- Side 67 -
...modsætning til en række andre europæiske lande opnår overenskomsten f.eks. ikke sin bindende virkning i ansættelsesforholdet ved at blive ophøjet til lov i den ene eller anden form. Den kollektive overenskomst stifter umiddelbart rettigheder og pligter for både parterne og medlemmerne, jf. arbejdsretslovens § 12 om bodsansvar for overenskomstbrud.
- Side 69 -
...arbejdsgivere og lønmodtagere giver overenskomsten karakter af en tredjemandsaftale. I modsætning til den traditionelle tredjemandsaftale skaber den kollektive overenskomst imidlertid ikke primært løfter fra organisationerne til medlemmerne, men i første række pligter for medlemmerne, som er sanktioneret med bod i henhold til arbejdsretslovens § 12.
(...)
...indirekte til udtryk i den efterhånden ret faste lovgivningspraksis, der giver overenskomstparter adgang til at erstatte loven med en overenskomst. Det er ikke mindst dette særlige aspekt, der gør, at man med en vis rette kan tale om overenskomsten som »privat« lovgivning. Overenskomsten har reelt karakter af både privat aftale og almen retsforskrift.
(...)
- Side 70 -
...overenskomst mellem parterne, jf. U2001.1983H. I dette tilfælde giver de kollektivarbejdsretlige principper til gengæld parterne en vid konfliktfrihed, også selv om konflikten lægger et betydeligt økonomisk pres på modparten, jf. f.eks. Arbejdsrettens dom af 12. december 2007 i sag 2007.831 (AT 2007/178) om en arbejdskonflikt over for Nørrebro Bryghus.
- Side 71 -
ner. Foreningerne optræder som selvstændige parter og kan ifalde selvstændigt bodsansvar for misligholdelse af de overenskomstfastsatte regler. De ifalder derimod ikke ansvar for medlemmernes handlinger, medmindre de har gjort sig delagtig i overtrædelsen, jf. arbejdsretslovens § 12, stk. 4.