Arbejdsmiljøloven Kapitel 8 a

Denne konsoliderede version af arbejdsmiljøloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsmiljø

Lov nr. 681 af 23. december 1975,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,
som ændret ved lov nr. 2588 af 28. december 2021, lov nr. 566 af 10. maj 2022, lov nr. 893 af 21. juni 2022, lov nr. 324 af 28. marts 2023, lov nr. 1540 af 12. december 2023, lov nr. 629 af 11. juni 2024 og lov nr. 1656 af 30. december 2024

Kapitel 8 a Autorisation til nedrivning af asbestholdigt materiale
§ 49e

Nedrivning af asbestholdigt materiale må kun udføres af virksomheder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om undtagelser fra autorisationskravet i stk. 1.

§ 49f

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om betingelser for at opnå autorisation, herunder at virksomheden skal have tilknyttet en eller flere godkendte fagligt ansvarlige, jf. § 49 h, have et godkendt kvalitetsledelsessystem, jf. § 49 i, og have indbetalt gebyr, jf. § 49 j. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter 1. pkt.

§ 49g

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om autorisation, herunder om dokumentations- og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, og i hvilke tilfælde Sikkerhedsstyrelsen kan meddele afslag på ansøgning om autorisation.

Stk. 2 Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om bortfald og tilbagekaldelse af autorisation.

Stk. 3 Sikkerhedsstyrelsen fører et register over autoriserede virksomheder. Registeret er offentligt tilgængeligt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

§ 49h

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om godkendelse af en fagligt ansvarlig og betingelser herfor, herunder om indbetaling af gebyr, jf. § 49 j.

Stk. 2 Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, herunder om dokumentations- og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, afslag på ansøgning og bortfald af godkendelse.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse.

Stk. 4 Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter stk. 1.

§ 49i

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om indholdet af det kvalitetsledelsessystem, der er nævnt i § 49 f, og om virksomheders afholdelse af udgifter til kvalitetsledelsessystemet. Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og asbestområdet og for virksomheder med virksomhedsgodkendelse på gasområdet

Stk. 2 Erhvervsministeren fastsætter regler om kontrolinstansers godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet, herunder om kontrolinstansers tilbagekaldelse af godkendelser, og kontrolinstansers udøvelse af virksomhed.

Stk. 3 Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens godkendelse af kontrolinstanser til at udføre opgaver efter stk. 2 og om efterprøvning af de godkendte kontrolinstanser, herunder om Sikkerhedsstyrelsens tilbagekaldelse af godkendelse. Bekendtgørelse om godkendelse af kontrolinstanser til godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemer for autoriserede og godkendte virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og asbestområdet

§ 49j

Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens opkrævning af gebyr i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig og ansøgning om autorisation, herunder om gebyrets størrelse.

§ 49k

Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om udøvelse af autoriseret virksomhed, herunder om den fagligt ansvarliges opgaver og beføjelser og dennes tilknytning til virksomheden.

§ 49l

En virksomhed, der ikke er autoriseret, må ikke ved annoncering eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk. 1.

§ 49m

Erhvervsministeren fastsætter regler om Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med, at autoriserede virksomheder overholder betingelserne for autorisation.

Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsen har, hvis det er nødvendigt for at føre tilsyn med autoriserede virksomheder, jf. stk. 1, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ejendomme og lokaliteter, hvorfra autoriserede virksomheder udøver virksomhed.

Stk. 3 Erhvervsministeren fastsætter regler om autoriserede virksomheders oplysningspligt over for Sikkerhedsstyrelsen, herunder om pligt til at oplyse om ændringer i de oplysninger, virksomheden har meddelt Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af autorisation.

§ 49n

Erhvervsministeren fastsætter regler om klageadgang for afgørelser om afslag på ansøgning om autorisation og godkendelse som fagligt ansvarlig truffet af Sikkerhedsstyrelsen i medfør af regler udstedt i henhold til bemyndigelser til erhvervsministeren i dette kapitel.

§ 49o

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen om forhold, som er omfattet af reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt, og om digital kommunikation til og fra Sikkerhedsstyrelsen, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Bekendtgørelse om godkendelse af kontrolinstanser til godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemer for autoriserede og godkendte virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og asbestområdet

§ 49p

Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af dette kapitel og regler fastsat i medfør heraf med henblik på implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked. Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og asbestområdet og for virksomheder med virksomhedsgodkendelse på gasområdet Bekendtgørelse om godkendelse af kontrolinstanser til godkendelse og efterprøvning af kvalitetsledelsessystemer for autoriserede og godkendte virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og asbestområdet

Stk. 2 Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold for personer, der agter at udøve eller udøver erhverv som fagligt ansvarlig inden for nedrivning af asbestholdigt materiale i Danmark og er statsborgere i et EU- eller EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, der er omfattet af autorisationskrav i medfør af denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Bekendtgørelse om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og kloakinstallationsområdet og asbestområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer