- Side 361 -
...er foretaget forskudsafskrivning på et driftsmiddel, sker der en tilsvarende nedskrivning af anskaffelsessummen, der herefter indgår i saldoværdien efter de almindelige regler, jf. AL § 32. Det gør sig også gældende, når der ved anskaffelsen sker forlods afskrivning ved frigivelse af etablerings- eller iværksætterkontomidler, jf. ETBL § 7, stk. 5.
Benyttes driftsmidler både til erhvervsmæssige og private formål, jf. omtalen under 3.4.1, skal der efter AL § 11 afskrives særskilt på hvert enkelt driftsmiddel. Tilsvarende gælder skibe. De fælles bestemmelser i AL §§ 2-4 finder ligeledes anvendelse for delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe.