Forfattere: Susanne Karstoft
Udgivelsesdato: 21. april 2020
ISBN: 9788757438468
- Side 576 -
...kan efter princippet i aftalelovens § 28, stk. 2, være pålagt en pligt til at spærre betalingsinstrumentet uden ugrundet ophold, efter at tvangen er ophørt. Undladt spærring kan medføre, at NemID-indehaveren mister adgangen til at gøre indsigelse mod transaktionerne, jf. U 2010.1819 Ø, jf. om betalerens reklamationspligt afsnit 1.8.1.2 til § 100).
- Side 694 -
...bemærkningerne nedenfor i afsnit 6.4. Kortindehaveren hæftede fuldt ud for misbruget, jf. nu betalingslovens § 100, stk. 5, der pålægger betaleren en ubegrænset hæftelse i tilfælde, hvor betaleren har oplyst den personlige sikkerhedsforanstaltning til misbrugeren under omstændigheder, hvor betaleren indså eller burde indse, at der var en risiko for misbrug.
- Side 698 -
...påhvile betaleren en pligt til at reklamere/spærre betalingsinstrumentet »uden ugrundet ophold, efter at tvangen er ophørt«. Manglende underretning/spærring af betalingsinstrumentet kan føre til, at betaleren mister adgangen til at gøre indsigelse mod misbrugstransaktioner, jf. navnlig U 2010.1819 Ø, som bl.a. er omtalt nærmere nedenfor i afsnit 5.
- Side 704 -
...vurderingen af, om NemID-indehaveren har udvist en sådan uagtsomhed, at han bliver forpligtet, jf. også nedenfor om princippet i aftalelovens § 28, stk. 2. Manglende reklamation kan desuden bevirke, at NemID-indehaveren bliver erstatningspligtig over for långiveren/kreditor (for så vidt bl.a. betingelsen om årsagssammenhæng/kausalitet er opfyldt).
(...)
...påhvile NemID-indehaveren en forpligtelse til at reklamere over for långiveren/kreditor, jf. U 2010.1819 Ø. Retsvirkningen af undladt reklamation er, at NemID-indehaveren ikke kan påberåbe sig indsigelsen. Synspunktet er fremført af långiverne/kreditorerne i U 2019.1192 H og U 2019.1197 H, men det fremgår ikke af afgørelserne, om det er tillagt vægt.
(...)
- Side 705 -
...aftalelovens § 28, stk. 2, er pålagt løftegiveren en reklamationspligt over for en godtroende løftemodtager, påhviler der som udgangspunkt ikke »pseudoløftegiveren« en reklamationspligt over for løftemodtageren, når der foreligger falsk, jf. også ovenfor i teksten. Aftalelovens § 28, stk. 2, er derfor ikke direkte anvendelig i de foreliggende tilfælde.
(...)
...gældende over for løftemodtagere i ond tro. Sondringen mellem § 28- og § 29-tvang er næppe helt vellykket (jf. således Ussing: Aftaler, 3. udgave (1950) s. 135), bl.a. fordi trusler meget ofte virker motiverende, også efter at voldsmanden har forladt NemID-indehaveren, som frygter voldsanvendelse, hvis/når voldsmanden finder ud af, at NemID er spærret.
- Side 709 -
...til at reklamere over for udbyderne i medfør af princippet i aftalelovens § 28, stk. 2, når tvangen er ophørt. Retsvirkningen af undladt reklamation er, at NemID-indehaveren ikke kan påberåbe sig den hæftelsesbegrænsning, der ligger i § 100, stk. 4, nr. 2, men hæfter fuldt ud for de uautoriserede transaktioner, jf. § 100, stk. 5, og U 2010.1819 Ø.
- Side 728 -
...ugrundet ophold, efter at tvangen er ophørt, jf. U 2010.1819 Ø. Retsvirkningen af betalerens manglende underretning/reklamation er, at betaleren fortaber sin indsigelse og dermed hæfter ubegrænset for tab. Se nærmere om betalerens reklamationspligt ovenfor i afsnit 1.8.1.1 og 1.8.2.2 (om misbrug af NemID-koder) og nedenfor i afsnit 5 om U 2010.1819 Ø.
