Aktieavancebeskatningsloven § 19C

Denne konsoliderede version af aktieavancebeskatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

Lov nr. 1413 af 21. december 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2021,
som ændret ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021, lov nr. 2610 af 28. december 2021, lov nr. 718 af 13. juni 2023, lov nr. 1563 af 12. december 2023 og lov nr. 1691 af 30. december 2024

Aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber
Personer
§ 19C

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2 Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2.

Stk. 3 I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.