Forfattere: Kristian Torp
Udgivelsesdato: 20. juni 2023
ISBN: 9788757455670
- Side 215 -
...ugyldighedsregler befinder sig grundlæggende på et spektrum, hvor ugyldighed i den ene yderende kan henføres alene til en argumentation støttet på viljesprincippet (mekanisk tvang) og i det andet yderpunkt helt overvejende skal støttes på rimelighedsbetragtninger (aftalelovens § 36), men hvor langt de fleste regler kræver, at retsanvenderen har øje for helheden.
- Side 216 -
...eksempler Hilde Hauge: Ugyldighet ved formuerettslige disposisjoner (2009) s 48 ff. Aftalelovens §§ 37 og 38 var tidlige eksempler herpå,2828. Vedrørende praksis inden aftalelovens vedtagelse henvises til Lynge Andersen: Aftalelovens § 36 (2018) s. 40 og 61 med yderligere henvisninger. mens § 36 i dag udgør lovens vigtigste regel om indholdscensur.
(...)
- Side 217 -
...lettere formynderiske – opfattelse, at urimelige aftalevilkår ikke bør nyde beskyttelse til skade for en part, som på grund af sine subjektive forhold havde ringere mulighed for at forstå aftalens konsekvenser end sin medkontrahent, fordi han ikke kan antages at ville have accepteret disse vilkår, hvis han havde forstået konsekvenserne af sit løfte.
(...)
...og navnlig afsnit 4.1. om forholdet mellem DL 5-1-2 og aftalelovens § 36. Se tilsvarende Hilde Hauge: Ugyldighet ved formuerettslige disposisjoner (2009) s. 421 ff. om »lov og ærbarhed« som værn om »samfunnsperspektivet«. Her forudsætter retssystemets indgreb i partsautonomien, at samfundet faktisk har en selvstændig interesse i aftalens genstand.
(...)
...tilblivelses-, og indholdsmangler i de fleste sager være nødvendigt at foretage en helhedsbedømmelse, hvori både indgår forholdene omkring aftalens indgåelse og dens indhold. Ved anvendelsen af aftalelovens § 36 kan det således indgå, hvis der er oplysninger om, at aftalen er indgået på en måde, som i sig selv er egnet til at stille parterne ulige.
- Side 218 -
...Aftaler og mellemmænd (8. udgave 2022) s. 182 om forholdet mellem generalklausulerne i aftalelovens §§ 33 og 36 på den ene side og lovens mere specifikke ugyldighedsregler på den anden. Se herudover kapitel 4, afsnit 2 og 3 om forholdet mellem DL 5-1-2 og de offentligretlige forbudsregler. Bestemmelsen kan siges at blive afgrænset »udefra og ind«.
- Side 219 -
...reserverer § 36 til aftaler, der i og for sig er lovlige. Vi har ikke i Danmark haft samme diskussion, hverken i forbindelse med vedtagelsen af § 36 eller i den senere litteratur. Fraværet af en sådan diskussion kan ikke tages til indtægt for, at konflikten ikke kan opstå, eller at emnet ikke i dansk ret skulle være både teoretisk og praktisk interessant.
(...)
...generalklausulens natur, at den kan udmøntes forskelligt i forskellige sammenhænge) og Jørgen Nørgaard i U 1983 B s. 105 ff. (der konkluderer, at man fint kunne acceptere, at aftalelovens § 36 finder anvendelse mellem ægtefæller uden herved at have tømt ægteskabslovens § 58, stk. 1, fuldstændig for indhold – bl.a. ved at fortolke § 36 i lyset af denne regel).
(...)
...ægteskabslovens § 58 særlig iøjnefaldende (og vanskeligt). Grænsen mellem DL 5-1-2 og aftalelovens § 36 er lettere at drage, og det er derfor også lettere at fastholde, at DL 5-1-2 har en selvstændig betydning ved siden af aftalelovens generalklausul.3737. Se også Kampmann i U 1985 B s. 147 om det tilsvarende spørgsmål i relation til ejerlejlighedslovens § 16 a.
(...)
- Side 220 -
...over for medkontrahenten « hhv. »urimeligt for den anden aftalepart«. Ved fastlæggelsen af, om et aftalevilkår er urimeligt eller dets håndhævelse uhæderligt, kan retten naturligvis inddrage almindelige moralnormer. Men kun hvis normovertrædelsen har ført til en urimelig retsstilling mellem parterne, kan forholdet subsumeres under aftalelovens regler.
(...)
...omvendt god grund til at behandle aftalen som en ulovlig aftale, og DL 5-1-2 har her en selvstændig betydning.3939. Også praktiske grunde taler herfor. Ugyldighed efter aftalelovens §§ 33 og 36 forudsætter, at den værnede part påberåber sig bestemmelsen. Når aftalen krænker tredjemands eller samfundets interesse, bør det tilkomme domstolene at gribe ind.
(...)
...kommentarer (6. udgave 2014) s. 233 og 236. Reglen, der oprindeligt var indsat for at forhindre modsætningsslutninger fra lovens øvrige bestemmelser, citeres jævnligt i sammenhæng med andre af lovens bestemmelser, herunder aftalelovens § 36, men har også i enkelte sager fungeret som selvstændig ugyldighedsgrund.4141. Se udtrykkeligt U 1990.168/2 H.
