Rettens har I tre samtidigt behandlede sager om ansatte med delvis provisionsløn truffet afgørelse om, hvorvidt den ansatte i den konkrete sag havde opnået ret til kompensation for provision mistet som følge af ferieafholdelse, jf. bestemmelsen i ferielovens § 23, stk. 2, 3. punktum. Ved bedømmelsen lagde retten navnlig vægt på, om muligheden for at opnå provision i realiteten var betinget af, at den ansatte var fysisk til stede på arbejdspladsen. Retten udtalte også, at der ikke var grundlag for at fravige princippet om, at en sådan kompensation skal udgøre ret til feriegodtgørelse på 12,5 %. Retten gav på denne baggrund den ansatte medhold i de rejste krav i to af sagerne (dissens fra et sagkyndigt medlem), men frifandt virksomheden i en af sagerne.
