Årsregnskabsloven § 146

Denne konsoliderede version af årsregnskabsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 448 af 7. juni 2001,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1057 af 23. september 2024,
som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024, lov nr. 1602 af 17. december 2024, lov nr. 1668 af 30. december 2024 og lov nr. 52 af 28. januar 2025

§ 146

Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 1, skal til Erhvervsstyrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

  • 1) det i § 5, stk. 1, nævnte koncernregnskab,

  • 2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse, eller

  • 3) officielt bekræftet dokumentation for, at koncernregnskabet er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for den udenlandske virksomhed.

Stk. 2 Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 2, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

  • 1) den i § 5, stk. 2, nævnte årsrapport eller

  • 2) henvisning til den årsrapport, i hvilken virksomhedens regnskab indgår, og som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.

Stk. 3 Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 3, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 ledsaget af

  • 1) den i § 5, stk. 3, nævnte årsrapport eller

  • 2) officielt bekræftet dokumentation for, at årsrapporten er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for den udenlandske virksomhed.

Stk. 4 Virksomheder, der udnytter undtagelsen i § 6, stk. 1, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

  • 1) det i § 6, stk. 1, nævnte koncernregnskab eller

  • 2) henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.

Herudover skal indsendes de erklæringer, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4 og 5. Sidstnævnte erklæring skal blot indsendes for det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.

Stk. 5 Udnyttes undtagelserne i § 144, skal filialbestyrerne til Erhvervsstyrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145 suppleret med

  • 1) det i § 144, stk. 1 eller 2, nævnte koncernregnskab og

  • 2) de erklæringer, der er nævnt i § 144, stk. 1, nr. 5 og 6, idet sidstnævnte erklæring blot skal indsendes for det første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.