Vestre Landsrets dom af 28. november 2023 i sag AM2023.11.28V

Print

Relaterede love

Våbenloven
Straffeloven
Færdselsloven
Udlændingeloven
Lov om euforiserende stoffer
Lov om knive og blankvåben m.v.
Bekendtgørelse om våben og ammunition mv.
Bekendtgørelse om euforiserende stoffer

Relaterede retsområder

Strafferet

Resumé

Udvisning, bl.a. forsøg på røveri samt grov vold, vidnetrusler og indbrudstyveri, T1 somalisk statsborger, indrejst som 8-årig, tidligere straffet adskillige gange og betinget udvist, mor og søskende i DK, meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, meget begrænset tilknytning til Somalia, T 2 år 6 mdr. + udvisning med indrejseforbud i 12 år

AM2023.11.28V

Retten i Aarhus’ DOM

Dato:

11. januar 2023

Rettens sagsnr.:

3-6306/2021

Politiets sagsnr.:

4200-73251-00043-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født april 1988, Tiltalte2, født april 1984 og Tiltalte3, født december 1988

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 9. juli 2021.

Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 29. oktober 2021.

Tillægsanklageskrift nr. 2 er modtaget den 4. august 2022.

Tillæganklageskrift nr. 3 er modtaget den 11. august 2022.

Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 er tiltalt for overtrædelse af

1. (1.-5.)

Alle de tiltalte

straffelovens§ 244, stk. 1 og § 245, stk. 1, jf.§ 247, stk. 1, og§ 288, stk. 1, nr. 1, jf. til dels § 21, vold og legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter i gentagelsestilfælde og røveri, til dels forsøg herpå,

ved den 10. april 2021 ca. kl. 23.00 på adressen Adresse1 i Aarhus V, i forening at have skaffet sig adgang til lejligheden og der at have udøvet vold mod Forurettede1, at have udsat Forurettede2 for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter samt for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, under anvendelse af vold eller trussel om vold at have udsat Forurettede3 for røveri. ligesom de forsøgte at begå røveri mod Forurettede1 og Forurettede2. idet de tiltalte:

  1. Slog Forurettede2 flere gange i hovedet og på kroppen med knytnæve, sparkede Forurettede2 flere gange i hovedet og på kroppen, ligesom de tiltalte slog Forurettede2 flere gange i hovedet og på kroppen med et stoleben i træ og en skruetrækker,
  2. Slog Forurettede1 flere gange i hovedet og på kroppen med knytnæve, tog halsgreb på hende ligesom de tiltalte sparkede hende flere gange,
  3. Forsøgte at frarøve Forurettede2 10.000 kr. og kokain, idet de tiltalte i forbindelse med den beskrevne vold forsøgte at tvinge Forurettede2 til at udlevere 10.000 kr. og kokain, idet de sagde/råbte til Forurettede2, at de ville have 10.000 kr. og kokain, eller lignende, hvilket dog mislykkedes idet Forurettede2 ikke udleverede hverken penge eller kokain,
  4. Forsøgte at frarøve Forurettede1 sin telefon, hvilket dog mislykkedes, idet det ikke lykkedes de tiltalte at fravriste hende denne,
  5. Frarøvede en iPhone til en ikke nærmere opgjort værdi fra Forurettede3, idet de tiltalte på baggrund af den i situationen liggende trussel om vold formåede at fratage Forurettede3 telefonen,

2. (6.)

Tiltalte1

straffelovens § 266,

ved den 14. april 20 1 6 på et ukendt tidspunk i Bank, Adresse2 i Aarhus C. at have fremsat trusler mod Forurettede4, idet tiltalte sagde ''Skal jeg hente alle mine venner, I kender mig ikke" eller lignende, imens han løftede en bilagslæser op imod Forurettede4, alt hvilket var egnet til hos Forurettede4 at fremkalde alvorligt frygt for liv. helbred eller velfærd.

3. (7.-8.)

Tiltalte1

straffelovens § 123 og § 244, vidnetrusler og vold,

ved den 19. januar 2017 ca. kl. 18.00 på Adresse3 i Hasle, at have slået Forurettede5 i hovedet med knytnæve, og derefter at have forulempet Forurettede5 med trussel om vold i anledning af Forurettede5s forventede forklaring til politiet eller i retten vedrørende det passerede, idet tiltalte sagde til Forurettede5 "jeg dræber dig, hvis du melder mig til politiet" eller lignende,

4. (9.)

Tiltalte1

straffelovens § 276, jf.§ 287, stk. 1, tyveri,

ved den 08. juli 2017 ca. kl. 13.25 i Butik1, Adresse4, i Aarhus C, i forening med Person1, hvis sag behandles særskilt, at have stjålet 1 stk. parfume af mærket Versace Male Fragra, 1 stk. Powerful Bjön Axen wax og 1 stk. New Lava bælte, alt til en samlet værdi af 1.360 kr.,

5. (10.)

Tiltalte1

knivlovens § 7, stk. 1, jf.§ 1 og§ 2, stk. 1, nr. 1,

ved den 29. september 2017 ca. kl. 20.25 på Adresse5 i Viby J. på offentligt tilgængeligt sted uden politiets tilladelse og uden anerkendelsesværdigt formål at have besiddet en kniv, hvis klinge oversteg 12 cm,

6.(11.)

Tiltalte1

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer, nu § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59,

ved den 18. november 2020 ca. kl. 13.05 på adressen Adresse6 i Viby J, at have været i besiddelse af 1 joint og 2,2 gram hash. alt til eget brug,

7. (12.)

Tiltalte1

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf.§ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer, nu § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved den 18. november 2020 ca. kl. 13.05 på adressen Adresse6 i Viby J, at have været i besiddelse af 4,01 gram kokain til eget brug.

8. (13.)

Tiltalte1

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf.§ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer, nu § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 2,

ved den 18. november 2020 ca. kl. 13.05 på adressen Adresse6 i Viby J at have været i besiddelse af 0,5 gram heroin til eget brug,

9. (14.)

Tiltalte3

straffelovens§ 276, jf.§ 287, stk. 1, tyveri,

ved den 29. december 2020 ca. kl. 14.10 i Butik2, Adresse7 i Randers Nv. at have stjålet 1 stk. fladskærms tv, LG 55" OLED, værdi 14.999 kr.

10. (15.)

Tiltalte3

straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, tyveri,

ved den 4. januar 2021 ca. kl. 03.15 på adressen Adresse8 i Assentoft, at have stjålet en måltidskasse indeholdende madvarer til en endnu ukendt værdi,

11. (16.)

Tiltalte3

straffelovens § 276 a, jf.§ 21, forsøg på indbrudstyveri,

ved den 4. januar 2021 ca. kl. 03.15 sammen med en ukendt medgerningsmand, at have indfundet sig ved adressen Adresse8 i Assentoft i den hensigt at begå indbrud, hvilket dog mislykkedes, idet de blev forstyrret af beboeren på adressen,

12.(17.)

Tiltalte3

straffelovens § 276 a, indbrudstyveri,

ved den 7. januar 2021 ca. kl. 09.15, sammen med en ukendt medgerningsmand, at være brudt ind på adressen Adresse9 i Randers NV, og derfra at have stjålet 1 stk. lænestol. Ægget, kopi, 2 stk. Louis Poulsen AJ gulvlampe, 2 stk. VP9 lamper, 1 stk. PH 3/2 bordlampe, 1 par Saint Laurent sko, 1 par Patent Cap Toe sko og 4.500 kroner i kontanter, alt til en samlet værdi af ca. 30.000 kr.,

13.(18.)

Tiltalte3

straffelovens § 276 a, indbrudstyveri,

ved den 12. januar 2021 ca. kl. 05.30 sammen med en ukendt gerningsmand, at være brudt ind i klinikken "Klinik”, Adresse10 i Auning, og derfra at have stjålet 4 stk. Y-stole til ukendt værdi, hvorefter de transporterede stolene til Adresse11 i Vivild.

14.(19.)

Tiltalte3

færdselslovens § li 7, jf. § 54, stk. 1, nr. 1,

ved den 22. januar 202I ca. kl. 19.50 at have ført personbil med registreringsnummer ... ad Dytmærsken i Randers C efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende stoffer amfetamin og kokain, som alle er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept, i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne,

15. (20.)

Tiltalte3

Færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2,

ved at have ført den i forhold 14 beskrevne bil, selv om han var frakendt førerretten,

16. (21.)

Tiltalte3

straffelovens § 293a, brugstyveri af motorkøretøj,

ved den 23. januar 2021 ca. kl. 10.00, sammen med Person2, hvis sag behandles særskilt, uberettiget at have brugt en Toyota Hiace med registreringsnummer ..., til kørsel fra Adresse12 i Randers Nv til flere formål, bl.a. indbrud på adressen Adresse13 i Auning,

17. (22.)

Tiltalte3

straffelovens § 276 a, indbrudstyveri,

ved den 23. januar 2021 ca. kl. 16.25 sammen med Person2, hvis sag behandles særskilt, at være brudt ind i landejendom på Adresse13 i Auning, og der fra at have stjålet en wagner stol og 2 ph lamper, alt til en samlet værdi af ca. 30.624 kr.,

18. (23.-24.)

Tiltalte3

færdselslovens § 118, stk. 10, jf. § 126, stk. 1, nr. 4, jf. færdselslovens 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, § 15, stk. 1 og stk. 4, § 26 og straffelovens § 252, stk. 1, at have undladt at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre og ved af grov kådhed eller på lignende hensynslos måde,

den 23. januar 2021 ca. kl. 17.05 ved kørsel i Toyota Hiace med registreringsnummer .... i forbindelse med et indbrud, og efterfølgende eftersættelse af politiet, at have:

  • a. overtrådt vigepligten ved afkørsel 39.'Hobrovej, så anden bilist måtte undvige,
  • b. ikke at standse når politipatruljen gav tegn til dette,
  • c. kørsel i modsatte vognbane ved Vester Boulevard,
  • d. kørsel venstre om helleanlæg ved Vestre Boulevard,
  • e. fremkørsel for rødt lys Vester Boulevard/Parkboulevarden,
  • f. kørsel i venstre side af vejen pil Parkboulevarden og
  • g. venstre om helleanlæg på Parkboulevarden,
  • h. kørsel mod færdselsretningen på Danmarksgade,
  • i. kørsel i venstre side af vejen på Hobrovej og
  • j. frem for rødt lys på Hobrovej/Vestervold og
  • k. placeret sig forkert på vejen, da han benyttede fortovet på Østervold i Randers C. så 3 personer blev nødt til at presse sig op ad muren for at undgå påkørsel, hvilket bragte deres liv eller førlighed for nærliggende fare,

19. (25.)

