D O M
afsagt den 15. marts 2023 af Vestre Landsrets 4. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Cecilie Maarbjerg Qvist og Elisabeth Andersen-Møller Tuxen (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 2367 – 22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
Født 2001
(advokat Karina Skou, Aalborg)
og
Tiltalte 3
Født 2000
(advokat Ib René Laursen, Holstebro)
Retten i Viborg har den 27. oktober 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2424/2022).
Påstande
Tiltalte 1, har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt for-mildelse.
Tiltalte 3, har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, herunder således at forhold 41 henføres under straffelovens § 81 b.
- 2 -
De tiltalte har protesteret mod, at anklagemyndigheden tillades at nedlægge påstand om, at forholdet henføres under § 81 b, da det i ankemeddelelsen alene er anført, at der ankes til skærpelse.
Restaurant Villa Vest ApS (forhold 1), Topdanmark Forsikring A/S (forhold 5 og 22), Forurettede A/S 1 (forhold 5), Tryg Forsikring A/S (forhold 8, 12 og 21), Forurettede 4 (forhold 8), Forurettede 5 (forhold 21), Silkeborg Kommune (forhold 23), Forurettede A/S 2 (forhold 24), Erstatningspart 1 (forhold 38) og Erstatningspart 2 (forhold 39) har gentaget deres erstatningspåstande for by-retten.
De tiltalte har vedrørende alle kravene gentaget deres påstande for byretten.
Supplerende oplysninger
Tiltalte 3 er ved dom af 19. maj 2022 straffet med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 65, stk. 2, begået den 26. januar 2022.
Ved dom af 31. maj 2022 er Tiltalte 3 straffet med en bøde på 4.500 kr. for overtrædelser af færdselsloven begået henholdsvis den 23. og 28. januar 2022.
Der er foretaget dokumentation fra en personundersøgelse af 7. marts 2022 vedrørende Tiltalte 3.
Vedrørende Tiltalte 1 er der fremlagt AMU-bevis af 2. august 2022 fra Skole samt en udateret udtalelse fra FGU Midtjylland – Silkeborg.
Forklaringer
De tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Vidne 8, Vidne 10 og politibetjent Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 har afgivet forklaring som vidner. Der er endvidere afgivet forklaring af politi-assistent Vidne 13 og Vidne 14.
- 3 -
Tiltalte 1 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret, at der var 3-4 andre personer, som brugte Range Roveren. Det var bl.a. Person 5 og Person 6. Det var forskel-ligt, hvor meget han selv havde bilen. Nogle gange var det en enkelt dag og andre gange en hel uge. Forevist foto, ekstrakten side 69, har han bekræftet, at det ligner en Moncler-jakke, han har haft. Han har ikke haft en rød trøje som den, der på fotoet ses brugt som maskering. Han har haft en Moncler-hue som den, der ses på stillbilledet fra videoover-vågningen fra tankstationen. Han har flere huer med det mærke. Han ville ikke selv køre til By 5 efter den slags lamper, men han har været interesseret i sådanne lamper, da man kan tjene penge på dem. Han vil ikke sige, hvem der har begået forholdet.
Han var i København den 22. december 2021 med sine søstre og sin bror. De kørte i tre forskellige biler. Han kørte i sin Mercedes. I løbet af dagen lavede de forskellige ting, og de var i Tivoli om aftenen. Han brugte en app til at parkere på Kastellet i København. Han tror, at de var hjemme i By 9 hos hans søster ved 2-3-tiden om natten. Han blev deref-ter hos sin søster. Han har to Moncler-jakker, og han kan ikke se, om jakken på billedet er magen til hans. På det tidspunkt i december havde han Vidne 14's jakke, da de havde byttet. Det er ikke ham på overvågningen fra Villa Vest.
Vedrørende forhold 3, 6 og 10 har han supplerende forklaret, at han ikke vil svare på, om det var Tiltalte 3, som kørte bilen. Han var sikker på, at det var den bil, som var ved at ramme dem tidligere. De kørte efter bilen for at se, hvem det var. De kørte ind i Inde-lukket lidt efter de andre. De andre kom imod dem, og derfor måtte de blive holdende eller bakke. Battet kom frem til allersidst. Han kan i dag ikke huske, om han var ude af bilen, eller om han holdt battet gennem vinduet. Han brugte battet som en form for forlænget pegefinger. Han kan ikke huske, hvad han sagde til dem. Han talte nok lidt højt. Han ville gerne have styr på situationen, da han stod ene mand. De andre kom ud af bilen først. Han var prøveløsladt på det tidspunkt og blev nervøs for at komme i fængsel, og derfor sagde han ikke til politiet, at battet var i hans bil.
Han kan ikke huske, at han har lavet en pistolbevægelse til bilen. Han ville kunne huske det, hvis han havde gjort det. Tredje gang genkendte de bilen og gav den det lange lys, og så fløj den anden bil afsted. Han havde ikke til hensigt at lave vidnetrusler. Han kan godt se nu, at det ikke var smart. Han kan godt se, at personerne i den anden bil kunne opfatte det truende.
- 4 -
Der har ikke været en episode, hvor han har haft hovedet ud ad vinduet og peget efter per-sonerne. Han ville kunne huske det, hvis han var stået ud af bilen og havde slået hånden ned i den røde bil. Der var en episode, hvor de kørte efter personerne. De andre accelerere-de hurtigt og holdt sig derefter inden for fartgrænsen, indtil de kom til en lang lige vej. Han tænkte ikke, at de ville true dem. Det var drengestreger.
Da de mødte personerne første gang, kørte personerne i 2 eller 3 biler. I Indelukket steg de andre ud af bilerne først. Han kan ikke huske, hvor mange der steg ud, nok 2-4 personer. Han har aldrig talt med personerne om en forklaring, de har afgivet eller andet. Han talte kun med dem første gang.
Vedrørende forhold 5 har han supplerende forklaret, at han har taget fejl af styrthjelmene. Han kan godt erkende, at han også tog en styrthjelm. Der var andre med til indbruddet, og han kan ikke vide, om de har taget tingene, men han tog dem ikke. Det er ikke usædvan-ligt, at der kan blive taget værktøj.
Vedrørende forhold 8 har han supplerende forklaret, at det er sket, at han er kommet ind i et hus ved at afliste ruder. Han klipper normalt ikke lamper ned, da der er mere profit i det, hvis man piller lampen ordentligt ned. Det er sket, at han har klippet lamper ned, hvis han har været tidspresset. Han har ikke kørt på Strandvejen. Han har en ide om, hvem der kørte i Range Roveren. Han var i kontakt med Roveren senere den dag, idet Person 6 ringede for at høre, om tiltalte kunne hente Roveren. Det var om morgenen den 16. januar 2022. Han sagde først nej, men han sagde så, at han kunne spørge Tiltalte 3, om han kun-ne køre ham. Han ved ikke, om Person 6 havde lavet noget, han ikke måtte. Han tænkte ikke, at der var noget særligt ved det. Han havde Roveren resten af dagen.
Vedrørende forhold 12 og 13 har han supplerende forklaret, at han ikke vil sige, hvem han var ude at sejle sammen med. Han tænkte ikke på daværende tidspunkt over, at det var ulovligt. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 må selv sige, om de har været der. Han kan godt genkende at have været til stede, da billedet af Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 i redningsveste blev taget. Han vil ikke sige, hvem der spurgte, om han ville med ud at sejle. Det passer ikke, når Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 siger, at han var med til at stjæle båden, og at hun holdt vagt. Han ved ikke, om hun lyver bevidst eller ikke kan huske det. Han bryder sig ikke om Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. Han hang ud sammen med Vidne 12, tidligere Tiltalte 2, og hun tog Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 med. Det hele startede med, at han blev ringet op af nogle personer, som kørte med en
- 5 -
båd. De aftalte at mødes ved en rasteplads, så personerne kunne låne Range Roveren. Han vil gerne erkende, at han stillede sin bil til rådighed til at køre bådtraileren, men han var ikke med til at stjæle båden. Da de skulle sejle i båden, vidste han ikke, at båden var stjålet.
Vedrørende forhold 21 har han supplerende forklaret, at han ikke ved, hvorfor pigerne si-ger, at han har lavet indbruddet. Han har ikke lavet indbruddet. Det kan han se ud fra bille-derne. Han kan ikke huske, om han kørte Range Roveren på det tidspunkt. Adresse 7 er omkranset af mange villaveje, og det er en nem smutvej. Han kender en, der hedder Person 7, der bor på vejen.
Vedrørende forhold 22 har han supplerende forklaret, at han ikke har lavet indbruddet sammen med Tiltalte 3. Han kan ikke huske, hvordan han kom derud, og derfor ville han ikke sige det i byretten.
Vedrørende forhold 23 har han supplerende forklaret, at han ikke kan huske, hvordan han vidste, at der var Y-stole i bygningen. Det var kun ham, som var derinde. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 vil ikke kun-ne svare på, hvordan de kom ind. Han ved, at han kom ind gennem kælderen. Alarmen gik, da han nåede hen til den første Y-stol. Han var kommet dertil i bil. Det kan godt passe, at han kørte i Tiltalte 3's Seat. Det kan godt passe, at de alle fire var i bilen på tanksta-tionen. De andre lavede noget andet, mens han var inde i bygningen. De var et stykke væk. Han ved ikke, hvad de andre lavede. De stod på en parkeringsplads lidt væk.
Vedrørende forhold 24 og 25 har han supplerende forklaret, at bilen skulle hentes, fordi han troede, at den var blevet stjålet fra ejeren. Det havde han fået at vide rundt omkring. Han havde ikke fået det at vide af Tiltalte 3. Han havde ikke talt med Tiltalte 3 om bilen. Han vidste, Tiltalte 3 havde fået bilen taget, men han vidste ikke, at det var politiet, som havde taget den. Han havde fået det at vide af en, som hed Person 8. Han vil ikke udtale sig om, at pigerne siger, at de blev sat af ved kirken, og at han og med-tiltalte brød ind. Det kan godt passe, at han parkerede ved kirken. Han klippede ikke hul i hegnet. De kom ikke ind gennem hullet i hegnet. De kravlede op på noget og kom ind på den måde. Han vil ikke udtale sig om, hvor han havde nøglen til Seat Cupraen fra. Han lagde nøglen til Seat Cupraen på forhjulet. Han smed bilen og nøglen, da han havde hentet den, og så trak han sig. Han har ikke talt med Tiltalte 3 om Seat Cupraen efter, at han havde hentet den. Man kunne ikke se, at politiet opbevarede biler på stedet. Han troe-de, at politiet opbevarede biler i sikrede haller.
- 6 -
Vedrørende forhold 26 har han forevist foto af bilen foran campingvognen supplerende forklaret, at han har en sådan jakke og en hue, der ligner. Han kan ikke være 100 pct. sik-ker på, at det er ham. Han ville gerne sige det, hvis han kunne se, at det var ham. Han ken-der nogen, som har jakken i andre farver.
