Kapitel 11 1 Forskellige bestemmelser
Uddannelses- og Forskningsministeriet koordinerer gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet med de kompetente myndigheder.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på opfyldelse af direktivet, herunder om rammer og procedurer for anerkendelse samt støttecenter- og koordinatorfunktionen.
Stk. 3 Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om
-
1) prøver og attestation af eksamensbeviser for bygningskonstruktører,
-
2) attestation af arkitekters eksamensbeviser og certifikater og
-
3) dokumentation for arkitekters erhvervserfaring.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt uddannelses- og forskningsministeren, og kan fastsætte regler om udøvelsen af disse beføjelser.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3 Har uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget en statslig myndighed under Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder at afgørelser ikke skal kunne påklages.