Anmeldelse af ændring af vedtægter eller et andet registreret forhold skal vedlægges dokumentation for ændringens lovlige vedtagelse. Ved enhver vedtægtsændring skal nye daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse vedlægges anmeldelsen. Ved indbetaling af grundkapital vedlægges dokumentation, jf. stk. 3.
Stk. 2 Overgang fra en erhvervsdrivende fond til en ikke-erhvervsdrivende fond eller overgang fra en ikke-erhvervsdrivende fond, kan ikke foretages i selvbetjeningsløsningen og skal derfor anmeldes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 3.
Stk. 3 Ved kapitalforhøjelse i andre værdier end kontanter finder § 60, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Ved kapitalnedsættelse til uddeling af andre værdier end kontanter skal anmeldelsen vedlægges en eventuel ledelseserklæring, jf. § 34, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.
Stk. 5 Ved beslutning om kapitalnedsættelse til uddeling eller henlæggelse til særlig reserve skal vedtægterne indeholde oplysning om grundkapitalens størrelse efter kapitalnedsættelsen. Hvis kapitalnedsættelsen ikke gennemføres, skal dette registreres, jf. § 86, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, og vedtægterne, der følger med registreringen heraf, jf. stk. 1, skal indeholde oplysning om grundkapitalens størrelse.
Stk. 6 Ændres ejere, medlemmer af ledelsen eller revisor, finder § 17 tilsvarende anvendelse.
Stk. 7 Ændring af adresse for personer med et dansk CPR-nummer med folkeregisteradresse i Danmark skal ikke anmeldes.