Kapitel 6 Ledelse af apotek og apotekspersonale
Apotekeren leder driften af apoteket og er ansvarlig for, at virksomheden udøves forsvarligt og i overensstemmelse med gældende bestemmelser og meddelte påbud.
Stk. 2 Under fravær skal apotekeren sørge for forsvarlig ledelse af apoteket.
Stk. 3 Ved fravær i mere end 2 måneder skal apoteket ledes af en apoteksbestyrer. Lægemiddelstyrelsen kan om fornødent foranledige, at apoteket midlertidigt ledes af en apoteksbestyrer for apotekerens regning.
Stk. 4 En apoteker kan ikke være fraværende fra apoteket i mere end et år, jf. dog § 24.
Såfremt Lægemiddelstyrelsen skønner, at en apotekerbevilling vil kunne tilbagekaldes efter § 25, eller at en apoteker vil kunne fratages retten til at drive apoteksvirksomhed efter § 6 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, eller såfremt der er rejst sigtelse mod en apoteker for strafbart forhold, der kan medføre frakendelse af retten til at drive apoteksvirksomhed efter § 79 i borgerlig straffelov, kan Lægemiddelstyrelsen påbyde apotekeren at overdrage ledelsen af apoteket til en bestyrer, indtil sagen er endeligt afgjort.
Stk. 2 Såfremt påbud efter stk. 1 ikke efterkommes, kan Lægemiddelstyrelsen midlertidigt indsætte en apoteksbestyrer for apotekerens regning.
Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om antagelse og godkendelse af apoteksbestyrere og om indberetning af apotekeres eller apoteksbestyreres fravær. Bekendtgørelse om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold
Stk. 2 Ved indsættelse af apoteksbestyrer efter § 31, stk. 3, og § 32, stk. 2, skal der gives apotekeren og hans faglige organisation lejlighed til at udtale sig om valget af bestyrer.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om beføjelser og betegnelser for det personale, som beskæftiges på apotekerne.
Stk. 2 Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelse af apotekernes tekniske personale. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Eksamensbekendtgørelsen Bekendtgørelse om farmakonomuddannelsen Karakterskalabekendtgørelsen
Stk. 3 Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om apotekernes pligt efter § 11, stk. 1, nr. 9.
Stk. 4 Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at klager over en uddannelsesinstitutions afgørelser truffet i medfør af regler fastsat efter stk. 2 kan indbringes for ministeren, og at omprøve og om bedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter. Bekendtgørelse om farmakonomuddannelsen Eksamensbekendtgørelsen Karakterskalabekendtgørelsen
(Ophævet).
Indenrigs- og sundhedsministeren kan til gennemførelse af overenskomster med andre lande og direktiver vedtaget af Det Europæiske Fællesskab fastsætte bestemmelser om adgang til ansættelse på apotek for personer med udenlandsk uddannelse, der sigter på beskæftigelse på apoteker. Bekendtgørelse om adgang til udøvelse af virksomhed som farmaceut eller farmakonom på apoteker i Danmark for statsborgere fra EU- og EØS-lande m.v.
Stk. 2 Lægemiddelstyrelsen kan give tilladelse til beskæftigelse på apotek til personer med udenlandsk uddannelse, der kan ligestilles med en dansk uddannelse, som berettiger til beskæftigelse på apotek. I tilladelsen angives de beføjelser, den pågældende må udøve. Tilladelsen kan tidsbegrænses.