Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.
Stk. 2 Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.
Stk. 4 Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen.
Stk. 5 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan bestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen.
Stk. 6 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag. Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse
Stk. 7 Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse
Stk. 8 Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse