Vestre Landsrets kendelse af 01. november 2024 i sag SS-2469/2009-VLR

Print

Relaterede love

Retsplejeloven

Resumé

Kendelser om udstedelse af europæiske arrestordrer i medfør af udleveringslovens § 57, og om fortsat varetægtsfængsling in absentia. Efterfølgende kendelser om afvisning af påstand om tiltaleopgivelse i ankesagen, og om ophævelse af fortsat varetægtsfængsling in absentia mv. tages ikke til følge

Dokumenter i sagen

SS-2469/2009-VLR
SS-2469/2009-VLR
SS-2469/2009-VLR
S001 - Retten sættes uden domsmænd

Vestre Landsrets 12. afdeling holdt den 1. november 2024 kl. 10.00 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommer fungerede landsdommer Stig Glent-Madsen.

V.L. S-2469-09 og S-1783-11

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

Tiltalte 2

Tiltalte 3

Tiltalte 4

og

Tiltalte 5

Fremlagte bilag:

sammenfattende processkrift af 31. august 2024 med bilag og afsluttende proces-skrift af 9. oktober 2024 fra advokat J. Korsø Jensen på vegne af Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4

sammenfattende processkrift af 25. september 2024 med bilag og mail af 11. okto-ber 2024 fra Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet.  

Påstande

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 har nedlagt påstand om, at anklagemyndigheden skal opgive tiltalen i ankesagen mod dem i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1 og 4, samt at landsrettens kendelse af 16. marts 2022 om fortsat varetægtsfængsling in absentia mv. ophæves.   

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet har nedlagt påstand om, at anklagemyndigheden ikke er forpligtet til at opgive tiltalen i ankesagen, og at landsrettens kendelse af 16. marts 2022 om fortsat varetægtsfængsling in absentia mv. opretholdes.   

- 2 -

Sagens oplysninger efter landsrettens kendelse af 16. marts 2022

Det er oplyst, at der den 17. marts 2022 blev afholdt et virtuelt møde mellem de mexican-ske og danske myndigheder om udlevering af de tiltalte fra Mexico. Mødet mundede ud i, at Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet i et brev af 1. juli 2022 til de mexicanske myn-digheder besvarede en række spørgsmål om sagen, som disse myndigheder havde stillet under mødet.   

Efter flere gange at have rykket for en reaktion herpå svarede de mexicanske myndigheder den 28. marts 2023, at det på baggrund af oplysningerne i sagen efter mexicansk ret ikke var muligt at udlevere de tiltalte, når der ikke var indgået en bilateral aftale. Den 14. no-vember 2023 holdt Udenrigsministeriet møde med den mexicanske ambassadør i Danmark, der oplyste, at udlevering heller ikke kunne ske med en bilateral aftale.   

Justitsministeriet meddelte den 6. marts 2024 Rigsadvokaten, at der ikke er udsigt til at få de tiltalte udleveret fra Mexico.   

Anbringender

De tiltalte, Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4, har til støtte for påstandene bl.a. anført, at sagens samlede sagsbehandlingstid over-stiger kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om, at sager skal afgøres inden for rimelig tid. De tiltalte har ikke pligt til aktivt at samarbejde med myndig-hederne ved behandling af sagen. Det må også tillægges betydning, at statsadvokaten i 2006 besluttede, at byretsdommen ikke skulle ankes i forhold til bl.a. Person 3, ligesom anklagemyndigheden alene ankede vedrørende to af de i alt 29 projekter i sagen. Desuden er de beløbsmæssige angivelser i tiltalen ikke retvisende. Der må endvidere læg-ges vægt på, at der i en lignende sag skete påtaleopgivelse over for Person 4.

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet har til støtte for påstandene bl.a. anført, at anklage-myndigheden ikke er forpligtet til at opgive tiltalen, og at den eneste årsag til, at ankesagen ikke har kunne gennemføres, er, at de tiltalte har valgt at unddrage sig retsforfølgningen ved at tage ophold i et land, hvorfra de ikke kan udleveres. Endvidere har anklagemyndig-heden løbende gjort betydelige bestræbelser på at få de tiltalte udleveret til retsforfølgning. Staten er derfor ikke ansvarlig for den lange sagsbehandlingstid, og der foreligger som følge heraf ikke en krænkelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on. Det kan ikke tillægges betydning, at anklagemyndigheden i 2006 ud fra en konkret

- 3 -

vurdering besluttede, at byretsdommen ikke skulle ankes i forhold til alle de tiltalte, herun-der bl.a. Person 3, og at sagen i øvrigt blev begrænset. Det kan heller ikke til-lægges betydning, at der efter det af advokat J. Korsø Jensen oplyste skete påtaleopgivelse over for Person 4 i en anden sag. Det har ikke betydning for proportionalitets-vurderingen i retsplejelovens § 762, stk. 3, at det nu har vist sig, at der ikke er udsigt til at få de tiltalte udleveret fra Mexico.

Sagen er behandlet af landsdommerne Stig Glent-Madsen, Hanne Harritz Pedersen og An-ders Raagaard.

Landsretten afsagde følgende

K e n d e l s e:

Påtaleopgivelse

Efter retsplejelovens § 719 og § 721, stk. 2, er det anklagemyndigheden, der har kompe-tencen til at påtale og påtaleopgive i en straffesag. Efter retsplejelovens § 719, stk. 2, er det statsadvokaten, som har påtalekompetencen i ankesager ved en landsret. Statsadvokatens afgørelser om påtale kan påklages til Rigsadvokaten, hvis afgørelser i medfør af grundlo-vens § 63 kan indbringes for domstolene. På denne baggrund kan landsretten ikke under nærværende sag tage stilling til den nedlagte påstand om påtaleopgivelse, som derfor afvi-ses.

Fortsat varetægtsfængsling in absentia mv.  

Af de grunde, som er anført i landsrettens retsbog af 23. september 2021 og landsrettens kendelse af 16. marts 2022, er grundlaget for landsrettens kendelse af 29. august 2013 for så vidt angår mistanke- og indikationskravet fortsat til stede, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1. Det, der nu er anført for landsretten om beløbenes størrelse i tiltalen, kan ikke føre til en anden vurdering.   

De tiltalte opholder sig efter det oplyste stadig i Mexico, og de må derfor anses for fortsat at unddrage sig retsforfølgningen. Under hensyn til karakteren og alvoren af den kriminali-tet, der er omfattet af tiltalen, og den retsfølge, som kan ventes, hvis de tiltalte findes skyl-dige, og da en varetægtsfængsling in absentia alene giver hjemmel til at frihedsberøve de tiltalte med henblik på udlevering og fremstilling i retten i Danmark, er en opretholdelse af

- 4 -

landsrettens kendelse af 16. marts 2022 ikke på nuværende tidspunkt uproportional, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3. Der foreligger under de anførte omstændigheder heller ikke en krænkelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af sagens alder. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at anklagemyndigheden nu har op-lyst, at der ikke er udsigt til at få de tiltalte udleveret fra Mexico.   

Der er på den baggrund ikke grundlag for at tage påstanden om ophævelse af landsrettens kendelse af 16. marts 2022 om fortsat varetægtsfængsling in absentia mv. til følge.   

T h i b e s t e m m e s:

Påstanden om, at anklagemyndigheden skal opgive tiltalen i ankesagen, afvises.

Påstanden om, at landsrettens kendelse af 16. marts 2022 om fortsat varetægtsfængsling in absentia mv. ophæves, tages ikke til følge.   

Sagerne udsat.

Stig Glent-Madsen