Apotekeren leder driften af apoteket og er ansvarlig for, at virksomheden udøves forsvarligt og i overensstemmelse med gældende bestemmelser og meddelte påbud.
Stk. 2 Under fravær skal apotekeren sørge for forsvarlig ledelse af apoteket.
Stk. 3 Ved fravær i mere end 2 måneder skal apoteket ledes af en apoteksbestyrer. Lægemiddelstyrelsen kan om fornødent foranledige, at apoteket midlertidigt ledes af en apoteksbestyrer for apotekerens regning.
Stk. 4 En apoteker kan ikke være fraværende fra apoteket i mere end et år, jf. dog § 24.