Vedrørende forhold 29 har han forevist fotos supplerende forklaret, at han ikke kan sige 100 pct. sikkert, om det er ham. Det er sket, at andre har kørt rundt i Roveren ved hans campingvogn. Han og Vidne 14 har nogle gange byttet jakker. Vidne 14 sad i fængsel på det tidspunkt.
Vedrørende forhold 31 har han forevist foto, ekstrakten side 1050, supplerende forklaret, at han ikke kan være 100 pct. sikker på, hvem der ses på billedet. Han havde et stort fuldskæg på det tidspunkt, og det kan han ikke se på billedet. Han kan heller ikke afvise, at det var ham. Han har været i nærheden af bilen mange gange uden at køre i den.
Vedrørende forhold 34 har han forevist foto supplerende forklaret, at det ligner ham. Han ville erkende det, hvis han kunne se sig selv sidde i bilen og køre væk. Han kan ikke vide, om han har sat sig ind bagi bilen. Det er sket, at han har ligget bagi bilen, da der ikke er bagsæder.
Vedrørende forhold 35 har han supplerende forklaret, at han ikke vidste, hvad planen var, men han blev spurgt, om han ville køre efter. Han stiller ikke så tit spørgsmål. Han vidste ikke, hvor de skulle hen. Begge pigerne er på videoen, så de må have været der. Han har ikke tanket på vej derud. Han vidste ikke, at bilen skulle brændes af. Han fik bare at vide, at han skulle køre med. Han blev ude på hovedvejen og kørte ikke ind ad skovvejen. Han vidste ikke noget om panterettigheder i bilen.
Vedrørende forhold 36 og 37 har han supplerende forklaret, at det var tilfældigt, at der blev begået indbrud på stedet. Han havde aldrig været derinde, men han vidste godt, at der lå et museum. Han havde ikke gjort sig tanker om, at der var våben derinde. Det havde de andre heller ikke. Han vil ikke sige, hvem der var med til indbruddet. Han tænkte, at der var pen-ge i pengeskabet. Skabet blev åbnet med en vinkelsliber. Den kom ude fra By 3. Han vil ikke sige, hvem der var med til at skære skabet op.
- 7 -
Han vidste ikke, at det var skarpladte pistoler. Han fik fat i en plomberet pistol, som han tog med derfra.
Vedrørende forhold 39, 40 og 41 har han supplerende forklaret, at revolveren kom hjem til hans campingvogn. Tingene blev samlet der. Den pågældende dag var han hos sin mor. Han aftalte med medtiltalte Tiltalte 3 eller Vidne 12, tidligere Tiltalte 2, at de skulle ud at køre og bad dem køre ned bag stisystemet, fordi han ikke ville have, at de skulle være i hans mors kvarter. På vej ned til stisystemet hørte han skud. Han blev stiktosset, fordi det nærmest var i hans mors bag-have. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 var helt oppe at køre, og han skældte hende ud. Han ved ikke, hvordan våbnene kom fra hans campingvogn og derud. Han var ikke i campingvognen på det tidspunkt. Han sagde til Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, at det var hendes ansvar, og han ikke ville have noget med det at gøre. De kørte op på den store vej, og han bad om at blive sat af ved Rema 1000 sammen med Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. Han tror, at han og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 derefter gik til Vej 1 igen. Han var med ude ved vild-svinene. Han troede, at de andre havde fået ”mere hjerne ”, selvom der var våben med i bilen. Han sagde, at han ikke ville have mere med våbnene at gøre. Han kan ikke huske, hvis ide det var at ses igen den dag. De har været ude ved vildsvinene før. Det er en sjov muddervej at køre på. Han vil ikke sige, hvem der skød. Han tror, at det er ham selv, der på videoen siger, at der ikke er flere bønner i. Vildsvinet var blevet skudt et par minutter in-den. Han så ikke, hvem der tog vildtkameraet. Han fik det bare stukket i hånden, da de kom tilbage til campingvognen. Han husker det sådan, at han havde det i længere tid end en dag. Han ved ikke, hvorfor han har bildt sig selv ind, at han havde det en uge.
Efter han var blevet sat af ved Rema 1000, så han først de andre igen ved 20-tiden om af-tenen. De andre var nogle gange i hans campingvogn, uden at han var der. Nøglen lå under campingvognen. Han har haft en revolver i campingvognen. Det er det, han mener med, at han har haft revolveren i sin besiddelse. Han blev først opmærksom på våbnene, da de kom tilbage til campingvognen. Han så først på den plomberede pistol. Han tog også en pistol op og fandt så ud af, at den var skarpladt. Han vil godt erkende besiddelse i campingvog-nen, men han har ikke haft våbnene på offentligt sted. Han vidste, at revolveren var skarp-ladt. Ammunitionen stammer fra samme sted som våbnene. Han tog ikke ammunitionen, men han fandt den i en plastikkasse, da de kom tilbage igen. Han og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 blev hentet sammen. Han kan ikke huske, hvem der kørte bilen. Han vil tro, at det var Tiltalte 3, der kørte bilen. Det passer ikke, når Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 siger, at det var ham, som skød vildsvinet. Tiltalte 3 kørte bilen, Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 sad på forsædet, og han og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 sad på bagsædet. Det passer ikke, når Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 siger, at han sad på forsædet. Det er rigtigt, at de har været på stedet
- 8 -
flere gange, da det er et sjovt sted. Han så og hørte, at der blev skudt fra bilen. Det var man ikke i tvivl om. Han så Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 forsøge at skyde. Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 sad i bilen. Det var mørkt. Han ville ikke kaste en pistol, så Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 lyver, når hun siger, at han kastede pistolen til hende.
Vedrørende forhold 42 har han supplerende forklaret, at han har set krukken i camping-vognen, men han troede, at den var tom. Han har venner, der ryger ”sjov ”tobak en gang imellem, og det har de gjort hjemme hos ham. De plejer altid selv at have det med. Han kan ikke huske, om han selv har sat krukken på hylden. Han ryger ikke, heller ikke cigaret-ter. Han kan ikke huske, om han har set krukken stå på bordet, og om han selv har sat den op i skabet.
Han har aldrig brudt sig om Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. Han har ikke kendt hende i særlig lang tid. Han kendte hende gennem Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. Det, Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har forklaret, er ikke rigtigt. Hun prøver at redde sin egen røv. Han havde en Mercedes, og det var den, han normalt kørte i, og så kørte han i Range Roveren en gang imellem. Der var ikke en nøgle til Roveren i hans private nøglebundt.
Tiltalte 3 har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret, at det ikke passer, at han skulle sælge lamperne for en ven, som han sagde i byretten. Han havde købt lam-perne på Marked, som finder sted hvert år omkring oktober. Han købte dem, fordi han og hans daværende kæreste havde talt om at købe et rækkehus. Han satte lamper-ne til salg, da de ikke kunne bruges alligevel, og da det gik galt med pigen. Han satte lam-perne til salg før jul, hvis der var nogen, som ville bruge dem til julegaver. Han købte lam-perne for 5.000 kr. Han har ikke fortalt det tidligere, da han gik i panik. Han har aldrig haft en jakke, som den, der ses på videoovervågningen fra Villa Vest Badehotel. Han har heller aldrig haft sådan et sort stofmundbind. Han var hjemme sammen med sin familie den 23. december 2021.
Vedrørende forhold 3 har han supplerende forklaret, at det var ham, som kørte bilen, men han har ikke truet nogen. Han fortalte ikke i byretten, at han kørte bilen, da han gik i panik. Han kørte efter den anden bil, da den kørte ud foran hans bil med høj fart. Det blev han lidt irriteret over. Han fulgte efter for at skræmme personerne lidt og for at sige, at det ikke var i orden. Han kørte ikke tæt på. Det var ikke Tiltalte 1, som sagde til ham, at han skulle køre efter dem for at skræmme dem. Han kørte på tværs i Indelukket for at se, hvad de andre ville gøre. Han vidste ikke, at de ikke kunne køre andre veje ud. Han kender ikke Silke-borg. Det var en skræmmekampagne for at sige, at det ikke var i orden. Han stod ikke ud af
- 9 -
bilen for at fortælle dem, at det ikke var i orden. Når det kommer til stykket, så tør han ikke og går i baglås. Han hørte ikke, hvad Tiltalte 1 råbte. Han så ikke, at Tiltalte 1 hentede alu-battet. Han så på de andre for at se, hvad de gjorde. Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 stod på det tidspunkt. Han kunne ikke se ham, og han så ikke alubattet. Han kendte ikke Tiltalte 1 så godt på det tidspunkt. Han så godt, at de andre satte sig ned på noget, men han hørte ikke, at Tiltalte 1 sagde, at de skulle sætte sig ned. Tiltalte 1 og de andre stod ikke oppe i hovederne af hinanden. Han flyttede sin bil, så de kunne komme ud. Det kom som et chok for ham, at battet var i bilen. Han vidste ikke, hvad Tiltalte 1 havde i bilen. Den anden bil kørte den samme vej, som han også skulle. Han ved ikke, hvorfor han kørte efter dem.
Han og Tiltalte 1 kørte i Range Roveren. De andre kørte i en rød Seat Ibiza og en mørkeblå Polo. Han kørte i begyndelsen efter dem, fordi han var irriteret, men efterfølgende var det en drengerøvsting. Poloen begyndte at overhale og accelerere. Han opfattede det sådan, at det også handlede om, hvem der kunne komme først væk. Range Roveren er tungere og havde sværere ved at følge med, men kom op til dem. Den røde Ibiza kom på et tidspunkt lige før Indelukket op på en rundkørsel og smadrede noget. Han vil ikke sige, at han spær-rede hele vejen ved Indelukket. Vejen er ikke særlig stor, så der kan kun være en bil. Han kan ikke huske, hvor mange der stod uden for deres biler. Han så bare de andre snakke og sætte sig ned. Han var i bilen under samtalen, og han hørte ikke, hvad Tiltalte 1 sagde til dem. Det var de andre, som startede med at give dem langt lys.
Vedrørende forhold 10 har han supplerende forklaret, at denne gang kørte de i hans grå Seat. Det var Tiltalte 1, som genkendte personerne. Han vil ikke sige, at han fulgte efter dem. De kørte den samme vej, som han og Tiltalte 1 skulle. Tiltalte 1 gik ikke ud i lyskrydset. De kørte helt almindeligt. Han ved ikke, hvorfor de andre forsøgte at stikke af fra dem. De andre overhalede en bus, og han blev bag bussen. Der kom en masse chikaner på vejen, og derfor kunne de andre ikke komme væk fra dem. Det er selvfølgelig uheldigt, at de kørte den samme vej, men de vidste jo ikke, hvor de andre skulle hen. Der skete ikke noget, da de kørte efter dem. Han har ikke truet dem på nogen måde. Han kørte ikke for stærkt eller lignende.
Vedrørende forhold 8 har han supplerende forklaret, at huset på fotoet, ekstrakten side 570, ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvorfor han kørte ud til Range Roveren den pågæl-dende dag, eller hvorfor de to biler fulgtes ad derefter. Han har nogle andre venner, som
- 10 -
han kører rundt og ser efter forladte huse sammen med. Der er to forladte huse i Område 1.
Vedrørende forhold 12 og 13 har han supplerende forklaret, at han ikke ved, hvorfor Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 siger, at han var med til at stjæle båden. Han og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 blev lidt uvenner til sidst. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 blev nogle gange sur på ham over, at han havde været sammen med andre. Han og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 var ikke kærester. Han hjalp hende, hvis hun manglede et sted at sove. Hun var sur over, at han snakkede med andre piger. Han tror, at hun var så sur, at hun kunne finde på at gå til politi-et og sige noget, der ikke passer. Han har aldrig snakket særlig godt med Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. Tiltalte 1 havde lånt hans bil, og han var selv derhjemme. Han har ikke trukket en båd. Når Tiltalte 1 havde lånt hans bil, så kunne han ikke komme nogle steder. Han ved ikke, hvorfor pigerne siger det.
Vedrørende forhold 17 har han supplerende forklaret, at tingene tilhørte en tidligere kære-ste. De har talt om det efterfølgende, og hun har fået erstattet tingene.
Vedrørende forhold 21, 22 og 23 har han forevist fotoet, ekstrakten side 800, gentaget, at huset ikke siger ham noget. Han ved ikke, hvor det er. Han kan ikke genkende Vidne 11's, tidligere Tiltalte 4 forkla-ring om, at hun stod vagt ved skraldespandene, mens han og Tiltalte 1 var inde i huset. Han ved ikke, hvorfor Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 siger det. Forevist fotoet, ekstrakten side 837, har han forklaret, at huset ikke siger ham noget. Han kører generelt meget rundt, men det siger ham ikke noget, at han stoppede ved det hus. Forevist stillbillede fra overvågning ved Cirkle K, ekstrakten side 850, og foto, ekstrakten side 889, har han forklaret, at bygningen på fotoet ikke siger ham noget. Han kan godt huske, at han holdt ved en tankstation. Derefter kørte han rundt sammen med Tiltalte 1, Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. Nogle gange kørte de bare rundt på må og få. Han ved ikke, hvad Tiltalte 1 har lavet. På tanken blev Tiltalte 1 sur og irriteret og gik. Han havde ikke to lamper med i bilen. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 1 fik lamperne med hjem. Han ved ikke, hvad Tiltalte 1 lavede ved huset, som ses på fotoet, ekstrakten side 889. Tiltalte 1 ringede til ham efter, han var gået, og så hentede han Tiltalte 1. Tiltalte 1 blev sur over, at han og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 dis-kuterede for meget. Det kan godt være, at han hentede Tiltalte 1 i nærheden af det hus.
Vedrørende forhold 24 og 25 har han supplerende forklaret, at han ikke havde noget at gøre med at hente bilen. Han vidste ikke, at hans bil holdt i By 1. Han har været der en-gang for at hente en bil. Den bil stod på vejen. Han vidste ikke, at politiet opbevarede biler hos Forurettede A/S 2. Den bil, han hentede, var en Audi A4, som var blevet beslaglagt. Han
- 11 -
hentede ikke Audi ’ en ved selve firmaet, men på en grusplads. Foreholdt afhøringsrapport af 4. maj 2022, side 4, ekstrakten side 1538, hvoraf fremgår: ”Vedr. indbrud hos Forurettede A/S 2 i By 1. Forholdet nægtes. Sigtede vidste ikke, at hans cupra holdt hos Forurettede A/S 2. Sigtede forklarede, at han engang havde haft en Audi, som politiet havde taget fra ham, men som han fik genudleveret. Der hentede de den ved Forurettede A/S 2 ”, har han forklaret, at han har forklaret sådan. Han mener ikke, at han hentede Audi ’ en ved Forurettede A/S 2, men han fik telefonisk at vide, at han skulle hente den der. Hans Audi var slet ikke i nærheden af Forurettede A/S 2. Han sagde det samme til politiet. Han har kun haft én nøgle til Seat Cupraen. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 5, ekstrakten side 1539, hvoraf fremgår: ”Sigtede gjort bekendt med, at bilen var stjålet med rette nøgle. Sigtede erkendte, at han havde en ekstra nøgle. Han havde dengang bilen blev beslaglagt, sagt til politiet, at han ikke kunne finde den, men han nok skulle sige til, når han fandt den ”, har han forklaret, at det har han ikke sagt til politiet. Han tror, at politiet har misforstået det, han sagde. Cupra-nøglen ligner præcis nøglen til Seat Leon ’ en. Han har ikke været inde og hente bilen. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 lyver. Det var først, da han blev anholdt, at han fik at vide, at hans bil var blevet stjålet og brændt af. Foreholdt politirapport Seat Cupra Vej 1 af 2. februar 2022, ekstrakten side 165, har han forklaret, at han ikke bakkede ind ved siden af den hvi-de Cupra. Han holdt altid foran campingvognen. Foreholdt rapport om teknisk observation af Seat Leon, ekstrakten side 975, hvoraf det fremgår, at bilen den 30. januar 2022 kl. 04.12-04.57 holdt ved Kirke 2, har han forklaret, at han ikke har været derude. Han ved ikke, hvem der har brugt hans bil til at køre derud.
Vedrørende forhold 35 har han supplerende forklaret, at han plejer at kigge efter forladte huse, men han var der ikke på det tidspunkt for at kigge efter forladte huse. Han hentede benzin, men derefter kørte han hjem. Han kan have hentet benzin til alle mulige ting, f.eks. en plæneklipper. Han hentede benzinen, fordi han alligevel var ude at køre. Han tog mo-torvejen hjem efter, at han havde tanket. Han var ikke med til at brænde bilen. Han tror, at pigerne er sure på ham og har et had til ham. Han har aldrig brudt sig om Vidne 12, tidligere Tiltalte 2, og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 blev sur på ham, når han ikke ville være sammen med hende. Der var gæld i bilen, og efter han blev fængslet, har han betalt gælden. Han betalte af på gælden hver måned, mens bilen var beslaglagt. Han ville ikke have fået forsikringspengene udbetalt, da han havde gæld i bilen. Han havde ingen interesse i, at bilen blev brændt af, heller ikke økonomisk. Han kan ikke huske, hvornår han var på McDonalds. Han var ofte på McDonalds. Forevist billede fra videoovervågning ved McDonalds, ekstrakten side 1125, har han forklaret, at det ligner ham på billedet. Det kan godt passe, at han var på McDonalds, men bilen kørte ikke til
- 12 -
Område 2 derfra. Foreholdt rapport om teknisk observation af hans Seat Leon, ekstrak-ten side 1119, om bilens placering den 6. februar 2022 i tidsrummet kl. 00.51 til kl. 01.03, har han forklaret, at hans bil ikke var i Område 2. Han var i bilen efter, at han havde tanket, men han var ikke i bilen, da den kørte ud til Område 2.
Han har hele tiden betalt afdrag og forsikring på Seat Cupra ’ en, også mens den var konfi-skeret. Han havde ikke problemer med, at bilen kom på auktion, da pengene så ville gå til panthaver og staten. Det var en eftertragtet bil. Landbetjenten tog pladerne af, så der var ikke plader på, da den holdt hos Forurettede A/S 2. Forsikringsselskabet sagde, at der skulle være forsikring, når der var pant i bilen, så han fik hvilende kasko. Panthaver har ikke haft et tab, og han har ikke forsøgt at få forsikringsselskabet til at udbetale penge.
Vedrørende forhold 36 og 37 har han supplerende forklaret, at han nok ikke fortalte hele sandheden i byretten. Han var i panik hele tiden, også i arresten. Han havde haft lang tid til at tænke over det, men han gik i baglås og var bange hele tiden. Man kan godt sige, at han var med til indbruddet på Silkeborg Bad. Han nægtede det, fordi han var bange for, hvad der ville ske med ham. De kom til stedet i hans Seat. Det var meningen, at de ville tage slik, sodavand og chips, men der var ikke noget. Han ved ikke, hvorfor de ikke bare gik igen. Han slæbte senere pengeskabet ind i campingvognen. Da han så pengeskabet, tænkte han, at der måtte være penge i, og at det ville være nemme penge. Det er også rigtigt, at han stjal skærebrændersættet, og at de kørte ud i skoven og åbnede pengeskabet. I penge-skabet var der papir og nøgler. Der var en sort kasse i pengeskabet, som der godt kan have været en signalpistol i. Han blev bange og tænkte, at han ikke skulle røre ved det. Han fik det dårligt over, at han havde gjort det. Det fik ham til at stresse, så han smed pengeskabet fra sig og smed vinkelsliberen ind i bilen. Han kørte ikke tilbage til museet. Han kørte til-bage til campingvognen. Han var ikke med ude på stedet anden gang. Han tror, at de andre også var i panik og stressede, og derfor siger de, at han var med derude anden gang. Han sad i campingvognen for at få nerverne ned, mens de andre var derude. Han så ikke, hvad de andre havde med tilbage. Forevist fotos fra observation af campingvognen har han for-klaret, at han ikke var med ved Silkeborg Bad anden gang. Man ser ham kun stå ved bilen, ikke sætte sig ind i bilen. På billedet åbner han ikke førerdøren.
Vedrørende forhold 39 har han supplerende forklaret, at han har skiftet forklaring vedrø-rende dette forhold, da politiet sagde, at han var den eneste, som havde begået forholdet. Derfor nægtede han det. Forevist video har han forklaret, at det godt kan passe, at det er
- 13 -
ham, som ses stå bagved Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. Han benægtede det, da politiet sagde, at det var ham, som havde gjort det, og han gik i panik. Han kørte bilen, og han hørte et bang, mens han kørte. Han ved ikke, hvem der skød. Han koncentrerede sig om at køre. Han blev bange og kørte bare videre. Det gør man, når man hører et skud. Han ved ikke, om det var et skud eller en lyd fra bilen. Han hørte kun et bang. Han steg ud af bilen, fordi han var træt af og sur over, at Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 gik ud fra bilen. Han kan ikke på videoen se, at han har en lygte. Det kan godt være, at han stod med en lommelygte. Han kan ikke huske det. Han gik ud for at hente Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og sagde, at de skulle væk derfra. Han så ikke, hvor våbenet kom fra. Han så kun, at Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 hav-de det, da hun stod uden for bilen. Det var den eneste gang, han så våbnet.
Vedrørende forhold 41 har han supplerende forklaret, at noget af hans forklaring i byretten var sandheden. Han skød med en signalpistol. Han fik at vide, at han skulle køre ned til cykelstien. Han, Tiltalte 1 og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 gik ud af bilen, og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 blev i bilen. Han fik udleveret en pistol af Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, og Tiltalte 1 sagde, at det var en signalpistol. Han syntes, at det var lidt sejt. Han var lidt bange, så derfor lukkede han øjnene. Han sigtede ind mod en jordvold. Han gik i panik i byretten, og derfor sagde han, at det ikke var ham. Han kan ikke på videoen se, at der kommer et projektil ud af pistolen. Han havde fået at vide, at det var en signalpistol, og det var mørkt. Tiltalte 1 var med dernede, selvom han siger, at han ikke var. Tiltalte gik i pa-nik, og derfor har han ikke tidligere fortalt, at han troede, at det var en signalpistol. Han har aldrig prøvet sådan noget før. Han har autisme.
