Vestre Landsrets dom af 28. februar 2020 i sag BS-426/2011-VLR

D O M

afsagt den 28. februar 2020 af Vestre Landsrets 12. afdeling

(dommerne Stig Glent-Madsen, Lars Christensen, Lisbeth Kjærgaard) i 1. instanssag

V.L. B–0426–11

Finansiel Stabilitet

(advokat Lotte Eskesen, advokat Søren Stæhr og advokat Rune Mølgaard Grinderslev)

mod

Sagsøgte 1

(advokat Arvid Andersen)

Sagsøgte 2

(advokat K. L. Németh)

Sagsøgte 3

(advokat Noaman Azzouzi)

BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Sagsøgte 4

(advokat Søren Halling-Overgaard og advokat Birgitte Sølvkær Olesen) Sagsøgte Revisionsfirma ApS

og

Sagsøgte 5

(advokat Jesper Hjetting)

- 2 -

Indholdsfortegnelse

1Indledning, påstande og parter m.v................................................................................7

1.1Indledning................................................................................................................7

1.2Påstande...................................................................................................................7

1.3Sagens parter ...........................................................................................................8

1.4Advokatpålæg og beskikkelse.................................................................................9

1.5Sagens forløb.........................................................................................................10

1.6Forsikring og økonomiske forhold........................................................................14

1.6.1Forsikring .......................................................................................................14

1.6.2Økonomiske forhold.......................................................................................15

1.6.3Moms..............................................................................................................15

2Sagsfremstilling............................................................................................................16

2.1Sparekassens ledelse, organisation og kapitalforhold m.v....................................16

2.1.1Indledning, ejerforhold og ophør ...................................................................16

2.1.2Ledelse ...........................................................................................................16

2.1.2.1Repræsentantskab ...................................................................................16

2.1.2.2Bestyrelse................................................................................................16

2.1.2.3Direktion .................................................................................................17

2.1.3Organisation ...................................................................................................17

2.1.4Sparekassens regelsæt....................................................................................18

2.1.4.1Strategi ....................................................................................................18

2.1.4.2Vedtægter................................................................................................19

2.1.4.3Bestyrelsens forretningsorden.................................................................20

2.1.4.4Direktionsinstruks (§ 70-instruksen) ......................................................27

2.1.4.5Kreditpolitikker.......................................................................................31

2.1.4.6Forretningsgange ....................................................................................45

2.1.5Ledelsesberetninger........................................................................................61

2.1.5.1Ledelsesberetning 2004 ..........................................................................61

2.1.5.2Ledelsesberetning 2005 ..........................................................................63

2.1.5.3Ledelsesberetning 2006 ..........................................................................65

2.1.5.4Ledelsesberetning 2007 ..........................................................................69

2.1.5.5Ledelsesberetning 2008 (1. halvår).........................................................72

2.1.5.6Ledelsesberetning 2008 ..........................................................................74

2.1.6Kapitalforhold ................................................................................................76

2.1.7Nøgletal ..........................................................................................................77

- 3 -

2.1.8Bestyrelsesmøder i perioden 9. november 2004 til 17. juni 2008..................81

2.2Bestyrelsens aktiveftersyn.....................................................................................97

2.2.1Indledning ......................................................................................................97

2.2.2Aktiveftersyn 2006.........................................................................................97

2.2.3Aktiveftersyn 2007.......................................................................................100

2.2.4Aktiveftersyn 2008.......................................................................................102

2.3Sparekassens revision..........................................................................................102

2.3.1Indledning ....................................................................................................102

2.3.2Regnskabsårene 2004 og 2005.....................................................................103

2.3.3Regnskabsåret 2006 .....................................................................................106

2.3.3.1Revisionsprotokol .................................................................................106

2.3.3.2Årsrapporten 2006 ................................................................................122

2.3.4Regnskabsåret 2007 .....................................................................................123

2.3.4.1Interne arbejdspapirer ...........................................................................123

2.3.4.2Revisionsprotokollen 2007 ...................................................................144

2.3.4.3Årsrapporten 2007 ................................................................................155

2.3.5Regnskabsåret 2008 .....................................................................................156

2.3.5.1Revisionsprotokollen ............................................................................156

2.3.5.2Årsrapporten 2008 ................................................................................171

2.4De konkrete engagementer..................................................................................173

2.4.1Indledende bemærkninger............................................................................173

2.4.2Ejendomsfinansieringer................................................................................174

2.4.2.1Dansk Jord ApS ....................................................................................174

2.4.2.2Buddingevej 50.....................................................................................191

2.4.2.3Landskronagade 25...............................................................................195

2.4.2.4Nørre Allé 94 ........................................................................................201

2.4.2.5Gl. Kongevej 33....................................................................................205

2.4.2.6H.J. Henriksens Vej 12 .........................................................................213

2.4.2.7Meterbuen 18........................................................................................217

2.4.2.8Frederikssundsvej 84-86.......................................................................225

2.4.2.9Ågade 106.............................................................................................229

2.4.2.10 Linde Allé 14 ........................................................................................235 2.4.2.11 Brøndby Allé 1 A-B..............................................................................238 2.4.2.12 Øster Farimagsgade 28 A-B .................................................................242 2.4.2.13 Ydunsgade 3, 5 og 5a og Stengårds Allé 210-212................................246

- 4 -

2.4.2.14 Dyrehegnet 2.........................................................................................249

2.4.3Projektfinansieringer ....................................................................................253

2.4.3.1Smallegade 20B (K/S Investeringsselskabet af 1.10.2006)..................253

2.4.3.2Funder Skovvej (Living Grunde Funder Bakker ApS).........................266

2.4.3.3Strandparken Tornby P/S......................................................................274

2.4.4Rammebevillinger ........................................................................................284

2.4.4.1C-Holding Group ApS..........................................................................284

2.4.4.2CV Ejendomme ApS ............................................................................301

2.4.4.3Captil Invest ApS..................................................................................311

2.5Finanstilsynet.......................................................................................................319

2.5.1Indledning ....................................................................................................319

2.5.2Finanstilsynets undersøgelse i juli 2002 ......................................................320

2.5.3Finanstilsynets undersøgelse i maj – juni 2006............................................320

2.5.3.1Forberedelsen af undersøgelsen............................................................320

2.5.3.2Finanstilsynets undersøgelsesrapport 2006 ..........................................322

2.5.3.3Sparekasses opfølgning ...........................................................328

2.5.4Finanstilsynets øvrige henvendelser i 2006 .................................................333

2.5.4.1Henvendelse i februar 2006 om en mulig prisboble.............................333

2.5.4.2Henvendelse i november 2006 om udlånsvæksten...............................333

2.5.5Finanstilsynets henvendelse i 2007..............................................................335

2.5.6Finanstilsynets undersøgelse i juni – juli 2008 ............................................335

2.5.6.1Forberedelsen af undersøgelsen............................................................335

2.5.6.2Finanstilsynets undersøgelsesrapport 2008 ..........................................344

2.5.6.3Sparekasses opfølgning ...........................................................355

2.5.7Finanstilsynets henvendelser om likviditet..................................................358

2.5.8Finanstilsynets henvendelser om solvensbehovet........................................360

2.5.9Finanstilsynets øvrige henvendelser i 2008 .................................................373

2.5.10 Finanstilsynets undersøgelse af ejendomsrelaterede engagementer ............373 2.5.11 Mødet i Finanstilsynet den 27. oktober 2008 m.v........................................376 2.5.12 Meddelelse til Finanstilsynet i henhold til FIL § 75 ....................................381 2.5.13 Finanstilsynets redegørelse om sparekassen i henhold til FIL § 352 a........382 2.5.14 Finanstilsynets karaktergivning ...................................................................388

2.6Forløbet op til sparekassens sammenbrud...........................................................392

2.6.1Perioden forud for modtagelse af Finanstilsynets rapport ...........................392

2.6.2Perioden efter modtagelse af Finanstilsynets rapport ..................................395

- 5 -

2.6.3Advokatfirma 1's rapport af 20. november 2008...................411

2.6.4Forløbet efter Advokatfirma 1's rapport ................................419

2.6.5Bortvisning af direktøren .............................................................................427

2.6.6Overdragelsen af sparekassen ......................................................................430

2.6.7Advokatundersøgelser m.v...........................................................................435

2.6.7.1Advokat Vidne 1's notat af 19. februar 2010 .........................435

2.6.7.2Advokaterne Advokat 1 og Advokat 2's

redegørelse .............................................................................................................445

2.6.8Øvrige mails og notater m.v.........................................................................450

3Tabsopgørelsen ..........................................................................................................454

4Syn og skøn m.v.........................................................................................................456

4.1Syn og skøn .........................................................................................................456

4.2FSR – danske revisorers Responsumudvalg........................................................458

5Forklaringer................................................................................................................458

6Procedure....................................................................................................................458

6.1Finansiel Stabilitet...............................................................................................459

6.2Sagsøgte 1...........................................................................................568

6.3Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3..................................................................612

6.4BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab og Sagsøgte 4........................631

6.5Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5..................................684

7Landsrettens begrundelse og resultat .........................................................................702

7.1Sagens baggrund og problemstillinger................................................................702

7.2Grundlaget for erstatningsansvar.........................................................................703

7.2.1Bevisbyrden..................................................................................................703

7.2.2Ansvarsvurderingen .....................................................................................703

7.2.3Betydningen af eventuelle overtrædelser af lovgivningen...........................704

7.2.4Betydningen af eventuel overtrædelse af sparekassens interne regler.........705

7.2.5Betydningen af Finanstilsynets vurdering af engagementer........................705

7.2.6Betydningen af revisionen............................................................................707

7.2.7Øvrige spørgsmål af betydning ved ansvarsvurderingen.............................708

7.3Indholdet af kundemapper...................................................................................708

7.4Spørgsmål om ansvar for den generelle drift og indretning af sparekassen........711

7.4.1Bevillingsgrundlaget for lån og kreditter.....................................................711

7.4.2Sparekassens behandling af lånesager, herunder brug af presserende

bevillinger ..................................................................................................................712

- 6 -

7.4.3Organisationen af Sparekasse .........................................................715

7.4.4Finanstilsynets advarsler..............................................................................718

7.4.5Sammenfatning vedrørende det generelle ansvar ........................................719

7.5Forældelse............................................................................................................720

7.6Konkrete engagementer.......................................................................................722

7.6.1Ejendomsfinansieringer................................................................................722

7.6.1.1Dansk Jord ApS ....................................................................................722

7.6.1.2Buddingevej 50.....................................................................................726

7.6.1.3Landskronagade 25...............................................................................730

7.6.1.4Nørre Allé 94 ........................................................................................734

7.6.1.5Gl. Kongevej 33....................................................................................737

7.6.1.6H.J. Henriksens Vej 12 .........................................................................742

7.6.1.7Meterbuen 18........................................................................................745

7.6.1.8Frederikssundsvej 84-86.......................................................................749

7.6.1.9Ågade 106.............................................................................................753

7.6.1.10 Linde Alle 14 ........................................................................................756 7.6.1.11 Brøndby Allé 1 A-B..............................................................................758 7.6.1.12 Øster Farimagsgade 28 A-B .................................................................760 7.6.1.13 Ydunsgade 3, 5 og 5a og Stengårds Allé 210-212................................763 7.6.1.14 Dyrehegnet 2.........................................................................................765

7.6.2Projektfinansieringer ....................................................................................768

7.6.2.1Smallegade 20B (K/S Investeringsselskabet af 1.10.2006)..................768

7.6.2.2Funder Skovvej 12 (Living Grunde Funder Bakker ApS)....................772

7.6.2.3Strandparken Tornby P/S......................................................................774

7.6.3Rammebevillinger ........................................................................................777

7.6.3.1Generelt om rammebevillinger i Sparekasse...........................777

7.6.3.2C-Holding Group ApS - rammebevilling .............................................781

7.6.3.3CV Ejendomme ApS – rammebevilling...............................................797

7.6.3.4Captil Invest ApS – rammebevilling ....................................................801

7.7Revisionen ...........................................................................................................804

7.8Opsummering ......................................................................................................806

7.9Sagsomkostninger................................................................................................806

- 7 -

Bilag til dommen

Bilag 1: Forklaringsdokument

Bilag 2: Skønserklæring af 5. marts 2018

Bilag 3: Supplerende skønserklæring af 31. januar 2019

Bilag 4: Erklæring af 4. december 2018 fra FSR – danske revisorers Responsumudvalg

1 Indledning, påstande og parter m.v.

1.1 Indledning

Denne sag angår, om de sagsøgte i deres egenskab af direktør (Sagsøgte 1),
henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen (Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3),

og ekstern revision (BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, statsautoriseret revisor Sagsøgte 4, Sagsøgte Revisionsfirma ApS og
registreret revisor Sagsøgte 5) i den tidligere Sparekasse (herefter sparekassen) har handlet ansvarspådragende over for sparekassen, og i givet fald om de sagsøgtes ansvarspådragende adfærd har påført sparekassen et tab, som sagsøgeren (Finansiel Stabilitet) kan kræve erstattet.

Sagen angår navnlig en række konkrete bevillinger i sparekassens udlån til erhverv i
perioden fra 2005 til sparekassens økonomiske sammenbrud i marts 2009. 

1.2 Påstande

Finansiel Stabilitet har nedlagt påstand om, at Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Sagsøgte 4, Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5, principalt in solidum, subsidiært pro rata og mere subsidiært alternativt, skal betale 275.000.000 kroner med tillæg af renter i henhold til renteloven fra sagens anlæg den 27. december 2010. De sagsøgte har alle nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Sagsøgte 1 har – hvis han bliver dømt solidarisk med en eller flere af de øvrige
medsagsøgte – påstået, at de medsagsøgte in solidum, subsidiært alternativt, i det
indbyrdes forhold skal friholde ham for ethvert beløb, han måtte blive dømt til at betale.

- 8 -

Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 har – hvis de bliver dømt solidarisk med en eller flere
af de øvrige medsagsøgte – påstået, at de medsagsøgte in solidum, subsidiært alternativt, i
det indbyrdes forhold skal friholde Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 for ethvert beløb,
som de måtte blive dømt til at betale.

BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab og Sagsøgte 4 har – hvis de bliver dømt solidarisk med Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 – påstået, at Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 solidarisk, subsidiært
alternativt, skal friholde BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab og Sagsøgte 4 for ethvert beløb, som de måtte blive dømt til at betale.

Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5 har – hvis de bliver dømt solidarisk med en eller flere af de øvrige medsagsøgte – påstået, at de medsagsøgte i det indbyrdes forhold skal friholde Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5 for ethvert beløb, som de måtte blive dømt til at betale.

De sagsøgte har alle over for friholdelsespåstandene påstået frifindelse.

1.3 Sagens parter

Sagsøgeren

Sparekasse var oprindelig en garantsparekasse. Alle aktiver i Sparekasse blev den 25. marts 2009 endelig overdraget til Sparekasse, som var et nystiftet datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S, idet sparekassen ikke længere opfyldte kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed § 124. Sparekasse fusionerede senere med Bank, der ligeledes var et datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S. Dette selskab blev senere fusioneret med FS Finans A/S, der i 2012 fusionerede med Finansiel Stabilitet A/S. Finansiel Stabilitet A/S er efterfølgende omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed – Finansiel Stabilitet – i medfør af lov nr. 333 af 31. marts 2015 om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

De sagsøgte Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3

Sagsøgte 1 tiltrådte den 1. februar 1991 som direktør for Sparekasse, og han blev bortvist den 15. februar 2009.

- 9 -

Det er under sagen oplyst, at Sagsøgte 2 blev medlem af bestyrelsen for Sparekasse i 1970, og han blev i 1995 udpeget som bestyrelsesformand. Han blev hos Erhvervsstyrelsen registeret som værende indtrådt som formand pr. 30. august 2006. Sagsøgte 2 udtrådte af bestyrelsen den 25. maj 2010.

Sagsøgte 3 indtrådte i bestyrelsen for Sparekasse i 1991. I 2002 blev han næstformand for bestyrelsen, og han udtrådte af bestyrelsen den 25. maj 2010.

De sagsøgte BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Sagsøgte 4, Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5

BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (herefter BDO) varetog fra 1996 og frem til Sparekasses sammenbrud den eksterne revision af sparekassens regnskaber sammen med Sagsøgte Revisionsfirma ApS. Statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 var som revisor hos BDO ansvarlig for revisionen af sparekassens regnskaber og har underskrevet revisionspåtegningerne i Sparekasses årsrapporter i perioden 2004-2008.

Registreret revisor Sagsøgte 5, der drev virksomhed i Sagsøgte Revisionsfirma ApS, har påtegnet årsrapporterne for i hvert fald perioden 2004-2008.

1.4 Advokatpålæg og beskikkelse

Landsretten meddelte den 17. september 2012 Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 advokatpålæg i medfør af retsplejelovens § 259, stk. 2, og beskikkede den 9. oktober 2012 advokat K.L. Németh som advokat for begge, jf. retsplejelovens § 259, stk. 3.

Beskikkelsen skete efter at Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 havde erklæret sig villig til at godtgøre statskassen udgifterne til den beskikkede advokat.

Landsretten meddelte den 4. februar 2015 Sagsøgte 1 advokatpålæg i medfør af retsplejelovens § 259, stk. 2, og beskikkede den 17. februar 2015 advokat Arvid Andersen som advokat for ham, jf. retsplejelovens § 259, stk. 3. Beskikkelsen skete efter at Sagsøgte 1 havde erklæret sig villig til at godtgøre statskassen udgifterne til den beskikkede advokat.

- 10 -

Efter anmodning fra advokat K.L. Németh tilbagekaldte landsretten den 14. september 2018 beskikkelsen af ham som advokat for Sagsøgte 3, og beskikkede i stedet advokat Noaman Azzouzi som advokat for Sagsøgte 3.

1.5 Sagens forløb

Sagsanlæg og henvisning

Sagen er anlagt ved Retten i Hjørring ved stævning af 23. december 2010, modtaget den 27. december 2010, og er ved kendelse af 15. februar 2011 henvist til behandling ved Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Delafgørelse om afvisning og fremlæggelse af bilag i ikke anonymiseret form

Sparekasse (nu Finansiel Stabilitet) havde i stævningen anmodet om tilladelse til at fremlægge bilag med kundeoplysninger m.v. omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, idet en del af materialet vedrørte oplysninger om kunder, der er og var omfattet af tavshedspligten i medfør af lov om finansiel virksomhed.

Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3 og Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5, havde anmodet om, at bilagene fremlægges uden anonymisering, mens BDO havde påstået sagen afvist i medfør af retsplejelovens § 349, stk. 1, idet bilagene ikke var medsendt stævningen, og da stævningen herefter var uegnet til at danne grundlag for sagens videre behandling.

Efter skriftveksling herom afsagde landsretten den 25. maj 2011 (ekstrakten side 43) følgende kendelse:

”Det fremgår af sagen, at Sparekasse bevist har valgt ikke i første omgang at fremlægge bilagene med stævningen, da en del af bilagene indeholder kundeoplysninger, der er opfattet af tavshedspligten i § 117 i lov om finansiel virksomhed. I stedet blev bilagene nævnt i stævningen, og der blev fremlagt eksempler på, hvorledes bilagene vil se ud i anonymiseret form.

Herefter, og da stævningen i øvrigt er egnet til at danne grundlag for sagens videre behandling, og da de manglende bilag vil kunne fremlægges efterfølgende, hvorved de sagsøgte har mulighed for at varetage deres interesser, tager landsretten ikke afvisningspåstanden til følge.

De sagsøgte i sagen er Sparekasses tidligere bankdirektør, bestyrelsesformand og næstformand, samt bankens eksterne og interne

- 11 -

revisorer. Endvidere er Sparekasses tidligere bestyrelsesmedlemmer procestilvarslet i sagen.

Alle de sagsøgte og de procestilvarslede må således antages – i kraft af deres hverv i banken – at have haft adgang til de ekstraherede oplysninger i eksempelvis sagens bilag 14 og 15, som nu begæres fremlagt i sagen i ikke anonymiseret form. De kunder, som tavshedspligten efter lov om finansiel virksomhed skal beskytte, må generelt antages at kunne pålægges at afgive forklaring om de relevante forhold.

Under disse omstændigheder, og da det må antages at være af afgørende betydning i relation til parternes anbringender og de dertil knyttede beviser, at der ikke sker anonymisering af kundenavnene i bilagene, findes bestemmelsen i § 117, stk. 1 i lov om finansiel virksomhed ikke at være til hindrer for, at parternes samstemmende begæring om fremlæggelse af bilagene uden anonymisering tages til følge.”

Sagen blev ikke afvist, og Sparekasse blev herefter pålagt at fremlægge de omhandlede bilag uden anonymisering.

Edition og Finanstilsynets fremlæggelse af bilag i ikke anonymiseret form

Efter anmodning fra BDO og statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 pålagde landsretten ved kendelse af 5. februar 2015 (ekstrakten side 63) Finanstilsynet at fremlægge en række dokumenter. Af kendelsen fremgår bl.a.:

”Finansiel Stabilitet A/S har oplyst, at Sparekasses praksis vedrørende opbevaring af arkivalier ikke har fungeret på et niveau, som man kunne forvente af en sparekasse. Det må derfor lægges til grund, at Finansiel Stabilitet A/S ikke med sikkerhed kan fremlægge den fuldstændige korrespondance mellem Sparekasse og Finanstilsynet. Et editionspålæg over for Finansiel Stabilitet A/S vil som følge heraf ikke opfylde formålet med editionsbegæringen. Begæringen om edition over for Finansiel Stabilitet A/S tages derfor ikke til følge over for Finansiel Stabilitet.

Finanstilsynet, der er part i den korrespondance mv, som ønskes fremlagt, må derimod antages med sikkerhed at kunne fremlægge den fuldstændige korrespondance mv. Begæringen om edition tages derfor til følge over for Finanstilsynet.

Landsretten har ikke herved taget stilling til, om materiale, der måtte indeholde detaljerede økonomiske oplysninger om enkeltkunders forhold, er omfattet af editionsbegæringen.”

På baggrund af landsrettens kendelse af 5. februar 2015 om edition fremsendte Finanstilsynet ved brev af 30. marts 2015 en række dokumenter til advokat Søren Halling-Overgaard. Finanstilsynet gjorde samtidig opmærksom på, at kundeoplysninger, der var

- 12 -

undergivet tilsynets skærpede tavshedspligt, var udeladt. Finanstilsynet havde desuden i enkelte tilfælde valgt at undlade at medsende materiale, som i så væsentlig grad bestod af kundeoplysninger, at materialet ikke ville give mening i anonymiseret form.

Advokat Søren Halling-Overgaard anførte herefter i brev af 21. maj 2015 (ekstrakten side 2055), at det var hans opfattelse, at landsrettens kendelse af 5. februar 2015 tillige omfattede dokumenter vedrørende de pågældende engagementsgennemgange foretaget af Finanstilsynet. Advokaten anmodede derfor om landsrettens tilkendegivelse vedrørende omfanget og rækkevidden af landsrettens editionskendelse af 5. februar 2015.

Landsretten bemærkede herefter, at det af kendelsen af 5. februar 2015 fremgik, at de dokumenter, der var omfattet af begæringen om edition, kunne kræves udleveret, uanset om oplysninger heri var omfattet af den skærpede tavshedspligt i henhold til lov om finansiel virksomhed. Kundeoplysninger, der var undergivet tilsynets skærpede tavshedspligt, var således ikke undtaget fra pligten til edition, men oplysningerne herom kunne gives i anonymiseret form. Finanstilsynet måtte desuden foretage en konkret vurdering af, om dokumenter, der måtte indeholde detaljerede økonomiske oplysninger om enkeltkunders forhold, var omfattet af editionsbegæringen.

Finanstilsynet udleverede herefter 11 ringbind med det materiale, der var omfattet af editionskendelsen, i anonymiseret form.

Efter at parterne og landsretten på et forberedende retsmøde den 3. februar 2016 havde gennemgået eksempler på det udleverede materiale, anmodede BDO og statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 om, at dokumenterne blev udleveret i ikke anonymiseret form, medmindre Finanstilsynet i relation til enkelte konkrete dokumenter anmodede landsretten om at bestemme, at dokumenterne skulle forblive anonymiseret.

Landsretten bestemte herefter ved kendelse af 8. juli 2016 (ekstrakten side 85), at Finanstilsynet skulle udlevere det tidligere udleverede materiale i sin helhed i ikke anonymiseret form senest den 5. august 2016. Fristen for udlevering af materialet blev senere udsat til den 1. november 2016.

Kendelsen blev efterfølgende kæret til Højesteret, og landsretten besluttede den 19. september 2016 (ekstrakten side 93) at tillægge kæremålet opsættende virkning.

- 13 -

Højesteret stadfæstede ved kendelse afsagt den 9. februar 2017 (ekstrakten side 101) landsrettens kendelse. I kendelsen hedder det bl.a.:

” I kendelse af 7. juni 2016 har landsretten efter at have modtaget eksempler på det anonymiserede materiale vurderet, at materialet ikke er anvendeligt i den foreliggende anonymiserede form. Højesteret finder, at en eventuel anonymisering med anvendelse af generiske betegnelser for kunder og låneforhold ikke vil ændre herved, bl.a. fordi det fortsat ikke vil være muligt at relatere oplysningerne i materialet til sagens øvrige ikke anonymiserede materiale, og idet en anonymisering vil gøre det vanskeligt at afhøre vidner om indholdet af materialet.

Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at det er af afgørende betydning for sagen, at materialet fremlægges i ikke anonymiseret form.

Sparekasse driver ikke længere virksomhed som pengeinstitut. Det selskab, som overtog sparekassens aktiviteter, og som nu indgår i Finansiel Stabilitet, overtog aktiviteterne med henblik på afvikling. De sagsøgte i sagen er Sparekasses tidligere direktør, bestyrelsesformand og næstformand, samt sparekassens eksterne og interne revisorer. Endvidere er sparekassens tidligere bestyrelsesmedlemmer procestilvarslet. De sagsøgte og procestilvarslede må således antages i kraft af deres hverv i sparekassen at have haft adgang til det materiale, som er fremlagt fra Finanstilsynet. Oplysninger om kunders økonomiske forhold indgår endvidere i forvejen i betydeligt omfang i sagen i ikke anonymiseret form.

Finansiel Stabilitet har oplyst, at de for sagen relevante kundeforhold er erhvervsengagementer af en vis størrelse inden for ejendomssektoren. Disse engagementer er enten ophørt ved kundernes konkurs eller – i ganske få tilfælde – ved overflytning af engagementet til andet pengeinstitut inden for få år efter sparekassens kollaps. Der er således efter det oplyste tale om oplysninger vedrørende perioden 2006-2008 angående ophørte kundeforhold.

På denne baggrund tiltræder Højesteret, at hensynene bag tavshedspligten i § 354 i lov om finansiel virksomhed må vige for hensynet til sagens oplysning, således at der ikke som påstået af Finanstilsynet generelt skal ske anonymisering af samtlige fortrolige oplysninger om kundeforhold eller af sådanne oplysninger på nær oplysninger om juridiske personer, der er erklæret konkurs, tvangsopløst eller likvideret.”

Syn og skøn og FSR - danske revisorers Responsumudvalg

Landsretten tillod den 8. juli 2016 (ekstrakten side 89), at der skulle afholdes syn og skøn i sagen og udmeldte den 9. maj 2017 statsautoriseret revisor Skønsmand 1 og statsautoriseret revisor Skønsmand 2 som skønsmænd til at besvare et spørgetema om navnlig revisionens arbejde. Der henvises til bilagene med skønserklæringer.

- 14 -

Landsretten tillod endvidere den 22. juni 2017 (ekstrakten side 121), at der blev stillet spørgsmål til FSR - danske revisorers Responsumudvalg om revisionens arbejde. Der henvises til bilaget vedrørende besvarelsen fra FSR.

Procestilvarsling

Finansiel Stabilitet har procestilvarslet de øvrige bestyrelsesmedlemmer undtagen Vidne 2 og de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Vidne 3, Person 1 og Vidne 4.

Hovedforhandling

Hovedforhandlingen har omfattet en gennemgang af sparekassens virksomhed, navnlig i årene 2005 til 2009 med gennemgang af bl.a. forretningsgange, kreditpolitiker og en lang række dispositioner i de konkrete udlånsengagementer.

Hovedforhandlingen startede den 7. januar 2019, og sagen blev optaget til dom den 13. december 2019. Hovedforhandlingen har strakt sig over 51 retsdage. Der er anvendt 18 dage til forelæggelse, 11 dage med forklaringer fra tre parter, 11 dage med forklaringer fra 21 vidner og 11 dage til procedure. Ekstrakten har et omfang på ca. 25.000 sider.

1.6 Forsikring og økonomiske forhold

1.6.1Forsikring

Efter de foreliggende oplysninger er Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 ikke dækket af en ansvarsforsikring. Det fremgår af referat af bestyrelsesmøde den 17. marts 2009, at den bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring, der var tegnet primo 2008, ikke blev nytegnet pr. 1. januar 2009.

BDO og Sagsøgte 4 har oplyst, at de er omfattet af en ansvarsforsikring maksimeret til 125 mio. kr. pr. skade og 150 mio. kr. pr. skadesår, og at der er udbetalt 8 mio. kr. vedrørende det omhandlede skadesår. Der er for samme skadesår rejst krav vedrørende deres revision af Bank, hvorom der verserer en retssag.

Det er oplyst, at Sagsøgte Revisionsfirma ApS og Sagsøgte 5 er omfattet af en ansvarsforsikring, som har en samlet dækning på 5 mio. kr.

- 15 -

1.6.2Økonomiske forhold

Sagsøgte 1, der er 71 år, har oplyst om sine økonomiske forhold, at han er folkepensionist. Han ejer et sommerhus i By 1 med en offentlig ejendomsværdi på 1.950.000 kr. og en vurderet salgsværdi på 1.875.000 kr. Der er gæld til realkredit på 1.144.354 kr. Han har videre oplyst, at han har fire ratepensioner til en værdi af ca. 1,2 mio. kr., som ikke er under udbetaling. Det fremgår af Sagsøgte 1's årsopgørelse for 2018, at hans skattepligtige indkomst udgjorde 310.238 kr., herunder en personlig indkomst på 278.470 kr. og en kapitalindkomst på 35.618 kr.

Sagsøgte 2 er 78 år og har om sine økonomiske forhold oplyst, at han er folkepensionist og har en samlet formue på 6.054.000 kr. Ifølge årsopgørelsen for 2018 bestod Sagsøgte 2's personlige indkomst i 2018 af pensioner.

Sagsøgte 3 er 69 år og har om sine økonomiske forhold oplyst, at han har en formue på 2.130.020 kr. Sagsøgte 3's indtægtsforhold er ikke oplyst under sagen.

1.6.3Moms

Finansiel Stabilitet har oplyst, at de ikke har adgang til momsfradrag af omkostningerne forbundet med sagen, og at de sagsomkostninger, som de sagsøgte måtte blive pålagt at betale til Finansiel Stabilitet, derfor skal tillægges moms.

Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 er ikke momsregistreret.

BDO og Sagsøgte Revisionsfirma ApS har oplyst, at selskaberne er momsregistrerede, og at statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 og registeret revisor Sagsøgte 5 ikke er momsregistrerede. Det er desuden oplyst, at det er BDO og Sagsøgte Revisionsfirma ApS, som har afholdt udgifterne til advokatbistand og bevisførelse, og at eventuelle sagsomkostninger til revisionen ikke skal tillægges moms.

- 16 -

2 Sagsfremstilling 

2.1 Sparekassens ledelse, organisation og kapitalforhold m.v. 

2.1.1Indledning, ejerforhold og ophør

Sparekassens virksomhed blev drevet i det tidligere Sparekasse, CVR nr. 1

CVR nr. 1. Sparekassen var en selvejende institution etableret i 1871, og den var frem til primo 2005 en lokal sparekasse med fokus på lokalområdets private og mindre erhvervsdrivende kunder. Sparekassens egenkapital hvilede i vid udstrækning på et voksende kapitalgrundlag bl.a. i form af indskudt garantikapital fordelt på sparekassens godt 3.800 garanter ultimo 2004.

Ifølge årsrapporten 2004 (ekstrakten side 3123) udgjorde sparekassens samlede garantikapital ultimo dette år ca. 27 mio. kr. Sparekassen rådede endvidere over en obligationsbeholdning i størrelsesordenen ca. 440 mio. kr.

Den 26. marts 2009 inddrog Finanstilsynet sparekassens tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Dagen inden var alle aktiver ved aftale af 25. marts 2009 (ekstrakten side 12025) overført til aktieselskabet Sparekasse, CVR nr. 2, som var et helejet datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S.

2.1.2Ledelse

Ledelsen i sparekassen bestod af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktion.

2.1.2.1Repræsentantskab

Repræsentantskabet bestod af 30 personer.

2.1.2.2Bestyrelse

Sparekassens bestyrelse bestod ved sparekassens økonomiske sammenbrud af:

Sagsøgte 2(formand)

Sagsøgte 3(næstformand)

Person 2

- 17 -

Person 3indtrådt den 24. marts 2004

Person 4indtrådt den 15. marts 2006

Vidne 2indtrådt den 26. marts 2008

Sparekassen havde i perioden 2004 til 2009 i øvrigt følgende bestyrelsesmedlemmer:

Person 5udtrådt den 15. marts 2006

Person 6udtrådt den 15. marts 2006

Person 7udtrådt den 21. marts 2007

Person 8udtrådt den 26. marts 2008

Person 9udtrådt den 26. marts 2008

2.1.2.3Direktion

Direktøren i hele den for sagen relevante periode var Sagsøgte 1, der var direktør i sparekassen fra den 1. februar 1991 (ekstrakten side 2725) til sin fratræden den 15. februar 2009.

2.1.3Organisation

Ifølge et organisationsdiagram var sparekassen i januar 2008 (ekstrakten side 9093) opdelt i 6 underafdelinger og en selvstændig markedsføringsafdeling. De 6 afdelinger bestod af erhvervsafdelingen under ledelse af erhvervskundechef Vidne 5 og landbrugskundechef Vidne 6. Investering, pension og forsikringsafdelingen var under ledelse af investeringschef Vidne 7. Privatafdelingen, service/kasse og produktionsafdelingerne var 3 afdelinger under overordnet ledelse af souschef Person 10 og med afdelingslederne privatkundechef Person 11 og produktions- og servicechef Person 12. Administrationsafdelingen var under ledelse af administrationschef Vidne 4 og regnskabschef Vidne 8.

- 18 -

2.1.4Sparekassens regelsæt

2.1.4.1Strategi

På et bestyrelsesmøde den 25. januar 2005 (ekstrakten side 11795) ændrede sparekassens bestyrelse den hidtidige strategi fra 2001 og vedtog et nyt overordnet idegrundlag, en målsætning og en strategi (ekstrakten side 3201). Sparekassens idegrundlag var herefter bl.a., at sparekassen skulle være en velfunderet sparekasse, der først og fremmest skulle virke for det primære markedsområde, som var By 1 og nærmeste omegn, men som samtidig i bestræbelserne på at optimere indtjeningen også sekundært skulle satse på privatkunder i resten af landet. Sparekassen skulle dække befolkningens og virksomhedernes berettigede forventninger på det økonomiske område på et højt niveau og kunne tilbyde attraktive priser. Samtidig skulle sparekassen i videst muligt omfang støtte bestræbelser på at udvikle og styrke lokalområdet og dermed bidrage til en stabil og positiv udvikling.

Som målsætning havde sparekassen bl.a., at den skulle forblive en velkonsolideret og selvstændig sparekasse til gavn for kunder, lokalområde, ledelse og medarbejdere. For at styrke det økonomiske fundament for kundevenlige priser og konsolidering af sparekassen blev der tilstræbt en vedvarende vækst i kundeantal og forretningsomfang, herunder også udnyttelse af muligheder for nye forretningsområder.

Vedrørende ledelse havde sparekassen en strategi om, at der bl.a. skulle tilstræbes homogenitet og en god spredning i forbindelse med alder, køn, erhverv og geografi i den kundevalgte ledelse. Direktøren skulle have den daglige ledelse af virksomheden, og sparekassens ledelsesform skulle baseres på holdningstilkendegivelser på de områder, hvor det ikke var nødvendigt at have skriftlige instrukser. Direktøren skulle sørge for en høj grad af information og rådgive, når det var nødvendigt. Direktøren skulle i videst muligt omfang opsøge potentielle problemer, så de blev løst i tide. Det skulle sikres, at medarbejderne fik en relevant uddannelse samt en personlig faglig udvikling, og den interne kommunikation skulle være på et højt niveau, hurtig, effektiv og relevant.

Om organisationen var i strategien i det væsentligste anført de afdelinger, som er beskrevet over for under afsnittet om organisation. Organisationen skulle til enhver tid være tilpasset aktuelle behov og konkurrencesituationen.

- 19 -

I strategien var desuden anført, at sparekassen burde tjene så meget, at egenkapitalens relative størrelse blev bibeholdt i en sådan grad, at sparekassen var økonomisk uafhængig og kunne opretholde den nødvendige bevægelsesfrihed. Kapitalgrundlaget skulle således til enhver tid kunne leve op til de fremtidige udfordringer og ansvaret over for lokalsamfundet samt kundernes forventninger om et solidt pengeinstitut med rimelige priser.

Sparekassen havde som strategi vedrørende kundegrundlag, at der inden for det primære markedsområde skulle satses på at tiltrække og fastholde kunder inden for lønmodtagergruppen samt alle typer virksomheder, mens sparekassen i det sekundære markedsområde, der omfattede resten af landet, i det væsentligste skulle satse på lønmodtagere, dog kunne mindre erhvervsvirksomheder indgå i kundemassen, hvis engagementet blev anset for at være rentabelt med minimal risiko. Selve risikovilligheden skulle følge detaljer, som var nedfældet i en separat udlånspolitik.

Sparekassen havde hovedkontor i By 1 og filialer i By 2 og By 3, og det var sparekassens strategi at bibeholde disse, så længe der var driftsmæssigt baggrund herfor.

2.1.4.2Vedtægter

Af sparekassens vedtægter af marts 2005 (ekstrakten side 3223) fremgår, at sparekassen var en selvejende institution med hjemsted i den tidligere Kommune og med det formål at drive pengeinstitutvirksomhed. Sparekassen garantikapital udgjorde pr. marts 1984 lidt over 1 mio. kr. fordelt på 693 garanter. Hver garant måtte maksimalt indskyde 50.000 kr. i garantikapital. Sparekassens ledelse bestod af et repræsentantskab på mindst 24 og højest 36 medlemmer, en bestyrelse valgt af repræsentantskabet på 9 medlemmer med en formand og næstformand, samt en direktion, der ansættes af bestyrelsen.

Sparekassens årsrapport blev revideret af to revisorer, hvoraf den ene skulle være statsautoriseret revisor og den anden statsautoriseret eller registeret revisor.

Vedtægterne blev ændret i april 2006 (ekstrakten side 3904), hvor antallet af bestyrelsesmedlemmer valgt af repræsentantskabet blev reduceret fra 9 til 6, således at bestyrelsen skulle reduceres i årene 2006-2008 med et medlem hvert år, hvorefter bestyrelsen efter repræsentantskabsmødet i marts 2008 ville bestå af 6 medlemmer valgt af repræsentantskabet.

- 20 -

I marts 2007 (ekstrakten side 6983) blev vedtægterne på ny ændret, hvor maksimum for en garants indskud af garantikapital blev forhøjet fra 50.000 kr. til 250.000 kr.

2.1.4.3Bestyrelsens forretningsorden

2001-forretningsordenen

Sparekassens bestyrelse godkendte den 1. august 2001 en forretningsorden (ekstrakten side 2885).

Af punkt 3 om mødeindkaldelse fremgik, at bestyrelsen normalt skulle afholde ordinært bestyrelsesmøde én gang om måneden, og i øvrigt så ofte formanden skønnede det påkrævet, eller hvis det blev begæret af et bestyrelsesmedlem, direktionen eller den valgte revisor. Bestyrelsen skulle som minimum afholde møde én gang i kvartalet. Direktionen deltog i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.