Tiltalte3

færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2,

ved at have ført den i forhold 18 beskrevne bil, selv om han var frakendt førerretten,

20. (26.)

Tiltalte3

færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 54, stk. 1, nr. 1,

ved at have ført den i forhold 18 beskrevne bil uden at udvise agtpågivenhed og efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende stoffer Amfetamin og Oxycodon, i et sådant omfang at mindsteværdien for de aktive stoffer i blodet, under eller efter kørslen, oversteg bagatelgrænsen for stofferne og uden at indtagelsen var sket i henhold til lovlig recept,

21. (27.)

Tiltalte3

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf.§ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1,

ved den 23.januar 2021 ca. kl. 17.55 på Skadestuen Randers, Skovlyvej i Randers NØ. at have været i besiddelse af 0,7 gram hash til eget brug,

22. (28.)

Tiltalte3

færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2,

ved den 3. februar 2021 ca. kl. 14.00 at have ført personbil med registreringsnummer ... ad Rindsvej i Randers NN, selv om han var frakendt førerretten,

23. (29.)

Tiltalte3

løv om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf.§ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer, nu § 30, stk. 1, jf. 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved den 6. februar 2021 ca. kl. 23.50 på Randers politigård., Dragonvej 1 i Randers C at have været i besiddelse af 0,7 gram kokain til eget brug,

24. (30.)

Tiltalte1

straffelovens § 288, stk. 1 nr. 2, røveri,

ved den 10. februar 2021 ca. kl. 07.20 i forretningen Butik3, Adresse14 i Åbyhøj, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have stjålet kasseapparatet, hvorefter han tabte pengene på forretningens gulv under tumult med personalet, og i den forbindelse slog tiltalte Forurettede6 og Forurettede7, hvorefter tiltalte fat om løb fra stedet uden koster,

25.(31.)

Tiltalte1

straffelovens § 288, stk. 1 nr. 2, røveri,

ved den 17. februar 2021 ca. kl. 07.20 på Adresse15. i Aarhus V, i forening med Person3, hvis sag behandlers særskilt, at have stjålet 2000 kr. fra Forurettede8, og i den hensigt at få pengene med fra stedet at have slået ud efter Forurettede8 med en flaske,

26. (32.)

Tiltalte3

færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1 og nr. 2,

ved den 18. marts 2021 ca. kl. 12.40 at have ført sølvfarvet Ford C-Max varebil med registreringsnummer ... ad Nordjyske Motorvej i Hadsten efter at have indtaget de bevidsthedspåvirkende stoffer Oxycodon og THC. som er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, og som ikke er indtaget i henhold til lovlig recept. i et sådant omfang at værdien af den aktive komponent i blodet under eller efter kørslen oversteg bagatelgrænsen for stofferne.

27. (33.)

Tiltalte3

færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2,

ved at have ført den i forhold 26 beskrevne bil, selv om han var frakendt førerretten.

28. (34.)

Tiltalte1

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf.§ 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer, nu § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag B, liste B, nr. 59,

ved den 31. marts 2021 ca. kl. 01.55 i Adresse16 i Viby J, at have været i besiddelse af 82 gram hash, i det væsentligste med henblik på videreoverdragelse,

29. (35.)

Tiltalte3

færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2,

ved den 10. april 2021 ca. kl. 16.20 at have ført personbil med registreringsnummer ... ad Wilstersgade i Aarhus C, selv om han var frakendt førerretten.

30. (36.)

Tiltalte3

færdselslovens§ 118, jf.§ 4, stk. 1,

ved den 10. april 2021 ca. kl. 16.20 at have ført personbil med registreringsnummer ... fra Frederiks Alle ind mod Ewaldsgade i Aarhus C, på trods af at der med forbudstavle C 19 var angivet med indkørsel forbudt,

31. (37.)

Tiltalte1

Tiltalte2

straffelovens § 293 a, brugstyveri af motorkøretøj,

ved i perioden mellem søndag den 4. april 2021 ca. kl. 19.00 og den 5. april 2021 ca. kl. 10.00, i forening med Person4, hvis sag behandles særskilt, uberettiget at have brugt personbil med registreringsnummer ... til kørsel fra Otto Benzons Vej i Aarhus V til ukendt sted,

32. (38.)

Tiltalte1

Tiltalte2

straffelovens § 276, tyveri,

ved den 5. april 2021 ca. kl. 17.35 på Nørretorv i Horsens i forening med Person4, hvis sag behandles særskilt, at have opbrudt køretøj med registreringsnummer ... og derfra at have stjålet udenlandsk valuta til et ikke opgjort beløb.

(der er intet forhold 33. - 38. i sagen)

39.

Tiltalte2

våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf.§ 18, stk. 1 nr. 3, nu våbenlovens § 10, stk. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1, jf.§ 1, nr. 5,

ved den 14. marts 2021 i perioden mellem kl. I0.50 og 11.15 på sin bopæl Adresse16 i Viby uden politiets tilladelse at have besiddet en peberspray mrk. Pfeffer KO Fog samt en peberspray af mrk. Original TWI000 Pepper-jet,

40.

Tiltalte2

straffelovens § 119 stk. 1 og straffelovens§ 121,

ved den 14. marts 2021 ca. kl. 05.00 med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet tjenestegørende politiassistent Forurettede9 samt truet ham med vold, idet tiltalte telefonisk udtalte: "jeg er ligeglad din bøsse", "din svans", "Facetime så jeg kan se dit ansigt og jeg skal ødelægge dit liv", "så skal jeg smadre dig" og "I kan komme herover. og så skal jeg slå jer ned" eller lignende, idet Forurettede9 besvarede sigtedes opkald til Person5s telefon,

41.

Tiltalte2

straffelovens § 119 stk. 1,

ved den 14. marts 2021 ca. kl. 05.00 at have truet tjenestegørende politibetjent Forurettede10 og politiassistent Forurettede9 med vold, idet sigtede telefonisk til Person5 om polititjenestemændene udtalte: "de der fucking gadebetjente kan bare komme herover, så skal jeg smadre skallen på dem" eller lignende, i forbindelse med, at Forurettede10 og Forurettede9 var til stede ved Person5s adresse som følge af en anmeldelse fra tiltalte,

42.

Tiltalte2

straffelovens § 119 stk. 1 og straffelovens§ 121,

ved den 14. marts 2021 ca. kl. 07.48 på tiltaltes bopæl Adresse16 i Viby med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet tjenestegørende politibetjente Forurettede11 og Forurettede12 samt truet dem med vold, idet tiltalte råbte: "Jeg husker jeres ansigter, jeg husker godt." "I kan bare vente. der kommer til at ske noget.'' "Jeg lover jer det på min datters grav," "ludere" og "Jeg smadrer jer" eller lignende i forbindelse med, at politibetjentene i forlængelse af sagens forhold 39-41 var mødt op på tiltaltes adresse.

43. (47.)

Tiltalte1

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. nugældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59 (dagældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1),

ved den 21. oktober 2021 ca. kl. 21.55 i Viborg arrest, Set. Nicolaj Gade 1 i Viborg at have været i besiddelse af 0.6 g hashmix til eget brug.

44. (52.)

Tiltalte1

straffelovens § 124 stk. 5,

ved den 21. oktober 2021 ca. kl. 21.55 i sin celle i Viborg Arrest, Sct. Nicolaj Gade 1 i Viborg at have været i besiddelse af en Nokia mobiltelefon.

45. (48.)

Tiltalte3

Straffelovens § 291, stk. 1,

ved den 21. februar 2022 ca. kl. 21.45 at have knust en rude på en bus holdende ved busterminalen på Holsteinsgade i Odder, hvorved der skete skade for ca. 13.000 kr.

46. (49.)

Tiltalte3

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved den 21. februar 2022 ca. kl. 22.45 på Aarhus Politigård, Ridderstræde 1 i Aarhus at have været i besiddelse af 1, 12 gram kokain til eget brug.

47. (50.)

Tiltalte3

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59,

ved den 23. februar 2022 ca. kl. 01.15 på Aarhus Politigård, Ridderstræde 1 i Aarhus at have været i besiddelse af 1,48 gram hash til eget brug.

48. (51.)

Tiltalte3

lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70,

ved den 2. marts 2022 ca. kl. 02.30. på Skejby Sygehus på Palle Juul Jensens Boulevard i Aarhus at have været i besiddelse af 0,7 gram kokain til eget brug.

49. (53.)

Tiltalte1

straffelovens § 276 a, indbrudstyveri,

ved den 7. juli 2022 ca. kl. 04.00 at være brudt ind i Restaurant, Adresse17 i Aarhus og herfra stjålet 237 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse efter anklageskriftet bortset fra, at der i forhold 1, pkt. d, alene skal dømmes for ulovlig tvang, at der i forhold 18, pkt. a, skal ske frifindelse, at der i forhold 24 alene skal ske domfældelse for tyveri efter straffelovens § 276, jf. straffelovens § 285, stk. 1, og at tiltalte Tiltalte2 skal frifindes i forhold 32.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation hos tiltalte Tiltalte1 af en kniv (forhold 5), 82 gram hash (forhold 28), 0,6 gram hashmix (forhold 43) og en Nokia mobiltelefon (forhold 44), jf. straffelovens§ 75, stk. 2.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation hos tiltalte Tiltalte2 af to pebersprays (forhold 39), jf. straffelovens§ 75, stk. 2.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation hos tiltalte Tiltalte3 af 0,7 gram hash (forhold 21), 0,7 gram kokain (forhold 23). 1,12 gram kokain (forhold 46), 1,48 gram hash (forhold 47) og 0,7 gram kokain (forhold 48), jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte Tiltalte3 skal frakendes førerretten ubetinget i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 128. stk. 2, jf. stk. 1, jf. 126, stk. 1, nr. 2, 4 og 9, jf. § 125, stk. 1, nr. 1.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte Tiltalte1 skal udvises i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6, med et indrejseforbud fastsat i medfør af udlændigelovens § 32.

Tiltalte Tiltalte1 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2. har erkendt sig skyldig i vold, men ikke vidnetrusler i forhold 3, har nægtet sig skyldig i røveri, men erkendt tyveri i efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, i forhold 24, har nægtet sig skyldig i forhold 25, har erkendt besiddelse til eget brug, men ikke videresalg i forhold 28, har nægtet sig skyldig i forhold 31 og 32 samt har erkendt sig skyldig i forhold 4, 5, 6, 7, 8, 43, 44 og 49.

Tiltalte Tiltalte1 har uanset sagens udfald påstået sig frifundet for påstanden om udvisning med henvisning til, at han er helt uden tilknytning til og forudsætninger for at kunne klare sig i Somalia.

Tiltalte Tiltalte2 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte Tiltalte3 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 9, 10, 11, 12, 13 og 22. har nægtet sig skyldig i forhold 18, bortset fra pkt. b, som erkendes, og har erkendt sig skyldig i forhold 14, 15, 16, 17, 19, 20. 21, 23, 26, 27, 29, 30, 45, 46, 47 og 48.

Erstatningskrav:

Butik1, Adresse20, 8000 Aarhus C, har i forhold 4 nedlagt påstand om erstatning hos Tiltalte1 med 695 kr.

Tiltalte Tiltalte1 har anerkendt kravet.

Butik2, Adresse7, 8920 Randers, har i forhold 9 nedlagt påstand om erstatning hos tiltalte Tiltalte3 med 14.999 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke beløbets størrelse.

I forhold 12 har Erstatningssøgende nedlagt påstand om erstatning med 2.452 kr. og Forsikringsselskab1, Adresse18, 1790 København V, skadenummer ..., nedlagt påstand om erstatning med 30.624,81 kr. hos tiltalte Tiltalte3.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og beløbets størrelse, bortset fra en regningen vedrørende reparation på 2.997,06 kr.

Forsikringsselskab2, Adresse19, 2750 Ballerup, har i forhold 13 nedlagt påstand om erstatning på 3.518,20 kr. hos Tiltalte3.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke beløbets størrelse.

Forsikringsselskab2, Adresse19, 2750 Ballerup, har i forhold 31 nedlagt pilstand om erstatning med i alt 10.531 kr. hos de tiltalte Tiltalte2 og Tiltalte1.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og beløbets størrelse.

Forsikringsselskab1, Adresse18, 1790 København V, skadenummer ..., har i forhold 32 nedlagt påstand om erstatning med i alt 30.809,29 kr. hos de tiltalte Tiltalte2 og Tiltalte1.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og beløbets størrelse.

Busselskab har i forhold i forhold 45 nedlagt pastand om erstatning hos tiltalte Tiltalte3 med 19.462,16 kr.

Tiltalte har erkendt erstatningspligten, men har bestridt beløbets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte1, tiltalte Tiltalte2 og tiltalte Tiltalte3 og af vidnerne Forurettede2, Forurettede1, Forurettede3, Forurettede5, Vidne1, Vidne2, Vidne3, Vidne4, Vidne5, politibetjent Vidne6, Vidne7, Vidne8, politiassistent Vidne9, politibetjent Vidne10, Forurettede8, Vidne11, politibetjent Vidne12, Vidne13, Vidne14, politibetjent Forurettede9, politibetjent Forurettede10 og politibetjent Forurettede11. Forklaringerne fremgår af retsbøgerne af 15. juli 2022, 19. august 2022, 26. august 2022, 30. august 2022 og 15. september 2022. Der er endvidere sket dokumentation af vidnet Vidne15s forklaring ifølge retsbog af 15. juli 2022, afgivet for en anden domsmandsret end den dømmende.

Vedrørende forhold 1 fremgår det af personundersøgelse af Forurettede2, foretaget den 11. april 2021 kl. 18.00 af Institut for Retsmedicin, ifølge undersøgelsens resume og konklusion:

"…

Ved undersøgelsen af den 36-årige mand, der angiver sig udsat for et voldeligt overfald med slag og spark mod ansigtet begået cirka 19 timer forud for undersøgelsen, fandtes:

Kvæstningssår i hårbunden (1,2), højre øjenbryn (6), hudafskrabninger i ansigtet (3,8,12,13,16,18,19) og højre underarm (20), blodunderløbne mærker i ansigtet (4,5,7,9-11) samt slimhindelæsioner på over- og underlæbe (15,14) og ældre sår på venstre overarm (17).

Af journalnotat fra akutmodtagelsen, Aarhus Universitetshospital. Skejby den 11.04.2021 fremgår det at undersøgte har fået foretaget CT-scanning af hoved og ansigt og der er ikke fundet akutte forandringer.

Der foreligger ligeledes skadenolet fra 17.2.21 hvoraf det fremgår at undersøgte var ramt af mindre kniv i venstre overarm.

De påviste læsioner er alle friske fraset læsion 17 og følger efter stumpe traumer og kan som oplyst være efter slag og spark mod ansigtet og kroppen.

Det påviste sår, som næsten er helet (17) på venstre overarm kan som oplyst være efter ældre læsion med stik med skarp genstand cirka halvanden måned forud for undersøgelsen som oplyst af undersøgte.

På det foreliggende må det antages, at undersøgte ikke har været i livsfare.

Det skal dog bemærkes, at kraftige slag mod hoved og ansigt kan medføre brud i kraniet og blødninger i hjernen.

…"

Vedrørende forhold 1 fremgår det af personundersøgelse af Forurettede1, foretaget den 11. april 2021 kl. 17.00 af Institut for Retsmedicin. ifølge undersøgelsens resume og konklusion:

"…

Ved undersøgelsen af den 39-årige kvinde. der angiver sig udsat for et voldeligt overfald med slag og spark mod ansigt og krop samt greb om halsen begået ca. 18 timer forud for undersøgelsen, fandtes:

Hævelser i hovedbunden (1-2). hudafskrabning i ansigtet (3), blodunderløbene mærker ved højre øje (4), over næseryg (5), på begge ben (7-12), på højre hoftebenskam (13) samt rødme i nakken (6).

Det er ikke påvist punktformede blødninger i øjnenes bindhinder, ansigtshuden, huden bag ørene eller i mundslimhinde.

Af journalnotat fra akutmodtagelsen, Aarhus Universitetshospital, Skejby den 11.04.2021 fremgår det at der ses læsion på næseryg og den ene kind. Der er ikke set punktformede blødninger i øjne eller ansigtshud og der var ikke mistanke om knoglebrud.

De påviste læsioner er alle friske og er følger efter lette til moderate stumpe traumer.

Læsionerne i ansigtet (1-5) kan være efter slag og spark og rødmen i nakken (6) kan være efter greb om halsen, som oplyst af undersøgte.

De øvrige læsioner (7-13) er ukarakteristiske.

På det foreliggende må det antages at undersøgte ikke har været i livsfare efter det oplyste halsgreb, idet der ikke er påvist punktformede blødninger i øjnenes bindehinder eller andetsteds.

…”

Vedrørende forhold 3 fremgår det af politiattest om Forurettede5, at han henvendte sig på skadestuen den 19. januar 2017. Følgende fremgår af politiattestens objektive fund:

"…

Næsen ses med hævelse og blødning ca. 2 cm bredt over næseroden. Det blå mærke er størst på venstre side. Pt. fortæller, at han selv har sat den på plads på skadestedet og umiddelbart fremstår næsen overordnet symmetrisk, dog let skævhed af næseryggen.

Øvrige ansigtsskelet uden tegn til skade, ingen hævelse af næseskillevæggen, fri luftpassage gennem begge næsebor. Næseblødning ophørt.

…"

Der blev vedrørende forhold 14 den 22. januar 2021 kl. 20.50 taget en blodprøve fra tiltalte Tiltalte3. I blodprøven blev der påvist bl.a. stoffet amfetamin med en koncentration på 0, 12 mg/kg.

Der blev vedrørende forhold 20 den 23. januar 2021 kl. 17.58 taget en blodprøve fra tiltalte Tiltalte3. I blodprøven blev der påvist bl.a. stofferne amfetmin med en koncentration 0,10 mg/kg og oxycodon med en koncentration på 0,012 mg/kg.

Der blev vedrørende forhold 26 den 18. marts 2021 kl. 14.41 taget en blodprøve fra tiltalte Tiltalte3. I blodprøven blev der pavist stofferne oxycodon med en koncentration på 0, 19 mg/kg og THC med en koncentration på 0,0032 mg/kg.

Tiltalte Tiltalte1s personlige forhold

Tiltalte Tiltalte1 er tidligere straffet ved

  • dom af 29. april 2013 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 167, jf. § 166, og færdselsloven
  • dom af 10. juli 2013 med fængsel i 9 måneder 111. v. for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1, § 279, jf. til dels § 21, § 172, stk. 1, jf. § 171, og § 290, stk. 1, jf. § 21, lovgivningen om euforiserende stoffer og færdselslovgivningen, jf. straffelovens§ 89
  • udeblivelsesdom af 18. november 2013 med bøde for lovgivningen om euforiserende stoffer
  • bøde den 10. december 2013 for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer
  • dom af 14. august 2014 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 288, stk. 1. nr. 1. samt våbenbekendtgørelsen
  • dom af 11. maj 2015 med fængsel i 4 måneder og betinget udvisning for overtrædelse af straffelovens § 266, § 276 og § 744 samt lovgivningen om euforiserende stoffer
  • udeblivelsesdom af 29. november 016 med bøde for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer
  • dom af 9. februar 2017 med fængsel i 20 dage for overtrædelse af færdselsloven
  • bødeforlæg den 24. april 2018 for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer
  • bødeforlæg den 25. september 2018 for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1
  • dom uden retsmøde af 10. oktober 2018 for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer
  • dom af 7. marts 2019 med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1. jf. § 276 a. jf. til dels § 21
  • dom uden retsmøde af 4. juli 2019 med dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287. stk. 1
  • dom af 4. juni 2019 med fængsel i 40 dage og advarsel om udvisning for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer og knivlovens § 7, stk. 2, jf. stk. 1, jf.§ 1, jf. straffelovens§ 89
  • dom af 18. november 2019 med bøde for udeblivelse fra afsoning
  • dom af 2. december 2019 med fængsel i 30 dage og advarsel om udvisning for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, jf. straffelovens § 89
  • dom uden retsmøde af 21. januar 2020 med bøde for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer
  • ankedorn af 16. april 2020 med fængsel i 9 måneder og advarsel om udvisning for overtrædelse af straffelovens § 285, jf. § 276, § 276 a og
  • § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, alt jf. § 89, løsladt den 13. maj 2020 med prøvetid indtil den 13. maj 2022, reststraf 95 dage
  • betinget dom af 26. oktober 2020 med fængsel i 60 dage og advarsel om udvisning for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og våbenbekendtgørelsen, jf. straffelovens§ 89, prøvetid indtil den 3. december 2022
  • betinget dom af 27. januar 2021 med fængsel i 3 måneder og bøde for overtrædelse af færdselslovgivningen, udlændingeloven og lovgivningen om euforiserende stoffer, jf. delvist straffelovens§ 89, prøvetid og vilkår indtil den 1 0. februar 2022. Det havde sit forblivende med reststraffen ved prøveløsladelsen den 13. maj 2022. Den betingede straf ifølge dom af 26. oktober 2020 blev der ikke taget stilling til
  • dom uden retsmøde af 24. marts 2021 med bøde for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer
  • dom af 15. september 2022 med bøde for overtrædelser af færdselsloven.

