Bemærk, at § 31 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 31, om det har en betydning.
- Side 245 -
Det fremgår imidlertid af Højesterets dom af 10. januar 2002 (UfR 2002, side 730), at erhvervsevnetab ved en midlertidig afgørelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 31, stk. 4, skal fastsættes ud fra et skøn på afgørelsestidspunktet over, hvad det aktuelt er – altså uden hensyntagen til den skadelidtes forventede erhvervsevne efter endt omskoling.
(...)
...2002 (UfR 2002, side 730, og UfR 2003, side 47) fastsættes ud fra arbejdsskadesikringslovens § 32 alene med den forskel, at tidsperspektivet skal begrænses til den periode, hvori den usikkerhed, som begrunder den midlertidige afgørelse, gør sig gældende, og således uden hensyntagen til den forventede erhvervsevne efter afklaring af den foreliggende
- Side 246 -
SM U 21-03: Den Sociale Ankestyrelse finder, at Højesterets dom af 10. januar 2002 afklarede et fortolkningsspørgsmål i arbejdsskadesikringslovens § 31, stk. 4, jf. § 32, om
- Side 264 -
...S' erhvervsevnetab under revalideringen må fastsættes til 50 pct. Dette resultat støttes af, at Arbejdsskadestyrelsen ved sin afgørelse af 27. juli 2001 fastsatte erhvervsevnetabet til 25 pct., idet styrelsen – med urette – lagde vægt på hendes forventede erhvervsevne efter endt revalidering. Højesteret tager derfor S' principale påstand til følge.«
(...)
...træffes midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab, hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, blev indføjet i loven ved lov nr. 493 af 12. juni 1996. Bestemmelsen finder anvendelse for erhvervssygdomme, der er anmeldt efter lovens ikrafttræden den 1. juli 1996, hvorfor lovens § 31, stk. 4, ikke finder anvendelse i denne sag.