Arbejdsløshedsforsikringsloven Kapitel 16 c

Denne konsoliderede version af arbejdsløshedsforsikringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lov nr. 114 af 24. marts 1970,
jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024

Kapitel 16 c Forsøg
§ 100d

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler, som fraviger reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, med henblik på at gennemføre forsøg og udviklingsaktiviteter med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne. Der kan ikke gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter med medlemmernes rettigheder og pligter. Der kan dog gennemføres forsøg og udviklingsaktiviteter med arbejdsløshedskassernes administration af de pligter, der er fastsat i forhold til medlemmerne. Bekendtgørelse om forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser

Stk. 2 Forsøg og udviklingsaktiviteter skal have til formål at understøtte, at arbejdsløshedskasserne kan yde en professionel service over for medlemmerne, herunder ved brug af nye metoder i opgaveløsningen, som kan være med til at hjælpe medlemmerne hurtigere ud af ledighed, og som kan være med til at fremme en fokuseret og mere enkel administration af reglerne. Ved gennemførelsen af forsøg og udviklingsaktiviteter skal der tages højde for medlemmernes retssikkerhed.

§ 100e

(Ophævet)