Aktivloven § 35a

Denne konsoliderede version af aktivloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om aktiv socialpolitik

Lov nr. 455 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024,
som ændret ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 og lov nr. 633 af 11. juni 2024

§ 35a

Kommunen skal hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende samtale efter den 1. april 2022, mundtligt vejlede en person, der modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, om § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2. Vejledningen skal gøres tilgængelig for personen.

Stk. 2 § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, finder først anvendelse, når personen er blevet vejledt efter stk. 1.

Stk. 3 Kommunen skal forud for en afgørelse om sanktion efter § 39, stk. 1, nr. 8, om nedsættelse af hjælpen efter § 40, fordi personen uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vejlede personen ved en samtale om, at personen vil få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1. januar 2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.