Om sine personlige forhold har han forklaret, at psykiateren i arresten kom og spurgte, hvordan han havde det. Han fortalte, hvordan han havde det, og så gik hun igen. Han nævnte hurtigt, at der var autisme i familien, men hun gjorde ikke noget ud af det. Han holdt sig for sig selv i Aalborg Arrest, da han ikke følte sig tryg. Hans søskende, som har fået konstateret autisme, blev hurtigt sure og kede af det og kunne ikke høre efter, hvis de skulle f.eks. i bad. Der skulle være faste rammer. Han kan godt have hukommelsesproble-mer. Han ved ikke hvorfor. Han vil gerne have et arbejde og flytte hjemmefra. Han vil ger-ne være mekaniker.
Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har som vidne supplerende forklaret, at det var meget forskelligt, hvor ofte hun var sammen med Tiltalte 3 og Tiltalte 1 i perioden. De så hinanden næsten hver dag. De var i skole om dagen. Forevist foto, ekstrakten side 1090, har hun forklaret, at det var de to biler, de kørte i. Den grå bil var Tiltalte 3's, og hun tror, at Range Roveren var Tiltalte 1's. Range Roveren holdt ikke altid foran Tiltalte 1's campingvogn. Hun kan ikke huske, hvor tit Range
- 14 -
Roveren holdt foran campingvognen. Det var Tiltalte 3 og Tiltalte 1, som kørte i bilerne. Hun har ikke set andre end dem køre bilerne. Hun mener ikke, at der har været talt om, at andre skulle køre bilerne, men hun kan ikke 100 pct. huske det.
De var sammen næsten hver aften. Det var for det meste dem alle fire, som var sammen. Hun mener, at Tiltalte 1 på et tidspunkt har sagt til hende, at det ikke kun var hans bil. Det er rigtigt, at hun i byretten startede med at sige, at hun ikke havde lavet kriminalitet. Hun kendte ikke Tiltalte 1 og Tiltalte 3 før nytåret 2021. De kom godt ud af det med hinanden alle fire.
Vedrørende forhold 12 og 13 har vidnet supplerende forklaret, at det er rigtigt, at båden blev stjålet fra Indelukket. De var alle fire med dernede. Hun mener, at båden stod på en trailer. De havde først den grå bil dernede, men den kunne ikke trække båden, og så kom Range Roveren. Hun er i tvivl om, hvornår de hentede Range Roveren. Range Roveren kunne bedre trække båden. Hun og Tiltalte 3 kørte i Range Roveren, og Tiltalte 1 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 kørte i Seat ’ en. Hun tror, at de bakkede traileren ud i vandet, og så skubbede de båden derfra. Hun mener, at de alle fire var med til at skubbe båden i vandet. De var ude at sejle i båden på et tidspunkt. De sad i båden, da fotoet, hvor hun og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 har redningsveste på, blev taget. Det gik ikke så godt med at sejle båden. Det var Tiltalte 3 eller Tiltalte 1, som sejlede bå-den. De sejlede ind i nogle sten. Hun så ikke, om der skete noget med båden i den forbin-delse. Foreholdt afhøringsrapport af 25. februar 2022, side 5, ekstrakten side 1463, hvoraf fremgår: ”De satte båden i vandet og efterfølgende ville de tage en tur i den. Ingen af de fire var fortrolige med at sejle en motorbåd og de sejlede ind i kanten. Der var flere ting, der gik i stykker med påsejlingen ”, har hun bekræftet, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun forklarer anderledes i dag, end hun gjorde i byretten, da hun skal være ærlig. Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 og Tiltalte 1 blev stoppet af politiet lige uden for By 1. Hun og Tiltalte 3 kørte foran Tiltalte 1 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. De fortsatte kørslen, men vendte på et tidspunkt om og kørte tilbage til, hvor Tiltalte 1 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 var blevet stoppet af politiet. Den ene bil blev derefter parkeret. Det var Range Roveren, der trak båden til at starte med, men hun mener også, at Seat ’ en har kørt med traileren. Hun mener, at det var Seat ’ en, de havde med op til Randers, men hun husker det ikke 100 pct. Det var sent, da de var ved Randers med båden. Redningsvestene var i båden. De efterlod båden i vandet og tog bådtraileren med, men ikke hele vejen til Silkeborg. Hun kan ikke huske, hvor de satte den, men den gik i stykker på et tidspunkt.
- 15 -
Vedrørende forhold 21, 22 og 23 har hun forevist foto, ekstrakten side 800, supplerende forklaret, at det er rigtigt, at hun var med til at stå ude ved skraldespandene. Hun stod sammen med Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var inde i huset. Hun tror, at hun og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 skulle hol-de vagt. Hun kan ikke huske, hvad Tiltalte 3 og Tiltalte 1 kom ud med. Hun mener, at de kravlede ind ad et vindue. Hun var ikke med inde i huset. Forevist foto, ekstrakten side 837, har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun var med til at tage de to PH-lamper. Hun ved ikke, om det var der, hun var med til at tage PH-lamper. Hun mener, at de alle fire var med, da hun tog PH-lamperne. Forevist foto, ekstrakten side 889, har hun forklaret, at hun ikke husker så meget længere. Hun vidste ikke, hvad det var for et hus. Hun husker ikke, om de var der alle fire, da alarmen gik. Foreholdt afhøringsrapport af 25. februar 2022, side 6, ekstrakten side 1464, hvoraf fremgår: ”Vidne 12, tidligere Tiltalte 2, Tiltalte 1, Tiltalte 3 og afhørte forsøgte, at begå indbrud i en bolig beliggende på Adresse 14 i Silkeborg ”, har hun forklaret, at hvis hun har sagt det til politiet, var de alle sammen med. Alarmen gik, mens de var inde i huset. Hun husker ikke, hvor mange af dem der var inde i huset. De havde ikke været særlig læn-ge i huset, før alarmen gik.
Da hun så fotoet af huset, ekstrakten side 800, kunne hun huske, at hun stod ved skralde-spandene og holdt vagt. Hun kan ikke huske, om der var lyst eller mørkt. Hun kan ikke huske, om hun så Tiltalte 3 og Tiltalte 1 kravle ind ad vinduet, eller om hun har fået det fortalt.
Det er rigtigt, at hun bad om at deltage i en ny afhøring, fordi hun havde fået et brev fra Vidne 12, tidligere Tiltalte 2. Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 har ikke skrevet noget om sagen til hende, da de havde besøgs- og brevkon-trol. Hun husker ikke særlig meget længere, men hun fortæller det, hun husker.
Vedrørende forhold 24 og 35 har hun supplerende forklaret, at det er rigtigt, at bilen skulle hentes, og at hun og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 var ved kirken. Hun ved ikke, hvis ide det var, at bilen skulle hentes. De var alle fire i den grå Seat, da de kørte til By 1. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 forlod bilen. De kunne ikke høre Tiltalte 3 og Tiltalte 1, da de var ude af bilen. Hun har ingen fornemmelse af, hvor længe de var væk. Tiltalte 1 kom løbende tilbage. Han kom alene. Hun husker ikke i dag, hvad hun sagde, men det, hun forklarede i byretten om forholdene, er rigtigt. Hun kan ikke huske, hvilket tøj Tiltalte 3 og Tiltalte 1 havde på. Hun kan ikke genkende de to personer på videoen. Alle går rundt i North Face-jakker. Tiltalte 1 havde en North Face-jakke. Hun hu-sker ikke, hvilken jakke Tiltalte 3 havde på. Hun kan ikke se, hvem der er hvem, eller at det er Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Tiltalte 3 kørte i den nye Seat, og hun, Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 og Tiltalte 1 kørte i den grå Seat. Hun ved ikke, hvornår hun fik at vide, at bilen skulle afskaffes. Hun husker ikke, hvad der
- 16 -
blev sagt om, hvorfor bilen skulle afskaffes. Hun mener, at de brugte bilen, da der gik no-get tid, før den blev brændt af.
Vedrørende forhold 36, 38, 39, 40 og 41 har hun supplerende forklaret, at hun ikke længere husker, hvornår hun fik at vide, at der var våben på stedet. Hun vidste det inden indbrud-det. Der var en, som vidste, at der var våben, men hun husker ikke, hvem det var. Hun hu-sker ikke i dag, at der var blevet talt om, at der var penge derude, men hvis hun har sagt det tidligere, er det rigtigt. De parkerede lidt væk fra huset. Drengene gik selv op til huset først, og så kom hun og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 derop senere. De havde fået at vide, at de skulle stå, hvor de stod. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 gennemsøgte huset. Hun tror ikke, at de vidste, hvor de skulle lede henne. Hun husker, at de fik nogle plastikkasser med. Der kan også godt have været en sæk. Hun så noget tøj i kasserne, som var gennemsigtige. Hun så ikke nogen våben på det tidspunkt, og hun mener ikke, at der blev sagt noget om dem. Hun tror, at pengeskabet kom med første gang, de var på stedet. De slæbte alle sammen tingene ned til bilen. De kørte først op til campingvognen, og tingene kom ind i campingvognen. De forsøgte at åbne pengeskabet i campingvognen. I skoven tog de tingene ud fra pengeskabet. Hun husker, at de tog noget papir og en nøgle ud af pengeskabet. Hun husker ikke, hvad de fandt anden gang. Hun er i tvivl om, om det først var der, de tog våbnene. Hun kan ikke huske, hvad de lavede derefter. Foreholdt afhøringsrapport af 29. april 2022, side 6, ekstrakten side 1532, hvoraf fremgår: ”Pigerne fik at vide at de skulle blive siddende i bilen. Pigerne blev i bilen, og Tiltalte 3 og Tiltalte 1 gik ind på Silkeborg Bad. De kørte efterfølgende til Tiltalte 1's camping-vogn, hvor Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 og Tiltalte 1 stod af. Sigtede blev kørt hjem af Tiltalte 3 ”, har hun forklaret, at hun ikke husker det i dag. Hun så våbnene i campingvognen på et tidspunkt. Hun husker ikke ammunitionen. Hun tror ikke, at hun har set særlig meget til det. Hun, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 gik ned på cykelstien, og det var Tiltalte 3, som skød på cykelstien. Det er ham, som kan ses på videoen. Hun ved ikke, hvad formålet med det var. Hun mener, at Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 var sur på Tiltalte 1 og derfor blev i bilen. Hun mener, at de var der alle tre, men hun ved, at Tiltalte 3 var der. Hun husker i dag ikke 100 pct., om Tiltalte 1 var der, men hvis hun tidligere har forklaret det, så var han på stedet. De kørte ud til vildsvinene i den grå Seat. De var alle fire med i bilen. Der blev ikke talt om, at der skulle skydes et vildsvin. Foreholdt samme afhøringsrapport, side 3, ekstrakten side 1529, hvoraf fremgår: ”Sigtede forklarede, at hun ikke vidste der var våben med i bilen, før de kom ud på stedet, og Tiltalte 1 begyndte at skyde. Sigtede troede at våbnene stadig lå i Tiltalte 1's campingvogn. Da de kørte ind i indhegningen sagde Tiltalte 3 og Tiltalte 1, at de skulle ind og skyde et vildsvin. Sigtede og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 sad bag i bilen og hørte mu-
- 17 -
sik, og de vidste ikke noget om det, før de holdt derude ”, har hun forklaret, at de fik det at vide, da de var derude. Hun husker ikke i dag, at de talte om det.