Af ankedommen af 16. april 2020 fremgår det vedrørende spørgsmålet om udvisning:

"…

Udvisning

Tiltalte er 31 år og somalisk statsborger. Han er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 276, § 276 a og § 245 og idømt fængsel i 9 måneder. Del følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 6. jf. § 32, stk. 2, nr. 2, at tiltalte skal udvises med indrejseforbud i 6 år, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. og efter stk. 2 må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a.. for at forebygge uro eller forbrydelse.

Afgørelsen af, om en udvisning er forenelig med bestemmelsen, beror navnlig på en proportionalitetsvurdering. I bedømmelsen indgår bl.a. det samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår endvidere, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle band til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning. Når der er tale om en fastboende udlænding, der er født i landet eller indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet.

Tiltalte kom til Danmark, da han var 8 år, og han har haft lovligt ophold i landet i ca. 20 år. Han har oplyst, at hans forældre og søskende bor i Danmark. Han er ikke gift eller samlevende. Han har for landsretten oplyst, at han har fået at vide, at han er far til en dreng på 8 år, men faderskabet er ikke fastslået, og han har aldrig mødt eller haft kontakt til drengen.

Tiltalte har ikke været i Somalia, siden hans familie flygtede, da tiltalte var to år, og han har oplyst, at han ikke har familie i Somalia. Tiltalte har for landsretten forklaret, at han ikke taler somali. Det fremgår af Københavns Byrets dom af 4. juni 2019, at han under denne sag forklarede, at han taler en smule somali, men ikke flydende, og at han ikke kan skrive somalisk. Af Københavns Byrets dom af 2. december 2019 fremgår, at tiltalte under sin brors vidneforklaring talte somali med denne. Tiltalte har forklaret, at han ved denne lejlighed alene spurgte sin bror, om deres mor havde det godt.

Tiltalte er siden 2009 straffet 20 gange, heraf 11 gange med fængselsstraf, han er herunder flere gange straffet for tyverier og vold. Ved Retten på Frederiksbergs dom af 11. maj 2015 blev tiltalte betinget udvist, og ved Københavns Byrets domme af 4.juni 2019 og 2. december 2019 blev tiltalte tildelt en advarsel om udvisning. Forhold 1-4 og 6-7 er begået forud for Københavns Byrets dom af 4. juni 2019. mens forhold 8 er begået efter denne dom, men før Københavns Byrets dom af 2. december 2019.

Herefter udtaler tre voterende:

Tiltalte er tidligere straffet mange gange og er idømt betinget udvisning i 2015 og advarsel om udvisning i 2019. På den baggrund og efter karakteren af tiltaltes nuværende og tidligere kriminalitet finder vi efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for at udvise tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der taler imod udvisning på baggrund af tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og svage tilknytning til Somalia. Vi finder således, at udvisning af tiltalte ikke er et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og vi stemmer derfor for at udvise tiltalte.

Andre tre voterende udtaler:

Efter en samlet vurdering af de ovenfor angivne omstændigheder finder vi, henset til tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og meget svage tilknytning til Somalia sammenholdt med den begåede kriminalitet, at udvisning af tiltalte vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen. Vi stemmer derfor for, at tiltalte ikke udvises, men tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen udvises tiltalte ikke, men tildeles en advarsel i henhold til udlændingelovens § 24 b. stk. 1, som fastslået af byretten.

…”

Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 12. juni 2021 vedrørende Tiltalte1 oplyst følgende:

”…

Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte1 søgte den 1. september 1995 via ambassaden i Addis Ababa, Etiopien, om opholdstilladelse.

Tiltalte1 blev den 24. april 1995 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3. Denne tilladelse er senest den 21. februar 2019 forlænget indtil den 21. februar 2023.

Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte1 den 9. august 1995 indrejste i Danmark og blev tilmeldt CPR.

Længden af Tiltalte1s lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 9. august 1996, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens§ 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller varet undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27. stk. 1.

Tiltalte1 har således når den i udlændingelovens § 27. stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 21 år og 7 måneder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22. nr.5 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8. stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 244. § 245 og § 288 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte1 med sikkerhed kan antages at vare i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 25. maj 2021.

Heraf fremgår at Tiltalte1 blandt andet har oplyst, at han:

  • han kom til Danmark som 5-årig som familiesammenført
  • som 8-årig blev tvangsfjernet og anbragt i plejefamilie
  • havde en stabil ungdom med skole og fritidsjob
  • flyttede som 18-årig til Aarhus, hvor han havde lejlighed og var beskæftigelse i 2-3 måneder som murerarbejdsmand indtil han blev varetægtsfængslet
  • i forlængelse af varetægtsfængslingen mistede job og lejlighed og ikke siden har haft bolig eller været i beskæftigelse
  • har en søn på 8 år, som bor hos sin mor i København, og som han har set en gang. Han husker ikke navnet på sønnen.
  • har herboende forældre og søskende. Han ser ikke sin far i modsætning til sin øvrige familie samt tidligere plejefamilie
  • ikke har kontakt til venner og familie i Somalia
  • ikke taler sproget i Somalia
  • er ordblind og svært ved at lære sprog
  • har en ikke ubetydelig gæld til det offentlige
  • lider af ADHD og tager medicin i form af Ritalin herfor

Udlændingestyrelsen bemærker, at det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte1 er ugift og ikke har børn.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 10 måneders varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22. nr. 6.

…”

Tiltalte Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at han kom til Danmark som 8-årig i 1996. Han boede et par år hos sin mor og far, inden han blev tvangsanbragt uden for hjemmet hos en plejefamilie på Sted, som han boede hos, indtil han var 18 år. Han gik i folkeskolen, men afsluttede ikke fuldt ud afgangsprøven. Han gik i 9., men ikke 10. klasse, fordi der ikke var 10. klasse på Sted. Han flyttede til Aarhus som 18-årig og endte med at komme i fængsel. Han nåede forinden at arbejde i 3 måneder som ufaglært arbejdsmand. Han har været inde og ude af fængslet nogle gange og har ikke haft egen bolig, siden han kom i fængsel første gang. Han har heller ikke haft arbejde siden og har levet af kontanthjælp. Det blev først konstateret i fængslet, da han var 23-24 ar, at han er ordblind. Han kan godt læse dansk, men kan ikke skrive det. Han har forsøgt at færdiggøre folkeskolen, men det er ikke lykkedes. Han har ikke rigtigt været tilknyttet nogen socialforvaltning. Han husker ikke Somalia, men husker Etiopien og Yemen, hvor familien også har boet. Han kunne engang tale etiopisk, da de boede i landet. Han kan forstå lidt somalisk, men ikke tale, læse eller skrive det. Han kan heller ikke læse eller skrive etiopisk. Han taler dansk med sin familie. Hans mor har fire drenge og fire piger, men en af pigerne er døde. De bor alle i Danmark, og han har kontakt til dem alle. Hans forældre bor også i Danmark, og han har kontakt til sin mor, men kun beskeden kontakt til sin far.

Tiltalte sover nogle gange hos sine søskende. Han har ADHD, som blev konstateret, da han var 24 ar og sad i fængsel. Han får Ritalin på apoteket. Han køber det ifølge recept, udstedt af egen læge. Han tager for det meste sin medicin. Han har aldrig været i Somalia siden. han blev født der. Han kender ingen personer dernede og har ingen kontakt til nogen i landet. Han kender heller ingen i Etiopien og har aldrig været der siden ankomsten til Danmark. Det samme gælder for Yemen. Han har en søn, men har ingen kontakt til ham. Han havde været i byen og festet med en kvinde, der efter 4 år ved en anden fest fortalte tiltalte, at han var far til hendes søn. Tiltaltes mor har fået et billede af sønnen, som ligner et barnebarn. Han forsøgte at få lov til at se sønnen, men moderen har aldrig svaret tilbage på hans anmodning herom, og nu er der gået yderligere 4 år. Det er aldrig blevet registreret, at han er far til sønnen, men hans familie er meget overbevist om. at det er hans barn. Han har været i fængsel rigtigt mange gange. Han er ikke i kontakt med jobcenteret. Han er i kontakt med socialforvaltningens gadeteam. Han har aldrig søgt førtidspension. Han taler med gadeteamet om alt. De prøver at finde en lejlighed til ham. De siger, at han skal henvende sig til misbrugscenteret. Han har et kokainmisbrug. Han er interesseret i at komme i misbrugsbehandling, fordi hans misbrug er gået over gevind. Han har haft et godt samarbejde med Kriminalforsorgen, når han har været i fængsel. men har ikke haft noget med dem at gøre efter løsladelse. Han vidste ikke, at der er noget, der hedder Kriminalforsorgen i Frihed. Han har brug for faste rammer for ikke at komme ud i kriminalitet. Han begik ikke kriminalitet, da han boede hos familien på Sted. Han fik ikke noget efterværn, da han flyttede til Aarhus som 18-arig. Han har haft et narkomisbrug siden første gang, han blev fængslet.

Tiltalte Tiltalte2s personlige forhold

Tiltalte Tiltalte2 er tidligere straffet. herunder ved

  • betinget dom af 28. maj 2013 med fængsel i 20 dage for overtrædelse afstraffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, jf.§ 89
  • betinget dom af 16. september 2013 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244. jf. § 247. stk. 1
  • dom af 3. december 2019 med fængsel i 4 måneder mv. for overtrædelse afstraffelovens§ 244, jf. § 247, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, jf.§ 21, § 266, og færdselsloven, løsladt den 7. april 2020 med prøvetid til den 7. april 2022 og en reststraf på 44 dage
  • bødeforlæg af 28. april 2021 for overtrædelse af våbenlovgivningen bødeforlæg af 12. maj 2021 for overtrædelse af færdselsloven
  • dom af 8. december 2022 med fængsel i 6 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2. jf. stk. 1, 2. pkt., samt færdselsloven.