Dagsorden for de ordinære bestyrelsesmøder skulle som minimum indeholde punkter om bl.a. orientering fra direktionen om sparekassens virksomhed i den forløbne periode, gennemgang og opfølgning af sparekassens perioderegnskaber, månedsbalance samt evt. budgetter, gennemgang af sparekassens likviditet, solvens samt udviklingen i rente- og valutarisiko, bevilling af lån, kreditter og garantier m.v. i henhold til gældende § 18-instruks, og behandling af revisionsprotokol (punkt 4).

Af punkt 5 og 6 om beslutningsdygtighed og afstemning fremgik bl.a., at bestyrelsen var beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige medlemmer var til stede, men at det skulle tilstræbes, at der ikke blev truffet vigtige beslutninger, uden at samtlige bestyrelsesmedlemmer så vidt muligt havde haft adgang til at deltage i sagens behandling.

Formanden skulle drage omsorg for, at der blev ført en forhandlingsprotokol, og at der af protokollen bl.a. fremgik tid og sted for mødet, hvem der havde deltaget i mødet, dagsorden for mødet, referat af de stedfundne beslutninger, og hvem der havde ført protokollen. Det fremgik desuden, at ved mødets begyndelse skulle

forhandlingsprotokollen fra sidste bestyrelsesmøde læses op, hvorefter den skulle underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer og direktionen (punkt 7).

- 21 -

Ifølge punkt 11 om sparekassens ledelse skulle bestyrelse og direktion i forening forestå ledelsen af sparekassens anliggender og sørge for en forsvarlig organisation af sparekassens virksomhed. Bestyrelsens skriftlige retningslinjer for sparekassens væsentlige aktivitetsområder fremgik af den til enhver tid gældende § 18-instruks (senere § 70-instruksen), hvori bl.a. arbejdsfordelingen mellem bestyrelse og direktionen var fastlagt herunder hvilke dispositioner, som skulle besluttes eller godkendes af bestyrelsen (punkt 11.2). Derudover over fremgik af punkt 11.3 følgende:

”Bestyrelsens virksomhed består navnlig i:

1. Fastlæggelse af retningslinier for sparekassens virksomhed, herunder for

de vilkår, der normalt skal være gældende for udlån og indlån.

2. Løbende at følge sparekassens drifts- og likviditetsmæssige stilling,

herunder sparekassens månedsbalancer og perioderegnskaber.

3. Godkendelse af årsregnskabet til forelæggelse for repræsentantskabet. 4. Ansættelse og afskedigelse af overordnet personale.

5. Fastsættelse af vederlag og øvrige ansættelsesvilkår for direktion og det

overordnede personale samt fastsættelse af vederlag for revisionen.

6. Oprettelse og nedlæggelse af filialer og køb, salg og pantsætning af fast

ejendom.

7. Bevilling af lån og garantier i tilfælde hvor bevillingen ikke i henhold til

den af bestyrelsen vedtagne kreditinstruks er henlagt til direktionen.

8. Bevilling af lån m.v. til bestyrelsesmedlemmer, direktører, vicedirektør,

underdirektører, filialbestyrer m.v. i henhold til Bank- og sparekasselovens §19 samt særlig overvågning af de nævnte engagementer.

9. Gennemgang af de af direktionen i forhold til direktionens kreditinstruks

bevilgede lån og garantier over 500.000,- kr. pr. engagement.

10. Gennemgang en gang årligt af sparekassens engagementer.

Følgende lån gennemgås:

Lån med restancer udover en termin, samt alle samlede engagementer over 1 mill. kr.

Overtræk på check- og kassekreditkonti, der overstiger kr. 100.000,-forelægges dog ved hvert bestyrelsesmøde

11. Bevilling af gaver og tilskud til almennyttige og velgørende formål, for så

vidt de enkelte beløb overstiger kr. 1.000,-

12. Ændringer af vedtægternes bestemmelse om garantikapitalen og

garantibevisernes størrelse, i henhold til vedtægternes §2.

13. Beslutning om modtagelse af ansvarlig indskudskapital og vilkårene

herfor i henhold til vedtægternes §4.”

Af punkt 13 fremgik det, at bestyrelsen skulle sørge for, at der rettidigt blev foretaget lovpligtige anmeldelser til Erhvervsstyrelsen og til Finanstilsynet.

Ifølge punkt 15 om årsregnskabets udarbejdelse skulle bestyrelsen eller delegerede medlemmer heraf forud for årsregnskabets udarbejdelse gennemgå sparekassens

- 22 -

engagementer og bedømme disse for de stillede sikkerheder og tage stilling til hvilke afskrivninger, der skulle foretages. Bestyrelse og direktion skulle herefter udarbejde udkast til årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance, noter og årsberetning. Regnskabet skulle underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mente en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke burde godkendes, eller havde han andre indvendinger mod disse, som han ønskede at gøre repræsentantskabet bekendt med, skulle han gøre rede herfor i sin påtegning (punkt 15.2).

Alle bestyrelsesmedlemmer skulle underskrive forretningsordenen og have udleveret et eksemplar af den sammen med et eksemplar af sparekassens vedtægter (punkt 16).

2006-forretningsordenen

Forretningsordenen blev i 2006 (ekstrakten side 6515) erstattet af en ny forretningsorden, som blev godkendt på et bestyrelsesmøde den 14. november 2006.

Som noget nyt blev der indsat en bestemmelse i punkt 1.2 om formandskabet og varetagelsen af opgaver. Det fremgik heraf, at formanden ledede bestyrelsesmøderne, og i tilfælde af formandens forfald skulle formandens pligter og beføjelser varetages af næstformanden. Det fremgik desuden, at bestyrelsen skulle varetage den overordnede strategiske ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol af sparekassen samt løbende vurdere direktionens arbejde (punkt 1.2.2). Bestyrelsesformanden skulle udføre de opgaver, som naturligt tilkom formandskabet, og han skulle være forbindelsesled mellem bestyrelsen og direktionen og repræsentere bestyrelsen udadtil.

Punktet om indkaldelse til bestyrelsesmøder indeholdt en ny bestemmelse om, at en direktør, en revisor eller den interne revisionschef havde ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøderne, medmindre bestyrelsen i det enkelte tilfælde traf anden bestemmelse. Den valgte revision og den interne revisionschef havde altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der havde betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskab (punkt 1.3.2). Desuden kom et nyt punkt ind, hvorefter den valgte revision og den interne revisionschef havde pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det var ønsket af blot et bestyrelsesmedlem (punkt 1.3.3). Sparekassen havde dog ikke en intern revision. Der kom også et nyt punkt ind om, at i det omfang det var muligt, skulle datoer for de ordinære bestyrelsesmøder fastsættes på det konstituerende bestyrelsesmøde. Endelig blev der som et nyt punkt medtaget, at formanden

- 23 -

skulle indkalde til bestyrelsesmøderne med mindst 8 dages varsel, medmindre helt specielle forhold nødvendiggjorde kortere varsel, og at indkaldelsen skulle indeholde dagsorden og de oplysninger, der var nødvendige til brug for bestyrelsens behandling af de enkelte sager (punkt 1.3.5).

Bestemmelsen om dagsorden i instruksen blev til punkt 1.4, og punktet fik nogle tilføjelser, hvorved der kom et par nye punkter til dagsorden i form af et nyt punkt, hvorefter referat af forhandlingsprotokollen fra sidste bestyrelsesmøde skulle forelægges til godkendelse og underskrives. Desuden kom et nyt punkt på dagsorden, hvorefter der skulle ske en gennemgang af forhold i forbindelse med kreditter, mellemværender, værdipapirer eller valuta, som havde medført, eller som kunne forudses at ville medføre, væsentlige tab for sparekassen.

Bestemmelsen om forhandlingsprotokol blev videreført som punkt 1.7, og som noget nyt blev det i punkt 1.7.2 indført, at forhandlingsprotokollen skulle underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer, og at medlemmer, der ikke havde deltaget i et refereret møde i protokollen skulle anføre, at de havde læst referatet.

Den tidligere bestemmelse i punkt 11 om sparekassens ledelse blev til punkt 1.11. De første punkter var en videreførelse af de tidligere punkter i punkt 11, idet § 18-instruksen redaktionelt blev ændret til § 70-instruksen, som følge af ændring af lovgivningen. Herefter blev som nye punkter indsat:

”…

1.11.3Bestyrelsen kan give direktionen retningslinjer og anvisning m.h.t ledelsen af pengeinstituttet og skal påse: 1) at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabet drift, 2) at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter pengeinstituttet forhold tilfredsstillende måde, 3) at pengeinstituttet drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutspraksis, samt 4) at pengeinstituttet har de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dets virksomhed, og anvender disse hensigtsmæssigt.

1.11.4Bestyrelsen skal tage stilling til udviklingen i pengeinstituttets organisation, såsom den interne revisions- og regnskabsfunktion, EDB-organisationen, forsikringsforhold samt retningslinier for forretningsgange.

- 24 -

1.11.5Bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede styring af pengeinstituttets it-sikkerhed.

1.11.6Bestyrelsen skal skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til udførelse af dens opgaver. Bestyrelsen kan enten selv foretage eller lade foretage eftersyn af pengeinstituttets bøger og sikre aktivernes tilstedeværelse eller bemyndige enkelte medlemmer.”

Det tidligere punkt om årsrapportens udarbejdelse blev til punkt 1.15 og blev ændret til, at forud for årsrapportens udarbejdelse skulle bestyrelsen gennemgå sparekassens væsentligste engagementer, herunder engagementer omfattet af § 78 i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen skulle bedømme disse for stillede sikkerheder og tage stilling til hvilke afskrivninger og hensættelser, der skulle foretages. På et bestyrelsesmøde forud for aktivgennemgangen skulle der fastsættes en grænse for hvilke engagementer, der skulle indgå i aktivgennemgangen (punkt 1.15.1). Bestyrelsen og direktionen skulle udarbejde udkast til årsrapport bestående af mindst en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen og en ledelsesberetning. Årsrapporten skulle underskrives af direktionen og bestyrelsen, og de skulle i en ledelsespåtegning erklære, om årsrapporten var aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, og om årsrapporten gav et retvisende billede. Det enkelte ledelsesmedlem kunne tilkendegive eventuelle indvendinger til årsrapporten med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen (punkt 1.15.2).

Det tidligere punkt 16 om underskrift m.v. blev videreført som punkt 1.17 med en tilføjelse om, at forretningsordenen årligt skulle gennemgås af den samlede bestyrelse.

2007-forretningsordenen

Forretningsordenen blev i 2007 (ekstrakten side 7887) erstattet af en ny forretningsorden, som blev godkendt på bestyrelsesmødet den 14. august 2007. Forretningsordenen var i det væsentligste en videreførelse af 2006-forretningsordenen, idet der dog var ændringer til punkt 1.7, 1.11 og 1.15.

Punkt 1.7 om forhandlingsprotokol blev videreført med en tilføjelse i et nyt punkt 1.7.2 om, at referat af bestyrelsesmødet blev vist på projektor på næste bestyrelsesmøde.

- 25 -

Punkt 1.11 om sparekassens ledelse blev på ny ændret, idet de første punkter endnu engang var en videreførelse af de tidligere punkter fra 2001 og 2006-instrukserne. Herefter blev som nye punkter indsat:

”…

1.11.3 Bestyrelsen kan give direktionen retningslinier og anvisninger m.h.t. ledelsen af pengeinstituttet og skal påse:

1. at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift,

2. at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter pengeinstituttets forhold tilfredsstillende måde, og

3. mindst en gang om året skal bestyrelsen godkende instituttets interne proces, metoden og beskrivelsen af de forhold, der indgår ved opgørelse af den tilstrækkelige kapital og solvensbehovet. Bestyrelsen skal endvidere godkende det opgjorte solvensbehov. Ved væsentlige ændringer i instituttets risikoprofil, eksempelvis som følge af nye forretningsområder, skal bestyrelsen altid genoverveje metode, proces og det opgjorte solvensbehov. Endelig skal bestyrelsen én gang årligt godkende direktionens plan og nødplan for fremskaffelse af kapital, samt en beredskabsplan for håndtering af likviditetskriser.

1.11.4 Bestyrelsen kan give direktionen retningslinier og anvisninger m.h.t. ledelsen af pengeinstituttet og skal påse, at pengeinstituttet har: 1. Effektive former for virksomhedsstyring,

2. En klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

3. En god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

4. Skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder, 5. Effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, virksomheden er eller kan blive udsat for,

6. De ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og anvende disse hensigtsmæssigt,

7. Procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

8. Fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

9. Betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

1.11.5 Bestyrelsen skal tage stilling til udviklingen i pengeinstituttets organisation, såsom den interne revisions- og regnskabsfunktion, EDB-organisationen, forsikringsforhold, retningslinier for forretningsgange samt relevante politikker, herunder en politik for hvis en nøglemedarbejder forlader pengeinstituttet.

1.11.6 Bestyrelsen er ansvarlig for og træffer beslutning om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder. Bestyrelsen er ansvarlig for den overordnede styring af pengeinstituttets it-sikkerhed og skal godkende en beredskabsplan, der sikrer, at pengeinstituttet, kan videreføre driften og begrænse sit tab i tilfælde af alvorlige driftsforstyrrelser.

1.11.7 Bestyrelsen skal skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til

- 26 -

udførelse af dens opgaver.

Bestyrelsen kan enten selv foretage eller lade foretage eftersyn af pengeinstituttets bøger og sikre aktivernes tilstedeværelse eller bemyndige enkelte medlemmer.”

Endelig blev punkt 1.15 om årsrapportens udarbejdelse revideret og punkt 1.15.1 og 1.15.2 blev ændret til, at bestyrelsen skulle fastlægge sparekassens risikoprofil på kreditområdet, og i den forbindelse skulle bestyrelsen tage stilling til procedurer eller systemer, der sikrede, at sparekassen løbende identificerede svage engagementer. Forud for årsrapportens udarbejdelse skulle bestyrelsen gennemgå sparekassens væsentligste engagementer, herunder engagementer omfattet af § 78 i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen skulle bedømme de stillede sikkerheder og tage stilling til hvilke af- og nedskrivninger, der skulle foretages. På et bestyrelsesmøde forud for aktivgennemgangen skulle der fastsættes en grænse for hvilke engagementer, der skulle indgå i aktivgennemgangen (punkt 1.15.1).

Derudover blev punkt 1.15.2 videreført med en tilføjelse om, at bestyrelsen skulle tilsikre, at sparekassen havde en god regnskabsmæssig praksis, hvor helårsrapporter og delårsrapporter enten fulgte de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) eller den danske regnskabsbekendtgørelse, og at informationerne skulle være relevante og pålidelige.

2008 forretningsordenen

Forretningsordenen blev i 2008 (ekstrakten side 10589) erstattet af en ny forretningsorden, som blev godkendt på et bestyrelsesmøde den 25. november 2008. Forretningsordenen var i det væsentligste en videreførelse af 2007-forretningsordenen, idet der alene var ændringer til punkt 1.11 om sparekassens ledelse, hvor der blev indført et nyt punkt 1.11.2A med følgende indhold:

”…

Bestyrelsen etablerer en compliancefunktion og træffer de nødvendige forholdsregler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i pengeinstituttets virksomhed som værdipapirhandler samt anvendelse af ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil.

Endvidere skal bestyrelsen påse, at instituttet:

1. har passende regler og procedurer for instituttets ledelse og ansattes

transaktioner med finansielle instrumenter,

- 27 -

2. kan påvise interessekonflikter, som kan skade kundernes interesser, både

mellem værdipapirhandlerens kunder indbyrdes og mellem kunderne og værdipapirhandleren og begrænse disse interessekonflikter mest muligt, samt hvor der er risiko for, at kundernes interesse skades, i det konkrete tilfælde informere kunden om interessekonflikternes generelle indhold, inden der indgås aftale med kunden,

3. sikrer kundernes ejendomsret til deres midler og finansielle instrumenter, 4. beskytter kundernes rettigheder og må ikke uden udtrykkeligt samtykke

disponere over deres midler og instrumenter, og

5. fører og opbevare fyldestgørende lister over alle udførte tjenesteydelser

og transaktioner i mindst 5 år efter, at tjenesteydelsen er udført, henholdsvis transaktionen er gennemført.

Desuden skal bestyrelsen påse, at instituttet har risikostyringsregler og -procedurer, der har til formål at sikre, at instituttet kan:

6. fastslå, hvilke risici der er forbundet med værdipapirhandlerens

aktiviteter, processer og systemer,

7. fastsætte det risikoniveau, værdipapirhandleren kan acceptere, når dette er

hensigtsmæssigt,

8. styre risiciene i forbindelse med aktiviteter, processer og systemer i lyset

af dette risikoniveau,

9. kontrollere, at relevante personer overholder risikostyringsregler og

-procedurer, og

10. afhjælpe eventuelle mangler ved disse risikostyringsregler

og -procedurer.

11. Hvis det er hensigtsmæssigt og står i rimeligt forhold til arten, omfanget

og sammensætningen af den virksomhed, instituttet udøver, skal bestyrelsen endvidere sikre, at instituttet har en risikostyringsfunktion, der fungerer uafhængigt.”

2.1.4.4Direktionsinstruks (§ 70-instruksen)

I overensstemmelse med lovgivningen om finansiel virksomhed havde sparekassens bestyrelse fastsat en instruks for direktionen (”§ 70-instruksen”) om arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion, herunder med rammerne for direktionens kreditbevilling. Instruksen blev løbende ajourført.

Der er ikke i sagen fremlagt direktionsinstruksen fra før januar 2006, som var gældende for de kreditbevillinger, der blev bevilget i 2005.

2006-instruksen

Ifølge instruksen af 10. januar 2006 (ekstrakten side 3623) skulle direktionen varetage den daglige ledelse af sparekassen og sikre en fornuftig indtjening. Direktionen skulle under hensyntagen til lov om finansiel virksomheds kapitel 10 og 11 og Finanstilsynets

- 28 -

vejledninger i henhold til lov om finansiel virksomheds § 71 udarbejde de nødvendige og hensigtsmæssige retningslinjer og bemyndigelser til sparekassens enkelte afdelinger for den praktiske gennemførelse af de retningslinjer bestyrelsen havde vedtaget. Desuden indeholdt 2006-instruksen i punkt 2.2 følgende kreditinstruks:

”…

2.2.1Direktionen kan bevilge lån, kreditter og garantier af enhver art i henhold til pengeinstituttets kreditpolitik når debitors samlede engagement før fradrag ikke bringes op over 5 mill. kr. Likviditetsneutrale konverteringsgarantier kan bevilges udenfor bevillingsrammen. Garantier for køb af fast ejendom, hvor den endelige finansiering ikke bringer det samlede engagement over 5 mill. kr., kan ligeledes bevilges udenfor bevillingsrammen.

Såfremt et engagement indeholder rammebevillinger for finansielle instrumenter, indgår et ”risikobeløb" på 20 % af de tildelte rammer i det ovenfor nævnte beløb for engagementet.

2.2.2Mod sikkerhed af den art, som er beskrevet nedenfor, forhøjes den i pkt. 2.2.1 nævnte grænse med den således sikrede del af engagementet, dog højst med 2 mill. kr. Som sikkerhed kan accepteres:

TypeBelåningsprocent

- Indlån100

- Garantier stillet af den danske stat,

amter eller kommune100

- Garantier stillet af pengeinstitutter

samt forsikringsselskaber i OECD-lande80

- Danske stats- og realkreditobligationer90

- Ultra likvide aktier noteret på Kbhs Fondsbørs80

- Pant i beboelsesejendom90

2.2.3Uanset bestemmelsen i pkt. 2.2.1 kan direktionen bevilge byggelån til parcelhuse, der opføres til bygherrens eget brug, med et beløb op til 5.000.000 kr.

2.2.4Direktionen kan endvidere bevilge forhøjelser af de af bestyrelsen bevilgede eller godkendte lån, kreditter og garantier af enhver art. Den samlede forhøjelse af det enkelte engagement må dog ikke overstige 25% af det af bestyrelsen bevilgede eller godkendte beløb og må højest udgøre det i pkt. 2.2.1 nævnte beløb.

2.2.5Direktionens bevillingsret forudsætter, at det samlede engagement ikke er eller ved bevillingen bringes op over grænserne i lov om finansiel virksomhed § 145.

- 29 -

2.2.6Frigivelse af sikkerhed uden tilsvarende nedbringelse af engagementet betragtes som en bevilling omfattet af denne kreditinstruks. Det samme gælder diskontering af veksler og bevilling af overtræk.

2.2.7Direktionen kan i presserende tilfælde, hvor bestyrelsens

godkendelse ikke kan indhentes, foretage bevillinger, der bringer et engagement op over de i denne instruks nævnte maksimumbeløb. Sådanne bevillinger skal forelægges bestyrelsen på det førstkommende bestyrelsesmøde, dog senest 4 uger efter bevillingen.

2.2.8Direktionen kan ikke bevilge lån til bestyrelsesmedlemmer og direktører i pengeinstituttet samt til selskaber, hvori de nævnte personer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer. Reglen gælder for også for direktørernes pårørende (jf. § 78 i lov om finansiel virksomhed).

2.2.9Direktionen kan bortakkordere tilgodehavender på op til 200.000 kr. af debitors samlede engagement opgjort efter pkt. 2.2.1.

2.2.10Alle af direktionen foretagne bevillinger, der overstiger et beløb af 2.000.000 kr. samt akkorder, der overstiger et beløb af 200.000 kr., forelægges bestyrelsen til efterretning på førstkommende bestyrelsesmøde .”

Derudover indeholdt direktionsinstruksen bl.a. i punkt 2.5 en likviditetsinstruks, hvorefter direktionen skulle fastlægge likviditetspolitikken inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed kapitel 11 om midlernes anbringelse og likviditet. Direktionen kunne i indenlandske kreditinstitutter højst placere midler svarende til samlet 100% af sparekassens basiskapital. Direktionen skulle udarbejde en oversigt til godkendelse i bestyrelsen. Sparekassens samlede kortfristede gæld til indenlandske og udenlandske kreditinstitutter måtte ikke overstige 100% af sparekassens basiskapital.

Endelig indeholdt direktionsinstruksen i punkt 2.6 bestemmelser om rapportering til bestyrelsen, hvorefter direktionen på hvert bestyrelsesmøde skulle aflægge rapport om samtlige af de grænser, som var anført i instruksen, ligesom direktionen på hvert bestyrelsesmøde skulle aflægge rapport om udviklingen i sparekassens kapitalberedskab og solvensprocent, herunder opgørelse vedrørende basiskapitalen. Direktionen skulle desuden til behandling på hvert bestyrelsesmøde forelægge de ansøgninger om lån, kreditter og garantier, som ikke kunne bevilges af direktionen i henhold til kreditinstruksen (punkt 2.6.3). Endelig skulle direktionen efter behov, dog mindst en gang hvert kvartal, aflægge

- 30 -

rapport vedrørende sparekassens kreditrisici samt forhold i forbindelse med kreditter, mellemværender, værdipapirer eller valuta, som havde medført, eller som kunne forudses at ville medføre væsentlige tab for sparekassen (punkt. 2.6.4).

2007-instruksen

På et bestyrelsesmøde den 20. november 2007 vedtog bestyrelsen en ny direktionsinstruks (ekstrakten side 8315), som i det væsentligste var en videreførelse af 2006-instruksen med den samme bevillingsramme for direktionen på 5 mio. kr.

2007-instruksen fik et nyt punkt 2.2. om kapitaldækning og solvensbehov, som i punkt 2.2.1 havde følgende indhold:

”…

Det påhviler direktionen at tilsikre, at instituttet har de fornødne forretningsgange, modeller og procedurer til at styre og måle kapitaldækningen (solvensen). Ved opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital skal nuværende som fremtidige risici indgå. Ligeledes påhviler det direktionen at tilsikre, at instituttet har etableret de fornødne interne procedurer til risikomåling og risikostyring.

Endvidere er direktionen (jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 1, punkt 18) ansvarlig for at udarbejde og løbende ajourføre plan for fremskaffelse af kapital og nødplaner.

I forbindelse med solvensbehovsprocessen påhviler det direktionen:

1. At godkende de stresstest, instituttet anvender i forbindelse med

indberetningen af det kvartårige solvensbehov og orientere bestyrelsen om de anvendte stressscenarier på førstkommende bestyrelsesmøde.

2. At tilsikre, at instituttet har de fornødne interne processer og metoder

til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov. Processerne og metoden skal være beskrevet.

3. At der mindst en gang om året foretages en revurdering af metode og

procedurer til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet.”

Derudover var i punktet om rapportering til bestyrelsen, som nu var blevet til punkt 2.7, som noget nyt indføjet, at direktionen var ansvarlig for, at sparekassens solvensbehov blev indberettet til Finanstilsynet.

2008-instruksen

- 31 -

På et bestyrelsesmøde den 25. november 2008 vedtog bestyrelsen en ny direktionsinstruks (ekstrakten side 10605), hvor der som et nyt punkt 2.1.1.1 blev indsat en bestemmelse om sparekassens organisering af værdipapirer.

I punkt 2.3 om kreditinstruksen blev direktionens bevillingsbeføjelse forhøjet fra 5 mio. kr. til 10 mio. kr. Derudover var der en præcisering vedrørende accept af sikkerhedsstillelse i form af pant i beboelsesejendomme, hvorefter dette skulle ske med 90% af seneste offentlige ejendomsvurdering eller en Totalkreditvurdering, som maksimalt måtte være 3 år gammel, eller en vurdering foretaget af sparekassen med angivelse af årstal og initialer. Desuden var der nogle få præciseringer i punkt 2.6 om likviditetsinstruksen.

2.1.4.5Kreditpolitikker

Inden sparekassen fik en egentlig kreditpolitik, havde sparekassen nogle retningslinjer for værdiansættelser af sikkerheder fra den 26. februar 2003 (ekstrakten side 3055), som indeholdt retningslinjer for værdiansættelser af bl.a. parcelhuse, landbrug, forretningsejendomme, værdipapirer og kautioner.

Ved forretningsejendomme skulle sikkerhedsværdien værdiansættes efter følgende principper:

”…

Forretningsejendomme:

Udlejet: Årlig bruttolejeindtægt x 8 el. 9 = handelsværdi. Krav se

lejekontrakt

Ejet: 1) Skønnet lejeindtægt x 8 eller 9 = handelsværdi. 2) Sparekassens vurdering m/int. + årstal. Udlejet/ejet: Ejendomsværdi m/årstal”

Ved værdipapirer skulle obligationer sættes til 90% af kursværdien, aktier til 80% af kursværdien på børsnoterede aktier, og pantebreve til 90% af aktuel restgæld.

Ved kautioner – både for så vidt angår kautioner mellem ægtefæller, kaution i koncernsammenhænge, og ved 3. mandskaution – skulle kautionen i udgangspunktet værdiansættes til 0 kr.

Kreditpolitik januar 2005

- 32 -

På et bestyrelsesmøde den 25. januar 2005 vedtog bestyrelsen en kreditpolitik (ekstrakten side 3159), der bl.a. indeholdt følgende punkter:

” …

1.1 Kreditpolitik

Generelt

Sparekassen stiller udlåns- og kreditfaciliteter til rådighed for såvel private som erhvervskunder primært i det lokale markedsområde. Sparekassen primære mål er at dække markedsområdets behov for lån og kreditter.

Der bevilges primært udlånsengagement til kunder med en aktuel eller tidligere tilknytning til sparekassens naturlige markedsområde.

Sekundært bevilges udlånsengagement til privatkunder i hele landet.

Erhvervsengagementer kan bevilges udenfor sparekassens markedsområde, når det sker med største agtpågivenhed, og/eller når der i forvejen er nære relationer mellem sparekassen og debitor.

Det understreges, at hensynet til sparekassens dækningsbidrag på kundeengagementer aldrig må ske på bekostning af slækkede krav til risikovurdering og sikkerhedsstillelse for det pågældende engagement.

Sparekassen skal i videst mulig omfang kunne levere de udlåns- og kreditfaciliteter, som kunderne efterspørger, og til priser der sikrer og udbygger sparekassens indtjeningsgrundlag.

Sparekassen skal fremtræde som en seriøs og stabil kreditgiver, hvorfor der trods lokale forpligtelser er brancher/debitorer vi ud fra etiske forretningsmæssige holdninger ikke ønsker at indgå udlånsengagement med.

Der kan være tale om følgende engagementer:

- Kunder, der er registreret i Ribers

- Kunder, der er registreret i checkmisbrugerregistreret

- Kunder, hvor vi tidligere har afskrevet tab - med mindre

særlige forhold gør sig gældende

- Kunder, hvis omdømme eller anseelse er af en sådan

karakter, at det med rette kan skade det seriøse omdømme, som sparekassen ønsker at have

- Kunder, der omtales negativt i medierne

- Kunder, der må betegnes som konkursryttere

- Kunder, der bevidst søger at omgå gældende lovregler,

herunder skattelovgivningen

Enhver bevilling af udlånsengagementer skal ske under iagttagelse af bevillingsbeføjelser, der er udstukket til direktion/medarbejdere, jvf. oversigt over underskriftsberettigede.

Kreditgivning

- 33 -

Enhver kreditgivning til såvel private som erhverv bygger på en grundig vurdering af kundens evne og vilje til at overholde de påtagne forpligtelser, herunder det ansøgte.

Engagementer, hvorpå sparekassen har lidt tab eller risikoen for et tab er overvejende sandsynlig (hensættelsesengagementer) kan principielt ikke videreføres eller udvides.

Engagementændring på disse særlige engagementer kan kun ske med det formål, at sandsynlig og endelig tab derved minimeres. Nævnte ændring kan alene bevilges af direktion/bestyrelse.

Kreditgivning til valutaudlændinge kan alene ske med 100% sikkerhed.

2.1. Private

…

2.2 Erhverv

Generelt

Ved erhvervskunder forstås personer og selskaber, hvis væsentligste indtjening stammer fra erhvervsaktiviteter.

Grundlaget for kreditgivning til erhvervskunder er som hovedregel seneste årsregnskab + evt. revisionsprotokol. Kreditvurdering skal dog suppleres med drifts- og likviditetsbudgetter for min. det kommende år. Materialet skal være troværdig og være en styrke i lånebehandlingen.

Bevilling af engagementer alene på basis af stillede sikkerheder kan foretages undtagelsesvis.

Bevilling af engagement sker efter tilbundsgående analyser af kundens behov, herunder en afvejning af følgende forhold:

- Driftsfinansieringens størrelse i forhold til

leverandørgæld/anden kort gæld, Sparekassen ønsker kun ved absolut risikofrie engagementer at optræde som enekreditor

- Den korte og lange gæld skal afpasses efter kundens

omsætnings- og anlægsaktiver.

- Finansiering af anlægsaktiver skal løbetidsmæssig afpasses

efter aktivets forventede levetid.

Sikkerhed

Det må tilstræbes, at der til enhver tid modtages den højest opnåelige sikkerhed med pant i kundens frie aktiver.

Værdiansættelsen af sikkerheder sker efter de retningslinier, som fremgår af beskrivelse af sikkerheder af 26.2. 2003 eller senere.

- 34 -

Krav om sikkerhedsstillelse kan dog fraviges, når det dokumenteres, at kundens beskattede egenkapital overstiger blancoelementet, og/eller det er uomtvisteligt, at kundens indkomstforhold indeholder så stor en sikkerhedsmargin, at en tilbagebetaling af det fulde beløb kan ske på trods af indtægtsnedgang/uforudsete udgifter.

Såfremt en bevilling sker med baggrund i andet formuegrundlag - eks. beskattet/ubeskattet egenkapital, skal der foreligge argumentationsmateriale. Som hovedregel må blanco ikke overstige egenkapitalen. I så fald skal debitor deponere fornøden livspolice.

Ægtefælle/samlever skal som hovedregel tiltræde et erhvervsengagement som meddebitor, specielt såfremt pågældende deltager aktivt i virksomhedens drift.

Det må tilstræbes, at en blancoandel på personligt drevne virksomheder er afdækket med kundeforholdsforsikring.

Kaution

Ved bevilling af engagement til selskaber, hvor hovedaktionæren/-anpartshaver deltager i den daglige drift, skal pågældende som hovedregel afgive en ulimiteret selvskyldnerkaution.

Kautionsbeløbet (min. blancoandelen) bør afdækkes med en ophørende livspolice til imødegåelse af eventuel dødsfaldsrisiko.

Såfremt der er tale om koncernforbundne selskaber er hovedreglen, at der etableres krydskaution og tilbagetrædelse for så vidt angår sparekassens engagement.

Der bevilges som hovedregel ikke engagement mod kaution/3. mands sikkerhed (bortset fra hovedaktionær/-anpartshaver). I særlige tilfælde kan kaution/3. mands sikkerhed dog accepteres, med den skal i givet fald begrænses til et beløb, som pågældende er i stand til at indfri uden derved at miste sin nuværende sociale status.

Rådgiver skal være bevist om, at kautionist/sikkerhedsstiller modtager korrekte oplysninger i henhold til dokumentets bestemmelser.

Øvrige vilkår

Ethvert erhvervsengagement tages som hovedregel op til revurdering en gang årligt i forbindelse med regnskabsmøde.

Bevilling af engagement sker ved mundtlig forhandling og efterfølgende via skriftlige aftaler.

3.1 Rebevilling af engagementer

Generelt

- 35 -

Alle erhvervsengagementer > 500.000 kr. skal som hovedregel rebevilges hvert år i forbindelse med afholdelse af regnskabs- og budgetmøde med kunden.

Formål

Rebevillingen skal tage stilling til

- engagementets fortsættelse

- sikkerhedsstillelsen

- fremtidig strategi for engagementet

Grundlag

Grundlaget for bevillingen er følgende materiale:

- Regnskabs- og budgetmateriale

- Regnskabsanalyse

- Beregning af dækningsbidrag

- Afholdt regnskabsmøde, fysisk eller telefonisk, med referat.

Mødet må gerne foregå på kundens virksomhed.

Bevilling

En rebevilling skal sidestilles med en nybevilling, og er også underlagt de samme dokumentationskrav. I låneindstilling anføres, at der er tale om forlængelse af et bestående engagement.

Bevilling sker i overensstemmelse med de gældende bevillingsbeføjelser i henhold til oversigt over underskriftsberettigede.

Andet

Der skal foreligge årsregnskab på alle erhvervsengagementer samt i særlige forhold (bl.a. hensættelsesengagementer og nystartede virksomheder) kvartalsbalancer. Afdelingen er ansvarlig for, at regnskaber m.v. indhentes i god tid før årlig bevilling. Materialet skal stiles til den kundeansvarlige medarbejder.

På erhvervskundeporteføljen udarbejdes en liste med angivelse af dato for levering af regnskabsmateriale og rebevillingstidspunkt.

Gruppeleder er ansvarlig for indhentelse af regnskab og efterfølgende ansvarlig for, at der bliver afholdt regnskabsmøde med kunden.

Der kan i sager, hvor kunden år efter år skal rykkes for regnskab besluttes, at revisor skal fremsende regnskab, budget evt. balancer m.v. direkte til sparekassen. En sådan aftale skal skriftlig tiltrædes af kunden og efterfølgende sendes til revisor.

3.2 Bevillingsundtagelser

- 36 -

Begrænsninger

Følgende engagementstyper kan uanset størrelse alene bevilges af direktion/bestyrelse:

- Hensættelsesengagementer

- Engagementer med 0-rente

- Engagementer, der er indefrosset p.g.a. kundens manglende

betalingsevne

- Engagementer, hvor sparekassen tidligere har lidt tab

Følgende engagementstyper kan alene bevilges af bestyrelsen:

- § 20 engagementer (engagementer med bestyrelse og

direktion)

Enhver bevilling af § 20-engagementer kræver særlig omhu og skal forelægges med samme dokumentationsmateriale, som kræves ved rebevilling af erhvervsengagementer > 500.000 kr.

Udvidelse af engagement

På erhvervsengagementer uden begrænsninger (normale engagementer) kan gruppelederen, uanset størrelsen på engagementet, bevilge:

- Rebevilling/forlængelse af bestående engagement på

uændrede vilkår

- Midlertidig overtræk af 3 måneders varighed op til 10% af

det tidligere bevilgede maksimum på en driftskredit

- Nybevilling med indtil 5% af tidligere bevilget totalt

engagement med kunden

De anførte afdelingsbevillinger skal dog inden 8 dage efter effektuering rapporteres til direktionen/bestyrelse som en efterretningssag.

Der kræves samme dokumentationsmateriale som ved erhvervsengagementer > 500.000 kr., og der skal på låneindstillingen angives, at der er tale om en efterretningssag.

4.1 Sikkerhedsbeskrivelse/værdiansættelse

Generelt

I henhold til kreditpolitikken skal sparekassens engagementer være sikkerhedsmæssigt afdækket bedst muligt.

De sikkerheder som kunden har mulighed for at stille skal tages ind, selv om nogle sikkerheder umiddelbart vurderes til nul.

Metode

De tilbudte sikkerheder vurderes individuelt og forsigtig ud fra sparekassens beskrivelse af sikkerheder af 26.2. 2003 eller senere.

I landbrugsengagementer bør tillige oplyses seneste realkreditvurdering.

- 37 -

Registrering af sikkerheder skal, som hovedregel, foretages i kernesystemet gældende forretningsgang.

5.1 Bevilling

Grundlaget for enhver bevilling er, at låneindstilling og sikkerhedsoversigt udfyldes for at danne grundlag for afslag eller tilsagn. Nævnte bruges efterfølgende som arbejdsgrundlag for produktionsafdelingen/tiltænkt medarbejder/bevilling af foresat.

Den enkelte kunderådgiver er tildelt en bevillingsret, der angiver den beløbsmæssige grænse for, hvilke bevillinger den enkelte kan foretage.

Uanset bevillingsbeføjelser kan engagementer, der er medtaget på hensættelseslisten, alene bevilges af bestyrelse/direktion.

Når der holdes kundemøde i hensættelsesengagementer, kan direktion/gruppeleder i særlige tilfælde deltage i mødet.

Hvis en rådgiver er i tvivl om egne bevillingsbeføjelser, bør pågældende tale med nærmeste foresatte.

5.2 Hensættelser/nedskrivning

Generelt

Afdelingerne skal inden udgangen af hvert halvår gennemgå samtlige kreditengagementer og vurdere, om disse indeholder en risiko, der kræver en hensættelse til imødegåelse af et truende tab eller fremtidig tab.

Hensættelsesniveauet skal vurderes særligt nøje i de situationer, hvor engagementet er rente-nul-stillet eller registreret med nedsat rente som følge af debitors manglende betalingsevne.

Hensættelserne kategoriseres i 2 grupper:

A-hensættelser

B-hensættelser

A-hensættelser, hvor der er tale om en sandsynliggjort risiko for tab

B-hensættelser, hvor et tab vurderes uundgåeligt, men hvor tabsstørrelsen endnu ikke er fastlagt.

Hvem

Hensættelsesbehovet for en given kunde tager udgangspunkt i den opgjorte blancodel på engagementet sammenholdt med debitors egenkapitalforhold.

Hensættelsesbehovet kan dog reduceres, såfremt debitors hidtigede og forventede indtjeningsforhold er af sådan en dokumenteret karakter, at der er en sandsynliggjort lavere risiko.

- 38 -

Registrering

Registrering af hensættelser sker min. hvert halve år på basis af afholdt møde mellem afdelingslederne og direktionen.

Gruppelederen har ansvaret for, at samtlige engagementer med over 25.000 i skønnet hensættelsesbeløb bliver forelagt på hensættelsesmødet.

Ethvert engagement, hvorpå der er hensat er registreret i sparekassens kunderegister med følgende tekst:

"H.eng".

og denne tekst kommer frem ved enhver bevægelse på kunden engagement.

Hvert år medio november gennemgås samtlige debetengagementer, over et af bestyrelsen fastsat beløb, i forbindelse med "Aktiv eftersyn". Bestyrelsen udstikker de nærmere retningslinier for gennemgangen, idet det overordnede mål er at vurdere tilstrækkeligheden i de foretagne

hensættelser/nedskrivninger.

Andet

Samtlige hensættelsesengagementer er endvidere underlagt en skærpet opmærksomhed i forbindelse med årlig genforhandling og eventuel fornyelse.

6.1 Sammenhængende engagement

Formål/anvendelse

I henhold til B/S-lovens § 23, skal alle engagementer, der økonomisk eller juridisk hænger sammen, betragtes som et engagement. Der skal således foretages en korrekt registrering i kernesystemet under engagementgrupper, der sikrer en korrekt sammenhæng og henvisning.