Det er rigtigt, at hendes forklaring er kommet ad flere omgange. Det skyldtes, at hun var nervøs for, hvad hun skulle sige og gøre. Hun kom med rettelser, da tingene nogle gange stod mere klart for hende. Hun har fortalt det, når hun huskede det. Hun tror, at hun var meget i panik og nervøs for at være i byretten. Til at starte med ville hun gerne beskytte de andre, men hun har ikke beskyttet dem, da hun har udtalt sig. Hun husker ikke, hvad brevet fra Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 handlede om. Det handlede ikke om sagen. Hun ved ikke, hvorfor hun derefter ville tale med politiet.
Foreholdt, at hun i byretten har forklaret, at hun sagde nogle ting til politiet for at holde hånden over Tiltalte 1, har hun forklaret, at hun ikke ved, hvad hun har ment med det. Hun har nogle gange sagt noget til politiet, som ikke var rigtigt.
Da de var ved vildsvinene, stod hun og Tiltalte 1 lige ved siden af hinanden, og Tiltalte 1 gav pistolen til hende. Hun husker ikke, om Tiltalte 1 skød ud ad vinduet eller stod ved siden af bilen. Hun gik ud af bilen, fordi de andre var gået ud, og fordi hun skulle hen til grisen. De kørte fra grisen, inden den var død. Det var Vidne 12, tidligere Tiltalte 2, som filmede. Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 sad i bilen. Hun husker ikke, hvor Tiltalte 1 var henne.
Hun mener, at hun første gang så våben i Tiltalte 1's campingvogn. Hun kan ikke huske, hvornår det var. Hun tror, at våbnene blev lagt på sengen. Hun kan ikke huske, om hun har set dem mere end en gang i campingvognen. Våbnene blev lagt i en vask dagen før, de blev anholdt.
Hun kan i dag ikke huske, hvornår hun så våbnene. Hun husker ikke våben i pengeskabet, og derfor siger hun det ikke. Hun kan ikke huske særlig meget, da det er et år siden, og hun har været meget igennem. Hun så papir og en nøgle, da pengeskabet blev åbnet i skoven. Hun husker ikke mere om, hvad der var i. Hun stod ved bilen, da pengeskabet blev tømt. Hun husker stadig ikke, at der blev taget våben ud af pengeskabet. Hun husker ikke, om det var våbnene, der skulle hentes, da de var ved stedet anden gang. Hun husker ikke, hvornår hun så våbnene. Hun huskede det nok, da de var i byretten. I dag husker hun kun en nøgle og papir i skabet. Hun har ikke sagt noget for at få Tiltalte 1 i fedtefadet.
- 18 -
Ved cykelstien blev Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 i bilen, fordi hun var sur på Tiltalte 1. De gik ned på stien, fordi de skulle afprøve pistolen. Hun er sikker på, at det kun var Tiltalte 3, der skød. Hun og Tiltalte 1 skød ikke. Efter videoen gik de op igen. Hun husker ikke, hvornår de kørte ud til vildsvi-nene. Tiltalte 3 kørte, Tiltalte 1 sad på forsædet, og hun og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 sad på bagsædet. Hun ved godt, at Tiltalte 1 har sagt, at han sad på bagsædet, men det, hun siger, er rigtigt. Hun ville aflive grisen, så den ikke led, men pistolen virkede ikke.
Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at hun, Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 ikke var meget sammen. De var måske sammen tre dage om ugen. Hun vil ikke sige, at de var sammen stort set hver aften. De kørte primært i Tiltalte 3's bil. Foreholdt fotoet, ekstrakten side 1090, har hun forklaret, at den grå bil er Tiltalte 3's. De kørte ikke så tit i Range Roveren. Hun ved ikke, hvem Range Roveren tilhørte. Hun tror, at det var en, Tiltalte 1 havde lånt. Hun kørte ikke i bilerne. Hun tror ikke, at der var andre, som kørte i Tiltalte 3's bil. Hun ved ikke så meget om Range Roveren. Det var forskelligt, hvilke tidspunkter på døgnet de kørte. Hun vil ikke sige, at de var meget ude at køre om natten. Hun er kendt skyldig i nogle ting, så der blev begået kriminalitet, når de var ude at køre.
Vedrørende forhold 12 og 13 har hun supplerende forklaret, at hun nok vidste, at hun skul-le holde vagt. Hun var nede ved nogle søer i Silkeborg. Hun stod ikke sammen med nogen og holdt vagt. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Tiltalte 3 var med derude. Tiltalte 1 var der ikke på det tidspunkt. Hun ved ikke, hvad Tiltalte 1 lavede. Hun ved godt, at hun taler under strafansvar. Båden blev sat bag på Tiltalte 3's bil, men den kunne ikke trække båden. De kørte hen til en rasteplads, nok i By 1, og holdt ind. Tiltalte 3 eller Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 sagde, at de skulle ringe til Tiltalte 1 og høre, om han havde Range Roveren, og om den kunne trække båden. Det var mørkt. Hun ved ikke helt, hvad hun og Tiltalte 1 var. De var nok en slags kærester. De er ikke kærester i dag, og hun er ikke interesseret i at have noget med de andre at gøre mere. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 var hendes bedste veninde, og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Tiltalte 3 var meget sammen, så hun tror, at Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 spurgte hende, om hun ville med. De var alle fire ude at sejle i båden. Hun kan ikke huske, hvad Tiltalte 1 sagde, da de ringede til ham. Hun tror ikke, at der blev talt så meget om, hvor båden kom fra. Der var ingen af dem, som havde båd, og det var selvfølgeligt mærkeligt, at den skulle flyttes om natten.
Da Tiltalte 1 kom, satte de båden bag på Tiltalte 1's bil. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Tiltalte 3 kørte i Tiltalte 1's bil, mens hun og Tiltalte 1 kørte i den grå bil. Efter at hun og Tiltalte 1 var blevet stoppet af politiet, kørte de alle sammen hen til en havn, hvor de var ude og sejle. Derefter tog hun og Tiltalte 1 hjem til ham.
- 19 -
Vedrørende forhold 21 har hun supplerende forklaret, at hun ikke synes, at hun har stået og holdt vagt. Hun var bare sammen med Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. Hun ved ikke, om hun har været der. Hun kan ikke huske huset, så hun kan ikke svare på, hvad Tiltalte 3 og Tiltalte 1 lavede.
På forespørgsel fra forsvarer advokat Karina Skou har hun vedrørende forhold 21 forklaret, at hun ikke mener, at hun har stået og holdt vagt. Hun kan godt have været der, men ikke for at holde vagt. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 lavede også selv indbrud med andre, så måske har hun forvekslet det med noget andet.
Vedrørende forhold 22 har hun forevist fotoet, ekstrakten side 837, supplerende forklaret, at hun ikke husker at have set sådanne PH-lamper. Det siger hende ikke noget, at der var sådan nogle PH-lamper i campingvognen.
Vedrørende forhold 23 har hun forevist fotoet, ekstrakten side 889, supplerende forklaret, at hun ikke husker at have været ved et hus, hvor der er gået en alarm.
Vedrørende forhold 24 og 35 har hun supplerende forklaret, at hun ikke husker, at hun var ved Kirke 2 sammen med Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. Hun vidste godt, at Tiltalte 3 havde en bil, som var blevet taget. Hun ved ikke, hvorfor den var blevet taget eller af hvem. Hun fik at vide, at bilen var blevet konfiskeret. Hun kan ikke huske, om det var Tiltalte 3, som fortalte det, men det går hun ud fra. Hun husker ikke, hvorfor de talte om det. De talte ikke om det, fordi bilen skulle hentes tilbage. Hun kan ikke huske, hvornår hun så bilen første gang. Hun var til stede, da bilen blev brændt af. Hun havde fået at vide, at bilen skulle skaffes af vejen. Hun husker ikke, hvem der sagde det. Hun går ud fra, at det var Tiltalte 3, som sagde det, da det var hans bil. Hun ved ikke, om hun fik at vide, hvordan den skulle skaffes af vejen. Foreholdt afhø-ringsrapport af 24. marts 2022, side 3, ekstrakten side 1489, hvoraf fremgår: ”Hun forkla-rede, at alle fire kørte til en parkeringsplads i Tiltalte 3's bil. De hentede en hvid bil der. De kørte efterfølgende ud i en skov, hvor den blev overhældt med benzin og antændt. Det var Tiltalte 3, der hældte benzin over bilen og antændte den. Hun havde ikke set bilen før og vidste ikke, hvem den tilhørte. Hun havde bare fået at vide, at de skulle ud i en skov og brænde en bil af. Efterfølgende kørte de fra stedet ”, har hun forklaret, at det godt kan være, at hun har sagt sådan til politiet, men hun kan ikke huske det i dag. Hun kan huske, at de kørte ud til skoven, og at der blev hældt benzin ud over bilen og sat ild til den. Det var Tiltalte 3, som
- 20 -
hældte benzinen ud og satte ild til bilen. Tiltalte 1 sad og talte i telefon i den grå bil, da Tiltalte 3 brændte bilen af. Hun husker ikke, at Tiltalte 1 var ude og tage del i afbrændingen af bilen.
Vedrørende forhold 36 har hun supplerende forklaret, at der havde været talt om, at der var noget mad på stedet, men hun kan ikke huske, om det var aftalt, at de skulle køre til stedet for at hente noget, eller om de var derude, da det blev aftalt. Foreholdt afhøringsrapport af 16. februar 2022, side 3, ekstrakten side 1452, hvoraf det fremgår: ”De havde lavet ind-bruddet på Silkeborg bad fordi de kedede sig, de havde aftalt de forhånd, at de ville lave indbrud derude. De var alle 4 med til indbruddet både Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, Tiltalte 3 og Tiltalte 1 ”, har hun for-klaret, at hun ikke ved, om hun har sagt sådan. Det har hun nok, men hun kan ikke huske det i dag. Der blev ikke talt om, at der kunne ligge våben, for så havde hun ikke været med. Hun ved ikke, hvad hun skal sige til, hvad Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har sagt, men Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 lyver en del. Hun tog selv en kasse sodavand fra stedet, og der blev båret en kasse og et metalskab ud. Hun kan ikke huske, hvornår hun fik at vide, hvad der var i kassen. Hun kan ikke huske, om de tog tilba-ge til campingvognen. Hun ved, at de kørte ud i en skov, hvor pengekassen blev skåret op. Hun ved ikke, hvor værktøjet kom fra. Det siger hende ikke noget, at de var på en gård, hvor der blev stjålet noget. Der lå nogle våben i pengeskabet, da det blev skåret op. Der var muligvis ammunition også. Hun var ikke henne og se, hvad der var i kassen. Hun husker ikke, at der blev fundet en nøgle. Hun ved ikke, om de var tilbage igen på Silkeborg Bad.
