VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 10. marts 2022
Sag BS-27181/2020-VLR
(8. afdeling)
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2
(advokat Preben Kønig)
mod
Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1,
Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2
og
Appelindstævnte 3, tidligere Adciteret 3
(advokat Tyge Trier for alle)
og
Sag BS-27184/2020-VLR
(8. afdeling)
Appellant 2, tidligere Sagsøger 1
(advokat Preben Kønig)
mod
Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1,
Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2
og
Appelindstævnte 3, tidligere Adciteret 3
(advokat Tyge Trier for alle)
2
Retten i Kolding har den 22. juni 2020 afsagt dom i 1. instans (sagerne BS-8467/2018-KOL og BS-25045/2018-KOL samt sagerne BS-8468/2018-KOL og BS-25072/2018-KOL).
Landsdommerne Torben Geneser, Thomas Raaberg-Møller og Cecilie Maarbjerg Qvist har deltaget i ankesagernes afgørelse.
Påstande
I sag BS-27181/2020-VLR har Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, nedlagt følgende på-stande:
Påstand 1
Journalist Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1, journalist Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2 og/eller journalist Appelindstævnte 3, tidligere Adciteret 3 tilpligtes solidarisk subsidiært alternativt at betale Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 en godtgørelse på 50.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg.
Påstand 2
Der optages i domsslutningen en bemærkning om, at følgende ærefornærmen-de skriftlige ytringer er ubeføjede:
- ”Konkurskongens topstråmand er politiassistent”
- ”Danmarks konkurskonge nummer ét, Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, får hjælp af sin
bror til at omgå reglerne. Til hverdag er broren ansat som politiassi-stent.”
De indstævnte, Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1, Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2 og Appelindstævnte 3, tidligere Adciteret 3, har ned-lagt påstand om stadfæstelse.
I sag BS-27184/2020-VLR har Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, nedlagt følgende på-stande:
Påstand 1
Journalist Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1, journalist Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2 og/eller journalist Appelindstævnte 3, tidligere Adciteret 3 tilpligtes solidarisk subsidiært alternativt at betale Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 en godtgørelse på kr. 100.000 med procesrente fra sagens anlæg.
Påstand 2
Der optages i domsslutningen en bemærkning om, at følgende ærefornærmen-de skriftlige ytringer er ubeføjede:
- ”Forstå konkursrytteri: Appellant 2, tidligere Sagsøger 1-modellen”
”I denne video kan du se og forstå, hvordan konkursrytteri i praksis fo-regår – også kaldet Appellant 2, tidligere Sagsøger 1-modellen.”
3
- ”Hovedskurken er Appellant 2, tidligere Sagsøger 1”
- ”Konkurskongen: ”I kan ikke røre mig” ”
De indstævnte, Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1, Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2 og Appelindstævnte 3, tidligere Adciteret 3, har på-stået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 har for landsretten fremlagt et diagram med overskriften ”Organisation/Selskabsstruktur” . Ifølge dette diagram ejes Virksomhed A/S 2 (tidligere Virksomhed A/S 1) af Appellant 2, tidligere Sagsøger 1.
Forklaringer
Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, Appellant 1, tidligere Sagsøger 2, Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1, Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2 og Appelindstævnte 3, tidligere Adciteret 3 har afgivet supplerende forklaring. Vidne, tidligere Person 7 har endvidere afgivet for-klaring.
Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 har forklaret, at han tidligere har været ”Business Angel” og i
den forbindelse købt, solgt, sammenlagt og udviklet virksomheder. Efter fi-nanskrisen gik han personligt konkurs. Han begyndte herefter i 2010-2011 at rådgive nødlidende virksomhedsejere. Han fandt på et forretningskoncept, som han drev i Virksomhed A/S 1. Han var ejer af og direktør i dette sel-skab. Konceptet indebar blandt andet, at der blev udarbejdet en forretningsmo-del, som gik ud på, at aktiver mod betaling blev overført til et nyt selskab, mens det gamle og nødlidende selskab fik et mere anonymt navn. Anonymiseringen skyldtes, at den nye ejer ønskede at videreføre det gamle selskabs navn. Salget af aktiver skete til højeste vurderingspris som ”going concern” -priser. I det gamle selskab blev der indsat en afviklingsdirektør. I en periode på 5-6 år ind-satte han sig selv som afviklingsdirektør, men på grund af de pålagte kon-kurskarantæner kan han ikke længere gøre dette. Han har aldrig gjort sig skyl-dig i skyldnersvig eller bedrageri.
De selskaber, som afgørelserne om konkurskarantænerne vedrører, var tomme selskaber, og han var direktør i cirka en måned. Han havde fået oplyst, at bog-føringsmaterialet fortsat var til stede, og at noget materiale var udleveret til ku-rator. Han var af den opfattelse, at han som likvidator ikke selv skulle være i besiddelse af en fysisk kopi af bogføringsmaterialet. Med hensyn til den moms-svig, som Københavns Byret blandt andet har dømt ham for, var baggrunden, at SKAT havde nægtet fradrag for renoveringsomkostninger i et byggeprojekt.
Han hjælper fortsat iværksættere med at skaffe kapital og med udvikling af virksomheder, ligesom han hjælper nødlidende virksomheder. Han samarbej-der i den forbindelse med tre advokatfirmaer. Han får hver måned henvendelse
4
fra cirka 5 nødlidende selskaber. Hans honorar er på 80.000 kr. Det er forskel-ligt, hvem der bliver indsat som direktør i det nødlidende selskab. Han køber afviklingsdirektørerne ”ude i byen” .
Diagrammet ”Organisation/Selskabsstruktur” , jf. ekstrakten side 395, er udar-bejdet af ham. Diagrammet viser organisationen i perioden fra 2016-2019. Virksomhed A/S 2 hed tidligere Virksomhed A/S 1.
Holdingselskab S.M.B.A. blev stiftet i 2009. Selskabet skulle eje kapitalandele i for-skellige selskaber. Der har aldrig været egentlige driftsaktiviteter i selskabet, som heller ikke er momsregistreret. Han har aldrig faktureret sine ydelser fra holdingselskabet. Holdingselskabet ejede Virksomhed A/S 1 fra 2011 til 2014. I 2014 fik Virksomhed A/S 1 et nyt formål, nemlig at være et af-viklingsselskab. Han satte i den forbindelse sig selv ind som eneejer. Selskabet ophørte i oktober 2017. Fra 2014 fortsatte han sine rådgivningsaktiviteter i sin enkeltmandsvirksomhed.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 indtrådte i 2016 som direktør i Holdingselskab S.M.B.A. og blev ejer af 50 % af andelene. Holdingselskab S.M.B.A. var moderselskab for selskabet Virksomhed 1 i Delaware. Virksomhed 1 er en sugekop til bilbranchen. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 ville gerne være en del af dette projekt, hvilket var baggrunden for, at han indtrådte som direktør og medejer af holdingselskabet. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 var ligeledes direktør i Virksomhed 1 og de tre amerikanske selskaber, som Virksomhed 1 ejede. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 stod for regnskaber-ne, bogføringen og administrationen, ligesom Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 var med på messer og kun-debesøg. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 deltog i selskabsrelaterede rejser cirka 14-21 dage om året.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 har aldrig deltaget i ledelsen af Virksomhed A/S 1 (senere Virksomhed A/S 2). Hans rådgivningsydelser skete ikke i regi af Holdingselskab S.M.B.A.. Holdingselskab S.M.B.A. var ikke moderselskab for Virksomhed A/S 2. Han husker ikke, hvor-dan ejerstrukturen var i Holdingselskab S.M.B.A., før Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 indtrådte i selskabet.
Han overførte indtægter fra sin rådgivningsvirksomhed til Holdingselskab S.M.B.A.. Dette var hans bidrag til betalingen af omkostningerne i Virksomhed 1-koncernen. I 2016 og 2017 overførte han i alt cirka 1,7 mio. kr. til Holdingselskab S.M.B.A..