Registreringen skal ikke foretages på ægtefæller.

Ansvar

Det er den enkelte rådgiver der vurderer, om de gældende kriterier for sammenhængende engagement er opfyldt og efterfølgende sørge for den nødvendige edb-registrering.

Sammenhængende engagementer skal registreres efter følgende:

-Juridisk sammenhæng

-Økonomisk sammenhæng

Juridisk sammenhæng

- 39 -

Kan opstå, når en person/selskab er helt eller delvist ejet af et andet selskab. Kriteriet er bestemmende indflydelse, d.v.s. at der kontrolleres min 50%, incl. ægtefælle og børns andele.

Engagementtypen kan også forekomme, såfremt et personligt drevet firma er registreret under CVR nr., og der er et engagement tillige under CPR. nr.

Økonomisk sammenhæng

Den økonomiske sammenhæng kan bestå på flere måder. Kriteriet er, at engagementerne skal udgøre en samlet økonomisk risiko.

De mest forekomne typer af engagementer er:

- Ægtefælle/samlever

- Selskaber/indehaver

- Interessentskab/indehavere

- Moderselskab/datterselskab/indehaver

Når der er økonomisk sammenhæng mellem 2 eller flere kunder, og kundeforholdet dermed udgør en samlet risiko, skal der registreres en økonomisk sammenhæng.

7.1 Konvertering og ejerskiftebelåning

…

7.2 Totalkredit

…

7.3 Bevillingsbegrænsning

Bevilling på følgende engagementstyper er ikke omfattet af bevillingsretten, uanset engagementets størrelse:

- Hensættelsesengagementer

- Engagementer med indefrysning eller nulstillet rente

- Engagementer hvor sparekassen tidligere har lidt tab

- Personale og bestyrelsesengagementer

- Engagementer med personer, der er tilknyttet

bevillingshaver ved ægteskab eller slægtskab i ret op og nedstigende linie eller som søskende og disses ægtefæller eller svogerskab.

Det er iøvrigt god skik, at medarbejderne ikke udfører transaktioner på sidstnævntes vegne, men overdrager opgaven til en kasserer eller kollega.

8.1 Iøvrigt

Hvis man er i tvivl om en bevilling, så lad være med at bevilge, men give et afslag.

- 40 -

En bevillingsret indeholder en ret, men ikke nogen pligt til at foretage bevilling. Er man i tvivl om en bevilling, selvom den ligger indenfor rammerne af egen bevillingsret, så bør man altid søge råd hos afdelingslederen eller direktionen.

9.1 Praktisk kontrol

Lånesagen:

Efter effektuering af ethvert lån afleveres låneindstilling/dokumenter til gruppeleder, der kontrollerer, at formkrav og bevillingsret er overholdt.

Gruppeleder videregiver løbende, min. ugentlig, sagerne til direktionen, der læser og attesterer alle låneindstillinger, hvorefter sagerne tilgår "serviceteamet" til indsættelse i kundemappen.

Etableringslister

Administrationsafdelingen udskriver ult. hver måned lister på samtlige etablerede lån på hver rådgiver. Listerne tilgår gruppeleder for den respektive afdeling, der kontrollerer og attesterer, at rådgivernes bevillingsbeføjelser er overholdt. I særlige tilfælde tages stikprøver at udvalgte engagementer.

Listerne afleveres til direktionen senest den 15. i efterfølgende måned, der overordnet gennemgår og attesterer listerne.”

Kreditpolitik april 2006

På et bestyrelsesmøde den 19. april 2006 vedtog bestyrelsen en ny kreditpolitik (ekstrakten side 4005), der i det væsentlige var en videreførelse af kreditpolitikken fra 2005, idet der som følge af ny lovgivning kom et nyt punkt 5.2 om nedskrivninger med. Punktet var en delvis omformulering af det tidligere punkt omkring hensættelser/nedskrivninger, idet der blev indsat en bestemmelse om individuelle og gruppevise nedskrivninger, hvorefter erhvervsengagementerne som hovedregel skulle vurderes individuelt og privatengagementerne som gruppevise nedskrivninger.

Kreditpolitik maj 2008

Den 20. maj 2008 vedtog bestyrelsen en ny kreditpolitik (ekstrakten side 9069).

Kreditpolitikken var i det væsentligste en videreførelse af kreditpolitikkerne fra 2005 og 2006. I punkt 2.1 var henvisningen til retningslinjerne for værdiansættelse af sikkerheder af 26. februar 2003 blevet erstattet med en henvisning til retningslinjer for værdiansættelse af sikkerheder af 24. april 2008.

- 41 -

Desuden var punkt 9.1 om praktisk kontrol udgået og erstattet med en henvisning til forretningsgangen på sagsgang for bevillinger.

Af retningslinjerne for værdiansættelse af sikkerheder af 24. april 2008 (ekstrakten side 9119) fremgår bl.a.:

”Parcelhuse:

1. 90% af vurdering fra Totalkredit eller anden kreditforening med angivelse af årstal.

3. 90% af Sparekassens vurdering med int. +angivelse af årstal 3. 90% af ejendomsværdi med angivelse af årstal

Landbrug:

1. Realisationsværdier på: a) jord antal ha á, b) Vurdering af bygninger, c) 75% af bogført værdi af besætningen, d) 50% af bogført værdi på maskiner og inventar, e) mælkekvote ved antal kg á (80% af seneste børspris), f) fratrække 5% af summen af af a-e til handelsomk. samt oplyse med årstal: g) DLR-vurdering h) ejendomsværdi

Eller 2. Seneste ejendomsværdi + 75% af bogført værdi for besætninger samt 50% af bogført værdi for maskiner og inventar. DLR-vurdering påføres, hvis max. 2 år

Bolig- og erhvervsejendomme:

Udlejet: Årlig nettolejeindtægt x 12-18 =handelsværdi. Se lejebudget/-regnskab

Ikke-udlejet: 1) Skønnet nettoleje x 12-18 = handelsværdi. 2) 90% af skønnet vurdering m/int.+årstal. 3) 90% af ejendomsværdi m/årstal

Grund:

1) 90% af handelspris 2) 90% af mægler/spks.vurdering 3) 90% af ejendomsværdi

….

Kautioner:

Mellem ægtefæller og i koncernsammenhæng (jvf. kapitalforholdserklæring) er værdien = kr. 0. Ved 3. mandskaution er udgangspunkt værdi= kr. 0. Kun værdi, hvis dokumentation er OK.”

Der er i sagen endvidere fremlagt et tillæg til sikkerhedsvurdering (ekstrakten side 9120), der er udarbejdet af Vidne 5 i maj 2008. Det fremgår heraf bl.a.:

”Tillæg til sikkerhedsvurdering

Udlejningsejendomme:

- 42 -

Vi laver mindst en gang årligt en vurdering af, hvad skal multiplikatoren (faktoren) for bolig og erhvervsejendomme skal være.

Faktoren vil altid være en hovedregel, hvilket betyder, at der kan være forhold omkring ejendommen, som forbedre eller forringer faktoren.

Seneste oversigt over brug af faktoren:

…

Erhvervsejendomme:

• Faktor 17: Ejendomme placeret i Århus og København.

• Faktor 16: Ejendomme placeret i større provinsbyer (over 75.000

indbyggere f.eks. Aalborg, Randers m.v.)

• Faktor 15: Ejendomme placeret i mellemstore provinsbyer (over

25.000 indbyggere f.eks. Hjørring, Frederikshavn m.v.)

• Faktor 14: Ejendomme placeret i mindre provinsbyer (over 5.000

indbyggere feks. Åbybro, Brønderslev m.v.).

• Faktor 12: Øvrig beliggenhed

…”

Kreditpolitik november 2008

På et bestyrelsesmøde den 25. november 2008 vedtog bestyrelsen ”Kreditpolitik 2009” (ekstrakten side 10613). Omkring samme tidspunkt blev der udarbejdet en række nye forretningsgange for værdiansættelse af sikkerheder, for kreditstyring og for bevilling af kreditter, der er omtalt under punktet forretningsgange.

Kreditpolitikkens punkt 1 var i et vist omfang en omformulering af de tidligere generelle indledende bestemmelser og bemærkninger, idet der dog var indføjet, at kreditpolitikken fremover skulle revideres årligt. Derudover indeholdt kreditpolitikkens punkt 1 bl.a. følgende:

”…

1.1 Markedsområder

Sparekasse servicerer såvel private som erhvervskunder i Danmark. Uden for vores lokale markedsområde tilstræbes størst mulig geografisk spredning.

Finansiering af aktiviteter i udlandet sker alene med baggrund i kundens sikkerheder og indtjening i Danmark.

1.2 Kunder/brancher

- 43 -

Sparekasse skal med vores placering som By 1's lokale pengeinstitut til enhver tid have størst mulig markedsandel i By 1 og omegn.

Uden for lokalområdet tilstræbes størst mulig spredning i kundetyper. Vi ønsker ikke, at nogen branche vægter mere end 20 % af vores samlede udlån.

Der er ikke kundeprofiler/brancher, som Sparekasse ikke ønsker at have som kunder. Dog ønsker vi ikke:

• Kunder der driver umoralske og uetiske forretninger

• kunder der er registreret i RKI

• kunder der er registreret i checkmisbrugerregisteret

• kunder hvor vi tidligere har afskrevet tab

• kunder uden tilknytning til eller indtjening i Danmark

1.3 Produkter

…

1.4 Engagementsstørrelse

Det er sparekassens målsætning, at forholdet mellem ud- og indlån ikke overstiger forholdet 1,1: 1.

Sparekassen ønsker generelt ikke at have defineret størrelse på kundeengagementer. Dog ønsker sparekassen at reducere antallet af § 145 engagementer (10 % af EK), og på sigt ikke have den type engagementer.

Nuværende engagementer, der er over 10 % af basiskapitalen, søges nedbragt hurtigst muligt på ordentlig og betryggende vis, der sikrer sparekassen og kunden bedst muligt.

1.5 Nødlidende engagementer

Kunder, der er kommet i uoverskuelige økonomiske vanskeligheder og som loyalt vil samarbejde med sparekassen om afvikling af engagementet, kan tilbydes akkordordninger og favorable rente- og afviklingsordninger.

Kunder, der bevidst vil påføre sparekassen tab eller som ikke overholder indgåede afviklingsaftaler, bliver overgivet til sparekassens advokater til retslig inkasso. Sagen vil herefter blive behandlet efter de sædvanlige retslige regler, herunder dom, konkurs, udlæg og tvangsauktion.”

Kreditpolitikken havde i punkt 1.6 bestemmelser om personalelån/kreditter og i punkt 1.7 bestemmelser om koncern/datterselskaber. Endvidere havde kreditpolitikken i punkt 2 bestemmelser om privatkunder.

I kreditpolitikkens punkt 3 om erhverv/landbrug hedder det:

- 44 -

”Ved erhvervskunder forstås kunder hvis væsentligste indkomst eller største arbejdsindsats hidrører fra drift af en erhvervsvirksomhed.

Ved landbrugsengagementer forstås kunder hvis væsentligste indkomst eller største arbejdsindsats hidrører fra drift af landbrugsejendom.

3.1 Grundlag for kreditgivning

Grundlaget for enhver kreditgivning er seneste 3 års regnskab, budget for det kommende år samt oversigt over engagement fra pengeinstitut.

3.1.1 Regnskabsresultat

Ved behandling af henvendelser fra nye kunder skal regnskabet udvise positiv konsolidering. For eksisterende kunder kan accepteres negativ konsolidering i enkelte år, hvis det sandsynliggøres, at der er mulighed for positivt resultat i nærmeste fremtid. Det negative resultat skal desuden kunne rummes i kundens egenkapital.

3.1.2 Egenkapital

Ved behandling af henvendelser fra nye kunder skal egenkapitalen udgøre minimum 20% af aktiverne.

For eksisterende kunder kan accepteres lavere egenkapitalprocent, hvis det sandsynliggøres, at regnskabsresultatet er positivt, og dermed på sigt vil kunne bringe egenkapitalprocenten op på 20.

3.1.3 Sikkerhed

Kunden skal stille størst mulig sikkerhed.

Værdiansættelse af sikkerheder sker efter realisationsprincippet – der henvises til forretningsgang for værdiansættelse af sikkerheder.

Kravet til sikkerhed kan fraviges, hvis det dokumenteres, at kundens formue overstiger den del af engagementet der er blanco, og indtjenings- og formueforhold i øvrigt indeholder tilstrækkelig sikkerhedsmargen til uforudsete reguleringer i disse.

3.2 Risikoklasser

Alle erhvervs-/landbrugskunder inddeles i følgende risikoklasser:

A Allerbedste kunder, meget stor egenkapital og stor indtjening.

B Bedre kunder, enten stor egenkapital og/eller stor indtjening.

C Gennemsnitskunde, normale egenkapital- og indtjeningsforhold

- 45 -

D Dårlige kunder, ringe egenkapital- og/eller indtjeningsforhold, men nogenlunde sikkerhedsmæssig dækning. Ingen nedskrivning.

E Elendige kunder, ringe egenkapital- og/eller indtjeningsforhold, og utilstrækkelig sikkerhedsmæssig dækning. Nedskrivning.

Foran klassificeringsbogstavet påføres henholdsvis E for erhvervskunder og L for landbrugskunder. (Dvs. klassificeringen er EA/LA, EB/LB osv.)

3.3 Kontrol

Landbrugskundechefen og erhvervskundechefen gennemgår alle bevillinger i deres respektive afdelinger. Endvidere foretager direktøren stikprøvekontrol ud fra den månedlige edb-udskrevne etableringsliste, hvoraf alle ændringer i erhvervsafdelingens lån og garantier fremgår.”

2.1.4.6Forretningsgange

Værdiansættelse af sikkerheder

Sparekassen havde retningslinjer for værdiansættelse af sikkerheder af 26. februar 2003 (ekstrakten side 3055). Disse retningslinjer blev i 2008 erstattet af retningslinjer for værdiansættelse af sikkerheder af 24. april 2008 (ekstrakten side 9119). Retningslinjerne for værdiansættelser er behandlet ovenfor under afsnittet om kreditpolitikker.

Kreditinstruks

Af en kreditinstruks for november 2006 (ekstraktens side 9103) fremgår det:

” Kreditinstruks for Sparekasse

Formålet er overordnet at fastlægge en række holdninger og politikker til kreditgivning i Sparekasse. Dette danner de overordnede rammer for inden for hvilke Sparekasse laver sin kreditpolitik.

Kreditpolitikken indstilles til bestyrelsen til godkendelse, inden ændringer gennemføres.

Generelt

Sparekasse vil stille udlåns-, kredit- og garantifaciliteter til rådighed for såvel private som erhvervskunder.

Sparekassen skal kunne levere de nødvendige typer af udlåns-, kredit- og garantifaciliteter, som kunderne efterspørger, og til priser, der sikrer og udbygger sparekassens indtjeningsgrundlag. Hvor Sparekassen løbende

- 46 -

vurderer rentabiliteten af de forskellige typer af udlåns-, kredit- og garantifaciliteter, herunder en eventuel udbygning af sortimentet til kunderne.

Sparekassen skal fremtræde som en seriøs og stabil kreditgiver, hvorfor vi ud fra etiske holdninger ikke ønsker at indgå forretninger med visse kunder. Der kan være tale om:

• Kunder, der registreret i RKI

• Kunder, der registreret i checkmisbrugerregistreret

• Kunder, hvor vi tidligere lidt tab på

• Kunder, hvis omdømme eller anseelse er af en sådan karakter, at det

med rette kan skade Sparekassens seriøse omdømme

• Kunder, der omtales negativt i medierne

• Kunder, der må betegnes som konkursryttere

• Kunder, der bevidst søger at omgå gældende lovgivning, herunder

skattelovgivning og hvidvaskningsloven

• Kunder, der har tilknytning til terrornetværk

Bevillingsbeføjelser

Den normale procedure for ændringer af bevillingsbeføjelserne til medarbejderne og direktionen sker efter indstilling fra direktionen til godkendelse af bestyrelsen. De til enhver gældende bevillingsbeføjelser fremgår af oversigten over underskriftsberettigede.

Sikkerheder

Sparekassens vurderingsprincipper for de enkelte typer af sikkerheder fremgår af særskilt skema, der er et bilag kaldet "sikkerhedsvurdering" til sparekassens kreditpolitik. Når der vurderes behov for ændringer eller tilføjelser af bilaget "sikkerhedsvurdering" indstilles dette til bestyrelsen.

Revurdering:

Sparekasses bestyrelse revurderer løbende sparekassens kreditinstruks. Hvert år ved den større kreditgennemgang kaldet "aktivt eftersyn" bliver sparekassens kreditinstruks revurderet.

Samtidig vil det ske ændringer af sparekassens kreditpolitik med tilhørende bilag, når det vurderes nødvendigt.

…”

Forretningsgange på kreditområdet

Af en forretningsgang på kreditområdet fra januar 2008 vedrørende gruppevise nedskrivninger (ekstrakten side 9130) fremgår det bl.a.:

”Gruppevise nedskrivninger

- 47 -

Indledning

Sparekasse har valgt i 2007 at overgå til Lokale Pengeinstitutters model for gruppevise nedskrivninger (den såkaldt LOPI-model).

Sparekasse vil med dette skifte af model for gruppevise nedskrivninger sikrer, at vi lever op til Finanstilsynets krav til en model for gruppevise nedskrivninger både nu og fremtiden. Lokale Pengeinstitutter har opgjort opmærksom på, at LOPI-modellen er godkendt som en minimumsmodel (rammemodel) af Finanstilsynet for 2007, samtidig vil Lokale Pengeinstitutter sikre, at LOPI-modellen løbende bliver udbygget, forbedret og fornyet, således modellen løbende vil leve op til Finanstilsynets krav.

Vi ser samtidig et fordel i denne model, da den kan tilpasses vores egne forhold, hvor vi er et lokalt pengeinstitut med kunder over hele landet. Vores kundesammensætning har ændret sig markant gennem de senere år, hvor vi er gået fra at være et lokalt pengeinstitut med hovedparten af vores kunder lokalt til at være et pengeinstitut med kunder i hele landet. Vores vækst (nye kunder) i de senere er primært på kunder bosiddende udenfor vores lokalområde (f.eks. er ca. 25% af de samlede kunder fra hovedstadsområdet). Med LOPI-modellen vurdere vi, at vores gruppevise nedskrivninger bedre kan afspejle risikoen ved vores nuværende og fremtidige kundesammensætning, herunder vise risikoudviklingen i de enkelte regioner/brancher.

Det vurderes samtidig at være en fordel for Sparekasse, at Lokale Pengeinstitutter laver og vedligeholder rammen (LOPI-modellen), fremfor at vi selv skulle bruge ressourcer på at udvikle og vedligeholde en model for gruppevise nedskrivninger. Vi vurderer, at vi vil få frigjort administrative ressourcer til andre opgaver ved brug af LOPI-modellen, og samtidig får vi en model af en højere kvalitet til glæde for os selv, vores eksterne revision samt de eksterne regnskabsbrugere, herunder Finanstilsynet.

Valg af brug af LOPI-modellen

…..

Erhvervskunder

Vi har valgt i første omgang at fordele vores erhvervskunder risikomæssigt på de 9 brancher, da vi vurderer, at dette vil give det mest retvisende billede på nuværende tidspunkt. Historisk set har Sparekasse haft en stor eksponering på branchen landbrug, hvor sammensætningen på brancher især de senere har ændret sig.

Lokale Pengeinstitutter har oplyst, at modellen i 2008 forventes udbygget med en gruppe "erhverv i alt" samt en gruppe "erhverv ekskl. landbrug". Når disse grupper bliver tilgængelige med data (tabsprocenter), vil vi lave en

- 48 -

vurdering (test), om det vil give et mere retvisende billede, og gøre brug af et af disse muligheder (erhverv i alt eller landbrug og erhverv ekskl. landbrug).

Opbygning og behandling af data (tabsprocenter) i LOPI-modellen

Lokale Pengeinstitutters LOPI-model til vurdering af gruppevise nedskrivninger foretages en statistisk metode, der fastlægger sammenhængen mellem en afhængig variabel (tab på udlån) og et antal forklarende makroøkonomiske variabler på baggrund af historiske erfaringer.

Der kommer et input i modellen med aktuelle værdier for de makroøkonomiske variabler, hvilket giver et estimat for værdiforringelse af udlånsproteføljen på et balancetidspunkt. Denne værdiforringelse bliver opgjort som en procentdel (tabsprocent) af kontraktlige betalinger på balancetidspunktet.

Hvis der sker en ændring i en eller flere makroøkonomiske variabler i modellen, er det et udtryk for, at der er indtrådt en såkaldt objektiv indikation for værdiforringelse, som har betydning for størrelsen af de forventede fremtidige betalinger.

Lokale Pengeinstitutter leverer således data til SDC med statistiske oplysninger om tabsprocenter for hver måned. Disse data, der går flere år tilbage, bliver fordelt på den enkelte gruppe (region) i privat samt under den enkelte branche i erhverv.

SDC har givet hver kunde en etableringsdato ud fra, hvornår kunden senest er kreditbehandlet, hvilket kan f.eks. være forlængelse af lån, nyt lån, nyt kreditkort (MasterCard) eller ny garanti. Kundens etableringsdato sammen holdes med tabsprocenten for den pågældende måned i den pågældende region/branche. Hermed er der fastslået kundens tabsprocent på etableringstidspunktet, hvor vi i vores margin har taget højde for kundens risiko.

Lokale Pengeinstitutter vil løbende levere nye data til SDC, således der fremkommer nye tabsprocenter for alle regioner/brancher og landsplan for hver måned. Dataene bliver leveret til SDC hvert kvartal.

Den gruppevise nedskrivning opbygges af på baggrund af forskellen mellem hver kundes udlåns nye tabsprocent (ny data) for ultimo et kvartal og tabsprocenten fra etableringstidspunktet multipliceret med udlånets restgæld. Denne forskel i tabsprocenterne medregnes kun i opgørelsen af de gruppevise nedskrivninger, hvis tallet er positivt (ny tabsprocent er højere end tabsprocenten fra etableringsdatoen).

Alle beløb, der fremkommer ved ovenstående beregning, opsummeres for hver region/branche smat et samlet tal for de gruppevise nedskrivninger. Denne model beskriver udviklingen i risikoen på vores udlån.

Kontrolfunktion

- 49 -

Da der må naturligvis ikke må være en gruppevis nedskrivning på kunder, der er individuel vurderet og nedskrevet, vil vi i en opstartsfase (foreløbigt defineret som 2007 og 2008) manuelt kontrollere, at der ikke er forekommer gruppevise nedskrivninger på kunderne med individuelle nedskrivninger.

Derfor vil vi hvert kvartal lave et udtræk med listerne. Disse listerne, der er opdelt på regioner/brancher, vil vise kundernes cpr.nr., udlånets kontonummer, ny tabsprocent, tabsprocent på etableringstidspunktet samt et eventuelt beløb til gruppevise nedskrivninger. Denne kontrol bliver udført inden den kvartalsvise indberetning til Finanstilsynet på nedskrivninger.

Kontrolfunktionen udføres i et samarbejde mellem IT-Chef (laver listeudtræk), erhvervskundechef (manuel kontrol af listen.) samt regnskabschef (indberetninger).

Tilsvarende vil fremtidige test af LOPI-modellen ved fremtidige ændringer eller udbygninger, herunder den fremtidige mulighed med gruppen "erhverv ekskl. landbrug", ligeledes ske som et samarbejde mellem IT-chef, regnskabschef og erhvervskundechef. Hvis der ønskes en ændring i valg af principper, vil dette dog altid kræve en accept fra sparekassens direktør.

…”

Af en forretningsgang på kreditområdet fra januar 2008 vedrørende

nedskrivningsprincipper (ekstrakten side 9126) hedder det bl.a.:

” NEDSKRIVNINGSPRINCIPPER

Udlån skal ved første indregning måles til dagsværdi med tillæg af de transaktionsomkostninger og fradrag af de modtagne gebyrer m.v., hvis disse er signifikante, jf. afsnit transaktionsomkostninger og modtagne gebyrer, og som er direkte forbundet med erhvervelsen eller udstedelsen af udlånet.

Efter de nye regler skal der ikke længere foretages nedskrivninger (hensættelser) af udlån på baggrund af en sandsynliggjort risiko for fremtidigt tab. I stedet vil der efter de nye regler kun skulle foretages nedskrivning af udlån, hvor en eller flere begivenheder er indtruffet, som har medført en værdiforringelse. Mere konkret skal der vurderes, om der er indtrådt såkaldt objektiv indikation for værdiforringelse. Dette foretages ved individuel vurdering og/eller ved gruppevis vurdering.

Samspillet mellem den individuelle og den gruppevise vurdering af engagementer er illustreret på bilag 1.

1. Nedskrivninger på individuelt niveau eller signifikante engagementer

Som udgangspunkt skal nedskrivningsbehovet vurderes individuelt på visse engagementer. Ved den individuelle vurdering af nedskrivningsbehovet på engagementer skal der være indtruffet en begivenhed, objektiv indikation for værdiforringeler, der kan begrunde behovet for nedskrivningen af et

- 50 -

engagement. Derudover skal den pågældende begivenhed have en indvirkning på størrelsen af de forventede fremtidige betalinger på engagementet, og den skal kunne måles pålideligt. Med andre ord reduktionen i kreditværdigheden skal være af så betydeligt omfang, at det er sandsynligt at låntager ikke vil kunne opfylde sin betalingspligt. Følgende begivenheder skal indgå i vurderingen.

Individuel vurdering skal som minimum foretages ·ud af følgende kriterier:

1.For alle engagementer, der er af betydelig størrelse (= signifikante ) for sparekassen:

Engagementer af betydelig størrelse er i Sparekasse fastsat ud fra sparekassens indtjening og egenkapital:

For 2008 er denne størrelse fastsat til alle engagementer over kr. 1.000.000. Denne beløbsgrænse revurderes en gang årligt.

2Engagementer, hvor der er konstateret betydelige økonomiske problemer:

Engagementer, der er sendt til inkasso, indgivet begæring om betalingsstandsning eller konkurs, indledt forhandlinger om akkord, gældssanering eller lignende.

2. Objektiv indikation for værdiforringelse på individuelt niveau:

Ved individuel vurdering anses objektiv indikation for værdiforringelse at være indtruffet i tilfælde af en eller flere af følgende begivenheder:

2.1. Låntager er i betydelig økonomisk vanskeligheder

Erhverv:

➢ virksomheder med 2-3 års negativ indtjening eller konsolidering og

forværring i betalingsevnen kombineret med svag eller negativ egenkapital.

➢ hyppige ændringer i regnskabsprincipper, i ledelsen eller revisor.            ➢ bevilget henstand eller rentenedsættelse på grund af dårlig økonomi        ➢ konkurs, betalingsstandsning og inkasso

➢ andre krav eller forpligtelser (f.eks. erstatningskrav, restskatter eller

kautionsforpligtelser)

….

2.2 Låntager har misligholdt sine forpligtelser på engagementet

Erhverv:

➢ udeblivelse af ydelser på et lån

- 51 -

➢ manglende indbetalinger fra omsætningen

➢ overtræk udover 3 måneder som følge af debitors forværrede

økonomiske situation

….

2.3. Lempelige vilkår ydet på grund af debitors økonomiske vanskeligheder.

Erhverv:

➢ virksomheder med 2-3 års negativ indtjening eller konsolidering og

forværring i betalingsevnen kombineret med svag eller negativ egenkapital

➢ konkurs, betalingsstandsning, eller in.1casso

➢ andre krav eller forpligtelser (f.eks. erstatningskrav, restskatter eller

kautionsforpligtelser)

….

2.4. Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt anden økonomisk rekonstruktion

Erhverv:

➢ virksomheder med 2-3 års negativ indtjening eller konsolidering og

forværring i betalingsevnen kombineret med svag eller negativ egenkapital

➢ hyppige ændringer i regnskabsprincipper, i ledelsen eller revisor. ➢ udeblivelse af ydelser på et lån

➢ overtræk udover 3 måneder som følge af debitors forværrede

økonomiske situation

➢ bevilget henstand eller rentenedsættelse af økonomiske årsager ➢ andre krav eller forpligtelser (f.eks. erstatningskrav, restskatter eller

kautionsforpligtelser)

….

Hvis der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse jf. ovenfor skitserede indikatorer og den eller de pågældende begivenheder har en virkning på størrelsen af de forventede fremtidige betalinger på engagementet, der kan måles pålideligt, skal engagementet nedskrives med forskellen den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige tilbagebetalinger fra engagementet som efter det bedst mulige skøn må forventes fra låntager samt fra realisation af eventuelle sikkerheder og dividender.

- 52 -

Ved beregning af nutidsværdien i nedskrivningsskemaet bruges den vægtede rente på engagementet som diskonteringsfaktor for de forventede fremtidige betalinger (renter, afdrag og realisering af sikkerheder). Såfremt et individuelt vurderet engagement ikke nedskrives, skal det placeres i en gruppe, der underlægges gruppevis vurdering samt en eventuel gruppevis nedskrivning på udlånet, jvf. forretningsgang om gruppevise nedskrivninger.

Engagementer, der er konstateret individuelt værdiforringet, må ikke indgå i en gruppe. Identificeres et sådant engagement i en gruppe, skal udlånet fjernes fra gruppen og nedskrives individuelt. Individuel vurdering skal gå forud for den gruppevise vurdering.

Selvom det er besluttet, at det kun er alle engagementer over kr. 1.000.000, der vurderes som signifikante, og som bliver individuel vurderet, så bliver alle engagementer individuelt vurderet og der bliver eventuelt lavet en nedskrivningstest (nedskrivningsskema), hvor der er særlige faresignaler, som f.eks.:

•kunden kommer under betalingsstandsning

•kunden kommer under konkursbehandling

•kunden har søgt gældssanering

•kunden søger akkordordning

•kunden er i restance med minimum 3 måneders ydelser

3. Nedskrivninger på gruppevis niveau

Der henvises til særskilt skriv om gruppevise nedskrivninger (LOPI-modellen), der er seneste ajourført januar 2008.

4. Tilbageførelser af individuelle nedskrivninger

Der er mulighed for, at der også kan foretages en hel eller delvis tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger. Dette såfremt der efterfølgende måtte indtræffe begivenheder, som øger låntagers muligheder for at tilbagebetale engagementet, og dermed reducerer virkningen af de faktorer, der tidligere har forårsaget nedskrivningen.

En delvis tilbageførsel af individuel nedskrivning vil ligeledes kunne forekomme, hvis f.eks.:

•Værdien af sikkerhederne er forøget

•Der stilles yderligere sikkerheder

•Betalingsstrømme fra låntager/låntagers aktiver forventes forøget.

•Der forventes yderligere dividende.

…”

- 53 -

Der er tillige fremlagt en forretningsgang på kreditområdet af marts 2008 (ekstrakten side 9125) vedrørende fremgangsmåden ved indbetalinger på afskrevne fordringer.

Af en forretningsgang på kreditområdet af maj 2008 (ekstrakten side 9123) vedrørende sagsgang på kreditområdet hedder det:

” Angående sagsgang på kreditområdet:

Den enkelte rådgiver er ansvarlig for:

•Bevillingen til den enkelte kunde er på plads, jvf. kreditpolitikken samt bevillingsbeføjelser. Hvis en bevilling overstiger en rådgivers beføjelser, skal låneindstillingen bevilges af gruppeleder/direktøren/bestyrelsen.

•Udfærdigelse af korrekte låne- og sikkerhedsdokumenter eventuelt som arbejdsopgave til produktionsafdelingen / back-up.

•Låne- og sikkerhedsdokumenter er underskrevet af kunderne samt eventuelt 3. mand. Vitterligsvidne på lånedokumenter skal enten være af en fra Sparekassen eller af 2 personer, der ikke er nært beslægtet med kunderne.

•Låneindstillingen med låne- og sikkerhedsdokumenter gives videre i erhverv til erhvervschef, i landbrug til landbrugschefen samt i øvrige afdelinger til souschefen til kontrol.

Den enkelte gruppeleders (souschefen, erhvervschefen og landbrugschefen) ansvar:

•Hver af disse gruppeledere modtager hver måned bevillingslister, hvoraf det fremgår, hvad den enkelte rådgivers kunder har fået etableret af lån, kreditter, garantier og bevilget overtræk. Listerne afleveres senest den 15. i hver måned til direktøren. Denne liste skal den enkelte gruppeleder bruge til at kontrollere, at rådgiverne får afleveret alle sine lånesager (låneindstillinger med låne- og sikkerhedsdokumenter) til kontrol.

•Alle bevillinger kommer til kontrol - undtagelsen er dog bevilget overtræk.

•Gruppelederen kontrollerer; at der er overensstemmelse mellem bevillingen (låneindstillingen) og låne- og sikkerhedsdokumenterne samt afstemmer bevillingen med bevillingslisterne.

•Gruppelederen kontrollerer underskrifter på dokumenter, om sikkerhedsdokumenterne er tinglyst og om der er retsanmærkninger på tinglyste dokumenter.

Hvilke typer af afvigelser skal gruppelederen reagerer på:

- 54 -

•Hvis der er uoverensstemmelse mellem låneindstilling, lånedokumenter og bevillingslisterne. Mindre afvigelser kan dog accepteres.

•Hvis der mangler låne- eller sikkerhedsdokumenter

•Hvis der mangler underskrifter på låne- eller sikkerhedsdokumenter

•Hvis der er retsanmærkninger på tinglyste sikkerhedsdokumenter, hvis anmærkningen ikke vurderes at være tålelig.

•Hvis der mangler begrundelse og bevilling af renteafvigelse fra standardsatser.

Den kontrollerede låneindstilling med låne- og sikkerhedsdokumenter sættes efterfølgende på plads i den enkelte kundes mappe.

Sanktioner fra afdelingslederen uafhængigt af fejlen:

•Påpege manglerne (mild)

•Indskærpe forretningsgangen (mellem)

•Ændring af bevillingsføjelser (hård)

Hvis det anses nødvendigt med yderligere (hårde) sanktioner overfor den enkelte rådgiver, vil dette ske i en dialog mellem direktøren og afdelingslederen. Hvis vurderes alvorlig vil tillidsmanden blive inddraget.

…”

Nye forretningsgange i november 2008

Der er i sagen desuden fremlagt 3 udaterede forretningsgange, som ikke ses at være behandlet af bestyrelsen. En forretningsgang for værdiansættelse af sikkerheder, en forretningsgang for kreditstyring og en forretningsgang for bevilling af kreditter.

Forretningsgangene er under hovedforhandlingen alle oplyst til at være fra 30. november 2008.

Af forretningsgang for værdiansættelse af sikkerheder (ekstrakten side 10693) fremgår det bl.a.:

”…

1. Generelt

I henhold til kreditpolitikken skal sparekassens engagementer sikkerhedsmæssigt være maksimalt afdækket. De sikkerheder, der kan tages, skal som hovedregel tages – uanset at de senere måske værdiansættes til 0 kr.

- 55 -

Alle sikkerheder vurderes individuelt og forsigtigt ud fra realisationsprincippet - dvs. efter hvilken værdi sikkerheden forventes at have i en realisationssituation.

Ved alle ændringer i kunders kreditengagement skal sikkerhederne revurderes. Såfremt der er sket en udvikling der gør, at værdien af den enkelte sikkerhed ikke svarer til den opgjorte værdi i Kernesystemet, er det rådgivers ansvar at ændre vurderingen.

Forretningsgangen indeholder en beskrivelse af de oftest forekommende sikkerhedseffekter. Alle øvrige effekter skal vurderes individuelt og meget forsigtigt.

Afvigelser fra forretningsgangen kræver en skriftlig beskrivelse og dokumentation i hvert enkelt tilfælde.

2. Privat

…

3. Erhverv

Når den enkelte kunde stiller sikkerheder over for Sparekasse, skal sikkerhederne vurderes og værdiansættelse ud fra en af følgende måder:

3.1 Parcelhuse, sommerhuse, nedlagte landbrug og grunde

90 % afKøbesummen eller Totalkredits vurdering eller Sparekassens vurdering eller Offentlig ejendomsvurdering

3.2 Landbrug

95 %Realisationsprincippet som sammensættes af: a. antal ha jord x markedspris pr. ha for området b. vurdering af bygninger c. 75 % af bogført værdi af besætningen d. 50 % af bogført værdi på maskiner og inventar e. mælkekvote ved antal kg x (80 % af seneste børspris)

eller sekundært

100% afseneste offentlige ejendomsvurdering + 75 % bogført værdi af besætningen + 50 % af bogført af maskiner og inventar

3.3 Bolig- og erhvervsudlejningsejendomme

90 % afNettoleje x forrentningsfaktor

Vi laver mindst en gang årligt en vurdering af, hvad multiplikatoren (faktoren) for bolig- og erhvervsejendomme skal være.

- 56 -

Faktoren vil altid være en hovedregel, hvilket betyder, at der kan være forhold omkring ejendommen, som forbedrer eller forringer faktoren.

Forrentningsfaktor er betinget af ejendommens type (bolig eller erhverv) og ejendommens geografiske placering ud fra følgende liste:

3.3.1 Boligejendomme:

Faktor 17:Ejendomme placeret i Århus og København samt i større provinsbyer

Faktor 16:Ejendomme placeret i mellemstore provinsbyer

Faktor 15:Ejendomme placeret i øvrige provinsbyer.

3.3.2 Erhvervsejendomme:

Faktor 16:Ejendomme placeret i Århus og København samt i større provinsbyer

Faktor 15:Ejendomme placeret i mellemstore provinsbyer

Faktor 14:Ejendomme placeret i øvrige provinsbyer.

3.3.3 Beskrivelse af de forskellige størrelser af byer:

a.Større provinsbyer har minimum ca. 75.000 indbyggere (f.eks. Aalborg)

b.Mellemstore provinsbyer har minimum ca. 25.000 indbyggere (f.eks. Hjørring)

c.Øvrige provinsbyer har maksimum ca. 25.000 indbyggere.

…”

Derudover indeholdt forretningsgangen i punkt 3.4–3.8 værdiansættelser for biler, campingvogne, motorcykler, driftsmidler, virksomhedspant/fordringspant, goodwill og værdipapirer. I punkt 3.9 indeholdt forretningsgangen en bestemmelse om, at indeståender på en pantsat konto havde en sikkerhedsværdi på 100%, mens kautioner i punkt 3.10 i udgangspunktet blev fastsat til en sikkerhedsværdi på 0%. Dog kunne 3. mandskautioner sættes til en sikkerhedsværdi på 100%, hvis der var dokumentation for f.eks. en ubetinget soliditet. Endelig indeholdt forretningsgangen i punkt 3.11-3.13 retningslinjer for sikkerhedsfastsættelse af transporter, garantier og øvrige.

Af forretningsgangen for kreditstyring (ekstrakten side 10683) fremgår det i punkt 1, at det var hver kunderådgivers ansvar, at overtræk og restancer dagligt blev behandlet inden kl. 11 med henblik på en vurdering af, om overtrækket blev accepteret, betalinger afvist eller kunden skulle rykkes. Ved ferie og andet fravær skulle rådgiveren aftale med en kollega, hvem der tog over. Souschefen skulle dagligt kontrollere, at alle overtræk/restancer blev behandlet og intet overtræk måtte være ældre end 60 dage. Inden 60 dage skulle der enten

- 57 -

tages kontakt til kunden, bevilges et overtræk i maksimalt 3 måneder eller etableres en forhøjelse af kreditten. Hver måned skulle der tages et udtræk af overtræk/restancer, som var større end 25.000 kr., og gruppelederne havde ansvaret for, at listen blev gennemgået med de enkelte rådgivere. Alle overtræk/restancer større end 50.000 kr. skulle kommenteres med årsag til overtræk/restance og hvilke handlinger, som var iværksat. Overtræk/restancer større end 100.000 kr. skulle forelægges for bestyrelsen hver måned.