(...)
- Side 222 -
...en samlet afvejning af alle aftalens – og beslægtede aftalers – vilkår og af omstændighederne i forbindelse med aftalens indgåelse og opfyldelse finder, at aftalen »ikke på rimelig måde afbalancerer parternes interesser«.5252 U 2004.1268 H. Domstolene bruger ikke altid denne formulering, men citatet er illustrativt for det centrale vurderingstema.
(...)
...krav, men præmisserne viser, at man også her subsumerede sagen under § 36. Den omvendte situation forelå i U 2009.817 SH, hvor Sø- og Handelsretten afviste at anvende § 36 allerede fordi den person, der gjorde indsigelse mod aftalens gyldighed, ikke var part. Forholdet blev i stedet bedømt efter DL 5-1-2 (der dog ikke førte til tilsidesættelse). Kun
(...)
- Side 223 -
...må, henset til bestemmelsens sigte og hidtidige anvendelsesområde, anses for begrænset.5555. Lynge Andersen: Aftalelovens § 36 (2018) s. 212 ff. beskriver reglens praktiske anvendelse og opstiller i den forbindelse et katalog over almindelige hensyn, jf. s. 233. Kendetegnende for alle hensyn er, at de netop retter sig mod forholdet mellem parterne.
(...)
Lynge Andersen anfører i Aftaleloven med kommentarer (6. udgave 2014), at »[k]ontrakter, hvis formål er at omgå præceptiv lovgivning, vil kunne rammes med aftalelovens § 36« (s. 279). Samme sætning genfindes i Lynge Andersen og Palle Bo Madsen: Aftaler og mellemmænd (8. udgave 2022) med omtale af to afgørelser fra Højesteret (s. 219).
(...)
...en aktieoptionsaftale var urimeligt for medarbejderen og derfor ugyldigt efter aftalelovens § 36, mens Højesteret henviste til (analogien af) funktionærlovens § 17 a. Der er grund til at fremhæve, at funktionærlovens § 17 a ikke er en offentligretlig forbudsregel, men derimod en klassisk aftaleretlig regel, der har til formål at regulere et bestemt
(...)
- Side 224 -
...Højesteret ikke fandt, at en tilbagesalgspligt var omfattet af den pågældende bestemmelse og derfor henviste til § 36. Det er klart, at de hensyn, som har fundet udtryk i en relevant specialregulering på det pågældende retsområde, kan tillægges betydning ved fastlæggelsen af rimelighedsstandarden efter § 36 i sager om aftaler, som ikke direkte er forbudt.
(...)
...de to bestemmelser kun sjældent egnede i sager, hvor aftalen inter partes fremstår rimelig, men hvor formålet med aftalen er at omgå loven eller krænke samfundets eller tredjemands interesser.5757. Tilsvarende Godsk Pedersen og Ørgaard: Almindelige kontraktret (6. udgave 2020) s. 181. I disse sager har DL 5-1-2 stadig en vigtig selvstændig funktion.
- Side 225 -
...som aftalelovens § 36, blot med et særligt sigte på forbrugerbeskyttelse. Afgrænsningen af DL 5-1-2 over for forbrugeraftaleretlige regler er derfor den samme som beskrevet ovenfor: En aftale, som strider imod lovregler, der har til formål at værne forbrugeren i en forbrugeraftale, skal bedømmes efter de forbrugerretlige regler (og ikke DL 5-1-2).
...regler).6161. Se om samspillet mellem »god skik«-regler og aftalelovens § 33 Bønsing i U 2004 B s 1 ff. En virksomheds overholdelse af god skik eller mangel på samme har i mange tilfælde betydning for vurderingen af, om et givent aftalevilkår kan anses for rimeligt for forbrugeren. Så længe analysen foretages inden for rammen af aftalelovens § 36 eller tilsva-
- Side 226 -
...samfundsinteresser« og »forbrugeren« (forstået som den konkrete kontraktspart). Reglen i § 4 har lighedspunkter både med de ovenfor omtalte regler i aftalelovens §§ 33 og 36 og de branchebestemte »god skik«-standarder, mens bestemmelsen i § 3, der direkte varetager hensynet til andre end medkontrahenten, rummer et større potentiale for overlap med DL 5-1-2.
- Side 230 -
...tro) talte imod lejeaftalens ugyldighed. Sagen var procederet på aftalelovens § 33 og 36, hvilket svarer til den ovenfor i afsnit 4.1 anviste afgrænsning. Det vil blot i mange sager ikke være relevant – og når det kan komme på tale i relation til spørgsmålet om aftalens gyldighed, vil det ofte være mere nærliggende at anvende aftalelovens §§ 33 og 36.
- Side 235 -
...(s. 121), der betoner den forskellige karakter af de interesser og de formål, som de to regelsæt tilgodeser. Der er tale om en ambition snarere end et retligt argument, og det må bero på en vurdering af de i dette kapitel omtalte hensyn, om den offentligretlige forbudsregel i den konkrete situation får betydning for aftalens civilretlige gyldighed.
- Side 244 -
Som anført i afsnit 4 varetages hensynet til parterne helt overvejende i aftalelovens §§ 33 og 36 og andre lignende regler. Området for »lov og ærbarhed« er således snævert, når det værnede hensyn er parternes interesser.