Forfattere: Jens Kristiansen
Udgivelsesdato: 08. august 2016
ISBN: 9788757436082
- Side 187 -
...2. De strejkende ifalder omvendt almindelig bod, hvis de fortsætter den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse. Arbejdsgiveren kan i dette tilfælde indbringe sagen for Arbejdsretten som en hastesag med sigte på at få den behandlet allerede på det førstkommende forberedende retsmøde (der finder sted ugentligt). På retsmødet skal organisationen på ny
(...)
- Side 188 -
...heller ikke en løsning på mæglingsmødet, kan hver af overenskomstparterne begære et organisationsmøde og eventuelt herefter indbringe sagen for en faglig voldgiftsret. Nægter en part at deltage i et af de begærede møder, vil det være et overenskomstbrud, der som hovedregel fører til en skærpet bod i Arbejdsretten, jf. arbejdsretslovens § 12, stk. 7.
- Side 191 -
...12. Arbejdsretten er derimod ikke kompetent til at fortolke overenskomster. Sager om fortolkning af almindelige overenskomster er en væsentlig undtagelse fra den brede kompetence, Arbejdsretten i øvrigt har på det kollektive overenskomstområde. Denne fortolkningsvirksomhed foregår i stedet ved faglige voldgiftsretter, jf. nærmere herom i afsnit 3.
(...)
...har protesteret over for modparten senest 5 dage efter modtagelsen af konfliktvarslet, jf. § 9, stk. 1, nr. 3. Hvis Arbejdsretten når frem til, at der er tale om en ulovlig arbejdskonflikt, kan den pålægge den dømte organisation at betale en bod, da den ulovlige konflikt i så fald (tillige) vil udgøre et overenskomstbrud, jf. arbejdsretslovens § 12.
- Side 207 -
...begået overenskomstbrud. Det følger således af arbejdsretslovens § 12, stk. 5, at boden »fastsættes under hensyntagen til samtlige sagens omstændigheder, herunder i hvilken grad overtrædelsen har været undskyldelig fra overtræderens side«. Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 6, at boden kan bortfalde under særligt formildende omstændigheder.
(...)
- Side 208 -
...(arbejdsgiverorganisationens) begæring afholdes dagen efter arbejdsnedlæggelsens iværksættelse, er der som udgangspunkt ikke bodsansvar. Denne undtagelse fra bodsansvaret forudsætter dog, at arbejdsnedlæggelsen ikke »har savnet rimelig begrundelse«, og at den ikke har været et »led i en systematisk aktion«, jf. arbejdsretslovens § 12, stk. 2, pkt. 5.
(...)
...en bøde ikke tilfalder den skadelidte, men staten, der har fastsat reglerne. Den kan vanskeligere forenes med almindelige erstatningsretlige principper, om end organisationen kan siges at være skadelidte i kraft af, at det er dens overenskomst der er krænket. Det er imidlertid de konkrete parter, der lider det økonomiske tab ved et overenskomstbrud.