I punkt 2 om årlig genbevilling/revurdering af engagementer fremgik det af punkt 2.2, at ved erhvervskunder burde der minimum 1 gang om året ske en revurdering af kundernes engagementer, hvor der blev taget stilling til, om engagementerne skulle fortsætte, til sikkerhedsstillelserne og til en fremtidig strategi for engagementerne. Grundlaget for revurderingerne var regnskabs- og budgetmateriale og eventuel årsopgørelse fra Skat, regnskabsanalyser, afholdte møder med kunderne samt sparekassens generelle viden om kunderne og brancheudviklingen.

Desuden fremgik det af punkt 5 vedrørende opfølgning på engagementer m.v., at der hvert år skulle foretages en opfølgning på alle erhvervsengagementer i forbindelse med en revurdering af det enkelte engagement. I punkt 5.1 om nedskrivninger hed det:

”…

Nedskrivningsbehovet på en given kunde tager udgangspunkt i, om der er indtruffen objektiv indikation for værdiforringelse.

Objektiv indikation anses i det mindste at være indtruffet, hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:

• låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder

• låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende

overholdelse af betalingen for

• renter og afdrag

• sparekassen har ydet låntager lempelse i vilkårene, som ikke ville

have været overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder.

• det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt

anden økonomisk

• rekonstruktion.

- 58 -

En vurdering af om der er indtruffen en objektiv indikation af værdiforringelse sker som minimum i forbindelse med revurdering af kundens engagement.

Beregning af nedskrivningsbeløb foretages på sparekassens regneark benævnt "nedskrivning af udlån jfr. nye regnskabsregler".

Registrering/ajourføring af nedskrivningsbeløb sker minimum hvert kvartal.”

Endelig var der i forretningsgangens punkt 6.2 om procedurer for løbende korrekt klassifikation af engagementer ved erhvervskunder en gentagelse af klassificeringen af kunder fra punkt 3.4. i kreditpolitikken fra november 2008, så kunderne blev vurderet som A-E kunder, hvor A var bedste kunde, og E var en elendig kunde.

Af forretningsgangen for bevilling af kreditter (ekstrakten side 10687) fremgår bl.a.:

”1. Generelt

Lån og kreditter kan bevilges af kunderådgivere i henhold til bevillingsret for den enkelte rådgiver. Bevillingsret fremgår desuden af sparekassens funktionsoversigt.

Hvis låneanmodning, eller det samlede engagement efter bevilling, overstiger egen bevillingsret, forelægges anmodningen den nærmeste leder/direktion/bestyrelse til bevilling.

Ved ny låneanmodninger over kr. 25.000,-, og ved låneanmodninger under kr. 25.000,- som bringer kundens samlede engagement over kr. 100.000,-udfyldes sparekassens låneansøgning og sikkerhedsbeskrivelse, som danner grundlag for bevilling eller afslag. Engagementer under 25.000, bevilges

ved beskrivelse af formål og afvikling på kontooversigt, der vedlægges dokumenter til kontrol.

Alle lånebevillinger, der bringer kundens samlede engagement over kr. 2.000.000 kr. men under kr. 10.000.000 kr., kopieres og indsættes i ringbind. Bevillingen oplæses for bestyrelsen på næstfølgende bestyrelsesmøde.

Lånebevillinger over 10.000.000,-, samt lånebevillinger, der bringer kundens samlede engagement over kr. 10.000.000, skal bevilges af bestyrelsen. Indstillinger indsættes i ringbind og påføres fortløbende bevillingsnummer. Indstillingen bevilges eller afstås ved underskrift af bestyrelsens formand.

1.1 Bevillingsundtagelser

Følgende engagementstyper kan uanset størrelse alene bevilges af direktion/bestyrelse:

• Individuelt nedskrevne engagementer

• Engagementer med 0-rente

- 59 -

• Engagementer, der er indefrosset pga. kundens manglende

betalingsevne

• Engagementer, hvor sparekassen tidligere har lidt tab

Følgende engagementstyper kan alene bevilges af bestyrelsen:

• §78-engagementer

Enhver bevilling af §78-engagementer kræver særlig omhu og skal forelægges med samme dokumentationsmateriale, som kræves ved rebevilling af erhvervsengagementer større end 500.000 kr. Ved behandling af §78 engagementer skal debitor uden for døren.

1.2 Sammenhængende engagement

I henhold til B/S-lovens § 23, skal alle engagementer, der økonomisk eller juridisk hænger sammen, betragtes som et engagement. Der skal således foretages en korrekt registrering i kernesystemet under engagementsgrupper, der sikrer en korrekt sammenhæng og henvisning.

Registreringen skal ikke foretages på ægtefæller.

Det er den enkelte rådgiver der vurderer, om de gældende kriterier for sammenhængende engagement er opfyldt og efterfølgende har ansvaret for den nødvendige edb-registrering.

Sammenhængende engagementer skal registreres efter følgende:

• Juridisk sammenhæng

Kan opstå, når en person/selskab er helt eller delvist ejet af et andet selskab. Kriteriet er bestemmende indflydelse, dvs. at der kontrolleres min. 50 %, inkl. ægtefælle og børns andele.

Engagementstypen kan også forekomme, såfremt et personligt drevet firma er registreret under CVR nr., og der er et engagement tillige under CPR. nr.

• Økonomisk sammenhæng

Den økonomiske sammenhæng kan bestå på flere måder. Kriteriet er, at engagementerne skal udgøre en samlet økonomisk risiko. De mest forekomne typer af engagementer er:

- Ægtefælle/samlever

- Selskaber/indehaver

- Interessentskab/indehavere

- Moderselskab/datterselskab/indehaver

- 60 -

Når der er økonomisk sammenhæng mellem 2 eller flere kunder, og kundeforholdet dermed udgør en samlet risiko, skal der registreres en økonomisk sammenhæng.

2. Privat

…

3. Erhverv/Landbrug

3.1 Generelt

Ved enhver kreditbevilling skal rådgiver sikre sig, at der foreligger fuldt overblik over kundens samlede økonomi. Det sikres ved, at der skal foreligge:

• Seneste 3 års regnskaber med specifikationer

• Budget for det kommende år

• Evt. engagementsoversigt fra andet pengeinstitut

For personligt drevne virksomheder skal årsrapport indeholde indkomst- og formueforklaring for ejer og evt. ægtefælle.

3.1.1 Bevillinger

Ved bevillinger udfyldes sparekassens låneindstillingsskema, som består af:

• Låneindstilling

• Virksomhedsbeskrivelse

• Sikkerhedsbeskrivelse

• Handlingsplan

• Beregning af dækningsbidrag

• Regnskabsanalyse

Indstillingsskemaer udfyldes med fyldestgørende oplysninger i henhold til punkterne i skemaerne.

Med hensyn til opgørelse af sikkerhedsværdi henvises til sparekassens Forretningsgang for bevilling af sikkerheder.

I handlingsplanen beskrives, hvordan engagementet skal behandles i sparekassen.

Beregning af dækningsbidrag foretages ud fra aktuelle rentesatser fratrukket sparekassens rente for fremskaffelse af kapital, som løbende fastsættes. Der skal altid være positiv indtjening på en kunde.

- 61 -

Regnskabsanalyse udfyldes efter indleverede regnskaber, og kommenteres i låneindstillingen.

3.1.2 Rebevillinger

Alle engagementer er som hovedregel bevilget som "gældende indtil videre", men engagementerne tages op mindst en gang om året, som hovedregel i forbindelse med gennemgang af kundens regnskab.

Her skal tages stilling til engagementets fortsatte forløb, sikkerhedsstillelse og fremtidig strategi for engagementet.

Er der ikke sket væsentlige ændringer i kundens økonomi, og fortsætter engagementet på uændrede vilkår, er en egentlig genbevilling ikke nødvendig, dog skal der altid udfyldes regnskabsanalyse og handlingsplan ajourføres.

3.1.3. Overtræk

Som udgangspunkt skal alle overtræk bevilges og legaliseres. Ingen overtræk må løbe over 60 dage.

3.2 Klassificering af engagementer

Alle engagementer skal klassificeres LA/EA - LE/EE, i henhold til sparekassens kreditpolitik. Med hensyn til løbende ajourføring af klassificering henvises til Forretningsgang for kreditstyring.”

2.1.5Ledelsesberetninger

I det følgende gengives uddrag af ledelsesberetningerne i sparekassens årsrapporter for 2004–2007 og halvårsrapporten for 1. halvår 2008. Desuden gengives uddrag af den konstituerede ledelses ledelsesberetning i årsrapporten for 2008, der blev udarbejdet efter sparekassens økonomiske nedbrud primo 2009.

2.1.5.1Ledelsesberetning 2004

Af ledelsens årsberetning i årsrapporten for 2004 (ekstrakten side 3125) fremgår bl.a.:

”…

Regnskabet for 2004 er kraftigt præget af den største tilgang af nye kunder i sparekassens 134 års historie. En stigning på 29 % eller 2.939 nye bragte det samlede kundeantal op på knap 13.000.

Men også den kundevenlige rentepolitik og stort set ingen gebyrer sætter naturligvis også sine spor.

- 62 -

…

Acceptabelt resultat

Overskuddet af den egentlige sparekassedrift blev godt 20 millioner kr. Men en negativ udvikling i kursregulering på vore værdipapirer samt hensættelser på kunder bragte nettoresultatet ned på godt og vel 6 millioner kr. før skat.

Egenkapital på 170 millioner kr.

507 nye garanter har bragt antallet op på 3.799. Nyindskud på knap 8 millioner kr. hæver garantikapitalen til 27 millioner kr.

Herefter udgør solvensprocenten 16,3, som skal ses i relation til lovkravet på 8 %.

Stor vækst

Den flotte kundetilgang sætter sit præg på kundernes indskud, der er steget med 35 % til 838 millioner kr. Lån er øget 22 % til 474 millioner kr. og garantier er vokset 44 % til 421 millioner kr. Balancen er steget med 28 % til over l milliard kr.

Stigningerne ligger væsentligt over tilsvarende tal hos pengeinstitutter, vi normalt sammenligner os med, og hører til blandt de bedste i landet.

Indtægter steget over 17 %

Netto rente- og gebyrindtægter er steget fra 37 millioner kr. til 43 millioner kr. Denne vækst er et resultat af de mange nye kunder og flere forretninger. Sparekassen holder nemlig fast i kundevenlige renter og ingen gebyrer.

Kursreguleringer

Blandt andet et fortsat - men uventet fald i den danske rente samt helt nye produkter på realkreditområdet medvirkede desværre til et kurstab på vore obligationer på 11 millioner kr. Selvom værdien af aktiebeholdningen blev forbedret med over 6 millioner kr. er den negative kursregulering på 5 millioner kr. ikke tilfredsstillende.

På positivsiden bidrager de højt forrentede obligationer dog til en god forøgelse af renteindtægterne.

Tab og hensættelser

Kontoen for tab og hensættelser blev 9 millioner kr. Selvom der primært er tale om hensættelser og ikke konstaterede tab, er det en beklagelig udvikling i erhvervslivet. Men det er samtidig også et billede af, at sparekassen tager sit ansvar for lokalsamfundet og bevarelse af arbejdspladser alvorligt.

Udgifter til administration

De samlede udgifter til administration og personale blev 23 millioner. Det er en stigning på 13 %. Sammenlignet med de mange nye kunder og den store forøgelse i forretningsomfanget er det fuldt ud acceptabelt.

- 63 -

36 medarbejdere

I regnskabsåret er medarbejderstaben blot øget med 1. Det viser, at vore medarbejdere har ydet en helt ekstraordinær og enestående indsats for at klare den store arbejdsbyrde, som den voldsomme ekspansion har medført.

Anvendelse af årets overskud

Efter årets overskud er der 4,666 millioner kr. til disposition. Der er overføres 4,6 millioner kr. til næste år, og gavefonden får tilført 66.000 kr. så den når op på 470.000 kr. I regnskabsåret er der fra fonden uddelt 132.000 kr. til almennyttige formål.

Fortsat vækst i 2005

I det kommende år forventer vi en fortsat god og stabil vækst i vore forretninger. Vi imødeser også vedvarende tilgang af nye kunder - om end i en mere afdæmpet og kontrolleret form. Det er vort håb og forventning, at driften af sparekassen vil resultere i et stigende overskud.

Vi vil også fremover optræde som en lokal, selvstændig og uafhængig sparekasse, der værdsætter kunder og medarbejdere.

Kunderne kan også forvente, at sparekassen vil have attraktive renter og en kundevenlig gebyrpolitik, ligesom personlig service på et højt niveau vil have høj prioritet. Rådgivningen vil være ærlig og reel med udgangspunkt alene i kundernes ønsker og behov.

Velkommen og tak

Vi er stolte over at byde velkommen til så mange nye kunder, og vi vil gøre vort yderste for at leve op forventningerne både fra nye og gamle kunder. Man kan regne med, at vi er et anderledes pengeinstitut.

Tak til kunder, medarbejdere og forretningsforbindelser for et godt og udbytterigt samarbejde i 2004.

Revision

Udgifter til revision er bogført under ordinære udgifter med i alt 381 tkr., heraf vedrører 57 tkr. andre revisionsopgaver end lovpligtig revision. Der er ikke ansat intern revisor i Sparekassen.

…”

2.1.5.2Ledelsesberetning 2005

Af ledelsens årsberetning i årsrapporten for 2005 (ekstrakten side 3547) fremgår bl.a.:

- 64 -

”Sparekassens forretningsaktiviteter omfatter almindelige pengeinstitutforretninger. Modtagelse af indskud, udlån, handel med værdipapirer og valuta, betalingsformidling samt rådgivning om pension, investering, forsikring og bolig.

Kundekredsen omfatter private og fortrinsvis mindre erhvervsdrivende. Resultatet skal ses på baggrund af sparekassens meget kundevenlige rentepolitik og stort set ingen gebyrer.

For at opnå størst mulig sikkerhed ved udfærdigelsen af årsrapporten er anvendt regler under afsnittet "Anvendt regnskabspraksis".

I regnskabsåret har der ikke været usædvanlige forhold, der har påvirket indregningen og målingen.

Øget aktivitet på alle områder

Kundernes indskud er i regnskabsåret steget med 257 mio. kr. eller 30,7 % til i alt 1 milliard og 96 mio. kr. Lån er forøget med 210 mio. kr. (44,1 %) til 686 mio. kr. Garantier steg 274 mio. kr. (65 %) til 695 mio. kr.

Vedtægtsændringerne, der muliggør indskud op til 50.000 kr. for hver garant, har givet en forøgelse i den samlede garantikapital på 122,6 % i årets løb. Der er indbetalt 33,5 mio. kr., så året slutter med i alt 60,8 mio. kr. Der er 4724 garanter.

Netto rente- og gebyrindtægter er steget 3,6 mio. kr. (8,4 %) til i alt 47,4 mio. kr. Den forholdsvis beskedne vækst skal ses på baggrund af den kundevenlige prispolitik.

På positivsiden har blandt andet formidling af realkreditlån sat sine spor, ligesom formidling af risiko og livsforsikringer er et nyt forretningsområde, der har givet øgede indtægter.

Kursreguleringer

Kursregulering af sparekassens obligationer og aktier har bidraget positivt med 10,4 mio. kr. Bag tallet skal ses et tab på obligationer på 4,6 mio. kr. medens kursgevinsten på aktier blev 13,6 mio. kr. Gevinst på handel med valuta og regulering af aktieoptioner udgør 1,4 mio. kr.

Løn- og administrationsomkostninger

Udgifter til administration steg 3,2 mio. kr. (13,9 %) til i alt 26,8 mio. kr. Forøgelsen skal ses i forhold til den voldsomme stigning i forretningerne, som har øget behovet for arbejdskraft. Stigningen i lønningerne udgør 2,6 mio. kr. (18 %) til i alt 17,4 mio. kr. I regnskabsåret er der kommet 7 nye medarbejdere, så der i alt er 42. Gennemsnitligt antal beskæftigede, omregnet til heltids er 36,6.

Driftsresultat og solvens

- 65 -

Ændringer i praksis for nedskrivning af udlån betyder, at der er indtægtsført 8,9 mio. kr.

Årets resultat før skat udgør 40,3 mio. kr. Efter beregnet skat på 10,8 mio. kr. bliver nettoresultatet 29,5 mio. kr.

Sparekassens solvens udgør 14,3%, og er således væsentligt over lovens mindstekrav på 8%.

Der er ikke indtruffet betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning.

Risikostyring

Styringen af kredit- og markedsrisici sker i sparekassen såvel via fastsatte kvantitative grænser som gennem en bevidst organisering og fastlæggelse af konkrete politikker og forretningsgange for de pågældende områder.

Sparekassens kreditpolitik, der tager udgangspunkt i ide- og forretningsgrundlaget, har det overordnede mål at sikre, at sparekassens udlånsmuligheder anvendes på kunder, der via en god soliditet og indtjening på lang sigt kan tilføre sparekassen en god rentabilitet.

Det er sparekassens mål at yde høj kvalitet i kunderådgivningen, og sparekassen kreditpolitik indeholder følgende overordnede elementer:

• Kreditgivning til økonomisk sunde virksomheder og privatkunder

• Fuld indsigt i kundernes økonomiske forhold i form af et

dokumenterbart beslutningsgrundlag

• En god spredning fordelt på brancher

• Decentral beslutningskompetence, hvor kunden har direkte kontakt

med den endelige beslutningstager

Sparekassen ønsker som udgangspunkt et helkundeforhold, hvormed sparekassen får større mulighed for at indgå i en løbende dialog og sparring med kunden.

I forbindelse med ny organisation i 2005 er sparekassens kreditpolitik og forretningsgange revurderet. I den forbindelse er der indført en række forbedrede styringssystemer samt nøgletal til afdækning af kundernes betalingsevne.

Fremtid

I 2006 forventer vi et positivt og tilfredsstillende regnskabsmæssigt resultat på 18 - 22 mio. kr. før skat, kursreguleringer og nedskrivninger på udlån.

Sparekassen ønsker fortsat at anvende den nyeste teknologi samt sørge for nødvendig udbygning af den samlede viden gennem rekruttering og efteruddannelse, så vi lever op til forventningerne i den skærpede konkurrence.

- 66 -

Vi har løbende skærpet opmærksomhed og opfølgning på områder, der eventuelt kan indebære forretningsmæssige eller finansielle risici. Det kommer til udtryk ved en forsigtig investeringspolitik for sparekassens beholdning af værdipapirer, samt en stram styring af bevillinger på låneområdet, herunder en omhyggelig og realistisk vurdering af sikkerheder.

Der foregår løbende vurderinger og sonderinger i mulighederne for udviklingsaktiviteter.

Ledelsespåtegning

Vi har dags dato aflagt årsrapporten for 2005 for Sparekasse.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for finansielle virksombeder. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af instituttets balance, finansielle stilling, resultat samt pengeinstituttets pengestrømme.

Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse.”

2.1.5.3Ledelsesberetning 2006

Af ledelsens årsberetning i årsrapporten for 2006 (ekstrakten side 6585) fremgår bl.a.:

”Hovedaktivitet

…

Sparekassen betragter lokalområdet som det primære markedsområde, medens det øvrige Danmark betragtes som sekundært, men i allerhøjeste grad et lige så vigtig område. Sparekassen sagde i 2006 velkommen til godt 1.600 nye kunder. Virksomhedens 45 medarbejdere betjener knap 16.000 kunder, hvoraf godt 16 % bor lokalt og 84 % bor i det øvrige Danmark.

…

Væsentlige udvikling

Sparekasse har i 2006 opnået et overskud før skat på 43,5 før skat. Hver medarbejder har således, udover egen løn, tjent over 1 mio. kr. til virksomheden, idet medarbejderantallet omregnet til heltid har været 41,5. Renser man resultatet for positive kursreguleringer og nedskrivning på udlån er den egentlige sparekassedrift forbedret med over 12 mio. kr.

Egenkapitalen er vokset med 102 mio. kr. til 337 mio. kr. Stigningen i egenkapitalen kommer fra sparekassens overskud på 32 mio. kr. efter skat samt, at garanterne har øget deres indskud med 70 mio. kr.

Ledelsen betragter årets udvikling som tilfredsstillende.

- 67 -

Resultatopgørelsen

Netto rente- og gebyrindtægter

Netto rente- og gebyrindtægter viser en stigning på 17 mio. kr. til 64 mio. kr., hvilket er en stigning på 35,3 %.

Stigningen baseres alene på en god udvikling i udlån og garantier samt øget fondshandel, herunder samarbejde med investeringsforeninger. Sparekassen har også en pæn indtjening og vækst i samarbejdet med bl.a. Totalkredit, DLR Kredit, Garanti-invest samt Privatsikring.

Kursreguleringer

Sparekassens beholdning af værdipapirer viser en positiv kursregulering på 7,5 mio. kr. Beløbet består af positiv kursregulering på aktier med 16,1 mio. kr. samt valuta m.v. med 0,9 mio. kr. Der er en negativ regulering på obligationer med 9,5 mio. kr., hvilket henføres til, at renten på obligationsmarkedet er steget.

Omkostninger

Udgifter til personale og administration er steget med godt 3 mio. kr. til 30,3 mio. kr. En stigning på 12,7 % hvilket primært kan henføres til flere nye medarbejdere. Henset til, at forretningsomfanget er steget med 29 % er omkostningsudviklingen absolut tilfredsstillende.

Nedskrivninger på udlån

Sparekassen har i 2006 taget 3,1 mio. kr. til indtægt. Efter de nye regler om indregning og måling af udlån har sparekassen ikke fundet væsentlige indtrufne begivenheder eller objektive indikationer som retfærdiggør en forøgelse af de samlede nedskrivninger. Sparekassen har i 2006 haft ordinært besøg af Finanstilsynet, og nævnte indtægt falder helt i tråd med Tilsynets anvisninger.

Balancen

Udlån og garantier

I takt med en p.t. meget positiv udvikling i sparekassens tilgang af nye kunder og en høj aktivitet i lokalsamfundet, er sparekassens udlån er steget med 62 % til 1,110 mia. kr. Garantier er steget med 315 mio. kr. eller 45 % til 1,011 mia. kr. Stigningen kan primært henføres til hjemtagelse af udenlandslån samt øget samhandel med Totalkredit. Udlån og garantier er fordelt med 1,5 mia. kr. til erhverv og 600 mio. kr. til privat.

Indlån

Noget så uvant som fald kan sparekassen også levere, idet indlån er faldet med 27 mio. kr. eller 2 % til 1,069 mia. kr. Forklaringen ligger i, at en væsentlig del af den øgede garantikapital på 70 mio. kr. er hævet af

- 68 -

indlånsmidler, og derfor posteres under egenkapitalen samt det forhold, at der var registreret et par større deponeringer ult. 2005. Set over 2 års sigt er indlån steget med godt 230 mio. kr.

Værdipapirer

Obligationsbeholdningen er bogført til 275 mio., og består hovedsageligt af fast- og variabelt forrentede realkreditobligationer.

Af aktiebeholdningen på 70 mio. kr. kan 24 mio. kr. henføres til sektorselskaber, som bl.a. Totalkredit, DLR-Kredit, Dankort, SDC, PBS m.fl.

Garanter

Garantikapitalen er steget fra 60 mio. til 130 mio. kr., en stigning på ikke mindre end 116 %. Der er kommet netto 616 nye garanter, hvorefter sparekassen i alt har 5.290 garanter. Sparekassen hviler på et solidt og stærkt kapitalgrundlag, og den flotte stigning vidner om kundernes fortsatte tillid og opbakning til sparekassens virksomhed.

Begivenheder indtruffet efter regnskabets afslutning

Siden årsrapportens afslutning er der ikke indtruffet begivenheder, som kan forrykke vurderingen af årsrapporten.

Videnressourcer i virksomheden

Sparekassens organisation er opdelt i specialfunktionerne Erhverv, Privat, Kasse/Service og Investering/forsikring/pension, som alle er rådgivende kundevendte funktioner. Af mere interne funktioner findes en administrationsfunktion, en produktionsafdeling samt en stabsfunktion. Et stort antal af sparekassens medarbejdere har meget lang anciennitet, hvilket har gået rigtig flot i spænd med de senere års mange nyansættelser. Sparekassen har været i den situation, at der løbende har været ansøgere, og vi dermed næsten har kunnet håndplukke dygtige medarbejdere indenfor sektoren. Samtidigt har vi tradition for at uddanne egne elever. I sparekassens dagligdag og funktionsoversigt er arbejdet tilrettelagt sådan, at der min. er 2 medarbejdere, som kan udføre samme funktion. Dermed er sparekassen ikke særlig afhængig, hvis en medarbejder vælger at opsige i virksomheden.

Forventninger til 2007

Sparekassen forventer også pæn aktivitet i 2007, selvom årets overskud næppe når op på samme højder som i 2006. Der forventes ikke kursgevinster på aktier og obligationer, men den primære drift på godt 30 mio. kr. forventes på samme niveau.

Der skal gennemføres en ombygning og modernisering af ekspeditionslokalet i hovedkontoret, hvorefter der ikke kan skabes flere nye arbejdspladser her i huset. Hvis der skal etableres flere arbejdspladser, kan der ske i 2 naboejendomme, som sparekassen ejer. Vi tror også at rentemarginalen kommer under yderligere pres, idet der forventes skærpet interesse for at

- 69 -

tiltrække indlån, ligesom vi tror på et vis prispres på grund af de nye solvensregler.

Indregning og måling

Henvist til de nye regnskabsregler fra 2005 sker der fremover værdiansættelsesændringer. Tidligere foretog sparekassen et forsigtigt skøn over tabsrisikoen på udlån. De nye regler foreskriver derimod, at nedskrivning ikke kan foretages før sparekassen har en objektiv indikation af debitors forringede betalingsevne. Der er samtidigt implementeret en kategorisering af udlånsmassen baseret på en kreditscoremodel for at understøtte gruppevis nedskrivninger.

Risikostyring

Udlån

Alle kunder i Sparekasse har fået en kreditscore, hvor A er det allerbedste og E er elendig.

…

Erhvervs- og landsbrugsengagementer

- ledelsen

- egenkapital

- overskud

- likviditet

- sikkerheder

- negative signaler*

Der sker en fornyet kreditvurdering af kunden, som nævnt ovenfor under privat. Af låneindstillingen fremgår sammenhængende engagement mellem firma og privatpersoner. Der oplyses samtidigt om firmabranche, regnskaber og investeringens påvirkning. Desuden laves oplysninger om kundens familiemæssige forhold, ejerandel, koncerndiagram og fremtidsplaner m.v.

Alle erhvervsengagementer revurderes min. hvert år - typisk ved gennemgang af regnskab og budget for det kommende år.

*) Negative signaler

Der sker løbende opfølgning på kunder, der udviser negative signaler som

- jævnligt på daglig overtræksliste

- større overtræk, privat 25.000 og erhverv 50.000 kr.

- restancer

- RKI

- checkmisbruger

- betalingsstandsning

- gældssanering

- konkurs

- 70 -

- inkasso.

Markedsrisiko

…

Ejendomsrisiko

Såvel domicilejendomme som udlejningsejendomme vurderes løbende efter afkastmetoden eller intern/ekstern vurdering.

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko og beredskab beregnes og rapporteres hver måned til ledelsen. Sparekassen likviditetsreserver er væsentlig over lovens krav på 15 % af anfordringsgælden.”

2.1.5.4Ledelsesberetning 2007

Af ledelsens årsberetning i årsrapporten for 2007 (ekstrakten side 8465) fremgår bl.a.:

”…

Hovedaktivitet

…

Sparekassen har to primære markedsområder. Lokalområdet er det oprindelige markedsområde, og her er markedsandelen meget høj.

Lokalområdet er stadig et vigtigt markedsområde for sparekassen. Gennem de senere år er kommet stadig flere kunder fra det øvrige Danmark, som er det andet primære markedsområde. Der er i 2007 samlet kommet 1.266 nye kunder, og dermed udgør samlet kundeantal godt 16.000. I de to markedsområder

er fordelingen af kunderne 15,6 % lokale og 84,4 % fra øvrige Danmark.

…

Udvikling

Sparekasse har i 2007 opnået et overskud før skat på 38,9 mio. kr. før skat. Det er et fald på 4,6 mio. kr. i forhold til 2006. Faldet skyldes primært, at der i 2007 har været negativ kursregulering på værdipapirer. På øvrige områder har der været positiv udvikling.

Basisindtjeningen er i 2007 steget fra foregående års 32,0 mio. kr. til nu 46,0 mio. kr. Det svarer til en stigning på 36,3 %. Basisindtjeningen er det tal, der viser sparekassens reelle indtjening på den daglige drift. Der er således set bort fra kursreguleringer på værdipapirer og nedskrivning på debitorer.

Egenkapitalen er vokset med 113 mio. kr. til 450 mio. kr. Stigningen i egenkapitalen kommer fra sparekassens overskud på 30 mio. kr. efter skat samt, at garanterne har øget deres indskud med 83 mio. kr.

Ledelsen betragter årets udvikling og resultatet som tilfredsstillende.

- 71 -

Resultatopgørelsen

Netto rente- og gebyrindtægter

Netto rente- og gebyrindtægter viser en stigning på 15,6 mio. kr. til 80 mio. kr., hvilket er en stigning på 24,2 %.

Stigningen skyldes en fortsat god udvikling i udlån og garantier samt øget fondshandel, herunder samarbejde med investeringsforeninger. Sparekassen har også en pæn indtjening og vækst i samarbejdet med bl.a. Totalkredit, DLR Kredit, Garanti-Invest samt Privatsikring.

…

Omkostninger

Udgifter til personale og administration er steget med godt 3 mio. kr. til 33,4 mio. kr. En stigning på 10,2 %, som primært skyldes ansættelse af yderligere 4 medarbejdere samt generelle lønstigninger. I betragtning af, at forretningsomfanget er steget med 23 % er omkostningsudviklingen absolut tilfredsstillende.

Nedskrivninger på udlån

Der er i 2007 tilbageført 1,3 mio. kr. af tidligere nedskrivninger på udlån. Tilbageførslen har sammenhæng med en stadig bedring af de økonomiske forhold for såvel privat- som erhvervskunder, hvor betalingsevnen i det forløbne år har vist sig at være rigtig god.

Balancen

Udlån og garantier

I takt med en meget positiv udvikling i sparekassens tilgang af nye kunder og en høj aktivitet indenfor flere sektorer af kunder, er sparekassens udlån steget med 34 % til 1,5 mia. kr. Garantier er steget med 270 mio. kr. eller 26,7 % til 1,3 mia. kr. Stigningen kan primært henføres til hjemtagelse af udlandslån samt øget samhandel med Totalkredit. Udlån og garantier er fordelt med 2,1 mia. kr. til erhverv og 0,7 mia. kr. til privat.

Indlån

Indlån er i årets løb steget med 10,2 % til 1,2 mia. kr. Samtidig er garantikapitalen, som er ansvarlig indskudskapital indskudt af kunderne, forøget væsentligt. Garantikapitalen indgår i egenkapitalen og medregnes derfor ikke i stigningen på indlån.

Værdipapirer

Obligationsbeholdningen er sammensat af 199 mio. kr. fast- og variabelt forrentede realkreditobligationer, 28 mio. kr. statsobligationer samt 20 mio. kr. øvrige obligationer

- 72 -

Af aktiebeholdningen på 64 mio. kr. kan 22 mio. kr. henføres til sektorselskaber, som bl.a. Totalkredit, DLR-Kredit, Dankort, SDC, PBS m.fl.

Garanter

Garantikapitalen er steget fra 130 mio. til 213 mio. kr., en stigning på ikke mindre end 64 %. Antallet af garanter er steget med 1.355, hvorefter sparekassen i alt har 6.645 garanter. Sparekassen hviler på et solidt og stærkt kapitalgrundlag, og den flotte stigning vidner om kundernes fortsatte tillid og opbakning til sparekassens virksomhed.

…

Forventninger til 2008

Efter en længere periode, hvor samfundet har nærmet sig en situation med overophedning, er der ved årets start tydelige tegn på en vis afmatning. Sammen med rentestigningen i specielt fjerde kvartal 2007 fører det uden tvivl til lavere aktivitet også i Sparekasse i 2008. Perioden vil derfor blive præget af stabilisering på nuværende niveau, og der vil ske yderligere indsnævring af rentemarginalen. Konkurrencen om at tiltrække likviditet vil blive stadig stærkere, og der forventes yderligere stigning i tilbud på høje indlånsrenter. Der vil dog fortsat være en god tilgang af nye kunder også i 2008. Der forventes et resultat for 2008 i størrelsesordenen 35 - 40 mio. kr. excl. kursreguleringer, nedskrivninger og skat.

Der vil i 2008 blive lagt planer for sparekassens langsigtede bygningsmæssige udvikling. Nuværende domicilejendom har gennem de senere år gennemgået en total renovering og nyindretning. Ejendommen er 100 % udnyttet, og for at sikre fortsat udvikling skal der sikres plads til nye arbejdspladser. Dette kan ske ved inddragelse af naboejendomme, som sparekassen i forvejen er ejer af.”

Desuden blev afsnittene om indregning og måling og risikostyring herunder udlån, negative signaler, ejendoms og likviditets risiko fra ledelsesberetningen fra 2006 gentaget.

2.1.5.5Ledelsesberetning 2008 (1. halvår)

Af ledelsens beretning i halvårsrapporten for 1. halvår 2008 (ekstrakten side 9671) fremgår bl.a.:

”Resultatopgørelse

Til trods for, at der har været stærkt vigende aktivitet i det omgivende samfund i første halvår af 2008 har Sparekasse kunnet fastholde en positiv udvikling i netto rente- og gebyrindtægterne. Der har således været en stigning på knap 2 procent, så der pr. 30.06.08 er netto rente- og gebyrindtægter på 42,3 mio. kr. imod foregående års 40,9 mio. kr. Det vidner

- 73 -

om, at aktiviteten i Sparekasse fortsat er på et højt niveau, men resultaterne er alligevel påvirket af den negative udvikling.

Basisindtjeningen er reduceret fra sidste års 24,2 mio. til 21,5 mio. kr. for første halvår 2008. Den generelt negative udvikling i sektoren med højere rente og vanskeligere tider for private og erhvervskunder har også sat sine spor i kursregulering på værdipapirer og nedskrivning på debitorer. Der har således i halvåret været en negativ kursregulering på 14,3 mio. kr. mod foregående års negative regulering på 0,6 mio. kr.

Sammen med nedskrivningerne på debitorer medfører det et negativt resultat før skat på 660.000 kr. mod foregående halvårs positive resultat på 23,3 mio. kr.

Balance

Den positive udvikling i aktiviteterne slår også igennem på balancen, der er steget med 187 mio. kr. til 1.927 mio. kr. Stigningen svarer til 10,7%. Endvidere er garantier steget med 14% til nu 1.150 mio. kr.

Udlån er steget med 4% til nu 1.422 mio. kr. Der er i perioden sket en bevidst omlægning af en del erhvervslån til andre finansieringsformer, der medvirker til den reducerede stigningstakt i udlånet.

For at reducere kursfølsomheden er der sket en omlægning af værdipapirbeholdningen, så en større andel end tidligere er placeret i obligationer og en mindre del i aktier. Indlån er tilnærmelsesvis uændret, idet der har været en stigning på 14 mio. kr. til nu 1.164 mio. kr.

Omkostninger

Omkostningsudviklingen ligger på et lidt højre niveau end udviklingen i netto rente- og gebyrindtægterne. Det skyldes primært øgede personale og administrationsudgifter som følge af forårets nye overenskomst, generelle lønstigninger samt udbetaling af kollektiv overskudsdeling. Udgifterne til personale og administration er således i halvåret steget med 20,0% til 19,5 mio. kr. mod foregående års 16,3 mio. kr.

Nedskrivning på udlån m.v.

I lighed med de fleste andre pengeinstitutter har Sparekasse forøget nedskrivninger på udlån. Det sker efter en årrække med tilbageførsler af nedskrivninger, hvor saldoen for nogle år siden var på 49 mio. kr. Som følge af forventet tab på en enkelt kunde er nedskrivninger på debitorer forøget med 7,8 mio. kr. mod foregående års 0,2 mio. kr. Dermed er hensættelseskontoen p.t. på 39 mio. kr. så Sparekasse er godt polstret i en tid, hvor der kan være mindre gode tider på vej.

Finanstilsynet har i andet kvartal været på ordinært eftersyn i Sparekasse, og der er ikke fundet anledning til yderligere nedskrivninger. I en tid med krisetegn i sektoren må det betegnes som en god karakter for sparekassens udlånsportefølje.

Egenkapital

Sparekassens egenkapital er forøget med 42,6 mio. kr. til nu 459,5 mio. kr.

- 74 -

Stigningen skyldes bl.a. at der fortsat er positiv udvikling i garantikapitalen. Garanterne har således indskudt yderligere 30,7 mio. kr. siden tilsvarende tidspunkt foregående år, så der nu er 223,9 mio. kr. i garantikapital.

Sparekassens overskud overført fra tidligere år udgør nu 227,4 mio. kr. Den flotte udvikling i egenkapitalen medfører, at solvensprocenten er forøget fra 17,0 til 17,7 ved udgangen af første halvår 2008. Samtidig sikrer forholdene mellem indlåns- og udlånsstørrelserne sammen med gode likviditetsaftaler, at sparekassen har stor overskydende likviditet. Tilsammen understreger det, at Sparekasse er en solid sparekasse med stor likviditet.

Kunder

Der er i halvåret kommet godt 600 nye kunder, og der er tilsvarende afgivet en del. Tilsammen har det ført til, at sparekassen ved afslutningen af halvåret havde 16.230 kunder. Kundetilgangen sker fortsat fra hele landet.

Medarbejdere

I overensstemmelser med forventningerne til aktiviteten i den nærmeste fremtid er der fastholdt uændret medarbejderantal i første halvår på 50.

…

Forventninger til 2. halvår

Der forventes et svagt vigende aktivitetsniveau i andet halvår 2008.

Som budgetteret forventes et årsresultat på basisindtjeningen på omkring 40 mio. kr. – altså før kursreguleringer, nedskrivninger på debitorer og skat. Med et stabilt renteniveau i andet halvår forventes forbedring i kursreguleringen.

P.t. forventes ikke yderligere nedskrivninger på debitorer.

Udviklingen i kundetilgangen forventes på uændret niveau.

Halvårsrapporten er ikke revideret.”

2.1.5.6Ledelsesberetning 2008

Efter sparekassens økonomiske sammenbrud primo 2009 aflagde bestyrelsen og den konstituerede ledelse den 19. marts 2009 – hvor sparekassen ikke længere var ”going concern” – en ledelsesberetning i årsrapporten for 2008 (ekstrakten side 10763). Det hedder i ledelsesberetningen bl.a.:

”…

Hovedaktivitet

…

Regnskabsåret 2008 udviser et underskud på 406 mio. kr. og en egenkapital på 0 kr. Årets resultat er væsentligt påvirket af nedskrivninger på en række engagementer, herunder specielt ejendomsengagementer. Endvidere er resultatet negativt påvirket med 161 mio. kr. ved nedregulering af

- 75 -

Sparekassens aktiver til den aftalte overdragelsesværdi på 0 kr. som er indgået med Afviklingsselskabet til sikring af Finansiel Stabilitet A/S.

Sparekasse overholder som følge af det negative resultat ikke solvenskravet jfr. Lov om finansiel virksomhed.

Sparekasse har, som følge af sparekassens økonomiske situation, indgået rammeaftale med Afviklingsselskabet til sikring af Finansiel Stabilitet A/S med henblik på overdragelse af Sparekassens aktiviteter.

På den baggrund har bestyrelsen i Sparekasse underskrevet en betinget overdragelsesaftale med Afviklingsselskabet til sikring Finansiel Stabilitet A/S, som indebærer, at Afviklingsselskabet til sikring Finansiel Stabilitet A/S stifter et datterselskab, hvortil sparekassens virksomhed og samtlige aktiver og passiver overdrages – bortset fra garantikapitalen på ca. 170 mio. kr.

Aftalen mellem Sparekasse og Afviklingsselskabet til sikring Finansiel Stabilitet A/S er betinget af Finanstilsynets godkendelse. Den er endvidere betinget af, at repræsentantskabet i Sparekasse ikke vedtager et alternativt forslag, der indebærer, at solvenskravet i Lov om finansiel virksomhed § 124 opfyldes inden udløbet af Finanstilsynets frist torsdag den 26. marts 2009.

