for kvaliteten af de signaleringsdata, politiet modtager, men medfører, at det er meget for-skelligt, i hvilket omfang teleudbyderne kan og vil udlevere disse.

De grønne markeringer i oversigten over registrerede teledata vedrørende Tiltalte 1 viser de historiske teledata i sagen vedrørende Tiltalte 1, bortset fra internetaktivitet. Historiske teledata er kendetegnet ved, at løbenummeret, som er anført i den næstsidste kolonne mod højre, in-deholder 10 foranstillede nuller. Af de to sidste cifre i samme kolonne kan man se, hvilken teleudbyder oplysningerne kommer fra. I dette tilfælde er det Telenor. Ved registrering af internetaktivitet kan tidsangivelsen være u-præcis, og disse registreringer er derfor ikke anvendt i efterforskningen af denne sag.

Årsagen til, at der for aktiviteten kl. 19:23:57 ikke er angivet en startmast og en slutmast, er formentlig, at udbyderen ikke har villet give politiet disse op-lysninger, for eksempel fordi udbyderen er usikker på, om oplysningerne er præcise nok.

De tre registreringer kl. 19:17:58 vedrører alle den samme aktivitet. Årsagen kan være, at tre forskellige enheder har registreret og logget den samme akti-vitet. Det er lidt forskelligt, om teleudbyderne giver særskilt oplysning om sådanne registreringer, sådan som det ses her.

Registreringen kl. 19:18:37 vedrører et såkaldt "4G Handover" og viser den

side 22

periode, i hvilken for eksempel en app har benyttet en given mast. Appen behøver ikke at have været i brug i hele den angivne periode, men kan have kørt i baggrunden på telefonen. Registreringerne vedrørende "4G Handover"skal læses i sammenhæng, idet slutmasten i en registrering, så længe appen kører, altid vil svare til startmasten i den næste registrering, sådan som det for eksempel ses kl. 19:18:37 og kl. 19:46:23. De tidspunkter, som er anført i registreringen, viser, hvornår appen skifter fra en mast til en anden. I dette tilfælde kan man for eksempel se, at der er gået 27 minutter fra den anvendte app eller lignende begyndte at benytte masten på Hejrevej, til den begyndte at benytte masten på Område iBy 3.

Registreringen kl. 19:37:03 viser, at telefonen er gået på en sendemast på Bellahøjvej, retning 150 grader, dvs. mod syd, idet nord på masten altid be-tegnes 0 eller 360 grader. Man kan ikke ud fra registreringen konkludere præcis, hvor telefonen befandt sig, men kun i hvilken retning. Ligeledes kan man ikke sige præcis, hvor langt telefonen har befundet sig fra masten ved registreringen. I tættere bebyggede områder er det dog sådan, at en telefon typisk vil gå på en mast i en afstand af 500 - 1.000 meter fra der, hvor tele-fonen befinder sig.

En telefon vil altid forsøge at finde det bedst, mulige netværk. En 4G-tele-fon, vil således altid forsøge at finde den nærmeste telemast på 4G-netvær-ket, men hvis dette ikke kan lade sig gøre, vil telefonen søge efter andre tele-master, herunder også telemaster på 3G- og 2G-netværket. På landet kan det betyde, at telefonen går på en mast, som ligger helt op til 35-50 km væk.

Han ved ikke ved, hvorfor telefonen inden for så kort et tidsrum er gået på master, som ligger så langt fra hinanden, som det fremgår af oversigtskortet med masteplaceringer og teleoplysninger for Tiltalte 1 den 19. no-vember 2018 kl. 18:45-19:17. Man kan ikke ud fra oplysningerne udlede no-get om, hvor telefonen præcist har befundet sig, eller om den har været i be-vægelse. Hvis man befinder sig i en bygning og går fra vindue til vindue, kan telefonen godt skifte mast, ligesom telefonen kan skifte mast, hvis for eksempel en lastbil kører ind foran brugeren af telefonen. Når det vedrøren-de en telemast er anført "ukendt retning", kan det skyldes, at der ikke fore-ligger oplysninger om de enkelte celler på masten, men der eksisterer også master, som dækker et mindre område "hele vejen rundt". Celleretningen "minus 1" anvendes nogle gange, når udbyderen ikke kender celleretningen.

