AMU-Loven § 16a

Denne konsoliderede version af aMU-Loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Lov nr. 446 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 1661 af 30. december 2024

§ 16a

Ved vurderingen af, om en offentlig eller privat uddannelsesinstitution kan godkendes som udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 16, stk. 1, 1. pkt., tager børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene i betragtning, om uddannelsesinstitutionen

  • 1) har et tilstrækkeligt fagligt miljø til at varetage undervisning og aktiviteter inden for den fælles kompetencebeskrivelse,

  • 2) kan sikre forsyningssikkerhed, har tilstrækkelig kapacitet og kan bidrage til geografisk spredning inden for den fælles kompetencebeskrivelse,

  • 3) udviser fleksibilitet og tilpasningsevne og

  • 4) samarbejder med kommuner, herunder jobcentre, virksomheder og andre relevante aktører og med andre udbydere af voksen- og efteruddannelse.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren tager endvidere i betragtning, om uddannelsesinstitutionen i sin ansøgning har angivet, at undervisning og aktivitet inden for én arbejdsmarkedsuddannelse i den ansøgte fælles kompetencebeskrivelse via udlægning vil blive afholdt af en anden angiven udbyder, der ikke er eller samtidig bliver godkendt til udbud af den samme fælles kompetencebeskrivelse. Den anden udbyder skal være indforstået med at være omfattet af ansøgningen.