Arbejdsløshedsforsikringsloven § 79

Denne konsoliderede version af arbejdsløshedsforsikringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lov nr. 114 af 24. marts 1970,
jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 1655 af 30. december 2024 og lov nr. 1656 af 30. december 2024

Refusion
§ 79

Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 3, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b§ 75 i,  § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 175 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2 Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom. Bekendtgørelse om krav til og tilsyn med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv. Bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte a-kasser

Stk. 3 Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 5 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.