Vedrørende Tiltalte 2 har politiet ikke kunnet få signalerings-data fra teleudbyderen. Oversigten i tillægsekstrakt 2, del 2, side 1-2 af 2, vi-ser således alle de oplysninger, politiet har modtaget i sagen fra teleudbyde-ren. Man kan af teleoplysningerne se, at der har været internetaktivitet på te-lefonen, men ikke hvilke master telefonen har anvendt i den forbindelse.

Hvis der ikke er angivet både en startmast og en slutmast, er det fordi, det er den samme mast, som er benyttet ved opkaldets start og afslutning. Dette be-

side 23

tyder dog ikke nødvendigvis, at telefonen ikke har flyttet sig under opkaldet. Hvis en person for eksempel påbegynder en telefonsamtale på Frederiksberg og under samtalen kører til Dragør og tilbage, vil start- og slutmasten være den samme.

Tiltalte 1 er tidligere straffet blandt andet

veddom af 17. marts 2011 med fængsel i 4 måneder i medfør af blandt andet straffelovens § 244 og § 266 og våbenloven (betinget, prøve-tid 2 år),

vedudeblivelsesdom af 14. december 2011 med bøde i medfør af be-kendtgørelse om euforiserende stoffer,

vedbødeforlæg af 11. september 2012 med bøde i medfør af bekendt-gørelse om euforiserende stoffer,

veddom af 8. februar 2013 med en fællesstraf af fængsel i 1 år og 3 måneder i medfør af blandt andet straffelovens § 245, jf. § 247, stk. 1, lov om euforiserende stoffer og våbenbekendtgørelsen,

veddom af 16. september 2013 med fængsel i 7 dage og bøde i medfør af blandt andet våbenloven

veddom af 13. november 2014 med fængsel i 6 måneder i medfør af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1,

veddom af 25. februar 2016 med fængsel i 80 dage i medfør af blandt andet lov om euforiserende stoffer,

veddom af 10. august 2016 med fængsel i 3 måneder og bøde i medfør af blandt andet bekendtgørelse om euforiserende stoffer,

veddom af 3. januar 2018 med fængsel i 60 dage i medfør af blandt an-det knivloven,

veddom af 8. februar 2018 med fængsel i 60 dage i medfør af lov om euforiserende stoffer og knivloven.

Tiltalte 2 er tidligere straffet blandt andet

veddom af 20. august 2010 med fængsel i 30 dage i medfør af straffe-lovens § 244 (betinget, prøvetid 1 år),

veddom af 17. marts 2011 med fængsel i 5 måneder i medfør af blandt andet straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, (delvist betinget, prøve-tid 2 år),

side 24

vedudeblivelsesdom af 2. februar 2017 med dagbøder i medfør af blandt andet våbenbekendtgørelsen.

Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 6. de-cember 2018.

Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 6. december 2018.

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Kendelse:

Forhold 1 og 2

Den 19. november 2018 var Forurettede til en reception på adressen Adresse 1, København NV, i anledning af udgivelsen af bogen ”Titel” . Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at Forurettede, efter at han forlod receptionen, satte sig ind i en bil ud for Adresse 1, og at han deref-ter blev skudt i hovedet i en afstand af omkring 0,5-1 meter med en pistol el-ler revolver. Skudepisoden blev anmeldt til politiet den 19. november 2018, kl. 19.38.

Forurettede afgik ved døden den 20. november 2018, kl. 12.20, som følge af skudlæsionerne.

På baggrund af de tiltaltes forklaringer og et under sagen fremlagt foto fra et overvågningskamera kan det lægges til grund, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 den 19. november 2018, kl. 16.22, befandt sig sam-men med en fælles bekendt på Konya Kebab i Glostrup Shoppingcenter. Tiltalte 2 har under sagen forklaret, at han og de to andre efter-følgende kørte til Brøndby Strand, hvor han og Tiltalte 1 blev klippet. Under kørslen benyttede de en bil tilhørende Tiltalte 1's kæreste.

På baggrund af Tiltalte 2's forklaring og en række under sagen dokumenterede fotos fra et overvågningskamera placeret på tankstationen Circle K, Gammel Køge Landevej 686, Brøndby Strand, kan det videre læg-ges til grund, at Tiltalte 2 senere samme dag, kl. 18.10, be-fandt sig på tankstationen som fører af en blå VW Passat med Reg. nr. 1. På baggrund af de nævnte fotos kan det ligeledes læg-ges til grund, at en Skoda Fabia med Reg. nr. 2 også befandt sig på tankstationen. Tiltalte 1 og et vidne, som på ger-ningstidspunktet var kæreste med Tiltalte 1, har under sagen sam-

side 25

stemmende forklaret, at den nævnte Skoda tilhører vidnet, men at Tiltalte 1 ofte benyttede den. Vidnet har endvidere forklaret, at Tiltalte 1 den 19. november 2018 havde lånt hendes bil, og at han ikke var hjemme på det anførte tidspunkt.

Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke kan huske, om han var på tank-stationen på det ovenfor anførte tidspunkt.

Tiltalte 2 har forklaret, at han fra tankstationen kørte til Ikea i Taastrup, hvor han satte den ovenfor nævnte bekendt af. Derefter kørte han til København NV via Frederikssundsvejstunnelen ved Hareskovvej. På ve-jen samlede han en kammerat, hvis navn han ikke husker eller vil oplyse, op på en parkeringsplads et sted i København, hvortil han henregner Søborg og Gladsaxe. Han og kammeraten skulle i København NV foretage indkøb af nogle Viagra-piller, som han skulle videresælge. Der var ikke andre i bilen end ham og kammeraten.

Forklaringen om formålet med turen er ikke understøttet af sagens oplysnin-ger i øvrigt, mens forklaringen om Tiltalte 2's færden er under-støttet af de under sagen dokumenterede teleoplysninger vedrørende Tiltalte 2's telefon. Heraf fremgår det blandt andet, at Tiltalte 2's telefon den 19. november 2018, kl. 18.44.44, blev registreret på en telemast beliggende Tobaksvejen 6 i Søborg i forbindelse med, at telefon-en modtog et opkald fra Tiltalte 1's telefon. Af data fra politiets ANPG-system (automatisk nummerpladegenkendelse), fremgår det videre, at den nævnte VW Passat passerede Frederikssundsvejstunnelen ved Hares-kovvej den 19. november 2018, kl. 18.58.19. Endelig fremgår det af teleop-lysningerne, at Tiltalte 2's telefon den 19. november 2018, kl. 19.09.38, blev registreret på en telemast beliggende Hejrevej 8, København NV.

Af de under sagen dokumenterede teleoplysninger vedrørende Tiltalte 1's telefon fremgår i overensstemmelse med det, som er anført oven-for om Tiltalte 2's telefon, at der den 19. november 2018, kl. 18.44.44, blev foretaget et opkald fra Tiltalte 1's telefon til Tiltalte 2's telefon. Opkaldet blev registreret med en telemast belig-gende Gladsaxevej 300, Søborg, som startmast og en telemast beliggende Gladsaxevej 200, Søborg, som slutmast. Efter opkaldet er der registreret en række signaleringsdata, som indikerer, at Tiltalte 1's telefon bevæ-gede sig fra Søborg mod København NV, inden telefonen kl. 19.17.58 blev registreret på en telemast beliggende Hejrevej 26, København NV.

Tiltalte 1 har forklaret, at det ikke kan udelukkes, at han den 19. november 2018 var sammen med Tiltalte 2 med henblik på at foretage indkøb af nogle piller. Han plejer at have sin telefon på sig hele ti-den og ville have kunnet huske det, hvis han havde glemt telefonen, eller den var blevet stjålet.

side 26

På baggrund af det ovenfor anførte, herunder navnlig teleoplysningerne, kan det herefter lægges til grund, at den kammerat, som Tiltalte 2 samlede op og kørte til København NV sammen med, er identisk med Tiltalte 1.

Der er under sagen afspillet en video, som viser optagelser foretaget den 19. november 2018, kl. 19.00.57-19.33.54, af en række overvågningskameraer i området omkring Hejrevej i København NV. Tiltalte 2 har for-klaret, at det er ham, som er fører af den bil, som på videooptagelserne ses markeret med en rød ramme, og at det må være den føromtalte kammerat -og altså Tiltalte 1 - man ser stige ind og ud af bilen fra det forreste passagersæde på i hvert fald nogle af videosekvenserne. Tiltalte 2 har endvidere forklaret, at kammeraten - det vil sige Tiltalte 1 - må være kommet tilbage til bilen i tidsrummet kl. 19.33.33-19.33.44, hvor det på grund af lyset fra en anden bil i området er vanskeligt at se noget på videooptagelsen.

