Anmeldelse af et SE-selskab med hjemsted her i landet skal mindst angive følgende:
-
1) Navn og eventuelle binavne.
-
2) Branche og eventuelle bibrancher.
-
3) Adresse og hjemstedskommune.
-
4) Stiftelses- og vedtægtsdato, formål og tegningsregel.
-
5) Regnskabsår og første regnskabsperiode.
-
6) Selskabskapitalens størrelse og indbetalingsmåde, størrelsen af den indbetalte kapital, hvis kun en del af kapitalen er indbetalt, og størrelsen af et eventuelt overkursbeløb.
-
7) Ledelsesmedlemmer og eventuelle suppleanter for disse, jf. § 17.
-
8) Revisor, jf. § 17, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
Stk. 2 Anmeldelsen skal mindst vedlægges følgende dokumenter:
-
1) Eventuelt stiftelsesdokument og andre dokumenter udarbejdet i anledning af oprettelsen, herunder selskabets vedtægter.
-
2) Officielt bevis for, at stiftelsesbetingelserne i henhold til SE-forordningens art. 2 og eventuelt § 4 i SE-loven er opfyldt.
-
3) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).
-
4) Eventuel udskrift af forhandlingsprotokol for den konstituerede generalforsamling.
-
5) Eventuelle myndighedsattester.
-
6) Dokumentation for ordninger om medarbejderindflydelse.
-
7) Eventuel dokumentation for indbetaling af selskabskapitalen, jf. § 18, stk. 4 og 5.
-
8) Ved stiftelse af et SE-holdingselskab bevis i henhold til SE-forordningens art. 33, stk. 5.
-
9) Øvrige oplysninger og dokumenter, der skal registreres og offentliggøres i henhold til SE-forordningen eller national ret.