Garantikapitalen må efter de foreliggende oplysninger anses for tabt. Aftalen med Afviklingsselskabet til sikring Finansiel Stabilitet A/S indeholder dog en mulighed for, at garanterne kan få et eventuelt overskud, hvis Afviklingsselskabet til sikring Finansiel Stabilitet A/S bliver indfriet.

Da Sparekasse er medlem af Det private Beredskab, er sparekassen dækket af den statslige garantiordning, og alle indlån og andre simple fordringer er dermed fuldt ud dækket jævnfør Lov om finansiel Stabilitet. Det betyder, at alle privatkunder, erhvervskunder samt finansielle kreditorer har fuld sikkerhed for deres tilgodehavender – bortset fra garantikapitalen.

Ændring i anvendt regnskabspraksis

Efter overdragelse til en ny bank har sparekassen ingen aktivitet.

Sparekassens egenkapital er herefter væk. Sparekassen vil som konsekvens heraf indlevere sin banktilladelse. På denne baggrund er forudsætningen for fortsat drift ikke opfyldt på regnskabsaflæggelsestidspunktet. Med henblik på at give et retvisende billede, er aktiver i en særskilt post reguleret til overdragelsesværdi i overensstemmelse med den indgåede overdragelsesaftale. Effekten af

ændringen i anvendt regnskabspraksis fremgår nedenfor i afsnittet om anvendt regnskabspraksis.

Udvikling i nedskrivningsbehov 2008

Finanskrisens indtog i efteråret 2008 har medført voldsomme reaktioner i specielt ejendomsbranchen. Stigende renter og faldende priser på ejendommene har medført et voldsomt pres på Sparekassens kunder i

- 76 -

ejendomssektoren. Markedet for salg af ejendomme er siden efteråret 2008 gået fuldstændigt i stå og dette har ført til flere konkurser blandt ejendomskunderne og samlet set har disse begivenheder medført at sparekassen har måttet foretage reservatio n er til imødegåelse af tab på primært dette k undesegment på i a lt

253 mio. kr. Årets reelle tab udgør 3,6 mio. kr. De store nedskrivninger skyldes ikke kun konjunkturbestemte forhold, idet vi har måttet konstatere at interne kontroller og forretningsgange har svigtet og ført til bortvisning af sparekassens direktør. Bestyrelsen føler stor usikkerhed omkring nedskrivningernes stigningstakt over så kort en periode.

Ultimo januar 2009 havde Sparekassen udgiftsført ca. 88 mio. kr. i nedskrivninger på udlån og garantidebitorer.

I forbindelse med en udvidet gennemgang af engagementer er der i februar måned 2009, efter sparekassens hidtidige regnskabspraksis, konstateret yderligere behov for nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier på i alt 166 mio. kr.

Bestyrelsesmedlem Vidne 2 ønsker en mindretalsudtalelse angående anbefalinger vedrørende nedskrivninger på udlån og garantier for 2008 og den dermed manglende opfyldelse af solvenskravet.

Nedskrivninger: Fra 76 mio. kr. medio januar til 253 mio. kr. 9. marts 2009. (Ændringerne er sket over flere gange i perioden)

De voldsomme ændringer i nedskrivninger kan ikke kun henføres til konjunkturbestemte faktorer.

Desuden mener jeg, at bestyrelsens manøvredygtighed har, grundet de voldsomme nedskrivninger på kort tid, reelt været sat ud af spil.

Fordelingen mellem nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier.

Der knytter sig nogen usikkerhed til fordelingen mellem nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier på de individuelt nedskrevne engagementer. Forholdet har ingen effekt på årsresultatet og egenkapitalen pr. 31. december 2008.

Anvendt regnskabspraksis

I tidligere perioder er regnskabsaflæggelse sket efter lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl.

Da sparekassen på regnskabsaflæggelsestidspunktet ikke er "going concern" er årsrapporten aflagt efter lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. med de nødvendige tilpasninger der følger af at sparekassen ikke er "going concern"

Med henblik på at give et retvisende billede af sparekassens økonomiske stilling er anvendt regnskabspraksis ændret således at aktiver er nedskrevet til overdragelsesværdier. Nedskrivningerne er vist i en særskilt post benævnt "Regulering til overdragelsesværdier". I forhold til den hidtidige regnskabspraksis har ændringen af regnskabspraksis reduceret de samlede aktiver med 161,6 mio. kr. Årets resultat og egenkapital pr. 31. december 2008 er tilsvarende reduceret med 161,6 mio. kr. som følge af praksisændring.

- 77 -

Som en konsekvens af at egenkapitalen er negativ er nogle nøgletal blevet irrelevante og derfor ikke medtaget.

Sammenligningstal er ikke ændret, men opgjort efter hidtidig regnskabspraksis.

…”

2.1.6Kapitalforhold

Ifølge et fremlagt årsregnskab fra 2002 (ekstrakten side 3029) voksede sparekassens garantikapital fra 2001 til 2002 fra 5,849 mio. kr. til 12,456 mio. kr., og sparekassens egenkapital steg fra ca. 126 mio. kr. til ca. 137 mio. kr. Solvensprocenten steg fra 18,5 % til 20,8 %.

Garantikapitalen var ifølge årsrapporten for 2004 (ekstrakten side 3123) steget til 19,527 mio. kr. i 2003, mens egenkapitalen i 2003 var steget til ca. 157,5 mio. kr.

Solvensprocenten var i 2003 faldet til 18,6%. I 2004 steg garantikapitalen til 27,318 mio. kr., mens egenkapitalen var steget til ca. 170 mio. kr. Solvensprocenten var i 2004 faldet til 16,3%.

Ifølge årsrapporten for 2005 (ekstrakten side 3545) steg garantikapitalen til 60,824 mio. kr., mens egenkapitalen var steget til 235 mio. kr. Egenkapitalen for 2004 var som følge af nye regnskabsregler blevet justeret til ca. 172 mio. kr. Solvensprocenten var faldet til 14,3%.

Ifølge årsrapporten for 2006 (ekstrakten side 6579) steg garantikapitalen til ca. 130 mio. kr., mens egenkapitalen steg til ca. 336 mio. kr. hvilket efter fradrag gav en basiskapital på 316 mio. kr. Solvensprocenten var steget til 14,9%.

Ifølge årsrapporten for 2007 (ekstrakten side 8459) steg garantikapitalen til ca. 214 mio. kr., mens egenkapitalen steg til ca. 450 mio. kr., hvilket ligeledes udgjorde basiskapitalen efter fradrag. Solvensprocenten steg til 17,1%.

Garantikapitalen var ifølge årsrapporten for 2008 (ekstrakten side 10757) faldet til ca. 170 mio. kr., og som følge af sparekassens afvikling i 2009 blev egenkapitalen i 2008 opgjort til 0 kr.

- 78 -

2.1.7Nøgletal

Af årsrapporterne for perioden 2004-2008 fremgår bl.a. følgende hoved- og nøgletal (afrundet):

- 79 -

- 80 -

- 81 -

- 82 -

Kapitalkrav (note 23) 

(Mio. kr.)                                                   2008              2007              2006              2005             

Egenkapital                                               ---                  450                336                235

Garantikapital                                            (169,5)          214                130                  61

Kapitalkrav § 124, stk. 1                             ---                  210                170                131

Kapitalkrav § 124, stk. 2                            ---                    37                  37                  37

Basiskapital efter fradrag                            ---                  450                316,5             235

2.1.8Bestyre lsesmøder i perioden 9. november 2004 til 17. juni 2008

Bestyrelsen for Sparekasse holdt normalt møde en gang om måneden. Der blev forud for møde rne ikke fremsendt dagsorden, bilag eller andet materiale. Baggrunden herfor var hens ynet til at undgå, at fortrolige dokumenter kom til at ligge i bestyrelsesmed lemmernes private hjem.

Direktør Sagsøgte 1 udarbejdede referat fra bestyrelsesmøderne, som blev underskrevet af bestyrelsen ved det næstfølgende bestyrelsesmøde. Dagsordenen indeholdt en række faste punkter, herunder bl.a. referat fra sidste møde, overtræk og lånesager til behandling. Ved behandlingen af lånesager var det i referaterne normalt anført, at lånesager angivet med en række numre behandledes, hvoraf en del var indstillet af direktionen, og en del var tilsagt. Det var ligeledes ofte angivet, at nogle lånesager var bevilget presserende.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 9. november 2004 (ekstrakten side 11790) fremgår bl.a., at regnskabet pr. 30. september 2004 viste et resultat før skat på 13,5 mio. kr. Udlån var 457 mio. kr., indlån 810 mio. kr., balancen 1.007 mio. kr. og garantier 396 mio. kr. Solvensen var opgjort til 16,3%. Bestyrelsen tog regnskabet til efterretning. Under punkt 7 om lånesager til behandling blev lånesag nr. 9394-9417 behandlet, heraf var fire indstillet af direktionen. Af punkt 8 vedrørende aktiveftersyn fremgår bl.a., at det blev afviklet i henhold til forretningsordenen med gennemgang af de 10 største engagementer, øvrige engagementer over 2 mio. kr., restancer, fondsbeholdningen mv. I referatet hedder det bl.a.:

- 83 -

”Alle oplysninger, med særlig grundig vægt på de 10 største engagementer, blev forevist på OH og kommenteret med aktuelle facts. Person 5 spurgte til, hvor meget de 10 største engagementer udgør, hvortil Sagsøgte 1 svarede, at de udgør ca. 25% af de samlede udlån og garantier.”

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 14. december 2004 (ekstrakten side 11793) fremgår bl.a., at der var en kursregulering på - 9,1 mio. kr. på obligationer, og at Sagsøgte 1 til næste møde ville komme med en strategi for obligationshåndtering i 2005.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 25. januar 2005 (ekstrakten side 11795) fremgår bl.a., at en anmærkningsfri revisionsprotokol om uanmeldt eftersyn blev gennemgået og underskrevet. Under punkt 4 ”Strategi 2005-2008…” fremgår bl.a., at sparekassens hidtidige strategi fra 2001 blev drøftet og rettet til efter bestyrelsens vision for fremtiden. Den endelige udgave skulle forelægges i næste møde. Under punkt 6 om kreditpolitik er anført, at Sagsøgte 1 grundigt gennemgik sparekassens nye kreditpolitik, som bestyrelsen tiltrådte. Under punkt 8 om ændringer i fondsbeholdningen forelagde Sagsøgte 1 en 2005-strategi for obligationsbeholdningen. Af referatet fremgår videre, at beholdningen tilpasses strategien. Under punkt 15 om lånesager til behandling blev lånesag nr. 9435-9458 behandlet. To var indstillet af direktionen, mens de øvrige var tilsagt.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 21. februar 2005 (ekstrakten side 11798) fremgår bl.a., at årsrapporten for 2004 blev fremlagt, og at regnskabet var præget af en negativ kursregulering på obligationer på 11,8 mio. kr. Det hedder videre, at en vedtaget ny kreditpolitik og en fastlagt fondsstrategi forventes at bidrage positivt i de kommende år. Bestyrelsen var meget tilfreds med balancen, da den var steget med 28,3% til 1 mia. kr. Udlån, indlån og garantier var steget med henholdsvis 22%, 35% og 44%. Solvensen var opgjort til 16,3%, hvoraf kernekapitalen udgjorde 15,6%. Revisionsprotokollen for 2004 blev gennemgået og underskrevet uden bemærkninger. Endvidere fremgår, at kvartalsrapport med solvens og likviditet samt § 23-engagementer med 5 kundeengagementer blev gennemgået. Under punkt 10 hedder det, at de foretagne ændringer i fondsbeholdningen godkendtes, idet de var foretaget efter den lagte strategi. Det fremgår endeligt, at Vidne 5 pr. 1. juli 2005 udnævnes til erhvervskundechef.

- 84 -

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 22. marts 2005 (ekstrakten side 11802) fremgår bl.a., at Sagsøgte 1 under punktet ”Balance…” omtalte den store indlånsstigning. I den forbindelse slog formanden til lyd for, at udlån gerne skulle øges, men selvfølgelig med solide debitorer. Det fremgår tillige, at bestyrelsen drøftede solvenskravene og konkluderede, at man fortsat gerne så en vækst over gennemsnittet af gruppe 3 pengeinstitutter og ønsket til solvens kunne ligge mellem 12 og 15.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 12. april 2005 (ekstrakten side 11808) fremgår bl.a., at Vidne 9 den 1. maj 2005 skulle tiltræde som erhvervsrådgiver, og at to yderligere medarbejdere var ansat næsten samtidigt. Det er i referatet videre anført, at Sagsøgte 1 og bestyrelsen herefter var af den opfattelse, at de fornødne resurser var til stede for yderligere vækst. Under punkt 9 om lånesager til behandling blev lånesagerne nr. 9480-9498 behandlet, hvor 9489 og 9491 var indstillet til bevilling. Øvrige engagementer var tilsagt af direktionen.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 10. maj 2005 (ekstrakten side 11810) fremgår bl.a., at en ny organisationsplan, der indførtes løbende i 2005, blev gennemgået. Bestyrelsen tilkendegav, at den syntes særdeles godt om den nye plan, og to medlemmer fremhævede, at organisationen så var gearet til fremtidig vækst. Under punkt 3 om regnskab pr. 31. marts 2005 var anført, at udlån var steget med 23% og indlån med 35%. Solvensen var faldet fra 18,7% til 14,2%, og bestyrelsen og direktøren ville fokusere på dette i fremtiden.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 14. juni 2005 (ekstrakten side 11813) fremgår bl.a., at bestyrelsen under punktet ”Lånesager til behandling” behandlede lånesag nr. 9512-9528. Nr. 9529 var indstillet til bevilling, og resten var tilsagt af direktionen. Under behandling af en lånesag om finansiering af udlejningsejendomme gjorde formanden og direktøren opmærksom på, at udlejningsejendomme kunne falde i værdi, såfremt der kom en rentestigning. Under punkt 4 om balance og likviditet ultimo maj fremgår bl.a., at balancen fortsat voksede, og at likviditeten som sædvanlig var god med 93 mio. kr. disponibel. Under punkt 11 eventuelt, underpunkt k om ”Kreditinstruks, Sagsøgte 1's beføjelser” hedder det, at da de bevilgede engagementer blev større og større og fyldte mere og mere på møderne, besluttede bestyrelsen, at Sagsøgte 1 til næste møde skulle komme med forslag til forhøjelse af kreditbeføjelserne.

- 85 -

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 9. august 2005 (ekstrakten side 11816) fremgår bl.a. under punkt 2 om regnskab, § 23-engagementer og solvens pr. 30. juni 2005, at udlån, indlån og garantier steg med henholdsvis 31%, 29% og 34%, og at solvensprocenten på grund af den store aktivitetsstigning faldt med godt 2% til 13,5%. § 23-engagementer udgjorde 12 stk., hvoraf 6 var kundeengagementer. Under punkt 3 om bl.a. likviditet er det bl.a. anført, at der var 133 mio. kr. i disponibel kapital. Under punkt 4 gennemgik Sagsøgte 1 Finanstilsynets brev om de nye nedskrivningsregler. Der var enighed om, at forsigtighed var en dyd indenfor branchen. Under punkt 9 om kreditbeføjelser til direktionen er det bl.a. anført, at bestyrelsen med baggrund i stigende udlån og garantier vedtog en kreditbeføjelse for direktionen på 5 mio. kr. med efterrapportering af engagementer på mellem 2 og 5 mio. kr.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 13. september 2005 (ekstrakten side 11819) fremgår under punkt 5 bl.a., at et estimat for regnskabet pr. ultimo 2005 vil vise en øget egenkapital med 40 mio. kr., som vil betyde, at solvensen vil blive klart større end den nuværende 13,5%.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 11. oktober 2005 (ekstrakten side 11822) fremgår under punkt 3 om lånesager til behandling bl.a., at lånesag nr. 9568-9585 blev behandlet. Lånesag nr. 9568 og 9578 var indstillet til bevilling, og resten var tilsagt af direktionen. Under punkt 7 blev gennemgået en ny funktionsoversigt med bl.a. bevillingsbeføjelser og prokuraforhold. Det fremgår videre, at bestyrelsen drøftede positivt, at medarbejderne havde ”albuerum” nok i det daglige, når det skete under ansvarlighed og i henhold til gældende kreditpolitik m.v. Funktionsoversigten blev godkendt. Under punkt 11 besluttede bestyrelsen, at grænsen for engagementer til aktiveftersyn blev sat op til 3 mio. kr.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 14. november 2005 (ekstrakten side 11824) fremgår under punkt 2 om regnskab, solvens og § 23-engagementer pr. 30. september 2005 bl.a., at regnskabet viste overskud før skat på 29,6 mio. kr., at kontoen for nedskrivning viste nul, og at væksten fortsat var langt over gennemsnittet af lokale pengeinstitutter. Det samlede forretningsomfang var over 2,2 mia. kr., og solvensen var opgjort til 13,6%. Under punkt 3 om balance og likviditet pr 31. oktober 2005 hedder det bl.a., at indlån var over 1 mia. kr., udlån var på 617 mio. kr., og den månedlige likviditet viste 90 mio. kr. Under punkt 9 ”Lånesager til behandling” fremgår bl.a., at lånesager 9586-9612 blev behandlet, og at lånesag nr. 9611, 9612 og 9586 var indstillet til bevilling. Det fremgår videre, at et

- 86 -

bestyrelsesmedlem gav udtryk for, at han syntes, at sparekassen arbejdede med mange spændende kunder i øjeblikket. Et andet bestyrelsesmedlem spurgte til kautionsforhold mellem selskaber, moderselskaber og privatpersoner. Sagsøgte 1 redegjorde nærmere herfor. Af referatet fremgår tillige bl.a., at aktiveftersyn blev afviklet i henhold til forretningsgang med gennemgang af de 10 største engagementer, øvrige engagementer over 3 mio. kr., § 78-engagementer, restancer, fondsbeholdningen mv. I referatet hedder det bl.a.:

”Alle oplysninger, med særlig vægt på de 10 største engagementer, blev gennemgået på OH og kommenteret med aktuelle facts. I aktiv eftersyn deltog tillige souschef Person 10 samt erhvervskundechef Vidne 5, der supplerede Sagsøgte 1 under gennemgangen.”

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 13. december 2005 (ekstrakten side 11828) fremgår bl.a., at balancen viste en stigning på 56 mio. kr. i forhold til sidste måned, og at likviditeten var særdeles god med 129 mio. kr. Udlån og garantier var nu over 1,2 mia. kr.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 10. januar 2006 (ekstrakten side 11832) fremgår bl.a., at revideret forretningsorden og bestyrelsens § 70-instruks til direktionen blev gennemgået og underskrevet. Under punkt 5 om lånesager over 5 mio. kr. til behandling blev lånesagerne nr. 9633-9647 behandlet, heraf var nr. 9646 og nr. 9647 indstillet til bevilling. Under punkt 6 om nedskrivninger mv. er bl.a. anført, at Sagsøgte 1 gennemgik listen med nedskrivninger pr. ultimo 2005. Under punkt 7 om balance og likviditet ultimo december fremgår bl.a., at balancen er steget til 1,4 mia. kr., og likviditeten er 84 mio. kr. Af punkt 9 om revisionsprotokol fremgår, at revisionsprotokollen om uanmeldt eftersyn af sparekassens likvide beholdninger blev oplæst og underskrevet. Eftersynet var anmærkningsfrit. Under eventuel fremlagde Sagsøgte 1 planer for en gårdejers produktionsudvidelse på 31 mio. kr. Bestyrelsen fandt, at investeringen var en ”ordentlig mundfuld” , men ville på ny tage stilling, når alle økonomiske forhold blev dokumenteret.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 14. februar 2006 (ekstrakten side 11836) fremgår under punktet om lånesager til behandling bl.a., at lånesagerne nr. 9648-9660 behandledes, heraf var 9657-9660 indstillet til bevilling. Under punkt 6 ”Kvartalsrapport ult. december på solvens, likviditet og § 23-engagementer” fremgår bl.a., at der blandt § 23-engagementerne var 5 engagementer inden for bygge- og anlægsvirksomhed og

- 87 -

udlejningsejendomme. Af punkt 7 om månedsbalance mv. fremgår bl.a., at den viste 1.375 mio. kr., og likviditeten viste 100 mio. kr. som disponibel. Af punkt 9 om ”Brev af 3. februar 2006 fra Finanstilsynet” fremgår bl.a., at brevet om prisudviklingen på fast ejendom blev oplæst, og direktion og bestyrelse noterede indholdet. Det fremgår videre, at der i samarbejde med sparekassens revision vil blive udfærdiget en ny analyse for sparekassens solvensbehov. Af referatet fremgår tillige, at Vidne 10 pr. 1. marts 2006 blev ansat som erhvervsrådgiver. Ansættelsen skete som led i den fortsatte vækst i forretningsomfanget.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 7. marts 2006 (ekstrakten side 11840) fremgår under punktet ”Lånesager til behandling” bl.a., at lånesagerne nr. 9661-9673 blev behandlet, heraf var nr. 9671 og nr. 9672 indstillet til bevilling. Lånesag nr. 9671 vedrørende et større landbrug blev gennemgået detaljeret, og landbrugschefen deltog i behandlingen.

Bestyrelsesmedlemmerne drøftede i den forbindelse mælkeafregningspriser og værdien af den pågældende landbrugsjord. Bestyrelsen besluttede at finansiere en investering på op til 26 mio. kr. Under punkt 4 om årsrapporten for 2005 fremgår bl.a., at Sagsøgte 1 gennemgik årsrapporten, som bestyrelsen tilsluttede sig. Udlån var steget med 210 mio. kr. til 686 mio. kr., indlån med 258 mio. kr. til 1.096 mio. kr., og garantier med 274 mio. kr. til 694 mio. kr. Forretningsomfanget var steget med 43%. Egenkapitalen inklusiv garantikapital på 60 mio. kr. var vokset med 63 mio. kr. til 235 mio. kr. Under punktet var det anført, at bestyrelsen positivt drøftede, at forretningsomfanget ikke kunne stige som hidtil, da det ville stille yderligere krav til solvensprocenten. Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med regnskabet. Af referatet fremgår tillige, at der blev nedsat et udvalg med bl.a. deltagelse af formand og næstformand, der skulle gennemgå materiale, der skulle sendes til Finanstilsynet, og at § 70-instruks og forretningsorden blev udleveret.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 19. april 2006 (ekstrakten side 11844) fremgår under punkt 5 bl.a., at Sagsøgte 1 forelagde en tilrettet kreditinstruks, som bestyrelsen underskrev. Af punkt 7 fremgår, at lånesagerne nr. 9674-9695 blev behandlet, heraf var nr. 9695 indstillet til bevilling, mens resten var tilsagt af direktionen. Under punkt 8 om månedsbalance ultimo marts samt månedlig rapportering ultimo februar fremgår bl.a., at der er en disponibel likviditet på 65 mio. kr.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 9. maj 2006 (ekstrakten side 11846) fremgår under punktet ”Lånesager til behandling” bl.a., at formanden bemærkede, at sparekassen

- 88 -

arbejdede med nogle spændende kunder, hvor der var god indtjening. Selvom sparekassen den senere tid havde fået mange større kunder, var ingen af dem nogensinde på overtrækslisten. Under punktet ”Regnskab pr. 31.3.2006 med budgetopfølgning, solvensberegning og § 23-engagementer” fremgår bl.a., at balancen viste en udlånsstigning på 53% til 776 mio. kr., indlånsstigning på 18% til 1.085 mio. kr., og solvensen steg til 14,517%. Kvartalsrapporteringen viste i forbindelse med 10%- og 15%-kravet, at der var overdækning på henholdsvis 193 mio. kr. og 256 mio. kr. Listen med § 23-engagementer viste, at der var 22 engagementer, heraf 17 kundeengagementer, der samlet udgjorde 185,36% af den ansvarlige kapital efter fradrag.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 21. juni 2006 (ekstrakten side 11849) fremgår under punkt 3 om lånesager til bevilling bl.a., at lånesagerne 9705-9725 blev behandlet med bemærkning om, at alle var tilsagt af direktionen. Under punktet ”Månedsbalance, månedlig rapportering samt risikoprofil på fonds ult. maj” fremgår bl.a., at balancen steg med 50 mio. kr. til 1.537 mio. kr., hvor det væsentlige er udlån, som er steget, og det tilsvarende er dækket ind ved salg af obligationer. Sagsøgte 1 gennemgik en mere detaljeret månedsrapport, der var rettet mere på bestyrelsens § 70-instruks. Under punkt 7 vedrørende en ændret likviditetsinstruks fremgår bl.a., at bestyrelsen under henvisning til de store beløb, som erhvervsafdelingen håndterede i forbindelse med store engagementer, tiltrådte, at instruksen blev ændret.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 8. august 2006 (ekstrakten side 11852) fremgår bl.a., at formanden efter en gennemgang af overtræk og engagementer bemærkede, at der ikke var mange overtræk. Under punkt 4 om regnskab pr. 30. juni 2006 mv. fremgår bl.a., at udlån var steget med 97% til 1.157 mio. kr., indlån med 28% til 1.249 mio. kr., garantier med 45% til 794 mio. kr. og balancen med 28% til 1.537 mio. kr. Solvensen var opgjort til 12%. Under punkt 5 ”Balance, månedlig rapportering på likviditet ult. juni og juli samt risikoprofil-fonds ult. juni” fremgår bl.a., at solvensberegningen viste et max. tab på 75 mio. kr. inden 8%-solvens og likviditet på 10%- og 15%-kravet lå på henholdsvis 15 mio. kr. og 77 mio. kr. over minimum. Engagementerne efter § 145 udgjorde 286% af sparekassens ansvarlige kapital. Den disponible likviditet viste 83 mio. kr. Under punkt 6 om rapporten fra Finanstilsynets ordinære undersøgelse fremgår bl.a., at Sagsøgte 1 udleverede og gennemgik rapporten. Bestyrelsen fandt rapporten informativ og interessant, og sparekassen ville få rettet de områder, som finansinspektøren påpegede. Bestyrelsen mente, at det var godt med en status set med tilsynets øjne. Under punkt 7 blev

- 89 -

Finanstilsynets breve om nyt bestyrelsesmedlem af 13. og 17 juli 2006 oplæst til orientering. Under punkt 8 vedtog bestyrelsen at indstille til det kommende repræsentantskabsmøde, at grænsen for garantiindskud skulle forhøjes fra 50.000 kr. til 250.000 kr.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 19. september 2006 (ekstrakten side 11856) fremgår bl.a., at bestyrelsen under punkt 3 behandlede lånesager til behandling. Lånesag nr. 9738-9756 blev behandlet, heraf var nr. 9738-9746 indstillet til bevilling, og nr. 9747-9755 var bevilget indenfor 25%-grænsen. Under punkt 4 om månedsbalance mv. fremgår bl.a., at ind- og udlån var steget med godt 10 mio. kr., og likviditeten viste et disponibelt beløb på 63 mio. kr. Under punkt 11.e om beløbsgrænsen for aktiveftersyn, fastsatte bestyrelsen grænsen til 7 mio. kr.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 10. oktober 2006 (ekstrakten side 11858) fremgår bl.a., at lånesagerne nr. 9757-9769 blev behandlet, heraf var nr. 9757 indstillet til bevilling, og nr. 9758-9767 var bevilget inden for 25%-grænsen. Det fremgår videre, at balancen var steget til 1.563 mio. kr., og at der var fald i udlån og stigning i indlån.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 14. november 2006 (ekstrakten side 11860) fremgår under punktet om lånesager til behandling bl.a., at lånesagerne nr. 9770-9790 blev behandlet, heraf var nr. 9770 og nr. 9771 indstillet til bevilling, nr. 9772-9783 var tilsagt indenfor 25%-grænsen, og nr. 9784-9790 tilsagt som presserende. Af referatet fremgår tillige bl.a., at aktiveftersyn blev afviklet i henhold til bestyrelsens forretningsorden med gennemgang af de 10 største engagementer, øvrige engagementer over 7 mio. kr., § 78-engagementer, restancer, fondsbeholdningen mv. I referatet hedder det bl.a.:

”Gennemgangen, specielt af de 10 største engagementer, var grundig. Vidne 5 deltog tillige i præsentationen. Bestyrelsen havde ganske få positive kommentarer til gennemgangen, hvor bl.a. Sagsøgte 3 bemærkede, at det var flot med så få restancer.”

Under punktet ”Regnskab med budgetopfølgning, solvens- og likviditetsberegning samt § 145-engagementer pr. 30.09.2006” fremgår bl.a., at udlån steg med 89% til 1.123 mio. kr., mens indlån steg med 22% til 1.172 mio. kr. Solvens var opgjort til 12,2%, mens merdækning på 10%- og 15%-kravene var 30 mio. kr. og 96 mio. kr., og § 145-engagementer var opgjort til 322% af egenkapitalen.

- 90 -

Af punkt 10 fremgår bl.a., at Sagsøgte 1 gennemgik brevet af 2. november 2006 fra Finanstilsynet, og at bestyrelsen kom med input til besvarelsen.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 12. december 2006 (ekstrakten side 11863) fremgår under punktet om overtræk over 100.000 kr. mv., at overtræk og bevillinger blev gennemgået, og at formanden bemærkede, at det var flot med så få overtræk. Under punktet ”Lånesager til behandling” fremgår bl.a., at lånesagerne nr. 9791-9796 blev behandlet, heraf var nr. 9791 indstillet til bevilling, nr. 9792-9794 var bevilget indenfor 25%-grænsen, og nr. 9795-9796 var bevilget af direktionen som presserende. Sagsøgte 1 foreslog, at bestyrelsen på næste møde fik en kreditsag gennemgået i alle detaljer, hvilket bestyrelsen så frem til. Under punkt 4 om månedsbalance ultimo november mv. fremgår bl.a., at disponibel likviditet var 36 mio. kr. Under punkt 10 fremgår bl.a., at svaret på Finanstilsynets henvendelse af 2. november 2006 blev gennemgået, og bestyrelsen var tilfreds med indholdet.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 9. januar 2007 (ekstrakten side 11866) fremgår bl.a., at lånesagerne nr. 9797-9801 blev behandlet, heraf var nr. 9797-9798 indstillet til bevilling, men nr. 9797 blev udsat til næste møde. Nr. 9799-9800 var bevilget inden for 25%-grænsen og nr. 9801 som presserende. Under punkt 4 om månedsbalancen samt månedlig rapportering ultimo december mv. fremgår bl.a., at balancen viser et fald til 1.551 mio. kr., og at der er disponibel likviditet på 25 mio. kr.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 13. februar 2007 (ekstrakten side 11869) fremgår bl.a., at Sagsøgte 1 i korte træk gennemgik sparekassens årsrapport for 2006, hvor der godkendtes et overskud på 43,5 mio. kr. og en balance på 1.522 mio. kr. med en solvens på 14,9%. Under punkt 5 om lånesager til behandling fremgår bl.a., at lånesagerne nr. 9802-9816 blev gennemgået, heraf var nr. 9802 indstillet til bevilling, nr. 9803-9808 var bevilget, idet de var under 25%/max 5 mio. kr.-grænsen, og nr. 9809-9816 var presserende, som var bevilget af direktionen. En oversigt over § 145-engagementer blev gennemgået, og engagementerne udgjorde 264,2% af den ansvarlige kapital efter fradrag. Under punktet ”Månedsbalance, månedlig rapportering på likviditet, Lines m.v. samt risikoprofil-fonds” hedder det bl.a., at der maksimalt kan tabes 146,4 mio. kr. før solvensprocenten er under 8, mens der var overdækning på 15%- og 10%-kravene på 109

- 91 -

mio. kr. og 19 mio. kr. Månedsbalancen viste 1.509 mio. kr., og indlån var mindre end udlån.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 13. marts 2007 (ekstrakten side 11873) fremgår under punktet ”Lånesager til behandling” bl.a., at lånesagerne nr. 9817-9822 blev behandlet, heraf var nr. 9817-9820 bevilget indenfor 25%-grænsen og nr. 9821 og nr. 9822 som presserende. Flere bestyrelsesmedlemmer udtalte sig om en lokal selvstændig, herunder at han altid sås på vejen med sine køretøjer, at hans logistik ikke var tilstrækkelig effektiv, og at der var meget familie blandt medarbejderne. Af referatet fremgår tillige, at årsrapporten for 2006 blev forelagt, og at det af den fremgår bl.a., at balancen viste 1.522 mio. kr., hvilket var en stigning fra 1.373 mio. kr. Indlån viste 1.069 mio. kr., hvilket var et fald fra 1.096 mio. kr., der kunne henføres til, at garantikapitalen var øget med 70 mio. kr. Udlån var steget fra 686 mio. kr. til 1.110 mio. kr., mens garantier var steget til 1.011 mio. kr. fra sidste års saldo på 695 mio. kr. Solvensprocenten steg fra 14,3 til 14,9. Af punkt 5 om revisionsprotokollen fremgår bl.a., at revisionsrapporten blev gennemgået i sin helhed, og at et bestyrelsesmedlem spurgte ind til, om Virksomhed ApS 1 kunne genoptages, da selskabets årsrapport var afleveret for sent. Bestyrelsen godkendte revisionsprotokollen. Af punkt 6 om månedsbalance mv. for ultimo februar fremgår bl.a., at likviditeten var disponibel med 70 mio. kr.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 10. april 2007 (ekstrakten side 11877) fremgår bl.a., under punkt 7 om lånesager til behandling, at lånesagerne nr. 9823-9826 blev behandlet, heraf var nr. 9823 indstillet til bevilling og blev tilsagt, nr. 9824 var bevilget indenfor 25%-grænsen, og nr. 9825-9826 var bevilget af direktionen som presserende. Under punkt 8 om balance mv. ultimo marts var det anført, at balancen viste en fornem fremgang på godt 100 mio. kr. i både ind- og udlån. Under punkt 13 eventuelt spurgte et bestyrelsesmedlem direktøren, om sparekassen fulgte de store engagementer tæt nok. Han henviste til Person 13's private byggeri. Sagsøgte 1 oplyste, at der efter en analyse af lige modtagne regnskaber skulle holdes møde med Person 13 med henblik på opfølgning.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 8. maj 2007 (ekstrakten side 11880) fremgår under punkt 3 om lånesager til behandling bl.a., at lånesagerne nr. 9827-9837 blev behandlet, heraf var nr. 9827-9829 indstillet til bevilling, nr. 9830-9835 var tilsagt indenfor 25%-grænsen, og nr. 9836-[9837] var bevilget som presserende. Det fremgår videre, at en lånesag havde affødt en god diskussion om dansk landbrug, og i lånesag nr. 9829, DFC

- 92 -

Group Holding A/S, spurgte et bestyrelsesmedlem, om Vidne 5 havde set bygningerne i København. Vidne 5 oplyste, at han ikke havde set bygningerne, men at han via sit netværk havde fået kyndige til se bygningerne og beliggenheden. Under punktet ”Regnskab, solvensberegning samt § 145-engagementer pr. 31.3.2007” fremgår bl.a., at udlån var vokset med 62% til 1.260 kr., og at indlån var vokset med 4% til 1.128 mio. kr., mens garantier var steget med 38% til 1.028 mio. kr. § 145-engagementer var faldet fra 264% af den ansvarlige kapital til 134%. Formanden gav udtryk for, at det var et godt regnskab, som bestyrelsen var tilfreds med. Under punkt 5 om månedsbalance mv. fremgår bl.a., at likviditeten var disponibel med 76 mio. kr.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 12. juni 2007 (ekstrakten side 11883) fremgår under punkt 4 om lånesager til behandling bl.a., at lånesagerne nr. 9838-9852 blev behandlet, heraf var nr. 9838-9841 indstillet til bevilling, nr. 9842-9846 var bevilget indenfor 25%-grænsen, og nr. 9847-9852 var bevilget som presserende. Under punkt 5 om månedsbalancen mv. ultimo maj fremgår bl.a., at likviditeten viste et disponibelt beløb på 95 mio. kr. Under punkt 9 om Finanstilsynets årlige opgørelse af clearede nedskrivningsengagementer mellem pengeinstitutter fremgår bl.a., at Sagsøgte 1 orienterede om opgørelsen, der viste en nedskrivning på 650.000 kr. og en tilgang af ét engagement på under 500.000 kr.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 14. august 2007 (ekstrakten side 11886) fremgår under punkt 3 om lånesager til behandling bl.a., at lånesagerne nr. 9853-9871 blev behandlet, heraf var nr. 9853-9854 indstillet til bevilling, nr. 9855-9864 var bevilget indenfor 25%-grænsen, og nr. 9865-9871 var bevilget som presserende. Et bestyrelsesmedlem spurgte om Ejendomsselskabet af 31.12.03 havde fået afslag i Spar V, hvilket Vidne 5 afkræftede og henviste til, at kunden ønskede at bruge sparekassen, da det andet pengeinstitut havde været for langsomt. Under punkt 4 ”Halvårsrapport + analyse, solvensberegning samt § 145-engagementer pr. 30.6.2007” fremgår bl.a., at overskuddet var 23,3 mio. kr. før skat, at udlån steg med 18% til 1.367 mio. kr., indlån faldt med 8% til 1.150 mio. kr., og garantier steg med 27% til 1.009 mio. kr. Solvensprocenten steg fra 12 til 17, og maksimaltab, før solvensen blev mindre end 8%, var opgjort til 205 mio. kr. mod 75 mio. kr. et år tilbage. Likviditetsoversigten viste 55 mio. kr. i merdækning på 10%-kravet og 135 mio. kr. på 15%-kravet. De 11 kundevendte § 145-engagementer viste 147% af ansvarlig kapital efter fradrag mod tilsvarende 286% et år tilbage. Under punkt 5 ”Ny forretningsgang for opgørelse af solvensbehov og stresstest”

- 93 -

gennemgik Sagsøgte 1 et udkast til ny forretningsgang for opgørelse af sparekassens solvensbehov, der var udarbejdet af LOPI. Bestyrelsen godkendte og underskrev forretningsgangen. Under punkt 6 om månedsbalance mv. for ultimo juli fremgår bl.a., at likviditeten var disponibel med 126 mio. kr. Af referatet fremgår tillige bl.a., at bestyrelsen godkendte en ny forretningsgang for opgørelse af solvensbehov og nyrevideret forretningsorden for bestyrelsen.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 18. september 2007 (ekstrakten side 11890) fremgår under punkt 3 om lånesager til behandling bl.a., at lånesagerne nr. 9872-9885 blev behandlet, heraf var nr. 9872-9873 indstillet til bevilling, nr. 9874-9878 var tilsagt indenfor 25%-grænsen, og nr. 9879 - 9884 var bevilget som presserende. Under punkt 9 gennemgik Sagsøgte 1 grundigt stresstesten fra LOPI, og bestyrelsen drøftede interesseret det opstillede scenarie, hvor sparekassen ”kun” har et underskud på 31 mio. kr. før skat, hvis sparekassen blev ramt af alle ulykker i 2006, som ville resultere i en samlet resultatpåvirkning på minus 74 mio. kr. Et bestyrelsesmedlem fandt det beroligende og flot, at sparekassen lå pænt blandt de øvrige gruppe 3 pengeinstitutter, og bestyrelsesformanden fandt testen positiv i den forsatte konkurrence.