Under interviewet med ham forklarede han, hvad Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 lavede i Virksomhed 1-selskaberne, og at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 ikke havde noget at gøre med konkursrådgivningen. Journalisterne misforstod sammenhængen, når de efterfølgende beskrev Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 som stråmand. Han fortalte også til journalisterne, at hans børn var medejere af nogle af koncernselskaberne, men ikke Holdingselskab S.M.B.A. . Han fortalte ikke, at han drev sine rådgivningsaktiviteter i sin enkeltmandsvirksomhed, idet han ikke ønskede at drøfte sine privatøkonomiske forhold. Han sagde heller ikke på
5
noget tidspunkt til journalisterne, at hans rådgivningsaktiviteter blev udført via holdingselskabet.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 blev syg og udtrådte derfor af Holdingselskab S.M.B.A.. Person 8 blev efterfølgende indsat som likvidator i holdingselskabet. Han kender ikke Person 8 og har aldrig mødt ham. Det var ikke nødvendigt at have særlige kompetencer for at være likvidator i et tomt selskab. Person 8 blev indsat som likvidator i 8 selskaber og fik 5.000 kr. pr. selskab. Han overfør-te pengene til sit netværk, som herefter sørgede for, at Person 8 blev betalt. Holdingselskab S.M.B.A. blev taget under konkursbehandling i 2020 eller 2021. Der er anmeldt krav fra to kreditorer. Han er selv den største kreditor, og skattemyndighederne er den anden kreditor. Skattemyndighederne har an-meldt et krav på 9.800 kr. Der pågår overvejelser om, hvorvidt de 9.800 kr. skal betales, således at selskabet bliver aktivt igen.
Virksomhed 1-selskaberne i USA går fortsat fint.
Med hensyn til YouTube-videoen rettede han efterfølgende henvendelse til YouTube, der i 2019 eller 2020 sørgede for, at videoen blev nedtaget. I videoen nævnes der intet om, at han sørgede for, at aktiverne i det nødlidende selskab blev solgt til højeste vurderingspris, og at salgssummen således blev tilført det nødlidende selskab.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 har forklaret, at han blev ansat i politiet i 1999. Da presseomtalen
opstod, iværksatte politiet en intern undersøgelse af ham, der varede i 1 ½ år. Resultatet var, at der ikke var noget at bebrejde ham. I denne periode blev han sat på ”stand by” , og han fik ingen af de stillinger, som han søgte internt i poli-tiet. Hans kollegaer gav i den forbindelse udtryk for forundring over, at han blev forbigået til en stilling, der krævede særlige IT-kompetencer, som han var i besiddelse af. Han er sikker på, at det var journalisternes henvendelse til hans arbejdsgiver, som bevirkede, at han blev sat på ”stand by” . Han er blevet diag-nosticeret med PTSD, og han blev i august 2020 afskediget fra politiet på grund af sygdom. I dag er han i flexjob hos en elinstallatør.
Det er rigtigt, at selskabsstrukturen var som beskrevet i diagrammet ”Organisa-tion/Selskabsstruktur” . Han blev i oktober 2016 medejer af Holdingselskab S.M.B.A.. Han betalte ikke noget for sin ejerandel i holdingselskabet. De aktiviteter, der lå i holdingselskabet, var Virksomhed 1-aktiviteterne. Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og han deltog i messer og rejste rundt for at se på udviklingen af produkterne. Han brugte 2-3 uger om året på disse rejser. Han havde intet at gøre med Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 rådgivnings-aktiviteter, og holdingselskabet havde heller intet at gøre med dette.
Foreholdt at han ifølge byrettens dom forklarede, at ”Det er rigtigt, at Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 konsulentaktivitet også lå i selskabet, hvor han var direktør” , har han forklaret,
6
at dette er en urigtig gengivelse af hans forklaring for byretten. Han forklarede ikke, at konsulentaktiviteterne blev udført i regi af holdingselskabet. Han bad ikke om en berigtigelse af dommens gengivelse af hans forklaring, idet han og hans advokat besluttede at anke dommen.
Konsulentaktiviteterne lå hele tiden i Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 private virksomhed og Virksomhed A/S 2. Mange af indtægterne fra konsulentaktiviteterne gik ind i Holdingselskab S.M.B.A..
Han fratrådte som direktør i holdingselskabet på grund af sygdom. Hans syg-dom begyndte i november 2016, hvor han blev sygemeldt fra politiet. I april 2017 genoptog han arbejdet på nedsat tid. Der var perioder med fravær. Han ved ikke, om det var derfor, at han ikke fik de stillinger, som han søgte i politi-et, men han var tilbage på fuld tid i 2018. Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 børn var ikke medejere af Holdingselskab S.M.B.A. samtidig med ham. Han husker ikke, hvilke beløb Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 over-førte til Holdingselskab S.M.B.A.. Han kender ikke Person 8, der efterføl-gende blev indsat som direktør i Holdingselskab S.M.B.A..