Tre vidner har samstemmende forklaret, at de den 19. november 2018 om aftenen kort før eller efter kl. 19.30 observerede en person i området om-kring gerningsstedet på Hejrevej. Et vidne, som tidligere har været ansat i politiet, har således forklaret, at han var gæst ved receptionen i anledning af udgivelsen af ”Titel” . Da han forlod receptionen, observerede han en per-son med hætte trukket langt ned over hovedet og begge hænder i lommen. Personen var almindelig af bygning, ca. 180 cm høj, lys i huden og iført en ensfarvet dunjakke i en mørk nuance. Det er vidnets vurdering, at personen fra stedet, hvor den pågældende stod, kunne se ind i lokalerne, hvor recepti-onen blev holdt. Et andet vidne, som ligeledes var gæst ved receptionen, har forklaret, at han, da han forlod receptionen, lagde mærke til en person, som så mod lokalerne, hvor receptionen blev holdt, eller en nærliggende moské. Personen var iført en cremefarvet eller brun vinterjakke, måske en dunjakke, og havde en hætte trukket op over hovedet. Vidnet har vedstået sin forkla-ring til politiet om, at personen, som var en dansk mand med et lidt stort gult eller brunt, lyst skæg, der sad tæt omkring kinderne og længere ned mod ha-gen, var iført et par sorte Adidas-bukser med hvide striber ned langs siderne. Vidnet er sikker på, at personen ikke havde været til stede under receptio-nen. Et tredje vidne, som tilfældigt gik ad Hejrevej på det nævnte tidspunkt, har forklaret, at han i den forbindelse observerede en person, som stod helt stille og røg. Personen var omkring 180 cm høj og iført en ensfarvet, grønlig dunjakke og et par lyse joggingbukser. Personen havde en hætte trukket op over hovedet.

Et anonymt vidne har forklaret, at han den 19. november 2018 om aftenen befandt sig på gerningsstedet. Idet han holdt stille på vejen ud for en parke-ringsplads, hørte han pludselig lyden af et pistolskud og noget glas, der blev knust. Han kiggede op for at se, hvor lydene kom fra, og så nu en mand eller dreng stå ca. 15 skridt foran sig, ude på vejen med en pistol i hånden. Perso-

side 27

nen pegede med pistolen mod en bil, der holdt stille i den modsatte side af vejen, og affyrede herefter yderligere to skud. Efter skuddene fortsatte vid-net i sin bil forbi personen med pistolen og væk fra stedet i høj fart i retning mod Glentevej. I bakspejlet kunne han se, at personen, som havde skudt, løb over Hejrevej og ind på fortovet på den modsatte side af vejen. Vidnet dreje-de nu til højre ad Glentevej. Samtidig observerede han, at personen fortsat løb på fortovet på Hejrevej i retning mod Glentevej. Vidnet fortsatte sin kør-sel i retning mod Vibevej og bemærkede samtidig, at personen, som havde skudt, nu krydsede Glentevej og fortsatte i løb på sydsiden ad Glentevej i samme retning som vidnet. Lige før rundkørslen Glentevej/Vibevej satte vidnet farten ned. Personen i løb drejede nu til venstre ad Vibevej i sydlig retning, mens han selv drejede til højre ad Vibevej i nordlig retning og he-refter ikke så mere til personen. Fra Vibevej kørte vidnet til Ørnevej, hvor han parkerede sin bil. Derefter gik han til Hejrevej med henblik på at under-søge, om nogen var kommet til skade under skudepisoden. På Hejrevej kon-staterede han, at den bil, som var blevet beskudt, nu holdt i den modsatte si-de af vejen med motoren tændt. Vidnet ringede 112, hvorefter han på opfor-dring af alarmcentralen konstaterede, at der sad en person i bilen med foden på speederen. Den pågældende var blevet ramt i tindingen og blødte fra ho-vedet, ligesom han rystede voldsomt.

Vidnet har gentagne gange forklaret, at han er sikker på, at personen i løb var den samme som personen, der havde skudt. Forevist den ovenfor nævnte video har vidnet desuden forklaret, at han er sikker på, at det er personen, der havde skudt, som man ser i løb på optagelserne.

Om gerningsmandens udseende har det anonyme vidne forklaret, at den på-gældende var iført en sort hue og en sort dunjakke. Jakken var lynet helt op til munden, så vidnet ikke kunne se, om personen havde skæg. Personen var 20-25 år og arabisk eller tyrkisk af udseende med en hudfarve, der ikke var mørk, men heller ikke lys. Den pågældende var ikke dansker, afrikaner, asiat eller inder. Vidnet er 176 cm høj og vil tro, at gerningsmanden var omkring et halvt hoved lavere end ham. Gerningsmanden var hverken tyk eller meget tynd. Det var mørkt på gerningstidspunktet, og der var dårlig belysning på Hejrevej.