Af referatet fremgår det videre, at bestyrelsen besluttede, at grænsen for engagementer, der skulle medtages til aktiveftersyn, var 10 mio. kr. Det fremgår tillige, at direktøren på mødet gennemgik den af Lokale Pengeinstitutter udarbejdede stresstest baseret på sparekassens 2006-regnskab.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 8. oktober 2007 (ekstrakten side 11893) fremgår under punkt 3 om lånesager til behandling bl.a., at lånesagerne nr. 9886-9894 blev behandlet, heraf var nr. 9886-9888 bevilget efter indstilling, nr. 9889-9891 var bevilget indenfor 25%-grænsen, og nr. 9892-9894 var bevilget som presserende. Det fremgår videre, at lånesager nr. 9886, Person 13, og nr. 9890 blev drøftet i bestyrelsen. Under punkt 7 om balance og likviditet ultimo september fremgår bl.a., at likviditeten er opgjort til 52 mio. kr. som disponibel. Sagsøgte 1 nævnte, at Finanstilsynet havde sendt en ”mild” skrivelse til direktionen og gjort opmærksom på den lavere likviditet, og at næsten 40 pengeinstitutter havde fået en tilsvarende hilsen.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 20. november 2007 (ekstrakten side 11896) fremgår under punktet ”Referat fra sidste møde” bl.a., at et bestyrelsesmedlem spurgte ind til de

- 94 -

lavere salgsvurderinger i København, og at der blev svaret, at sparekassen var på forkant hermed bl.a. ved afslag på projekter, som var tvivlsomme. Et andet bestyrelsesmedlem spurgte ind til, om sparekassens sikkerheder var gode, hvilket direktøren bekræftede og henviste til, at der var tale om mange udlejningsejendomme, hvor lejeindtægterne ikke faldt ved svingende salgspriser. Under punkt 3 om lånesager til behandling fremgår bl.a., at lånesagerne nr. 9895-9913 blev behandlet, heraf var nr. 9895-9896 indstillet til bevilling, nr. 9897-9907 var tilsagt indenfor 25%-grænsen, og nr. 9908-9913 var tilsagt som presserende. Af referatet fremgår tillige bl.a., at aktiveftersynet blev foretaget med gennemgang af de 10 største engagementer. Direktøren gennemgik herunder sparekassens øvrige aktiver, og bestyrelsen fandt vurderingerne betryggende. Under punktet ”Regnskab, kvartalsrapportering med bl.a. solvens og likviditet samt § 145-engagementer pr.

30.9.2007” fremgår bl.a., at overskuddet var 35,2 mio. kr. før skat, at udlån steg med 31% til 1.476 mio. kr., indlån steg med 3% til 1.207 mio. kr., og garantier steg med 38% til 1.183 mio. kr. Solvensprocenten var opgjort til 15,91. Bestyrelsen var meget tilfreds med regnskabet. Af punkt 7 månedsbalance mv. for ultimo oktober fremgår, at disponibel likviditet var opgjort til 90 mio. kr.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 11. december 2007 (ekstrakten side 11899) fremgår under punkt 3 om lånesager til behandling bl.a., at lånesagerne nr. 9914-9921 blev behandlet, heraf var nr. 9914-9919 tilsagt indenfor 25%-grænsen, og nr. 9920 - 9921 var tilsagt af direktionen. Af punkt 4 om balance mv. fremgår bl.a., at disponibel likviditet var opgjort til 43 mio. kr. Af referatet fra bestyrelsesmødet den 15. januar 2008 (ekstrakten side 11902) fremgår under punktet ”Referat fra sidste møde” bl.a., at et bestyrelsesmedlem mente, at ”boligmarkedet/ejendomsmarkedet var svær og langsomt omsætteligt i tiden” , og at sparekassen skulle være forsigtig i markedet. Direktøren oplyste, at man siden efteråret havde set udviklingen, og at sparekassen mere end ugentligt gav afslag på finansiering, ”som ikke havde de fornødne kvaliteter til at komme i vores bøger” . Under punkt 3 om lånesager til behandling fremgår bl.a., at lånesagerne nr. 9922-9929 blev behandlet, heraf var nr. 9922-9925 tilsagt indenfor 25%-grænsen, og nr. 9926-9929 var bevilget som pressende. Det fremgår endvidere, at Sagsøgte 1 nævnte, at han var enig med nogle bestyrelsesmedlemmer i, at ejendomsmarkedet var trængt, at enkeltengagementer derfor havde skærpet opmærksomhed, og at sparekassen ofte havde fuldgod supplerende sikkerhed. Under punkt 4 balance mv. for ultimo december fremgår bl.a., at balancen viste 1.900 mio. kr., udlån 1.503 mio. kr. og indlån med gæld til PI 1.383 mio. kr., og at disponibel likviditet var opgjort til 71 mio. kr.

- 95 -

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 19. februar 2008 (ekstrakten side 11906) fremgår under punkt 3 om lånesager til behandling bl.a., at lånesagerne nr. 9930-9942 blev behandlet, heraf var nr. 9930 indstillet til bevilling, nr. 9931-9940 tilsagt indenfor 25%-grænsen, og nr. 9941-9942 var tilsagt af direktionen. Under Punkt 6 om årsrapport 2007 fremgår bl.a., at solvensen i nøgletallene for året er opgjort til 17,1%. Under punkt 7 om ”Solvensberegning samt § 145 engagementer ult. december” fremgår bl.a., at der maksimalt kan tabes 239 mio. kr. før solvensprocenten er under 8, mens der var overdækning på 15%- og 10%-kravene på 135 mio. kr. og 23 mio. kr. Indberetningen af § 145-engagementer viste, at der var 9 engagementer, der udgjorde over 10% af sparekassens egenkapital, hvilket svarede til 128% af den ansvarlige kapital efter fradrag. Af punkt 8 om månedsbalancen mv. pr. ultimo januar viste bl.a. et tilsigtet fald på 55 mio. kr. på udlån, mens indlån steg med 10 mio. kr., og at disponibel likviditet var 189 mio. kr.

Af referatet fremgår tillige, at bestyrelsen godkendte et budget for 2008, hvor udlån var uændret, og på indlån forventedes en stigning på 15%.

Under punktet ”Seks udvalgte nøgletal til ”Sparekasse” ”, var gengivet en række ønsker om solvens, likviditet, udlån, garantikapital og indtjening, som bestyrelsen drøftede. Det fremgår bl.a., at formanden nævnte, at sparekassen ikke kunne vokse i samme hast uden supplerende likviditet, og at direktøren slog til lyd for, at sparekassen trængte til en ”konsolideringspause” . Bestyrelsen fandt det afslutningsvis tilfredsstillende, at farten blev taget af ”toget” , og at sparekassen bevægede sig nærmere de opstillede ønskemål. Under punkt 11 og 12 om breve af 31. januar og 13. februar 2008 fra Finanstilsynet fremgår bl.a., at direktøren redegjorde for brevenes indhold, og at bestyrelse og direktion tog brevene til efterretning. Under punkt 13 ”Bestyrelsesansvarsforsikring” fremgår, at bestyrelsen tog til efterretning, at sparekassen primo 2008 tegnede en bestyrelsesansvarsforsikring.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 18. marts 2008 (ekstrakten side 11911) fremgår bl.a., at årsrapporten for 2007 blev udleveret, og at det heraf fremgår bl.a., at indlån var steget til 1.178 mio. kr., hvilket var en stigning svarende til 10%. Udlån var steget til 1.462 mio. kr., hvilket var en stigning svarende til 34%, mens garantier var steget til 1.281 mio. kr., hvilket svarede til en stigning på 27%. Solvensprocenten steg fra 14,9 til 17,1. Om årsrapporten er det i referatet anført:

- 96 -

”Nøgletallene for centrale områder bekræfter en god status og udvikling i virksomheden, der nu på 3. år leverer særdeles flotte resultater.

Bestyrelsen var enig i ledelseserklæringen og fandt resultatet meget tilfredsstillende med status og indtjening flot over det budgetterede.”

Af punkt 3 om revisionsprotokol 2007 fremgår, at protokollen blev gennemgået af formandsskabet og direktøren, og der var ikke bemærkninger hertil. Under punkt 10 om lånesager til behandling fremgår bl.a., at lånesagerne nr. 9943-9950 blev behandlet, heraf var nr. 9943-9944 indstillet til bevilling, nr. 9945-9947 var tilsagt indenfor 25%-grænsen, og nr. 9948-9949 var pressende sager bevilget af direktionen.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 15. april 2008 (ekstrakten side 11915) fremgår under punkt 5 om lånesager til behandling bl.a., at lånesagerne nr. 9951-9963 blev behandlet efter gennemgang af Vidne 5, heraf var nr. 9951-9952 indstillet til bevilling, nr. 9953-9960 var bevilget indenfor 25%-grænsen, og nr. 9961-9963 var tilsagt som pressende. Det fremgår af punktet ”Månedsbalance…” bl.a., at sparekassens balance steg til over 2.000 mio. kr., at indlån var 1.253 mio. kr., og udlån var 1.479 mio. kr. Et bestyrelsesmedlem nævnte, at kapitalsammensætningen med større udlån end indlån var succesens bagside. Direktøren nævnte, at sparekassen søger likviditet gennem Finanssektorens Pensionskasse, og at beløbet tænkes anvendt til indfrielse af lines og ikke til øget udlån. Under punkt 8 om besøg af Finanstilsynet den 9.-13. juni fremgår bl.a., at direktøren oplæste det modtagne brev.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 20. maj 2008 (ekstrakten side 11918) fremgår under punkt 3 om lånesager over 5 mio. kr. til behandling bl.a., at lånesagerne nr. 9964-9981 blev behandlet, heraf var nr. 9964-9970 indstillet til bevilling, nr. 9971-9979 var bevilget indenfor 25%-grænsen, dog max. 5 mio. kr., og nr. 9980-9981 var tilsagt af direktionen. Det fremgår af punktet ”Regnskab 31.3.2008 og budgetopfølgning” bl.a., at udlån steg med 17%, indlån med 11% og garantier med 23%. Solvensprocenten var 17,9 mod 15,9 i 2007. Bestyrelsen var tilfreds med regnskabet som helhed. Under punkt 5 om revurderet fondspolitik og kreditpolitik fremgår bl.a., at direktøren gennemgik kreditpolitikken, som bestyrelsen tiltrådte. Under punkt 6 om månedsbalance mv. pr. ultimo april fremgår bl.a., at likviditetsopgørelsen viste et disponibelt beløb på 12 mio. kr.

- 97 -

Under punktet ”§ 145-engagementer, kvartalsrapportering på solvens og likviditet pr. ult. marts” er anført følgende:

”Set på årsbasis er der et pænt fald fra i sparekassens § 145-engagementer, der nu udgør 165% af den ansvarlige kapital. Efter fradrag er der kun tale om 12 engagementer, hvilket bestyrelsen fandt betryggende.

Solvens og likviditet ligger pænt med max. tab på 255 mio. kr. før solvensen er < 8%. Sparekassen solvensbehov er opgjort til 326 mio. kr., hvilket ”reserverer” 71 mio. af de nævnte 255 mio. kr.

Likviditet viser merdækning på 139 mio. kr. på 10%-kravet og 245 mio. kr. på 15%-kravet.”

Af referatet fremgår tillige bl.a., at sparekassens seneste likviditetsindberetning til Finanstilsynet viste en overdækning på 40%, da 10%-kravet var på 278 mio. kr., og sparekassen havde 388 mio. kr. Det fremgår endvidere, at bestyrelsen drøftede en anmodning om nærmere samarbejde fra Sparekassen Hvetbo A/S.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 17. juni 2008 (ekstrakten side 11923) fremgår af punktet ”Overtræk > 100.000 kr.…” bl.a., at direktøren nævnte, at Sandgaarden A/S, der ejedes af Person 14, var gået i betalingsstandsning, som bl.a. skyldtes ”en aktion overfor Forstædernes Bank” . Sparekassen forventede ikke større nedskrivninger på engagementet. Øvrige lånesager gav ikke anledning til bemærkninger.

Under punkt 3 om lånesager til behandling fremgår bl.a., at lånesagerne nr. 9982-9992 blev behandlet, heraf var nr. 9982 indstillet til bevilling, nr. 9983-9987 var tilsagt indenfor 25%-grænsen, og nr. 9988 - 9992 var bevilget af direktionen.

Under punktet ”Balance…ult. maj” fremgår bl.a., at balancen viste et forventet fald til 1.964 mio. kr., udlån udgjorde 1.440 mio. kr., indlån 1.223 mio. kr., og garantier 1.300 mio. kr. Af punkt 7 om Finanstilsynets besøg fremgår bl.a., at der var lidt misforståelse med opstillingsformen i erhvervsengagementerne, og derfor vender inspektøren tilbage et par dage i juli, men at der som planlagt blev afrapporteret for den øvrige del af besøget til bestyrelse, revision og direktion. Under punkt 9 om § 71-forretningsgange blev de nye tiltag på området gennemgået overordnet, og de nødvendige eksemplarer blev tiltrådt.

Om likviditeten pr. 11. juni 2008 hedder det, at den har været fin ved de seneste indberetninger, og denne gang var den 120 mio. kr. over lovens krav.

- 98 -

Referater fra bestyrelsesmøder fra sommeren 2008 og frem til sparekassens økonomiske sammenbrud er gengivet i afsnittet om forløbet op til sparekassens sammenbrud.

2.2 Bestyrelsens aktiveftersyn

2.2.1Indledning

Bestyrelsen for sparekassen holdt et årligt aktiveftersyn, der typisk blev afholdt i november måned. Det fremgår af bestyrelsens forretningsordener gennem årene, som er gennemgået under afsnittet om sparekassens regelsæt, at der årligt skulle være et aktiveftersyn. Eksempelvis fremgår det af forretningsordenen af november 2006 (ekstrakten side 6520), at forud for årsrapportens udarbejdelse skulle bestyrelsen gennemgå sparekassens væsentligste engagementer, herunder engagementer omfattet af § 78 i lov om finansiel virksomhed. Bestyrelsen skulle bedømme engagementerne for de stillede sikkerheder og tage stilling til, hvilke afskrivninger og hensættelser, der skulle foretages. På et bestyrelsesmøde forud for aktiveftersynet skulle der fastsættes en beløbsmæssig grænse for, hvilke engagementer, der skulle indgå i eftersynet.

Som anført under afsnittet om bestyrelsesmøderne, blev der ikke forud for møderne fremsendt dagsorden, bilag eller andet materiale til brug for bestyrelsesmøderne, herunder aktiveftersynene. Baggrunden herfor var hensynet til at undgå, at fortrolige dokumenter kom til at ligge i bestyrelsesmedlemmernes private hjem.

Direktør Sagsøgte 1 udarbejdede forud for aktiveftersynet en forretningsgang for eftersynet. Ved behandlingen af aktiveftersynet var det i referaterne fra bestyrelsesmøderne normalt alene anført, at aktiveftersynet blev afviklet i henhold til forretningsordenen med en gennemgang af engagementerne. Eksempelvis fremgår det af referatet fra bestyrelsesmødet den 9. november 2004 (ekstrakten side 11791), at aktiveftersyn blev afviklet i henhold til forretningsordenen med gennemgang af de 10 største engagementer, øvrige engagementer over 2 mio. kr., restancer, fondsbeholdningen mv. I referatet hedder det bl.a.:

”Alle oplysninger, med særlig grundig vægt på de 10 største engagementer, blev forevist på OH og kommenteret med aktuelle facts.

- 99 -

…”

2.2.2Aktiveftersyn 2006

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 19. september 2006 (ekstrakten side 11857) fremgår det, at bestyrelsen fastsatte grænsen for aktiveftersynet 2006 til 7 mio. kr.

Direktør Sagsøgte 1 udarbejdede herefter en forretningsgang for aktiveftersynet 2006 (ekstrakten side 4851), som blev udleveret til gruppelederne og revisorerne. Det fremgår heraf bl.a., at samtlige engagementer over 7 mio. kr. skulle udskrives af administrationen pr. 10. oktober 2006. Ved modtagelsen skulle en kopi sendes til BDO og Sagsøgte 5, der herefter skulle udtage stikprøver. Det var aftalt, at engagementsrevisionen skulle foregå den 22. og 23. november 2006.

Desuden fremgik det af forretningsgangen, at alle de 10 største engagementer skulle opstilles på en låneindstilling efter lister pr. 10. oktober 2006. Listerne skulle scannes med minimum forside, sikkerhedsbeskrivelse og regnskabsanalyse. Vedrørende engagementer med nedskrivninger, skulle den aktuelle hensættelsesliste pr. 30. september 2006 føres ajour med påtænkt ændring og nye nedskrivningsbeløb pr. ultimo 2006. Listen skulle læses op for bestyrelsen, og hvis bestyrelsen ønskede en sag særlig belyst, skulle dette ske løbende under aktiveftersynet. Der skulle alene laves en OH-planche med en samlet hensættelsesoversigt.

Øvrige engagementer over 7 mio. kr. skulle læses op for bestyrelsen med sikkerhed, blanco, debet og kreditsaldo nedskrevet for både 2005 og 2006, med kommentarer og hensættelser ultimo 2006. Når sparekassen modtog revisionens ønskeliste til revisionens engagementsgennemgang, skulle sagsbehandleren lave en opstilling med forside (låneindstilling med seneste relevante oplysninger), sikkerhedsbeskrivelse og regnskabsanalyse på disse kunder. Desuden var der om § 78-engagementer anført, at alle engagementer skulle oplistes samlet med maksimum gæld, garantier, kautioner, samlet beløb samt sikkerhed og kreditsaldo. Endelig var det anført, at alle restancer ældre end den seneste måned skulle listes op og gennemgås.

Materialet skulle være færdigt torsdag den 9. november 2006 med henblik på forelæggelse på bestyrelsesmødet den 14. november 2006. Det fremgår endvidere, at sparekassen og

- 100 -

revisorerne senest ultimo november skulle tage stilling til den samlede nedskrivningskonto for 2006.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 14. november 2006 (ekstrakten side 11860) fremgår under punktet ”Aktiv Eftersyn” , at aktiveftersyn blev afviklet i henhold til bestyrelsens forretningsorden med gennemgang af de 10 største engagementer, øvrige engagementer over 7 mio. kr., § 78-engagementer, restancer, fondsbeholdningen mv. I referatet hedder det bl.a.:

”Gennemgangen, specielt af de 10 største engagementer, var grundig. Vidne 5 deltog tillige i præsentationen. Bestyrelsen havde ganske få positive kommentarer til gennemgangen, hvor bl.a. Sagsøgte 3 bemærkede, at det var flot med så få restancer.”

Der er fremlagt et omfattende materiale med materiale fra aktiveftersynet 2006 (ekstrakten side 5293 til side 6505).

Af en oversigtsliste (ekstrakten side 5293) fremgår det bl.a., at sparekassens største engagement ved aktiveftersynet 2006 var Entrepriseselskabet 1/9 2003 ApS med et samlet engagement på ca. 70 mio.kr., og at sparekassens 10. største engagement var SJB Ejendomme ApS med et samlet engagement på ca. 46 mio. kr. Det fremgår endvidere, at sparekassen havde 54 engagementer på over 7 mio.kr. Der er fremlagt en oversigtsliste pr. 11. oktober 2006 over engagementer over 7 mio. kr. (ekstrakten side 5397) med underliggende bilag.

Af en oversigtsliste over nedskrivninger (ekstrakten side 5316) fremgår det bl.a., at sparekassen pr. 30. september og 1. december 2006 havde nedskrivninger på henholdsvis ca. 28 mio. kr. og ca. 31 mio. kr. Ingen af oversigtens nedskrivninger vedrører engagementer, som Finansiel Stabilitet gør et tab gældende på i denne sag.

Materialet var inddelt i mapper med faner, som de enkelte medarbejdere havde ansvaret for.

- Erhvervskundechef Vidne 5 havde ansvaret for de store

erhvervsengagementer, mappe 1, fane 8 (ekstrakten side 5569-6274),

- 101 -

- Erhvervsrådgiver Vidne 11 havde ansvaret for de mindre erhvervsengagementer,

mappe 2, fane 0 og 1 (ekstrakten side 6275-6306),

- Landsbrugschef Vidne 6 havde ansvaret for

landbrugsengagementerne, mappe 2, fane 2 (ekstrakten side 6307-6406),

- Souschef Person 10 havde ansvaret for mappe 2, fane 3 (ekstrakten side

6407-6417)

- Erhvervsrådgiver Vidne 9 havde ansvaret for mappe 2, fane 4 (ekstrakten side

6419-6476)

- Landbrugsrådgiver Person 15 havde ansvaret for mappe 2, fane 5 (ekstrakten

side 6477-6506)

Ved de enkelte store engagementer var der ved aktiveftersynet fremlagt oversigter, som stort set svarede til låneindstillingerne til engagementet, men som i de fleste tilfælde var benævnt ”Låneindstilling – Sparekasse – aktivt eftersyn” . Eksempelvis oversigt af 9. november 2006 vedrørende Entrepriseselskabet 1/9 2003 ApS (ekstrakten side 5569) sammenholdt med låneindstillingen af samme dato (ekstrakten side 5269), oversigt af 31. oktober 2006 ved Virksomhed ApS 1 (ekstrakten side 5643) sammenholdt med låneindstillingen af samme dato (ekstrakten side 5005), oversigt af 31. oktober 2006 ved D.F.C. Group Holding A/S (ekstrakten side 5711) sammenholdt med låneindstillingen af samme dato (ekstrakten side 5013).

Med oversigten over de enkelte engagementer var generelt vedlagt sikkerhedsoversigter, beregning af dækningsbidrag, regnskabsanalyser, og en engagementsoversigt pr. 18. oktober 2006. Derudover var der ved enkelte engagementer vedlagt en koncernoversigt, en oversigt over store engagementer, og en sikkerhedsbeskrivelse. Endelig var der ved et enkelt engagement, Essex Invest A/S, vedlagt budget og en opgørelse over lejeindtægter (ekstrakten side 5633).

2.2.3Aktiveftersyn 2007

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 18. september 2007 (ekstrakten side 11890) fremgår, at bestyrelsen besluttede, at grænsen for engagementer, der skulle medtages til aktiveftersyn 2007, skulle være 10 mio. kr.

- 102 -

Direktør Sagsøgte 1 udarbejdede herefter en forretningsgang for aktiveftersynet 2007 (ekstrakten side 17551), som blev udleveret til gruppelederne og revisorerne. Det fremgår heraf bl.a., at samtlige engagementer over 10 mio. kr. skulle udskrives af administrationen pr. 10. oktober 2007. Ved modtagelsen skulle en kopi sendes til BDO og Sagsøgte 5, der herefter skulle udtage stikprøver. Det var aftalt, at engagementsrevisionen skulle foregå den 21. til 23. november 2007.

Herudover var indholdet i forretningsgangen i det væsentligste den samme som ved aktiveftersynet 2006.

Materialet skulle være færdig tirsdag den 6. november 2007 med henblik på forelæggelse på bestyrelsesmødet den 13. november 2007. Endelig fremgår det, at på et møde den 6. december 2007 ville sparekassen og revisorerne tage stilling til den samlede nedskrivningskonto for 2007.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 20. november 2007 (ekstrakten side 11896) fremgår under punktet ”Aktiv Eftersyn” , at aktiveftersyn blev foretaget med gennemgang af engagementerne med særlig fokus på de 10 største engagementer. Sagsøgte 1 gennemgik herunder sparekassens øvrige aktiver, og bestyrelsen fandt vurderingerne betryggende.

Der er fremlagt et omfattende materiale fra aktiveftersynet 2007 (ekstrakten side 8371-8429 og 17555-18032).

Af en oversigtsliste over nedskrivninger (ekstrakten side 8402) fremgår, at sparekassen pr. 30. september og 31. december 2007 havde nedskrivninger på henholdsvis ca. 30,5 mio. kr. og ca. 36 mio. kr.

Af en oversigtsliste (ekstrakten side 8414) fremgår bl.a., at sparekassens største engagement ved aktiveftersynet 2007 var Virksomhed ApS 1 med et engagement på ca. 75,5 mio. kr.

Sparekassen sendte ved brev af 16. oktober 2007 (ekstrakten side 17555) oversigten over engagementer over 10 mio. kr. til BDO, som med håndskrift har gjort notater ud fra de

- 103 -

enkelte engagementer. De fremlagte materialet fra aktiveftersynet i 2007 er efter det oplyste fra BDO´s arbejdspapirer.

Ved de store engagementer var der også ved aktiveftersynet 2007 fremlagt oversigter, som stort set svarede til låneindstillingerne til engagementerne, men som i de fleste tilfælde var benævnt ”Låneindstilling – Sparekasse – aktivt eftersyn” .

Med oversigten over de enkelte engagementer var også i 2007 generelt vedlagt sikkerhedsoversigter, beregning af dækningsbidrag, regnskabsanalyser, og en engagementsoversigt pr. 15. oktober 2007. Derudover var der ved nogle engagementer vedlagt en koncernoversigt.

2.2.4Aktiveftersyn 2008

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 15. september 2008 (ekstrakten side 11935) fremgår det, at bestyrelsen besluttede, at grænsen for engagementer, der skulle medtages til aktiveftersynet, skulle være de 50 største engagementer over 10 mio. kr.

Der er ikke i sagen fremlagt direktør Sagsøgte 1's forretningsgang for aktiveftersynet 2008, ligesom der ikke er fremlagt materiale fra aktiveftersynet 2008.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 25. november 2008 (ekstrakten side 11950) fremgår under punktet ”Aktiv Eftersyn” , at det årlige aktiveftersyn blev afviklet i overensstemmelse med forretningsgangen herfor, og at nedskrivnings- og restanceliste skulle gennemgås på næste møde.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 16. december 2008 (ekstrakten side 11953) fremgår under punktet ”Aktiv Eftersyn færdigbehandles” , at de få lister, der manglede fra det forrige bestyrelsesmøde, blev gennemgået.

2.3 Sparekassens revision

2.3.1Indledning

BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (herefter BDO) og Sagsøgte Revisionsfirma ApS udgjorde sparekassens eksterne revision.

- 104 -

BDO blev registreret som revisor for sparekassen hos Erhvervsstyrelsen den 11. oktober 1996. BDO har revideret sparekassens årsrapporter i perioden 2002-2008. Statsautoriseret revisor Sagsøgte 4 var som revisor hos BDO ansvarlig for revisionen af sparekassens regnskaber og revisionshandlinger forbundet hermed. Registreret revisor Sagsøgte 5 blev ifølge en udskrift fra CVR-registeret registreret som revisor for sparekassen den 27. februar 1991. Sagsøgte Revisionsfirma ApS og registreret revisor Sagsøgte 5 var ansvarlig for revisionen af sparekassens regnskaber og revisionshandlinger forbundet hermed i årerne 2002-2008.

Af sparekassens årsrapport for 2005 (ekstrakten side 3599) fremgår det, at både Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5 påtegnede årsrapporten. Der er desuden fremlagt årsrapporter for årerne 2006-2008, hvor Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5 står anført på revisorpåtegningerne (ekstrakten side 6606, 8490 og 10781).

Under sagen er der fremlagt revisionsprotokoller for årsrapporterne 2004-2008 (ekstrakten side 3173, 3811, 6903, 8639, og 11979), som alle er underskrevet af både Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5. Desuden er der fremlagt revisionsprotokoller for revisionen udført i årets løb for årene 2005, 2006 og 2008 (ekstrakten side 3541, 6509, 10725). Protokollerne fra 2005 og 2006 er alene udarbejdet af Sagsøgte 4. Protokollen fra 2008 er underskrevet af Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5.

Ifølge årsrapporterne for 2006-2008 (ekstrakten side 6598, 8481 og 10772) udgjorde det samlede revisionshonorar følgende beløb:

- 2005: 370.000 kr. heraf 73.000 kr. for ”andre ydelser end revision”

- 2006: 410.000 kr., heraf 48.000 kr. for ”andre ydelser end revision”

- 2007: 404.000 kr., heraf 21.000 kr. for ”andre ydelser end revision”

- 2008: 722.000 kr., heraf 146.000 kr. for ”andre ydelser end revision”

Det er oplyst, at revisionsfirmaet Sagsøgte 5's årlige revisionshonorar udgjorde ca. 25.000 kr.

Ansvaret, som Finansiel Stabilitet gør gældende overfor revisorerne, vedrører ikke regnskabsårene 2004 og 2005. Nedenfor fokuseres derfor i det væsentligste på

- 105 -

regnskabsårene 2006-2008. Der er i sagen fremlagt revisors interne arbejdspapirer for regnskabsåret 2007, mens de interne arbejdspapirer ikke er fremlagt for de øvrige år.

2.3.2Regnskabsårene 2004 og 2005

Revisorerne Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5 afgav deres påtegning på revisionsprotokollatet for regnskabsåret 2004 den 18. februar 2005 (ekstrakten side 3173). Revisionsprotokollen blev gennemgået og underskrevet på et bestyrelsesmøde den 21. februar 2005 (ekstrakten side 11798).

I revisionsprotokollen af 13. december 2005 (ekstrakten side 3541) redegjorde revisor Sagsøgte 4 for en del af den udførte revision i årets løb i form af en redegørelse fra et uanmeldt eftersyn den 5. oktober 2005 af sparekassens likvide beholdning.

Revisionsprotokollen blev oplæst og underskrevet på et bestyrelsesmøde den 10. januar 2006 (ekstrakten side 11833).

Den 7. marts 2006 (ekstrakten side 3811) påtegnede revisorerne Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5 revisionsprotokollen for regnskabsåret 2005. Det fremgår af revisionsprotokollen bl.a.:

”Sparekassens organisation, systemer og forretningsgange Sparekassen har i de seneste par år oplevet en betydelig organisk vækst.

I en situation med kraftig vækst er en af de afgørende forudsætninger for forretningsmæssig succes, at organisationen og de interne systemer kan følge med og er gearet til denne vækst, herunder at medarbejderne besidder tilstrækkelig kompetence til at løse nye og ændrede opgaver. For også fremover at opnå forretningsmæssig succes, er det derfor vigtigt, at ledelsen i sparekassen løbende fokuserer på tilpasning af organisationen, interne systemer og forretningsgange, så disse hele tiden matcher de krav, der stilles.

Sparekassens interne kontrolsystemer er fastlagt i

forretningsgangsbeskrivelserne.

De interne kontrolforanstaltninger er primært baseret på, at andre end de, der har udført en eller flere handlinger i overensstemmelse med en forretningsgang, kontrollerer, at handlingen er korrekt udført. Et andet væsentligt led i den interne kontrol er, at der foreligger

forretningsgangsbeskrivelser, der

instruerer medarbejderne i, hvorledes de skal handle samt at det kontrolleres, at medarbejderne overholder de givne instrukser.

- 106 -

Vi har ved stikprøver inden for udvalgte områder kontrolleret, at de givne forretningsgange med tilhørende interne kontrolforanstaltninger overholdes.

…

7. Engagementer og nedskrivninger

Med virkning for 2005 er reglerne for, hvornår der skal foretages en nedskrivning (tidligere benævnt hensættelse) på udlån, ændret. Fra og med 2005 kan der alene foretages nedskrivninger på udlån, når der foreligger objektive indikatorer for værdiforringelse. Endvidere indeholder bestemmelserne

regler om nedskrivninger på porteføljer af engagementer.

Der er fra Finanstilsynet udstedt en række krav til, hvorledes nedskrivningerne skal beregnes og dokumenteres. Sparekassen har ultimo 2004 og løbende i 2005 anvendt betydelige ressourcer på at opfylde de nye krav.

Det er vor opfattelse, at beregninger og dokumentationen er på et acceptabelt niveau, men at der også i 2006 vil skulle anvendes ressourcer på at øge kvaliteten af beregningerne og dokumentationen.

Sparekassens direktion har over for os erklæret, at den samlede måling af engagementerne anses for at afspejle det bedste aktuelle skøn.

På baggrund af ovennævnte gennemgang og meddelte oplysninger, er det sammenfattende vor vurdering, at pengeinstituttets nedskrivninger til tab på engagementer anses for at dække den tabsrisiko, der hviler på pengeinstituttets engagementer på balancedagen. Vi kan derfor tilslutte os den af ledelsen anlagte vurdering.

…

Nedskrivninger og hensættelser

Vi har gennemgået pengeinstituttets engagementer ultimo 2005 med henblik på at vurdere, hvorvidt den samlede måling af engagementer afspejler det bedste aktuelle skøn.

Nedskrivningerne til tab på engagementer foretages på grundlag af en individuel og gruppevis vurdering, og er opgjort og nedskrevet til 37.390 tkr. i årsrapporten.

Gennemgangen har primært omfattet de største enkeltengagementer, samt engagementer, hvortil der skønnes at knytte sig en beløbsmæssig væsentlig risiko.

Vor revision af pengeinstituttets engagementer er foretaget dels ved stikprøver, og dels ved gennemgang af kreditafdelingens vurderingsprincipper og principper for nedskrivninger.

Nedskrivninger på udlån og garantier andrager 37.390.000 kr.

- 107 -

Vi har foretaget en gennemgang af alle væsentlige udlån. På udlån, hvor der skønnes at være en objektiv indikation for værdiforringelse, har vi foretaget en vurdering af nedskrivningstesten Vurderingen er foretaget i forbindelse med en gennemgang med direktør og afdelingsledere i sparekassen.

Grundlaget for vurderingen af det enkelte engagement har været en udskrift af totalengagementet for den enkelte kunde med hertil hørende beskrivelse og opgørelse af sikkerheder, nedskrivningstest m.v. samt regnskabsanalyser, hvor sådanne forefindes.

Herudover har gennemgangen omfattet drøftelser med pengeinstituttets og kreditområdets ledelse, og pengeinstituttets direktion har overfor os erklæret,

"at pengeinstituttets samlede måling af engagementer pr. 31. december 2005 afspejler det bedste aktuelle skøn."

På baggrund af ovennævnte gennemgang og meddelte oplysninger, er det sammenfattende vor vurdering, at pengeinstituttets måling af engagementer afspejler det bedste aktuelle skøn. Vi kan derfor tilslutte os den af ledelsen anlagte vurdering.

De samlede nedskrivninger og hensættelser i sparekassen udgør 37,4 mio. kr. svarende til en akkumuleret nedskrivningsprocent på 6,38%. Individuelle nedskrivninger udgør pr. 31. december 2005 34,9 mio. kr., mens gruppevise nedskrivninger udgør 2,5 mio. kr.

Ultimo 2004 udgjorde de samlede nedskrivninger på udlån 50,4 mio. kr. fordelt med 48,8 mio. kr. på individuelle nedskrivninger og 1,6 mio. kr. på gruppevise nedskrivninger.

…”

I revisionsprotokollen er der en gennemgang af 10 af sparekassens engagementer (ekstrakten side 3824). Det er anført, at der ikke var konstateret tab på disse engagementer i 2005 eller de to foregående år. De gennemgåede engagementer omfattede bl.a. Person 16, Person 17, Essex Invest A/S, Ejendomsselskabet Nr. Lyngby, Person 18, Person 14, Person 13, Jyske Ejendomme ApS og gårdejer Person 19.

Den 7. marts 2006 afgav revisorerne Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5 en blank revisionspåtegning i årsrapporten for 2005 (ekstrakten side 3599).

Årsrapporten blev gennemgået af direktør Sagsøgte 1 på et bestyrelsesmøde den 7. marts 2006 (ekstrakten side 11841), ligesom revisionsprotokollen blev oplæst, godkendt og underskrevet.

- 108 -

2.3.3Regnskabsåret 2006

2.3.3.1Revisionsprotokol

I revisionsprotokollen af 10. november 2006 (ekstrakten side 6509) redegjorde Sagsøgte 4 for en del af den udførte revision i årets løb i forbindelse med et uanmeldt eftersyn i sparekassen den 28. september 2006 vedrørende sparekassens likvide beholdninger.

Det fremgår af revisionsprotokollatet, at eftersynet omfattede afstemning af kasse, valuta-og værdipapirbeholdning samt mellemværende med andre pengeinstitutter. Sagsøgte 4 havde i tilslutning til beholdningseftersynet stikprøvevis udsendt revisionsmeddelelser til indlån, udlån og åbent depot, ligesom revisionen af disse områder omfattede en stikprøvevis efterprøvning af forretningsgang og intern kontrol på områderne.

Udsendelsen af saldoanerkendelsesbegæringerne gav ikke anledning til bemærkninger, ligesom eftersynet samt revisionen i øvrigt ikke gav anledning til bemærkninger. Det var revisionens opfattelse, at forretningsgange og intern kontrol fungerede tilfredsstillende.

Revisionsprotokollatet blev underskrevet på et bestyrelsesmøde den 14. november 2006 (ekstrakten side 11861).

Den 17. januar 2007 sendte revisor Sagsøgte 4 og IT-revisor Person 20 fra BDO et brev til Sagsøgte 1 vedrørende en revisionsmæssig gennemgang af sparekassens it-kontroller (ekstrakten side 16787). Gennemgangen var afsluttet i december 2006.

Det var revisorernes konklusion, at sparekassen havde indført effektive og hensigtsmæssige interne it-kontroller på et sådant niveau, at de kunne forsyne årsrapporten for 2006 med en erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende de interne it-kontroller. Revisorerne bemærkede dog, at bestemmelserne i Finanstilsynets vejledning for kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, nr. 4, ikke til fulde var opfyldt, ligesom de relevante bestemmelser i lov om behandling af pensionsoplysninger og bogføringsloven ikke fuldt ud var overholdt, uden at disse forhold dog havde påvirket konklusion. Uden at det havde påvirket konklusionen bemærkede revisorerne desuden, at de ved revisionen havde

- 109 -

konstateret svagheder i forretningsgangene og de interne it-kontroller, som kunne have betydning for driftssikkerheden, informationers pålidelighed og sikkerheden af data.

Herefter kom revisorerne med en række anbefalinger på IT-området, herunder bl.a., (1) udarbejdelse af skriftlige forretningsgange, som skulle beskrive forhold af væsentligt betydning inden for drift og sikkerhed for it, (2) forbedring af it-sikkerhedspolitikken, (3) indgåelse af aftale med SDC om, hvordan sparekassen regelmæssigt kunne kontrollere, at SDC overholdte den indgåede aftale og sparekassens it-sikkerhedspolitik og sikkerhedsregler, (4) udarbejdelse af en samlet risikovurdering af it-anvendelsen med henblik på fastlæggelse af de nødvendige sikkerhedstiltag og udarbejdelse af beredskabsplaner, (5) udarbejdelse og implementering af skriftlige beredskabsplaner i tilfælde af en katastrofesituation eller nedbrud af de kritiske systemer, (6) implementering af en procedure for regelmæssig gennemgang af brugere og de tildelte rettigheder, og (7) forbedring af den fysiske sikkerhed.

Endelig anbefalede revisorerne en forbedring af sikkerheden for det trådløse netværk.

Revisorernes brev af 17. januar 2007 blev senere nævnt i revisionsprotokollatet af 13. marts 2007.

Af revisorernes revisionsprotokol af 13. marts 2007 vedrørende årsrapporten for 2006 (ekstrakten side 6903) fremgår bl.a.:

”1. Konklusion på den udførte revision

Vi har afsluttet revisionen af årsrapporten for 2006.

Revisionen af årsrapporten samt erklæringer mv., har ikke givet anledning til særlige bemærkninger, og såfremt årsrapporten for 2006 godkendes af bestyrelsen i dens nuværende form, vil vi kunne forsyne denne med en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

2. Særlige forhold vedrørende årsrapporten

Revisionen har ikke givet anledning til at fremhæve særlige forhold, der er af betydning for ledelsens vurdering af årsrapporten.

Vi har i overensstemmelse med god revisionsskik overbevist os om de opførte aktivers tilhørsforhold til sparekassen, tilstedeværelse og forsvarlige vurdering.

- 110 -

Vi har ligeledes påset, at alle os bekendte forpligtelser er rigtigt udtrykt i årsrapporten.

Der er udarbejdet et særskilt specifikationshæfte til årsrapporten. Der henvises hertil.

…

Sparekassens organisation, systemer og forretningsgange

Sparekassen har i de seneste par år oplevet en betydelig organisk vækst.

I en situation med kraftig vækst er en af de afgørende forudsætninger for forretningsmæssig succes, at organisationen og de interne systemer kan følge med og er gearet til denne vækst, herunder at medarbejderne besidder tilstrækkelig kompetence til at løse nye og ændrede opgaver. For også fremover at opnå forretningsmæssig succes, er det derfor vigtigt, at ledelsen i sparekassen løbende fokuserer på tilpasning af organisationen, interne systemer og forretningsgange, så disse hele tiden matcher de krav, der stilles.

Sparekassens interne kontrolsystemer er fastlagt i

forretningsgangsbeskrivelserne.

De interne kontrolforanstaltninger er primært baseret på, at andre end de, der har udført en eller flere handlinger i overensstemmelse med en forretningsgang, kontrollerer, at handlingen er korrekt udført.

Et andet væsentligt led i den interne kontrol er, at der foreligger forretningsgangsbeskrivelser, der instruerer medarbejderne i, hvorledes de skal handle samt at det kontrolleres, at medarbejderne overholder de givne instrukser.

Vi har ved stikprøver inden for udvalgte områder kontrolleret, at de givne forretningsgange med tilhørende interne kontrolforanstaltninger overholdes.