Tiltalte Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret, at han i anledning af en anden sag har siddet varetægtsfængslet i 19 måneder i Aarhus Arrest. Han har arbejdet på værkstedet og taget forskellige kurser, herunder førstehjælp og angermanagement. Han har desuden gennemgået misbrugsbehandling og har været clean i nu 20 måneder. Han har ADHD, men er på nuværende tidspunkt velmedicineret. Han har god kontakt til sin familie. Han havde brev- og besøgskontrol indtil den 20. juli 2020, men har siden haft uovervåget besøg af sine forældre og bedsteforældre, kammerater og veninder og sin ældste og yngste søn. Han har børn på 7, 11 og 19 år. Kontakten til deres mor er ikke god. Han har fik i december 2022 en dom på fængsel i 6 år og 6 måneder for narkokriminalitet. Sagen blev fremmet som tilståelsessag. Han er endnu ikke overgået til afsoning, men det sker forventeligt inden for den forestående uge.

Tiltalte Tiltalte3s personlige forhold

Tiltalte, Tiltalte3 er tidligere straffet ved

  • dom af 2. september 2010 med fængsel i 4 måneder, bøde og førerretsfrakendelse i 3 år til den 31. maj 2014 for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og lovgivningen om euforiserende stoffer samt færdselslovens § 117.jf. § 53, stk. 1. og § 54. stk. 1
  • dom af 23. september 2011 med ingen tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, og førerretsfrakendelse i 6 måneder fra den 1. juni 2014, for overtrædelse af straffelovens § 283, 1. pkt., § 276, jf. § 21. og færdselslovens § 53, stk. 1
  • dom af 28. september 2011 med fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse afstraffelovens§ 244, jf. § 247, stk. 1 og stk. 2
  • ankedom af 2. januar 2012 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens§ 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21, og § 293 a, jf. i det hele § 89
  • dom af 15. oktober 2013 med fængsel i 14 dage og bøde for overtrædelse afstraffelovens§ 124, stk. 4, lovgivningen om euforiserende stoffer og færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, og § 1 1 8, jf. § 67, stk. 3
  • ankedom af 29. november 2013 med fængsel i 1 år og 3 måneder for overtrædelse afstraffelovens § 119, stk. 1, § 121, § 244, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 23, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. til dels § 23, § 276, jf. § 21, § 293 a og lovgivningen om euforiserende stoffer samt færdselslovens§ 117 a, stk. 2, nr. 2, og § 118, jf. § 105, stk. 1, jf.§ 106, stk. 1, og registreringsbekendtgørelsen, til dels jf. straffelovens § 89
  • udeblivelsesdom af 29. november 2013 med bøde for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer
  • udeblivelsesdom af 8. oktober 2014 med dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 119. stk. 3. og våbenbekendtgørelsen
  • dom af 20. februar 2015 med fængsel i 10 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247. stk. 1 og stk. 2, og § 245. stk. 1, jf.§ 247. stk. 1, jf. § 89
  • dom af 23. april 2015 med fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 286, stk. 1, jf. § 276, til dels jf. § 21. og § 290. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 89
  • dom af 24. april 2015 med fængsel i 4 måneder for overtædelse af straffelovens§ 245, stk. 1, jf.§ 247, stk. 1
  • dom af 9. februar 2016 med fængsel i 3 måneder og bøde samt føreretsfrakendelse indtil den 28. juni 2026 for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf.§ 276, og § 291, stk. 2, færdelselovens § 117, jf. § 53. stk. 1, og § 54. stk. 1. 1. pkt., § 118, stk. 1. jf § 3. stk. 1, § 4. stk. 1. § 117 a. stk. 2. nr. 1 og 2. § 118, jf § 67, stk. 3, § 81, stk. 1. registreringsbekendtgørelsen og lovgivningen om euforiserende stoffer
  • dom af 8. maj 2018 med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 244, Jf. § 247, § 123 og § 266
  • dom af 14. august 2018 med fængsel i 2 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1. jf. § 81. nr. 12. jf. til dels § 21 og § 89
  • dom uden retsmøde af 6. februar 2019 med bøde for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen og lovgivningen om euforiserende stoffer
  • dom af 9. september 2019 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens§ 244, jf. § 247, stk. 1, og § 266, løsladt den 10. juni 2020 med prøvetid indtil den 1 0. juni 2022, reststraf 61 dage
  • dom af 25. marts 2021 med fængsel i 3 måneder samt bøde og førerretsfrakendelse i 10 år fra den 9. april 2021 for overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 2. jf. stk. 1, § 293 a, 2. pkt., færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6 og nr. 8, jf. § 54, stk. 1. nr. 1, og nr. 2. § 117 a, stk. 2. nr. 1, og nr. 2, § 118, stk. 1, nr. 1, jf.§ 3, stk. 1, § 9, stk. 1, § 18, stk. 2, § 118, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1, jf. § 42. stk. 2. § 1 1 8. stk. 4. jf. stk. 1. nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, samt lovgivningen om euforiserende stoffer. Det havde sit forblivende med reststraffen ved prøveløsladelsen den 14. maj 2020
  • dom af 14. april 2021 med bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen
  • dom af 11. maj 2021 med bøde for overtrædelse af knivloven.

Af konklusionen i Retspsykiatrisk Erklæring af 13. december 2022 vedrørende Tiltalte3 fremgår det:

"…

Observanden er herefter ikke sindssyg, og det kan heller ikke antages, at han har været sindssyg eller har befundet sig i en tilstand ligestillet hermed på tidspunkterne for den påsigtede kriminalitet. Han har i perioden for de påsigtede forhold, der strækker sig fra december 2020 til september 2022, tidvist haft helt forbigående psykotiske symptomer i forbindelse med påvirknin af alkohol og/eller andre rusmidler, blandt andet hash og kokain. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi. Han har været på virket af rusmidlert på tidspunktet for nogle af de påsigtede forhold, herunder hash, kokain, alkohol og Oxycontin, men han har ikke befundet sig i en abnorm rustilstand.

Observanden er opvokset med forældre og to yngre søskende frem til forældrenes skilsmisse, da han var 12 år gammel, hvorefter han flyttede med moren, men senere også havde ophold ved sin far og dennes nye familie. Som 17-årig blev han akut anbragt på socialpædagogisk opholdssted, men kom tilbage til familien. Som 20-årig var han uden bolig i en periode, hvor han var i tiltagende misbrug. Han blev tilbudt, men afviste, bostøtte og misbrugsbehandling.

Observanden havde tidlige opmærksomheds- og adfærdsproblemer medførende problmer med social tilpasning og forståelse. Da han var 9 år gammel, blev han tilknyttet børnepsykiatrien, hvor man fandt det sandsynligt, at der var tale om ADHD. Han blev sat i behandling med centralstimulerende medicin (Ritalin), der måtte afbrydes pga. bivirkninger. Dertil blev støttetimer i skolen iværksat, og familien fik støttende samtaler. Ved afslutning fra børnepsykiatrien, 12 år gammel, blev udover ADHD-diagnosen også diagnosen emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse af impulsiv type anført.

Observanden gik i børnepsykiatriens interne skole og kom tilbage til nogle år i et specialskoleprojekt, men i 7. og 8. klasse gik han i almindelig folkeskole, der dog blev afbrudt pga. adfærdsproblemer. Han har siden afsluttet 9. klasse med eksamen med gode karakterer trods det afbrudte skoleforløb. Han har gennemført grundforløb på teknisk skole indenfor VVS og har en halvårig uddannelse som ubefaren skibsassistent, men har begrænset erfaring med ordinær beskæftigelse. Han har overvejende levet af kontanthjælp afbrudt af flere afsoninger i fængsel. Han har været i to kortere samlivsforhold og har en datter, født i 2017, som han ikke har kontakt med.

Observanden begyndte i teenageårene at ryge hash og udviklede senere omfattende blandet misbrug. Han blev involveret i misbrugs- og bandemiljøer i Aarhus. Han har modtaget adskillige afgørelser for kriminalitet og har afsonet flere år af sit voksne liv i fængsel. I 2016 var han involveret i et bandeopgør i Aarhus og ønskede senere hjælp til exit. I forbindelse med exit-program flyttede han til Herning, hvor han var samlevende med en kæreste. Han var i lære som cykelsmed og fulgte behandling for ADHD i psykiatrien samt misbrugsbehandling og var uden misbrug og kriminalitet gennem angiveligt 1 ½ år. I forbindelse med nedlukning og isolation pga. COVID-19 destabiliseredes han imidlertid og vendte tilbage til det gamle miljø, hvor han genoptog misbrug og kriminalitet.

Efter løsladele fra varetægtsfængsling i februar 2022, hvorunder observanden havde modtaget trusler på livet og havde grund til at være på vagt, udviklede han tiltagende angst, paranoid tænkning og flyttede rundt. Han opsøgte gentagne gange politi pg psykiatriske afdelinger for at få beskyttelse. Han genoptog et voldsomt misbrug, herunder Oxycontin og kokain, og dette, i kombination med formentlig reelle trusler, førte til udvikling af belasningssymptomer og forbigående psykotiske symptomer, som dog hurtigt klingede af efter indlæggelse.

Samlet vurderedes det ved indlæggelserne, at observanden havde et forhøjet paranoidt beredskab, hvilket kunne forklares med hans baggrund i et kriminelt miljø, og at han formentlig havde lagt sig ud med visse dele heraf. Han havde fremstået troværdig i sin beskrivelse af diverse symptomer.

Under indlæggelserne som varetægtsfængslet i surrogat gennem tre måneder er observanden ikke fundet sindssyg, men med symptomer på opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD), PTSD og personlighedsforstyrrelse. Dertil misbrugsproblemer. men han har under indlæggelsen været afholdende. Han er behandlet med medicin mod ADHD, angst og beroligende medicin, som han nu udtrappes af.

Ved mentalundersøgelsen er han vurderet i god overensstemmelse hermed.