Tiltalte 1 har under sagen forklaret, at han er omkring 180 cm høj. Tiltalte 1 har fuldskæg og havde det også ved anholdelsen den 6. december 2018.

På denne baggrund kan det lægges til grund, at den person, som de tre oven-nævnte vidner den 19. november 2018 om aftenen kort før eller efter kl. 19.30 observerede i området omkring gerningsstedet på Hejrevej, er den samme person som personen, der skød Forurettede, hvorefter han forlod gerningsstedet i løb ad Hejrevej og Glentevej. Ligeledes kan det lægges til grund, at denne person er identisk med Tiltalte 1, og at Tiltalte 1 forlod området sammen med Tiltalte 2 i dennes bil.

side 28

Der er herved lagt vægt på dels de afgivne forklaringer vedrørende den ob-serverende person og gerningsmands signalement samt Tiltalte 2's forklaring om, hvornår hans kammerat - det vil sige Tiltalte 1 - kom tilbage til bilen, dels den ovenfor nævnte video med optagelser fra en række overvågningskameraer i området omkring Hejrevej i København NV. Det bemærkes i den forbindelse, at det udover det, som er anført oven-for, tillige fremgår af videoen, at Tiltalte 1 kl. 19.16.35 steg ind ad døren til det forreste passagersæde i den blå VW Passat. Kl. 19.19.00 blev døren til passagersædet åbnet, hvorefter Tiltalte 1 steg ud af bilen kl. 19.19.07. Dette stemmer overens med det telefonopkald, som Tiltalte 1 foretog kl. 19.17.58. Opkaldet havde en varighed på 39 el-ler 40 sekunder og blev som tidligere anført registreret på en telemast belig-gende Hejrevej 26, København NV.

Af den nævnte video fremgår yderligere, at Tiltalte 2 to gange under sit ophold i området vendte den blå VW Passat, således at han kunne forlade det sted, han holdt parkeret, uden først at skulle bakke.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har samstemmende forklaret, at de har kendt hinanden og været gode venner siden barndommen. De er opvokset i den samme by og betragter begge den anden som en nær ven. Af en dom afsagt af Retten i Glostrup den 17. marts 2011 fremgår, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i forening med en tredje tiltalt er dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 ved i forening at have udøvet vold mod en person, derved at den tredje tiltalte tildelte personen et knytnæveslag i ansigtet, at alle de tre tiltalte tildelte personen i hvert fald 4 spark i ansigtet og på kroppen, og at Tiltalte 2 hoppede personen på hovedet. Henset til det nære venskab mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1, den omstændighed, at de tidligere er straffet for i forening at have begået alvorlig voldskriminalitet, deres fælles færden i tiden op til gernings-tidspunktet, det anførte om, at Tiltalte 2 vendte den blå VW Passat under opholdet i området, samt Tiltalte 2's helt ubestyr-kede forklaring om formålet med turen til København NV, findes det bevist, at Tiltalte 2 var bekendt med, at formålet med turen var, at Tiltalte 1 skulle skyde Forurettede.

Såvel Tiltalte 2 som Tiltalte 1 findes herefter skyl-dige i manddrab efter straffelovens § 237 i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Som anført må det lægges til grund, at de dræbende skud mod Forurettede blev affyret med en revolver eller en pistol.

Såvel Tiltalte 2 som Tiltalte 1 er herefter og på bag-grund af det, der er anført ovenfor om Tiltalte 2's kendskab til formålet med køreturen til København NV, også skyldige efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med den rejste tiltale.

side 29

Den revolver eller pistol, som blev anvendt i forbindelse med drabet på Forurettede, var ladt og blev såvel besiddet som benyttet på et offentligt til-gængeligt sted, nemlig en helt almindelig gade i København NV.

Tiltalte 2 og Tiltalte 1 findes på den baggrund også skyldige efter straffelovens § 81 b i anklageskriftets forhold 1 og 2, samt til-lige efter straffelovens § 192 a, stk. 3, i anklageskriftets forhold 2.

Forhold 3

Tiltalte 2 har forklaret, at han blev anholdt på sit arbejde, hvor han som flyttemand besad den pågældende kniv, idet han brugte den til at åbne papkasser.

