Kapitel 11 1 Private arkivalier
Offentlige arkiver kan indsamle, modtage og bevare private arkivalier, som hidrører fra enkeltpersoner, foreninger, organisationer m.v., herunder arkivalier af den art, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, databeskyttelsesloven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.
Rigsarkivet samarbejder med og er i arkivmæssig henseende rådgivende over for andre kulturelle eller videnskabelige institutioner, der indsamler og bevarer private arkivalier som led i deres virksomhed.
Stk. 2 Kulturministeren nedsætter et udvalg til fremme af det samarbejde, der er nævnt i stk. 1.
Ved aflevering af private arkivalier til offentlige arkiver træffes der aftale mellem den afleverende part og det modtagende arkiv om tilgængelighed.
Stk. 2 Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsætte nærmere regler om tilgængelighed til materiale af den art, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, databeskyttelsesloven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Arkivbekendtgørelsen
Stk. 3 I aftaler om tilgængelighed efter stk. 1 kan den afleverende part udpege en bestemt fysisk person, en juridisk person eller en offentlig myndighed til at træffe afgørelse vedrørende benyttelse af afleverede private arkivalier.
Stk. 4 Afleverede private arkivalier omfattes ikke af andre bestemmelser om offentlighedens adgang til aktindsigt end den aftale, der er nævnt i stk. 1, jf. dog § 39 a, stk. 4, og § 39 b, stk. 7.
Stk. 5 Er der i forbindelse med aflevering af private arkivalier til Rigsarkivet ikke truffet aftale om tilgængelighed, jf. stk. 1, træffer rigsarkivaren afgørelse.
Stk. 6 Er der i forbindelse med aflevering af private arkivalier til et kommunalt eller regionalt arkiv ikke truffet aftale om tilgængelighed, træffer vedkommende arkiv afgørelse.
Kulturministeren kan godkende, at institutioner, der uden at være offentlige arkiver indsamler og bevarer private arkivalier som led i deres virksomhed, kan modtage arkivalier, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, databeskyttelsesloven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger. Godkendelsen forudsætter, at institutionen opfylder de krav vedrørende opbevaring og tilgængelighed, der fastsættes i medfør af § 9 og § 46, stk. 2.
Den, der ejer private arkivalier af væsentlig forskningsmæssig eller almenkulturel betydning, skal, inden arkivalierne udføres af landet, give Rigsarkivet adgang til kopiering af arkivalierne.
Hvis et bo, der tilfalder staten ved arv, rummer arkivalier, skal disse afleveres til Rigsarkivet.