Vedrørende forhold 39, 40 og 41 har hun supplerende forklaret, at hun sad i bilen, mens der blev skudt ved cykelstien. De kørte ikke alle fire ud til stedet. Hun var ude at køre med Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Tiltalte 3, og hun mener, at de skulle hente Tiltalte 1 på vej ud til stien. Hun husker det ikke ordentligt. Hun kan huske, at de hentede Tiltalte 1, og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 skød med pistolen. Hun me-ner, at de hentede Tiltalte 1 efter, at de havde skudt ved cykelstien. Foreholdt afhøringsrap-port af 16. februar 2022, side 2, ekstrakten side 1451, hvoraf fremgår: ”Hun mente, at de tidligere havde været ude og skyde med en af pistolerne - det var i en skov ved Vej 1 nede bag en klub nede mod nogen kolonihaver. Afhørte var ikke med ude og skyde, hun var sur på det tidspunkt og sad derfor og ventede i bilen. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, Tiltalte 3 og Tiltalte 1 gik væk fra bilen og hun kunne ikke se dem. Hun kunne høre, at der blev affyret skud. Hun fik bagefter af vide, at det var Tiltalte 3 de havde skudt. Hun troede, at det på Vej 1 var før Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 skød et vildsvin ”, har hun forklaret, at så husker hun det ikke ordentligt i dag. Hun mener ikke, at Tiltalte 1 var der, da der blev skudt. Hun kan ikke svare på, hvorfor hun har sagt sådan til politiet. Hun ville i byretten kun udtale sig om sig selv. Hun var rigtig presset, da hun var til afhøring hos politiet. Hun tror, at hun skrev under på rapporten, fordi hun fik at vide, at
- 21 -
hun skulle underskrive. Hun husker ikke, at hun fik at vide, at hun ikke behøvede at under-skrive.
Foreholdt afhøringsrapport af 24. marts 2022, side 3, ekstrakten side 1489, hvoraf fremgår: ”Vedr. episoden, hvor der bliver skudt langs en sti forklarede afhørte, at de kørte ned til området bag en børnehave på Vej 1. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, Tiltalte 3 og Tiltalte 1 steg ud af bilen og gik væk. Afhørte blev i bilen, da hun var lidt sur på det tidspunkt. Hun hørte et skud og efter-følgende kom de alle 3 tilbage til bilen og fortalte, at Tiltalte 3 havde skudt med et af våbnene. Han havde bare skudt ud i luften ”, har hun forklaret, at hun ikke husker, at hun har forkla-ret sådan til politiet. Der er ikke nogen, som har sagt, at hun skal sige, at Tiltalte 1 ikke var der.
På vej ud til vildsvinene sad Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Tiltalte 3 foran, og hun og Tiltalte 1 sad bagi. Hun mener, at Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 spurgte, om de kunne køre ud til vildsvinene. Der blev ikke talt om, at de skulle skyde et vildsvin. Hun ved ikke, hvem der havde våbnene med. Hun mener, at våbnene kom fra handskerummet ved Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. På vej tilbage til campingvognen sagde Tiltalte 1 til Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, at hun skulle give ham våbnene, da hun var for syg til at have dem. Hun har ikke noget forhold til Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 i dag. De er ikke uvenner. Hun er ikke sur over, hvad Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har sagt til politiet.
Hun ved ikke, hvordan Tiltalte 1 og Vidne 11's, tidligere Tiltalte 4 forhold var. Hun var der altid, når Tiltalte 1 var sam-men med Vidne 11, tidligere Tiltalte 4. Det var mest Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Tiltalte 3, som var sammen alene. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har altid løjet meget for at fremstå sej.
Hun sad i bilen, og det var Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, som skød vildsvinet. Tiltalte 1 sad i bilen sammen med hen-de. Tiltalte 1 sad ved siden af hende, da vildsvinet blev skudt. Tiltalte 1 gav ikke Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 våben. Hun så Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 tage våbnet ud af handskerummet.
Da de var ved stisystemet, var hun ikke sur, men mere nervøs, da hun og Tiltalte 1 havde væ-ret uvenner. Hun var nervøs for, om de fortsat skulle være uvenner eller kunne løse det. Hun er ikke sikker på, at Tiltalte 1 ikke var til stede, men hun husker ikke, at han var der. Hun husker ikke, hvor de havde været, inden de kørte ud til vildsvinene. Hun så våbnene første gang den dag, våbenskabet blev åbnet. Hun kan ikke huske, om våbnene var med i campingvognen. Hun har ikke set våbnene ligge på sengen i campingvognen. Hun ved ikke, hvordan våbnene kom med i bilen.
- 22 -
Politiassistent Vidne 13 har forklaret, at han har deltaget i efterforskningen i sagen. Til at starte med havde de tiltalte en stor sort Range Rover og en sølvfarvet Seat Leon. Senere kom der en hvid Seat. Forevist foto, ekstrakten side 1090, har han forklaret, at det var de biler, de tiltalte brugte. De konstaterede ikke, at de tiltalte kørte i andre biler. Der var et ret fast kørselsmønster, hvor Tiltalte 3 kørte fra By 3 til campingvognen, og så var det forskelligt, hvilken bil de tog derfra. Tiltalte 3 kørte hjem igen i den grå bil. Han husker ikke, at bilerne overnattede andre steder. De var på besøg nogle steder sent om natten. De har ikke i forbindelse med deres overvågning konstateret, at der var andre end de to tiltalte, som kørte i bilerne.
Man kan ikke ud fra den tekniske efterforskning se, hvem der kører bilerne. Det kan man se ved den fysiske observation af bilerne. Den 23. december 2021 var der ikke overvågning på de tiltalte. Overvågningen blev sat op i starten af januar. De satte først sporingsudstyret på bilerne, og nogle dage efter blev kameraet opsat. Det var bl.a. ham, som foretog fysisk observation af de tiltalte. Han har observeret dem 3-4 weekender. Han kan godt huske, at de fandt nøglen til en Mercedes hos Tiltalte 1, men de fandt aldrig ud af, hvor bilen var. Fy-sisk overvågning betyder, at man følger efter fysisk.
Han har truffet Tiltalte 1 flere gange forud for denne efterforskning. Forevist fotomappe, eks-trakten side 74, videoovervågning fra Villa Vest, har han forklaret, at han har udarbejdet fotomappen. Det er ham, som har skrevet på billedet side 76, at det passer i statur på Tiltalte 1. Han har også set videoen, og det passer med Tiltalte 1 i højde, drøjde og den måde, Tiltalte 1 bevæger sig på. Han husker det som om, at der var noget med jakken, som også passede med en, Tiltalte 1 havde lånt. Det var også et element. Han kan ikke huske noget om huen. Vedrørende videoovervågningen fra Forurettede A/S 2 i forhold 24 har han forklaret, at han mener, at han skrev, at han genkendte dem begge. Han var ikke et sekund i tvivl om Tiltalte 1 og heller ikke i tvivl om Tiltalte 3. Han havde selv været nede og observere dem tidligere på aftenen. Da så de dem gennem et vindue til en lejlighed, men Tiltalte 1 havde den jakke på hver dag. De lavede ikke en sammenligning denne video og videoen fra Villa Vest.
De fandt frem til stedet for skudafgivelsen på cykelstien, da de kunne se på den tekniske overvågning, hvor bilen havde været, og så fandt de videoen på en af pigernes telefon. De sammenholdt forholdene på stedet med videoen, og det var nemt at finde stedet ud fra træ-et, som ses på videoen, da der ikke er så mange træer. Det er en cykelsti, som forbinder et
- 23 -
villakvarter med etageejendomme, og der er også et kvarter med kolonihavehuse i nærhe-den.
Forurettede 1 har vedrørende forhold 3 supplerende forklaret, at de kørte fra Silkeborg mod By 10. De prøvede at komme væk fra den anden bil, men det lykkedes ikke, og de kørte derfor tilbage mod Silkeborg. Da de ikke kunne komme væk fra bilen, kørte de ned i Indelukket. De opfattede det som en meget truende måde, den anden bil kørte efter dem på. Det var bl.a., fordi bilen kørte tæt på dem. De kørte ned i Indelukket for at vende rundt, så de kunne høre, hvad problemet var. Da han og Forurettede 2 steg ud af deres bil, steg Tiltalte 1 ud. Han vidste ikke på det tidspunkt, hvad personerne hed, men det har han efter-følgende fundet ud af. Der gik et minut, og så steg Tiltalte 3 ud af bilen. Den ene person talte nedladende og hårdt til dem. Foreholdt afhøringsrapport af 19. januar 2022, side 3, ekstrak-ten side 454, hvoraf fremgår: ”Afhørte fortsætte sin forklaring med, at ham og Forurettede 2 forsøgte at tale med personerne fra RR, hvor til den ene tvang dem til at kigge ned i jorden og der efter til at sætte sig ned. Her var det meget bange og begyndte at tale perso-nen efter munden i håbet om at undgå tæsk ”, har han bekræftet, at han har forklaret sådan til politiet. Det var Tiltalte 1, som gjorde det. Tiltalte 1 begyndte at spørge, hvad de havde i bi-lerne og kiggede ind i bilerne.
Baseballbattet kom frem, da Tiltalte 1 og Tiltalte 3 sagde, at vidnet og Forurettede 2 skulle køre. Battet blev hevet ud fra bagsædet, da de havde sat sig ind i bilen. Det blev hævet og peget mod dem. Range Roveren kørte efter dem igen. De kørte ikke helt så tæt på som før. De ville ikke køre hjem, mens bilen var efter dem, og de ringede til politiet. Range Roveren fulgte efter dem og drejede først fra, da politibilen kom.
Det kan godt passe, at det var kl. 21.45 om aftenen. Det var mørkt. Indelukket er et sted, hvor bådene lægger til. Man kan kun komme en vej ud. De holdt i belysningen. De var tre mand afsted i to biler. Begge biler var nede i Indelukket sammen med Range Roveren. Der blev talt nedladende og hårdt til dem alle tre. Først kun til ham og Forurettede 2, og derefter også til Forurettede 3, da de gik hen til bilen. De gjorde bare, hvad der blev sagt, da de ikke ville op og slås. Det virkede ikke som den bedste ide at bede Tiltalte 1 og Tiltalte 3 om at gå igen, så det gjorde de ikke. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 virkede ikke berusede eller påvirkede. De var bare ophid-sede. Han, Forurettede 2 og Forurettede 3 havde ikke kørt råddent, før de mødte dem.
- 24 -
Vedrørende forhold 6 har vidnet supplerende forklaret, at personen på passagersædet gjor-de et pistoltegn.
