Kapitel 4 Registrering af virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven
Anmeldelse af en stiftelse skal for en virksomhed med begrænset ansvar mindst angive følgende:
-
1) Navn og eventuelle binavne.
-
2) Branche og eventuelle bibrancher.
-
3) Adresse og hjemstedskommune.
-
4) Stiftelses- og vedtægtsdato, formål og tegningsregel.
-
5) Regnskabsår og første regnskabsperiode.
-
6) Ledelsesmedlemmer og eventuelle suppleanter, jf. § 17.
-
7) Tegningsberettigede personer, jf. § 17.
-
8) Revisor, jf. § 17, hvis virksomheden er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Stk. 2 Anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:
-
1) Virksomhedens daterede vedtægter.
-
2) Dokumentation for den lovlige vedtagelse af stiftelsen (stiftelsesdokument el.lign.).
-
3) Dokumentation for at der er mindst to deltagere i virksomheden.
Anmeldelse af stiftelse af et interessentskab eller et kommanditselskab, som er omfattet af § 2, stk. 3, 2. pkt., i erhvervsvirksomhedsloven, skal foruden de oplysninger som er nævnt i § 40, stk. 1, tillige angive de ansvarlige deltagere i virksomheden, jf. § 17.
Stk. 2 Anmeldelsen skal vedlægges de dokumenter, som er nævnt i § 40, stk. 2, nr. 1 og 2.
Anmeldelse af oprettelse af en filial af en udenlandsk virksomhed med begrænset ansvar, skal mindst angive følgende:
-
1) Den udenlandske virksomheds navn, retlige form, hjemsted, stiftelses- og vedtægtsdato, formål, tegningsregel, regnskabsår, selskabsregister og registreringsnummer.
-
2) Navn på den eller de tegningsberettigede personer for den udenlandske virksomhed.
-
3) Filialens branche og eventuelle bibranche.
-
4) Filialens navn, adresse, formål og tegningsregel.
-
5) Filialbestyrere, jf. § 17.
Stk. 2 Anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:
-
1) Officielt bevis, der højst må være 3 måneder gammelt, for at den udenlandske virksomhed er lovligt bestående i hjemlandet.
-
2) Den udenlandske virksomheds stiftelsesdokument og vedtægter, hvis selskabet har hjemsted uden for EU- og EØS-landene.
-
3) Filialbestyrernes fuldmagt.
-
4) En erklæring afgivet af den udenlandske virksomhed om, at den forpligter sig til i alle af virksomheden her i landet opstående retsforhold at underkaste sig dansk ret og danske domstoles afgørelse.
Anmeldelse af ændring af vedtægter eller et andet registreret forhold skal vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift). Ved enhver vedtægtsændring skal nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse vedlægges anmeldelsen.
Stk. 2 Følgende ændringer kan ikke foretages i selvbetjeningsløsningen og skal derfor anmeldes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 3:
-
1) Overgang fra en virksomhed med begrænset ansvar til en anden virksomhedstype omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.
-
2) Overgang fra et kommanditselskab omfattet af erhvervsvirksomhedsloven til et kommanditselskab, der skal registreres i henhold til skatte- og afgiftsmæssige regler.
-
3) Overgang fra et interessentskab omfattet af erhvervsvirksomhedsloven til et interessentskab, der skal registreres i henhold til skatte- og afgiftsmæssige regler.
-
4) Overgang fra at være et kommanditselskab, som er registreringspligtig efter skatte- og afgiftsmæssige regler til at være et kommanditselskab omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.
-
5) Overgang fra at være et interessentskab, som er registreringspligtig efter skatte- og afgiftsmæssige regler til at være et interessentskab omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.
-
6) Overgang fra erhvervsdrivende forening omfattet af erhvervsvirksomhedsloven til ikke-erhvervsdrivende forening.
-
7) Overgang fra en ikke-erhvervsdrivende forening til erhvervsdrivende forening omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.
-
8) Omdannelse af virksomhed med begrænset ansvar til anpartsselskab eller aktieselskab, jf. kapitel 6c i erhvervsvirksomhedsloven.
-
9) Overgang fra erhvervsdrivende andelsselskab omfattet af erhvervsvirksomhedsloven til ikke-erhvervsdrivende andelsselskab.
-
10) Overgang fra ikke-erhvervsdrivende andelsselskab til erhvervsdrivende andelsselskab omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.