Samlet vurderes der at være tale om en person med tidlige opmærksomheds- og adfærdsproblemer, svær personlighedsforstyrrelse, omfattende ukritisk misbrug og langvarig kriminel løbebane med involvering i bande- og misbrugsmiljøer. EFter bande-exit og tilbagevenden til miljøet og særligt efter løsladelse fra varetægtsfængsling (februar 2022) har han udviklet tiltagende belastningssymptomer, mulige dissociative symptomer og paranoidt tankeindhold efter konkrete trusler på livet i miljøet.

Observanden er herefter omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig som påsigtet, kan der imidlertid ikke, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, peges på foranstaltninger mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af en høj risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet. I tilfælde af kombinationsdorn, prøveløsledelse eller betinget dom anbefales tilsyn af Krimnialforsorgen og efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse vilkår om lægelig ledet behandling mod misbrug og om fornødent vilkår om psykiatrisk behandling.

…"

Tiltalte Tiltalte3 har om sine personlige forhold forklaret, at han p.t. lever af kontanthjælp. Han har aktuelt fået ydelsen i 3 måneder.

Han er blevet henvist til ptsd-klinikken i Aalborg, hvor han skal have ambulant psykiatrisk behandling. Han har det bedre nu end for 4 måneder siden. Han får medicin af forskellig slags, herunder antipsykotisk og mod angst og adhd. Det forlyder, at han tage medicin i mange år. Den aktuelle medicinering har stabiliseret ham og er grunden til, at han har det bedre. Han er glad for den hjælp, han har fået. Han var i massivt misbrug i den periode, hvor forholdene ifølge nærværende sag er foregået. Alkohol, stoffer og hans ptsd har udvirket, at han ikke kunne håndtere sit liv. Han har søgt hjælp nu, fordi han har faet nok og ikke gider leve sådan mere. Han er flyttet 150 km væk fra Aarhus, til Region Nordjylland, for at komme væk fra de dårlige miljøer. Han vil ikke oplyse sin aktuelle adresse, fordi det vil gøre ham utryg. Han er flyttet sammen med sin kæreste igennem 3 måneder, der har fulgt ham til retten og har siddet i retssalen hele dagen, så de kan følges hjem.

Frihedsberøvelse i anledning af sagen

Tiltalte Tiltalte1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. april 2021 til den 22. november 2021 i anledning af forhold 1.

Tiltalte Tiltalte2 har ikke været frihedsberøvet i anledning af nærværende sag.

Tiltalte Tiltalte3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 10. april 2021 til den 22. november 2021 i anledning af forhold 1.

Rettens begrundelse og afgørelse

Alle de tiltalte:

Forhold 1:

Det kan efter bevisførelsen herunder de tiltaltes egne forklaringer lægges til grund, at alle de tiltalte i det pågældende tidsrum kom til stede i den omhandlede lejlighed.

Retten lægger endvidere efter de forurettede Forurettede2 og Forurettede1s troværdige forklaringer der støttes af bl.a. de lægelige oplysninger i sagen, af blodsporene og af naboens optagelse fra sin hoveddør af en lyd-og billedfil på sin mobiltelefon til grund, at Forurettede2 og Forurettede1 blev overfaldet og afkrævet penge, stoffer og en telefon, som anført i anklageskriftets pkt. a, b, c og d, og at overfaldsmændene var tre personer, der havde skaffet sig adgang til lejligheden samtidigt, hvoraf de forurettede genkendte tiltalte Tiltalte2 som den ene og Tiltalte1 som den anden, mens den tredje var en mand, de ikke kendte i forvejen, og som havde noget op foran ansigtet.

Retten finder det efter en samlet vurdering af de førte beviser endvidere godtgjort, at den tredje gerningsmand var tiltalte Tiltalte3, hvorved retten bl.a. har lagt vægt på, at de forurettedes signalement stemmer overens med Tiltalte3s fremtoning ved anholdelsen neden for lejligheden straks efter herunder for så vidt angår hans besiddelse af en halsedisse, der kunne trækkes op om ansigtet -, og at Tiltalte3s sortie fra lejligheden fremgår af den af naboen optagne video med lyd som koordineret med de andre to tiltaltes, ligesom retten navnlig har lagt vægt på, at der på både højre og venstre ærme af Tiltalte3s jakke er fundet blod med en dna-profil, der matcher dna-profilen for forurettede Forurettede2.

På denne baggrund, og idet der ikke er fremkommet oplysninger, som støtter, at de tiltalte havde endsige reelt kunne være af den opfattelse, at de havde et legitimt økonomisk krav på Forurettede2, findes de tiltalte i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 og § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, i overensstemmelse med den faktuelle beskrivelse i anklageskriftet til og med pkt. d.

De tiltalte frifindes i forhold 1. pkt. e. vedrørende Forurettede3, hvor der ikke er ført bevis for røveri, og hvor beskrivelsen i anklageskriftet ikke kan danne grundlag for domfældelse for ulovlig tvang, som endeligt påstået af anklagemyndigheden.

Tiltalte Tiltalte1:

Forhold 2:

Der er alene afgivet forklaring vedrørende forholdet af tiltalte, hvis forklaring for så vidt understøtter et faktuelt hændelsesforløb, som anført i anklageskriftet. Retten finder imidlertid ikke, at hændelsesforløbet kvalificerer som en trussel af den i straffelovens § 266 nævnte art, og tiltalte frifindes derfor i overensstemmelse med sin påstand i forholdet.

Forhold 3:

Tiltalte har erkendt sig skyldig i vold, som anført i anklageskriftet, men har nægtet at have fremsat vidnetrusler.

Efter de af vidnerne Forurettede5 og Vidne1 afgivne forklaringer herunder sidstnævnte vidnes vedståelse i retten af sin forklaring til politiet om, at tiltalte sagde til Forurettede5, at han ville dræbe ham, hvis han sladrede til politiet finder retten tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244 såvel som § 123 efter anklageskriftet.

Forhold 24:

Tiltalte har i forholdet erkendt sig skyldig i tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, men har nægtet sig skyldig i røveri.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om, at tiltalte alene skal findes skyldig i tyveri, som erkendt, men at forholdet skal henføres under straffelovens § 285, stk. 1.

Tiltaltes erkendelse af tyveri støttes af de i øvrigt fremkomne oplysninger, hvorfor han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 276. Under hensyn til de omstændigheder, hvorunder tyveriet har fundet sted, henfører retten forholdet under straffelovens § 285, stk. 1, som påstået af anklagemyndigheden.

Forhold 25:

Det fremstår efter tiltaltes forklaring og de førte vidner Forurettede8 og Vidne11s forklaringer meget uklart, hvilket hændelsesforløb der kan lægges til grund at have udspillet sig på omhandlede tid og sted, og det er herefter ikke bevist, at tiltalte er skyldig i forholdet, hvorfor han frifindes.

Forhold 28:

Tiltalte har erkendt sig skyldig i besiddelse af den omhandlede hash, ikke vil videresalg, men til eget brug.

Retten finder det efter mængden af hashen og den måde, hvorpå hashen var pakket og blev fundet af politiet, bevist, at besiddelsen i det væsentligste var med henblik på videresalg, på hvilken baggrund tiltaltes findes skyldig i forholdet efter anklageskriftet.

Forhold 31:

Retten finder efter den stedfundne bevisførelse der har omfattet tiltaltes forklaring, tiltalte Tiltalte2s forklaring og vidnet Vidne7s forklaring ikke at kunne tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han gik ud fra, at tiltalte Tiltalte2, der var ven med Vidne7. havde fået lov til at låne bilen.

Tiltalte frifindes derfor i forholdet.

Forhold 32:

Retten finder det ikke ved den stedfundne bevisførelse godtgjort, at tyveriet er begået af tiltalte, der ikke på nogen objektiv måde har kunnet knyttes til forholdet.

Forhold 4, 5, 6, 7, 8, 43, 44 og 49:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forholdene. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold

Tiltalte Tiltalte1 er efter ovenstående samlet fundet skyldig i forhold 1, bortset fra pkt. e, og i forhold 3, 4, 5, 6, 7, 8, 24, 28, 43, 44 og 49, mens han er frifundet i forhold 2, 25, 31 og 32.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens§ 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 2 1, straffelovens § 123 og § 244, jf. § 247, stk. 1, straffelovens § 287, stk. 1, og § 285, stk. 1, jf. § 276. straffelovens § 124, stk. 5, og straffelovens§ 285, stk. 1, jf. § 276 a, knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, og lov om euforiserende stoffer, § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1. jf. § 3. stk. 2. jf. bilag 1, liste B, nr. 59, og nr. 70, samt liste A, nr. 1 og nr. 2, jf. i det hele straffelovens § 89.

Straffen omfatter også reststraffen på 95 dage ved prøveløsladelsen den 13. maj 2020, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.

Straffen omfatter endvidere den betingede straf ifølge dom af 26. oktober 2020 og dom af 27. januar 2021, jf. straffelovens § 61, stk. 1.

Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på karakteren af forhold 1 samt på forholdene i øvrigt vedrørende vold, vidnetrusler og berigelseskriminalitet. sammenholdt med tiltaltes mange forstraffe for ligeartet kriminalitet.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Udvisning

Tiltalte Tiltalte1s personlige forhold er i relation til spørgsmålet om udvisning som beskrevet i ankedom af 16. april 2020. der er citeret ovenfor. Efter ankedommen, hvor tre af de voterende stemte for og tre af de voterende stemte imod udvisning, og hvor tiltalte følgelig alene blev meddelt en ny advarsel om udvisning, har tiltalte begået ny kriminalitet i form af overtrædelse af færdselslovgivningen og lovgivningen om euforiserende stoffer, jf. forhold 18-30 ifølge den betingede dom af 27. januar 2021, samt i form af de forhold, tiltale ved nærværende dom er fundet skyldig i, bortset fra forhold 3 vedrørende vold og vidnetrusler, som er begået den 19. januar 2017. For så vidt angår tiltaltes personlige forhold i øvrigt i perioden efter ankedommen af 16. april 2020 fremgår af det af sagens oplysninger, at tiltalte er uden bolig, fortsat ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet og har et massivt stofmisbrug. Af tiltaltes egen forklaring fremgår det, at han omgås sin somaliske familie i Danmark i form af sin mor og syv søskende.