Han kender mange, som har været i Tiltalte 1 og Tiltalte 3's omgangskreds, men han kender ikke Tiltalte 1 og Tiltalte 3 og har først fundet af deres navne efterfølgende. Anden gang kunne han se, at det var Tiltalte 1 og Tiltalte 3, som sad i bilen. Foreholdt afhøringsrapport af 19. januar 2022, side 4, ekstrakten side 455, hvoraf fremgår: ”Forespurgt til truslerne fra den 7. januar 2022 (4100-70325-00002-22). Afhørte forklarede, at de igen havde været ude og køre en tur gennem Silkeborg by, hvor Forurettede 3 pludseligt sagde til afhørte at de lige havde passeret RR, som kørte modsat vej. Forespurgt forklarede afhørte at de var kørende på Nordre Høj-marksvej mod vest. Forespurgt forklarede afhørte, at han ikke kunne se, hvem der kørte RR i det han kiggede ned i sin telefon og forsøgte at ringe til politiet ”, har han bekræftet, at han har forklaret sådan til politiet. Han kendte ikke deres navne på det tidspunkt, men han sagde, at det var de samme, som jagtede dem tidligere. Foreholdt samme side, fjerde afsnit, hvoraf fremgår: ”RR holdt pludseligt på tværs af vejen foran dem og Forurettede 3 lavede en U-vending. De flygtede fra stedet mod Viborgvej. RR fulgte efter dem til rundkørslen på Vi-borg vej, hvor afhørte og forurettede fortsætte ind mod byen og RR kørte ud af Viborg vej, ” har han bekræftet, at han har forklaret sådan. Han har sagt, at det var de samme. Han mener, at han sagde, at de gjorde et pistoltegn. Han mener også, at han sagde det i byretten. De overhalede dem, og pistoltegnet pegede mod dem.
Han har ikke talt med de to andre om sin forklaring, udover at de har talt om, hvad de blev spurgt om, da de var i byretten.
Forurettede 2 har vedrørende forhold 3, 6 og 10 supplerende forklaret, at han ikke kan huske, om truslerne i forbindelse med den første episode blev råbt af dem. Han forstod det med at blive pakket sammen i bilerne som trusler. Han tænkte, at personen ville gøre det, han sagde, dvs. tvinge dem ned i bagagerummet og køre dem et sted hen. Han kendte ikke personen på det tidspunkt. De blev bedt om at kigge ned i jorden og sætte sig ned. Han og Forurettede 1 var uden for bilen, og Forurettede 3 var i bilen. De blev bedt om at sætte sig ned på et stykke træ på jorden. Personen, Tiltalte 1, gik lidt rundt og kiggede på bilerne, mens han talte til dem. Vidnet var bange for, hvad der ville ske. Personen pegede baseballbattet mod dem, da de kørte. Det kom frem, da han sagde, at de kunne køre. Range Roveren fulgte efter dem igen, da de kørte. Range Roveren fulgte efter dem, indtil politiet kom.
- 25 -
Ved den anden episode blev pistoltegnet holdt ud af vinduet. Han oplevede det truende.
Ved den tredje episode kørte han og hans bror i hans røde bil. Det var den samme bil, han kørte i ved alle tre episoder. Personen bankede ikke vildt og voldsomt på ruden. Denne gang kørte de i en Seat Leon, som var grå med grønne fælge. Det var Tiltalte 1, som stod ud. Bilen vendte rundt, og Tiltalte 1 gik tilbage til bilen og satte sig ind, og så kørte bilen mod dem. De gassede op, da de kørte mod dem.
I forbindelse med den første episode steg vidnet ud af bilen for at høre, hvad der skete. Han havde ikke helt opfanget, at det ville være truende. Han kørte alene ved den anden episode. Forurettede 3 og Forurettede 1 kørte i Forurettede 3's bil. Pistoltegnet blev lavet efter ham. Han ved ikke, om de lavede det mod den anden bil. Pistoltegnet blev peget mod ham. Ved den tredje episode holdt de for rødt lys, og personen var steget ud af bilen og bankede på hans rude. Den an-den bil fulgte efter, da han kørte. Ved et sving blokerede den anden bil, så de ikke kunne køre videre. Personen steg så ud af bilen. Han sagde ikke noget.
Forurettede 3 har vedrørende forhold 3 og 6 supplerende forklaret, at han ikke kendte Tiltalte 1 på forhånd. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 sagde noget, lige da han kom ud af bilen. Vidnet sad i sin egen bil og hørte ikke 100 pct., hvad der blev sagt. Foreholdt af-høringsrapport af 12. januar 2022, side 3, ekstrakten side 458, hvoraf fremgår: ”Manden fra passagersædet var meget opfarende og råbte straks noget i retning af: "hvem ejer det biler i kører i? Skal vi ikke få dem om registreret til mig med det samme med NemID."” , har han bekræftet, at han har forklaret noget i den stil til politiet. Personen kom meget hur-tigt hen imod dem og var meget provokerende. Han blev bange. Han tænkte, at de ville få tæsk. Det var på grund af personens væremåde og det, der blev sagt. Personen sagde, at han ville slå dem ihjel og tage dem om bagi Range Roveren og køre dem et sted hen og gennembanke dem. Han kan ikke huske ordret, hvad der blev sagt.
Vedrørende den anden episode har han forklaret, at bilen overhalede dem venstre om et helleanlæg, og så blev pistoltegnet vist. Han så pistoltegnet lige inden, han nåede at vende. Bilen lå skråt foran dem på det tidspunkt. Han blev bange og tænkte, at de skulle have fat i politiet igen.
Ved den første episode kørte de lidt hurtigt for at prøve at stikke af. Det gjorde de ikke denne gang. Han kan i dag ikke helt huske om pistoltegnet var mod dem eller mod perso-
- 26 -
nens eget hoved, men det var nok, som han sagde til politiet. Forurettede 2 kørte bag ved dem. Han tror ikke, at personen kan have lavet noget mod Forurettede 2. Forurettede 2 vendte også bilen, da vidnet vendte bilen.
Vidne 8 har vedrørende forhold 36 supplerende forklaret, at pengeskabet var skruet fast der, hvor hullerne i skorstenen er. Våbenskabet stod nedenunder. Nøglen til våbenska-bet lå i pengeskabet. Våbenskabet lå på gulvet med nøglen i, da han kom til stedet. Det er pengeskabet, som ses på fotoet, ekstrakten side 1259. Våbnene var i våbenskabet, men han er blevet bekendt med, at der var en signalpistol i pengeskabet. De skarpe våben var i vå-benskabet. Han genkender ammunitionen som stammende fra krigens tid, men hans våben-folk påstår, at der ikke var ammunition i våbenskabet eller pengeskabet. Det er imidlertid krigsammunition, der er på de billeder, han har set, så det kunne være ude fra dem.
Vidne 10 har vedrørende forhold 41 supplerende forklaret, at han så det skudte vildsvin. Vildsvinet var skudt to gange, en gang i bagbenet og en gang i ”bladet ”, dvs. bag forbenet. Et skud i bagbenet ville ikke dræbe grisen med det samme, men måske på den lange bane. Skuddet i bladet ville vildsvinet dø af inden for få sekunder. Han lagde ikke mærke til, om der var hjulspor efter en bil. Forevist foto, ekstrakten side 1436, har han forklaret, at vildtkameraet stod på en mur modsat den, som ses på billedet. Vildtkameraet var væk. Der kan køre biler ind i foderdeponiet. Svin skudt under jagt vil typisk være under et år. De sælger ikke enkelte dyr.
Politibetjent Vidne 1 har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, hvornår han stoppede Tiltalte 1. Forevist foto, ekstrakten side 467, har han forklaret, at det, der er relevant, er den trøje, som Tiltalte 1 havde på under jakken. Den blev der ikke taget et foto af. Det var en orange trøje med en lynlås foran. Tiltalte 1 tog jakken af, da de visiterede ham. Han kunne ikke huske trøjen i byretten, og derfor fremgår der ikke noget herom af referatet af hans forklaring. Han kan nu huske, at Tiltalte 1 havde en trøje under jakken. Han tror ikke, at det blev vurderet vigtigt i situationen, da det vigtige var jakken. Forevist stillbillede fra videoovervågning fra Villa Vest, ekstrakten side 67, har han forklaret, at han mener, at det er en trøje, som personen har for munden. Han blev nok fanget på det forkerte ben i byret-ten, og derfor forklarede han, som han gjorde. Han syntes, at trøjen var samme farve som på det billede, og den havde lynlås. Han er i tvivl om, hvorvidt der var en hætte på. Han ved ikke, om de har beskrevet det nogle steder. Det er svært at se, om det er et tørklæde, men han synes, at det ligner en trøje, personen havde for munden. Han kan ikke 100 pct.
- 27 -
sikkert sige, at det er en trøje, men det er det, han tror. Han formoder, at det er Tiltalte 3, som er på billedet. Han tror ikke, at de fandt jakken eller hatten i bilen, men han kan ikke huske det.
Han blev ringet op af nogle kolleger dagen efter, at han havde stoppet Tiltalte 1. Han blev spurgt, om det kunne være Tiltalte 1, som var på billedet fra indbrudsforholdet. Han fik fore-vist fotos og ikke video. Forevist videoen har han forklaret, at det ikke ligner en trøje, som personen på videoen har foran ansigtet. Han var ikke 100 pct. sikker på, at det var Tiltalte 3 på billederne.
Vidne 14 har forklaret, at han kender Tiltalte 1. De er gode venner. De har kendt hinanden, siden de var omkring 10 år gamle. Forevist foto, ekstrakten side 327, har han forklaret, at det er den jakke, han har lånt af Tiltalte 1. Det er lang tid siden nu. Han afsonede i Møgelkær, og Tiltalte 1 kom og afleverede jakken til ham, så han havde den der. Det var nok i starten af november 2021. Han havde jakken indtil sin første orlov, som var slut januar eller start februar 2022. Han havde jakken den 23. december 2021. Han sad som nævnt i Møgelkær, men han kan huske, at Tiltalte 1 kørte en sølvfarvet ældre Mercedes. Han blev hentet i en Seat, da han skulle på orlov. Forevist foto, ekstrakten side 1090, har han forklaret, at han har set Range Roveren før. Der var mange i Silkeborg, der brugte den bil til at lave ballade i. Han ved ikke, om Tiltalte 1 har kørt i den. Der var en Snapchatgruppe, hvor man skrev om bilen. Her deltog bl.a. en anden Navn end Tiltalte 3 og en, der hedder Person 9.
