Kapitel 6 1 Anerkendelsesprocedure for det europæiske erhvervspas
Den kompetente myndighed verificerer, om ansøgeren er lovligt etableret, samt ægtheden og gyldigheden af de påkrævede dokumenter, som knytter sig til ansøgningen om europæisk erhvervspas indgivet af personer, jf. § 1, stk. 4, med henblik på etablering eller midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser inden for erhverv, som er omfattet af forudgående kontrol i det berørte medlemsland, hvortil der søges erhvervspas, og videresender ansøgningen til det berørte medlemsland, hvortil der søges erhvervspas.
Stk. 2 Den kompetente myndighed verificerer, om ansøgeren er lovligt etableret, og kontrollerer, at ansøgninger og de påkrævede dokumenter indgivet af personer, der ansøger om europæisk erhvervspas, opfylder kravene om ægthed og gyldighed, og udsteder det europæiske erhvervspas med henblik på midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser inden for erhverv, som ikke er omfattet af forudgående kontrol i det berørte medlemsland, hvortil der søges erhvervspas.
Stk. 3 Ønsker indehaveren fortsat at levere tjenesteydelser, der er omfattet af stk. 2, efter udløbet af 18 måneder fra udstedelsen af det europæiske erhvervspas, skal vedkommende oplyse den kompetente myndighed herom. Ønsker indehaveren af et europæisk erhvervspas at levere tjenesteydelser i andre medlemslande end dem, der oprindelig blev oplyst i ansøgningen efter stk. 2, kan vedkommende søge den kompetente myndighed om en sådan udvidelse.
Stk. 4 Efter anmodning fra den kompetente myndighed skal indehaveren af det europæiske erhvervspas i begge tilfælde, jf. stk. 3, indgive enhver form for oplysninger om væsentlige ændringer i det oprindelige ansøgningsgrundlag til den kompetente myndighed.
Stk. 5 Den kompetente myndighed sender det opdaterede europæiske erhvervspas til det pågældende medlemsland.
Ansøgning om det europæiske erhvervspas, som er verificeret af og sendt fra andre medlemslandes kompetente myndigheder til den kompetente myndighed i Danmark med henblik på etablering eller midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser inden for erhverv, som har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed, og som her i landet er omfattet af forudgående kontrol, behandles af den kompetente myndighed efter reglerne i § 5, stk. 1, 2 og 4, med henblik på udstedelse af et europæisk erhvervspas.
Stk. 2 Modtagelsen af det europæiske erhvervspas fra andre medlemslandes kompetente myndigheder hos den kompetente myndighed i Danmark udgør en anmeldelse af midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser inden for erhverv, som ikke er omfattet af forudgående kontrol i Danmark, og som behandles efter reglerne i § 5, stk. 3. Hvis der foreligger et europæisk erhvervspas, kan der ikke kræves yderligere anmeldelse i løbet af de efterfølgende 18 måneder fra udstedelsen af det europæiske erhvervspas.
Vedkommende minister kan fastsætte nærmere regler om det europæiske erhvervspas, herunder hvilke dokumenter, bekræftede kopier og oversættelser den kompetente myndighed kan kræve ved ansøgningen om et europæisk erhvervspas, procedurer ved eventuelle betalinger m.v.
Afgørelse om afslag på og manglende udstedelse af det europæiske erhvervspas kan påklages af den, afgørelsen eller den manglende udstedelse vedrører.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om adgang til at klage over afgørelse om afslag på og manglende udstedelse af erhvervspas, herunder om klagebehandlingen. Er der ikke en administrativ klageinstans, som øvrige afgørelser truffet af den kompetente myndighed kan påklages til, fastsættes regler efter 1. pkt. af vedkommende minister efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren.