Forfattere: Bent Iversen, Peter Arnt Nielsen og Lars Lindencrone Petersen
Udgivelsesdato: 25. august 2017
ISBN: 9788757436365
- Side 164 -
...blevet opstillet stadigt videregående grænser for, hvad parterne gyldigt kan aftale, men også ved at man i dag anerkender en videregående adgang end tidligere til at træde tilbage fra en (løbende) kontrakt under henvisning til, at forholdene har ændret sig siden aftalens indgåelse, jf. navnlig nedenfor i afsnittene 4.10 og 4.11 om aftalelovens § 36.
(...)
...man viger ikke tilbage for i visse tilfælde direkte at tilsidesætte standardvilkår (dvs. betragte dem som ikke-bindende). Hjemlen for en sådan tilsidesættelse vil så godt som altid blive fundet i reglen i aftalelovens § 36. Se også forbrugeraftalelovens § 28, stk. 3 (nedenfor i afsnit 4.14.7) om opsigelsesvarsler, der støtter sig på standardaftaler.
- Side 184 -
...standardvilkår er aftalelovens klassiske ugyldighedsgrunde – tvang, svig og udnyttelse – absolut på retur, men til gengæld har standardvilkårene som tidligere nævnt draget andre problemer med sig. Den mest virksomme regel over for disse problemer er helt utvivlsomt den meget vigtige bestemmelse i aftalelovens § 36, der er omtalt nedenfor i afsnit 4.10 og 4.11.
- Side 185 -
...sig til, at nogle ugyldighedsgrunde – de såkaldt stærke – kan gøres gældende over for en løftemodtager, selv om denne er i god tro, mens andre – de svage ugyldighedsgrunde – kun kan påberåbes over for en løftemodtager, som er i ond tro. En så bredt formuleret ugyldighedsregel som aftalelovens § 36 lader sig dog vanskeligt indpasse i dette »system«.
- Side 192 -
...sammenholdt med løftets for ham ufordelagtige indhold kan være de faktorer, der gør det muligt for ham – i ædru tilstand – at gå fra løftet under påberåbelse af aftalelovens § 33. Der er dog ikke tvivl om, at det siden indførelsen af aftalelovens § 36 er blevet langt mere almindeligt at påberåbe sig den »bredere« regel i § 36 end bestemmelsen i § 33.
- Side 193 -
...bindende for ham. I den sidstnævnte forbindelse vil § 36 f.eks. kunne tænkes anvendt over for de såkaldte konventionalbodsbestemmelser, dvs. aftaler hvorved en person (f.eks. en murermester) lover at erlægge en bod for det tilfælde, at han ikke senest på et bestemt tidspunkt har opfyldt en forpligtelse, som påhviler ham (f.eks. afleveret et byggeri).
(...)
...kontrakt uden opsigelsesmulighed, hvorved han har påtaget sig for en fast pris at levere en vare, der nu er blevet ramt af en særtold eller fordyret af stærkt stigende råvarepriser, kan domstolene henvise til bestemmelsen i aftalelovens § 36 – og enten frigøre leverandøren for forpligtelsen eller forhøje vederlaget helt eller delvis med særtoldens beløb.
- Side 195 -
...vist sig ikke at være tilfældet. Anvendelsesområdet synes dog i det væsentligste begrænset til kommercielle aftaler, først og fremmest mellem ligeværdige parter, hvor det for en almindelig betragtning må forekomme mindre retvisende at tage udgangspunkt i et af de grundlæggende standardkriterier (»urimeligt«, »i strid med redelig handlemåde«) i § 36.
...påvise nogen lovbestemmelse, som direkte fastslår, at et løfte ikke må have det og det indhold. Aftalelovens § 36, jf. ovenfor, lægger klart op til, at en domstol kan erklære et løfte for ugyldigt uden anden begrundelse end den, at retten finder, at det resultat, som vil komme ud af at fastholde løftegiveren ved vedkommende erklæring, er »urimeligt«.
- Side 196 -
...går ud på at sikre arbejdsgiveren mod konkurrence fra den ansatte efter dennes fratræden af sin stilling. Loven fastsætter nogle vilkår for at anerkende sådanne klausuler og begrænser den periode, i hvilken klausulerne kan have gyldighed. Herudover fastsætter loven et vederlag, der skal tilkomme den ansatte for at være omfattet af en sådan klausul.