Den eneste kommunikation, han havde med journalisterne, var sms-korrespondancen med Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2. Han ønskede ikke at tale med journali-sterne, idet journalister fordrejer det, der bliver sagt. Da han kommunikerede via sms med Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2, var han ikke klar over, at han ville blive omtalt med navns nævnelse i en artikel.
Han betragter en ”konkursrytter” som en person, der går fra konkurs til kon-kurs med selskaber, og han har aldrig deltaget i sådanne aktiviteter. Han er helt uforstående over for, at han skulle have omgået regler og love.
Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1 har forklaret, at han blev involveret i projektet på et tids-
punkt, hvor der allerede var foretaget grundresearch. Formålet med projektet var at undersøge, hvilken effekt reglerne om konkurskarantæne havde. Efter hans opfattelse var der tale om et relevant projekt med stor samfundsmæssig betydning. Projektet begyndte med en undersøgelse af Person 5, der var indsat som direktør i en række selskaber, som gik konkurs og havde samme adresse.
Det problematiske ved den fremgangsmåde, som Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 anvendte, var ifølge de konkurseksperter og kuratorer, som de talte med, at det var fuldstæn-digt umuligt at gennemskue, hvad der var foregået i det konkursramte selskab. Den direktør, der mødte i skifteretten, vidste intet og havde ingen bogføring. Det var problematisk, at man lod virksomheden sejle, indtil der kom en kredi-tor som f.eks. SKAT, der begærede virksomheden konkurs og selv skulle betale regningen for konkursbehandlingen.
7
I forbindelse med deres research havde de via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fundet ud af, at Holdingselskab S.M.B.A. var moderselskab for Virksomhed A/S 1.
Inden interviewet var det blevet gjort klart for Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, hvad interviewet handlede om. I sms-korrespondancen med Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 havde de blandt an-det skrevet, at myndighederne var ”ude efter” ham.
Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 sagde under interviewet, at han forberedte sig på, at han ville blive pålagt konkurskarantæne, og at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 derfor var blevet direktør. Endvidere sagde Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 ikke havde en egentlig rolle, men skrev under på regnskaberne. Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 fortalte også, at hans børn var medejere, idet han ikke selv kunne eje noget, men kunne styre firmaet via sine børn. Han hørte tydeligt, at Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 sagde dette. Han var ikke tvivl om, at Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 udtalelser om børnenes ejerskab og om Appellant 1's, tidligere Sagsøger 2 rolle angik konkursaktiviteterne. Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 sagde ikke til dem, at Virksomhed A/S 1 ikke var ejet af Holdingselskab S.M.B.A.. Det er først under ho-vedforhandlingen for landsretten, at han hører dette. Der blev ikke forklaret således i byretten. Det var hele præmissen for interviewet, at der blev talt om Virksomhed A/S 1 og Holdingselskab S.M.B.A..
Ved afslutningen af interviewet viste Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 dem Virksomhed 1-produktet, som de ikke vidste noget om inden interviewet. Som han husker det, fandt sam-talen herom sted på et tidspunkt, hvor de var på vej ud ad døren. Han husker det således, at hele interviewet med Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 varede 2 timer.
Udtrykket ”hovedskurken” fremgik af en fotobestilling til fotografen. Det er en fejl, at udtrykket blev brugt som fototekst.
Udtrykket ”konkursrytteri” blev anvendt som betegnelse for, at en person går fra konkurs til konkurs. Udtrykket har noget odiøst over sig, men er ikke nød-vendigvis udtryk for, at der er begået noget ulovligt. Essensen af kritikken var, at en stråmand dækkede over de faktiske forhold og umuliggjorde den efterføl-gende oprydning af konkursboet.
I YouTube-videoen blev det oplyst, at aktiverne blev ”solgt” til det nye firma, og heri lå der, at der var betalt for aktiverne. Det blev således ikke påstået, at aktiverne var blevet solgt til en for lav pris, og at der var tale om selskabstøm-ning. De anførte heller ikke, at det, der foregik, var ulovligt.
Det er rigtigt, at Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 ikke direkte udtalte: ”I kan ikke røre mig” . I artiklen kom det til at fremstå som om, at Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 blev citeret for dette. Der kunne i stedet have stået: ”Konkurskongen føler sig urørlig” . Udsagnet var fuldstændigt dækkende for artiklen.
