AMU-Loven § 20

Denne konsoliderede version af aMU-Loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Lov nr. 446 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 1661 af 30. december 2024

§ 20

Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter § 10, herunder undervisning for indsatte i fængsler og arresthuse efter § 13 a, særlige forløb for tosprogede efter § 14, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil efter § 14 a eller individuel kompetencevurdering efter § 15, modtager tilskud efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og opkræver eventuel betaling for deltagelse efter samme lov.

Stk. 2 Rådet for Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt fra erhvervsuddannelser, deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra, enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen og individuel kompetencevurdering efter denne lov og kompetencevurdering m.v. som led i grunduddannelse for voksne. Rådets udtalelse kan omfatte behov, rammer for tilskud, deltagerbetaling, aktivitetslofter, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og uddannelsesplanlægning.