- Side 96 -
...mellem erklæringsgiverens vilje og erklæringens objektive indhold, foreligger der ikke allerede af den grund nogen dissens. Så hvis erklæringsfejlen opdages i tide, opstår der ikke et dissens-problem. I stedet bliver spørgsmålet, om acceptanten kan støtte ret på viljeserklæringen uanset fejlen. Dette spørgsmål afgøres efter aftalelovens § 32, stk. 1.
(...)
Imidlertid kan det tænkes, at hverken tilbudsgiveren eller acceptanten opdager fejlen i tilbuddet (i tide) – fx hvis acceptanten accepterer »blankt« eller i hvert fald ikke direkte henviser til det fejlagtige vilkår i tilbuddet. Også her må spørgsmålet som udgangspunkt løses efter aftalelovens § 32, stk. 1.