Anmeldelsesbekendtgørelsen § 40

Denne konsoliderede version af anmeldelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2024

§ 40

Anmeldelse af en stiftelse skal for en virksomhed med begrænset ansvar mindst angive følgende:

  • 1) Navn og eventuelle binavne.

  • 2) Branche og eventuelle bibrancher.

  • 3) Adresse og hjemstedskommune.

  • 4) Stiftelses- og vedtægtsdato, formål og tegningsregel.

  • 5) Regnskabsår og første regnskabsperiode.

  • 6) Ledelsesmedlemmer og eventuelle suppleanter, jf. § 17.

  • 7) Tegningsberettigede personer, jf. § 17.

  • 8) Revisor, jf. § 17, hvis virksomheden er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Stk. 2 Anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:

  • 1) Virksomhedens daterede vedtægter.

  • 2) Dokumentation for den lovlige vedtagelse af stiftelsen (stiftelsesdokument el.lign.).

  • 3) Dokumentation for at der er mindst to deltagere i virksomheden.