Aktieavancebeskatningsloven § 13

Denne konsoliderede version af aktieavancebeskatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

Lov nr. 1413 af 21. december 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2021,
som ændret ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021, lov nr. 2610 af 28. december 2021, lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 1563 af 12. december 2023

Tab – aktier hverken optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet
Personer
§ 13

Tab ved afståelse af aktier, der hverken er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked. Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter § 13 A.