Sparekassens IT-anvendelse

Sparekassens IT-anvendelse afvikles dels på SDC Udvikling A/S, dels på PC´ere i et brugermiljø i sparekassen.

Den væsentligste del af sparekassens IT-anvendelse afvikles hos SDC Udvikling A/S. Revisionen er derfor i væsentligt omfang baseret på den årlige revisorerklæring fra SDC Udvikling A/S’ eksterne revision.

Revisorerklæringen afgives i henhold til bekendtgørelsen om systemrevisionens gennemførelse

i fælles datacentraler.

Revisorerklæringen for 2006, dateret 8. januar 2007, omfatter bl.a. følgende konklusion:

"Det er vores samlede konklusion, at den generelle system-, data- og driftssikkerhed hos SDC Drift A/S og SDC Udvikling A/S er meget tilfredsstillende".

- 111 -

Derudover har vi som en særskilt del af revisionen foretaget en gennemgang af sparekassens forretningsgange og interne kontroller indenfor IT. Vores konklusion herpå er, at det er vores opfattelse, at sparekassen har indført effektive og hensigtsmæssige interne IT-kontroller på et sådant niveau, at vi kan forsyne årsrapporten med en erklæring uden forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende de interne IT-kontroller.

Vores gennemgang af området samt vore bemærkninger er beskrevet i et særskilt brev af 17. januar 2007 til sparekassens direktion.

Vi har således dels baseret vor revision på, at den samlede system-, data- og driftssikkerhed har været betryggende i 2006 jævnfør erklæring afgivet af SDCs eksterne revisorer, og dels på vores egen konklusion omkring de interne IT-kontroller.

3. Den udførte revision

Med hensyn til revisionens formål, omfang og udførelse henvises til tidligere protokoltilførsler.

Revisionen er dels foregået i årets løb og dels ved regnskabsafslutningen.

Ved revisionen i årets løb har vi foretaget diverse revisionsarbejder som forberedelse til revisionen af årsrapporten, herunder gennemgang af forretningsområder og forretningsgange vedrørende indlån, udlån, åbent depot og gager samt uanmeldt beholdningseftersyn med samtidig afstemning af alle likvide konti, jf. foranstående særskilte protokoltilførsler side 602.

Revisionen ved årsafslutningen har omfattet afstemninger, analyser og gennemgang af årsrapportens enkelte poster samt gennemgang af engagementer/udlån med henblik på at vurdere, hvorvidt den samlede måling af engagementer afspejler det bedste aktuelle skøn på balancedagen.

Herudover har revisionen omfattet kontrolopgaver og erklæringer, jf. bekendtgørelse nr. 1363 af 11. december 2006 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og lov om finansiel virksomhed.

Opsummering af bemærkninger

…

Vi kan oplyse, at der ikke er uafklarede bemærkninger vedrørende tidligere år.

Afklarede bemærkninger

Vi kan oplyse, at der ikke har været særlige forhold til drøftelse imellem direktionen og revisionen.

Ikke-korrigerede fejlinformationer

…

- 112 -

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen har den daglige ledelse og revisionen ikke konstateret fejlinformationer, der ikke er indarbejdet i den foreliggende årsrapport.

4. Bekræftelser, oplysninger og erklæringer

…

Erklæringer

…

I henhold til revisionsbekendtgørelsens § 25 skal vi erklære:

at den af pengeinstituttet udarbejdede opgørelse, der er gengivet i afsnit 7, over pengeinstituttets 10 største engagementer, øvrige betydelige engagementer, der overstiger 10% af basiskapitalen opgjort efter reglerne i § 145 lov om finansiel virksomhed, hver for sig er målt korrekt, samt at de i opgørelsen nævnte oplysninger om:

-engagementernes størrelse,

-eventuelle tilsagte rammer for terminsforretninger og andre forretninger med finansielle instrumenter,

-indlagte sikkerheder og deres skønnede værdi,

-hvorvidt der er foretaget individuel nedskrivning på engagementet,

-hvorvidt der i regnskabsåret eller de to foregående regnskabsår har været afskrevet eller nedskrevet på engagementerne,

-debitors økonomiske forhold

er i overensstemmelse med de i pengeinstituttet foretagne registreringer.

…

6. Oplysninger til årsrapporten

Årsrapporten for 2006

Årsrapporten for Sparekasse 2006 udviser et overskud på 32 mio. kr., samlede aktiver på 1.552 mio. kr. og en egenkapital på 336 mio. kr.

Solvensen 31. december 2006 udgør 14,9%

RESULTATOPGØRELSEN

Resultatopgørelsens enkelte poster er stikprøvevis gennemgået og analyseret på grundlag af specifikationer og afstemningsmateriale m.v.

…

Udlån 1.110.161 tkr. og garantidebitorer 1.010.957 tkr.

Vi har afstemt saldolister og specifikationer med regnskabet. Vi har udsendt saldomeddelelser stikprøvevis. Desuden har vi stikprøvevis gennemgået lånedokumenter og de til sikkerhed indlagte effekter.

Vi har gennemlæst bestyrelsens forhandlingsprotokol og kan se, at bestyrelsen på hvert bestyrelsesmøde orienteres om og gennemgår aktuelle

- 113 -

overtræk, ligesom bevilling af nye lån behandles. Det fremgår endvidere, at når bestyrelsesmedlemmers engagementer behandles, så forlader de mødet.

7. Engagementer og nedskrivninger

Med virkning for 2005 er reglerne for, hvornår der skal foretages en nedskrivning på udlån ændret. Fra og med 2005 kan der alene foretages nedskrivninger på udlån, når der foreligger objektive indikatorer for værdiforringelse, og beregninger viser at dette leder til et nedskrivningsbehov. Endvidere indeholder bestemmelserne regler om nedskrivninger på porteføljer af engagementer (gruppevise nedskrivninger).

Der er fra Finanstilsynet udstedt en række krav til, hvorledes nedskrivningerne skal beregnes og dokumenteres. Sparekassen har løbende både i 2005 og 2006 anvendt betydelige ressourcer på at opfylde de nye krav.

Det er vores opfattelse, at beregningerne og dokumentationen er på et acceptabelt niveau, men at der også i 2007 vil skulle anvendes ressourcer for at øge kvaliteten af beregningerne og dokumentationen. I forbindelse med Finanstilsynets besøg i sommeren 2006 accepterede Finanstilsynet de for 2005 foretagne beregninger og vurderinger, idet Finanstilsynet dog ønskede ændringer på 5 konkrete kundeforhold.

Gruppevise nedskrivninger

Sparekassen foretog i 2005 gruppevise nedskrivninger baseret på beregnede tabsprocenter for de foregående 5 år. Ved Finanstilsynets besøg i sommeren 2006, havde sparekassen endnu ikke udarbejdet skriftlige forretningsgange på området.

Sparekassen indsendte ifølge det oplyste et forslag til disse forretningsgange i august måned 2006. Ifølge det oplyste blev dette udkast afvist af Finanstilsynet. Sparekassen arbejder på en ny model, der bygger på et rating system af kunderne. Denne nye model er indsendt til Finanstilsynet i februar måned 2007, men er endnu ikke accepteret.

Konklusion

Sparekassens direktion har over for os erklæret, at den samlede måling af engagementerne anses for at afspejle det bedste aktuelle skøn.

På baggrund af ovennævnte gennemgang og meddelte oplysninger, er det sammenfattende vor vurdering, at pengeinstituttets nedskrivninger til tab på engagementer anses for at dække den tabsrisiko, der hviler på pengeinstituttets engagementer på balancedagen. Vi kan derfor tilslutte os den af ledelsen anlagte vurdering.

Væsentlige forhold ved bedømmelse af risikoen på sparekassens udlånsportefølje

Indirekte renterisiko

Som det gælder for pengeinstitutsektoren generelt, er sparekassens største enkeltrisiko, at renten stiger væsentligt. Udover den direkte renterisiko, der knytter sig til sparekassens egne positioner, har sparekassen en væsentlig

- 114 -

indirekte renterisiko. Den indirekte renterisiko knytter sig til de konsekvenser, en stigende rente vil få for sparekassens kunder.

En betydelig del af kundernes balance finansieres i dag med lån med variabel rente, ligesom størrelsen af det enkelte engagement er stigende. En stigende rente vil derfor medføre, at kunderne forøger deres udgifter, hvilket forringer deres evne til at opfylde deres forpligtelser overfor sparekassen. Endvidere vil en stigende rente medføre, at værdien af kundernes aktiver forringes, og dermed vil værdien af sparekassens sikkerheder blive tilsvarende forringet.

Som følge af størrelsen af det samlede udlån er den væsentligste indirekte renterisiko knyttet til udlån til investeringsejendomme.

Herudover er der knyttet en stigende indirekte renterisiko til følgende engagementstyper:

-Parcelhusejere.

-Landmænd.

-Investeringskreditter.

Nedskrivninger og hensættelser

Vi har gennemgået pengeinstituttets engagementer ultimo 2006 med henblik på at vurdere, hvorvidt den samlede måling af engagementer afspejler det bedste aktuelle skøn.

Nedskrivningerne til tab på engagementer foretages på grundlag af en individuel og gruppevis vurdering, og er opgjort og nedskrevet til 31.979 tkr. i årsrapporten.

Gennemgangen har primært omfattet de største enkeltengagementer, samt engagementer, hvortil der skønnes at knytte sig en beløbsmæssig væsentlig risiko.

Vor revision af pengeinstituttets engagementer er foretaget dels ved stikprøver, og dels ved gennemgang af kreditafdelingens vurderingsprincipper og principper for nedskrivninger.

Nedskrivninger på udlån og garantier andrager 31.979 tkr.

Vi har foretaget en gennemgang af alle væsentlige udlån. På udlån, hvor der skønnes at være en objektiv indikation for værdiforringelse, har vi foretaget en vurdering af nedskrivningstesten. Vurderingen er foretaget i forbindelse med en gennemgang med direktør og afdelingsledere i sparekassen.

Grundlaget for vurderingen af det enkelte engagement har været en udskrift af totalengagementet for den enkelte kunde med hertil hørende beskrivelse og opgørelse af sikkerheder, nedskrivningstest m.v. samt regnskabsanalyser, hvor sådanne forefindes.

Herudover har gennemgangen omfattet drøftelser med pengeinstituttets og kreditområdets ledelse, og pengeinstituttets direktion har overfor os erklæret:

- 115 -

"at pengeinstituttets samlede måling af engagementer pr. 31. december 2006 afspejler det bedste aktuelle skøn. "

På baggrund af ovennævnte gennemgang og meddelte oplysninger, er det sammenfattende vor vurdering, at pengeinstituttets måling af engagementer afspejler det bedste aktuelle skøn. Vi kan derfor tilslutte os den af ledelsen anlagte vurdering.

De samlede nedskrivninger og hensættelser i sparekassen udgør 31.979 tkr. svarende til en akkumuleret nedskrivningsprocent på 2,88%. Individuelle nedskrivninger udgør pr. 31. december 2006 31.519 tkr., mens gruppevise nedskrivninger udgør 460 tkr.

Ultimo 2005 udgjorde de samlede nedskrivninger på udlån 37.390 tkr. fordelt med 34.940 tkr. på individuelle nedskrivninger og 2.450 tkr. på gruppevise nedskrivninger.

…”

I revisionsprotokollatet er der herefter en gennemgang af sparekassens 10 største engagementer (ekstrakten side 6915). Om engagementerne hedder det:

”…

Nedenstående oplysninger om engagementer nr. 1 til 10 er en gengivelse af de af pengeinstituttets opgjorte engagementsoversigter mv.

Der er ikke konstaterede tab i indeværende år eller de to foregående år på de medtagede engagementer.

Alle tal i efterfølgende punkt 1 til 10 er anført i 1.000 kr.

1. Person 17

Engagementet sammensættes af 2 nært forbundne engagementer:

Person 17 ejer Entrepriseselskabet 1/9 2003 ApS, som ejer en del ejendomme.

31/12 2006

Person 17 .......................................................................10.445

Entrepriseselskabet 1/9 2003 ApS ......................................62.025

Samlet engagement............................................................72.470 

Vurderet sikkerhed ...............................................................55.303

Underdækning ....................................................................                  17.167

Sikkerhederne består af pant i fast ejendom samt selvskyldnerkautioner.

- 116 -

Fra Entrepriseselskabet 1/9 2003 ApS' driftsregnskab for 2005 kan følgende oplyses:

Årets resultat (heraf urealiseret værdiregulering

af ejendom 11.390 tkr.)…………………………………………11.602

Egenkapital ....................................................................................9.894

Balancesum .................................................................................... 53.758

Soliditet…………………………………………………………...18,40

Baseret på selskabets indtjenings- og kapitalforhold samt stillede sikkerheder er det ledelsens opfattelse, at engagementet er målt korrekt.

Vi kan tilslutte os ledelsens vurdering af, at der ikke er behov for nedskrivning.

2. Strandparken Tornby P/S

Engagementet sammensættes af 1 engagement:

Strandparken Tornby P/S er et partnerselskab, der ejes af Jyske Ejendomme A/S (45%), A/S Dagelykke Ejendomme (25%), Euro Lux Fritidshuse A/S (25%) og Ejd. selskabet Helsingør Erhverv I ApS (5%). Ejd. selskabet Helsingør Erhverv I ApS er komplementar og hæfter ubegrænset for partnerselskabet.

31/12 2006

Strandparken Tornby P/S ........................................................72.406

Samlet engagement ................................................................ 72.406 

Vurderet sikkerhed ...................................................................32.765

Underdækning ........................................................................ 39.641 

I det samlede engagement indgår en garanti på 31.406 tkr. Garantien er opgjort den 4. januar 2007.

Sikkerhederne består af pant i jord samt selvskyldnerkautioner.

Der er tale om et nystiftet selskab, der p.t ikke har aflagt 1. regnskab.

Budget for Strandparken Tornby P/S udviser følgende:

Samlet forventet købspris for 78 grunde inkl. etablering

og byggemodning .................................................................36.784

Gennemsnitlig forventet købspris pr. grund.........................472

Gennemsnitlig forventet salgspris pr. grund……………….661

Forventet DB pr. grund ........................................................189

Forventet DB i alt ................................................................14.751

- 117 -

Baseret på selskabets budget samt stillede sikkerheder er det ledelsens opfattelse, at engagementet er målt korrekt.

Vi kan tilslutte os ledelsens vurdering af, at der ikke er behov for nedskrivning.

….

4. Virksomhed ApS 1

Selskabets formål er at investere i værdipapirer samt ejendomsprojekter. Selskabet ejes 100% af Person 21.

31/12 2006

Engagement ..........................................................................54.456

Samlet engagement ............................................................. 54.456 

Vurderet sikkerhed ...............................................................24.000

Underdækning .................................................................... 30.456 

Sikkerheder består af pant i fast ejendom samt øvrige sikkerheder i form af udstedte gældsbreve.

Selskabet har i strid med selskabslovgivningen indleveret årsrapporten for sent, hvilket har medført, at selskabet er under tvangsopløsning. Selskabets fortsatte eksistens afhænger af, hvorvidt det lykkedes selskabet at blive genoptaget Det er ledelsens forventning, at genoptagelse imødekommes.

Fra Virksomhed ApS 1 under tvangsopløsning' driftsregnskab for 2005 kan følgende oplyses:

2004 2005 

Årets resultat············································ 2.443630

Egenkapital ............................................................ 2.5753.205

Balancesum ............................................................ 3.28013.573

Soliditet .................................................................. 78,523,6

Baseret på selskabets indtjenings- og kapitalforhold samt stillede sikkerheder er det ledelsens opfattelse, at engagementet er målt korrekt.

Vi kan tilslutte os ledelsens vurdering af, at der ikke er behov for nedskrivning.

5. Person 14

Engagementet sammensættes af 3 nært forbundne engagementer.

- 118 -

Person 14 ejer Ejendomsselskabet Sandgården ApS (tidligere Bagerstræde 8-10 ApS), som ejer en række udlejningsejendomme.

31/12 2006

Person 22...........................................................................19.670

Ejendomsselskabet Sandgården ApS .................................30.131

Person 14 .......................................................................3.189

Samlet engagement .......................................................... 52.990 

Vurderet sikkerhed .............................................................51.656

Underdækning ................................................................... 1.334 

Sikkerhederne består af pant i fast ejendom.

Fra Ejendomsselskabet Sandgården ApS' driftsregnskab for 2004 og 2005 kan følgende oplyses:

2004 2005 

Årets resultat før ekstraordinære poster (heraf

urealiseret værdiregulering af ejendom 206.033 tkr.) ..... 69.150536.061

Ekstraordinære poster ......................................................     404-654

Årets resultat…………………………………………. 69.554 535.407 

Egenkapital ..................................................................   86.575 416.877

Balancesum .................................................................  257.551       2.939.479

Soliditet ·····················································33,61          14,18

Baseret på selskabets indtjenings- og kapitalforhold samt stillede sikkerheder er det ledelsens opfattelse, at engagementet er målt korrekt.

Vi kan tilslutte os ledelsens vurdering af; at der ikke er behov for nedskrivning.

6. D.F.C. Group Holding A/S

Engagementet omfatter:

Det er selskabets formål at købe og sælge fast ejendom, udlejning og beslægtet virksomhed.

31/12 2006

D.F.C. Group Holding A/S ..............................................29.592

Soldalen Gilleleje ApS ....................................................21.000

Samlet engagement ........................................................ 50.592

- 119 -

Vurderet sikkerhed ..........................................................20.000

Underdækning ............................................................... 30.592 

Sikkerhederne består af pant i fast ejendom.

Selskabet har anskaffet 50% af anparterne i Dansk Jord ApS for 15 mio. kr.

…..

8. Person 23

Engagementet sammensættes af 2 nært forbundne engagementer.

Det er selskabets formål at købe og sælge fast ejendom, udlejning og beslægtet virksomhed.

31/12 2006

Person 23 ................................................................14.792

CV Ejendomme ApS ......................................................33.562

Samlet engagement ...................................................... 48.354 

Vurderet sikkerhed .........................................................41.100

Underdækning .............................................................. 7.254 

Sikkerhederne består pant i fast ejendom.

Fra CV Ejendomme ApS' eksterne årsrapport kan følgende hovedtal oplyses:

Årets resultat. .......................................................................5.198

Egenkapital ..........................................................................5.278

Balancesum .........................................................................50.699

Soliditet ...............................................................................10,4

Tilgodehavende for salg af ejendomme udgør 34.737 tkr.

Baseret på låntagers indtjenings- og kapitalforhold samt stillede sikkerheder er det ledelsens opfattelse, at engagementet er målt korrekt.

Vi kan tilslutte os ledelsens vurdering af, at der ikke er behov for nedskrivning.

9. Person 18

Engagementet sammensættes af 4 nært forbundne engagementer:

Debitor ejer indskudskapitalen i Captil Invest ApS, som bygger og sælger sommerhuse og som ejer indskudskapitalen i Næstvedparken Holding NS og Virksomhed ApS 2.

- 120 -

Næstvedparken Holding NS ejer lejligheder med salg for øje.

31/12 2006

Captil Invest ApS, engagementsbeløb .................................3.369

Næstvedparken Holding AIS ...............................................1.477

Virksomhed ApS 2.....................................................................39.712

Person 24 og Person 18 ...........................................................2.379

Samlet engagement ............................................................ 46.937 

Vurderet sikkerhed ..............................................................40.992

Underdækning ................................................................... 5.945 

Sikkerheder består for en stor del af pant i fast ejendom, transport i garantier samt værdi af værdipapirdepot.

Fra Captil Invest ApS' driftsregnskab kan følgende hovedtal oplyses:

2004/05 2005/06 

Årets resultat før kursregulering ................................1.934      1.123

Aktieudbytte ..............................................................2.044         696

Kursregulering ...........................................................1.531         447

Årets resultat ............................................................ 5.509       2.266 

Egenkapital ................................................................6.328       8.594

Balancesum ................................................................31.503     18.759

Soliditet. .....................................................................20,09         45,8

Indtjening i Virksomhed ApS 2 er 2.942 tkr. efter skat for 2005/06

Baseret på låntagers indtjenings- og kapitalforhold samt stillede sikkerheder er det ledelsens opfattelse, at engagementet er målt korrekt.

Vi kan tilslutte os ledelsens vurdering af, at der ikke er behov for nedskrivning.

….”

Herefter hedder det videre i revisionsprotokollatet bl.a.:

”…

9. Øvrige forhold

Ledelsens regnskabserklæring

- 121 -

I forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten har selskabets ledelse overfor os afgivet en skriftlig bekræftelse (regnskabserklæring) om årsrapportens fuldstændighed, såsom oplysninger om pantsætninger, garantistillelser, retssager, besvigelser, begivenheder efter balancedagen samt andre vanskeligt reviderbare områder.

Assistance og rådgivning

Siden seneste revisionsprotokol til årsrapporten er udført følgende opgaver:

-Udarbejdelse af erklæring overfor Finanstilsynet i forbindelse med sparekassens administration af boligsparekontrakter, uddannelsesopsparing og pristalsreguleret alderdomsopsparing.

-Udarbejdelse af erklæring til Dankort-Gruppen vedrørende overholdelse af forretningsgangene omkring Dankort-sikkerheden.

-Udarbejdelse af erklæring overfor SKAT vedrørende overholdelse af forretningsgangene omkring Pensionsafkastbeskatningsloven.

-Udarbejdelse af erklæring overfor SDC Udvikling A/S vedrørende foreskrevne sikkerhedsprodukter for mobile arbejdspladser type I.

Eftersyn af bestyrelsens pligter

I overensstemmelse med selskabslovgivningens regler har vi påset, at ledelsen har overholdt sine pligter til at udarbejde forretningsorden og til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller, samt at regler om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt.

Overholdelse af lovgivning

Vi er i forbindelse med vor revision ikke blevet bekendt med forhold, der indikerer eller vækker mistanke om, at der i pengeinstituttet udøves aktiviteter, der strider imod lovgivningen.

Vi er i forbindelse med vor revision ikke blevet bekendt med forhold, der indikerer, at medlemmer af direktionen og bestyrelsen kan ifalde erstatnings-eller strafansvar.

…

10. Opfølgning på Finanstilsynets rapport af 23. juni 2006

Finanstilsynet har ved rapport dateret den 23. juni 2006 redegjort for deres undersøgelser af Sparekasse.

I henhold til rapportens pkt. 8, skal vi redegøre for, om de i rapporten anførte påbud er efterlevet.

1.1. Vedtægter

Sparekassen har den 19. september 2006 ændret formuleringen i vedtægternes § 2 stk. 3 til: Sparekassen er berettiget, men ikke forpligtet, til at forrente garantikapitalen med en årlig rente på 3% over sparekassens indlånsrente på almindelig 3 måneders opsigelse. Renten forfalder til udbetaling en gang årligt.

Det er vores opfattelse, at sparekassen herved har efterlevet påbuddet.

- 122 -

1.2. Bestyrelsens forretningsorden

Det fremgår af bestyrelsesprotokollen for sparekassen, at nytiltrådt bestyrelsesmedlem, Person 4, har tiltrådt bestyrelsens forretningsorden.

Det er vores opfattelse at sparekassen herved har efterlevet påbuddet.

1.3. Bestyrelsens forhandlingsprotokol

Finanstilsynet påtaler, at direktøren foretager for mange bevillinger større end instruksgrænsen på 5 mio. kr. Finanstilsynet foreslår derfor en opdeling af bevillingstilsagnene i forhandlingsprotokollen.

Det fremgår af bestyrelsesprotokollen af 8. august 2006, at punktet lånesager til behandling er opdelt i følgende kategorier:

- Bevillinger indenfor 25% grænsen

- Bevillinger som presserende sager

- Bevillinger som § 78 engagement.

Endvidere påtaler Finanstilsynet, at det skal fremgå af bestyrelsesprotokollen, at bestyrelsen har godkendt it-sikkerhedspolitikken og beredskabsplanen.

På bestyrelsesmødet den 8. august 2006 er indført i protokollen, at bestyrelsen har godkendt og underskrevet it-sikkerhedspolitik og sikkerhedsforanstaltninger.

Det er vores opfattelse, at sparekassen herefter har efterlevet de under punktet nævnte påbud.

2.1. Bestyrelsens instruks til direktionen af 10. januar 2006

Finanstilsynet pålægger sparekassen at foretage rapportering til bestyrelsen i overensstemmelse med instruksens punkt 2.6.l.

Vi har påset, at det fremgår af materiale fra direktionen til bestyrelsen, at disse grænser gennemgås, samt at der refereres i bestyrelsens forhandlingsprotokol om diverse grænser i § 70 instruksen.

2.2. Bestyrelsens instruks til direktionen af 10. januar 2006

Finanstilsynet påtaler, at der er sket overskridelse af grænsen på 30 mio. kr. for placering af midler i Spar Nord. Vi har påset, at bestyrelsen har hævet denne grænse til 50 mio. kr.

3. Fondsområdet

Den samlede valutaposition må, jf. § 70 instruksen, ikke overstige 10% af basiskapitalen. Denne instruks er videredelegeret til sparekassens investeringschef, men med en større bemyndigelse end de 10%, hvilket Finanstilsynet har pålagt sparekassen at ændre.

Det står nu anført i den videredelegerede bemyndigelse, at valutadispositioner ikke må overstige 10% af den samlede ansvarlige lånekapital.

Det er vores opfattelse, at sparekassen herefter har efterlevet påbuddet.

- 123 -

4.1. Kreditområdet generelt

Sparekassen er pålagt at tilføje til kreditpolitikken, at en udvidelse af tidligere bevilligede beløb kun må ske under hensyntagen til overholdelse af udlånsgrænsen på 25% af basiskapitalen, jf. § 145 i lov om finansiel virksomhed.

Vi har ikke modtaget en ajourført kreditpolitik og kan derfor ikke udtale os om dette påbud.

4.2. Nedskrivninger

Sparekassen er blevet pålagt at udarbejde en skriftlig forretningsgang for gruppevise nedskrivninger.

Ifølge det overfor os oplyste, har sparekassen indsendt et forslag til forretningsgange i august 2006, som Finanstilsynet efterfølgende har afvist. Ifølge det videre oplyste, er sparekassen fortsat i gang med at udarbejde nyt forslag til forretningsgange på området.

4.3. Engagementsgennemgang

Finanstilsynet har efter gennemgang af sparekassens største engagementer pålagt sparekassen at ændre nedskrivningerne pr. 30. juni 2006 på fem engagementer. Sparekassen har foretaget følgende ændringer:

Regulering, Nedskrevet Nedskrevet Forskel

jf. Finanstil-i alt, jf. i alt af spa- imellem 

synet. Finans- rekassen FT og tilsynet Spk 

5.1. Økonomiområdet

I henhold til sparekassens forretningsorden skal bestyrelsen blandt andet foretage gennemgang og opfølgning af perioderegnskaber, budgetter og afvigelser herfra. Dette skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Vi har ved gennemlæsning af bestyrelsens forhandlingsprotokol konstateret, at det er ført til protokols, at der er foretaget gennemgang af månedsbalancer. Ved bestyrelsesmødet den 8. august 2006 er ligeledes anført, at regnskabet ligger pænt med budget 2006.

5.2. Opgørelse af solvens

Vi har ikke foretaget os yderligere på området, idet Finanstilsynet selv har tilkendegivet, at de har modtaget den fornødne dokumentation.

6. Solvensbehov

- 124 -

Finanstilsynet har pålagt sparekassen at tage højde for koncentrationen af de risici, som sparekassen har påtaget sig, og forventer at påtage sig fremover, ved opgørelsen af sparekassens solvensbehov.

Vi har modtaget solvensberegningen pr. 30. juni 2006, hvoraf det fremgår, at man har hævet solvensbehovet, jf. § 124 stk 3 i lov om finansiel virksomhed fra 9,25% til 9,50%, idet man har indsat et krav på 0,25% til dækning af risikokoncentrationen.

…”

2.3.3.2Årsrapporten 2006

Ved revisionspåtegning af 13. marts 2007 i årsrapporten for 2006 (ekstrakten side 6606) afgav Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5 en blank revisionspåtegning. Det fremgår af påtegningen bl.a.:

”…

Revisors ansvar og den udførte revision

Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for sparekassens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af sparekassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2006 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.”

- 125 -

Årsrapporten blev forelagt og revisionsprotokollatet blev gennemgået af direktør Sagsøgte 1 på et bestyrelsesmøde den 13. marts 2007 (ekstrakten side 11874).

2.3.4Regnskabsåret 2007

2.3.4.1Interne arbejdspapirer

Den 28. august 2007 udarbejdede revisor Vidne 12 et planlægningsmemo vedrørende planlægningen af revision for regnskabsåret 2007 (ekstrakten side 16447), som blev godkendt af Sagsøgte 4 den 31. august 2007.

Planlægningsmemoet havde en indledende beskrivelse af sparekassen, herunder en beskrivelse af bestyrelsen, direktionen, nøglepersoner, forretningsområde og regnskabsmæssige hovedtal. Dette blev efterfulgt af en beskrivelse af særlige forhold for sparekassen i 2007, som omfattede implementering af kapitalkravsdirektivet (Basel II) og transaktionsindberetningssystemet fra 1. november 2007 (MiFID), samt en opfølgning på Finanstilsynets vurdering af nedskrivningsprincipper. Herefter fulgte en beskrivelse af sparekassens regnskabssystem, herunder SDC, IT-revision og Kernesystemet.

Vedrørende revisions- og regnskabsopgaven var det anført, at der skulle foretages løbende revision og engagementsgennemgang i efteråret 2007, ligesom der ville blive foretaget uanmeldt kasseeftersyn i forbindelse med den løbende revision. Revisionsprotokollen ville blive udarbejdet umiddelbart herefter. Sparekassens regnskabschef Vidne 8 skulle udarbejde FB-skema til Finanstilsynet. På grundlag af saldobalance 31/12 og primo- og efterposteringer skulle det udarbejdede FB-skema kontrolleres. Endelig skulle indberetningsskemaerne, som var udarbejdet af Vidne 8, kontrolleres/revideres.

Det fremgår af planlægningsmemoet, at BDO var hovedrevisor, og at Sagsøgte 5 var medrevisor. Den overordnede planlægning af arbejdsdelingen mellem BDO og Sagsøgte 5 skete med udgangspunkt i en aftale, hvorefter Sagsøgte 5 deltog i gennemgangen af større engagementer. Desuden deltog Sagsøgte 5 i årsregnskabsmødet med sparekassens bestyrelse.

Herefter fremgik følgende af planlægningsmemoet om følsomhedsvurdering og risikobeskrivelse:

- 126 -

”…

6. Følsomhedsvurdering

Sparekassen vurderes til at være delvis følsom på grund af:

Renterisikoen på fondsbeholdningen

Stor afhængighed af kundernes vilje til at betale indgående låneaftaler

Stor afhængighed af lokalbefolkningen i området.

Følsom overfor konkurrencen på udlåns- og indlånsområdet Det geografiske naturlige opland og fredsaftale med lokale sparekasser begrænser udlånsmulighederne.

Lån og kreditter ydes til kunder i det øvrige land.

Aktieinvesteringer.

Stor vækst - organisationen skal kunne følge med.

Modsat tæller:

Der er ikke tale om en ny kunde

Sparekassen er ikke indblandet i retssager

Sparekassen har en alsidig kundeportefølje

Sparekassen er velkonsolideret

Sparekassen har ingen likviditetsproblemer.

7. Risikobeskrivelse

7.1 Iboende risiko

Kortlægning af risikoen for, at der fremkommer væsentlige fejl i regnskabet vurderes i forhold til:

7.1.1 Risiko forbundet med klientens virksomhed, organisation, økonomiske stilling mv.

Risikoen vurderes til at være middel til lav.

Ledelsen

Sagsøgte 1 har været direktør i Sparekassen siden 1991. Han har mange års erfaring inden for pengeinstitutbranchen. Dette sammenholdt med, at Sparekassen kun tilbyder traditionelle pengeinstitutydelser, gør denne erfaring værdifuld for Sparekassen.

…

Finanstilsynet har i en opgørelse ultimo 2003 over renterisikoen i danske pengeinstitutter beregnet, at en rentestigning på 1 procentpoint medfører, at danske pengeinstitutter i gennemsnit taber 3,1% af deres kapital.

Renterisikoen 31/12 2003 for Sparekasse udgør 8,8% af den ansvarlige kapital.

Renterisikoen 31/12 2006 er reduceret til 2,3 %

Organisation, systemer og forretningsgange

Sparekassen har filialer i By 2, og By 3. Hovedsædet er i By 1.

- 127 -

Alle økonomiske oplysninger registreres som udgangspunkt kun på hovedsædeniveau. Det er således ikke umiddelbart muligt, at foretage en opfølgning på lønsomheden af de enkelte filialer.

Sparekassen har i de seneste år oplevet en betydelig organisk vækst og har nu ca. 16.000 kunder.

I en situation med kraftig vækst er en af de afgørende forudsætninger for forretningsmæssig succes, at organisationen og de interne systemer kan følge med og er gearet til denne vækst, herunder at medarbejderne besidder tilstrækkelig kompetence til at løse nye og ændrede opgaver. For også fremover at opnå forretningsmæssig succes, er det derfor vigtigt, at ledelsen i sparekassen løbende fokuserer på tilpasning af organisationen, interne systemer og forretningsgange, så disse hele tiden matcher de krav der stilles.

Hovedsædet er opdelt i 3 ekspeditionsgrupper som ledes af Vidne 5 (erhverv), Person 11 (privat) og Vidne 6 (landbrug).

Alle dokumenter i forbindelse med oprettelse/ændringer eller sletning af indlån/udlån udarbejdes af afdelingen produktion.

"intern kontrol" foretager afstemning af kernesystem, Axapta og gennemgang af konti og udvalgte områder.

Personale

De ledende medarbejdere i Sparekassen har været ansat i mange år, og de har derved oparbejdet en stor erfaring indenfor branchen, ligesom de er meget kompetente til varetagelse af stillingen. Medarbejderudskiftningen er meget lav. Dette gør, tillige med deres store erfaring, at der sjældent konstateres alvorlige fejl og brud på forretningsgangen.

Årsager til besvigelser skyldes ofte dårlig privatøkonomi. I forbindelse med vor revision gennemgår vi derfor personaleengagementer. Gennemgangen for 2006 gav anledning til følgende bemærkninger:

• Det er observeret at medarbejdere har forskellig renteprofil på

opsparingskonti.

• Det samlede engagement hos en medarbejder overstiger

vedkommendes årsløn.

• Overtræk på personaleengagementer herunder direktionens familie.

Vi skal foretage opfølgning på ovenstående bemærkninger i forbindelse med vores engagementsrevision for 2007.

Produkter

Sparekasse tilbyder traditionelle pengeinstitutprodukter, dog således at alle udlandslån og valutaterminsforretninger formidles gennem Spar Nord Bank A/S. Sparekassen foretager ikke selv spekulationsforretninger i udenlandsk valuta eller andre finansielle instrumenter.

Kunder

Sparekassens kunder er efterhånden fordelt over det meste af landet, men der findes stadig en stor del kunder i lokalområdet. Kunderne findes både

- 128 -

indenfor private, industri, servicefag, pelsdyravl og landbrug. Det antages, at landbrug og landbrugsrelaterede brancher er overrepræsenteret i sparekassens kundeportefølje, i forhold til pengeinstitutternes gennemsnit. Dog skal det bemærkes, at sparekassen de seneste år har taget flere og flere ejendomsselskaber ind som kunder. således er 7 af de 10 største engagementer pr. 31. december 2006 ejendomsselskaber. Der er således ingen landbrug blandt de 10 største engagementer.

Sparekassens største engagement pr. 31. december 2006 er med Person 17 og udgør kr. 72.470 tkr. De 2 næststørste engagementer er på 72.406 tkr. og 58.174. Øvrige engagementer er under tkr. 55.000. Der er generelt sket en væsentlig stigning i engagementernes størrelse fra 2005 til 2006. Det største engagement er således steget fra 57.300 t. kr. til 72.470 t. kr. svarende til ca. 26%

Som følge af stigningen i antallet af kunder indenfor

ejendomsinvesteringsbranchen vil sparekassen have en øget risiko på disse engagementer som følge af en eventuel rentestigning.

Sparekassens risiko på kundeområdet landbrug er afhængigheden af udviklingen i landbrugets økonomi, men da der i kundeporteføljen findes både planteavlere, svineproducenter og kvægproducenter, vil denne afhængighed ikke være væsentlig. Dette er en naturlig følge af, at det er yderst sjældent, der er økonomiske problemer indenfor alle specialer.

En del af de private kunder har omlagt finansieringen i deres huse til variabelt forrentede lån, og til lån med afdragsfrihed, hvorfor sparekassens risiko på disse engagementer kan være øget ved en eventuel rentestigning.

Sparekassens samlede renterisiko er pr. 31. december 2006 faldet væsentligt i forhold til tidligere. Ultimo 2006 udgjorde risikoen 2,3% mod 10,8% i 2005.

Økonomi

Sparekassen er velkonsolideret med en solvensprocent på 14,9 % pr. 31. december 2006. Ses der bort fra kursreguleringer af værdipapirer og valuta samt afskrivninger og hensættelse på debitorer udviser de seneste 3 års basisindtjening følgende:

Se i øvrigt omtalen af halvårsregnskabet for 1. halvår 2007 under afsnit l.

IT

Der anvendes kun programmel fra SDC, som er leverandør af it. Der anvendes således ingen stand-alone-systemer i forbindelse med registreringen og styringen af Sparekassens likviditet og risiko. Se afsnit 2 Beskrivelse af regnskabssystem.

- 129 -

BDO har IT revision i 2006. Der henvises til særskilt memo herunder områder til opfølgning.

Sammenfatning

Ledelsen og medarbejderne har mange års erfaring indenfor pengeinstitutbranchen, og da sparekassen kun tilbyder ordinære pengeinstitutydelser, er muligheden for væsentlige fejl generel minimal.

Sparekassen befinder sig indenfor en branche, som er meget synlig for offentligheden og underlagt offentligt tilsyn, hvilket gør, at der er kontrolbesøg ca. hver 3. år fra finanstilsynet til kontrol af:

• Skriftlige godkendte forretningsgange på alle områder

• Forretningsgangenes overholdelse

• Hensættelser til tab på udlån

• Forhandlingsprotokollens indhold med hensyn til behandling af

bevillinger mv.

• Overholdelse af regler omkring spekulationsforretninger

• Bestyrelsens arbejde

• Etc.

Endvidere er der regler for systemrevisors revision af it-centralen samt skemapligt ved aflæggelse af halvårs- og årsregnskab. Disse forhold medvirker til at risikoen yderligere minimeres.

På baggrund af ovenstående vurderes risikoen til at være middel til lav.

7.1.2 Risiko forbundet med regnskabssystemet.

Denne risiko vurderes til at være middel.

IT-anvendelsen i Sparekassen er både væsentlig og risikofyldt. Det er derfor af afgørende betydning, at der eksisterer en høj grad af it-sikkerhed samt at både manuelle og automatiske kontroller fungerer effektivt og tilfredsstillende.

Der er tale om et komplekst regnskabssystem. Der er som udgangspunkt ganske vist tale om et standardsystem, men da der er mulighed for tilretninger (snedkerier) i systemet, medfører dette at der er tale om et komplekst system i dag. Systemet ændres/tilrettes ofte. Systemændringer fra SDC er omfattet af SDC's eksterne systemrevisors erklæringer, og derfor uinteressant i forhold

til vores vurdering af risici forbundet med regnskabssystemet. Ændringer, som foretages i Sparekassen, opfylder ikke kravet til standardprodukter, og da der ikke kan udskrives oversigter over hvilke produkter der er oprette/ændret/slettet, er der en risiko forbundet med, om produktet er korrekt med hensyn til rente, termin, afvikling mv., herunder er det primært rente afvigelser der er risikofyldt med henblik på regnskabsaflæggelsen.

Adgangsmulighederne til at foretage bogføring på kundekonti og kassebeholdningen i kernesystemet er udlagt til hver enkelt medarbejder. Der

- 130 -

er dog i kernesystemet en "sladrehank" om alle posteringer. Således vil det altid være muligt at finde ud af, hvem og hvornår ændringer er foretaget, såfremt den konstateres. Risikoen omkring adgangsmulighederne i kernesystemet kan relateres til let omsættelige aktiver samt rentedannelsen.

