Forfattere: Kristian Torp
Udgivelsesdato: 20. juni 2023
ISBN: 9788757455670
- Side 251 -
...1994.698/1 H med omtale og yderligere henvisninger i Dreyer og Simiab: Ejendomsmæglerloven (2015) s. 120. Hvor salærets ugyldighed begrundes med henvisning til en udtrykkelig lovregel, er terminologien »ulovlig aftale« imidlertid på sin plads. Se også forudsætningsvist U 2022.3270 V om et salær, der muligvis var opkrævet i strid med de advokateti-
- Side 257 -
...fremgår af dommen, at der i en tidligere sag mellem parterne, som mere direkte berørte spørgsmålet om servituttens lovlighed, var indgået retsforlig. Man bør i øvrigt holde sig for øje, at selve spørgsmålet om aftalens forenelighed med næringsloven var omtvistet. I analysen antages det, at aftalen af de af ministeriet anførte grunde var lovstridig.
(...)
...fast ejendom ved fremtidige handler er forpligtet til at benytte et selskab, som ikke har relevant næringstilladelse, nødvendigvis være ugyldig, fordi selve aftalens genstand er et lovbrud. Forholdet er et eksempel på det, der i kapitel 9 omtales som ugyldighed som middel til at bringe ulovligheden til ophør/undgå at ulovligheden manifesterer sig.
- Side 275 -
...grundsætninger, som giver domstolene adgang til ud fra friere hensigtsmæssighedsovervejelser at gribe ind i private aftaleforhold. For så vidt som sådanne indgreb tillige kan være begrundet i hensynet til parterne, har de her omtalte regler også et betydeligt overlap med aftalelovens § 36, hvad den af Bryde Andersen omtalte dom, U 2010.3023 Ø, også viser.
(...)
...følgende afsnit anførte, er situationer, hvor aftaleparterne i enighed søger at omgå lovgivning, som varetager hensynet til tredjemand eller bredere samfundsmæssige interesser. Disse omgåelsessager adskiller sig tematisk fra de tilfælde, der behandles under den aftaleretlige loyalitetslære eller aftalelovens § 36, jf. herved tillige kapitel 9, afsnit 4.1.
- Side 278 -
...(tillige) er i strid med lov eller ærbarhed.9999. Samme begrundelsesmønster kendes i sager, hvor en aftale nærmer sig hæderlighedsstandarden i aftalelovens § 33, men hvor domsbegrundelsen tillige citerer § 36. Henvisningen til både aftalelovens § 33 og DL 5-1-2 i den ovenfor omtalte U 2016.914 V kan måske ses som et eksempel på det her beskrevne samspil.
- Side 288 -
Illustrativ er også U 2013.875 V, hvor en forbigået lejer påstod en aftale om leje af en almenbolig tilsidesat efter aftalelovens §§ 33 eller 36. Heri fik han ikke medhold. Lynge Andersen og Palle Bo Madsen fremdrager afgørelsen som et eksempel på en situation, hvor tredjemand kunne tænkes at få medhold i en indsigelse vedrørende aftalens gyldig-
- Side 294 -
...parts interesser, er det mest naturligt at subsumere forholdet under aftalelovens § 36. Det taler i sig selv for at reservere »lov og ærbarhed« til de mest kvalificerede tilfælde, hvor henvisningen til DL 5-1-2 har til formål at signalere, at hensynet til parten nødvendiggør et absolut forbud mod overhovedet at indgå aftaler om den pågældende genstand.
- Side 299 -
...surrogatmoderen er blevet udnyttet – kan den rammes af aftalelovens § 36. Den inter partes urimelighed kan derfor vanskeligt begrunde anvendelsen af DL 5-1-2.152152. Også andre hensyn til rugemoderen kan tænkes at spille ind. Det drejer sig f.eks. om de med graviditet og fødsel forbundne sundhedsrisici. Her bevæger analysen sig nærmere området for DL 5-1-2.
(...)
...denne regel. Hvis retten tilsidesætter en aftale om surrogatmoderskab i medfør af aftalelovens § 36, fordi den konkret er urimelig, forudsættes det samtidig, at aftaler om surrogatmoderskab kan være rimelige. Der er altså en »rigtig« pris og et sæt »rigtige omstændigheder«, hvorunder parter kan købe en graviditet/leje en kvindes krop i ni måneder.
(...)
Sandel identificerer i What Money Can’t Buy (2012) to typeindsigelser mod aftaler af denne type: Det første er ønsket om at værne imod ulighed (s. 9). Det hensyn dækkes af bl.a. aftalelovens § 36 og er derfor mindre interessant i den undersøgte sammenhæng.153153. Tilsvarende Bryde Andersen i U 2020 B s. 53 ff. (navnlig s. 60)
(...)
...korrumperet), jf. Woxholth: Avtalerett (10. udgave 2017) s. 311 ff. (i Bryde Andersens ovennævnte artikel angives forfatteren som Giertsen). Man kunne måske supplere analysen med den observation, at aftalen om at donere blod til en statslig institution foregår på et legitimt marked, jf. nedenfor afsnit 4.4. Et sådan eksisterer ikke for salg af organer.
- Side 303 -
...Artiklens fokus er navnlig på de situationer, der i dag behandles under bl.a. aftalelovens § 36. Som det vil være fremgået af kapitel 8, har forskellige forfattere forsøgt at afgrænse denne kompetence forskelligt. Se om grænserne for, hvad man i ansættelsesforhold kan påtage sig, den almindelige drøftelse hos Ussing: Aftaler (3. udgave 1950) s. 204 f.
(...)
- Side 305 -
...foreningsfrihedsloven eller EMRK – ofte henhøre mere naturligt under denne bestemmelse. I det hele taget befinder aftaler om indskrænkninger i den ene parts selvbestemmelse sig i et grænseområde for DL 5-1-2, og i hvert fald i sager, hvor partshensynet er centralt for indsigelsen, vil aftalelovens §§ 33 og 36 i dag være mere nærliggende, jf. kapitel 9, afsnit 4.1.
- Side 309 -
...8 og flere af de i dette kapitel omtalte sager, at der er et reelt behov for, at domstolene ud fra friere overvejelser kan tilsidesætte aftaler, når aftalens genstand konkret ikke findes at burde nyde retssystemets beskyttelse. Dette behov er muligvis blevet mindre med vedtagelsen af aftalelovens § 36 og lignende regler, men det er ikke forsvundet.