Forfattere: Ruth Nielsen
Udgivelsesdato: 21. august 2023
ISBN: 9788757454536
Bemærk, at § 9 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 9, om det har en betydning.
- Side 171 -
...hvor der ikke er indgået kollektiv overenskomst. Bestemmelsen tager sigte på situationer, hvor fx en lønmodtagerorganisation iværksætter kollektive kampskridt over for en ikke-overenskomstdækket arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation med det formål at tvinge modparten til at slutte en overenskomst. Der er her tale om en ren interessekonflikt.
- Side 174 -
Arbejdsretslovens § 9, stk. 2, foreskriver, at arbejdsstandsninger straks skal indberettes til organisationerne, og fællesmøde under organisationernes medvirken til drøftelse af en arbejdsstandsning skal afholdes dagen efter dennes iværksættelse, medmindre arbejdsstandsningen er ophørt inden fællesmødets afholdelse.
(...)
- Side 175 -
...fællesmøde efter arbejdsretslovens § 9, stk. 2, gælder, som det ses, kun i tilfælde af (løbende) arbejdsstandsning. Ved andre overenskomstbrud, fx underbetaling fra arbejdsgiversiden, er der kun pligt til at deltage i fællesmøde, hvis det følger af overenskomst, fx Hovedaftalens § 10. Beslutninger på fællesmøde er bindende.1414. Se fra praksis A 88.350.
- Side 177 -
Arbejdsrettens kompetence fremgår af arbejdsretslovens §§ 9 og 10.
...ved § 11 stk. 2, hvorefter den enkelte lønmodtager kan anlægge sag ved de almindelige domstole om påståede løntilgodehavender mv., såfremt den pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet, jf. nærmere § 11, stk. 2. Arbejdsretten behandler efter arbejdsretslovens § 9, stk. 1, sager om:
(...)
- Side 178 -
...aftalt det, og retten er indforstået, indbringes for Arbejdsretten. Efter § 9, stk. 9, kan sager efter stk. 1, nr. 13, indbringes for Arbejdsretten af en lønmodtager, dennes lønmodtagerorganisation eller arbejdsgiver eller en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, der har en konkret og aktuel interesse i den pågældende sag, jf. dog § 13, stk. 1.
...Fagforening. Dette kollektive kampskridt var ikke blot ulovligt, men da blokaden havde til formål at indskrænke arbejdsgiverens ledelsesret, indebar den også et brud på den under konflikten fortsat gældende § 4, stk. 1, i hovedaftalen. Som et andet eksempel kan nævnes en dom fra Arbejdsretten i november 1999 om rækkevidden af et lockoutvarsel.1717. A 98.421.
- Side 180 -
...bemærkningerne til lovforslaget med, at der er tale om en sagstype, som angår et centralt arbejdsretligt problem, som − uanset overenskomstområde − bør afgøres efter ensartede retningslinjer, hvorfor Arbejdsretten tillægges enekompetence til at afgøre sager af denne art. Sager herom kan ikke indbringes for de almindelige domstole, jf. arbejdsretslovens
- Side 182 -
Ud over de foran nævnte sager kan efter arbejdsretslovens § 9, stk. 4, sager vedrørende uoverensstemmelser mellem arbejdsgivere og lønmodtagere indbringes for Arbejdsretten, når retten billiger det, og parterne er enige herom. Bestemmelsen anvendes kun sjældent i praksis.2424. Se nærmere Waage, Niels: Arbejdsretsloven med kommentarer, Kbh. 2022.
- Side 184 -
...med arbejdsretslovens § 22. Bestemmelsen er alene gengivet i Normen for fuldstændighedens skyld. Hovedområdet for de faglige voldgiftsretter er sager om fortolkning af kollektive overenskomster, dog ikke sager om fortolkning af hovedaftaler. Tvister om fortolkning af hovedaftaler afgøres efter arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 1, af Arbejdsretten.
(...)
- Side 186 -
bejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift. Herved fraviges Arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. om denne nedenfor.
- Side 190 -
...almindelige lønoverenskomster), og § 9, stk. 4 (tilfælde, hvor parterne er enige om at indbringe en sag for Arbejdsretten), kan Arbejdsretten idømme den eller dem, der har deltaget i et overenskomststridige forhold, en bod, der tilfalder klageren. I underbetalingssager kan dommen ud over efterbetaling af det for lidt erlagte indeholde et bodsbeløb.