7.1.3 Risiko for gentagelser af fejl fra sidste år

Denne risiko vurderes til at være lav, da det er de samme nøglepersoner, der er i organisationen.

Skattemæssige forhold vedr. forbedringer/vedligeholdelse herunder aktivering eller udgiftsføring bliver ikke altid foretaget korrekt af sparekassen. Disse gennemgås ved udarbejdelse skattebilaget for at sikre korrekt værdiansættelse samt præsentation i regnskabet.

7.1.4 Risiko forbundet med let omsættelige aktiver.

Der er risiko forbundet med sparekassens let omsættelige aktiver, idet samtlige medarbejdere via egen terminal har adgang til at overføre beløb til egne konti.

De væsentligste revisionsmål er:

Likvider:

Kasse:Tilstedeværelse

Korrespondenter:Tilstedeværelse

Obligationer:Tilstedeværelse, ejendomsret, værdiansættelse

Aktier:Tilstedeværelse, ejendomsret, værdiansættelse

Udlån/Garantier/

Kredittilsagn: Tilstedeværelse, ejendomsret, værdiansættelse

7.1.5 Risiko relateret til transaktionstyper

Der er risiko forbundet med regnskabsmæssige skøn:

• vurdering af væsentlige og risikofyldte engagementer (nedskrivninger

udlån).

Der er risiko forbundet med periodisering ved:

• værdiansættelse af udtrukne obligationer l/1.

• beregnede skyldige/forudbetalte renter på obligationer.

• beregnede skyldige/tilgodehavende renter på indlån/udlån.

De væsentligste revisionsmål er:

Værdipapirer: Værdiansættelse, tilstedeværelse, fuldstændighed

Udlån: Værdiansættelse, fuldstændighed

Indlån: Værdiansættelse, fuldstændighed

Garantier: Værdiansættelse, fuldstændighed

7.2 Kontrolrisiko

Løbende afstemninger, analyser samt en tæt opfølgning af regnskabet sikrer, at tingene sker som forventet.

- 131 -

Der foretages daglig kontrol af at udskriften KSSTATUS ikke indeholder differencer. KSSTATUS indeholder daglig status over automatisk afstemning af balance i hovedbogen, og det sikres derved at alle transaktioner fra kernesystemet er på plads i Axapta.

7.2.1 Likvider

Der foregår mange og store likvide transaktioner i Sparekassen, herunder automatiske transaktioner via clearingssystemer samt kassetransaktioner.

Der foretages løbende afstemninger af likvider, herunder daglig afstemning af kassebeholdninger ligesom fonds og korrespondenter afstemmes løbende. Der er dog ikke den nødvendige 100 % personadskillelse, idet det typisk kun er en person som varetager afstemningen, og da alle kan postere på alle konti i systemet ligger der en risiko heri.

Korrespondenter afstemmes ved modtagelse af kontoudtog, hvilket er meget ofte, som følge af de mange transaktioner. Fonds ajourføres ved køb og salg og afstemmes herefter til kernesystemet/axapta.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at den interne kontrol på området er god, dog kan bogføring, optællinger og afstemninger ske af én og samme person, hvorfor den nødvendige personadskillelse således ikke er til stede.

7.2.2 Udlån og garantier

Indregning og måling

Reglerne for indregning og måling af udlån er ændret med virkning fra l. januar 2005 således at udlån ved første indregning skal måles til dagsværdi med tillæg af nettotransaktionsomkostninger. Efterfølgende løbende måling til amortiseret kostpris.

Udlån er tidligere målt til nominelle værdier og transaktionsomkostninger er ført direkte i resultatopgørelsen.

Sparekassens nedskrivninger omfatter gruppevise- og individuelle nedskrivninger. Opgørelsen af gruppevise nedskrivninger omfatter engagementer, hvor der ikke er konstateret OIV men hvor der statistik er en risiko for, at engagementet bliver OIV og dermed kræver en nedskrivning. Sparekassen anvender LOPIs model til brug for opgørelse af gruppevise nedskrivninger. Vi skal tilsikre, at sparekassen tilpasser anvendelsen af LOPIs model så forudsætningerne passer til sparekassens forhold.

Opgørelsen af individuelle nedskrivninger foretages på baggrund af engagementer, hvor der er konstateret OIV. Sparekassen anvender et regneark til beregning af nedskrivningsbehovet, hvor forventede pengestrømme er tilbagediskonteret.

Forretningsgange

Forretningsgangen omkring udlån sikrer, at der ikke etableres udlån uden bevilling. Sagsbehandlerne har beføjelser ved etablering og ændring af udlån, som skal overholdes. Endvidere er der retningslinier for, hvornår en bevilling skal godkendes af bestyrelsen.

- 132 -

Etableringen af udlån i systemet sker som hovedregel ved anvendelse af standardprodukterne, hvilket betyder at standardoplysningerne anvendes. Der udskrives automatisk udlånsdokument med standard rente og tekst, dog med den aftalte løbetid. Dette dokument kontrolleres af en anden sagsbehandler, således sikres at produktet er korrekt i forhold til aftalen, indenfor bevilling samt forsynet med nødvendige underskrifter.

Forretningsgangen sikrer endvidere, at overtræk og restancer behandles dagligt. Hver sagsbehandler modtager dagligt overtræk og restancer via skærm, og skal godkende disse. Der foreligger retningslinier, der sikrer, at hvis en medarbejder ikke er til stede (sygdom, ferie mv.) så behandles meddelelserne af Person 10. Det er altid muligt af følge op på ikke behandlede

meddelelser.

Endvidere sikrer vurdering af nedskrivninger, at værdiansættelsen af udlån er korrekt.

Ved revisionen skal vi kontrollere, at der er udarbejdet instrukser for uddelegering af bevillingsbeføjelser, herunder at de engagementer, som skal forelægges direktion og bestyrelse, bliver bevilget korrekt.

Konklusion

Det er vor opfattelse at den interne kontrol på området er god.

7.2.3 Indlån

Etableringen af indlån i systemet sker som hovedregel ved anvendelse af standardprodukterne, hvilket betyder at standardoplysningerne anvendes.

Forretningsgangen omkring indlån sikrer, at indlån med afvigende rentesats bliver godkendt af ledelsen.

Indlån udgør et naturligt væsentligt forretningsområde i sparekassen. En række af indlånstyperne er underlagt lovgivningsmæssige krav. Dette gælder for børneopsparinger, bolig- og uddannelsesopsparinger, rate- og kapitalpensioner.

Revisionen vil omfatte en gennemgang af særlige indlånstyper, dvs. indlån underlagt lovgivningsmæssige krav såsom børneopsparing, uddannelsesopsparing, kapital- og ratepension m.v.

7.2.4 It

Der er kun to medarbejdere der kan lave rentesnedkerier, og derved er risikoen minimeret. Der er dog ingen mulighed for direkte kontrol af disse medarbejdere.

Alle medarbejderes adgang til at udføre likvide transaktioner fra egen terminal er tillige en væsentlig risiko. Dog sikrer forretningsgangen omkring daglige afstemninger mv. at risikoen herved er reduceret.

- 133 -

Den it-ansvarlige sikrer sig ved logbog mv., at der dagligt foretages rutiner omkring backup, installation af nye opdateringer mv.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at den interne kontrol på området er god.

…”

Herefter var der i planlægningsmemoet et skema, som omhandlede vurdering af risiko og væsentlighed på revisionsmål på alle regnskabsposter, hvorefter revisionens revisionsstrategi blev fastsat, herunder bl.a. renteindtægter, renteudgifter, tab/nedskrivninger og likvider og udlån.

Om udlån fremgår det herefter af planlægningsmemoet (ekstrakten side 16464):

”Udlån

Udlån med fradrag af nedskrivninger udgør ca. 73 % (50 %) af balancesummen 31/12 2006 (2005) og er derfor i høj grad væsentlig.

Der foreligger bestyrelses- og direktionsinstrukser samt forretningsgangsbeskrivelser for området.

Risikoen ved området knytter sig til værdiansættelse af nedskrivningerne. Området er vanskeligt at revidere, idet principperne for måling af nedskrivninger er ændret som følge af nye regler gældende fra og med 2005. Nedskrivningerne opgøres herefter som henholdsvis individuelle nedskrivninger og gruppevise nedskrivninger.

De nye bestemmelser medfører, at datagrundlaget (historik fra tidligere) til brug for analyse og opgørelse af gruppevise nedskrivninger ikke har eksisteret fuldt ud. Den væsentligste risiko kan derfor henføres til målingen af de gruppevise nedskrivninger. Sparekassen har tidligere estimeret de gruppevise nedskrivninger udfra beregnede tabsprocenter. Denne metode samt forretningsgangen på området er imidlertid blevet afvist af Finanstilsynet. Sparekassen har udarbejdet en ny model, hvorefter de gruppevise nedskrivninger bygger på et rating system af kunderne.

Finanstilsynet har i brev af 13. juli 2007 foretaget en vurdering af Sparekassens nye forretningsgang på området, herunder principperne for opgørelse af nedskrivninger. I brevet er der anført en række forhold, som vi skal iagttage i forbindelse med vores engagementsgennemgang. Der henvises til brevet.

Metoden for måling er nedskrivninger som følge af ovenstående forbundet med en høj risiko. Desuden indeholder nedskrivningsvurderingen af engagementerne følgende risikoelementer:

Størrelsen af engagementsrisikoen kan defineres forskelligt, eksempelvis risikoen ved terminsforretninger.

- 134 -

Værdien af sikkerhederne afhænger af, om dokumenterne er gyldige, om kautionisterne er i stand til at overholde deres forpligtelser, realisationsværdien af aktiverne m.v.

Vurdering af fremtiden kan ingen af gode grunde vide noget om.

Budgetmateriale m.v. kan støtte forventningerne. I den forbindelse må det vurderes, om budgetterne er realistiske dvs. vurdering af indre sammenhæng, kapacitet m.v.

Med den datamængde der er registreret i sparekassen, kan det være vanskeligt at finde alle risikofyldte engagementer. Systemet er endnu ikke tilpasse de nye regler.

I forbindelse med vores engagementsrevision vil vi, med udgangspunkt i aktivgennemgangen stikprøvevis gennemgå udvalgte (store) engagementer og efterprøve de af Sparekassen foretagne nedskrivninger.

Stikprøvestørrelsen vil som udgangspunkt omfatte de 10 største engagementer, som vi skal erklære os om, i revisionsprotokollen. Denne stikprøve er fastsat under forudsætning af at sparekassens forretningsgange fungerer som beskrevet. Såfremt vi bliver bekendt med, at forretningsgangene ikke fungerer skal substandsrevisionen og stikprøvestørrelsen udvides.

Ved revisionen fokuseres på:

• at der foreligger skriftlige forretningsgange for kreditområdet, herunder

forretningsgange for indregning og måling samt nedskrivning af udlån

• at værdiansættelse af udlån er i overensstemmelse med reglerne herom i

Regn.bek. § 50-54, herunder at udlån er beregnet til amortiseret kostpris, d.v.s. med tillæg af transaktionsomkostninger og fradrag af gebyrer og provisioner der direkte kan henføres til låneoprettelsen.

• at der foreligger den fornødne dokumentation i henhold til Finanstilsynets

skrivelse af 13. juli 2007 for såvel individuelt vurderede som gruppevis vurderede udlån

• at der foreligger dokumentation for, at der er indtrådt OIV, herunder at

nedskrivningen er foretaget med baggrund i allerede indtrufne tab/begivenheder der medfører tab.

• at engagementsværdien og værdien af sikkerhederne er opgjort i henhold

til Sparekassens og Finanstilsynets regler.

• at udvælgelsen af engagementer til revision af nedskrivninger sker med

udgangspunkt i fortegnelse over store engagementer, overtræks- og restancelister, engagementer i risikofyldte brancher (svineproducenter), engagementer hvortil der tidligere har været hensat (opfølgning).

I forbindelsen med statusrevisionen foretages opfølgning på de l0 største engagementer, nye engagementer og engagementer med særlige usikkerheder.

Tilstedeværelse:Udsendelse af saldomeddelelser i årets løb.

Værdiansættelse:Udsendelse af saldomeddelelser i årets løb.

- 135 -

Vurdering af nedskrivninger i forbindelse med. gennemgang af større engagementer ultimo året.

Fuldstændighed:Sparekassens sammendrag af udlån fra kerneesystem til Axapta kontrolleres.

…”

Herefter fremgik det af planlægningsmemoet, at hensættelserne blev vurderet til uvæsentlige. Vedrørende egenkapital var anført, at lovgivningen var ændret med virkning fra 2005, således at sparekassen på baggrund af risikoprofilen skulle fastsætte et individuelt solvensbehov, dog således at der fra lovgivningens side var fastlagt en solvensprocent på minimum 8%. Det var anført, at det individuelt fastlagte solvenskrav i sparekassen var beregnet til ca. 10%, men at den faktiske solvensberegning var risikofyldt på grund af de komplicerede regneregler for beregningen kombineret med anvendelsen af mange manuelt indlagte koder i forbindelse med udtræk af relevante oplysninger. Området skulle revideres i forbindelse med statusrevisionen.

Endelig var der sammenfattende om revisionsstrategien i planlægningsmemoet anført bl.a., at revisionen dels ville blive udført i årets løb, og dels i forbindelse med årsregnskabsrevisionen. Der ville blive foretaget uanmeldt kasseeftersyn i efteråret 2007, og revisionen ville i årets løb også blive tilrettelagt i efteråret, således at revisionen kunne revidere så langt frem til statustidspunktet som muligt. Der ville blive udarbejdet revisionsprotokollat, dels i årets løb, dels i forbindelse med årsregnskabsrevision. Der skulle foretages engagementsgennemgang af større engagementer i november måned. Herefter var der om revisionsstrategien for 2007 anført:

”Revisionsstrategi for revisionen 2007

Den løbende revision for 2007 skal give os en begrundet overbevisning om, hvorvidt de løbende registreringer og afstemninger føres betryggende og pålideligt. Den løbende revision vil derfor ligge på en gennemgang af sparekassens forretningsgange på udvalgte områder, herunder specielt udlåns-, indlåns- og fondsområdet.

Den løbende revision har til formål at skaffe overbevisning om pålidelige regnskabsoplysninger, som kan danne grundlag for udarbejdelsen af sparekassens årsregnskab. Vi skal således IKKE opnå fuldstændig forvisning om, at ALLE registreringer er korrekte.

Findes der således meget få fejl, er det ikke nødvendigt at foretage mange stikprøver.

- 136 -

Løbende revision

Følgende arbejdsplaner påtænkes anvendt:

• Kasseeftersyn.

• Opfølgning af kasseeftersyn.

• Udsendelse af revisionsmeddelelser, indlån.

• Oprettelse af konti, indlån (opfølgning i forhold til sidste år)

• Særlige indlånskonti i forbindelse med afgivelse er erklæringer herpå

• Udsendelse af revisionsmeddelelser, udlån.

• Store engagementer.

• Personalelån.

• Depotanerkendelser mv.

• Personaleengagementer herunder direktion og bestyrelse

• Opfølgning på henvendelse fra Finanstilsynet om

nedskrivningsprincipper.

• Opfølgning på implementering af kapitalkravsdirektivet (basel II).

• Nye krav om transaktionsindberetninger fra l. november 2007 (MiFID-

direktivet)

…”

Der er fremlagt et memo om engagementsgennemgang udarbejdet af revisorerne dateret den 1. december 2007 (ekstrakten side 17509). Memoet er delvist anonymiseret, og der er fremlagt et tilsvarende memo dateret den 9. december 2013 (ekstrakten side 17521). Det er oplyst, at de to memoer er identiske. Konklusionen på memoet var, at der var en række opfølgningspunkter, som skulle afklares, før revisorerne kunne færdiggøre en konklusion vedrørende engagementerne. Det fremgår, at revisionen af engagementerne blev udført i perioden 21.-23. november 2007, og at revisionen blev udført af bl.a. revisor Sagsøgte 4, Vidne 12 og Sagsøgte 5.

Det fremgår af memoet, at formålet med revisionen var at sikre, at sparekassen overholdt gældende lovgivning med hensyn til udlånsbegrænsning, at værdiansættelsen af større engagementer var forsvarlig, herunder at der var foretaget nødvendige nedskrivninger ved identifikation af OIV og at finde oplysninger til revisionsprotokollatet (om bl.a. de 10 største engagementer).

Som materiale havde revisorerne til brug for revisionen rekvireret

forretningsgangsbeskrivelse - aktiveftersyn 2007, oversigt over engagementer på over 10 mio. kr., oversigt over sammenhængende engagementer, restanceliste, kopi af sparekassens dokumentationsmateriale for gennemført aktivt eftersyn og oversigt over individuelle nedskrivninger.

- 137 -

Den udførte revision omfattede (1) gennemgang af de l0 største engagementer medio oktober 2007, (2) stikprøvevis gennemgang af øvrige engagementer, (3) gennemgang af restanceliste med henblik på vurdering af nedskrivning, (4) vurdering af forretningsgang, (5) gennemgang af individuelle nedskrivninger, (6) vurdering af indbetalinger på tidligere afskrevne fordringer, (7) vurdering af udlånsbegrænsning (likviditet), (8) gennemgang af personaleengagementer § 78 og (9) revision af dokumenter.

Herefter var der en gennemgang af de 10 største engagementer. Det fremgår desuden, at der skulle foretages en stikprøvevis revision af øvrige engagementer, herunder 12 engagementer vedrørende landbrug og beslægtet virksomhed og 6 mindre ejendomsengagementer.

I memoet hedder det herefter (ekstrakten side 17528):

”Ad. 3. Gennemgang af restanceliste med henblik på vurdering af nedskrivning

Restanceliste pr. 20.11.2007 er rekvireret og gennemgået overordnet med adm. chef Vidne 4. Den anførte restgæld på listen kan alene henføres til den pågældende konto, hvorpå der er restance. Restgælden er nødvendigvis ikke udtryk for det samlede kundeengagement.

Restancelisten er sammenholdt med oversigt over individuelle nedskrivninger. Dette giver anledning til følgen punkter der skal følges op i forbindelse med statusrevisionen (endelig stillingtagen / efterprøvelse af individuelle nedskrivninger):

…

Ad. 4. Vurdering af forretningsgang

Der foreligger ikke dokumentation for sparekassens vurdering af evt. OIV for alle engagementer > x t. kr. Der er alene udarbejdet OIV for de engagementer, hvorpå der er en positiv formodning for OIV.

De kriterier som Sparekassen anvender ved identifikation af evt. OIV er følgende:

• Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder

• Låntager har misligholdt forpligtelser (restancer)

• Lempelige vilkår for bevilget pga. økonomiske vanskeligheder

• Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt an-

den økonomisk rekonstruktion.

Ved gennemgang af OIV beregninger ses det, at en del årsagsforklaringer til OIV er begrundet med "låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder".

- 138 -

Sparekassen har ikke forretningsgangsbeskrivelse eller lign. der definerer de anvendte kriterier.

Det er min opfattelse, at Sparekassen skal/bør tilrette kriterierne til følgende:

1. Kontraktbrud

Evt. ved gennemgang af restancelister - der skal være tale om varige restancer

2. Lempeligere vilkår end sædvanligvis

Når det skønnes at låntager ikke kan betale normalrenten, og vilkår ændres efter stiftelse.

3. Betydelige økonomiske vanskeligheder (BØV)

Sparekassen skal definere hændelser (kriterier) som vurderes at være ensbetydende med BØV. (Vejledninger oplyser at der skal noget til at være BØV)

Sparekassen bør definere disse kriterier i en forretningsgangsbeskrivelse

Eksempler:

- Nedadgående salg, driftsunderskud og negativ EK og likviditet

- Udlæg mod debitor

- Væsentlig ændring/svækkelse af debitors forretningsgrundlag.

4. Konkurs og/eller rekonstruktion sandsynlig

Engagementet bør være i et af ovenstående punkter inden dette kan identificeres i denne kategori.

Ad. 5. Gennemgang af individuelle nedskrivninger

Vi har med udgangspunkt i oversigt over individuelle nedskrivninger efterprøvet (stikprøvevis) grundlaget for de udarbejdede OIV beregninger. Dette giver anledning til en række bemærkninger jf. nedenfor samt en formodning om, at der er indregnet hensættelser, som sandsynligvis bør tilbageføres.

…

Ad. 6. Vurdering af indbetalinger på tidligere afskrevne fordringer

Oversigt over indbetalinger på tidligere afskrevne fordringer er rekvireret, med henblik på om der skal foretages aktivering (tilbageførsel) af tidligere afskrevne fordringer. Pr 22.11.2007 er der indgået 34 t.kr. på tidligere afskrevne fordringer. Indbetalingerne kan henføres til 4 engagementer – og det er ikke sparekassens vurdering, at der skal foretages tilbageførsel af tidligere

nedskrivninger.

Ad. 7. Vurdering af udlånsbegrænsning (likviditet)

Finanstilsynet har ved brev af 19. september 2007 (på baggrund af sparekassens kvartalsindberetninger for l. halvår 2007) modtaget en risikooplysning om lav likviditetsoverdækning i forhold til lovkravet i FIL § 152 stk. 1 og 2.

- 139 -

I forbindelse med vores besøg har regnskabschef Vidne 8 endvidere indikeret, at sparekassen har en meget lav likviditet ca. l0 mio. kr. pr. 22.17.2007.

Der er en forøget risiko for, at Sparekassen ikke løbende kan opfylde lovgivningens likviditetskrav. Problemet kommer næppe til udtryk ved kvartalsindberetninger idet overførsel af lønninger og sociale pensioner til Sparekassen medfører, at likviditetskravet pr. indberetningstidspunktet er opfyldt.

Sagsøgte 4 kontakter Vidne 8 med henblik på, at rekvirere en likviditetsoversigt for eksempelvis den seneste måned.

Vi skal forberede dette punkt til omtale på møde med sparekassens direktion den 6. december 2007. Direktionen skal i den forbindelse orienteres om revisors indberetningspligt til Finanstilsynet.

...”

Den 5. december 2007 sendte revisor Vidne 12 en mail til Sagsøgte 4 om forhold til drøftelse på et direktionsmøde i sparekassen den 6. december 2007. Mailen er i sagen fremlagt i to udgaver (ekstrakten side 16532 og 16536). Det er oplyst, at de to udgaver er ens, dog således at den ene udgave er påført Sagsøgte 4's notater, mens den anden udgave er påført Vidne 12's notater. Mailen indeholder opfølgningspunkter til direktionsmødet, herunder bl.a. udført løbende revision, individuelle og gruppevis nedskrivninger, udlån til ejendomssegmentet, engagementsrevisionen, vurdering af udlånsbegrænsning (likviditet), IT-revision, Barsel II, og MIFID m.fl.

Ved mail af 15. marts 2008 til Vidne 12 (ekstrakten side 15721) angav Vidne 5, at han sendte 11 exitstrategier. Med mailen er der i sagen alene fremlagt 4 exitstrategier vedrørende Prio Fyn A/S (ekstrakten side 15722), DM Development ApS (ekstrakten side 15724), Ejendomsselskabet af 31/12-03 ApS (ekstrakten side 15726) og Markland Holding A/S (ekstrakten side 15728).

Der er under sagen desuden fremlagt exitstrategier for 7 andre engagementer vedrørende Capital Group ApS (ekstrakten side 15615), C-Holding Group ApS (ekstrakten side 15632), Top Ejendomme I/S (ekstrakten side 15650), Virksomhed ApS 1 (ekstrakten side 15670), Essex Invest A/S (ekstrakten side 15685), Captil Invest ApS

- 140 -

(ekstrakten side 15692), og Jyske Ejendomme A/S (ekstrakten side 15713), men det er uoplyst, om disse exitstrategier var medsendt mailen af 15. marts 2008.

Revisionen udarbejdede herefter et områdememo benævnt ”Udlån 2007” , som er dateret den 18. marts 2008 (ekstrakten side 15575). Konklusionen på memoet var, at revisionen af udlånsområdet ikke gav anledning til væsentlige bemærkninger, og at revisionen kunne tilslutte sig ledelsens vurdering af, at sparekassens måling af udlån og garantier var foretaget i overensstemmelse med reglerne herfor. Udlånsområdet var revideret i forbindelse med både den løbende revision og ved statusrevisionen. I memoet hedder det bl.a.

”…

Løbende revision

I forbindelse med udført løbende revision den 21.-23. november 2007 er følgende udført:

1. Stikprøvevis gennemgang af de l0 største engagementer medio oktober

2007

2. Stikprøvevis gennemgang af øvrige engagementer

3. Gennemgang af restanceliste med henblik på vurdering af nedskrivning. 4. Vurdering af forretningsgang.

5. Gennemgang af individuelle nedskrivninger.

6. Vurdering af indbetalinger på tidligere afskrevne fordringer 7. Vurdering af udlånsbegrænsning (likviditet)

8. Gennemgang af personaleengagementer § 78

9. Revision af dokumenter

Vi har i forbindelse med den løbende revision konstateret, at forretningsgangen på visse punkter ikke fungerer fuldt ud. Eksempelvis er der udarbejdet OIV beregninger på engagementer, hvor der er anført selvmodsigende argumenter for OIV (positive forventninger mm). Vi har som følge heraf valgt at revidere revisionsstrategien jf. planlægningsmemoet, hvorefter substansrevisionen og antallet af stikprøver er udvidet jf. memo dateret l. december 2007.

Der henvises til særskilt memo, dateret l. december 2007 samt til internt notat af 5. december 2007 til brug drøftelser på direktionsmøde den 6. december 2007 vedrørende den udførte løbende revision.

Vi har på direktionsmøde den 6. december 2007 jf. dagsordenens punkt 5 særligt drøftet sparekassens udlån til ejendomssegmentet, herunder de risici, der er forbundet herved samt baggrunden for at særligt københavnske ejendomsinvestorer vælger Sparekasse som finansieringsinstitut.

Vi har anmodet ledelsen om, at udarbejde exit-strategier for de største ejendomsrelaterede engagementer, der skal dokumentere sparekassens

- 141 -

strategi for, hvordan engagementet kan blive indfriet uden væsentlige tab for sparekassen i tilfælde af, at et eller flere af engagementerne bliver OIV behæftet. Vi har modtaget exitstrategier for de 11 største engagementer, den 15. marts 2008. Det er vores vurdering, at beskrivelserne er meget generelle og overfladiske. Der savnes en mere konkret handlingsplan for, hvordan udlånene kan reduceres. Vi vil anbefale sparekassen at beskrivelserne bliver mere konkrete og vil foretage opfølgning herpå i forbindelse med vores revision af 2008.

I vores memo af l. december 2007 er der en række væsentlige opfølgningspunkter, der skal afklares inden vi kan konkludere på den udførte revision. Vi har til brug for den løbende revision bl.a. ikke modtaget opdaterede låneindstillinger mm. for nogle af de 10 største engagementer. En række af disse oplysninger er først modtaget fra erhvervskundechef Vidne 5, den 17. marts 2008 om eftermiddagen til brug for protokoloplysninger til bestyrelsesmødet den 18. marts 2008.

Statusrevision

Vi har i forbindelse med statusrevisionen udført følgende:

1. Afstemning af udlån til Kernesystemet

2. Individuelle nedskrivninger

3. Gruppevise nedskrivninger

4. Oplysning om de 10 største sammenhængende engagementer

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Der henvises til det afsluttende revisionsnotat vedr. ovenstående punkter, dog også nedenfor vedr. pkt. 4.”

Herefter var der i memoet en gennemgang af 10 konkrete udlånsengagementer i sparekassen på baggrund af sparekassens oplysninger og gengivelse af de 10 engagementer. Den stikprøvevise gennemgang udgjorde ca. 28% af sparekassens samlede udlån inkl. ikke balanceførte garantier. Det var desuden anført, at stikprøven udgjorde ca. 41%, hvis de 6 mindre ejendomsengagementer og 12 landbrugsengagementer blev medtaget, og som var revideret ved den løbende revision, og hvis det blev forudsat, at disse engagementer udlånsmæssigt ikke havde forrykket sig væsentligt. Det var anført, at der ikke var konstateret tab i 2007 eller de to foregående år på de medtagne engagementer.

De 10 gennemgåede engagementer var Dansk Capital Holding A/S, Krøjers Invest ApS, Top Ejendomme I I/S, Virksomhed ApS 1, Essex Invest A/S, Captil Invest ApS, Ejendomsselskabet Sandgården ApS, D.F.C. Group Holding A/S, Entrepriseselskabet 1/9 2003 ApS og Virksomhed ApS 3.

- 142 -

Den 18. marts 2008 afgav direktør Sagsøgte 1 og regnskabschef Vidne 8 en ledelseserklæring til BDO (ekstrakten side 16583). I ledelseserklæringen bekræftede ledelsen i sparekassen, at det var ledelsens ansvar at aflægge årsrapporten således, at den gav et retvisende billede i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen. Desuden bekræftede Sagsøgte 1 og Vidne 8 efter deres bedste overbevisning bl.a.:

”at samtlige indtægter og omkostninger for regnskabsåret er medtaget i årsrapporten og er periodiseret korrekt,

at vi har ansvaret for regnskabs- og interne kontrolsystemer, der skal forebygge og opdage besvigelser og fejl,

at vi har oplyst vor vurdering af risikoen for, at årsrapporten kan indeholde fejlinformation som følge af besvigelser,

at der ikke er forekommet tilfælde af besvigelser eller formodning herom, som kan have påvirket årsrapporten eller sparekassen,

at aktiver tilhører sparekassen, er til stede på årsafslutningsdagen, og at vurderingen af disse er foretaget forsvarligt og i overensstemmelse med god, redelig og tidssvarende forretningsskik samt fremgår på rigtig måde af årsrapporten,

at vi ikke har konkrete planer eller hensigter, som kan ændre de regnskabsmæssige værdier eller klassifikationen af aktiver og forpligtelser i årsrapporten,

at ingen af de sparekassen tilhørende aktiver er pantsatte eller er behæftet med ejendomsforbehold, ud over det i årsrapporten anførte,

Vedrørende sparekassens engagementer skal vi erklære, at:

-Sparekassens måling af udlån og garantier er foretaget i

overensstemmelse med reglerne herfor

-sparekassens engagementer, der er omtalt i

revisionsprotokollatet til årsrapporten, hver for sig anses for målt korrekt

at effekten af ikke korrigerede fejlinformationer eller udeladelser enkeltvis og sammenlagt er uvæsentlige for årsrapporten,

at alle væsentlige gældsforpligtelser, der påhviler sparekassen, er medtaget i og fremgå på rigtig måde af årsrapporten,

…

- 143 -

at der ikke, ud over det i årsrapporten eller ledelsesberetningen anførte, i perioden fra regnskabsårets udløb og indtil dato er indtrådt ekstraordinære forhold eller opstået tab eller tabsrisici, som væsentligt påvirker sparekassens indtjening eller finansielle stilling,

at årsrapporten indeholder de nødvendige oplysninger til bedømmelse af sparekassens resultat og den økonomiske stilling,

at revisor har fået adgang til alle dokumenter og har fået alle oplysninger, som er nødvendige for bedømmelse af årsrapporten, henunder oplysninger vedrørende eventuelle besvigelser eller formodninger om sådanne,

…”

Vidne 12 og Sagsøgte 4's afsluttende revisionsnotat for år 2007 var ligeledes dateret den 18. marts 2008 (ekstrakten side 16497). Efter en redegørelse om den udførte revision i årets løb og IT-revisionen hedder det i notatet om statusrevisionen:

” 3 Statusrevision

Revisionen har omfattet en gennemgang af bogholderiet. Gennemgangen er foretaget som afstemning af status samtidig med en gennemgang af resultatopgørelsen.

3.1 Generelle bemærkninger til den udførte statusrevision

Statusrevisionen har taget udgangspunkt i tidligere indhentede erfaringer fra afstemning af statusposter. Statusrevisionen er foretaget af Sagsøgte 4, Vidne 12, og MBM.

3.2 Revision af områder med forøget risiko

Udlån

I forbindelse med vort kasseeftersyn har vi udsendt negative saldomeddelelser. Udsendelsen resulterede ikke i nogen tilbagemeldinger fra kunderne. Det kan således konkluderes, at bevægelserne på kontiene er fuldstændige og rettidige.

Vi har den 21-23. november 2007 udført engagementsgennemgang hos Sparekassen. Ved eftersynet udvalgte vi en stikprøve af de l0 største engagementer, samt en stikprøve på baggrund af oversigter over overtræk og en stikprøve over tilfældigt udvalgte engagementer.

Vi kontrollerede de af sparekassen udarbejdede regnskabsopstillinger ligesom vi kontrollerede de udarbejdede sikkerhedsbeskrivelser og hensættelsesberegninger.

Personaleengagementer (§78) er gennemgået i forbindelse med den løbende revision. Gennemgangen blev foretaget ved en sammenholdelse af engagementet fra forrige år hvorved ændringer kunne konstateres og kontrolleres.

- 144 -

Revision af personaleengagementer har givet anledning til følgende bemærkninger/opfølgningspunkter:

• Det samlede engagement hos to medarbejdere overstiger vedkommendes

årsløn.

Dette er meddelt direktionen på møde den 6. december 2007.

De samlede udlån og garantier pr. 31. december 2007 udgør henholdsvis 1.489.997 tkr. og 1.281.269 tkr.

I forbindelsen med statusrevisionen har vi foretaget en afstemning af Kernesystemet.

Nedskrivninger

Som følge af, at SDC ikke kunne levere et fuldt udbygget datagrundlag, anvendte sparekassen pr. 31. december 2006 i forbindelse med beregning af de gruppevise nedskrivninger på udlån samt gruppevise hensættelser på garantier en model med indbyggede kvalificerede skøn. Den beregnede gruppevise nedskrivning udgjorde 460 t.kr. pr. 31. december 2006.

Sparekassen har i 2007 anvendt den af Lokale Pengeinstitutter udarbejdede model til beregning af gruppevise nedskrivninger. Sparekassen har i forbindelse hermed foretaget en gennemgang af modellen med henblik på tilpasning til egne forhold. De beregnede gruppevise nedskrivninger udgør 599 tkr. pr. 31. december 2007.

De samlede nedskrivninger og hensættelser i sparekassen pr, 31. december 2007 udgør 30.574 t.kr. svarende til en akkumuleret nedskrivningsprocent på 2,05 %. Individuelle nedskrivninger og hensættelser udgør pr. 31. december 2007 29.975 t.kr., mens gruppevise nedskrivninger og hensættelser udgør 599 t kr.

Ultimo 2006 udgjorde de samlede nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier 31.979 t.kr. fordelt med 31.519 t.kr. på individuelle nedskrivninger og hensættelser samt 460 t.kr. på gruppevise nedskrivninger og hensættelser. Den akkumulerede nedskrivningsprocent for sparekassen ultimo 2006 udgjorde 2,88%

De foretagne nedskrivninger pr. 31. december 2007 kan specificeres således:

Individuelle Gruppevis I alt 

Der er ikke foretaget hensættelser til tab på garantiforpligtelser.

Årets driftspåvirkning i 2007 af individuelle og gruppevise nedskrivninger på udlån, tilbageførte nedskrivninger, samt realiserede tab i sparekassen udgør en nettoindtægt på -l.319 t.kr.

- 145 -

Direktionen i sparekassen har over for os erklæret, at sparekassens måling af udlån og garantier er foretaget i overensstemmelse med reglerne herfor. Direktionen har endvidere erklæret, at sparekassens 10 største engagementer, der er omtalt i bilag 1 til revisionsprotokollatet 2007, hver for sig er målt korrekt.

Vi skal oplyse, at vi ud fra en samlet vurdering kan tilslutte os ledelsens vurdering af, at sparekassens måling af udlån og garantier er foretaget i overensstemmelse med reglerne herfor.

Indlån

I forbindelse med vort kasseeftersyn har vi udsendt negative saldomeddelelser til indlån. Vi fik ingen henvendelse med bemærkning. Det kan således konkluderes, at bevægelserne på kontiene er fuldstændige og rettidige.

I forbindelsen med statusrevisionen har vi foretaget en afstemning af Kernesystemet.

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger

Periodisering

Tilgodehavende renter vedrørende obligationer er afstemt til årsopgørelser (intern og ekstern). Vi har ligeledes set, at der findes dokumentation for beregnede skyldige og tilgodehavende øvrige renter.

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

…”

Herudover var der i punkt 3 i det afsluttende revisionsnotat 2007 redegjort for revision af øvrige poster. Det drejede sig om posterne kassebeholdninger m.v., tilgodehavender hos øvrige kreditinstitutter, obligationer, aktier, maskiner og inventar, andre aktiver, gæld til øvrige pengeinstitutter, andre passiver, skat, egenkapital og resultatopgørelsen. Ingen af posterne gav anledning til bemærkninger. Desuden var det i punkt 3 anført, at renterisikoen var faldet med 1,9 procentpoint. Endelig var det i punkt 3 vedrørende vurdering af begivenheder efter statusdagen anført, at der ikke var indtruffet begivenheder efter regnskabsårets slutning, som kunne give anledning til ændringer i regnskabet, og at der således ikke – revisorerne bekendt – var væsentlige kunder, som var gået i betalingsstandsning, konkurs eller havde indledt forhandlinger om akkord efter regnskabsårets afslutning.

Herefter var der redegjort for udført assistance og rådgivningsopgaver samt påtænkte ændringer for 2008. Revisionsnotatet indeholdt ikke udestående revisionspunkter og

- 146 -

konkluderede, at revisionen ikke havde givet anledning til væsentlige bemærkninger, og at årsrapporten kunne forsynes med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende bemærkninger.

2.3.4.2Revisionsprotokollen 2007

Af revisionsprotokol af 18. marts 2008 (ekstrakten side 8639) fremgår det bl.a.:

”…

1. Konklusion på den udførte revision

…

Revisionen af årsrapporten samt erklæringer mv., har ikke givet anledning til særlige bemærkninger, og såfremt årsrapporten for 2007 godkendes af bestyrelsen i dens nuværende form, vil vi kunne forsyne denne med en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

2. Den udførte revision

2.1 Revisionens formål, omfang og udførelse

Med hensyn til revisionens formål, omfang og udførelse henvises til tidligere protokoltilførsler.

Revisionen er udført i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1224 af 22. oktober 2007 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv., samt finansielle koncerner (revisionsbekendtgørelsen).

Revisionen er dels foregået i årets løb og dels ved regnskabsafslutningen.

Ved revisionen i årets løb har vi foretaget diverse revisionsarbejder som forberedelse til revisionen af årsrapporten, herunder gennemgang af forretningsområder og forretningsgange vedrørende indlån, udlån, åbent depot og gager samt uanmeldt beholdningseftersyn med samtidig afstemning af alle likvide konti.

Vi har stikprøvevist gennemgået sparekassens engagementer og garantier ultimo 2007 med henblik på at vurdere, hvorvidt sparekassens engagementer og garantier er målt korrekt i overensstemmelse med reglerne herfor.

Resultatet af denne gennemgang er beskrevet under afsnit 3.4 i nærværende protokol.

I forbindelse med regnskabsafslutningen har vi foretaget sådanne analyser og afstemninger, som vi har fundet nødvendige til bekræftelse af de enkelte posters rigtighed.

Ved revisionen af status har vi overbevist os om aktivernes tilstedeværelse og vurderingens forsvarlighed, ligesom vi har undersøgt, om de forpligtelser, der os bekendt påhviler sparekassen, er rigtigt udtrykt i årsrapporten.

- 147 -

Herudover har revisionen omfattet erklæringer, jf. bekendtgørelse nr. 1224 af 22. oktober 2007, om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og lov om finansiel virksomhed.

2.2 Opsummering af bemærkninger

I henhold til revisionsbekendtgørelsen skal revisionen i et særskilt afsnit i revisionsprotokollatet til årsrapporten opsummerer samtlige bemærkninger, som revisionen har givet anledning til at fremføre overfor bestyrelsen. Opsummeringen skal indeholde en status vedrørende de bemærkninger, der er

fremført vedrørende det pågældende regnskabsår samt en status vedrørende de bemærkninger, som fremgik som åbentstående i protokollatet vedrørende det foregående regnskabsår.

Vi kan oplyse, at der ikke er uafklarede bemærkninger vedrørende tidligere år.

Bemærkninger fra regnskabsåret 2007 (åbentstående)