Efter oplysningerne om knivens karakter og udformning, herunder at der er tale om en enhåndsbetjent foldekniv med en bladlængde på 9 cm, findes Tiltalte 2 ikke at have besiddet kniven med et anerkendelses-værdigt formål.

Det er derfor bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i overtrædelse af knivlovens § 1, jf. § 7, stk. 1, i overensstemmelse med den rejste tiltale. Forhold 4-7

Tiltalte 1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i disse forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor be-vist, at Tiltalte 1 er skyldig efter anklageskriftet i forhold 4-7.

Derfor bestemmes:

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er i forhold 1 skyldige i manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 81 b.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er i forhold 2 skyldige i over-trædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. § 81 b.

Tiltalte 2 er i forhold 3 skyldig i overtrædelse af knivlovens § 1, jf. § 7, stk. 1.

Tiltalte 1 er i forhold 4 skyldig i overtrædelse af lov om euforise-rende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer § 2, stk. 4, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Tiltalte 1 er i forhold 5 skyldig i overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1444 af 12. januar 2016 om våben og ammunition mv. § 18, stk. 1, nr. 3, jf. § 59, stk. 4.

Tiltalte 1 er i forhold 6 skyldig i overtrædelse af knivlovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

side 30

Tiltalte 1 er i forhold 7 skyldig i overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1444 af 12. januar 2016 om våben og ammunition mv. § 18, stk. 1, nr. 1, jf. § 59, stk. 4.

Sanktionsspørgsmålet

Straffen for Tiltalte 1 fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 81 b, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. § 81 b, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, bekendtgørelse nr. 1444 af 12. januar 2016 om våben og ammunition mv. § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Straffen for Tiltalte 2 fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 81 b, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. § 81 b, samt knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for begge de tiltalte til fængsel på livstid.

Straffen for begge de tiltalte fastsættes derfor til fængsel på livstid.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på, at drabet på Forurettede havde karakter af en planlagt og mellem de tiltalte koordineret likvidering. Drabet blev begået om aftenen omkring kl. 19.35 på åben gade ved brug af skydevåben.

Der foreligger således særdeles skærpende omstændigheder.

Bestemmelsen i straffelovens § 81 b blev indsat ved lov nr. 672 af 8. juni 2017 om ændring af straffeloven og en række andre love. Af de specielle be-mærkninger til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 190 af 26. april 2017, frem-går blandt andet:

 Straffeloven indeholder ikke i dag en selvstændig bestemmelse om strafforhøjelse for lovovertrædelser på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben mv.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven som § 81 b, hvoraf det fremgår, at hvis en af de i straffeloven omhandlede lovover-trædelser begås på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben eller af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. § 192 a, stk. 1, uden at forholdet er omfattet af § 81 a, kan straffen forhøjes indtil det halve.

side 31

Straffelovens § 81 b skal ses som et supplement til straffelovens § 81 a og vil således alene finde anvendelse på forhold, som ikke samtidig omfattes af § 81 a.

Den foreslåede bestemmelse er bl.a. tiltænkt at skulle finde anvendelse i de tilfælde, hvor skydevåben mv. bruges til personangreb på offent-ligt tilgængeligt sted, hvor der generelt er en risiko for, at også tilfæl-digt udenforstående personer kan blive ramt, som det eksempelvis har været tilfældet ved en række skyderier med tilknytning til rocker- eller bandemiljøet i 2016. Personer uden tilknytning til rocker- eller bande-miljøet vil imidlertid også være omfattet af bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alle overtrædelser af straffelo-ven, herunder også forsøg på og medvirken til lovovertrædelserne, jf. straffelovens §§ 21 og 23.

I praksis forventes bestemmelsen navnlig at få betydning i forbindelse med overtrædelser af straffelovens bestemmelser om manddrab (§ 237), legemsangreb af særlig farlig karakter (§§ 245-246) og forsætlig fareforvoldelse (§ 252).

Det er en betingelse, at der samtidig med en overtrædelse af en af straffelovens bestemmelser begås en overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, om ulovlig våbenbesiddelse mv. under særligt skærpende omstændigheder. Våbentyper omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, vil f.eks. kunne være enkeltskudsvåben, halvautomatiske våben, repe-tervåben, fuldautomatiske skydevåben, panserværnsraketter, morterer, håndgranater, bomber, miner og eksplosivstoffer.