Stk. 3 Ændring af adresse for personer med et dansk CPR-nummer med folkeregisteradresse i Danmark skal ikke anmeldes.
Stk. 4 Udskiftes en filialbestyrer, skal anmeldelsen vedlægges en tilbagekaldelse af den hidtidige filialbestyrers fuldmagt samt en fuldmagt til den nye filialbestyrer.
Anmeldelse af en virksomhed med begrænset ansvars beslutning om at træde i likvidation skal vedlægges dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).
Anmeldelse af endelig likvidation af en virksomhed med begrænset ansvar skal vedlægges følgende dokumenter:
-
1) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).
-
2) Afsluttende likvidationsregnskab samt evt. årsrapporter for regnskabsår, der afsluttes under likvidationen.
Anmeldelse et interessentskabs eller et kommanditselskabs beslutning om sletning fra Erhvervsstyrelsens register, skal vedlægges dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).
Anmeldelse af genoptagelse af en erhvervsdrivende virksomhed med begrænset ansvar, skal mindst angive følgende:
Stk. 2 Anmeldelsen skal vedlægges dokumenter, som er nævnt i denne bekendtgørelses § 26, stk. 2, nr. 1, 2 og 5, samt manglende årsrapport eller undtagelseserklæring, der skulle have været indsendt inden anmeldelsestidspunktet.
Stk. 3 Hvis virksomheden har indsendt undtagelseserklæring, kan Erhvervsstyrelsen forlange, at der indberettes en erklæring udarbejdet af en godkendt revisor om, at virksomheden er solvent.
Anmeldelse af genregistrering af et interessentskab eller et kommanditselskab omfattet af § 2, stk. 3, 2. pkt., i erhvervsvirksomhedsloven, som er blevet slettet fra Erhvervsstyrelsens register, skal angive oplysningerne i § 40, stk. 1.
Stk. 2 Hvis virksomheden i en periode har haft ansvarlige deltagere, der var kapitalselskaber, men dette ikke har været anmeldt, skal oplysninger herom anmeldes for den manglende periode.
Stk. 3 Anmeldelsen skal vedlægges dokumenter, som er nævnt i denne bekendtgørelses § 26, stk. 2, nr. 1 og 2, samt manglende årsrapport eller undtagelseserklæring, der skulle have været indsendt inden anmeldelsestidspunktet.
En virksomhed med begrænset ansvar, et interessentskab og et kommanditselskab, som er registreringspligtig i medfør af erhvervsvirksomhedsloven, har pligt til at meddele Erhvervsstyrelsen, når virksomhedens ejerandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optages eller ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked i et EU- eller EØS-land.
Denne bekendtgørelses §§ 30-32 eller §§ 34-36 finder tilsvarende anvendelse ved en grænseoverskridende fusion eller spaltning, hvori der deltager en eller flere virksomheder med begrænset ansvar, der er omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, og en eller flere tilsvarende virksomheder med begrænset ansvar, der hører under mindst et andet EU/EØS-lands lovgivning.
Stk. 2 Ved en grænseoverskridende fusion eller spaltning, hvori der deltager en virksomhed med begrænset ansvar omfattet af erhvervsvirksomhedsloven, skal der endvidere vedlægges en erklæring fra den kompetente myndighed i de lande, hvis selskabslovgivning de øvrige deltagende selskaber hører under, om at det pågældende lands selskabslovgivning tillader grænseoverskridende fusion og/eller spaltning med den pågældende virksomhedstype.
Anmeldelse af omdannelse af en virksomhed med begrænset ansvar, jf. § 3 i erhvervsvirksomhedsloven, til et anpartsselskab eller aktieselskab skal angive oplysninger om det omdannede selskab, jf. § 16 med de fornødne tilpasninger.
Stk. 2 Anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:
-
1) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).
-
2) Daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse for det omdannede selskab.
Stk. 3 Følgende dokumenter skal endvidere vedlægges, medmindre dokumenterne ikke skal udarbejdes, eller de er indsendt sammen med omdannelsesplanen eller meddelelse om fravalg af omdannelsesplan:
-
1) Omdannelsesredegørelse, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 21 g.
-
2) Mellembalance, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 21 h.
-
3) Vurderingsberetning, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 21 i.
-
4) Vurderingsmandsudtalelse om den påtænkte omdannelse, herunder en eventuel omdannelsesplan, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 21 j.
-
5) Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 21 k.