Arbejdsmiljøloven § 67

Denne konsoliderede version af arbejdsmiljøloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsmiljø

Lov nr. 681 af 23. december 1975,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,
som ændret ved lov nr. 2588 af 28. december 2021, lov nr. 566 af 10. maj 2022, lov nr. 893 af 21. juni 2022, lov nr. 324 af 28. marts 2023, lov nr. 1540 af 12. december 2023 og lov nr. 629 af 11. juni 2024

§ 67

Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende andre medlemmer:

  • 1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation.

  • 2) To medlemmer indstillet af Akademikerne.

  • 3) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

  • 4) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

  • 5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab.

  • 6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

  • 7) To medlemmer indstillet af regionerne i forening og KL i fællesskab.

  • 8) Et medlem indstillet af Skatteministeriet.

Stk. 2 Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 3 Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 4 Følgende deltager med hver 1 repræsentant uden stemmeret i rådet:

  • 1) Beskæftigelsesministeriet.

  • 2) Arbejdstilsynet.

  • 3) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

  • 4) Ministeriet for sundhed og forebyggelse.

Stk. 5 Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds.

Stk. 6 Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.

Stk. 7 Beskæftigelsesministeren godkender rådets forretningsorden.

Stk. 8 Beskæftigelsesministeren etablerer et sekretariat for Arbejdsmiljørådet.