- Side 67 -
...som indgår i afvejningen af parternes interesser, er behandlet i afsnit 4. Servitutaftaler kan være ugyldige, enten fordi de er i strid med »lov og ærbarhed« efter D.L. 5-1-2, eller fordi de indeholder urimelige eller ikke klart fremhævede byrdefulde vilkår, som kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis efter aftalelovens § 36, jf. afsnit 5.
- Side 90 -
I praksis udgør langt den overvejende del af domme om servitutaftalers gyldighed aftalelovens § 36, hvorefter en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, jf. afsnit 5.3.
- Side 92 -
Aftalelovens § 36 bestemmer, at »en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende«. Ved afgørelsen »tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder«.
(...)
...§ 36 finder anvendelse på servitutaftaler både mellem private parter, mellem en offentlig myndighed og en privat part og mellem offentlige myndigheder som parter. Retspraksis vedrørende servitutaftaler og aftalelovens § 36 er sparsom, men intet tyder på, at bedømmelsen efter aftalelovens § 36 er anderledes ved servitutaftaler end ved andre aftaler.
(...)
...taktmæssige ejendomsmæglersalærer af henholdsvis salgssum og udlejningssum«. Landsretten fandt, at det var i strid med god ejendomsmæglerskik »over et åremål som det omhandlede at pålægge nuværende og kommende ejere […] pligt til at lade ethvert salg eller lejemål formidle gennem [G A/S eller G ApS]«, og tilsidesatte servitutaftalen efter aftalelovens § 36.
(...)
Byrdefulde og ikke særligt fremhævede vilkår i ejerforeningsvedtægter blev i U 1987.801 HD og U 1991.4/3 HD tilsidesat i medfør af aftalelovens § 36.
(...)
...de 80 ejerlejligheder og 70 af de 77 beboelseslejligheder var solgt. Højesteret lagde til grund, at bestemmelserne ikke havde været særligt fremhævet i forbindelse med de enkelte salg, og at de stillede ejerlejlighedskøberne væsentligt ringere end sædvanligt. Bestemmelserne var derfor ikke bindende for ejerlejlighedskøberne, jf. aftalelovens § 36.
(...)
- Side 93 -
...ledningsservitutten som ugyldig. Kommissionen bemærkede bl.a., at »aftalen er indgået mellem professionelle parter, henholdsvis en landmand og ledningsejeren. Dette bestyrker kommissionens formodning om, at lodsejeren kunne overskue det indgreb deklarationen udgør, om ikke andet i det omfang et sådant indgreb lader sig overskue af såvel lodsejer som ledningsejer.«
(...)
...angår aftaler om forkøbsret eller tilbageskødningsret, har køberen ret til at forlange ejendommen genoverdraget til den pris, hvortil den var solgt. I U 1986.242 ØLD og U 2007.2137 HD blev det afvist, at den omstændighed, at grundens værdi i årenes løb var steget væsentligt, gav grundlag for at tilsidesætte servitutaftalen efter aftalelovens § 36.
(...)
...køberen ønskede at videresælge grunden i ubebygget stand, at få denne tilbageskødet til den pris, hvortil den var solgt. Servitutten fandtes at gælde også ved videresalg på tvangsauktion og var derfor til hinder for afholdelse af tvangsauktion. Landsretten fastslog, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte servitutaftalen efter aftalelovens § 36.
(...)
...opføre og drive børneinstitution på ejendommen. I henhold til skødet var F forpligtet til, hvis det blev forlangt af K, med 5 års forudgående varsel, dog tidligst i år 2030, vederlagsfrit at genoverdrage ejendommen med bygninger m.v. til kommunen. Højesteret fandt ikke grundlag for at tilsidesætte tilbageskødningsklausulen i medfør af aftalelovens § 36.
(...)
- Side 94 -
En servitut om fordeling af en værdistigning ved salg af en ejendom købt i en familiehandel i 1965 blev ikke tilsidesat efter aftalelovens § 36, jf. TFA 2014.303 ØLD.
(...)
...kommunen, fandt landsretten, at der ikke forelå sådanne omstændigheder, »at det vil være urimeligt at fastholde servituttens bestemmelse om, hvorledes salgsprovenuet fra gården skal fordeles mellem B’s søskende eller søskendebørn og arvingerne i boet efter Æ«. Landsretten fandt således ikke, at der var grundlag for at bringe aftalelovens § 36 i anvendelse.
(...)
Er servitutaftalen utvetydig og rimelig, er det selvsagt udsigtsløst at påberåbe sig aftalelovens § 36, jf. U 2010.24 ØLD.
(...)
...servitutten til at forbyde K at opføre et parcelhus, »fordi det er urimeligt som omhandlet i aftalelovens § 36«. Landsretten fandt, at der ikke af K »var påvist omstændigheder, der kan begrunde, at servitutten skulle være ophørt i den siden stiftelsen forløbne tid, eller at denne skulle kunne tilsidesættes helt eller delvist i medfør af aftalelovens § 36«.