Tiltalte, der har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste 9 år, er ved nærværende dom fundet skyldig i overtrædelse af bl.a straffelovens § 245 og § 288, og det følger herefter af udlændingelovens § 22, nr. 6, at tiltalte skal udvises, med mindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

To voterende udtaler:

Tiltalte har efter ankedorn af 16. april 2020 hvor han blev dømt for personfarlig kriminalitet og på ny blev meddelt advarsel om udvisning igen begået personfarlig kriminalitet i form af vold af særlig rå, brutal og farlig karakter i forbindelse med forsøg på røveri, som beskrevet i forhold 1. Hertil kommer andre lovovertrædelser, som han også tidligere er blevet straffet for gentagne gange igennem hele sit ungdoms- og voksenliv. Selvom tiltalte har en meget tæt tilknytning til Danmark og en meget svag tilknytning til Somalia, finder vi det af samfundsmæssige hensyn på denne baggrund nødvendigt, at han nu udvises af Danmark. Vi har i denne forbindelse lagt vægt på, at tiltalte selvom han i en lang årrække har boet hos en dansk plejefamilie har og har haft løbende kontakt med sin somaliske familie i Danmark i form af sin mor og syv søskende, hvorfor han ikke kan antages at være ganske uden kendskab til somalisk sprog og kultur, som kan danne grundlag for hans tilværelse i Somalia.

En voterende udtaler:

Selvom jeg er enig i, at samfundsmæssige hensyn efter de foreliggende omstændigheder taler for udvisning af tiltalte, finder jeg, at tiltalte efter sin opvækst i Danmark hos en dansk plejefamilie må antages at være helt uden tilknytning til og forudsætninger for at klare sig i Somalia, og jeg stemmer herefter for, at tiltalte ikke udvises, men alene meddeles en advarsel om udvisning.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter tiltalte udvises af Danmark i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.

Vedrørende spørgsmålet om indrejseforbud er rettens medlemmer enige om, at indrejseforbuddet som følge af tiltaltes langvarige ophold i og stærke tilknytning til Danmark alene bør fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf stk. 5, nr. 1.

Tiltalte Tiltalte2:

Forhold 31:

Retten finder det efter vidnet Vidne7s troværdige forklaring bevist, at tiltalte Tiltalte2 tog vidnets bil vel vidende, at han ikke havde vidnets tilladelse hertil, på hvilken baggrund tiltalte findes skyldig i forholdet.

Forhold 32:

Retten finder det ikke ved den stedfundne bevisførelse godtgjort, at tyveriet er begået af tiltalte, der ikke på nogen objektiv made har kunnet knyttes til forholdet.

Forhold 39:

Tiltalte har erkendt at have været i besiddelse af en, men ikke to peberspays uden politiets tilladelse. Det er fremgået af bevisførelsen, at der blev fundet to pebersprays i tiltaltes hjem, og at tiltalte ikke havde politiets tilladelse til besiddelsen. Retten finder på denne baggrund tiltalte skyldig i forholdet efter anklageskriftet.

Forhold 40 42:

Tiltalte har nægtet forholdene med henvisning til ufuldstændig hukommelse om det passerede.

Retten finder det efter vidnerne politibetjent Forurettede9, politibetjent Forurettede10 og politibetjent Forurettede11s troværdige forklaringer bevist, at tiltalte er skyldig i forholdene efter anklageskriftet.

Tiltalt Tiltalte2 er efter ovenstående samlet fundet skyldig i forhold 1. bortset fra punkt e, og i forhold 31. 39. 40, 41 og 42, mens han er frifundet i forhold 32.

Straffastsættelsen

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder. jf. straffelovens§ 245, stk. 1, jf. 247. stk. 1, og § 288. stk. 1, nr. 1, jf. § 21. straffelovens § 293 a, straffelovens § 119. stk. 1, og § 121, og våbenlovens§ 10, stk. 1 og 2, jf. § 2, stk. 1. jf. § 1. nr. 5. jf. i det hele straffelovens § 89.

Straffen omfatter reststraffen på 44 dage ved prøveløsladelsen den 7. april 2020, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.

Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på karakteren af forhold 1 og tiltaltes forstraffe for ligeartet kriminalitet, men også på, at straffen i medfør af straffelovens § 89 fastsættes som en tillægsstraf til dom af 8. december 2022, hvorved tiltalte blev idømt fængsel i 6 år og 6 måneder.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens§ 75, stk. 2.

Tiltalte Tiltalte3:

Forhold 9:

Retten finder det efter oplysningerne ifølge den skriftlige anmeldelse af forholdet, sammenholdt med de dokumenterede overvågningsbilleder af tiltalte med tv'et, bevist, at tiltalte er skyldig i forholdet.

Forhold 10-11:

Retten finder det efter den stedfundne bevisførelse ikke tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte er identisk med nogen gerningsmand i forhold 10 og dermed heller ikke i forhold 11.

Forhold 12:

Retten finder det efter den stedfundne bevisførelse ikke godtgjort, hvorvidt forholdet er begået af tiltalte, der ikke på nogen objektiv måde har kunnet knyttes til indbruddet. Det bemærkes i denne forbindelse, at de foreviste fotos fra et vildtkamera, opsat i nærheden af fundne koster fra indbruddet, er så utydelige, at nogen egentlig genkendelse af personen på billederne ikke er mulig.

Forhold 13:

Retten finder det efter bevisførelsen godtgjort, at det er tiltalte, der har placeret de fire stjålne Y-stole på adressen Adresse11 i Vivild, hvor tiltalte blev anholdt af politiet. Retten har herved navnlig lagt vægt på vidnet Vidne13s forklaring. På denne baggrund, og når henses til det korte tidsrum mellem indbruddet og fundet af stolene og tiltalte på den nævnte adresse, er det bevist, at tiltalte er skyldig i forholdet.

Forhold 18:

Retten finder det efter vidnet politibetjent Vidne6s troværdige forklaring og herunder vidnets vedståelse i retten af det efterforskningsmateriale, vidnet udfærdigede i umiddelbar tilknytning til hændelsen sammenholdt med vidnerne Vidne3, Vidne4. Vidne5 og Vidne14s troværdige forklaringer bevist. at tiltalte er skyldig i forholdet, bortset fra pkt. a, og herunder skyldig i, som anført i anklageskriftets forhold k, at have benyttet fortovet på Østervold i Randers C, så tre personer blev nødt til at presse sig op ad muren for at undgå påkørsel, hvorved tiltalte forvoldte nærliggende fare for deres liv eller førlighed, jf. straffelovens § 252, stk. 1.

Tiltalte frifindes i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand i forhold 18, pkt. a, idet der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at det på dette tidspunkt ikke var ham, der førte bilen.

Forhold 22:

Retten finder det efter vidnet politibetjent Vidne12s troværdige og sikre forklaring bevist, at tiltalte har ført bilen ved den omhandlede lejlighed, på hvilken baggrund tiltalte findes skyldig i forholdet.

Forhold 14, 15, 16, 17, 19, 20, 21, 23, 26, 27, 29, 30, 45, 46, 47, og 48:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forholdene. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.

Tiltalte Tiltalte3 er efter ovenstående samlet fundet skyldig i forhold 1, undtagen pkt. e, og i forhold 9, 13, 14, 15, 1 6, 17, 18, bortset fra pkt. a, samt forhold 19, 20, 21, 22, 23, 26, 27, 29, 30, 45, 46, 47 og 48, mens han er frifundet i forhold 10, 11 og 12.

Staffastsættelsen

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens§ 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, straffelovens§ 287, stk. 1. jf. § 276, straffelovens§ 285. stk. 1, jf. § 276 a, straffelovens § 293 a, straffelovens§ 291, stk. 1, færdselslovens § 118, stk. 10, jf. § 126, stk. 1, nr. 4, jf. § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, § 15, stk. 1 og stk. 4. § 26 og straffelovens § 252, færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, samt lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 30, stk. 1, jf.§ 3, stk. 2,jf. bilag 1, liste B, nr. 59 og nr. 70.

Straffen omfatter reststraffen på 61 dage efter prøveløsladelsen den 10. juni 2020, jf. straffelovens§ 40, stk. 1, jf.§ 61. stk. 2, og er tillige fastsat delvist i medfør af straffelovens § 89.

Retten har ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på karakteren af forhold 1 og på forholdene vedrørende overtrædelser af færdselsloven og af straffelovens § 252 samt på forholdene vedrørende indbrud og hærværk. sammenholdt med tiltaltes mange forstraffe for ligeartet kriminalitet.

Tiltalte frakendes endvidere førerretten ubetinget i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 128, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 126, stk. 1. nr. 2, 4 og 9. jf. § 125. stk. 1. nr. 1.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Erstatning

Rettens formand tager erstatningspåstandene til følge i det nedenfor angivne omfang. I øvrigt tages erstatningskravene på grund af manglende eller utilstrækkelig dokumentation ikke under pådømmelse.

Thi kendes for ret:

Tiltalte Tiltalte1:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres en kniv, 82 gram hash. 0,6 gram hashmix og en Nokia mobiltelefon.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale de af sagens omkostninger, som angår ham.

Tiltalte Tiltalte2:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Hos tiltalte konfiskeres to pebersprays.

Tiltalte skal betale den del af sagens omkostninger, der angår ham.

Tiltalte Tiltalte3:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

Tiltalte frakendes førerretten i 10 år fra endelig dom.

Hos tiltalte konfiskeres 0,7 gram hash, 0,7 gram kokain, 1, 12 gram kokain, 1,48 gram hash og 0,7 gram kokain.

Tiltalte skal betale den del af sagens omkostninger, der angår ham.

Erstatningskrav:

Tiltalte Tiltalte1 skal inden 14 dage betale erstatning til Butik1, Adresse20, 8000 Aarhus C. med 695 kr. vedrørende forhold 4.

Tiltalte Tiltalte3 skal inden 14 dage betaling erstatning til Butik2, Adresse7, 8920 Randers, med 14.999 kr. vedrørende forhold 9.

Tiltalte Tiltalte3 skal inden 14 dage betale erstatning til Forsikringsselskab2, Adresse19. 2750 Ballerup, med 3.518, 20 kr. vedrørende forhold 13.

::::::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 12. afdelings DOM

(dommerne Astrid Bøgh, Kim Rasmussen og Lisette Ørnskov Top med domsmænd)

Dato:

28. november 2023

Rettens sagsnr.:

S–0203–23

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født april 1988, (advokat Brian W. Lassen, Fredericia) og Tiltalte2, født april 1984, (advokat Eigil Strand, København)

Retten i Aarhus har den 11. januar 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3-6306/2021).

