Årsregnskabsloven § 123

Denne konsoliderede version af årsregnskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 448 af 7. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23. september 2024,
som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, lov nr. 1602 af 17. december 2024 og lov nr. 1668 af 30. december 2024

Virksomhedssammenlægninger
§ 123

Efter sammenlægningsmetoden aflægges koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet.

Stk. 2 Virksomheden kan dog i stedet vælge at anse sammenlægningen som sket på erhvervelsestidspunktet.

Stk. 3 Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, og eventuel overkurs med tillæg af et eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden henholdsvis tillægges og fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.