Det ser ud til, at henvisningen til § 64, stk. 1, nr. 1-3 og 9, er forkert, da bestemmelserne ikke omhandler de nævnte dokumenter. Det ser ud til, at den korrekte henvisning skulle være til § 64, stk. 2, nr. 1-3 og 9, så vi har ladet vores krydshenvisning pege derpå. Når et selskab, som er registreret her i landet, deltager i stiftelsen af et SE-selskab i henhold til SE-forordningens art. 2, stk. 1 eller 2, og SE-selskabet skal have hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, skal anmeldelsen vedlægges mindst de dokumenter, som er nævnt i § 64, stk. 1, nr. 1-3 og 9.
Stk. 2 Ved fusion til et SE-selskab skal anmeldelsen tillige vedlægges en erklæring fra selskabets øverste ledelsesorgan om, at betingelserne i § 5 i SE-loven er opfyldt.
Stk. 3 Meddelelse om registrering af et SE-selskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter registreringen i det pågældende land.