Påstande

Tiltalte Tiltalte1 har påstået frifindelse i forhold 1, 3 og 28 og i øvrigt formildelse. Tiltalte1 har påstået frifindelse for påstanden om udvisning.

Tiltalte Tiltalte2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende oplysninger

Der er også for landsretten afspillet videoer vedrørende forhold 1 og 112-opkald vedrørende forhold 39-42.

Dommen, hvorved Tiltalte1 er straffet med fængsel i 9 måneder for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1, § 279, jf. til dels § 21 og § 172, stk. 1, jf. § 171, er rettelig afsagt den 10. juni 2013.

Dommen, hvorved Tiltalte1 er straffet med dagbøder for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, er rettelig afsagt den 4. juni 2019.

Tiltalte1 er udover de domme, der fremgår af byrettens dom, tillige straffet ved:

  • Dom af 23. maj 2023 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 og § 276 a, jf. til dels § 21. 4 måneder af straffen blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år.
  • Dom af 18. juli 2023 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 276 a. Der er tale om en fællesstraf, der tillige omfatter den betingede del af dommen af 23. maj 2023, jf. straffelovens § 61, stk. 2.

Overlæge og speciallæge i psykiatri Vidne16 har den 28. juni 2022 afgivet retspsykiatrisk erklæring om Tiltalte2. Det fremgår af konklusionen, at han er omfattet af straffelovens § 69, men at der ikke, såfremt han findes skyldig, kan peges på foranstaltninger efter § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af en risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne Forurettede5, Vidne1, politibetjent Forurettede10, Forurettede1, politibetjent Forurettede11 og Forurettede2har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

[FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Forhold 1

Det er også efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig forklaringerne fra Forurettede2og Forurettede1, bevist, at de tiltalte og Tiltalte3 ankom samtidig til Forurettede1s lejlighed på Adresse1., den 10. april 2021 ca. kl. 23.00, hvor de gemte sig bag en person, der bar et tv, for i fællesskab at afkræve Forurettede 210.000 kr.

De tiltalte har forklaret, at Forurettede2 skyldte pengene, fordi han under et besøg i Tiltalte2s brors virksomhed havde stjålet en pengepung med dette beløb fra en ansat.

Tiltalte1 har afgivet skiftende forklaringer om den påståede gæld. Det fremgår af oplysningerne i anmeldelsen af tyveriet, at pengebeløbet er stjålet fra kassebeholdningen ved et indbrud, der er begået på et tidspunkt over en periode på tre dage. Det lægges herefter til grund, at der ikke bestod et gældsforhold mellem de tiltalte og Forurettede2, og at han derfor blev afkrævet beløbet uretmæssigt.

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, herunder Forurettede2 og Forurettede1s forklaringer og de lægelige oplysninger, at de blev udsat for vold af de tiltalte i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1, punkt a og b. At der er udøvet vold med et stoleben, en skruetrækker og ved spark underbygges endvidere af, at der på det stoleben, som Tiltalte1 tabte ved anholdelsen, er fundet blod, der stammer fra Forurettede2, at der på skruetrækkeren er fundet DNA fra Forurettede2, og at der på Tiltalte1s sko er fundet DNA fra både Forurettede2 og Forurettede1.

Da det også efter Forurettede2 og Forurettede1s forklaringer for landsretten er bevist, at de tiltalte yderligere forsøgte at tvinge Forurettede2til at udlevere kokain og Forurettede1 til at udlevere en telefon, tiltrædes det, at Tiltalte1 og Tiltalte2 i forening med Tiltalte3 har begået grov vold og forsøg på røveri og derfor er fundet skyldige som sket.

Forhold 3

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at Tiltalte1 er fundet skyldig.

Forhold 28

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten af de grunde, som byretten har anført, at Tiltalte1 er fundet skyldig i videreoverdragelse i dette forhold.

Forhold 31

Tiltalte2 har i sin første forklaring for byretten forklaret, at han lånte Vidne7s bil uden at spørge om lov. Herefter og på baggrund af Vidne7s forklaring for byretten tiltrædes det, at Tiltalte2 er fundet skyldig i dette forhold.

Forhold 39

Tiltalte2 har erkendt at have besiddet én peberspray. Det lægges til grund, at der var flere personer til stede i Tiltalte2s hjem på det pågældende tidspunkt. Efter det oplyste blev de to pebersprays fundet på gulvet i en døråbning til entréen. Der er herefter ikke ført det til domfældelse fornødne bevis for, at Tiltalte2 var i besiddelse af begge pebersprays.

Tiltalte2 frifindes herefter for besiddelse af én peberspray, mens han i øvrigt anses for skyldig i dette forhold.

Forhold 40-42

Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder forklaringerne fra politibetjentene Forurettede10 og Forurettede11, er det bevist, at Tiltalte2 under en politiforretning af længere varighed, hvor Tiltalte2 selv havde tilkaldt politiet, er kommet med de udtalelser, der er anført i tiltalen.

Tiltalte2 har således fremsat trusler om vold over for politiassistent Forurettede9 i forhold 40, over for Person5 i forhold 41 med forsæt til, at udtalelserne skulle videreformidles til politibetjent Forurettede10 og politiassistent Forurettede9, og over for politibetjentene Forurettede11 og Forurettede12 i forhold 42.

Efter en samlet vurdering af de øvrige udtalelser i forhold 40-42 og den sammenhæng, de indgik i, tiltrædes det endvidere, at Tiltalte2 tillige har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 121.

Det tiltrædes derfor, at Tiltalte2 er fundet skyldig i disse forhold.

Straf

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen for de tiltalte er fastsat som sket.

Udvisning

Tiltalte1 er nu 35 år. Han er somalisk statsborger. Han er fundet skyldig i overtrædelse af blandt andet straffelovens § 123, § 244, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21. Det følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 6, at han skal udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte1 kom til Danmark i 1996 som 8-årig, og han har nu haft lovligt ophold i mere end 22 år. Han er ikke gift eller samlevende, men har oplyst, at han har et barn, som han dog ikke har kontakt til. En udvisning vil derfor indebære et indgreb i hans privatliv, jf. artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro og forbrydelse, og det afgørende er, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår blandt andet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig). Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder. I den foreliggende sag, hvor Tiltalte1 er en ung mand, der ikke har stiftet egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af hans ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og hans adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. dommens præmis 75. Udvisning er dog ikke udelukket, selv om den pågældendes tilknytning til modtagerlandet reelt er ikke-eksisterende, jf. Højesterets dom af 20. september 2023 i sag 29/2023 (U.2023.5549 H).

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærkes:

Tiltalte1 er fundet skyldig i forsøg på røveri og grov vold ved sammen med to medgerningsmænd at have opsøgt to forurettede i deres hjem og blandt andet afkrævet dem penge og kokain. De forurettede blev udsat for slag og spark på hoved og krop, herunder blandt andet med et stoleben med skader til følge. Herudover er tiltalte fundet skyldig i vold og vidnetrusler begået over for en tilfældig person på gaden.

Tiltalte1 er tidligere straffet adskillige gange, blandt andet for røveri og flere gange for vold. Som anført i Østre Landsrets dom af 16. april 2020 er han siden 2009 straffet 20 gange, herunder 11 gange med fængsel. Efter Østre Landsrets dom er Tiltalte1 straffet fire gange yderligere med fængsel blandt andet for grov vold og indbrudstyveri.

Tiltalte1 er i forbindelse med sine forstraffe fem gange meddelt betinget udvisning eller advarsel om udvisning, første gang ved dom af 11. maj 2015 og senest ved dom af 26. oktober 2020, dog at straffelovens § 89 er citeret i flere af disse domme.

Når henses til karakteren af den begåede kriminalitet og Tiltalte1s forstraffe, hvor han kontinuerligt i hvert fald de sidste 14 år har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, udgør han en alvorlig trussel mod den offentlige ro og orden.

Tiltalte1 kom som anført til Danmark som 8-årig fra Somalia, hvor han blev født. Han blev senere tvangsfjernet og anbragt i en dansk plejefamilie. Hans forældre og søskende, som han, bortset fra sin far, alle har kontakt til, bor i Danmark. Han har ingen venner eller familie i Somalia. Han har som anført oplyst, at han har et barn, som han ikke har kontakt til. Tiltalte1 er dog ikke registreret i CPR som far til barnet.

Han har gået i folkeskole, men har ikke taget eksamen eller anden uddannelse. Tiltalte1 lider af ADHD, er ordblind og har været stofmisbruger. Han har i en kort periode arbejdet som ufaglært, men har ellers levet af kontanthjælp. Hans kontakt til arbejdsmarkedet er derfor meget begrænset. Tiltalte1 har oplyst, at han ikke har været i Somalia siden udrejsen, og at han kan forstå lidt somali, men ikke tale, læse eller skrive sproget.

Landsretten lægger herefter til grund, at Tiltalte1s tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Somalia, der tilnærmelsesvist er ikke eksisterende.

4 voterende udtaler herefter:

Efter karakteren og omfanget af den aktuelt begåede kriminalitet, der er straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder, finder vi, at meget tungtvejende grunde taler for at udvise Tiltalte1. Heroverfor har styrken af hans tilknytning til Danmark, hvor han ikke har stiftet egen familie, og hans yderst begrænsede tilknytning til Somalia ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Det vil derfor med sikkerhed ikke være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise ham. Det tiltrædes derfor, at Tiltalte1 skal udvises.

2 voterende udtaler:

Vi finder, at Tiltalte1s meget stærke tilknytning til Danmark sammenholdt med, at han reelt ikke har nogen tilknytning til Somalia, vejer så tungt, at en udvisning af ham med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Vi stemmer derfor for at tildele Tiltalte1 en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Spørgsmålet er herefter, hvilken varighed indrejseforbuddet skal have.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, at udvisning i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er idømt 2 år og 6 måneders fængsel, skal ske med indrejseforbud for bestandig. Efter § 32, stk. 5, nr. 1, kan der meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

4 voterende finder efter en samlet vurdering af alle de momenter, der indgår i proportionalitetsvurderingen vedrørende udvisning, at et indrejseforbud for bestandig vil være uproportionalt. Indrejseforbuddet kan derfor passende fastsættes til 12 år.

2 voterende finder, at indrejseforbuddet passende kan fastsættes til 6 år. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er udvist, men at indrejseforbuddets længde skal fastsættes til 12 år.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at indrejseforbuddets længde for Tiltalte1 fastsættes til 12 år.

De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører dem.