8
Udtrykket ”Appellant 2, tidligere Sagsøger 1-modellen” blev anvendt, fordi der efter deres opfat-telse var tale om en særlig fremgangsmåde, som Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 anvendte. Han har ikke kendskab til andre, der har systematiseret den pågældende frem-gangsmåde på samme måde som Appellant 2, tidligere Sagsøger 1. Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 sagde også til dem under interviewet, at han havde udviklet modellen.
De forelagde ikke et artikeludkast for Appellant 2, tidligere Sagsøger 1. Dette kan man overveje at gøre, hvis der er tale om en ikke-medievant person.
Han beskæftigede sig stort sig ikke med Appellant 1's, tidligere Sagsøger 2 rolle. Artiklen om Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 blev skrevet af Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2. Han havde ikke noget at gøre med valget af foto til denne artikel. Det er efter hans opfattelse fuldstændigt inden for skiven, at Appellant 1's, tidligere Sagsøger 2 sms-svar blev medtaget i artiklen. Når Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 i artiklen blev omtalt som ”topstråmand” , skyldtes det, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 var direktør i stedet for den reelle leder. Dette skrev de på baggrund af Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 forklaring til dem om, at Appellant 1's, tidligere Sagsøger 2 eneste rolle var at stå som direktør på papiret og underskrive regnskaberne, idet Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 for-ventede at blive pålagt konkurskarantæne. Hvis det var rigtigt, at Virksomhed A/S 1 havde været helt afkoblet fra Holdingselskab S.M.B.A., ville ud-sagnet ikke have været korrekt. Når de i artiklen skrev, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 hjalp med at omgå reglerne, sigtede de til reglerne om konkurskarantæne. Han for-moder, at det er rigtigt, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 ikke har været stråmand i de nødli-dende selskaber.
Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2 har forklaret, at projektet gik ud på at undersøge, hvordan
konkurskarantænereglerne fungerede. I den indledende fase var opmærksom-heden blevet henledt på Appellant 2, tidligere Sagsøger 1. Som led i sin research talte han med kuratorer og konkurseksperter, herunder universitetsansatte. Han undersøgte også via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at Holdingselskab S.M.B.A. var modersel-skab for Virksomhed A/S 1.
Interviewet i By 1 med Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 kom i stand, efter at de havde resear-chet og i den forbindelse talt med en del kilder. Han præsenterede Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 for deres projekt og oplyste, at myndigheder og kuratorer ”stadig er sure på ham” . Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 fik at vide, hvad der var udgangspunktet for samtalen. Hele præmissen for interviewet var, at det handlede om Virksomhed A/S 1. Han mener, at han forinden var blevet bekendt med Virksomhed 1-produktionen, men det var ikke noget, som de bragte op under interviewet. Dette kom op, da interviewet var ved at slutte.
Han havde en klar opfattelse af, at Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 under interviewet nød den situation, som han befandt sig i, og var stolt over at vise dem, at han hele tiden kunne omgå reglerne og let afværge myndighedernes forsøg på at ramme ham.
9
Når de under interviewet talte om Appellant 1's, tidligere Sagsøger 2 rolle, var der overhovedet ingen tvivl om, at det drejede sig om konkursaktiviteterne. De talte på dette tidspunkt slet ikke om Virksomhed 1. Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 sagde tydeligt til dem, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 var blevet indsat som direktør for at forberede, at Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 ville blive ramt af konkurskarantæne. Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 sagde, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 ikke spillede nogen rolle. Han var overhovedet ikke i tvivl om budskabet. Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 beskrivelse af Appellant 1's, tidligere Sagsøger 2 rolle fik ham til at sige: ”Jamen, så er Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 jo stråmand” , men dette udtryk ville Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 ikke benytte, idet dette gav udtryk for, at de skjulte noget.
Han har ikke før under hovedforhandlingen i landsretten hørt, at Virksomhed A/S 1 ikke var ejet af Holdingselskab S.M.B.A.. Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 skrev efter artiklerne en mail til dem og nævnte her ikke noget om dette. I byretten blev det også forklaret, at konkursaktiviteterne hørte under holdingselskabet. Hvis man slår op i erhvervsdatabasen BiQ, kan man se, at Virksomhed A/S 2, tidligere Virksomhed A/S 1, var et datterselskab til Holdingselskab S.M.B.A.. Af Holdingselskab S.M.B.A.s regnskaber fremgik det indtil 2013, at holdingselskabet var eneejer af Virksomhed A/S 1. Fra 2013 indeholdt regnskaberne ikke længere op-lysninger om datterselskaber. Han så også en afgørelse om konkurskarantæne på Kammeradvokatens hjemmeside, og denne afgørelse viste, at Holdingselskab S.M.B.A. var involveret i konkursaktiviteterne.