- Side 760 -
...ugrundet ophold efter at tvangen er ophørt. Retsvirkningen af undladt reklamation er, at betaleren ikke kan påberåbe sig den hæftelsesbegrænsning, der ligger i § 100, stk. 4, nr. 2, men hæfter fuldt ud for de uautoriserede transaktioner, jf. U 2010.1819 Ø og nærmere nedenfor i afsnit 5. Se også om reklamationspligt ovenfor i afsnit 1.8.1.1 og 1.8.1.2.
- Side 784 -
...betalingsinstrumentet uden ugrundet ophold, når tvangen er ophørt, jf. princippet i aftalelovens § 28, stk. 2. Retsvirkningen af, at betaleren undlader at underrette udbyderen, er, at betaleren hæfter ubegrænset for det tab, der opstår, efter at betalerens underretningspligt efter princippet i aftalelovens § 28, stk. 2, er indtrådt, jf. betalingslovens § 100, stk. 5.
(...)
...snævert, da bestemmelsen kun angår løfter, som afgives under indflydelse af vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse heraf, jf. Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen: Aftaler og mellemmænd, 7. udgave (2017) s. 151 f. Andre former for tvang/trusler er omfattet af aftalelovens § 29, som kun kan gøres gældende over for løftemodtagere i ond tro.
(...)
- Side 785 -
...samleveren var til stede). Kortindehaveren hæftede herefter ubegrænset for det misbrug, der havde fundet sted efter den 1. januar, hvilket var stort set hele det beløb, der var hævet på kortet, nemlig knap 12.000 kr., jf. nu betalingslovens § 100, stk. 5. Dommen er også omtalt ovenfor i afsnit 1.7, afsnit 1.8.1.1 og 1.8.1.2, afsnit 3 og afsnit 4.2.
(...)
...aftalelovens § 28, stk. 2 [påhvilede] kortindehaveren at underrette udstederen uden ugrundet ophold, efter at tvangen [var] ophørt«. Ankenævnets flertal lagde til grund, at truslerne mod kortindehaveren ophørte ca. kl. 2.15. Kortindehaveren var tillige blevet frarøvet sin mobiltelefon, og han havde oplyst, at han var i chok. Under disse omstændighe-
(...)
- Side 786 -
...Pengeinstitutankenævnets afgørelse at være udtryk for en noget lempeligere fortolkning af reklamationsreglen i aftalelovens § 28, stk. 2, end U 2010.1819 Ø. Hvor der i Pengeinstitutankenævnets afgørelse nr. 250/2016 (formentlig) ikke var tale om en »fortsat« trussel, må man antage, at truslen i U 2010.1819 Ø stadig virkede motiverende for betaleren,
(...)
- Side 787 -
...stk. 4, nr. 1), og det blev derfor ikke nødvendigt at tage stilling til, om underretningen var rettidig i henhold til princippet i aftalelovens § 28, stk. 2. Forbrugerombudsmanden udtaler, at »[b]etalingstjenestelovens krav om ”underretning snarest muligt” synes umiddelbart lidt mildere end aftalelovens krav om ”underretning uden ugrundet ophold”«.
- Side 795 -
...misbrugstransaktionerne på dette tidspunkt og efterfølgende. Da banken havde erkendt, at »tvivl om, hvorvidt betalingsmodtager havde været i ond tro, jf. betalingstjenestelovens § 62, stk. 9 [nu betalingslovens § 100, stk. 9], skulle komme [kortindehaveren] til gode«, tog ankenævnet ikke stilling til spørgsmålet om betalingsmodtagerens gode/onde tro).
(...)
- Side 797 -
...burde have opdaget, at kortet blev misbrugt (sml. betalingsmiddellovens § 11, stk. 8, 1. pkt., nu betalingslovens § 100, stk. 9, som dog ikke var nævnt under sagen). (Kortindehaveren hæftede fuldt ud for misbruget som følge af manglende reklamation i overensstemmelse med princippet i aftalelovens § 28, stk. 2, jf. også om dommen ovenfor i afsnit 5).