Det er efter den foreslåede bestemmelse endvidere en betingelse, at lo-vovertrædelsen begås ved »brug« af skydevåben mv. Dette udtryk in-debærer et krav om, at skydevåbnet mv. er affyret (eller forsøgt affy-ret), eller at eksplosivstoffet, håndgranaten mv. er bragt til sprængning (eller forsøgt bragt til sprængning) i forbindelse med den pågældende overtrædelse af straffeloven.

Efter den foreslåede bestemmelse er det ligeledes en betingelse, at lo-vovertrædelsen begås på »offentligt tilgængeligt sted«. Offentligt til-gængeligt sted skal forstås som steder, hvortil der er almindelig ad-gang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restauranter, butikker, butikscentre, forlystelsessteder og offentlige kontorer. En straffelovsovertrædelse, som begås ved brug af skydevåben mv. i en bil, som befinder sig på offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet.

Det forudsættes i den forbindelse, at en lovovertrædelse bl.a. anses for begået på offentligt tilgængeligt sted, hvis enten gerningsmanden eller offeret befinder sig på offentligt tilgængeligt sted. For eksempel vil et skud afgivet fra en privat lejlighed være omfattet af den foreslåede be-stemmelse, hvis skuddet er rettet mod en person, der befinder sig på

side 32

offentligt tilgængeligt sted. På samme måde vil et skud afgivet fra of-fentligt tilgængeligt sted være omfattet af den foreslåede bestemmelse, selv om skuddet er rettet mod en person, der befinder sig i en privat bolig. Tilsvarende gælder, hvor skuddet passerer offentligt tilgænge-ligt sted på vej fra en privat bolig til en anden.

Bestemmelsen omfatter både strafudmålingen for overtrædelsen af straffelovens § 192 a, stk. 1, og den overtrædelse af straffeloven, som er begået ved brug af skydevåben mv. Straffen for disse lovovertræ-delser kan efter straffelovens § 81 b forhøjes indtil det halve i forhold til den straf, der ville blive fastsat af domstolene for tilsvarende lovo-vertrædelser, hvor den foreslåede bestemmelse i § 81 b ikke finder an-vendelse . Dette gælder uanset den pågældende lovovertrædelses straf-feramme.

Uanset den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 b kan der dog højest udmåles en tidsbestemt straf på fængsel i 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2.

Det forudsættes, at den øvre del af strafskærpelsesrammen – dvs. hvor straffen som udgangspunkt vil skulle forhøjes med det halve – først og fremmest vil skulle finde anvendelse i forbindelse med lovovertræ-delser, hvor skydevåben mv. bruges til personangreb på åben gade og andre lignende offentligt tilgængelige steder, hvor andre mennesker i almindelighed færdes, og hvor der er en risiko for, at forbipasserende eller omkringboende mv. kan blive ramt. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der aktuelt befandt sig mennesker i det pågældende om-råde, herunder om angrebet er foregået om aftenen eller om natten. Det indebærer bl.a., at straffen i en sag, hvor en person eksempelvis afgiver skud mod en anden person på åben gade, en villavej eller gen-nem vinduet til en café mv., som udgangspunkt vil skulle forhøjes med det halve i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene. I tilfælde, hvor domstolene i dag ville udmåle en straf på 8 års fængsel – f.eks. i en sag om drabsforsøg på åben gade ved brug af skydevåben – er det således forudsat, at der fremover som udgangs-punkt fastsættes en straf på 12 års fængsel.

Såfremt en person derimod overtræder straffeloven ved brug af f.eks. skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted, hvor der typisk ikke er risiko for, at tilfældigt udenforstående kan blive ramt, eksempelvis i en forladt grusgrav eller et andet meget øde sted, vil der som udgangs-punkt alene skulle fastsættes en straf noget over de strafpositioner, der i dag ville blive fastsat af domstolene.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vur-dering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående ret-ning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formilden-de omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fast-

side 33

sættelse i straffelovens kapitel 10...”

Af Justitsministeriets kommenterede høringsoversigt af 3. maj 2017 (Retsudvalgets bilag 1 vedrørende lovforslaget) fremgår blandt andet:

"1.2.4. Skærpet straf for skyderi mv. på offentligt tilgængeligt sted

Rigsadvokaten bemærker, at det af lovudkastet fremgår, at det inden for kerneområdet af forslaget til § 81 b forudsættes, at straffen som ud-gangspunkt skal forhøjes med indtil det halve i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene, og anfører i den forbindelse, at det bør præciseres, hvad dette indebærer i sager med meget langva-rige fængselsstraffe, herunder f.eks. om en straf på 12 års fængsel som udgangspunkt forudsættes forhøjet til 18 års fængsel og en straf på 14 års fængsel som udgangspunkt til fængsel på livstid.

