Arbejdsskadesikringsloven § 34a

Denne konsoliderede version af arbejdsskadesikringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om arbejdsskadesikring

Lov nr. 422 af 10. juni 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024,
som ændret ved lov nr. 1541 af 12. december 2023

§ 34a

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring giver Arbejdstilsynet terminaladgang til oplysninger registreret om arbejdsulykker og erhvervssygdomme i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdstilsynets fælles system til anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. § 72, stk. 3, i arbejdsmiljøloven.

Stk. 2 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring videregiver nødvendige oplysninger fra sit øvrige datagrundlag ud over det i stk. 1 nævnte om arbejdsulykker og erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet. Oplysningerne videregives med henblik på behandling og registersamkøring i kontroløjemed til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn samt til behandling og registersamkøring til analyse- og forebyggelsesformål samt statistiske formål.