Udtrykket ”hovedskurken” blev skrevet i en fotobestilling til fotografen. Foto-grafen, som blev bestilt til opgaven, skulle have at vide, at han ikke skulle tage idylliserende damebladsportrætter, men tage nøgterne fotos. Som følge af en teknisk fejl kom teksten med i webartiklen. Teksten kom ikke med i den trykte avis. I øvrigt er det rigtigt, at Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 var ”hovedskurken” . Der er ikke noget journalistisk forkert ved udtrykket, men det falder uden for den stil, som hans medie benytter. Hvis han havde arbejdet på et tabloidmedie, kan han godt forestille sig, at udtrykket ”hovedskurken” kunne benyttes.
Med hensyn til overskriften ”I kan ikke røre mig” var essensen af interviewet med Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, at myndighederne ikke kunne røre ham. Efter interviewet var Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1 og han rystede over, hvor åben Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 havde været over for dem. Han er nødt til at være enig i Pressenævnets kritik af, at der blev anvendt citationstegn, idet han respekterer nævnets afgørelser.
Med hensyn til udtrykket ”konkursrytteri” er det rigtigt at anvende dette ud-tryk under hensyn til antallet af konkurser, som Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 var involveret i. Artiklerne viste, at reglerne om konkurskarantæne var utilstrækkelige i forhold til Appellant 2, tidligere Sagsøger 1. Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 fortalte dem, at han var omtalt i en quiz på et advokatkontor om, hvem der havde flest konkurser. Han viste quizzen for dem og tilbød efterfølgende at sende den til dem.
10
Det er ham, der udarbejdede manuskriptet til YouTube-videoen. Det fremgår af videoen, at aktiverne fra det nødlidende selskab blev solgt til det nye selskab.
Når han medtog sms’en fra Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 i artiklen, var det for at varetage Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 interesser. Han fik fotoet til artiklen fra Appellant 1's, tidligere Sagsøger 2 Face-book-profil, som han havde umiddelbar adgang til. Han anvendte udtrykket ”topstråmand” , fordi Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 var stråmand i holdingselskabet for Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 aktiviteter. Det er fortsat hans opfattelse, at det ikke var ulovligt, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 blev indsat som stråmand.
Appelindstævnte 3, tidligere Adciteret 3 har forklaret, at han var med på projektet fra begyndelsen. Han søg-
te om aktindsigt, gennemgik regnskaber og foretog øvrig research. Projektet gik ud på at undersøge, om konkurskarantænereglerne virkede efter hensigten. De professionelle aktører sagde til dem, at reglerne om konkurskarantæne ikke virkede efter hensigten. Han kendte ikke i forvejen noget til Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, men faldt over hans navn i forbindelse med researchen. Skifteretter og kurato-rer oplyste, at man skulle undersøge Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 nærmere. De undersøgte ikke andre i samme størrelsesorden som Appellant 2, tidligere Sagsøger 1. De brugte udtrykket ”Appellant 2, tidligere Sagsøger 1-modellen” på baggrund af oplysningerne fra Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 selv.
Han fandt via CVR-registret ud af, at Virksomhed A/S 1 lå under Holdingselskab S.M.B.A.. Researchen viste, at Holdingselskab S.M.B.A. var holdingselskab også for konkursaktiviteterne. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 forklarede ikke i byretten, at re-konstruktionsaktiviteterne ikke lå under Holdingselskab S.M.B.A.. Han er overra-sket over, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 for landsretten har forklaret, at rekonstruktionsakti-viteterne ikke var en del af Holdingselskab S.M.B.A..
Da Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2 og Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1 havde interviewet Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, oplyste de til ham, at Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 havde fortalt, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 var blevet indsat som stråmandsdirektør med henblik på en forestående konkurskarantæ-ne. Han var ikke hovedforfatter på artiklen om Appellant 1, tidligere Sagsøger 2. Han læste artik-len igennem, inden den blev bragt. Han godkendte dermed også brugen af ud-trykket ”topstråmand” . Når man påtager sig et hverv som administrerende di-rektør, påtager man sig en form for offentlighed. Når udtrykket ”topstråmand” blev anvendt, var det for at markere, at holdingselskabet var det vigtigste sel-skab.
De var klar over, at en stor del af indtægterne i Holdingselskab S.M.B.A. kom fra Virksomhed A/S 1.
Det var en fejl, at teksten med udtrykket ”hovedskurken” kom med i onlinear-tiklen. Teksten har tydeligvis karakter af en fotobestilling. Han godkendte ikke
11
billedteksten. Han er enig i, at det efterfølgende blev beklaget over for Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, at udtrykket ”hovedskurken” blev benyttet.
Med hensyn til overskriften ”I kan ikke røre mig” var han ikke hovedforfatter på artiklen. Han forstår overskriften som en gengivelse af essensen af artiklen. Han er enig med Pressenævnet i kritikken.
Han kendte ikke Virksomhed A/S 2. Han mener, at firmaet på dette tidspunkt hed Virksomhed A/S 1. Han erindrer ikke, om de undersøgte, hvor rådgiv-ningsaktiviteterne særskilt lå. Han erindrer ikke, om de så særskilte regnskaber for selskaberne.
Vidne, tidligere Person 7 har forklaret, at han er chefredaktør på Dagblad 1.
Appelindstævnte 3, tidligere Adciteret 3 og han fandt sammen ud af, at det var interessant at undersøge sy-stematiske konkurser, hvor der kunne konstateres et personsammenfald. Ind-ledningsvis havde de en bred interesse i at undersøge konkurser. Der blev rettet henvendelse til blandt andre advokater og skifteretsmedarbejdere for at belyse emnet nærmere. Det var et generelt problem, at bogføringsmateriale forsvandt fra selskaberne, og at SKAT led tab. De nåede frem til, at emnet havde en sam-fundsmæssig interesse på nationalt niveau. På et tidspunkt overlod han ledel-sen af projektet til redaktionen af Avis. Herefter fulgte han med i projektet fra sidelinjen. Han omtalte problematikken i ledere, som han skrev i Dagblad 1. Budskabet i hans ledere var, at der var brug for lovgiv-ning på området, idet samfundet mistede værdier og penge. Han beskæftigede sig ikke specifikt med, om samfundet særskilt led tab som følge af Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 aktiviteter. Han husker ikke, at der blev produceret en YouTube-video. Efter hans opfattelse er projektet et af de væsentligste journalistiske projekter, som er opstartet i Viborg i den tid, hvor han har været tilknyttet Dagblad 1.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, idet Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 dog har frafaldet kravet om godtgørelse som følge af offentliggø-relsen af et foto af ham.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 har supplerende anført, at Holdingselskab S.M.B.A. ikke ejede Virksomhed A/S 1, og at Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 rådgivning af nødlidende selskaber ikke blev udført under Holdingselskab S.M.B.A.. Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 konsulentaktivite-ter er således ikke sket i regi af et selskab, hvor han var direktør.
Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1, Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2 og Appelindstævnte 3, tidligere Adciteret 3 har heroverfor anført, at oplysningen om, at Holdingselskab S.M.B.A. ikke ejede Virksomhed A/S 1, først er fremkommet for landsretten. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 forklarede for byretten, at
12
Appellant 2's, tidligere Sagsøger 1 konsulentaktiviteter også blev udført i regi af Holdingselskab S.M.B.A..
Landsrettens begrundelse og resultat
Spørgsmålet er i første omgang, om de omhandlede udsagn udgør ærekræn-kende sigtelser efter straffelovens § 267 ved at være egnede til at nedsætte Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 i medborgeres agtelse. I den forbindelse skal der lægges vægt på, hvordan en almindelig læser vil opfatte udsagnene ud fra de-res indhold og kontekst.
Efter en samlet vurdering af udsagnenes karakter og kontekst, herunder sam-menhængen mellem de artikler mv., som udsagnene indgår i, finder landsret-ten, at udsagnene udgør ærekrænkende sigtelser, jf. straffelovens § 267.
Ved vurderingen af, om udsagnene herefter er berettigede efter straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, således som disse bestemmelser skal forstås i lyset af arti-kel 8 og 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skal der foretages en afvejning, hvori hensynet til ytringsfriheden vedrørende forhold af sam-fundsmæssig interesse indgår som et overordentligt tungtvejende lod i vægtskålen over for hensynet til beskyttelsen af personers gode navn og rygte. Dette indebærer anerkendelse af en ganske vidtgående ytringsfrihed for pres-sen, og der må derfor indrømmes pressen adgang til som offentlighedens kon-trol- og informationsorgan (”public watchdog”), når der er faktuelt grundlag for kritisk omtale, i en vis grad at overdrive og provokere.
Af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der med arti-kelserien var tale om væsentlig journalistik om et samfundsrelevant emne af offentlig interesse. Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 må desuden som direktør eller likvidator for et betydeligt antal nødlidende selskaber, der efterfølgende er gået konkurs, i vidt omfang tåle, at hans dispositioner i den forbindelse bliver genstand for of-fentlig omtale. Ligeledes må Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 som direktør for et holdingselskab med tilknytning til Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og dennes aktiviteter i vidt omfang tåle of-fentlig omtale af sin rolle i den forbindelse.
Landsretten finder, at både udsagnene vedrørende Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og udsagne-ne vedrørende Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 har karakter af værdidomme (”value judge-ments”), således at der ikke kan kræves sandhedsbevis for udsagnene, men dog et tilstrækkeligt faktuelt grundlag til støtte for dem.
Udsagnene vedrørende Appellant 2, tidligere Sagsøger 1
Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 havde på tidspunktet for fremsættelsen af udsagnene været ind-sat som direktør eller likvidator i et betydeligt antal selskaber, der efterfølgende var gået konkurs. Han var endvidere tiltalt for momssvig og særlig grov over-
13
trædelse af bogføringslovgivningen efter straffelovens § 302, ligesom han var blevet pålagt konkurskarantæne i sammenlagt 12 år af Sø- og Handelsretten.
Landsretten finder på denne baggrund og efter sagens øvrige oplysninger om Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og hans aktiviteter, at der forelå et tilstrækkeligt faktuelt grund-lag for alle udsagnene om Appellant 2, tidligere Sagsøger 1. Landsretten tiltræder herefter efter en samlet afvejning af hensynet til Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 over for pressens vidtgående ytringsfrihed, at udsagnene var berettigede. Det forhold, at Pressenævnet på visse punkter har fundet grundlag for at udtale kritik af Sagsøgte P/S, kan ikke føre til et andet resultat.
Udsagnene vedrørende Appellant 1, tidligere Sagsøger 2
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 indtrådte som direktør for Holdingselskab S.M.B.A. i oktober 2016.
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 under interviewet med Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2 den 30. august 2017 gav udtryk for blandt andet, at Holdingselskab S.M.B.A. var ledet af ham, og at Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 i realiteten ikke havde noget med hans firmaer at gøre og bare skrev under på regnskaberne. På daværende tidspunkt var Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 som nævnt blevet pålagt konkurskarantæne af Sø- og Handelsretten.
Landsretten finder på denne baggrund, at der forelå et tilstrækkeligt faktuelt grundlag for udsagnene om Appellant 1, tidligere Sagsøger 2. Landsretten tiltræder herefter efter en samlet afvejning af hensynet til Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 over for pressens vidtgående ytringsfrihed, at udsagnene var berettigede.
Konklusion
Da udsagnene vedrørende både Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 var berettige-de, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at tilkende Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 eller Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 godtgørelse for tort eller for at kende udsagnene ubeføjede.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
Sagsomkostninger
Efter sagernes udfald skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 i sagsomkostninger for landsretten betale 12.500 kr. til hver af de indstævnte, mens Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 i sagsomkost-ninger for landsretten skal betale 15.000 kr. til hver af de indstævnte. Beløbene er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi er der ved fastsættelsen af beløbene taget hensyn til sagernes omfang og forløb, ligesom der er taget højde for, at de indstævnte har været repræsenteret af samme advokat.
THI KENDES FOR RET:
14
Byrettens dom stadfæstes.
Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 skal i sagsomkostninger for landsretten betale 12.500 kr. til Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1, 12.500 kr. til Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2 og 12.500 kr. til Appelindstævnte 3, tidligere Adciteret 3.
Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 skal i sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. til Appelindstævnte 1, tidligere Adciteret 1, 15.000 kr. til Appelindstævnte 2, tidligere Adciteret 2 og 15.000 kr. til Appelindstævnte 3, tidligere Adciteret 3.
Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.