...

Straffelovens § 81 b skal ses som et supplement til straffelovens § 81 a og vil således alene finde anvendelse på forhold, som ikke samtidig omfattes af § 81 a.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15, kan straffen efter straffelovens § 81 b forhøjes indtil det halve i forhold til den straf, der ville blive fastsat af domstolene for tilsvarende lovover-trædelser, hvor den foreslåede bestemmelse i § 81 b ikke finder anven-delse. Dette gælder uanset den pågældende lovovertrædelses straffe-ramme.

Det forudsættes, at den øvre del af strafskærpelsesrammen – dvs. hvor straffen som udgangspunkt vil skulle forhøjes med det halve – først og fremmest vil skulle finde anvendelse i forbindelse med lovovertræ-delser, hvor skydevåben mv. bruges til personangreb på åben gade og andre lignende offentligt tilgængelige steder, hvor andre mennesker i almindelighed færdes, og hvor der er en risiko for, at forbipasserende eller omkringboende mv. kan blive ramt. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om der aktuelt befandt sig mennesker i det pågældende om-råde, herunder om angrebet er foregået om aftenen eller om natten. Det indebærer bl.a., at straffen i en sag, hvor en person eksempelvis afgiver skud mod en anden person på åben gade, en villavej eller gen-nem vinduet til en café mv., som udgangspunkt vil skulle forhøjes med det halve i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene. I tilfælde, hvor domstolene i dag ville udmåle en straf på 8 års fængsel – f.eks. i en sag om drabsforsøg på åben gade ved brug af skydevåben – er det således forudsat, at der fremover som udgangs-punkt fastsættes en straf på 12 års fængsel.

...

side 34

For så vidt angår Rigsadvokatens bemærkning om den foreslåede be-stemmelses betydning for strafudmålingen i sager med meget langvari-ge fængselsstraffe bemærkes det, at det ovenfor anførte om bestem-melsens anvendelse også gælder i disse tilfælde"

Straffen er på den baggrund og under hensyn til det, som er anført ovenfor om karakteren og grovheden af sagens forhold 1 og 2, fastsat til fængsel på livstid for begge de tiltalte.

Særligt for så vidt angår Tiltalte 2 bemærkes det, at retten ikke har fundet grundlag for at fastsætte en lavere, tidsbestemt straf. Der er her-ved lagt vægt på, at Tiltalte 2 efter det, som er anført i skyld-kendelsen om de tiltaltes fælles færden på drabsdagen og hans ageren under opholdet i området omkring Hejrevej, har medvirket til drabet på en måde, som ikke kan anses for uvæsentlig.

Under hensyn til afgørelsen vedrørende skyldsspørgsmålet, tager retten på-standene om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Erstatning

Forurettede var ved sin død 31 år gammel og havde i adskillige år forud herfor ikke boet sammen med sine forældre. De juridiske dommere finder på den baggrund ikke, at der var en så nær tilknytning mellem Forurettede og Erstatningspart, at Erstatningspart er berettiget til godtgørelse efter erstat-ningsansvarslovens § 26 a i anledning af Forurettedes død.

På baggrund af Erstatningsparts forklaring for retten samt det oplyste om ud-giften til kiste, gravsten mv. finder de juridiske dommere, at erstatningen for rimelige begravelsesudgifter, jf. erstatningsansvarslovens § 12, passende kan fastsættes til 45.000 kr.

Erstatningsbeløbet, som således i alt fastsættes til 45.000 kr., forrentes med procesrente fra den 18. februar 2020.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 straffes med fængsel på livstid.

Tiltalte 2 straffes med fængsel på livstid.

Hos Tiltalte 1 konfiskeres 19 gram hash, 2 stk. peberspray, en kniv og et knojern.

Hos Tiltalte 2 konfiskeres en kniv.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale de sagsomkost-

side 35

ninger, som vedrører dem hver især.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal inden 14 dage in soli-dum betale 45.000 kr. til Erstatningspart. Beløbet forrentes med procesrente fra den 18. februar 2020.

Dommer 1Dommer 2Dommer 3