Foreholdt Rapport Koster til Vidne 14 af 1. april 2022, ekstrakten side 324, hvoraf det fremgår: ”Undertegnede blev den 21. marts 2022 kontaktet af Vidne 14, CPR nr.. Vidne 14 oplyste at den moncler jakke og det Rolex ur politiet havde efterlyst tilhørte ham. Han forklarede, at Tiltalte 1 havde lånt uret af ham i januar hvor han var på udgang. Ligeledes havde de byttet jakke, i samme weekend. Så Vidne 14 var i besid-delse af en moncler jakke tilhørende Tiltalte 1 ”, har han forklaret, at han så på nettet, at de havde hans jakke. Han ringede vist direkte til politiassistent Vidne 13, som han kendte fra tidligere. Vidne 13 spurgte ham om uret. Han kan ikke huske, hvornår uret blev lånt ud. Han kan tydeligt huske, at han sagde til Vidne 13, at Tiltalte 1 fik jakken i slutnin-gen af november. Han ved ikke, hvorfor Vidne 13 har skrevet, at det var i januar. Han har ikke sagt, at de byttede jakker i den weekend i januar. Han har ikke gennemlæst rapporten
- 28 -
eller fået den oplæst. Han og Vidne 13 stod bare lidt og talte om, hvordan det gik. De talte ikke om, at Vidne 13 ville skrive det ned i en rapport.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Forhold 1
Det er ikke for landsretten anført, at de sko, som personen på overvågningen fra Villa Vest var iført, ligner de sko, som Tiltalte 1 havde på i forbindelse med forhold 24. Med denne bemærkning tiltræder landsretten af de grunde, som i øvrigt er anført af byret-ten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 1 som sket. Vidne 14's forklaring for landsretten kan ikke føre til et andet resultat.
Forhold 3, 6 og 10
Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 har også for landsretten afgivet detaljerede og troværdige forklaringer om, at Range Roveren fulgte efter dem over en længere periode, at vejen blev spærret for dem ved Indelukket, og at den ene af personerne fra bilen truede dem verbalt og med et aluminiumsbat, samt at føreren af Range Roveren var ude af bilen, mens dette skete. Tiltalte 3 har for lands-retten erkendt, at han var fører af Range Roveren i forbindelse med episoden den 2. januar 2022. Herefter og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at begge de tiltalte er fundet skyldige i forhold 3 som sket.
Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 har også afgivet detaljerede og troværdige forklaringer om, at Tiltalte 1 den 7. januar 2022 lavede et pistoltegn i forbindelse med en overhaling, hvilket udgør en trussel, uanset om pistoltegnet var vendt mod vidnerne eller mod Tiltalte 1 selv. Episoden må ses i lyset af episoden den 2. januar 2022, hvor Tiltalte 1 var klar over, at vid-nerne havde kontaktet politiet, og landsretten tiltræder, at pistoltegnet under disse omstæn-digheder er en trussel omfattet af straffelovens § 123, og at Tiltalte 1 er fundet skyldig i forhold 6 som sket.
- 29 -
Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at det er bevist, at Tiltalte 1 bankede på ruden til Forurettede 2's bil, da Forurettede 2 holdt for rødt lys, og at de tiltalte herefter i en bil, som efter Tiltalte 3's egen forklaring blev ført af ham, fulgte efter Forurettede 2 og hans bror, da de forsøgte at køre væk, og spærrede vejen for dem. Begge de tiltalte var klar over, at Forurettede 2 havde kontaktet politiet i anledning af forhold 3, og landsretten tiltræder, at de beskrevne handlinger under disse omstændigheder var trusler omfattet af straffelovens § 123. Landsretten tiltræder herefter, at begge de tiltalte er fundet skyldige i forhold 10 som sket.
Forhold 5
Tiltalte 1 har for landsretten erkendt, at den styrthjelm, som blev fundet ved ransagningen af hans campingvogn, også er stjålet ved indbruddet. Han har desuden forkla-ret, at han begik indbruddet sammen med en medgerningsmand, og at denne kan have taget de øvrige genstande. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i forhold 5 som sket.
Forhold 8
Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 8 som sket.
Forhold 11
Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 11 som sket.
Forhold 12 og 13
Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har for landsretten afgivet en detaljeret forklaring om, at hun sammen med Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 stjal bå-den og sejlede i den, hvilket hun også har forklaret i forbindelse med afhøringer ved politi-et. Forklaringen stemmer med de øvrige beviser i sagen. På den baggrund og i øvrigt af de
- 30 -
grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 12 og 13 som sket.
Forhold 21-23
Range Roveren blev den 29. januar 2022 observeret i området omkring Adresse 7. Heref-ter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 21 som sket.
Det tiltrædes ligeledes af de grunde, som er anført af byretten, og efter Vidne 11's, tidligere Tiltalte 4 forklaring for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forholdene 22 og 23 som sket.
Forhold 24, 25 og 35
Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har for landsretten bekræftet, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var med i bilen til Kirke 2, at de var væk fra bilen i en periode, inden Tiltalte 1 kom løbende tilbage, mens Tiltalte 3 kørte i ”den nye Seat ”. Herefter, og i øvrigt af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 24 og 25 som sket.
Både Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 har forklaret, at bilen skulle skaffes af vejen, og at de var til stede, da bilen blev brændt af. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har forklaret, at både Tiltalte 1 og Tiltalte 3 hældte benzin på bilen, inden der blev sat ild til den. Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 har forklaret, at hun var til stede, da bilen blev brændt af, at det var Tiltalte 3, som hældte benzinen ud og satte ild til bilen, mens Tiltalte 1 sad i den grå bil og talte i telefon.
På den baggrund og af de grunde, som er anført af byretten, tiltræder landsretten, at det er bevist, at begge de tiltalte var til stede og deltog i afbrændingen af bilen, og at der herved skete krænkelse af panthavers rettigheder, hvilket begge de tiltalte som anført af byretten havde forsæt til, hvorfor forholdet er omfattet af straffelovens § 181, stk. 2. Det tiltrædes derfor, at begge de tiltalte er fundet skyldige i forhold 35 som sket.
Forhold 26, 29, 31 og 34
- 31 -
På baggrund af de foreviste fotos er det bevist, at det var Tiltalte 1, som kørte bilen på det pågældende tidspunkt, og landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyl-dig i forhold 26 som sket.
Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i forhold 29, 31 og 34 som sket.
Forhold 36 og 37
Tiltalte 3 har for landsretten erkendt, at han var med til at begå indbrud på Kunstcenteret Silkeborg Bad, og at han var med til at stjæle skærebrændersættet på Adresse 11. Han har forklaret, at han ikke kørte med tilbage til Silkeborg Bad anden gang, men blev i campingvognen.
Landsretten lægger efter observationen af Seat Leon ’ en og overvågningen af campingvog-nen på Vej 1 samt Vidne 11's, tidligere Tiltalte 4 forklaring til grund, at begge de tiltalte sam-men med Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 var ved Kunstcenteret Silkeborg Bad to gange. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der første gang blev medta-get bl.a. et pengeskab fra stedet, at pengeskabet blev kørt ud i en skov, hvor det blev åbnet, og der bl.a. blev fundet en nøgle. Begge de tiltalte kørte herefter sammen med Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 og Vidne 12, tidligere Tiltalte 2 tilbage til Kunstcenteret Silkeborg Bad, hvor de med-tog yderligere genstande, som efterfølgende blev båret ind i campingvognen. På den bag-grund sammenholdt med, at våben og flere øvrige effekter, som blev stjålet fra stedet, ef-terfølgende blev fundet i Tiltalte 1's campingvogn, tiltræder landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 36 som sket.
Af de grunde, som er anført af byretten, og efter Tiltalte 3's forklaring, til-træder landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 37 som sket.
Forhold 38
Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at Tiltalte 3 er fundet skyldig i forhold 38 som sket.
Forhold 39 og 41
- 32 -
Tiltalte 3 har for landsretten forklaret, at han ved cykelstien fik udleveret en pistol af Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, og at Tiltalte 1 sagde, at det var en signalpistol. Han affyrede herefter skydevåbnet. Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke var til stede på stisystemet, da skydevåbnet blev affyret. Landsretten finder efter bevisførelsen, at de tiltaltes forklaringer om forløbet må tilsidesættes, og landsretten lægger herefter til grund, at begge de tiltalte var til stede, da revolveren blev affyret på stisystemet, og at de begge var klar over, at det var en skarpladt revolver.
Landsretten tiltræder endvidere, at det er bevist, at begge de tiltalte har deltaget i, at vild-svinet blev skudt. Landsretten tiltræder herefter af de grunde, som er anført af byretten, at de tiltalte er fundet skyldige i forhold 39 og 41 som sket.
Forhold 40
Af de grunde, som er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i forhold 40 som sket.
Forhold 42
Af de grunde, der er anført af byretten, og efter størrelsen og placeringen af krukken med skunk, tiltræder landsretten, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i forhold 42 som sket.
Straffastsættelse
Landsretten tiltræder, at indbruds- og tyveriforholdene med rette er henført under straffelo-vens § 286, stk. 1.
Der var i byretten nedlagt påstand om anvendelse af straffelovens § 81 b, og anklagemyn-digheden har nedlagt påstand om skærpelse. Landsretten kan herefter under ankesagen tage stilling til, om straffen skal fastsættes efter straffelovens § 81 b.
Efter ordlyden af og forarbejderne til straffelovens § 81 b finder landsretten herefter, at straffen for begge de tiltalte ud over de bestemmelser, der er anført af byretten, skal fast-
- 33 -
sættes i medfør af straffelovens § 81 b. For så vidt angår Tiltalte 3 fastsættes straffen nu tillige efter straffelovens § 89.
Fire voterende udtaler:
Efter forholdenes karakter og grovhed og under henvisning til det, der er anført af byretten, stemmer vi for at forhøje fællesstraffen for Tiltalte 1 til fængsel i 6 år og at forhøje straffen for Tiltalte 3 til fængsel i 4 år og 6 måneder.
To voterende udtaler:
Af de samme grunde stemmer vi for at forhøje fællesstraffen for Tiltalte 1 til fængsel i 6 år og 6 måneder og forhøje straffen for Tiltalte 3 til fængsel i 5 år.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og fællesstraffen for Tiltalte 1 forhøjes herefter til fængsel i 6 år, og straffen for Tiltalte 3 forhøjes til fæng-sel i 4 år og 6 måneder.
Erstatning
De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om erstatning til Restaurant Villa Vest ApS vedrørende forhold 1, Topdanmark Forsikring A/S vedrørende forhold 5, dog således at erstatningsbeløbet rettelig udgør 52.998 kr., Forurettede A/S 1 vedrørende for-hold 5, Tryg Forsikring A/S vedrørende forhold 8, 12 og 21, Forurettede A/S 2 vedrørende forhold 24 og Erstatningspart 1 vedrørende forhold 38.
De juridiske dommere tager ikke erstatningskravene fra Forurettede 4 vedrørende forhold 8, Forurettede 5 vedrørende forhold 21, Topdanmark Forsikring A/S ved-rørende forhold 22, Silkeborg Kommune vedrørende forhold 23 og fra Erstatningspart 2 vedrørende forhold 39 under påkendelse, da der mangler dokumentati-on for kravene.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
- 34 -
Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at fællesstraffen for Tiltalte 1 forhøjes til fængsel i 6 år, at straffen for Tiltalte 3 forhøjes til fængsel i 4 år og 6 måneder, og at erstatningen til Topdanmark Forsikring A/S vedrørende forhold 5 fast-sættes til 52.998 kr.
De tiltalte skal solidarisk betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især skal betale salæret til deres egen forsvarer.
Erstatningerne skal betales inden 14 dage.
Annette DellgrenCecilie Maarbjerg Qvist Elisabeth Andersen-Møller Tuxen
(kst.)